Søndre Skole "Et rart sted at være - et godt sted at lære"

Transkript

1 Søndre Skole "Et rart sted at være - et godt sted at lære" Ledelsen To-sprogs klasse UNESCO rejse Led i Kæden Motionsdag Flexuge Motionsdag Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2015

2 SØNDRE SKOLE Koldingvej Viborg TELEFONTAVLE Telefon Skoleleder Ida Jensen Adm. leder Jakob Fløe Roesholm Afdelingsleder Anne Borup Svendsen Skolesekretær Marianne Frederiksen UU- vejleder Kim S. Bjerrum Skolepsykolog Yrsa Bartelt Suppl. undervisning Susanne Fisker Tale/hørelærer Susanne Villemoes Sundhedsplejerske Pernille Høeg Skoletandplejen Serviceleder Knud Erik Laursen Træffes hver dag på skolen. Servicemedarbejdere Søren Rix, Palle Hansen, Ole Strøm Karlsen, Michael Thomassen Daniel Baluta Bibliotekarer Ann Marie Kok Therkildsen Tobias Høybye IT-vejledere Bent Udengaard Marcus Ladefoged Socialrådgiver Trine Svendstrup Kinch Træffes på tirsdage kl i ulige uger på skolen. Maja Maria Asswed Skolefritidsordningen Leder Benny Sørensen Penalhuset Kridthuset Skolebladet Kæden Redaktør Henrik Nicolaisen henrikn@fdf.dk Skolebestyrelsen Formand Morten Eriksen morteneriksen@outlook.dk Næstformand Mette Sunesen mette@sunesen.eu Bestyrelsesmedlemmer Ismail H. Hassan René Staal Hans J. Lauridsen Allan Reeslev Daniel B. Jensen Medarbejderrepræsentanter Mette Strandgaard Maybrith Hegaard Elevrepræsentanter skifter fra møde til møde. SSP-Udvalg Lærer, Carsten Skejø Kriminalassistent, Erik Hykkelbjerg Repr. fra skoleledelsen Skole - forenings medarbejder Henrik Nicolaisen hnicviborg@gmail.com Forsidefotos Øverst th. Elever i indskolingen har flexuge Nederst tv. Netop hjemvendt fra motionsdagen skal man registreres og have diplom udleveret. Indlæg og fotos til Kæden sendes til redaktøren via intra eller henrikn@fdf.dk Anonyme indlæg modtages ikke. Hvor intet navn er nævnt er artiklen skrevet af redaktøren. Deadlines til Kæden 4. december

3 Skoleledelsen Skoleåret er godt i gang, og det er allerede tid til årets første udgave af Kæden. Vi går i øjeblikket spændt og venter på politikkernes vedtagelse af Viborg Kommunes budget for Udover den spænding, der altid er i forhold til driftsmidlerne til skolen, er vi i år meget spændte på at se anlægsbudgettet. Vi er stillet i udsigt, at skolen i løbet af de næste år skal gennemgå en større renovering som dels skal sikre bedre indeklima dels skabe tidssvarende rammer for undervisningen. Vi håber på en afklaring i løbet af efteråret, så arkitekter og ingeniører kan gå i gang i starten af Søndre Skole har, som beskrevet andet steds i Kæden, i en årrække været UNESCO-skole. Det har gennem tiderne ført til rigtig mange spændende projekter med De dansk vestindiske Øer, som gennemgående tema. En enkelt gang også med besøg fra Søndre Skole på den tidligere danske besiddelse. Den mulighed er opstået igen. To elever, Cecilie fra 9.c og Magnus fra 9.b Ida Jensen rejser sammen med elever fra andre UNESCO-skoler i januar til De vestindiske Øer i starten af januar måned. Vi glæder os til at høre om deres oplevelser og har også en forventning om, at andre skoler i byen kunne være interesseret i at få en førstehåndsberetning fra fjerne egne af verden. I de næste par år deltager skolen i Europæiske kulturbørn. Projektet, der er en udløber af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017, er et udviklings- og forskningsprojekt som inspirerer og udvikler børnekultur med udgangspunkt i kunstneriske og kulturelle udtryksformer i hverdagen med de 0-8 årige børn i centrum sammen med deres pædagoger og lærere. I første omgang arbejder vi sammen med Dalens Daginstitutioner og Teglmarken Børnehave i et projekt, der handler om overgangen mellem børnehave og skole, hvor blandt andet grusgravsprojektet skal udvikles. D. 3. marts 2016 er det 100 år siden de første elever startede på Søndre Skole. I løbet af efteråret og vinteren vil fejringen af jubilæet blive planlagt. Der vil blive arrangementer både for nuværende og tidligere elever. På ledelsesteamet vegne. Ida Jensen 3

