- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde"

Transkript

1 Orienteringsmøde om og krav til byggeriet - med vægt på: - fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde For Morsø Erhvervsråd m.fl. Fjordbank Arena, Nykøbing Mors Dato: Mandag den 23. januar 2012 Underviser: Niels Strange Program: Kort orientering om krav i Bygningsreglementet, herunder krav til: Tørt byggeri Lufttæthed Energirammer og U-værdier med ca. isoleringstykkelser Radonsikring Med fokus på: Hvorfor og hvor kan der dannes skimmelsvampe? Hvilke konsekvenser kan det få, hvis man laver et hul i en sokkel og bryder radonsikringen? Hvad sker der, hvis man bryder og ødelægger en dampspærre? Hvem har ansvaret, og hvem skal betale? 1

2 Byggeloven Bygningsreglementet Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud. Byggeloven Bygningsreglementet Ændring i byggeloven den 16. februar 2010: 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Konsekvens: Skærpede krav i kapitel 7, Energiforbrug til ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse. 2

3 Kap. 1. Administrative bestemmelser Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 1.1 Administrative bestemmelser Kap. 1.7 Nedrivning af bebyggelse Kap Dispensation m.v. Kap. 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde Kap. 1.8 Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding Kap Klage Kap. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse Kap. 1.9 Forhåndsdialog Kap Straf Kap. 1.4 Byggetilladelse Kap Forhold til anden lovgivning Kap. 1.5 Anmeldelse Kap Midlertidig rådighed over nabogrund Kap. 1.6 Byggearbejder uden tilladelse og anmeldelse Kap Gebyrer Kap. 1.1 Generelt BESTEMMELSE 1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt Stk. 1 Reglementet gælder for alt byggeri, med mindre andet er bestemt i kap VEJLEDNING (1.1, stk. 1) Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier, der er nævnt i byggelovens 11, huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter samt garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri. 3

4 Kap. 1.1 Generelt BESTEMMELSE 1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt Stk. 2 Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i byggelovens 2. VEJLEDNING (1.1, stk. 2) 2 i byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse. Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang. Kap. 1.4 Byggetilladelse I Kap Stk. 2 I byggetilladelsen kan stilles krav om: nr. 2. fortsat) NYT! I forbindelse med bygningsklasse 2020 skal kommunen, uanset bestemmelserne i kap og 1.3.2, i mindst 10 pct. af byggesagerne stille krav om dokumentation for korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. Dokumentationen skal foretages af en uvildig energikonsulent. Dokumentationen skal foreligge, før der gives byggetilladelse. Kap. 1.4 stk. 2 nr. 2 NYT! Ved uvildig energikonsulent menes her en energikonsulent, der er ansat i en virksomhed, der er certificeret som energikonsulentfirma. Energikonsulenten må ikke være involveret i byggeprocessen. Energikonsulenten kan udpeges af bygningsejeren. (Ny formulering pr. august 2011) 4

