SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript

1 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Haunstrupgård Afd. 2. Næstvedgade København Ø Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. januar 2013 Til den 24. januar Energimærkningsnummer

2 ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget til opvarmning er vist her. Med venlig hilsen Mikael Weiling Moe & Brødsgaard A/S Tørringvej 7, 2610 Rødovre mwe@moe.dk tlf Mulighederne for Næstvedgade 35, 2100 København Ø Gulve ETAGEADSKILLELSE Gulv i karnapper er jf. tegningsmateriale opført af 100 mm beton uden isolerende lag. Montering af 150 mm isoleringsplader på undersiden af betondæk. Plader monteres i stålskelet konstruktion. Isoleringen inddækkes med skørt der pudses til tilsvarende karnap facade. Undersiden pladebeklædes. Bemærk, at efterisoleringen muligvis må reduceres på grund af fri højde til stueetagens vinduer kr kr. 2,52 ton CO₂ Varmt vand VARMTVANDSRØR Brugsvandsrør som stigestrenge i lejligheder er udført som stålrør og rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede brugsvandsrør som stigestrenge i lejligheder med 40 mm mineraluldsmåtte afsluttet med folie. På grund af friafstand mellem væg og rør må der muligvis vælges en alternativ isoleringstype eller reduceres i isoleringstykkelsen på denne del kr kr. 3,91 ton CO₂ Energimærkningsnummer

3 Tag og loft LOFT Etageadskillelse over trappeopgange er jf. tegningsmateriale udført som bjælkelag. Konstruktion regnes som uisoleret. Efterisolering af etageadskillelse over trappeopgange med 300 mm. Bemærk at trappeopgange er regnet opvarmet til stuetemperatur jf. håndbog for energikonsulenter kr kr. 4,14 ton CO₂ Energimærkningsnummer

4 ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygningens energimærke ligger på en skala fra A1 til G. A1 repræsenterer lavenergibygninger med et meget lille forbrug, A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglementets krav til nybyggeri. B til G repræsenterer bygninger med stadig højere energiforbrug. På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke og energimærket for en ny bygning. Beregnet varmeforbrug per år: 1.862,75 MWh kr. 262,65 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer

5 BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energirne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energir, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve sforslaget. For hvert sforslag er anført den årlige i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energin kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i n, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række sforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft LOFT Etageadskillelse over trappeopgange er jf. tegningsmateriale udført som bjælkelag. Konstruktion regnes som uisoleret. Efterisolering af etageadskillelse over trappeopgange med 300 mm. Bemærk at trappeopgange er regnet opvarmet til stuetemperatur jf. håndbog for energikonsulenter kr kr. 4,14 ton CO₂ LOFT Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er jf. tegningsmateriale udført i 120mm jernbetonplade. Der er registeret gulv på strøer som er efterisoleret med granulat. Isolerings lag skønnes til 100mm. Lofter er desuden jf. tegningsmateriale beklædt med 50mm træbetonplade. Efterisolering af etageadskillelse mod tagrum med 250 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Tagrum er pt. indrettet med opbevaringsrum og hvis ikke opbevaringsrum kan flyttes til kælder el.lign. taler dette selvfølgelig mod sforslaget kr kr. 4,46 ton CO₂ Energimærkningsnummer

6 Ydervægge MASSIVE YDERVÆGGE Vægge i trappeopgang mod tagrum vurderes opført af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg) uden isolerende lag. Efterisolering af vægge i trappeopgang mod tagrum med forsatsvæg med 250 mm mineraluld og pladebeklædning. Isoleringen fortages på den kolde side, men pladsforhold kan forhindre forslagets fulde udførelse. Bemærk at trappeopgange er regnet opvarmet til stuetemperatur jf. håndbog for energikonsulenter kr kr. 11,54 ton CO₂ MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge i facade karnapper vurderes udført som 12 cm massiv teglvæg. Efterisolering af karnapper ved montering af udvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering og afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Alternativt foreslås en indvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse der dog fugtteknisk er en usikker løsning. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og bygningens facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det kun en mindre grad af gener for bygningens brugere under udførelsen kr kr. 49,35 ton CO₂ På grund af karnappernes opbygning og store vinduespartier kan løsningen være svær at, implementere i sit fulde omfang og må begrænses til flader hvor det er teknisk muligt og arktektonisk acceptabelt. MASSIVE YDERVÆGGE Brystninger er opmålt til 24 cm massiv teglvæg beklædt med indvendig pladebeklædning. Fjernelse af eksisterende beklædning og montering af indvendig isoleringsvæg på massive brystninger til i alt 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Tiltaget er tænkt som alternativ hvis ikke den udvendige løsning udføres kr kr. 7,20 ton CO₂ Energimærkningsnummer

7 MASSIVE YDERVÆGGE Kælderskillevægge omkring opvarmede vaskerirum vurderes opført som 36 cm massiv teglvæg. Der regnes med en øget rumtemperatur som følge af tilskudsvarme fra maskiner i rummet. Efterisolering af kælderskillevægge mod opvarmede vaskerirum med 100mm isolering i forsatsvæg af stålskelet afslutte med pladebeklædning. Isoleringen fortages på den kolde side, men pladsforholdene er trænge i mod gang som muligvis forhindre forslagets fulde gennemførelse kr kr. 1,56 ton CO₂ MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge i stueetagen består jf. tegningsmateriale af 60 cm massiv teglvæg. Ydervægge i 1. og 2.sal består jf. tegningsmateriale af 48 cm massiv teglvæg. Ydervægge i 3. og 4. sal består jf. tegningsmateriale af 36 cm massiv teglvæg. Ydervægge på 5.sal består jf. tegningsmateriale af 24 cm massiv teglvæg. Udvendig efterisolering med 200mm isoleringstykkelse og afslutning med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes og der er kun en mindre grad af gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Samtidig undgås fugtproblematikken ved indvendig efterisolering kr kr. 40,83 ton CO₂ MASSIVE YDERVÆGGE Kælderydervægge i vaskerier består af 60 cm massiv teglvæg og 60cm betonvæg under terræn. Væggen vurderes uisoleret. Der regnes med en øget rumtemperatur som følge af tilskudsvarme fra maskiner i rummet. VED RENOVERING Udvendig efterisolering af kælderydervæg i vaskerier med 200 mm isolering. Isolering under terræn udføres med tilegnet isolering, vandtætning og drænende grus lag kr. 0,94 ton CO₂ Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at efterisolere indvendigt pga. den øget luftfugtighed i rummet og en eventuel udvendig efterisolering kan ske i forbindelse med den øvrige facadeefterisolering. Energimærkningsnummer

8 Vinduer, døre ovenlys mv. VINDUER Vinduer og altandøre i lejligheder er generelt monteret med 2 lags termorude uden varm kant og karm og ramme er af plast. Vinduer er af fabrikat NBT type (02) og det har ikke været muligt at indhente datablad på vinduet. Yderdøre mod trappeopgange er generelt monteret med 1 lags rude i træ ramme. VED RENOVERING kr. 68,26 ton CO₂ YDERDØRE Udskiftning af vinduespartier med 1 lag glas i nr. 56 og døre til trappeopgange med 1 lags rude til nye døre og vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant kr kr. 3,20 ton CO₂ Gulve TERRÆNDÆK Kældergulve er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. VED RENOVERING Fjernelse af eksisterende kældergulv i vaskerier/klublokale og udgravning til ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve kr. 0,75 ton CO₂ ETAGEADSKILLELSE Gulv i karnapper er jf. tegningsmateriale opført af 100 mm beton uden isolerende lag. Montering af 150 mm isoleringsplader på undersiden af betondæk. Plader monteres i stålskelet konstruktion. Isoleringen inddækkes med skørt der pudses til tilsvarende karnap facade. Undersiden pladebeklædes. Bemærk, at efterisoleringen muligvis må reduceres på grund af fri højde til stueetagens vinduer kr kr. 2,52 ton CO₂ Energimærkningsnummer

9 ETAGEADSKILLELSE Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består jf. tegningsmateriale af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Efterisolering af kælderlofter ved montering af 100mm isoleringsplader opklæbet eller mekanisk fastgjort på lofter. Frihøjde mellem loft og rørinstallationer i gange varierer og rumhøjden generelt kan samtidig være med til, at begrænse isoleringstykkelsen. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen kr kr. 6,88 ton CO₂ Ventilation VENTILATION Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af vinduer med friskluftventiler. I bad og køkken sker naturlig ventilation via udluftningskanaler i skakt ført til over tag. Energimærkningsnummer

10 VARMEANLÆG Varmeanlæg FJERNVARME Bygningen opvarmes med. Afdeling 2 forsynes fra afdeling 1. VARMEPUMPER Ejendommen opvarmes ved og ud fra nuværende energipriser på denne opvarmningskilde vurderes det ikke at være rentabelt at installere varmepumper til at supplere rumopvarmningen. SOLVARME Der er ikke regnet på etablering af solvarmeanlæg, da VVB er placeret i afdeling 1. Varmefordeling VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. VARMERØR Varmefordelingsrør i tagrum er udført som stålrør og efterisoleret op til 60 mm isolering. Varmefordelingsrør i kælder er udført som stålrør med gennemsnitslig 10 mm isolering. Varmefordelingsrør som stigestrenge i lejligheder er udført som stålrør og er registreret som uisoleret. Anlæg er med sommerstop som dog ikke benyttes pga. ønske om øget rumtemeratur jf. oplysninger fra teknisk service leder. Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder op til 40 mm isolering afsluttet med plast folie. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør som stigestrenge i lejligheder med 40 mm mineraluldsmåtte afsluttet med plast folie. Det kan være der må vælges en alternativ isoleringstype eller reduceres i isoleringstykkelsen i lejligheder på grund af friafstand mellem rør og væg kr kr. 3,21 ton CO₂ Det anbefales, at udføre stiltaget for isolering af rør i kælder i kombination med isolering af kælderlofter for at undgå kuldegener i stueetagen fra en noget koldere kælder. Energimærkningsnummer

11 Sommerstop på varmeanlæggets automatikanlæg genetableres og n heraf er indregnet i dette stiltag. For at øge komforten i lejlighederne kan aktivering af sommerstop ske i forbindelse med efterisolering af ydervægge eller udskiftning af vinduer. En midlertidig løsning kan være, at montere temperaturstyret elpaneler hvis det drejer sig om enkelte lejligheder der ønsker en øget rumtemperatur. VARMEFORDELINGSPUMPER Fordelingspumper er placeret i afdeling 1 og således medregnet i afdeling 1's energimærke. AUTOMATIK Til regulering af varmeanlæg er monteret ældre automatikanlæg for central styring med udekompensering. Anlæg er af fabrikat Siemens. Der er ikke oplyst om service på anlægget. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Energimærkningsnummer

12 VARMT VAND Varmt vand VARMTVANDSRØR Brugsvandsrør som stigestrenge i lejligheder er udført som stålrør og rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede brugsvandsrør som stigestrenge i lejligheder med 40 mm mineraluldsmåtte afsluttet med folie. På grund af friafstand mellem væg og rør må der muligvis vælges en alternativ isoleringstype eller reduceres i isoleringstykkelsen på denne del kr kr. 3,91 ton CO₂ VARMTVANDSRØR Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er udført som stålrør. Rørene er efterisoleret og regnes isoleret med 40 mm isolering. VED RENOVERING Efterisolering af varme brugsvands- og cirkulationrør op til 50mm isoleringstykkelse kr. 0,38 ton CO₂ VARMTVANDSPUMPER På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en maks. effekt på 430 W. Pumpen er en nyere Wilo pumpe af typen Stratos 50/1-9. VARMTVANDSBEHOLDER Brugsvand produceres i VVB placeret i afdeling 1 og er således medregnet i afdeling 1's energimærke. Varme brugsvands rør er oplyst udskiftet i primo Stigestrenge i lejligheder er dog ikke skiftet. Energimærkningsnummer

13 EL El BELYSNING Belysningen i kælderens gangarealer består af rør armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen er oplyst som konstant. Styring af kælderbelysning ved Pir sensorer. Alternativt for at al belysning slukkes kan hver tredje armatur eksempelvis være konstant tændt hvis der er behov for dette kr kr. 3,26 ton CO₂ BELYSNING Belysningen i trappeopgange består af armaturer med sparepærer. Lyset styres med pir sensorer i kælderetagen og med skumringsrelæ i de resterende etager. VED RENOVERING Montering af Pir sensorer i tappeopgange som supplerende styring af eksisterende anlæg kr. 0,86 ton CO₂ SOLCELLER Der findes ingen solceller på ejendommen. Montering af 200m² solceller på sydvendt tagflade og vinklet 40 grader. I forslaget er regnet med typen siliciumsolceller af god kvalitet. Det skal undersøges om der måtte være krav imod montering af solcelleanlæg, samt vurderes om anlægget vil have en uhensigtsmæssig påvirkning af bygningens arkitektoniske udtryk. Med de stigende afgifter på elmarkedet, vil der højst sandsynligt være en væsentlig såvel økonomisk som energimæssig ved at skifte fra fossilbaseret el til vedvarende elproduktion. Det bør også undersøges, om der kan ydes tilskud til anlægget fra eksempelvis forsyningsselskaber kr kr. 16,23 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER 1-18 HAUNSTRUPGÅRD Næstvedgade 35, 2100 København Ø. Energimærket dækker Haunstrupgård afdeling 2 bestående af 165 lejligheder. Bygningen er jf. BBR opført i år 1941 og den anvendes overordnet til bolig. Bygningen er gennemgået d Der er ikke modtaget separate forbrugsoplysninger for afdeling 2, men kun samlet forbrug for begge Energimærkningsnummer

14 afdelinger. Det oplyste forbrug der er angivet på side 4 er beregnet udfra samlet oplyst forbrug pr. m² og til afdeling 2's boligareal. Det oplyste forbrug er baseret på ejers oplyste klimakorrigeret forbrug og ikke energikonsulentens korrigering som angivet andet steds i rapporten. Der er ikke oplyst om forbrugs omkostninger og disse er beregnet. Energikonsulenten havde adgang til to lejligheder, samt tagrum og kælder og kunne således registrere og kontrollere såvel klimaskærm som tekniske installationer. Til brug for udarbejdelse af energimærket er der blevet udleveret tegninger af bygningens snit, kælderplan og facader. Snit er optegnet uden isoleringstykkelser og har sammen med energikonsulentens registreringer dannet grundlag for energimærket. Ved utilgængelige konstruktioner som loft, brystninger og etageadskillelser, der ikke er angivet i tegningsmaterialet, er opbygning samt isoleringsgrad skønnet ud fra tidstypiske byggeskikke og krav. Det opvarmede bygningsareal er opmålt på udleveret tegningsmateriale og der er taget kontrolopmåling af udvalgte arealer og facader under energisynet. Det oplyste klimakorrigeret forbrug for 2011 er 1880,6 MWh. Det beregnede forbrug udgør 1865,75 MWh. Det beregnede og det oplyste forbrug stemmer tilnærmelsesvis overens med en afvigelse på ca. 0,7 % og det vurderes at mærket inkl. sforslag giver et reelt billede af bygningen. Ovenstående difference vil ligeledes gøres sig gældende i oplistet sforslag hvor der ikke med nuværende brugeradfærd kan forventes angivet tilbagebetalingstid. Hvis alle rentable sforslag udføres vil ejendommens energimærke lande på energiklasse B. Før et eller flere forslag til r udføres, anbefales det, at der udarbejdes veldefinerede projekter. Besparelsesforslag der har en længere tilbagebetalingstid end to gange tiltagets levetid er ikke medtaget under tiltag ved renovering. Enhedspriser for r er vejledende, og det anbefales, at der altid indhentes flere tilbud. Enhedspriser er, med mindre andet fremgår, baseret på V&S pris bøger og erfaringstal. Energimærkningsnummer

15 Ejendommens lejligheder LEJLIGHEDSTYPER OG DERES GENNEMSNITLIGE VARMEUDGIFTER Lejlighed 60-65m² Bygning Næstvedgade, Østbanegade og Juns Munks Gade Adresse Lejligheder m² m² 63,5 Antal 83 Kr./år Lejlighed 75-77m² Bygning Næstvedgade, Østbanegade og Juns Munks Gade Adresse Lejlighed 75-77m² m² 76 Antal 42 Kr./år Lejlighed 53-59m² Bygning Næstvedgade, Østbanegade og Juns Munks Gade Adresse Lejlighed 53-59m² m² 57 Antal 17 Kr./år Lejlighed 85-86m² Bygning Næstvedgade, Østbanegade og Juns Munks Gade Adresse Lejlighed 85-86m² m² 85,6 Antal 23 Kr./år Lejlighed 118m² Bygning Næstvedgade, Østbanegade og Juns Munks Gade Adresse Lejlighed 118m² m² 118 Antal 1 Kr./år Energimærkningsnummer

16 RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energir der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at n kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og sforslaget anses at være rentabel hvis n kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis sforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og sforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert sforslag vises investeringen, n i energi og n i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis sforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Bygning i energienheder Loft Efterisolering af etageadskillelse over trappeopgange kr. 29,39 MWh kr. Loft Efterisolering af etageadskillelse mod tagrum med 200 mm kr. 31,62 MWh kr. Massive ydervægge Efterisolering af vægge i trappeopgang mod tagrum kr. 81,82 MWh kr. Massive ydervægge Efterisolering af massive ydervægge i karnapper med 200 mm kr. 350,03 MWh kr. Massive ydervægge Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm kr. 51,07 MWh kr. Massive ydervægge Efterisolering af kælderskillevægge med 100 mm kr. 11,08 MWh kr. Massive ydervægge Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm kr. 289,56 MWh kr. Energimærkningsnummer

17 Yderdøre Udskiftning af døre og vinduespartier med 1 lags rude kr. 22,73 MWh kr. Etageadskillelse Montering af 150 mm isolering på underside af karnapgulve kr. 17,86 MWh kr. Etageadskillelse Isolering af kælderlofter med 100 mm isoleringsplader kr. 48,80 MWh kr. Varmeanlæg Varmerør Efterisolering af varmefordelingsrør og etablering af sommerstop kr. 22,77 MWh kr. Varmt og koldt vand Varmtvandsrør Isolering af brugsvandsrør som stigestrenge i lejligheder kr. 27,73 MWh kr. El Belysning Styring af kælderbelysning kr kwh el kr. Solceller Montering af 200 m² solcelleanlæg på taget kr kwh el kr. Energimærkningsnummer

18 BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises sforslag hvor energin ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse sforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. en til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med sforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag i energienheder Ydervægge Massive ydervægge Udvendig efterisolering af kælderydervæg i vaskerier 6,64 MWh kr. Vinduer Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 484,08 MWh kr. Terrændæk Udførelse af nyt kældergulv i vaskerier 5,31 MWh kr. Varmt vand Varmtvandsrør Efterisolering af varme brugsvandsrør og cirkulation 2,72 MWh kr. El Belysning Montering af Pir sensorer i tappeopgange kwh el kr. Energimærkningsnummer

19 BAGGRUNDSINFORMATION OPLYST FORBRUG INKL. AFGIFTER Herunder vises det oplyste forbrug for afregningsperioderne. Fjernvarme Varmeudgifter kr. i afregningsperioden Fast afgift... 0 kr. per år Varmeudgift i alt kr. Varmeforbrug ,60 MWh i afregningsperioden Aflæst periode til OPLYST FORBRUG OMREGNET TIL NORMALÅRS FORBRUG Her vises det oplyste forbrug omregnet til et normalt gennemsnitsår. Det er normalårets forbrug der kan sammenlignes med det beregnede forbrug. Varmeudgifter kr. per år Fast afgift... 0 kr. per år Varmeudgift i alt kr. per år Varmeforbrug ,60 MWh per år CO2 udledning ,16 ton CO₂ per år ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energir anvendes nedenstående energipriser: Varme ,50 kr. per MWh El... 2,04 kr. per kwh Vand... 39,00 kr. per m³ FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets sforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer

20 BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... Næstvedgade 35 BBR nr Bygningens anvendelse... Etageboligbebyggelse (140) Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke relevant Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR m² Erhvervsareal i følge BBR m² Boligareal opvarmet m² Erhvervsareal opvarmet m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage m² Energimærke... E HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte sforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energir i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energir. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: Moe & Brødsgaard A/S Tørringvej 7, 2610 Rødovre mwe@moe.dk tlf Ved energikonsulent Mikael Weiling KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede Energimærkningsnummer

21 energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

22 Energimærke for Næstvedgade København Ø Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 24. januar 2013 til den 24. januar 2023 Energimærkningsnummer