Sports- og fritidspolitik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sports- og fritidspolitik"

Transkript

1 T S A DK U Sports- og fritidspolitik Sunde fælleskaber i bevægelse og balance Foto: VisitAarhus Udkast til høring Sports- og fritidspolitik

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Aarhus en by i bevægelse Vision for sports- og fritidspolitikken Overordnede mål i sports- og fritidspolitikken ) Gode rammer for alle ) Aktivt børne- og ungdomsliv ) Sport og talentudvikling ) Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning ) Samskabelse, partnerskaber og aktivt medborgerskab ) Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i udsatte bydele ) Store sportsevents Sports- og fritidspolitik Udkast 2

3 1. AARHUS - EN BY I BEVÆGELSE Sports- og fritidsområdet berører og bevæger alle i Aarhus, små som store, unge som gamle, bredden som eliten. Sports- og fritidspolitikken handler om noget af det mest værdifulde i aarhusianernes liv - fritiden. I fritiden udvikler og bevæger vi os sammen og hver for sig - fysisk og mentalt. Sports- og fritidsområdet har en mangfoldighed af aktører, aktiviteter, faciliteter og events. Aarhus har et stærkt og velfungerende foreningsliv med mange engagerede og kompetente frivillige. De folkeoplysende aktiviteter dækker bredt, fra kamsport og svømning til amatørteater, aftenskolekurser og politisk ungdomsarbejde. Kernen i folkeoplysningen er den aktive og frivillige deltagelse i fælles aktiviteter. Er Aarhus verdens mindste storby eller verdens største landsby? Aarhus rummer elementer af både storby og landsby, da byen er kendetegnet ved en blanding af et stærkt foreningsliv og moderne aktivitetsmønstre (Idan, 2017). Byen er fuld af aktive borgere, der benytter ruter og faciliteter i byens rum eller deltager i folkeoplysende aktiviteter i foreninger eller aftenskoler. Aarhus er en by i vækst. Ved indgangen til 2017 havde Kommunen indbyggere. Det er målsætningen, at Kommunen i 2030 runder indbyggere. Det skaber spændende byudvikling og en gejst og dynamik, som medvirker til at give nye muligheder. Samtidig sætter befolkningstilvæksten sports- og fritidsområdet under pres. Udviklingen understreger vigtigheden af, at gode rammer for fritids- og foreningslivet hele tiden indtænkes og prioriteres for at sikre, at Aarhus fortsat er en by i bevægelse og en god by for alle. Sports- og fritidsområdet i udvikling og på vej Sports- og fritidsområdet går en spændende tid i møde med mange nye og visionære tiltag i støbeskeen står i sportens og frivillighedens tegn med store sportsevents, nye faciliteter og hyldest af de mange frivillige under Frivillighovedstad Med etableringen af Fjordsgades Foreningsog fritidshus får Aarhus en unik mulighed for at skabe et sprudlende fritidsmiljø, hvor frivillighed, folkeoplysning og foreningsliv kan trives og udvikles. Samtidig er vi ved at etablere en nytænkende Sports- og Kulturcampus i Aarhus Vest, hvor Cirk(h)uset og Verdensbadet er nogle af de spændende elementer på tegnebrættet. I foråret 2018 åbner et flot nyt sejlsportscenter, som bliver et vigtigt vartegn for både sejlsporten og Aarhus. Sejlsportscentret kommer til at danne ramme for en af de hidtil største internationale sportsbegivenheder i Aarhus, når byen i 2018 bliver vært for VM i Sejlsport. Samspillet med andre politikområder i Aarhus Kommune Sports- og fritidsområdet er ikke en isoleret ø. Udvikling skabes i et bredt samarbejde på tværs af mange sektorer. Derfor skal der sikres en kobling til andre politikområder og kommunale Sports- og fritidspolitik Udkast 3

4 1. AARHUS - EN BY I BEVÆGELSE institutioner. Sports- og fritidspolitikken har også berøring til en række kommunale politikker om f.eks. sundhed, medborgerskab, internationalisering osv. De forskellige politikker har ofte et fælles grundlæggende tema: Det gode, sunde og udviklende liv for byens borgere. Økonomisk ramme Sports- og fritidspolitikken rummer en lang række initiativer og målsætninger. De økonomiske rammer for Sport- og fritidsområdet giver mange udviklingsmuligheder, og det vil være muligt at arbejde i retning af initiativer og mål inden for rammerne. Dog er der naturligvis initiativer og mål, der kræver flere ressourcer, hvis de skal realiseres i fuldt omfang. Det ligger derfor som en underliggende præmis på alle mål og initiativer, at arbejdet og ambitionsniveauet nødvendigvis er styret af den økonomi, der er til rådighed. En politik for den folkeoplysende virksomhed Ifølge folkeoplysningsloven skal alle kommuner skal have en politik for den folkeoplysende virksomhed. Politikken skal indeholde målsætninger for folkeoplysningsområdet og beskrive rammer og snitfalder til tilgrænsende områder. Sports- og fritidspolitikken udgør politikken for den folkeoplysende virksomhed for Aarhus Kommune. Legacy fra Kulturhovedstad 2017 Den nye sports- og fritidspolitik er blevet skabt midt i kulturhovedstadsåret, hvor man kan bygge videre på mange af de erfaringer, man har gjort sig med bl.a. store events, inddragelse af et stort korps af frivillige og nye netværks- og samarbejdsstrukturer både på tværs af kommune, region og erhvervsliv. Erfaringer, der bl.a. bliver gavnlige, når Aarhus bliver Frivillighovedstad i Processen bag sports- og fritidspolitikken Sport og Fritidsområdet er kendetegnet ved en mangfoldighed af frivillige aktører. Politikken er derfor blevet til i en dialog, hvor der har været mulighed for bred deltagelse og indflydelse på politikkens udformning. Der er afholdt en række inspirationsmøder med eksterne og interne samarbejdspartnere samt en åben workshop for byens borgere. De mange møder har vist, at der generelt er stor tilfredshed med den foregående politik for perioden Det gælder både struktur, form og indhold. Den nye sports- og fritidspolitik tager derfor udgangspunkt i at videreføre og udbygge de mange gode initiativer og samarbejdsrelationer. Foto: Helene Bagger Sports- og fritidspolitik Udkast 4