4 To-sprogs klasse - af lærer, Dorthe Adamsen Vi har gennem de sidste par år modtaget børn fra hele verden på Søndre Skole. Disse elever er kommet til Danmark af vidt forskellige grunde og med helt forskellige baggrunde. I det seneste år har vi primært modtaget elever fra Syrien. Elever der selvsagt har historier og oplevelser med i rygsækken, som vi i Danmark er lykkelige for, at vi kan forskåne vores børn for. De familier, som har oplevet krige og andre umenneskelige ting, har brug for, at vi løfter i flok og hjælper dem bedst muligt i gang i vores samfund. Jeg vil i det følgende fortælle om, hvad vi på Søndre Skole gør for at hjælpe de tosprogede elever, som kommer til vores skole, og hvad forældrene i stamklassen kan gøre for at hjælpe børn og forældre. Når man som tosproget ankommer til Søndre Skole, bliver man tilknyttet en sprogklasse og en stamklasse. I sprogklassen er der færre børn og derved mere tid til at lære det danske sprog, som er så afgørende for, at man kan indgå i en hel almindelig undervisning og i samfundet uden for skolen. I sprogklassen er der også den fornødne ro til at vænne sig til at gå på en dansk skole og evt. få bearbejdet nogle af de oplevelser, man har været ude for. I sprogklassen er omdrejningspunktet ordforrådet. Vi arbejder bl.a. med ord som eleverne får brug for i stamklassen. Hvis stamklassen fx skal have et emne om pandekagebagning i hjemkundskab, er det væsentligt, at eleverne kender ord som pande, mel, æg, piskeris og dej. Vi trækker hele tiden tråde mellem de sprog vi taler i Tosprogshuset. Vi mener, at sprog er en ressource, jo flere sprog des flere ressourcer. I starten af deres skoletid på Søndre Skole vil eleverne kun have få timer i stamklassen. Deres sproglige kunnen skal passe til de fag de deltager i. De fleste elever vil derfor starte op med at have timer som idræt, billedkunst eller musik. Hvorimod timer i dansk, historie eller N/T kræver et større ordforråd. Når man modtager en ny elev i stamklassen, er der mange tiltag, man kan gøre for at hjælpe eleven i gang. Som ansatte på skolen skal vi hurtigt hjælpe eleven i gang med den sproglige og faglige udvikling. Det er dog mindst lige så vigtigt, at vi sikrer os, at der bliver taget godt imod eleven og elevens familie. Vi skal hjælpe med, at eleven hurtigt lærer skolens regler og skolens rytme at kende. Vi skal give eleverne i stamklasserne nogle redskaber, således der hurtigt bliver etableret en god kontakt mellem den tosprogede elev og de danske klassekammerater. Det at lære dansk er en langstrakt proces, men udviklingen går bedre, hvis sproget bruges i flere forskellige sammenhænge. Det er derfor så vigtigt, at de tosprogede elever hurtigt bliver en del af det sociale liv, både i og efter skoletid. 4

5 To-sprogs klasse Det er vigtigt at forældre i en klasse, som modtager tosprogede elever, gør en indsats for at medtænke den nye elev og dennes familie, så de hurtigt føler sig som en del af stamklassen. For nogle tosprogede familier, kan det være svært at deltage i klassearrangementer. Mange familier ønsker at deltage, men kan have problemer med at forstå invitationen, med kørelejlighed eller har bare brug for et kærligt skub. Vi har erfaring med, at det betyder en verden til forskel, hvis forældrene i klassen viser interesse eller giver en hjælpende hånd. Nogle forældre i stamklasserne er i tvivl om, hvordan der kan tages kontakt til de tosprogede forældre. Dette skyldtes primært den sproglige barriere. Denne barriere må vi dog ikke lade os stoppe af! Mange af de tosprogede forældre på Søndre Skole er langt i deres sproglige udvikling. De kan føre en samtale på dansk og derved let lave aftaler. I de tilfælde hvor sproget ikke rækker så langt, har vi forskellige hjælpemidler, som kan lette kommunikationen. Mange kan let læse, forstå og besvare en sms. Via en sms, har forældrene god tid til at læse og forstå beskeden og herefter svare. Et brev i papirform fungerer som oftest også. Her er det meget givtigt, hvis man fx via GoogleTranslate indsætter en oversættelse til familiens modersmål. Uanset om man gør det ene eller det andet for at kontakte familien, skal man vide, at det har stor betydning for børnenes sociale liv i og uden for skolen. Sidst med ikke mindst, kan man som forældre gøre en stor forskel ved, at tale med sine børn om det at være ny i klassen, men også ny i landet. Tag en fælles snak om hvordan vi som klassekammerater, forældre, lærere og danskere bedst muligt tager imod de nye på skolen. 5

6 UNESCO rejse Jomfruøerne, som navnet kan oversættes til, ligger i Caribien mellem Nordamerika og Sydamerika. Her er et klima, som alle danskere længes efter specielt i vintertiden. En hel klasse fra Søndre Skole besøgte øerne tilbage i 80 erne. I januar skal to elever fra skolens 9.årgang af sted. Tidligere hed øerne Dansk Vestindien. På farefulde rejser over Atlanten blev slaver fra den afrikanske Guldkyst transporteret på danske skibe hertil for at dyrke sukker. En historie vi med nutidens øjne ikke synes er særlig glorværdig. For 98 år siden blev øerne solgt til USA og fik navnet Virgin Islands. For pengene kunne bl.a. den østjyske jernbane gøres dobbeltsporet, og USA annerkendte dansk suverænitet over hele Grønland. Historien har således betydning for den verden, vi kender i dag og sådan fortsætter det! Elever på Søndre Skole i dag får fremover et liv i en mere og mere international verden med multikulturelle samfund. Hvordan rustes de bedst hertil, og hvordan forberedes de bedst til at tage ansvar lokalt og globalt? FN organisationen UNESCO har to fokuspunkter international medborgerskab og bæredygtig udvikling. Vi rejser mellem landene som aldrig før. Flygtningestrømme slår rekorder. Global opvarmning og overdreven brug af klodens ressourcer truer fremtidige generationers livsvilkår. Hvad gør vi for at løse disse livsvigtige problemer??? Cecilie, 9.c og Magnus 9.b skal i januar med på et UNESCO-hold bestående af seks elever og to lærere fra to gymnasier og en folkeskole (Søndre Skole) til US Virgin Islands for at beskæftige sig hermed. Hvad gjorde vi rigtigt eller forkert i 1700 tallet, da slavetransporterne var på sit højeste? Hvilken betydning har det fået? Kan vi spejle os i historien, så vi laver bedre løsninger fremover og gør noget livsvigtigt for os selv og fremtidige generationer? De to elever bliver 9. årgangs udsendte øjne og ører. Via Skype sendes dagligt stof hjem til videre bearbejdelse på skolen. Løsningsforslag skal findes for det er problemstillinger, vi alle må leve med fremover! 6