5 Nyt i BR2010 fra juli Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Kap. 1.6 Lempelse af kravene for opførelse af garager, carporte m.v. Grænsen for hvornår garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger skal anmeldes til kommunen ændres. Efter reglerne fra før 1. juli 2011, skulle byggearbejder med et areal op til 50 m 2 anmeldes til kommunen. Nye lempeligere krav: For enfamilieshuse kan garager m.v. med et areal på op til 35 m 2 fremover opføres uden anmeldelse til kommunen. For sammenbyggede enfamilieshuse kan garager m.v. med et areal på op til 20 m 2 fremover opføres uden anmeldelse til kommunen. For fritliggende enfamilieshuse: - garager m.v. med et areal over 35 m 2 og højst 50 m 2 skal fortsat anmeldes til kommunen. For sammenbyggede enfamilieshuse: - garager m.v. med et areal er over 20 m 2 og højst 50 m 2 skal fortsat anmeldes til kommunen. Garager m.v. over 50 m 2 skal der fortsat ansøges om byggetilladelse til. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i forbindelse med lempelsen af kravene for opførelse af garager, carporte m.v. udgivet en Vejledning om garager og carporte Denne vejledning kan hentes på under Vejledninger. Kap. 2.1 Generelt 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt Stk. 1 En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse. 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund. 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund. 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent. 5) De ubebyggede arealers indretning. (2.1, stk. 1) De bygningsregulerende bestemmelser reguleres efter hhv. byggeretten, jf. kap. 2.7, og helhedsvurderingen, jf. kap Det er alene bebyggelser, der ikke eller kun delvist opfylder bestemmelserne i byggeretten, der konkret skal helhedsvurderes efter bestemmelserne i kap De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap , der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. (2.1, stk. 1, nr. 1-5) De bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.1, stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold og har samme saglige anvendelsesområde som de indtil 1. oktober 2001 gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten efter lov om planlægning. Det betyder samlet, at væsentligt miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder kræver udarbejdelse af en lokalplan. Opmærksomheden henledes på bestemmelserne om byggeretten, som fremgår af kap Beregning af bebyggelsens etageareal, højde- og afstandsforhold skal ske efter reglerne i bilag 1, kap. B.1.1.3, B og B

6 Fritliggende enfamilieshuse Kun længste facade medregnes y x x + y = 12 m. Fritids- og sommerhuse 6

7 Bygningsreglement BR08 Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser Byggeretten, fx Bebyggelsesprocent - på en ejendom må ikke overstige: Før: Nu: 1) (50%) 60% for etagebebyggelse i områder, der er udlagt hertil. 2) (35%) 40% for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, 3) (25%) 30% for fritliggende enfamilieog tofamilies-huse 4) (10%) 15% for sommerhuse 5) (40%) 45% for anden bebyggelse. Vejledningsteksten: (2.7.1, stk. 1) Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bilag 1. Vær opmærksom på bestemmelser i Lokalplanerne og tilsvarende Kap. 3. Bygningers indretning Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Bygningers indretning Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 3.1 Generelt Kap. 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed Kap. 3.3 Boliger Kap. 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger Kap. 3.5 Hoteller mv. 7

8 Kap. 3.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed 3.1 Generelt. Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. (3.1, stk. 1) For mere uddybende vejledning om bygningers indretning henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgængelige boliger" og til DS/INF 470 "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk" og DS 471 "Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet". DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Desuden henvises der SBi s Tjeklister til Tjeklister for personer med handicap. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. 8

9 9

10 Pas på Kap. 4.1 Generelt Stk. 5. Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Stk. 6. Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. (4.1, stk. 5) Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan f.eks. ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer. En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervsog Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved: - At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. - At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og -konstruktioner. - At bygherren, hvis muligt inden udbuddet, foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger. -At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. (4.1, stk. 6) Kravet skal minimere risikoen for indflytning i for fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Dette gælder i forbindelse med såvel nybyggeri som renovering. Ved bestemmelse af et materiales kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med stk

11 Love og regler: Bygnings reglement inkl. div. tillæg, senest pr. 21. august 2011 SBI anvisning 230, 2 udgave (Udkommet i november 2011) SBI anvisning 224 (Anvisning november 2009) Kap. 1.4 Byggetilladelse I Kap Stk. 4 4) at der foretages en måling eller leveres anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. 11

12 Helt nyt 2. maj 2011 Offentliggjort den 2. maj

13 13

14 14

15 Handlingsplan for tørt byggeri 2 nye bestemmelser i om skimmelsvamp Hensyn til klimatiske forhold ved planlægning og udførelse Fastlæggelse af maksimalt fugtindhold i bygningskonstruktioner og materialer 15

16 Handlingsplan for tørt byggeri BR 10 Kap. 1.4 Byggetilladelse Stk. 2.4 Særlige krav: at der foretages en måling eller anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. Handlingsplan for tørt byggeri Afsnit 4.1, stk. 5: Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygnings-konstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Skal redegøres herfor i ansøgning om byggetilladelse 16