5 T S A DK U 2. VISION FOR SPORTS & FRITIDSOMRÅDET Sports- og fritidspolitikken skal ses som en del af rammefortællingen om Aarhus og byens overordnede vision Fortællingen om Aarhus. Det er en vision for Aarhus, som udtrykker det, vi sætter pris på, det vi gerne vil bevare, og det vi gerne vil udvikle: Aarhus en god by for alle Aarhus en by i bevægelse Aarhus en by med handlekraft og fællesskab Aarhus skal på sports- og fritidsområdet have aktivitetstilbud, der understøtter det gode liv. Det skal være let at komme i gang med aktiviteter, og der skal være aktivitetsmuligheder for alle målgrupper. Aarhus skal være en by med et sports- og fritidsområde i udvikling og på vej, som er kendetegnet ved en mangfoldighed af forenings- og fritidstilbud. Aktiviteter, som involverer, udfordrer og overrasker borgerne. Dette sker, når borgerne involverer sig aktivt og tager et medansvar som deltagere og frivillige. Sports- og fritidsområdet skal arbejde for sunde fællesskaber for alle: Vi skal være i bevægelse og balance. Området skal fortsat fungere som en social løftestang, der styrker den mentale sundhed, forebygger ensomhed og bidrager til udviklingen af medborgerskab, demokrati og sunde fællesskaber. Foto: Helene Bagger Sports- og fritidspolitik Udkast 5

6 3. OVERORDNEDE MÅL I SPORTS- OG FRITIDS- POLITIKKEN Politikken for Sport & Fritid er bygget op om syv overordnede mål for arbejdet de kommende fire år. Hvert mål bliver beskrevet nærmere i et selvstændigt afsnit, der rummer en beskrivelse af ambitioner og initiativer. Gode rammer for alle Aarhus skal have gode faciliteter til de almindelige folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Faciliteter og rammer skal gentænkes, moderniseres og udvikles, så de svarer til brugernes nutidige ønsker og behov. Aktivt børne- og ungdomsliv Aarhus er en by med mange børn og unge, der efterspørger et sammenhængende og aktivt fritidsliv. Det er vigtigt, at byens børn og unge involveres og fastholdes i et aktivt børne- og ungdomsliv, hvor de kan opleve at være værdifulde for fællesskabet og bevidste om deres eget bidrag til det. Sport og talentudvikling Aarhus skal have et Sports- og talentudviklingsmiljø, der understøtter udøvernes sportslige og uddannelsesmæssige muligheder bedst muligt. Samskabelse, partnerskaber og aktivt medborgerskab Samskabelse og hverdagsfællesskaber i lokalområder skal styrkes og understøttes. Det tilfører værdi og medejerskab til projekter og aktiviteter. Helhedsorienteret fritids- og foreningsindsats i udsatte bydele Fritids- og foreningslivet spiller en vigtig rolle for det aktive medborgerskab i de udsatte bydele. Der skal arbejdes med etablering af aktiviteter i udsatte områder, som en del af udviklingen til attraktive bydele. Store sportsevents Aarhus skal have flere store sportsevents. Det giver oplevelser, identitet og bidrager til byens vækst og udvikling. Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud, der appellerer til alle borgere. Det kommende Fjordsgade Forenings- og fritidshus, der forventes at åbne i efteråret Foto: Per Ryolf Sports- og fritidspolitik Udkast 6