7 Led i Kæden 0. klasserne har haft emneuge om krop & kost - og afsluttede med fælles "lille spise". Børnene havde taget frugt/grønt og brød med til et fælles tá selv bord. Det var flot og farverigt, og der blev spist med glubende appetit. Trives nullermændene stadig på Søndre Skole? Er Elite Miljø bedre er Absolut Rengøring? Frida og Thilde fra 7.c satte sig for at få svar på ovenstående via en spørgeskemaundersøgelse blandt elever og ansatte på Søndre Skole. De gjorde resultatet op med disse ord: Efter at Absolut Rengøring ikke længere er på Søndre Skole, er rengøring så blevet bedre? Vi har spurgt en masse lærere og elever, som til hverdag er på Søndre Skole, om rengøringen er blevet bedre efter at Elite Miljø har taget over for Absolut Rengøring. Undersøgelsen viste, at 92,9% syntes rengøringen er blevet bedre, men at den stadig ikke er helt i top. Fordi der er så beskidt på flere skoler i Viborg Kommune, betyder det, at nogle lærere er nødt til at tage medicin på grund af allergi Søndre Skoles store jubilæumsår Torsdag den 3. marts er skolens officielle 100 års dag for modtagelsen af de første elever. Lørdag den 16. april indbydes tidligere elever og personale til jubilæumsfest. Torsdag den 19. maj afholdes jubi-skolefest, som slutningen på en spændende emneuge, for nuværende elever og forældre. Reserver allerede datoerne nu og giv dem venligst videre til andre interesserede. Nærmere invitationer følger. 7

8 Flexuge i indskolingen Skrevet af Emma A fra 3.c Mandag Lærte vi de fireogtyve vigtigste vejskilte inde ved Sandra. I anden time var vi oppe ved Vibeke og lave i cykelhæfte og måle cykler. I femte time/sidste time skulle vi læse og se ultra nyt. I sjette time var vi i SFO. Tirsdag Var vi inde ved Rikke. Der lærte vi, hvad man skulle, hvis eksempelvis der var vejarbejde; om man så skulle cykle ind på fortovet eller ud på vejen man skal cykle ind på fortovet! Anden time var vi i kridthuset og vaske vores cykler. Femte time læste vi, og sjette time var vi i SFO. Onsdag Der var vi først inde ved Dorthe og have om 1. hjælp. I anden time startede der nye værksteder, så der var vi inde ved Sandra igen. Vi lavede opgaveløb og tegnede fantasi vejskilte. I femte time var vi i klassen, og der læste vi. Torsdag - var vi først inde ved Vibeke. Så var vi nede ved Rikke og køre på cykelbane, og der var en slags slalom bane, balance bane, enhånds bane og kigge over skulderen bane. Fredag - var vi i kridthuset og få cykeltjek og bagefter var vi inde ved Dorthe og spille 1. hjælps skuespil, hvor Julie var den, som blev skadet. Jeg var så Julies bedste veninde, så jeg ringede til Ingrid, som var alarmcentral og ambulance. Julie havde brækket armen. Vi fik plaster på panden. Min gruppe bestod af: Ingrid, Gustav, Julie, Karl Kristian og mig (Emma). 8

9 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2015 Skakmat i 5.c Skakmat - hvad betyder det? Spørg 5. c! Her kender elever nemlig til udtrykket i sin oprindelige betydning inden for skak. Thomas Højbye, lærer på Tjele Efterskole, også kaldet skak-efterskolen og formand for Viborg Skakklub har stået for skak-undervisning i matematiktimerne over tre onsdage i september og oktober. Det er et godt eksempel på samarbejde mellem skole og foreningsliv, hvor matematik undervisningen samtidig bliver endnu mere spændende og varieret! Det er bevist, at skak styrker evnen til at tænke logisk, forudberegne hændelser og følge matematiske regler. Derfor er det relevant at inddrage skakspillet i matematik undervisningen. Der er lagt op til, at særligt interesserede kan få sig en ekstra fritidsbeskæftigelse i form af en hjemlig skakturnering eller ligefrem blive medlem af skakklubben! 9

10 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2015 Krigen 1864 Træningen startede allerede en dag i august. Hornblæser, Ole Svensson, kom på besøg i 6.a i fuld udrustning, med forlader gevær, bajonet og sabel. Den første halve time gik med at fortælle om udrustningen, krigen og livet som hornblæser. Hurtigt blev eleverne rekrutter, blev udkommanderet og fik her deres første lektion i opstilling og disciplin. I hundehoveder, ret ind til højre og hold mund, var en af de direkte ordre rekrutterne blev udsat for. Højre om og frem ad march! Til raske trommehvivler gik turen rundt i skolegården. Tiden var skruet 151 år tilbage. Historieemnet 1864 var begyndt! Der er stor forskel på at høre om 1864 og være aktivt med i krigen. Det sidste kan ikke lade sig gøre og så alligevel! Mindre end en uge efter var klassen på besøg hos en af Ole Svenssons gamle soldaterkammerater, som også havde våben fra Han kunne fortælle mere om de frygtelige slag og vilkår, som soldaterne levede under. Man skulle være stærk, for at kunne stå det hele igennem. Et forladegevær med bajonet var tungt at håndtere og en lille signalkanon kunne også være vanskelig at løfte op i strakte arme, måtte flere elever erkende. Det sidste var kun de stærkeste af drengene og en pige, der kunne klare. 10

11 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2015 Besættelsen Danmark var besat under 2. Verdenskrig! Den 9. april om morgenen rykkede tyske tropper over grænsen. Der blev kæmpet i Sønderjylland. Men Danmark havde overgivet sig, da tropperne hen på eftermiddagen nåede Viborg. Ved Søndre Skole mistede den første tyske soldat livet i en motorcykelulykke, da han forsøgte at undvige en elev, der løb over vejen. Senere i krigen skjulte modstandsbevægelsen våben under kateder-forhøjningerne. I slutningen af besættelsen måtte undervisningen flyttes til andre steder, bl.a. private hjem, mens skolen husede tyske soldater. Sådanne historier fra 2. Verdenskrig kommer frem, når eleverne spørger deres ældste familiemedlemmer om oplevelser fra den tid. Historien bliver vedkommende! Viborg Museum, Naturskolen og lærere fra Søndre Skole har gennem et års tid arbejdet på et tilbud til skolerne om Besættelsen. 6. a var i september de første til at prøve tilbuddet af! Klassen cyklede fra Søndre Skole til Hjultorvet, hvor de første timer blev brugt på Viborg Museum. Her hørte eleverne om 2. Verdenskrig, fik forevist en container med våben og prøvede et spændende rollespil om, hvor vanskeligt livet som viborgenser kunne være. Efter frokost gik turen på cykel til fængslet, hvor stikkerne efter krigen sad til deres sidste time. Eleverne fulgte ruten til Undallslund, hvor stikkerne blev skudt. I skovene her gennemførte eleverne endnu et rollespil om sabotage af en jernbanelinje. Nogle var tyske vagter, andre danske sabotører, der uset skulle placere en tidsindstillet bombe (vækkeur) og snige sig væk. Rollespillet blev gennemført ad to omgange, så alle prøvede både af være tyske vagter og sabotører. Hjemme på skolen vil klassen i den kommende tid arbejde videre med emnet Besættelsen. 11

12 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2015 Motionsdag På Søndre Skole sker der hele tiden noget nyt - men der er også traditioner, der har fungeret til stor glæde for elever og ansatte år efter år. En af dem er Skolernes Motionsdag, som afholdes lige inden efterårsferien. Startskuddet lød fra skoleleder Ida Jensens signalpistol. Om det var synet af pistolen eller udsigten til en tidligere efterårsferie, der fik nogle af elever til at tyv-starte, vides ikke. Men alle kom heldigvis godt af sted. For de gående og løbende elever gik turen ud i skoven bag Løvbjerg på de kendte 5, 7 og 10 km ruter. På stratetiske steder stod lærerne og 9. årgangs elever klar til at sikre de mange motionister ved farlige passager af veje - eller ved særlige poster, hvor man kunne slukke tørsten. Men motionsdagen har gennem årene også udviklet en mængde nye muligheder. Således foretrak nogle elever at opleve motionsdagen på rulleskøjter eller via en længere cykeltur. For de yngste elever var grusgraven et tilløbsstykke, hvor de i hold skiftede fra den ene leg til den anden. For tilhængere af motion og musik var Step i gymnastiksalen en oplagt mulighed, der bestemt også fik pulsen op. Hjemvendt til skolen var der registrering, diplomer og æbler til eleverne. Kantinen var det oplagte samlingspunkt, hvor dagens oplevelser kunne deles med kammeraterne over en sodavand og et velsmagende, forudbestilt måltid. Efter en udmattende dag kunne skolen herefter forlades med et GOD EFTERÅRSFERIE 12

13 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Motionsdag 13 Oktober 2015