Projektplan august 2009
|
|
- Filippa Dahl
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektplan august 2009 Gen-miljø interaktion hos 7-9-årige børn med depression populationsbaseret kohorteundersøgelse af prævalens, vulnerabilitetsgener, risikofaktorer og beskyttende faktorer Deltagere Phd studerende Rikke Wesselhöft, cand. med., ekstern lektor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Hovedvejleder Niels Bilenberg, professor, Ph.d, overlæge, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Medvejledere Per Kragh-Sørensen, professor, dr.med., ekstern lektor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Ole Mors, professor, Ph.d., overlæge, Center for psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov Samarbejdspartnere Bedre Sundhed for Mor og Barn/Danish National Birth Cohort. Center for Epidemiologisk grundforskning, Statens Serum Institut, København Torben Kruse, professor, lic. scient., Klinisk Biokemi og Klinisk Genetik, Klinisk Institut, Odense Universitetshospital, Odense Thorkild IA Sørensen, professor, Institut for Sygdomsforebyggelse, Københavns Universitet, København
2 Indledning WHO beregnede i 2004 at unipolar depression er den 3. mest alvorlige blandt alle sygdomme og forudsagde, at unipolar depression i år 2030 vil være nr. 1 (71). Depression er en omkostningstung lidelse for det danske samfund. I voksenalderen kan kronisk eller tilbagevendende depression resultere i permanent offentlig forsørgelse og social deroute. En glidebane, der meget vel kan starte i børne- og ungdomsårene med skolefravær og social isolation. Det har tidligere været antaget, at depression hos børn havde forskellig symptomatologi, ætiologi, forløb og prognose (14) i forhold til depression hos unge og voksne, men dette synspunkt har ikke kunnet verificeres i flere undersøgelser (1,2,3). Klinisk- og epidemiologisk depressionsforskning hos voksne har i retrospektive studier peget på at mange depressioner debuterer i børne- og ungdomsårene. Dette er efterfølgende blevet bekræftet (1,2,3,19), men der er fortsat et stort behov for både at beskrive prævalensen af depression hos børn for at kunne planlægge behandlingsindsatsen og for at foretage prospektive undersøgelser til at belyse forløbet af depression samt ætiologi hos børn (1,35). I Danmark anvendes to klassifikationssystemer i den kliniske forskning; WHO s ICD-10 og det amerikanske DSM-IV (17,18). Undersøgelser har vist, at DSM-IV diagnosen major depressive disorder (MDD) kan anvendes helt ned til 3 års alderen (10,11,12,13,26,29). Risikofaktorer for udvikling af depression hos børn har været genstand for undersøgelser de seneste år. Det anses i dag for påvist, at familiær forekomst og belastende livsbegivenheder udgør vigtige ætiologiske faktorer, og at deres indflydelse kommer til udtryk i et komplekst samspil mellem arv og miljø (gen-miljø interaktion) (8,67). Det foreliggende projekt baseres på data fra en kohorteundersøgelse af 7-årige børn: The Danish National Birth Cohort (DNBC)/ Bedre sundhed for mor og barn (BSMB) Epidemiologi Prævalensestimater af depression i børne- og ungealderen varierer betydeligt, og er udelukkende baseret på DSM-IV diagnosen MDD. Kun få populationsstudier har eksplicit omhandlet børn med MDD i alderen fra 7-9 år (38,39). Et skøn ud fra disse undersøgelser indicerer at 0,2 % til 1,4 % har haft depressiv lidelse indenfor en 3 måneders periode (1). Fra 14 års alderen stiger prævalensen og i aldersgruppen år angives punktprævalensen for MDD til 1,9 % (39). Den kumulative risiko for depression inden udgangen af det 18. leveår varierer fra 4,5-24,8 % for piger og 2,8-11,6 % for drenge (1). Kønsratio pige/dreng er 1:1 hos børn og 2:1 hos unge, svarende til kønsratio hos voksne (15). Livstidsrisikoen for depression er ca. 15 % (69). Ætiologi Miljørelaterede risikofaktorer (Erisk) Flere studier har identificeret miljørelaterede risikofaktorer, der i barndommen og voksenalderen kan medvirke til udvikling af depression hos voksne (4,44-49,75-79). I de fleste af disse studier er der påvist en signifikant association mellem svær opvækst (childhood adversity) og udvikling af depression (44,48). En ny metaanalyse finder en signifikant association mellem stressful life events (SLE) og depression i voksenalderen (OR 1,4), samt en direkte risikoforværring ved stigende antal SLE (OR 1,31 3,21) (5). I voksenstudier har det vist sig relevant at differentiere mellem effektmålene debut og forløb, samt at inddele risikofaktorer i proximale (oftest anført som indtrådt indenfor de sidste 5 år) og distale (indtruffet tidligt, for eksempel i barndommen). Brown/Harris 2008 viste ved en sådan inddeling, at risikoen for kronisk depression hos voksne er forøget i væsentlig højere grad end risikoen for debut af depression ved eksponering for risikofaktorer. Samtidig viste inddelingen af risikofaktorer i proximale (udtrykt ved SLE) og distale (udtrykt ved childhood maltreatment, CM), at CM var en væsentlig bedre prædiktor til at forudsige noget om debut og kronisk forløb af depression. Kun ganske få studier har søgt at identificere miljørelaterede risikofaktorer for depression, ved at sammenligne en deprimeret gruppe af børn/unge med kontroller (40,80). I disse anvendes begrebet SLE, idet 1
3 det er vanskeligt at skelne mellem CM og SLE i aldersgruppen. Det nyeste og mest omfattende af studierne har påvist, at SLE forekommer dobbelt så hyppigt hos deprimerede 7-14-årige som hos en kontrolgruppe (40). Derudover er forekomsten af SLE konstant høj for de deprimerede 7-14-årige, hvor der hos kontrolgruppen ses en stigning i forhold til alder. Konklusionen på studiet er, at specielt forældres sygdom samt død af nærtstående, har stor betydning for depressionsudvikling og at risikoen er størst ved eksponering i alderen 7-9 år (40). Tvillingestudier har vist, at belastede familierelationer og mangelfulde venskaber er signifikante stressorer, der øger risikoen for udvikling af depression i adolescencen (47). Nogle studier har belyst psykiske følgevirkninger af lav fødselsvægt (low birth weight, LBW, ofte defineret som under 2500 gram) og dårlig intrauterin trivsel (small for gestational age, SGA) (6). Det er dokumenteret at LBW og SGA (som udtryk for gestationel stress) er associeret med emotionelle problemer, deriblandt depression. Det har i studierne dog ikke været muligt at korrigere for genetiske risikofaktorer, hvilket anbefales i fremtidige undersøgelser (6). Miljørelaterede beskyttende faktorer (Eresilience) Det er i nogle studier dokumenteret, at miljørelaterede beskyttende faktorer, eksempelvis i form af et støttende og ressourcestærkt miljø, kan forebygge udvikling af depression hos børn med en vulnerabel genotype (66,67,74). Miljøet kan altså bestå af risikofaktorer og beskyttende faktorer, der interagerer og kan neutralisere hinandens effekt. Litteraturen er meget sparsom i forhold til klart at definere beskyttende faktorer. I et studie med 5-15-årige er beskyttende faktorer ud fra spørgeskemaet Arizona Social Support Interview Schedule (ASSIS) defineret som: selvrapporteret antal af fortrolige voksne, venner og hyppigheden af kontakt til disse (66,74). Der foreligger så vidt vides ikke på nuværende tidspunkt studier, der belyser differentiering af beskyttende faktorer i proximale og distale. Genetiske risikofaktorer Man har i mange år haft fokus på den genetiske disposition for depression, som har været tydelig i kliniske populationer (19). Det er dog blevet klart, at depressionens ætiologi er særdeles kompleks med både gener og miljø som betydende faktorer (23,42,43). Adskillige studier indenfor depressions forskning har bekræftet denne teori om gen-miljø interaktion (GxE), hvor det er påvist, at vulnerabilitetsgenerne ikke har deterministisk funktion, men alene i kombination med et belastet miljø kan udløse fænotypen (15,20,61). Gen-miljø interaktion (GxE) Caspi et. al påviste at genet for serotonin transporteren (5HTT) indeholder en polymorfi i promotorregionen (5HTT-linked polymorphic region, 5HTTLPR), hvor den korte s-allel øger risikoen for udvikling af depression hos voksne ved samtidig udsættelse for SLE (9,22). Disse resultater er sidenhen repliceret i flere studier (50,61,62,63,74), men er netop tilbagevist af en metaanalyse, der ikke finder association mellem genotype og depression eller GxE (5). Konklusionen på Brown/Harris studier blev, at 5HTTLPR variant s/s formentlig ved samtidig udsættelse for CM bevirker permanente cerebrale forandringer, der øger risikoen for kronisk forløb af depression (30). Dette stemmer godt overens med en oversigtsartikel, hvori det anføres at tidlige belastninger i barndommen kan medføre forstyrrelser i det neuroendokrine stressrespons system (HPA-aksen; hypothalamus hypofyse binyrebarkaksen) (21) samt dyreeksperimentelle undersøgelser af Rhesus-aber (7,32). Der er hos børn påvist GxGxE interaktion ved samtidig forekomst af 5HTTLPR variant s/s, BDNF (brain derived neurotrophic factor) variant val66met og childhood maltreatment (CM). Således har børn med begge genotypevarianter og CM endnu højere risiko for depression sammenlignet med de, der blot har 5HTTLPR varianten og CM (66). Lignende resultater er fundet hos voksne (65). I dyreforsøg er der tilsvarende påvist interaktion mellem effekten af BDNF og serotonin (5HT) på cerebralt monoamin niveau, stress respons og angst-lignende adfærd (61). BDNF er en neurotrop faktor, der spiller en vigtig rolle i hjernens udvikling og aktivitetsbaserede plasticitet (34). Hypoteser for dette projekt 1. Miljørelaterede risikofaktorer og resilierende faktorer kan identificeres hos 7-9-årige 2
4 2. Miljørelaterede risikofaktorer hos deprimerede 7-9-årige kan inddeles i proximale og distale 3. Miljørelaterede beskyttende faktorer hos deprimerede 7-9-årige kan inddeles i proximale og distale. 4. Vulnerabilitetsgener kan identificeres hos 7-9-årige med depression eller angstforstyrrelse 5. Gen-miljø interaktion kan påvises hos 7-9-årige Formål med projektet Estimering af prævalens af depression i 7-9-års alderen Identificering af miljørelaterede risikofaktorer og beskyttende faktorer Identificering af genetiske markører for depression og angstforstyrrelse Analyse af gen-miljø interaktion Etablering af kohorte til followup Materiale og metode The Danish National Birth Cohort (DNBC) leverer indsamlede data samt biologisk materiale. Inklusionen til DNBC blev gennemført i årene I alt blev gravide kvinder og deres nyfødte børn inkluderet. Data er indsamlet via followup interviews i 12. og 30. graviditetsuge samt 6 og 18 måneder efter fødslen. I DNBC indgår en biobank, der indeholder blod fra mor i første (92 %) og andet trimester (70 %). Navlesnorsblod fra barnet indgår ligeledes (60 %). Dataindsamlingen til 7-års kohorten er i gang og 11-års followup undersøgelse for hele kohorten er under udarbejdelse. Databasen indeholder detaljerede oplysninger vedrørende forældre, prænatale- og perinatale forhold, barnets opvækst og trivsel m.m. Projektet består af: Fase I Screening og diagnosticering og Fase II Risikoanalyse. Fase I Screening og diagnosticering Screening DNBC 7-års interview indeholder et psykiatrisk screeningsinterview Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) (28,56,59). Spørgeskemaet har fundet bred anvendelse i epidemiologisk forskning (53, 54, 55). SDQ har en sensitivitet og specificitet på niveau med Rutters spørgeskemaer (36) og Achenbachs Child Behavior Checklist (CBCL) (37). Forældre anses for de mest valide informanter sammenlignet med børn og lærere i denne aldersgruppe (24). SDQ test-retest reliabilitet er i to forskellige undersøgelser angivet til 0,71 efter henholdsvis 12 og 36 måneder (83,85). Det største fald i reliabilitet sker inden for de første måneder (60,83,85) og SDQ kan forudsige psykiske problemer i op til tre år (84). Studier har vist markante nationale forskelle i SDQ scores og der foreligger så vidt vides ikke på nuværende tidspunkt normative data for danske børn (24,25,31). Ud fra samtlige 7-års interviews for årgangene 2001 og 2002 udarbejdes normative SDQ data for danske 7- årige. Med udgangspunkt i disse etableres cut-off værdier for total score og subscores svarende til + 1 SD (16 %). 7-års interviews for årgangene 2001 og 2002 (forventet N ~ ) vurderes i forhold til cut-off værdier. Forældrebesvarelser der ligger over + 1 SD i henholdsvis total score og/eller emotionel subscore (forventet N ~ 4.800, svarende til 20 %, idet der vil være overlap imellem de to kategorier) samt random sample af øvrige (N = 600, svarende til 2½ %) udtages til diagnosticeringsinterview. Diagnosticering The Development and Well-being Assesment (DAWBA) er et validt interview til diagnosticering af børneog ungdomspsykiatriske lidelser efter ICD-10 og DSM-IV klassifikationssystemerne (16,41). DAWBA kan udføres online, hvorefter en algoritme foreslår sandsynlige psykiatriske diagnoser. Disse verificeres derefter af trænede, interrater reliabilitets-testede børnepsykiatriske klinikere. DAWBA findes i udgaver til forældre, lærere og barnet/den unge (11-16 år). Til aldersgruppen i dette projekt kan kun forældre- og lærer interviewet anvendes. Ved emotionelle forstyrrelser er forældre alene (parent single informant) ligeså valide informanter 3
5 som lærere og forældre tilsammen (39). I ikke-kliniske grupper er sensitiviteten min. 92 % og specificiteten min. 89 % for alle psykiatriske diagnoser ved anvendelse af DAWBA (16). Der søges i DNBC tilladelse til at kontakte forældre, der har udfyldt SDQ screeningspositivt 7-års interview eller tilhører random sample fra fødselsårgangene 2001 og 2002 (forventet N ~ 5.400), med henblik på besvarelse af online DAWBA interview via DNBC s hjemmeside. Følgende dele af interviewet anvendes: Sektion A (separationsangst), sektion B (fobisk angst), sektion C (social angst), sektion D (panikanfald og agorafobi), sektion E (posttraumatisk stress), sektion F (tvangstanker og tvangshandlinger), sektion G (generaliseret angst), sektion H (depression), sektion J (opmærksomhed og aktivitet), sektion K (trodsig eller vanskelig adfærd), sektion L (andre bekymringer), sektion M (beskrivelse af barnets vanskeligheder med forældrenes egne ord), sektion N (styrkesider). Studier har vist, at børn primært udtrykker depression gennem deres adfærd i form af irritabilitet, grådlabilitet, anhedoni (manglende lyst og interesse), opsætsighed, social isolation, destruktiv og aggressiv adfærd (1,10,11,12). Derfor er det ved diagnosticering af depressive børn vigtigt at få belyst adfærdsmæssige og aktivitetsrelaterede problemstillinger, idet de af omgivelserne kan fejltolkes som ADHD og dårlig opdragelse. Denne bias mindskes ved udvalget af DAWBA sektioner. På baggrund af forekomsten af depression ved besvarelse af DAWBA estimeres en prævalens i aldersgruppen. Komorbiditet, der er et hyppigt fænomen i børnepsykiatrien, er hos deprimerede børn anslået til at forekomme hos 66 % (27,39). Dette vil blive testet i projektet. Gruppeinddeling Med et frafald på 20 % kan forventes besvarelser af DAWBA. Ud fra disse etableres: Case gruppe med MDD (Forventet N ~ 200, svarende til 1 % af , korrigeret for frafald og screening) Casegruppe med subklinisk MDD (Børn med den højeste depressions symptomscore, der lige netop ikke opfylder kriterierne for MDD. N ~ 200) Kontrolgruppe med angstforstyrrelse (Børn der opfylder kriterierne for angstforstyrrelse og ikke MDD eller subklinisk MDD, N ~ 200) Kontrolgruppe af random sample (N = 600) Ovennævnte cirka individer udgør en kohorte til fremtidig followup. Studier har vist at børn med høj depressions symptomscore, der lige netop ikke opfylder standardkriterierne for MDD, alligevel har betydende funktionshæmning (10,26). Subklinisk MDD i adolescensen har hos op til 50 % progredieret til MDD i løbet af en årrække (51,57). Fra en molekylærbiologisk vinkel er det ligeledes rationelt at anvende subkliniske tilfælde, idet symptomload graduering kan belyse eventuel neurobiologisk gradient/tærskel, og denne metode er tidligere anvendt i genetiske studier (86). Den subkliniske gruppe vil derfor være relevant at undersøge i forhold til både miljømæssige risikofaktorer, genetiske markører og mulig senere progression af symptomerne. Familie- og tvillingestudier har vist sammenfaldende genetiske og miljørelaterede risikofaktorer for depression og angst (20,21,58). Samtidig er komorbiditet mellem de to lidelser hyppig, hvilket har foranlediget overvejelser om et affektivt-anxiøst spektrum (58,70). Konklusionen på flere af disse undersøgelser er, at risikofaktorer for MDD og angstforstyrrelse bør analyseres i sammenhæng (58), hvilket er medvirkende til, at dette studie anvender en kontrolgruppe af børn med angstforstyrrelse. Fase II Risikoanalyse De fire grupper etableret i Fase I vil her blive analyseret i forhold til forekomst af miljøfaktorer, vulnerabilitetsgener og gen-miljø interaktion. 4
6 Miljørelaterede risikofaktorer I Brown/Harris undersøgelser af voksne deprimerede er det vist, at CM kan defineres som: mors manglende kærlighed, mors afvisning og fars fysiske mishandling. (75). Risikoen for CM øges af family-based faktorer (forældres skænderier, økonomiske problemer, mors depression) samt child-specific faktorer (adfærds-forstyrrelse, skam/tilbagetrækning, oprørstrang, førstefødte pige) (77). Brown/Harris har defineret SLE som: utroskab, skilsmisse og problemer med partner (79). De nævnte child-specific faktorer er, bortset fra adfærdsforstyrrelse som udredes ved DAWBA, af uspecifik karakter og vanskelige at dokumentere. Derimod vil family-based faktorer som økonomiske problemer og psykisk lidelse hos mor undersøges i dette projekt. SLE hos voksne kan ikke blot overføres til 7-9-årige og det er vigtigt i den sammenhæng at undersøge parametre specifikt rettede mod børns udvikling og relationer. I dette studie analyseres de miljørelaterede parametre, som i de tidligere beskrevne studier har vist signifikans i forhold til depressionsudvikling og som foreligger i DNBC data og følgende registre: Det Centrale Psykiatriske Forsknings Register (førstegradsslægtninge) Landspatientregisteret (LPR) CPR register Dokumenterede risikofaktorer der vil blive analyseret: (Hyppighed for 7-årige ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal, Hospitalisering af mor eller far (somatisk/psykiatrisk) Fysisk sygdom hos mor eller far Mors død eller fars død (0,2 %/ 0,6 %) Økonomiske problemer Flytninger Arbejdsløs forælder Første fødte pige SGA LBW (Under 2500 gram: 5 %) Ikke-dokumenterede risikofaktorer der vil blive analyseret: (hyppighed for 7-årige ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal) Skilsmisse af biologiske forældre (26 % bor ikke med far og mor) Enlig forælder (18 %) Udeboende (0,7 %) Familiebrud (6 %) Medicin under graviditeten Kort barselsperiode Vækst ved 6 måneders og 18 måneders followup under + 1 SD (neurogenese) Mere end 2 søskende (19 %) Ingen helsøskende (12 %) Fødsel af søskende inden det fyldte 2. år Tvilling Det er vist, at effekten af SLE kan vurderes ud fra: total SLE/gruppeinddeling af SLE (forældres helbred, død af nærtstående og intrafamiliære relationer)/enkeltstående SLE (40). I dette projekt anvendes alle tre validerede metoder, der vil blive sammenlignet de fire grupper imellem og med tidligere fund. Derudover vil total SLE blive undersøgt for en eventuel SLE tærskelværdi og enkeltstående SLE observeres for om de sænker denne. Ligeledes vil det blive analyseret om de genetiske markører påvirker en eventuel tærskelværdi. Der søges på baggrund af disse resultater udarbejdet et SLE scoringssystem, der kan belyse barnets eksponering for dokumenterede risikofaktorer ved 7-års alderen, og tage højde for disses interaktion. Et sådant redskab kan muligvis på sigt finde anvendelse i klinikken mhp en objektiv vurdering af individets risiko miljø load, der kan sammenholdes med genetisk disposition og symptomatologi. 5
7 Miljørelaterede beskyttende faktorer Som nævnt er studier, der definerer beskyttende faktorer (Eresilience), begrænsede (66,74). I dette studie vil følgende ikke-dokumenterede resilierende faktorer blive analyseret: (hyppighed for 7-årige ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal, Varieret kost under graviditeten Lang barselsperiode Fars barsel Opvækst med begge forældre (74 %) Enebarn (6 %) Kun helsøskende (73 %) Mindre end 3 søskende (80 %) Vækst ved 6 og 18 måneders followup over + 1 SD Forældrerapporterede venskaber Med udgangspunkt i ovennævnte data, der belyser det miljø (Erisk og Eresilience) barnet ved 7-års-alderen har været eksponeret for, bliver det muligt at påvise en eventuel variation af eksponering i de fire risikogrupper og dermed uddybe viden om depressionens ætiologi i denne aldersgruppe. Genetiske risikofaktorer DNA udleveres fra DNBC for de fire grupper, i alt 1200 personer. Screening af hele genomet: Siden 2007 er det for det første blevet klart, at genome-wide association studier (GWAS) er nødvendige for at kunne identificere den genetiske variation bag genetiske komplekse sygdomme som depression, og for det andet tydeliggjort, at samarbejde mellem forskergrupper er fuldstændig nødvendigt for at kunne samle tilstrækkeligt store samples (81). Det første GWAS studie for depression er publiceret (52), og Ole Mors deltager desuden i to internationale GWAS- konsortier for henholdsvis depression og angstlidelser hos voksne. Vi vil derfor fortage en GWAS for depression hos børn, som vil kunne indgå i kommende, tilsvarende internationale studier samt i voksen- GWAS erne. De genetiske data vil også gøre det muligt at analysere genotype-fænotype relationer, herunder karakterisere et affektivt-anxiøst spektrum (82). Alle data vil efterfølgende hos DNBC kunne anvendes i andre studier. Fokuseret analyse af kandidatgener: 1. Der udvælges significante SNP s fra GWAS er for depression og angst hos voksne. 2. Dyreeksperimentel samt human molekylærgenetisk og epidemiologisk forskning peger på, at den individuelle variation i reaktionen på belastende livsbegivenheder og stress er afhængig af variation i kandidatgener i hjernens signalsystemer. Der er evidens for dysregulering af serotoninsystemet ved angst- og depressiontilstande, også hos børn, og vi vil derfor ved hjælp af HapMAP data ( udvælge kandidatgener involveret i syntese, transport, nedbrydning samt receptorer for serotonin ud fra publicerede studier. 3. Neuroplasticitet i hjernen er betinget af en lang række processer af betydning for dendrit funktion, remodellering af synapser og neurogenese. Stress påvirker vækstfaktorer i hjernen og derved den neurale plasticitet. Brain Derived Neurotropic Factor (BDNF) er et protein, som beskytter nerveceller mod apoptose samt medvirker til et neuroprotektivt respons på stress. BDNF spiller en vigtig rolle i regulation og vækst af serotonerge neuroner og er derfor udvalgt som kandidatgen. Eftersom de genetiske undersøgelser ligger op mod et år fremme i tiden, vil bioinformatiske undersøgelser blive udført løbende, for at identificere de på dét tidspunkt mest relevante polymorfier. Vi har derfor ikke her anført specifikke polymorfier. Et eksempel på udvalgte kandidatgener er beskrevet i Tabel 1. 6
8 Genotypning Genotypering foretages i et samarbejde mellem Afdeling for Klinisk Biokemi og Klinisk Genetik, OUH ved Torben Kruse og Center for Psykiatrisk Forskning ved Ole Mors. De har gennem et mangeårigt samarbejde demonstreret samarbejdsevner og stor erfaring i analyse af genomiske data. Det er muligt, at GWAS genotypering på Illumina fx AROS applied biotechnology, 660K platform udliciteres til en tredje partner ( Kandidatgen polymorfier genotypes i et samarbejde mellem Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet ved hjælp af et iplex assay fra Sequenom og Center for Psykiatrisk Grundforskning på en ABI 3100 Genetic Analyzer fra Applied Biosystems. Tabel 1 Candidate gene BDNF Brain-Derived Neurotropic factor (34,66) TPH1 Tryptophan Hydroxylase 1 (62) TPH2 Tryptophan Hydroxylase 2 (62) SLC6A4 Solute Carrier Family 6 member 4 5HT2A Serotonin 2A receptor (62) 5HT2C Serotonin 2C receptor (62) COMT Cathecol O-Methyl Transferase (72) MAOA Monamine Oxidase A (62,64) Piccolo Presynaptic Cytomatrix Protein (52) Gen-miljø interaktion Når risikoanalyser for miljørelaterede faktorer og genetiske markører foreligger, vil der blive foretaget analyser mhp at påvise en eventuel gen-miljø interaktion. Styrkeberegninger for de genetiske analyser og for GxE Endelige styrkeberegninger kan foretages, når den reelle punktprævalens af cases, hyppigheden af genetiske markører og størrelsen og arten af eksposition for de miljømæssige faktorer hos de undersøgte grupper, foreligger. Vi er helt opmærksomme på, at studiet ikke i sig selv har særlig styrke til via en GWAS at identificere risikogener for depression hos børn, men i samarbejde med andre grupper vil vi kunne bidrage signifikant. Etik Der henvises til Projekthåndbog - et dokumentationsværk for Bedre sundhed for mor og barn (73). Der foreligger skriftligt samtykke fra mor til at deltage i BSMB/DNBC og til at der i forbindelse med forskning må indhentes oplysninger om hende og barnet i landets sundhedsregistre. Al henvendelse til de involverede 7
9 familier går via DNBC sekretariatet og er godkendt af DNBC styregruppen. Medvirken til DAWBA interview er naturligvis frivillig og kræver fornyet samtykke. Kontakt til forældrene vedrørende herværende projekt vil foregå respektfuldt via et brev fra DNBC stilet til forældrene, hvori projektets formål, metoder og sandsynlige resultater bliver omtalt. Forældrene får i brevet tildelt adgangskode til online interviews og forberedes på et eventuelt telefonopkald fra projektsekretær med reminder funktion. Online besvarelser af DAWBA vil foregå via DNBC s hjemmeside hvor også 7-års og 11-års followup spørgeskemaerne besvares. Som en konsekvens af interviewet kan familier blive opmærksomme på psykiske problemer hos barnet, der kan give anledning til bekymring. Ligeledes kan der være et ønske om genetisk rådgivning. I det tilsendte brev orienteres forældrene om muligheden for opringning til projektleder, med henblik på vejledning i hvor der kan søges hjælp. Added value I henhold til good epidemiological practice vil alle data i projektet efter vores analyser indgå i DNBC databaser til fremtidig brug indenfor forskning. Derudover vil de fire gruppers totale genom blive scannet i forbindelse med Fase II, hvilket giver mulighed for anvendelse af disse resultater indenfor andre forskningsprojekter. Perspektiver DNBC giver enestående muligheder for at følge mere end børns fysiske og psykiske udvikling fra fosterstadiet og fremover. Med udgangspunkt i anerkendte screenings- og diagnosticeringsmetoder er det muligt at identificere deprimerede børn og observere deres tidlige og fremtidige udvikling. Dette giver et unikt indblik i sygdommens forløb og er så vidt vides ikke tidligere set. Det omfattende datamateriale giver mulighed for at identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer for udvikling af depression hos børn, hvilket er en forudsætning for målrettet forebyggelse. Identificering af vulnerabilitetsgener for depression kan føre til udarbejdelse af individualiseret behandling (68). Gen-miljø interaktion er sparsomt beskrevet hos børn og dette studie kan medvirke til at kvalificere hypoteserne og fremtidige studier indenfor dette felt. Etableringen af en kohorte til followup giver mulighed for prospektivt at følge disse børn og ved incidente tilfælde opnå fornyet viden om risikosammenhænge. Ligeledes kan grupperne med subklinisk depression og angstforstyrrelse tydeliggøre, om der her er tale om prodromalstadier til depression. Styrke Som beskrevet tidligere skønnes det at 0,2 % til 1,4 % af de 6-9 årige har haft depressiv lidelse indenfor en 3 måneders periode (1). Det vil derfor være rimeligt at antage en punktprævalens på 1 % i 7-9-års alderen. Med screening baseret på SDQ normative data fra op mod børn er der stor styrke forbundet med et prævalensestimat. Det er med DNBC data og registerdata muligt at definere en række miljømæssige risikofaktorer og beskyttende faktorer og med tilstrækkelig styrke vurdere om de varierer indenfor de fire grupper. Hvad angår vulnerabilitetsgener og gen-miljø interaktion er styrken som nævnt reduceret, men det må alligevel anses for særdeles nyttigt at få disse faktorer belyst i en dansk kohorte af DNBC s omfang. Projektet er hypotesedannende og kan som grundforskning efterfølgende indgå i større internationale studier, der med tilstrækkelig styrke kan dokumentere genetiske markører og gen-miljø interaktion. 8
Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen
Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk
Læs mereDNBC application form
ref. 2009-16 Project title: Gen-miljø interaktion hos 7-9-årige børn med depression Populationsbaseret kohorteundersøgelse af prævalens, vulnerabilitetsgener, risikofaktorer og beskyttende faktorer. Applicant:
Læs mereADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer
ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereRapport fra pilotprojekt i Ph.d. studiet Odense, januar 2011
Rapport fra pilotprojekt i Ph.d. studiet Odense, januar 2011 Gen-miljø interaktion hos 7-9-årige børn med depression Jf. brev af 23. november 2009, ref. No. 2009-16 Undertegnede ansøgte i 2009 om adgang
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereHans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning
Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereKommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer
København, 2. oktober 2018 Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets organisation Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs merePsykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme
Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk
Læs mereTransplacental-Acquired Antibodies and ADHD
Transplacental-Acquired Antibodies and ADHD Bilenberg N, Hougaard D, Norgaard-Pedersen B, Nordenbaek CM, Olsen J. Børne- og ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereScreening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt
Screening for Psykisk Udvikling og Funktion i barnets første leveår PUF- et tværsektorielt udviklingsprojekt Baggrund, resultater og perspektiver Temadag om Forebyggelse i Region Hovedstaden den 16. september
Læs mereTendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed
Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mere1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning
Version 5 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af individets arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereKAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG?
KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? KAN VI FORUDSIGE HVILKE UNGE, DER UDVIKLER MISBRUG? Der er mange faktorer, som har betydning for, om vi udvikler et problematisk forbrug af rusmidler,
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Læs mereMIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN
MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereHabenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning
Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling
Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs mereForsamtale-interview
Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs merebørnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge 4.000 børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år.
Odense børnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge 4.000 børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år. Alle kvinder, der er bosat i Odense Kommune, og som er gravide i perioden den 1. januar
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereEVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OM MIG SELV. Ole Jakob Storebø, psykolog, Phd, Specialist i psykoterapibørn Seniorforsker i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Adjungeret
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereUndersøgelse af arvelige faktorer ved autisme
Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs mereVedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.
København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereVELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk
Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mere