7 3.1 GODE RAMMER FOR ALLE Byen er til for borgerne. Aarhus skal have gode faciliteter til folkeoplysende aktiviteter og til selvorganiseret forenings- og fritidsliv. Faciliteter og rammer skal gentænkes, moderniseres og udvikles, så de svarer til brugernes nutidige ønsker og behov. Aarhus er en by i vækst. Ved indgangen til 2017 havde Kommunen indbyggere. Det er målsætningen, at Kommunen i 2030 runder indbyggere. Det skaber behov for udvikling af nye bydele og udbygning af eksisterende bydele. Historisk set har investeringerne ikke fulgt med væksten i befolkningstallet. Konkret betyder det, at der nu er flere århusianere om hver boldbane og hver idrætshal, end der var for 10 år siden. Aarhus Byråd har ved budgetforliget for 2017 bevilget en fremtidig årlig ramme på 10 mio. kr. til anlæg af nye idrætsfaciliteter. Det giver et godt udgangspunkt for udviklingen af byens idrætsfaciliteter. Det er stadig nødvendigt at gentænke og optimere brugen af byens faciliteter, da befolkningstilvæksten og borgernes forventninger om moderne faciliteter stiller store krav til udbygning og modernisering. Byrummet og naturen omkring Aarhus udgør fantastiske rammer for fritidslivet. Der skal sættes fokus på at etablere og informere om aktivitetsmuligheder i byrum, parker, bynære landskaber, grønne områder og kyststrækninger. Ambition 1 Der skal være en løbende udbygning af idræts- og fritidsfaciliteterne, så udbuddet af faciliteter fastholdes i takt med, at der bliver flere indbyggere. Der skal sikres faciliteter til byens mangfoldige og forskellige aktivitetsformer. I den forbindelse skal de fremtidige kriterier for den årlige anlægsbevilling til idrætsfaciliteter på 10 mio. kr. bl.a. fastlægges. Bygninger og faciliteter på fritidsområdet skal løbende vedligeholdes og moderniseres, så faciliteterne kan imødekomme brugernes behov og udviklingsønsker, herunder særlige behov hos mennesker med handicap. Planlægning og udførelse skal ske i samspil med brugerne. Der skal skabes synlige faciliteter i det offentlige rum, så byen lægger op til bevægelse og aktiviteter. Det kan f.eks. være en pavillon på havnefronten, Bispetorv eller lignende, der kan bruges til kor, yoga eller andre aktiviteter. Sport & Fritid skal arbejde for, at sports- og fritidsfaciliteter skal være en fast del af byudviklingen. Især i nye boligområder er det væsentligt at indtænke faciliteter fra starten. Der skal arbejdes med en strategi, hvor der i byens lokalområder samles forskellige faciliteter og aktivitetsmuligheder på samme adresse. Faciliteterne kan med fordel ligge i forbindelse med andre borgerrettede bygninger (skoler, biblioteker, lokalcentre m.v.) Sports- og fritidspolitik Udkast 7

8 3.1 GODE RAMMER FOR ALLE Ambition 2 Der skal være en optimal udnyttelse af forenings- og fritidsfaciliteter i Aarhus Kommune. Der skal arbejdes for en effektiv udnyttelse af sports- og fritidsfaciliteter i Aarhus. Det skal ske via dialog med foreninger om brug af faciliteter, afklaring af delemuligheder og stor synlighed om ledige lokaler. Der skal arbejdes med optimering af drift af faciliteter. Der skal være en brugervinkel på ansvaret for faciliteten og gerne en lokal forankring. Der skal arbejdes for at sikre enkle rammer og god dialog om benyttelse af skolernes faciliteter i fritiden. Eksempelvis kan der laves forsøg med etablering af brugerråd, hvor alle fritidsbrugere (foreninger, folkeoplysningsklubber mv.) inviteres til halvårlige møder med skolen m.h.p. at sikre lokal dialog. Foto: Vildmedfoto.dk Det skal være lettere for selvorganiserede grupper at booke ledige idrætsfaciliteter til idræt, leg og bevægelse med eget ansvar for brug, oprydning m.v. Ambition 3 Byrummet og naturen omkring Aarhus udgør fantastiske rammer for fritidslivet. Borgernes muligheder for at benytte byens rum, parker og idrætsfaciliteter til selvorganiserede idræts- og motionsaktiviteter skal understøttes. I samarbejde med Teknik og Miljø skal Sport & Fritid arbejde med udvikling af borger-rettede aktivitetsmuligheder i byrum og natur. Der skal skabes små oaser i bybilledet, hvor byens borgere og foreninger kan gennemføre deres aktiviteter. Sport & Fritid vil i samarbejde med Teknik og Miljø og byens foreninger arbejde med formidling af aktivitetsmuligheder i byrum, parker, bynære landskaber, grønne områder og kyststrækninger. Sport & Fritid og Teknik og Miljø skal indtænke muligheder for fritidsaktiviteter i forbindelse med anlægsprojekter. Ved klimatilpasningsprojekter kan der skabes merværdi ved samtidig anlæg af fritidsfaciliteter. I forbindelse med anlægsprojekter kan overskudsjord anvendes som en ressource og bruges til etablering af rekreative anlæg, som f.eks. udendørs sportsfaciliteter, gå- og løberuter, mountainbikebaner mv. Sports- og fritidspolitik Udkast 8

9 3.1 GODE RAMMER FOR ALLE Ambition 4 Forenings- og fritidshuset på Fjordsgades Skole skal udvikles til et fyrtårn på sports- og fritidsområdet. Forenings- og fritidshuset på Fjordsgades Skole forventes indviet medio Bygningerne rummer ca m2 med mange forskellige anvendelsesmuligheder. Huset skal tages i brug med en bred vifte af brugerdrevne aktiviteter. Huset skal rumme et sprudlende fritidsmiljø, hvor frivillighed, folkeoplysning og foreningsliv kan trives og udvikles. Der skal være en bred brugerinvolvering i husets beslutninger og drift. Der skal sikres åbne og indbydende aktiviteter, der inviterer byens borgere indenfor. Ambition 5 Aarhus skal have gode rammer til opvisningsidræt og events. Ceres Park skal være byens flagskib inden for idræt. Den nuværende driftsaftale udløber i 2020, og arbejdet med den fremtidige drift forventes påbegyndt i Her skal der fokus på udnyttelse af stedets potentiale for idrætsaktiviteter. Der skal udarbejdes et politisk beslutningsgrundlag med belysning af mulighederne for etablering af en multiarena samt et nyt eller ombygget fodboldstadion. Foto: entasis og FAIS Sports- og fritidspolitik Udkast 9

10 3.2 AKTIVT BØRNE- OG UNGDOMSLIV I BEVÆGELSE OG I SUNDE FÆLLESSKABER Aarhus er en by med mange børn og unge, der efterspørger et sammenhængende og aktivt fritidsliv. Byens mange forskellige foreninger og selvorganiserede tilbud giver rig mulighed for deltagelse i en mangfoldighed af fritidsaktiviteter. Det er vigtigt, at byens børn og unge involveres og fastholdes i et aktivt børne- og ungdomsliv, hvor de kan opleve at være værdifulde for fællesskabet og bevidste om deres eget bidrag til det. Deltagelse i det frivillige foreningsliv giver ikke bare mulighed for en bred vifte af spændende og lærerige aktiviteter. Det er også en vigtig træningsbane for demokratisk dannelse og medborgerskab for byens børn og unge. Mange børn i Aarhus er allerede aktive i en idrætsforening eller idebestemt forening, men der er fortsat en gruppe af børn og unge som er foreningsuvante. Samtidig er der en tendens til, at unge falder fra deres fritidsaktivitet i teenageårene. Det er derfor vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at rekruttere og fastholde børn og unge i et aktivt fritidsliv i byens foreninger og selvorganiserede aktiviteter. Ambition 1 Flere børn og unge skal have et aktivt fritidsliv og deltage i byens foreningsliv. Åben Skole samarbejdet om foreningsbaserede undervisningsforløb i skoler, fritidsklubber mv. skal udvikles og styrkes. Foreningsmentor og følgevensordninger skal styrkes og udbredes, og der skal iværksættes forsøg med fritidspas til flere målgrupper. I samarbejde med byens foreninger skal indsatsen for at rekruttere og fastholde unge i fritidsaktiviteter og frivilligt arbejde i foreningslivet styrkes - både med fokus på de unge som aktive deltagere, instruktører/ledere og som frivillige i foreningens øvrige opgaver. Dette kan bl.a. ske gennem: - udvikling og nytænkning af aktiviteter, opgaver og organisation. E-sport er et eksempel, hvor der i samspil med foreningerne kan skabes aktiviteter, der favner nye målgrupper og foreningsuvante unge. - udvikling af kurser til unge foreningsaktive, eksempelvis i regi af Aarhus i Forening, f.eks. leder-/projektlederuddannelser, som er genkendelige og anvendelige på unges CV. - forsøg med valgfag/ ungdomsskolefag, hvor de unge kan uddanne sig til instruktører eller dommere med mulighed for praktik i foreningslivet. Mulighederne for samarbejde mellem foreninger og ungdomsuddannelser skal undersøges, f.eks. med afsæt i nichesportsgrene og forløb med kombination af forskellige fritidstilbud. Der skal arbejdes for at opnå større tilgængelighed og synlighed i foreningernes tilbud til småbørn og børnefamilier, eksempelvis gennem samarbejde med sundhedsplejen. Sports- og fritidspolitik Udkast 10

11 3.2 AKTIVT BØRNE- OG UNGDOMSLIV I BEVÆGELSE OG I SUNDE FÆLLESSKABER Ambition 2 Folkeoplysningsklubberne skal udgøre et stærkt og differentieret tilbud til byens unge. Der skal arbejdes med differentiering af folkeoplysningsklubbernes tilbud, så man på tværs af byen kan give unge forskellige tilbud. Der skal på forsøgsbasis arbejdes med nye klubformer. Der skal arbejdes med at understøtte folkeoplysningsklubbernes bestyrelser og ledelser i forhold til administration og udvikling af klubtilbuddene. Ambition 3 Daghøjskolernes tilbud skal udvikles, så de fortsat kan hjælpe byens unge videre i uddannelse. Daghøjskolerne skal arbejde for at styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og foreninger. Daghøjskolerne skal have fokus på unges mentale sundhed og fortsat arbejde med at styrke demokratiforståelse, fællesskaber på tværs af sociale skel og et aktivt medborgerskab blandt unge. Foto: Vildmedfoto.dk Sports- og fritidspolitik Udkast 11

12 3.3 SPORT OG TALENTUDVIKLING Aarhus skal fortsat udvikle og understøtte et stærkt sports- og talentudviklingsmiljø, der sikrer gode rammer og faciliteter for udøvere og klubber i samarbejde med interesseorganisationer, specialforbund og Team Danmark. Aarhus er en by med stor diversitet inden for sport og talentudvikling, som understøttes af Aarhus Kommune gennem Eliteidræt Aarhus. Ved at styrke samarbejdet med de øvrige interesseorganisationer inden for idrætten, skal Aarhus udvikle sig til at stå endnu stærkere som idrætsby. Eliteidræt Aarhus har gennem en årrække understøttet velfungerende kraftcentermiljøer inden for en lang række sportsgrene i samarbejde med Team Danmark, Specialforbundene og klubberne i Aarhus. Herved er Eliteidræt Aarhus med til at sikre, at Aarhus har en stærk position inden for international og national elitesport. Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) er et partnerskab mellem lokale klubber, byens uddannelsesinstitutioner, Team Danmark og DIF. Partnerskabet er forankret i Aarhus via fonden Eliteidræt Aarhus, og er efter 10 års virke en vigtig spiller i byen. Via ESAA kan elitesportstalenter kombinere træning, skolegang og uddannelse ud fra en helhedsorienteret og langsigtet indsats. I sæson er 450 unge i alderen år tilknyttet ordningen både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Ambition 1 Aarhus skal være en del af det Nationale Elitesports Center (NEC), som en regional partner, der understøtter intentionerne i den nationale strategi i samarbejde med DIF og Team Danmark. NEC-faciliteterne skal udvikles i samarbejde med DIF & Team Danmark. Dette arbejde påbegyndes med udvikling af Sportens Hus, som et centralt omdrejningspunkt for Team Danmarks aktiviteter i byen og som første skridt i gentækning af et styrket set up til gavn for alle brugere. Ceres Park skal være omdrejningspunkt for Idræt, talent- og elitesport. Eliteidræt Aarhus skal igangsætte en proces med at gentænke faciliteterne og brugen af disse, for at styrke etableringen af NEC samt optimere eksisterende klubber og interesseorganisationers virke i faciliteterne. Samarbejdet med DIF & Specialforbundene skal udvides/intensiveres, så der kommer en tæt kobling mellem et regionalt NEC og talentarbejdet i specialforbundene og i byens elitemiljøer. En langsigtet strategi for et regionalt NEC, hvor byens elitemiljøer indgår i organiseringen, forudsætter en tættere kobling mellem specialforbund og eliteklubber, da specialforbundene sætter den overordnede retning for eliteklubbernes talentarbejde. Sports- og fritidspolitik Udkast 12

13 T S A DK U 3.3 SPORT OG TALENTUDVIKLING Ambition 2 ESAA skal fortsat sikre, at uddannelse og sport hænger sammen for det enkelte talent ved at skabe optimale rammer for både uddannelse og sportslig udvikling (dual career). ESAA-konceptet skal fortsat understøttes og videreudvikles i samarbejde med relevante parter, og være en del af grundlaget for det kommende NEC i Aarhus. Der skal arbejdes for at udvikle et trænerakademi i Aarhus i samarbejde med Team Danmark, DIF og specialforbundene. Dygtige udøvere kræver veluddannede trænere. Aarhus har et mangfoldigt uddannelsesmiljø, men der mangler en institution, der kan uddanne kvalificerede trænere til talentmiljøerne og styrke rekrutteringen af trænere til hele byens sportsmiljø. Sports- og fritidspolitik Udkast Aarhus skal være en attraktiv by for træningslejre og sommercamps, der både kan understøtte bredde, talent og eliteidrætten i byen, tiltrække klub- og landshold, samt understøtte et regionalt NEC. Mulighederne for at lave forsøg med ESAA KIDS på flere skoler skal undersøges. ESAA KIDS er et åben skole samarbejde mellem ESAA, skole og foreningslivet. 13

14 3.4 FRIVILLIGHED, FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING Aarhus Kommune skal understøtte et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv, som har tilbud, der appellerer til alle borgere. Gode rammer giver tid og energi til aktiviteten. Fritids- og foreningslivet er en hjørnesten i det danske samfund kulturelt, socialt, økonomisk og demokratisk. Her skabes sammenhæng, sunde fællesskaber og kompetenceudvikling på tværs af forskelligheder. I Aarhus er der mange foreninger, oplysningsforbund, daghøjskoler m.fl. med aktiviteter, fællesskab, demokratisk dannelse m.v., der arbejder med udgangspunkt i folkeoplysningsloven. Der findes også mange selvorganiserede aktiviteter, hvor byens borgere benytter byens mange aktivitetsmuligheder i byrum og natur. Foto: Jørgen Disvald Foto: Jørgen Disvald Ambition 1 Borgernes muligheder for et aktivt fritidsliv og medborgerskab, både i det etablerede foreningsliv, i aftenskoler og i selvorganiserede netværk, skal fremmes og udvikles. Formidling af de mange aktivitetsmuligheder på folkeoplysningsområdet skal styrkes, så de bliver mere synlige for borgerne. Det kan ske som tema for den lokale udviklingspulje. Forskellige aktivitetsmuligheder for selvorganiserede skal fremmes. Det skal f.eks. være muligt at booke lokaler m.v. Frivillighedshovedstad 2018 skal bruges til at synliggøre mangfoldigheden i det frivillige arbejde samt potentialet for personlig udvikling og demokratisk dannelse, der ligger i at være frivillig træner/leder. Sports- og fritidspolitik Udkast 14

15 3.4 FRIVILLIGHED, FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING Ambition 2 Foreningerne skal understøttes i deres udvikling. Der skal arbejdes med udvikling og læring i foreningerne. Samarbejdet med Idrætssamvirket, Aarhus Ungdommens Fællesråd, Amatørkultursamvirket og Folke-oplysningssamvirket om udvikling af foreninger og aftenskoler skal videreføres og styrkes. Det kan f.eks. være i form af netværksdannelse, videndeling, adgang til relevante undervisningstilbud, udvikling af organisationsformer m.v. Folkeoplysningsområdet skal understøttes i arbejdet med rekruttering af nye medlemmer og frivillige via samarbejde med områdets interesseorganisationer. Sport & Fritid skal i samarbejde med Idrætssamvirket, ÅUF, Folkeoplysningssamvirket og amatørkultursamvirket afholde tværgående sparrings- og inspirationsmøder hvert 2. år første gang primo De frivillige inden for folkeoplysningsområdet skal anerkendes og belønnes for deres indsats. Det kan eksempelvis være i forbindelse med afholdelse af events. Der skal iværksættes en ekstern brugerundersøgelse blandt foreninger, der modtager tilskud under folkeoplysningsloven. Ambition 3 Aftenskoleområdet skal samle unge, voksne og ældre i værdiskabende fællesskaber, som beriger alle og understøtter den mentale og fysiske sundhed. Mangfoldigheden skal være til gavn for både unge, som vil opkvalificere deres realkompetencer, den modne voksne, som ønsker større livskvalitet i en presset hverdag og den psykisk sårbare eller mennesker med handicap, som finder plads i ligeværdige fællesskaber. Aftenskoleområdet skal være præget af mangfoldighed med mange forskellige skoler og et stort udbud af aktiviteter. Den frie tilgang til kurser giver borgere i Aarhus et realkompetenceløft, som samtidig giver større og bedre livskvalitet. Aftenskolerne skal være med til at understøtte det lokale demokrati. De skal arbejde med at udvikle nye lærings- og demokratirum, samt nye debatformer, der passer ind i moderne menneskers liv. Aftenskolerne skal bidrage til integration og inklusion samt skabe fællesskab gennem konkrete aktiviteter. Sports- og fritidspolitik Udkast 15

16 3.5 SAMSKABELSE, PARTNERSKABER OG AKTIVT MEDBORGERSKAB Samskabelse og partnerskaber tilfører værdi og medejerskab til projekter og aktiviteter, og ofte udvikles nyskabende og sammenhængende løsninger og sikres bedre ressourceanvendelse. Aarhus er en by i bevægelse, hvor medborgerskab er en værdi, og hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at leve i og udvikle vores by i fællesskab. En by, hvor vi sammen skaber rammen for det gode liv. En by fuld af aktive borgere, der tager medansvar og ejerskab for udviklingen og fastholdelsen af sunde fællesskaber, for spændende og nærværende lokalområder med mange muligheder for bevægelse, aktiviteter og fællesskaber i hverdagen lokalt og på tværs af byen. På sports- og fritidsområdet er der tradition for en bred brugerinvolvering, samskabelse med borgerne og partnerskaber med byens foreninger. Samarbejdet kan opstå på mange områder. Det kan være mellem foreninger, erhvervsliv og kommune om drift og udvikling af faciliteter eller rekreative områder, nye aktiviteter eller løsning af en opgave inden for et kommunalt prioriteret indsatsområde. Samskabelse og partnerskaber skaber synergier, giver medejerskab og bidrager til nyskabende og sammenhængende løsninger for borgerne. Ambition 1 Samskabelse og hverdagsfællesskaber i lokalområder skal styrkes og understøttes. Sport og Fritid skal fortsat understøtte og facilitere lokale initiativer omkring udvikling af nye faciliteter og aktiviteter i byens lokalområder både ude og inde. Gode rammer og faciliteter, som inviterer til aktiviteter, der understøtter hverdagens fællesskaber. I samarbejde med Biblioteker og Borgerservice og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal der arbejdes for at udvikle lokale samlingssteder, der kan danne rammen om en række aktiviteter for og med frivillige og foreninger. - Faciliteter på lokalcentre og biblioteker skal synliggøres over for foreningsliv, oplysningsforbund og amatørkulturen. - Der laves 3-4 forsøgsprojekter, hvor der sættes særligt fokus på udvikling af lokale samarbejdsrelationer mellem foreninger og andre fritidsaktører med udgangspunkt i biblioteker eller lokalcentre. Sports- og fritidspolitik Udkast 16

17 T S A DK U 3.5 SAMSKABELSE, PARTNERSKABER OG AKTIVT MEDBORGERSKAB Ambition 2 Sport og Fritid skal være facilitator for mere samarbejde og flere partnerskaber mellem foreningsliv, kulturliv, erhvervsliv og andre aktører på sports- og fritidsområdet. Partnerskaber mellem foreninger og kommunen om konkrete indsatsområder indenfor eksempelvis sundhed, integration, bevægelsesaktiviteter for seniorer, udsatte borgere, etc. skal understøttes og udbygges. Det kan være facilitering af indsatser, der understøtter inklusion af udsatte eller foreningsuvante borgere i fritids- og foreningslivet, eksempelvis mennesker med fysiske eller psykiske handicap. Mulighederne for partnerskaber skal være tilgængelige og synlige på folkeoplysningsområdet. Der skal arbejdes med kobling mellem erhvervsliv og sports- og fritidsområdet. I Fjordsgades Foreningshus skal der laves forsøg med en rugekasse-model, hvor projektmagere på sports- og fritidsområdet skal inviteres indenfor. Konkret kan projektmagere tilbydes husly i en kortere eller længere periode i et selvkørende kontor- og udviklingsmiljø. Forsøg med samarbejdsprojekter mellem små foreninger skal udvikles i samarbejde med områdets interesseorganisationer. Eksempelvis samarbejde om administrative opgaver, faciliteter, uddannelse og klubliv, hvor ressourcer og potentialer udnyttes til fælles gavn. Der skal i samarbejde med interesseorganisationerne på sports- og fritidsområdet arbejdes for udviklingen af fora for ideudveksling og netværksdannelse mellem idebagmænd, projekter og initiativtagere/ ildsjæle. Sport og fritidsområdet har snitflader og fælles indsatsområder med næsten alle dele af kommunen. Der skal arbejdes for et endnu stærkere samarbejde og flere partnerskaber med kommunens øvrige magistratsafdelinger og forvaltninger. Eksempelvis gennem delte medarbejderressourcer og fælles puljer. Foto: Birger Jensen Sports- og fritidspolitik Udkast 17

18 3.6 HELHEDSORIENTERET FRITIDS- OG FORENINGS- INDSATS I UDSATTE BYDELE Aarhus Kommune har generelt et rigt udbud af fritidstilbud, men i nogle udsatte bydele mangler der tilbud. Fritids- og foreningslivet spiller en vigtig rolle for det aktive medborgerskab i de udsatte bydele. Udviklingen af sports- og fritidslivet i de udsatte bydele skal ske på baggrund af en åben borgerkontakt, hvor ideer til modvirkning af samfundsnedbrydende udvikling opstår i åben og kritisk dialog. I udsatte bydele er deltagelsen i fritids- og foreningslivet generelt lavere end i resten af byen. Derfor er der et behov for en ekstra indsats i de udsatte bydele. Det er hjælp til selvhjælp, så foreningerne vokser sig store og levedygtige, og foreningsdeltagelsen stiger. Mange foreninger gør allerede en stor indsats i forhold til børn og unge i udsatte bydele, men der er stadig et stort potentiale. Det kan både handle om at udvikle eksisterende foreninger i de udsatte bydele og om at understøtte øvrige foreninger i at modtage nye medlemmer. Samtidig skal de mange børn og unge, der udviser interesse for at deltage i foreningslivet have en hjælpende hånd til at finde den rigtige aktivitet. Der er desuden potentiale for nye samarbejder, eksempelvis inden for amatørkulturen med indvandrerforeninger, der har dans, musik og kultur på programmet. Ambition 1 Flere borgere i udsatte bydele skal have et aktivt fritidsliv og deltage i byens foreningsliv. Der skal arbejdes for, at flere børn og unge bruger deres fritidspas. Udbredelse af fritidspas kræver samarbejde på mange niveauer, både i kommunen og blandt eksterne samarbejdspartnere. Der skal arbejdes med brobygning mellem særlige indsatser og normaltilbud, bl.a. ved hjælp af foreningsmentorer og ferieaktiviteter. Brobygning skal ske til sunde multi-kulturelle fællesskaber. Kulturintroforløb, hvor børn og unge i modtageklasser introduceres til foreningslivet og kultur- og fritidsaktiviteter skal videreudvikles og udbredes i samarbejde med Kulturforvaltningen og Borgerservice og Biblioteker. Der skal arbejdes med særligt fokus på faciliteter i udsatte bydele, hvor f.eks. sport og bevægelse kan bidrage til integration m.v. Kunstgræsbanen og Cirk(h)uset, der bliver en del af Sport og Kulturcampus i Gellerup er eksempler herpå. Sports- og fritidspolitik Udkast 18

19 3.6 HELHEDSORIENTERET FRITIDS- OG FORENINGS- INDSATS I UDSATTE BYDELE Ambition 2 Foreninger i udsatte bydele, der arbejder lokalt med demokratisk grundlag skal styrkes. Målet at understøtte sunde fællesskaber, der kan skabe bæredygtige aktiviteter og tilbud i lokalområdet. Sport & Fritid tilbyder rådgivning, uddannelse og længerevarende udviklingsforløb i forhold til, hvordan foreninger i de udsatte bydele organisatorisk og økonomisk kan udvikle sig og blive mere robuste. Sport & Fritid understøtter foreningernes arbejde med at rekruttere og fastholde ledere og trænere med henblik på at motivere foreningerne, så de selv udvikler deres aktiviteter, og så medlemmerne fastholdes i foreningerne. Der skal faciliteres netværk mellem velfungerende foreninger og foreninger, der har brug for udviklingshjælp. Der skal arbejdes på, at flere etniske minoritetsforeninger bliver tilknyttet interesse-organisationer og specialforbund. Ambition 3 Den kommunale indsats i de udsatte bydele skal være helhedsorienteret og bygge på et tæt, tværgående samarbejde, hvor indsatsen udvikles og koordineres på lokalt niveau. Sport og Fritid vil arbejde for at deltagelse i sunde fællesskaber er en fælles kommunal prioritering. Fokus på samarbejdet lokalt i lederrådene, for eksempel gennem fælles målsætninger om at styrke fritids- og foreningslivet i de udsatte bydele. Øget samarbejde lokalt gennem for eksempel boligsociale helhedsplaner. Sport & Fritid vil indgå i arbejdet med at sikre, at foreningslivet spiller en aktiv rolle i at sikre det gode børne- og ungeliv i de udsatte bydele både generelt og i forlængelse af kommunens analyse af tilbuddene til børn og unge i Aarhus Vest (Gentænkning af tilbuddene til børn og unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær lokalområde). Sports- og fritidspolitik Udkast 19

20 3.7 STORE SPORTSEVENTS Store sportsevents giver oplevelser, identitet og bidrager til byens vækst og udvikling. Store internationale og strategiske events er i dag med til at definere de fleste større byer. Det er blevet synligt, at events kan bidrage til bosætning af både personer og virksomheder fordi de er med til at skabe vækst, udvikling og oplevelser. Herudover kan en sportsevent være med til at sætte fokus på byens prioriterede sportsgrene, men vil også kunne bidrage til fokus på andre områder, som f.eks. sundhed, byudvikling, erhvervsfremme og frivillighed. Store sportsevents skaber også international synlighed og bidrager positivt til byens internationalisering. VM i Sejlsport 2018 Med den største enkeltstående sportsevent i Aarhus nogensinde er der enestående muligheder for at bringe den maritime del af sports- og fritidsområdet i spil. Både i forhold til deltagelse i eventen, samarbejde på tværs og at bruge eventen til at styrke interessen for de enkelte idrætter. VM i Sejlsport skal bidrage til, at det maritime Aarhus står stærkere, og at borgerne i Aarhus får blik for de oplevelsesmuligheder, der er inden for det maritime område. Både som tilskuer og som aktiv udøver. Samtidig vil det give alle besøgende en førstehåndsoplevelse af det nye Aarhus Ø. Byrummene i Aarhus har dog udviklet sig med nye aktivitetsmuligheder ved f.eks. det kommende havnebad, den nye havneplads, en kommende udvidet Tangkrog og et indre havnebassin, der nu kan bruges til en række aktiviteter. Herunder også internationale events. Aarhus Events vil bidrage til aktivering af de nye byrum og anvendelsen heraf til events og på den måde være med til at gentænke brugen af byens rum. Frivillige Frivillige fra foreninger, organisationer og som enkeltindivider spiller en stigende rolle for mange events. De fleste foreninger og events håndterer selv rekrutteringen, men f.eks. Kulturhovedstad 2017 har vist, at der herudover er et kæmpe potentiale for eventfrivillige blandt byens borgere. Aarhus Events er kun lejlighedsvist selv afviklere på større events, der kræver frivillige, men kan se et behov inden for sports- og kulturevents til at styrke organisering og rekruttering. Aarhus Events vil have som et særligt indsatsområde, at der i samarbejde med andre aktører inden for sports-, fritids- og kulturområdet arbejdes for at sikre videreførelsen af de gode erfaringer fra frivillighedsprojektet under Kulturhovedstad 2017 bl.a. i forbindelse med Frivillighovedstaden og VM i Sejlsport Aarhus Events vil i samarbejde med Sport og Fritid invitere alle relevante foreninger og organisationer til samarbejde og deltagelse. Events i byrummet Gode faciliteter er normalt en forudsætning for velfungerende aktiviteter og events på sportsog fritidsområdet. De eksisterende idrætsanlæg sætter sine begrænsninger i forhold til afviklingen af store, internationale events. Foto: Jesús Renedo, Sailing Energy Sports- og fritidspolitik Udkast 20

Sports- og fritidspolitik

Sports- og fritidspolitik Sports- og fritidspolitik 2018-2021 Sunde fællesskaber i bevægelse og balance Indhold: 1. Indledning Aarhus en by i bevægelse 2. Vision for sports- og fritidspolitikken 3. Overordnede mål i sports- og

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

fællesskaber et fælles ansvar

fællesskaber et fælles ansvar Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar Sports- og fritidspolitik 2013-2016 Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Forord Her indsættes senere en tekst... 2 3 Indhold 1. Politik for sports- og fritids

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Sports- og fritidspolitik

Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar. Sports- og fritidspolitik Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar Sports- og fritidspolitik 2013-2016 2013-2016 januar 2013 Side 2 1. Politik for sports- og fritidsområdet 2013-2016 Sports- og fritidsområdet i består af en bred

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv. Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid

Notat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

De Små Foreninger. B) Er de små foreninger fremtidens foreninger? C) Åbent Tema

De Små Foreninger. B) Er de små foreninger fremtidens foreninger? C) Åbent Tema Tema - underpunkter: Hvordan skal vi små idrætsforeninger leve op til Aarhus Kommunes forventninger om medfinansiering af idrætsfaciliteter er det muligt? Er de små foreninger fremtidens foreninger? De

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...

Indhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige... Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2017... 4 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling... 5 Foreningsaktiviteter...

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Målsætninger Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen er: Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber,

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Oplæg ved Centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Hvorfor kan idræt, kultur og

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere