Ordinær generalforsamling tirsdag den 29. april 2014.

Transkript

1 Ordinær generalforsamling tirsdag den 29. april

2 Indledning. I de forløbne år har jeg prøvet, at udvælge emner, som jeg skønnede havde generalforsamlingens største interesse, men samtidig synes jeg også, det er en forpligtelse, at komme rundt om det meste hen over tid. I år vil jeg behandle de emner, som er vist i overskriftsform her på denne dias. Jeg berører overhovedet ikke alle de emner, som der kunne være tale om, men såvel jeg selv som direktøren vil prøve at svare på alle de spørgsmål, I måtte have, når jeg har aflagt denne beretning. Naturligvis under forudsætning af, at de har med Grindsted El- og varmeværk at gøre. 2

3 Ledningsnettene. GEV har tre typer ledningsnet nemlig elnettet, fjernvarmenettet og fibernettet. Elnettet består af et højspændingsnet og et lavspændingsnet. Højspændingsnettet er et 10 kv net. Dette er 57 km langt og består udelukkende af jordkabler. Da vi har omlagt nogle kabler mellem nogle transformatorstationer, er dette net blevet en lille halv km kortere, end det var i Desuden består elnettet som sagt af et lavspændingsnet eller 0,4 kv net, som det også kaldes. Ved udgangen af 2013 havde dette net samme længde som året før, nemlig godt 84 km, hvoraf den overvejende del nemlig 75 km er lagt i jordkabler. De øvrige 9 km ser ud, som vi vist alle kender det, og som billedet her fra Vestermarksvej viser. Der er altså tale om ledninger hængt op på master. I 2013 har der kun været nogle få ikke planlagte afbrydelse på elledningsnettet. Det mest spektakulære tilfælde indtraf midt i december 2013, hvor en forbruger på Rønnebærvej en tidlig morgen ringede til vor vagt og meddelte, at der var noget galt med elforsyningen. Det viste sig, at hele kvarteret omkring Vestermarksvej var mørkelagt og grunden var, at der var klippet nogle ledninger ned såvel på Vestermarksvej som på Rønnebærvej. Der havde altså været kobbertyve på spil. Heldigvis var det meget let, at erstatte de manglende ledninger, men det varede dog alligevel cirka 3 timer. Man må håbe, at disse kobbertyve ved, hvad de har med at gøre. Det de foretager sig betyder naturligvis en gene for forbrugerne og en omkostning for værket, men det kunne også får alvorlige følger for tyvene. Det de foretager sig er bestemt ikke ufarligt. Vi har også haft en 2 timers afbrydelse på Havrevænget på grund af et væltet træ under stormen Bodil og en afbrydelse ligeledes på 2 timer på Vestre Boulevard og Krogen på grund af påkørsel af et kabelskab. På 10 kv nettet har der været en enkelt afbrydelse, der varede 10 sekunder. Den skyldtes en betjeningsfejl på en transformatorstationen omme ved kirkegården. 3

4 Vi har ved udgangen af elinstallationer hos forbrugerne Det er blot 17 mere end året før, og forbrugerne har brugt godt 86 mio. kwh i Det er en stigning på cirka 3%. Strømmen til forbrugerne er leveret af det elhandelsselskab, som den enkelte har kontrakt med som for eksempel Scanenergi Elsalg eller Sinus energi, om man vil. På fjernvarmesiden har vi 3621 installationer ved årets udgang, og det er en lille fremgang på 6 stk. Ledningsnettets længde er godt 73 km, hvilket er en halv km længere end året før. Fjernvarmeforbrugerne har i alt brugt godt MWh i løbet af året. Der er også en stigning på cirka 3%. Vi har haft knap 10 større eller mindre brud på fjernvarmeledningerne i I alt har vi haft et vandtab på godt m 3 i Det er cirka 6% mere end året før, og må vi sige ikke tilfredsstillende. Fjernvarmen er dels produceret på egne anlæg og dels købt hos Dupont. Dog har vi også købt en lille smule fra renseanlægget i Loft. Det kommer jeg tilbage til. Det tredje net er som sagt fibernettet. Fibrene ligger i trace er, altså render, som i alt har en længde på cirka 240 km, og i disse trace er ligger der ikke mindre end cirka km kabel, hvoraf nogle indeholder 6 fibre medens andre indeholder mere end et par hundrede fibre. Der ligger 6 fibre i alle de kabler, som går ind til installationerne i ejendommene. Af disse 6 fibre bruges i øjeblikken kun én. Der er altså reserver nok til eventuelt kommende formål. Den fiber der bruges, og i øvrigt en mere af de andre, er ført ubrudt igennem helt ned til fordelingsanlægget på Tårnvej 24. Det er derfor ikke sådan, at man kan tage hastighed på for eksempel internettet fra naboen, når man selv logger på. Det kan man efter sigende i andre net, men hos os er man sikker på, at få den hastighed, man betaler for. Efterhånden har vi fibre liggende i vejene ud for så godt som alle andelshaveres ejendomme. Der kan måske mangle en stump her og der for eksempel i enden af en vej. Det seneste vi har gjort færdig er Mejseparken og Oasen. Der har også været nogle tilslutninger udenfor vore varme- eller elforsyningsområder. Det drejer sig først og fremmest om fiberforbindelse til nogle kommunale bygninger, idet vi har en aftale om at etablere fiberforbindelse til alle Billund Kommunes lokaliteter. I 2013 har vi også forbundet Statsfængslet i Sdr. omme til fibernettet. 4

5 Det siger sig selv, at når der udrulles fiber til ikkeandelshavere sker det på rent kommerciel basis. Fibernettet har været uden afbrydelser i hele Der har været, som man siger, en oppetid på 100 %. Indholdet, altså internet, TV og telefon leveres som bekendt af Altibox, som betaler os for brugen af fibrene. Internet til erhvervskunder leveres af selskabet Nianet, som ligeledes betaler os for brugen af fibrene. Der er kommet et meget tilfredsstillende antal nye kunder til i 2013, men antallet vil vi ikke så gerne ud med. Der er jo her tale om et konkurrenceudsat område. 5

6 Koncernstrukturen og årsresultaterne. GEV koncernen består af en række selskaber, som er vist på figuren her. GEV A.m.b.A er det overordnede selskab, som ejer alle de andre selskaber, og det er her vi holder generalforsamling i aften. De forskellige selskabers resultater efter skat er vist på figuren, men jeg har fravalgt at bruge tid på at kommentere dette yderligere i år. Direktøren vil komme ind på disse tal under gennemgangen af årsrapporterne under næste punkt på dagsordenen. Som I ved har koncernen hovedkvarter på Tårnvej 24. GEV har ejerandele i en række selskaber. På figuren kan I se en oversigt over dem alle, ligesom I også kan se selskabernes resultater efter skat I I aften vil jeg heller ikke gå i detaljer med disse selskaber og deres resultater. 6

7 Elpriser og afgifter. Alle der bruger elektricitet, skal naturligvis betale for selve elektriciteten, men også for transport gennem elledningerne og en række afgifter. Hvis man er tilsluttet GEV s elnet, har man skullet betale de priser, som er vist på billedet her i de seneste år. Jeg har dog kun medtaget priserne pr 1/1. Som det ses, er prisen på selve elektriciteten ikke taget med. Det er fordi jeg ikke kender den. Prisen afhænger jo af, hvilke aftaler den enkelte har indgået med sit elhandelsselskab. Det fremgår, at priserne på transport har været nogenlunde stabil i Alle afgifterne bortset fra Offentlige forpligtelser er statsafgifter. Her pr 1/1-14 er de samlet i een afgift, som kort og godt kaldes Elafgift. Statsafgifterne er steget lidt i perioden. Den afgift, der hedder Offentlige forpligtelser, kaldes også PSOafgiften er principielt ikke en statslig afgift, men alligevel 7

8 meget afhængig af folketingets beslutninger. Jeg har her et skema, som viser, hvad de opkrævede PSO-afgifter bruges til. Jeg har kun medtaget tallene for det første kvartal i de sidste tre år. Jeg skal nok lade være med, at gennemgå hele skemaet, men hvis der er spørgsmål til det, skal jeg meget gerne fortabe mig i detaljerne senere. I kan se, at langt de fleste af de opkrævede penge går til tilskud til vindmøller og VE-anlæg, så som biomasse, bølgeenergi og solcelleanlæg. I kan også se, at disse tilskud er mere end fordoblet i perioden. Tilskud til decentrale anlæg er de tilskud, som vi blandt andet modtager til kraftvarmeværkerne i Krogager og i Grindsted. De opkræves altså over elregningen. Indirekte tilskud er bla. tilskud til nettilslutning af vindmøller. For et par måneder siden kunne man læse i avisen, at Urup forsamlingshus havde modtaget et beløb på næsten 2 mio. kr til renoveringer. Pengene havde man fået fra en pulje af penge, som kan bruges til lokale projeter i nærheden af vindmøller. Det er her ikke tale om et beløb, som elforbrugerne betaler over PSOafgiften, men er beløb som vindmølleopstillerne betaler. Som I kan se er de samlede PSO-omkostninger steget med omkring 70 % i disse tre år, og den afgift der er opkrævet pr kwh er steget fra 11,3 til 19 øre. 8

9 Varmeproduktion og priser. Skemaet viser hvor mange procent af varmen, der er produceret på de forskellige anlæg. Som I blandt andet kan se, er der ikke særlig stor produktion på motorerne. Problemet er først og fremmest, at vi som regel får for lidt for den strøm, vi producerer, når motorerne kører. Til gengæld har vi haft en pæn stor produktion på elkedlen og taget ganske meget varme fra Dupont. Priserne på naturgas er stigende og elpriserne som nævn lave. Det er en ugunstig situation for os, som har betydet, at vi har været nødt til at hæve varmepriserne pr 1. januar I de sidste par år har prisudviklingen været som det ses her: I kan se, at vi har forhøjet abonnementsafgiften (partsafgiften) relativt meget pr 1. januar Sagen er, at vi nok har ladet den være urørt for længe. Tankegangen bag abonnementsafgiften er, at abonnementsafgifterne skal kunne dække de faste omkostninger samt 10 % af brændselsudgiften. Det sidste for at dække noget af varmetabet i ledningerne. Det er jo nemlig sådan, at hvis man tænker sig, at nogle forbrugere sparer meget, skal værket stadig levere, og det den ene sparer, skal vel ikke væltes over på en anden. 9

10 På næste figur har jeg en anden fremstilling af udviklingen i varmeprisen, og her for en meget længere årrække. Det drejer sig her om, hvad man skal betale for varme til et såkaldt standardhus, som er et hus på 130 m 2, som bruger 18,1 MWh om året. I 2013 har prisen været ,50 kr inkl. moms. I 2014 vil den være kr inkl. moms, altså godt 1000 kr større. Det er en meget beklagelig udvikling, som vi naturligvis prøver, at gøre noget ved. Det vender jeg tilbage til om lidt. Jeg vil også sammenligne vor pris med andre værkers pris. Det gør jeg ved hjælp af denne kurve. De af jer, som har været til generalforsamling flere gange, har set sådan en kurve næsten hvert år. Vi synes nemlig, det er vigtigt, at blive holdt op mod andre værker. 10

11 Det drejer sig stadig om et standardhus og betaling for fjernvarme i Kurven viser at det billigste værk opkrævede cirka kr og det dyreste cirka kr. Den viser også, at 50 % af værkerne ligger på højest cirka kr og de andre 50 % altså over. Den viser for eksempel også, at man hos de billigste 10 % af værkerne har betalt op til cirka kr. GEV opkrævede som nævnt kr og lå dermed blandt de 20 % billigste værker, og det er vel ok. Bestyrelsens målsætning er at være blandt de 25 % billigste, så set i det lys er det meget tilfredsstillende, selv om kr selvfølgelig er mange penge. 11

12 Fjernaflæste målere. Efter flere års tilløb, er vi nu i gang med at etablere fjernaflæste målere. Der er tale om et samarbejde mellem GV, GEV og en række midt- og vestjyske el-, vand og fjernvarmeværker. Vi er allerede færdig med at sætte vand- og fjernvarmemålere op i Stenderup-Krogager, og er godt i gang i vestbyen og østbyen. Ved nytår sagde vor direktør, at de nye målere alle ville være sat op i løbet af 10 kvartaler. Nu er der jo gået godt et kvartal, så nu er der kun knap 9 kvartaler tilbage. Vi har medbragt både en elmåler, en varmemåler og en vandmåler i aften. Så det er muligt, at se hvordan de ser ud. De sættes ganske enkelt ind i jeres installationer i stedet for de målere, der var der før. Når systemet er færdigt, vil det fungere på den måde, at alle målerne sender målerstandene trådløst til en enhed, der er indbygget i elmåleren. Denne enhed kaldes en MUC. Hvis der ikke er nogen elmåler fra GEV i huset, sidder MUC en i stedet i varmemåleren. Fra MUC en sendes målerdataene stadig trådløst videre til et opsamlingspunkt, som man kalder en koncentrator. Koncentratoren kan for eksempel være anbragt i en transformatorstation. Herfra går dataene videre gennem fiber til edb-systemet i administrationsbygningen. Alle måledataene fra alle målerne er mærket elektronisk med en kode, så man ved præcist, hvorfra de kommer. Så selv om MUC en i min måler eventuelt opsamler dataene fra min nabos varmemåler, er det helt sikkert, at jeg ikke kommer til at betale for min nabos forbrug. Det edb-system, som skal bruges til at behandle målerdataene, er man ved at udvikle, og planen er, at det skal testet i løbet af dette år, og tages i brug i løbet af Indtil edb-systemet er taget i brug, aflæses de elektroniske målere ved hjælp af et håndholdt apparat, som vi kører rundt med ude på vejen. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at alle målere som sædvanligt viser forbruget på et display. Så man kan selv aflæse, som man er vant til, og dermed kontrollere de resultater som edbsystemet kommer frem til. 12

13 Når det hele fungerer, skal vi selvfølgelig bruge data ene til at opkræve betaling for forbrugene hos forbrugerne, men der skal også gerne komme mulighed for, at den enkelte forbruger løbende kan følge med i sit forbrug på sin computer, hvis man har en sådan. Man skulle som forbruger for eksempel også gerne kunne få en meddelelse om et eventuelt usædvanligt højt forbrug, som måske kunne tyde på, at der er en fejl i installationen. Oprindelig var det jo meningen, at alle måledataene skulle sendes gennem fibernettet helt fra andelshaverne og til Tårnvej og ikke kun et stykke af vejen. Det vist sig imidlertid, at denne løsning blev alt for dyr, og det ville derfor være uansvarlig for os, at følge den oprindelige plan. Derfor gør vi det altså på denne måde. 13

14 Nyt elhandelsselskab. De fleste andelshavere i GEV, som er tilskyttet GEV s elnet køber i dag deres strøm hos Scanenergi Elhandel, måske kender man bedre selskabet under navnet Sinus Energi. Scanenergi Elsalg er et søsterselskab til selskabet Scanenergi, og GEV er medejer af begge selskaber. I dag får alle andelshavere en regning for fjernvarme, vand og kloak fra GEV. Hvis man er tilsluttet GEV s elnet og køber sin strøm hos Scanenergi Elsalg opkræves alle beløb vedrørende elektricitet også på denne regning. Man får altså én regning på det hele. Imidlertid har folketinget vedtaget, at fra 1/ bliver det elhandelsselskaberne, der skal opkræve alle betalingerne for elektricitet, transport og afgifter. Der er derfor udsigt til at alle skal have to regninger. En for varme, vand og kloak samt en vedrørende elektricitet. Imidlertid er der planer om, at Scanenergi Elsalg skal overlade alle privatkunderne til ejerselskaberne, altså blandt andet til GEV. Det skal forstås på den måde, at ejerne hver for sig eller i samarbejde med nogle andre opretter deres eget elhandelsselskab for privatkunderne. Hvis det går, som vi gerne vil, opretter GEV et elhandelsselskab sammen med flere andre selskaber, som vi plejer at samarbejde med, og vi vil så fortsat kunne opkræve alle ydelser vedrørende elektricitet, varme, vand og kloak på en regning, hvis man køber sin strøm hos dette elhandelsselskab. Det betyder også, at hvis man bor udenfor GEV elforsyningsområde og for eksempel udelukkende er varmekunde hos GEV, så får man også alle elbetalingerne inklusiv netbidrag og afgifter på en fællesregning, hvis man køber sin strøm hos det elselskab, som vi regner med at oprette, og det vil man frit kunne gøre. Det gælder altså også, hvis man er tilsluttet et andet elselskabs net, blot man køber strømmen hos vort kommende elhandelsselskab. 14

15 Flisværk. Vi har i nogen tid arbejdet med planer om at opføre et flisfyret fjernvarmeværk. Vi nu kommet så vidt, at vi har truffet en principbeslutning om at opføre det. Når jeg siger principbeslutning dækker det over, at bestyrelsen først vil se den endelige kontrakt inden en vedtagelse om at gennemføre projektet. Planerne går ud på at opføre et 5 MW anlæg beliggende syd-øst for Tingvejen. Jeg har her et billeder som viser stedet. Billedet er taget fra nordvest. Jernbanetunellen, som den vel stadig hedder, ligger altså bag den, som har taget billedet. Formandens Beretning Flisværk Til højre ses Søndre Boulevard. Værket skal ligger til venste for Tingvejen og indkørslen til det kommer lige før spærrefladernes begyndelse. Skitsen her viser pladseringen og afkørselsbanerne på Tingvejen. Der skal i forbindelse med byggeriet foruden afkørselsbanerne lægges en ny vej inde i området. Som man måske kan se på næste billede, har arkæologerne været på området for at søge efter fortidsminder, men de fandt ikke noget. Et 5 MW anlæg er ikke et særligt stort anlæg. For eksempel kan en af fjernvarmekedlerne på Tårnvej levere cirka halvanden gang så meget, men for det første er det det, vi har kunnet få tilladelse til at bygge, og for det andet passer denne størrelse godt ind i de planer, vi i øvrigt har for fremskaffelse af varme til forbrugerne i tiden fremover. De endelige priser for anlægget kender vi ikke endnu, men vi regner med en samlet pris på over 40 mio. kr. Det er naturligvis mange penge, men prisen på flis er så lille, at det kan betale sig 15

16 under de forhold, vi kender i dag. Vi regner med, at værket vil være medvirkende til, at vi atter kan sænke priserne. Foruden dette projekt, har vi et andet. Vi aftager allerede nu en betydelig mængde varme fra Dupont. Jeg vil gerne sige, at uden dette, ville vi have været nødt til at hæve prisen yderligere. Vi forhandler i øjeblikket om yderligere varmeleverancer fra Dupont. Vi håber det går godt. Der er i hvert fald en positiv indstilling til projektet fra begge sider. Der bliver også her tale om meget betydelige investeringer, men vi håber på, at vi kan forhandle sådanne vilkår igennem, at det kan modvirke yderligere stigning i varmeprisen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er projektet naturligvis ikke umiddelbart interessant for GEV. 16

17 IT samarbejde. GEV har i nogle år haft et samarbejde med en række mindre forsyningsselskaber om blandt andet administration og afregning. Der er tale om i alt 10 selskaber. Nogle af disse 10 selskaber administrerer igen andre selskaber, således at der i alt er knyttet 15 selskaber til os i større eller mindre grad. Som sagt er der blandt andet tale om afregning af selskabernes andelshavere. Der er således i 2013 blevet afregnet ikke mindre end kunder inkl. vore egne ved hjælp af vort EDB system. Vore folk virker også som konsulenter over for de tilknyttede selskaber, og jeg bør vel for en ordens skyld sige, at det er noget vi har en passende indtægt på. I 2013 har vi indledt et andet samarbejde, som er forsøgt skitseret på figuren. Det er et samarbejde med IEV og MES i Brande om fælles IT. Administrationerne i de tre selskaber benytter nu de samme edbsystemer. Programmerne og dataene ligger på en server, som står på Tårnvej, og IEV og MES er koblet op til denne server via fibre, som er lejet af FBB. I Ikast står der en computer, som spejler serveren i Grindsted. Det vil sige, den indeholder præcis de samme data som serveren i Grindsted. Der er således tale om backup. Hvis serveren i Grindsted skulle bryde sammen, har vi altså det hele liggende i Ikast som reserve. Endelig er der det, som kaldes en redundant forbindelse mellem de tre steder, således at for eksempel et brud på en fiber ikke får nogen betydning. Dataene løber i så fald en anden vej. Vi har forbindelse til internettet fra selskabet Nianet i Grindsted og en reserveforbindelse fra TDC i Ikast. Dette tiltag regner vi med giver en ikke dyrere, men sikrere ITdrift, men hertil kommer en bestemt ikke uvæsentlig gevinst. IEV, MES og GEV er ikke så forfærdeligt store selskaber, så vi har kun en IT-person ansat hver. Vi har derfor indtil dette samarbejde været meget sårbare overfor for eksempel langvarig sygdom hos vor IT-person. Nu er det således, at de alle tre er inde i systemerne, således at de kan supplere hinanden. Sagt på en anden måde. I ste- 17

18 det for at have en IT-person hver, er der nu tre, som alle de tre selskaber kan trække på. Afslutning. Jeg vil afslutte beretningen med at rette en stor tak for samarbejdet til Grindsted Vandværk, men også til alle andre samarbejdspartnere. Tak til alle GEV s medarbejdere for endnu et års indsats. Tak til direktøren for samarbejdet ikke blot med mig som formand, men også med bestyrelsen som helhed. Endelig tak til hele bestyrelsen for et for mig at se forbilledligt samarbejde til fordel for andelshaverne. 18