17 Handlingsplan for tørt byggeri Afsnit 4.1, stk. 6: Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvampe. Kommunen kan i byggetilladelsen kræve dette eftervist Er der nogen af jer det har prøvet det? 17

18 SBi-anvisning 216 Beskyttelse mod klimaet under udførelse: Fugt er den store udfordring: Undgå fugtfølsomme materialer og løsninger med mindre de beskyttes i byggeprocessen Afsæt tid til udtørring af byggematerialer og konstruktioner. Overvej totalinddækning af byggeriet under opførelsen Fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer ved udbud i fagentrprepriser Fugtsikker transport 18

19 Kap. 6.1 Generelt 6.1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. (6.1, stk.1) Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter termiske forhold (6.2), luftkvaliteten (6.3), det akustiske indeklima (6.4) samt lysforholdene (6.5). Der henvises til SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. 19

20 RF indendørs 1 0,9 0,8 Kap. 6.3 Luftkvalitet 0,7 0,6 + 25% i RF Ventilationens betydning for indeklimaet 0,5 0,4-10% i RF 0,3 0,2 0, ,25 0,5 1 1,5 Luftskifte n [h -1 ] 20

21 Kap Kap Forurening i øvrigt Radon Stk. 1. Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger. Stk. 2. Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. ( , stk. 1) Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele. Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) , Radon-forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse. (fortsættes) 21

22 22

23 Mest radon i klasse 4 områderne Radonkortet viser landets daværende 275 kommuner inddelt i fem klasser alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer, Kap Radon har et radonniveau over 200 Bq/m3. Klasserne er: Klasse 4: 10-30% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere De skærpede bestemmelser stiller store end krav 200 til lufttætte Bq/m3 konstruktioner (de mørkeste områder på kortet) mod Klasse undergrunden 3: 3-10% samt af eventuelt husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere andre effektive løsninger, som en end 200 Bq/m3 såkaldt radonbrønd, som skaber et undertryk Klasse under 2: 1-3% huset af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Radonsikring skal udføres alle steder Klasse i landet. 1: 0.3-1% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 0: 0-0,3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3. 23

24 24

25 Pas på kun en chance 25

26 NB! pas meget på mht. installationsgennembrydning af membran i disse zoner 26

27 27

28 Kap. 7. Energiforbrug Kap. 1.4 Byggetilladelse I byggetilladelsen kan stilles krav om: I kap. 1.4, stk. 2 nr. 2) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav om måling af lufttæthed. NYT! For alle bygninger, der opføres som lavenergibygninger 2015 eller bygningsklasse 2020, stilles der krav om dokumentation af klimaskærmens lufttæthed ved prøvning. (1.4, stk. 2) Kravet om måling af lufttæthed i 5 pct. af byggesagerne gælder kun for de bygninger, der er omfattet af en energiramme og opvarmes til over 15 grader. Disse bygninger fremgår af kap NB! Det nye krav betyder at der skal være tæthedskontrol i alle bygninger der opføres efter bygningsklasse 2015 eller

29 Bygningsreglement Kap. 7. Energi Kap Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Gældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 NY! Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 indføres der obligatorisk tæthedsprøvning i det nye tillæg gældende fra 24. august For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Gældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Lavenergiklasse 2015 ca. 0,5 l/sek. pr. Tæthedskrav i bygningsreglementet Det Danske forslag Defineret efter etageareal 1,5 l/s pr. m² 29

30 Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor store utætheder er der tale om? Eksempel: 150 m² gulvareal, 50 Pa trykforskel År 2020 År 2015 Specifik lækage rate Lækageareal Diameter af fiktivt hul l/s/m 2 m 2 mm 0, , , , År , , , Tabel udarbejdet af Jørgen Zhults BYG-DTU Det er forudsat at loftet er 20 m 2, Z-værdien af dampspærren er 250, at spalten er 1 mm bred og 1 m lang, der er 6 m til loft og vindhastigheden er 6 m/s. 30

31 Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Samling gulv/fundament/væg Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Klemte samlinger! Der er en række eksempler på at byggerier med dampspærren 1/3 inde i konstruktionen således at gennembrydninger kan undgås ikke kan klare kravet. Det vurderes at alle samlinger skal tapes eller klæbes for at kravet kan overholdes. 31

32 Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Installationer der gennembryder dampspærren. På det viste billede måltes luftstrømme på 3,40 m/s Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Halogenspot. I det viste tilfælde blev der målt 4,13 m/s hvilket ikke er unormalt Halogenspot skal udføres med en box til formålet som giver plads til spot og kabel og som sikre en tæt løsning. 32

33 Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Punkt 6 Ved tungt byggeri er det almindeligt at alt kabelføring forgår i hulmur, gennemføringen fra hulmur til kontakter og eltavler giver utætheder. 33

34 Projektering Definer bygningens tæthedsplan Læg så vidt muligt tæthedsplanet så alle installationer kan trækkes inde for planet. Eksempel Installationsskakt Installationer er trukket til køkkenet Rørføringen fra skakt er aldrig blevet lukket. Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due 34

35 Eksempel Installationsskakt På fotos ses relativt kraftige luftstrømme bag ved køkkenskabe i lejlighed. Vindmålingen viser over 3m/s Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due Tæthedskrav i bygningsreglementet Tæthedskrav et spørgsmål om ventilation 35

36 Tæthedskrav i bygningsreglementet En utæt klimaskærm giver en dårlig styring af indeklimaet Terrændæk og gulv? 36

37 Utætte fundamenter samt samling med ydervægsamlinger NB! Skal mures med fyldte fuger Fugtspærre på sokkel + radonsikring 37

38 38

39 39

40 Radon: Betonpladen udgør som regel det lufttætte lag Gennemføringer skal sikres så de er lufttætte Mod fundament, sikres lufttætheden med en membran, der ikke må gennembrydes Lufttæthed: Samling mellem fundament og ydervæg er ofte utætte der skal derfor udføres en membranløsning - og denne må ikke gennembrydes Radon: Betonpladen udgør som regel det lufttætte lag Gennemføringer skal sikres så de er lufttætte Mod fundament, sikres lufttætheden med en membran, der ikke må gennembrydes Lufttæthed: Samling mellem fundament og ydervæg er ofte utætte der skal derfor udføres en membranløsning - og denne må ikke gennembrydes 40

41 Ydervæg Tæthedsplanet Tung ydervæg og gennemføringer Pas på mht. overgangsfaktor iht. DS

42 Let ydervæg U-værdi 0,15 Tung ydervæg U-værdi 0,15 Ydervæg Ca. 29 cm Ca. 41 cm Tunge ydervægge Føringsveje i hulmuren er tætheds- og isoleringsmæssigt en dårlig løsning pga. mange gennemføringer i tæthedsplanet og dårlig tilslutning mellem bagvæg og isolering i hulmur 42

43 Tunge ydervægge Føringsveje fræset ind på indersiden af bagmuren reducerer gennemføringer i tæthedsplanet og etablerer en god tilslutning mellem bagvæg og isolering i hulmur. Det er nødvendigt at med reducere passage af installationer ved ydervæg/fundame nt til et minimum. El-kabler føres på udvendige side i udfræsningerne 43

44 Der foretages en filtsning på udvendige side af bagmur Der indbores bindere på udvendige side af bagmur 44

45 Lette ydervægge Lette ydervægge opbygget med indbygger dampspærre og en 45 mm påforing til føringsveje for El- og Vvsinstallationer udfyldt med mineraluld. Føringsveje i hulrum på 45 mm inden for tæthedsplanet giver en god sikkerhed og et min. af gennembrydninger i tæthedsplanet. Det er nødvendigt at med reducere passage af installationer ved ydervæg/fundament til et minimum. 45

46 Hvis det ikke kan undgås at gennembryde dampspærren med kabler eller lignede bør der anvendes kabelmanchetter som vist her Indervæg 46

47 Beton Mur Porebeton Træskelet Stålskelet med gips med gips Indervæg Indervæg Indervægge er den primære føringsvej for lodrette installationer. Det bør i videst muligt omfang, undgås at føre installationer i ydervægge. Overgang mellem loft og væg er vanskelig såfremt man ikke konstruktivt har taget højde for en løsning, fx en forsænkning af loft. Ved strøgulve er det let at komme til underkant væg og man kan undgå panelinstallationer. 47

48 Indervæg Indervægge er den primære føringsvej for lodrette installationer. Det bør i videst muligt omfang, undgås at føre installationer i ydervægge. Overgang mellem loft og væg er vanskelig såfremt man ikke konstruktivt har taget højde for en løsning, fx en forsænkning af loft. Ved svømmende gulve er det vanskeligt at komme til underkant væg og det anbefales at anvende panelinstallationer. Lofter 48

49 Loft fyldt med halogenspot X X X X X X X X X Nedskalket loft med indbygge dampspærre og 40 mm mellemrum med udfyldt mineraluld Over spot, er der indbygget sikkerhedsboks Rimelig løsning i forhold til tætning ikke altid lige let med sikkerhedsboks Ringe løsning mht. arbejdsmiljø ringe arbejdsstilling for elektriker risiko for mineraluldsdrys ved efterfølgende loftarbejde 49

50 Loft fyldt med halogenspot samt ventilationskanaler til genveksanlæg Der er samme brandkrav til overog nedhæng loft Fx 20 cm hulrum Nedhængt loft med et overloft bestående af dampspærre, forskalling samt fx en gipsplade. Der er samme brandkrav til overloft, nedhængt loft og nedhængningssystemet må ikke svække de brandmæssige egenskaber. Ved nedhængningsafstande der overholder sikkerheskraven, er der ikke krav om anvenelse af sikkerhedsboks God løsning i forhold til tætning Bedre løsning mht. arbejdsmiljø bedre arbejdsstilling for elektriker og ventilationsmontør ingen risiko for mineraluldsdrys ved efterfølgende loftarbejde Hvis kabler skal føres ned ved ydervæg kan rem gøres 2 cm smallere hvorved der skabes plads til at kabler kan føres ned i bagmur uden at dampspærren gennembrydes 50

51 Denne løsning er forventelig tæt. Forslag til løsning ved elinstallationer i ydervæg Udskramning i eller forskydning af rem og rillefræsning 20 mm i mur Billede fra virkeligheden 51

52 Rem Ingen eller meget dårlig passage for installationer Rem El og VVS installationer må føres op til 1 sal via indvendige vægge 52

53 Er ny produktudvikling nødvendig? Praktiske erfaringer med tæthedskravet Procesrækkefølgen? Gennembrydninger i loft til aftræk Gasfyr installationen giver utætheder ved gennembrydning af loft/dampspærre. I det viste eksempel blev der målt 4,19 m/s Det er nødvendig at der arbejdes efter en anden procesrækkefølge 53

54 Materialer Mindre gennembrydninger udføres bedst med tætningsmanchetter. Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due NB! Det er ikke altid teknisk muligt at undgå nedskalkning og underliggende isolering samt enkelte el-installationer i loft. 54

55 Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Er det boligbyggeri eller tilsvarende Byggeri inden for energirammer Er det byggeri til T 15 0 C Der er mindstekrav om tæthed og dokumentation Er det boligbyggeri inden for normal energiramme Er det boligbyggeri efter lavenergiramme Kap Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Kap Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. Ændret anvendelse eller tilbygning Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det kontor, institution eller andet erhvervsbyggeri Er det byggeri til T 15 0 C Er det byggeri til 5 0 C < T 15 0 C Der er mindstekrav om tæthed og dokumentation Ingen krav til tætheden Er det erhvervsbyggeri inden for normal energiramme Er det erhvervsbyggeri efter lavenergiramme Energiramme regnet efter T=15 0 C Er det byggeri til T < 5 0 C Ingen generelle energikrav - men hvad der er rentabel Pavilloner Bygningsreglement Kap. 7. Energi - Energirammer Kap , stk. 1 Boliger: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kwh/m² pr. år /A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: Energirammen m 2 = 69,00 omfatter kwh bygninger, pr. år/m 2 hvor 200 belysningsanlægget m 2 = 60,75 kwh normalt pr. år/m ikke 2 er fastlagt på opførselstidspunktet m 2 = 54,15 kwh pr. år/m 2 Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kwh/m² pr. år /A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: Energirammen 100 m 2 = 87,80 er inkl. kwh belysning pr. år/m 2 med 200 met 2 tillæg = 79,55 på 18,8 kwh kwh/m pr. år/m m 2 = 71,95 kwh pr. år/m 2 55

56 fra Rockwool: Bygningsreglement Kap. 7. Energi Energiklasse 2015 (fastsat til 50% af BR08) Boliger: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, Normalkrav køling og varmt brugsvand højst er: 30 kwh/m² i pr år /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 40 kwh pr. år/m m 2 = 35 kwh pr. år/m m 2 = 31 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand Normalkrav og belysning er højst: 41 kwh pr. år /A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det i opvarmede 2015 etageareal Svare til: 100 m 2 = 51 kwh pr. år/m m 2 = 46 kwh pr. år/m m 2 = 42 kwh pr. år/m 2 56

57 fra Rockwool: Bygningsreglement Kap. 7. Energi Energiklasse 2020 (fastsat til ca. 75% af BR08) Boliger: En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, Normalkrav ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal i ikke 2020 overstiger 20 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m m 2 = 20,00 kwh pr. år/m m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af , kan klassificeres som bygningsklasse Normalkrav 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, i 2020 køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m m 2 = 25,0 kwh pr. år/m m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2 57

58 Kap Varmeisolering af bygningsdele Kap stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse: Kap stk. 1 Skema over U-værdier T > 15 C U-værdiW/m2 K 5 C< T < 15 C U-værdiW/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. 0,40 0,40 0,10 0,15 0,10 0,15 Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod 1,40 1,50 det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,70 1,80 Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,03 0,10 0,10 Er det nybyggeri Kap. 7.4 Ombygning, forandringer mv. Ændret anvendelse eller tilbygning Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det Enfamilieshuse Er det en ombygning og andre forandringer Enkeltforanstaltninger stk.1-2 Er det vedligehold Er det ombygning Er det udskiftning Rentable energiforbedringer skal gennemføres Rentable energiforbedringer skal gennemføres Energiforbedringer skal gennemføres (se dog stk.3) Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. Eksempler der normalt er rentable kan findes i bilag 6 Pavilloner (7.4.3, stk. 3) Enfamiliehuse omfatter fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende. Den /nst 58

59 fra Rockwool: Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Krav til eksisterende bygninger: når overflader eller bygningsdele skal udskiftes på eksisterende bygninger, fx facade og tagbeklædninger samt vinduer og udv. døre. skal rentable energibesparelser gennemføres NB! Gælder jf. også sommerhuse 59

60 Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Rentabilitet: Jf. BR anses Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor (besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable. besparelse x levetid > 1,33 investering NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Hvad koster energiforbedringer? Det afhænger af mange forhold som den enkelte håndværker selv bedst er egent til at vurderer, herunder: Den eksisterende konstruktions tilstand? Skal der ske konstruktionsændringer i højde/brede? Er der membran i konstruktionen og er den tæt? Berører det andre fag, fx El, Vvs eller maler? 60

61 Levetidsmodel Bilag 6. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag Levetid i år Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder Kap Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Kap stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler Linjetab 0,40 0, ,65 W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10 61

62 fra Rockwool: Energimærkning facadevinduer I løbet af 2010 indføres en ny energimærkningsordning for vinduer. Den adskiller sig væsentligt fra den tidligere kendte, nu annullerede, energimærkning. Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud Eref, der beregnes som beskrevet i bilag 6, del 1.1. Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.: at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata, at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ Klasse C svare til kravet i Klasse B forventes at ville svare til kravet i BR15 Klasse D eller lavere gælder for byggeri der ikke er omfattet af energikrav. Mærkningen kan (alene) anvendes ved udskiftning af eksisterende facade- og ovenlysvinduer. Energitilskud Eref (kwh/m² pr.år.) Klasser 0 Eref A -17 Eref < 0 B -33 Eref < -17 C -55 Eref < -33 D -60 Eref < -55 E Eref < 60 F G 62

63 Kap. 7.5 Sommerhuse Er det nybyggeri Ændret anvendelse eller tilbygning Energimærkning af sommerhuse: Nyopførte sommerhuse på 60m2 og derover skal energimærkes. Fra den 1. februar 2011 skal sommerhuse ikke energimærkes ved salg eller udlejning. Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Varmetabsramme Sommerhuse Er det nybyggeri Konstruktions- og komponentkrav Max 30% lysningsareal Ingen krav til tætheden Pavilloner Er det ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Rentable konstruktionsog komponentkrav Sommerhuse skal energimærkes Bjælkehuse og tilsvarende Kap. 7.6 Stk. 4 I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træ eller letbeton eller teglblokke med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K dog anvendes under forudsætning af, at varmetabsrammen i kap. 7.5 stk. 3 er opfyldt. (7.6, stk. 4) Bestemmelsen muliggør anvendelsen ydervægge af massivt tømmer til sommerhuse uden isolering, ligesom letbeton eller massivt blokmurværk kan anvendes hertil.. 63

64 Kap. 7.5 Sommerhuse Er det nybyggeri Ændret anvendelse eller tilbygning Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Pavilloner Tabel 5. Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: Skema over U-værdier U-værdiW/ m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. Linjetab 0,40 0,15 0,15 1,80 W/mK Fundamenter. 0,15 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag 0,10 fra Rockwool: 64

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm. Holbæk Erhvervsforum m.fl. Temadag om Energioptimeret byggeri. Holbæk den 9. oktober 2012 Dansk Byggeri/ v. Niels Strange Byggeloven Bygningsreglementet

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Vindues- og Facadedag 2015

Vindues- og Facadedag 2015 Vindues- og Facadedag 2015 Orientering om BR2015 og 2020 på baggrund af Energistyrelsens udsendte høringsudgave samt - lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse Ved Niels Strange/Dansk Byggeri Sted:

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Energikravene i BR15 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?...

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010

Kort og godt om ombygningsreglerne i BR2010 Her gælder ombygningskravene Bestemmelserne omfatter ikke Ombygning kombineret med ændret anvendelse. Sagen hører til under tilbygningsreglerne. Udvidelse af arealet, herunder udnyttelse af loftrum og

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Side 1 af 11 Til Du er her: Bygningsreglementet 29.08.2011 (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02/0/42) 7. Energiforbrug (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id104/0/42) Beregning

Læs mere

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes.

stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. 28. juni 2010 87 stig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger Februar 2011 Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger Hvis du skal bygge et nyt enfamiliehus, et rækkehus, en tilbygning eller en udestue, er det vigtigt af få overblik over, hvordan du laver

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

BR08 Det nye bygningsreglement

BR08 Det nye bygningsreglement BR08 Det nye bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker Afd. for Byggeteknik og Design, SBi BR08 - offentliggørelse Offentliggjort 12. dec. 2007 af Bendt Bendtsen med overskriften Bedre

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Orienteringsmøde om BR10

Orienteringsmøde om BR10 Orienteringsmøde om Sted: Dato: Underviser, Dansk Byggeri Udgave 6./ oktober 2010 Byggeloven Bygningsreglementet Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima... 5 Nybyggeri... 6 Ændret

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Vejledning af 27. september 2011.

Vejledning af 27. september 2011. Vejledning af 27. september 2011. Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke v/jens Bendix, Slagelse 09.05-2012 Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune

Konkrete udviklingstiltag. Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Byggesagsbehandling i Aalborg Kommune Konkrete udviklingstiltag Erhvervsservice og én indgang til Aalborg Kommune fokus på myndighedsbehandlingen 1. Kommunikations- og dialogindsats (eksternt fokus) 2.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere