Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin

Transkript

1 Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin Studienævn for Medicin School of Medicine and Health Aalborg Universitet Juni 2014

2 Opsummering [Kort, overordnet opsummering af de enkelte delområder i rapporten.] Selvevalueringsrapporten er udarbejdet i marts 2014 på baggrund af på dette tidspunkt foreliggende data og input. Studienævnet for Medicin har behandlet rapporten i maj og efterfølgende er rapporten færdiggjort af studieleder og studienævnsformand i juni. Selvevalueringen omfatter otte delområder, hvorunder er angivet relevante nøgletal/input og i relation hertil opstillet kommentarer fra fakultet, studieleder, studienævnsformand og institutleder ud fra tabel 1, side 5. I selvevalueringsrapporten er særligt fokus på at redegøre for og dokumentere områder af uddannelsen, hvor der er forbedringspotentialer. Nedenfor er oversigt over delområderne og de forbedringspotentialer/fokusområder, der påpeges og kommenteres i selvevalueringen for bacheloruddannelserne i MedIS og Medicin: Delområde: Forbedringspotentialer/fokusområder: 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Effektivitet MedIS Frafald 2. Input om undervisningens og studiemiljøets Kvalitetssikring tilbagemeldinger fra undervisere kvalitet 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet Kvalitetssikring - tilbagemeldinger fra dimittender 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for Evt. adgangsbegrænsning uddannelsens dimittender 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans - 6. Forskningsdækning og -miljø - 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter - 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere Udvikling og kvalitetssikring af pædagogiske kompetencer Uddannelsernes studieordninger [Indsæt link til uddannelsens studieordning] Studieordning for MedIS bachelor Studieordning for Medicin bachelor 2

3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Formål: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitetets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedr. dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder (se Skabelonens opbygning nedenfor ). Selvevalueringsrapporten skal således især redegøre for og dokumentere de områder af den enkelte uddannelse, der eventuelt kan forbedres; formålet er derimod ikke i detaljer at dokumentere kvalitetssikringspraksis på velfungerende områder. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til det efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige delområder (se tabel I nedenfor). Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets strategiog handlingsplan 2 for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figuren nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - Efterår: Strategi- og hanlingsplan År 3 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan År 2 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række delområder, der følger af universitetets Procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert delområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Strategi- og handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således skulle baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes, således at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til nogle delområder i skabelonen bidrager fakultetet med redegørelser/analyser, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets redegørelser/analyser kan indeholde forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Fakultetet leverer sådanne bidrag til følgende delområder i rapporten (jf. tabel I): o Nøgletal (studienævnsrapport) o Studiemiljøvurdering o Dimittendundersøgelse o Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Til delområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-erne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende strategi- og handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet); jf. Skabelon til strategi- og handlingsplaner for eksisterende uddannelser på TEKNAT og SUND. Endvidere har institutlederen/-erne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar ift. opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar, har studielederen har også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Som en følge af studielederens overordnede ansvar for selvevalueringsprocessen, spiller skoleadministrationen en central rolle ift. gennemførelsen af selvevalueringer. Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de i skabelonen beskrevne spørgsmål skal besvares. Det er derfor vigtigt, at teksten til de enkelte punkter i vejledningen gennemlæses inden besvarelsen af et punkt udarbejdes. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider 4 (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabeller og figurer nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Tabeller til delområde 1 kan således nummereres: Tabel 1A, tabel 1B, tabel 1C, osv. Bilag nummereres ift. det delområde, de hører til samt bogstaver. Bilag til kriterium 1 kan således nummereres: Bilag 1A, bilag 1B, bilag 1C, osv. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4 1 normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). De generelle bemærkninger om selvevalueringsrapporten og dens udarbejdelse tælles ikke med. 4

5 Bilag skal have en sigende titel. Bilag skal være åbne pdf-filer og må ikke være indscannede. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens delområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 5 Delområde Spørgsmål Ansvar 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har antallet af dimittender fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5:Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Data/redegøre lse Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: SL/SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: FAK Redegørelse: SL Redegørelse: FAK Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF (IL bidrager i relevant Redegørelse: FAK Vurdering/komm entering Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF Supplering: SL Supplering: SL Kommentering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF omfang) 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: SL/SNF 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: FAK Kommentering: SL/SNF 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans Redegørelse: SL 5.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 5.2: Hvilke input har der de seneste tre år været fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? Redegørelse: SL Supplering: SNF Supplering: SNF 5 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 6. Forskningsdækning og - miljø 7. Opgørelser over undervisningsaktiviteter 8. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere 5.3: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens videreudvikling? 6.1 Hvilke VIP er ansat ved AAU forestår uddannelsens reelle plan- Redegørelse: SNF 6.3: Hvor mange forskningspublikationer har de for uddannelsen centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år ifølge VBN? 7.1: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen og hvor mange undervisere er timerne fordelt på? 7.2: Hvor mange timer vurderer de studerende, at de bruger i gennemsnit pr. semester på at studere på uddannelsen? Redegørelse: SNF lægning og tilrettelæggelse? 6.2: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL/SNF (med bidrag fra IL i påkrævet omfang) Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL (evt. med bidrag fra IL) Data: FAK Redegørelse: IL Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til medarbejderens pædagogiske kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets pædagogiske kompetenceudviklingspolitik? Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL Supplering: SL - - Vurdering/komme ntering: SL/IL - Kommentering: SNF Kommentering: SL/SNF Kommentering: SL/SNF 6

7 Delområde 1. Nøgletal for uddannelsen (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1A: KOT-optag på BA i MedIS og BA i medicin Studienævn ramme_retning Aar Medicin Medicin Medicin Medicin Med Industriel Specialisering Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Medicin trukket d Der var på mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand ikke yderligere kommentarer til nøgletallene vedr. optaget på de to bacheloruddannelser, jf. Referat - Dekanat SN-rapportmøder - Medicin. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at nøgletallene for optaget indikerer et problem på uddannelserne. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen, for studienævns gennemsnitlige frafald samt for uddannelsens hovedområde skal oplyses for de seneste fem startår. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Nøgletallene for frafald skal forklares, hvis fakultetet eller studienævnsformanden/studielederen selv vurderer, at frafaldet er for højt, hvis det er højere end 15 % eller hvis det er mere end 33 % højere end landsgennemsnittet på hovedområdet i et af de tre senest opgjorte år. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Hvis fakultetet vurderer, at der er tale om højt frafald, hvis det er over 15 % eller hvis frafaldet er over 33 % højere end frafaldet for uddannelsens hoved- 6 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptager følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. 7

8 område på landsplan et af de opgjorte startår (for hvilket de studerende burde have fuldført uddannelsen på opgørelsestidspunktet), beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Frafald fra BA i MedIS og BA i medicin for startårene Analyse Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år Total Total Studienævn ramme_retning Startaar N % N % N % N % N % Medicin Medicin ,4% 0 0,0% 11 20,0% 2 3,6% ,0% Medicin Medicin ,0% 0 0,0% 6 10,9% 49 89,1% ,0% Medicin Medicin ,0% 0 0,0% 7 12,5% 49 87,5% ,0% Medicin Med Industriel Specialisering Medicin ,6% 7 7,4% 22 23,4% 8 8,5% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,0% 3 5,9% 15 29,4% 7 13,7% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,2% 9 12,5% 24 33,3% 5 6,9% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,1% 0 0,0% 42 51,2% 12 14,6% ,0% Medicin Med Industriel Specialisering Medicin ,0% 0 0,0% 37 36,6% 62 61,4% ,0% Medicin Medicin Med Industriel Specialisering ,0% 0 0,0% 21 16,7% ,3% ,0% Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Medicin trukket d Bachelor MedIS Fakultetets redegørelse Der er for de startårgange, hvorfra de studerende for at gennemføre inden for normeret tid + 1 år skulle have gennemført deres uddannelse inden september 2013 (hvor studienævnsrapporten er trukket), tale om et højt frafald fra bacheloruddannelsen i MedIS. For startårgangene ligger frafaldandelene således på mellem 23 og 33 %. For de senere startårgange, hvor frafaldet fortsat kan stige, er der ligeledes tale om høje frafaldsandele. Frafaldsandelen for uddannelsen ligger således over 15 % i de opgjorte år (bortset fra 2012). Det fremgår af referatet af mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand, at frafaldet på bacheloruddannelsen blev drøftet: JE redegjorde for, at studienævnet er opmærksomt på det forholdsvist store frafald, og at der har været meget fokus på det i studienævnet. Det store frafald på omkring 50 % for startårgang 2010 hænger sammen med at mange er startet med ønske om senere at blive overflyttet til medicinuddannelsen. Fornemmelsen er at startårgang 2011 og 2012 i mindre grad vil falde fra, da de har set at overflytning er mulig og sker. Et mål for frafaldet kunne være 25 %. (Referat - Dekanat SN-rapportmøder Medicin, s. 3) Af referatet fra ovennævte møde (s. 3) fremgår det i øvrigt, at følgende er aftalt som opfølgning vedr. frafaldet fra BA i MedIS: Der er en del tiltag i gang, bl.a. via proceduren for frafaldstruede studerende, som er med til at sikre en tættere kontakt med de studerende. Der igangsættes ikke yderligere tiltag på nuværende tidspunkt. Studienævnsformand og studieleder bedes på denne baggrund redegøre for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. 8

9 Studieleders/studienævnsformands kommentarer SL: Problemet skyldes en heterogen population af studerende, hvor en del læser MedIS med håbet om overflytning til medicin. Desuden er det opfattelsen at en del læser MedIS for at få SU, uden egentlig studieaktivitet. Dette giver problemer med afvikling af PBL undervisningen. Handling: Der iværksættes undersøgelse af niveau på optagelseskarakteren, med særligt fokus på karakterer i dansk og matematik. SNF: Handling: Det undersøges, om der skal iværksættes yderligere tiltag for at fremme studieaktiviteten. Dette kunne evt. være indførelse af studiestartsprøve og/eller indførelse af 1.års prøve med frist for bestået inden for 1. studieår. Med fremdriftsreformen vil der være hjemmel til at indføre begge tiltag fra september Bachelor Medicin Fakultetets redegørelse For de tre startårgange for hvilke frafaldet kunne opgøres i september 2013, er der tale om forholdsvist høje frafaldsandele på mellem 18 (2010) og 7 % (2012). Hertil kommer at frafaldet, formentlig navnligt for startårgang 2011 og 2012, fortsat kan stige, idet de studerende ikke har gennemført deres uddannelse endnu. Det fremgår af referatet af mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand, at frafaldet på bacheloruddannelsen blev drøftet: Skjult frafald på BA i medicin første årgang, da de studerende der er faldet fra er erstattet med studerende fra MedIS dette frafald fremgår dog af opgørelsen i studienævnsrapporten. Studienævnet monitorer frafaldet, da det er lidt højt for startårgang 2010, men det skyldes formentlig individuelle faktorer/fluktuationer (og ikke forhold uddannelsens kvalitet). (Referat - Dekanat SN-rapportmøder Medicin, s. 3) Studienævnsformand og studieleder bedes på denne baggrund redegøre for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Studieleders/studienævnsformands kommentarer SL: Det høje frafald på 2010 årgangen skyldes manglende kendskab til AAU som uddannelsessted for medicin, hvor studieformen afviger fra traditionelle danske medicinuddannelser. Desuden var der blandt de optagne studerende frygt for ikke at kunne tage hele medicinuddannelsen, inklusiv kandidat. Ligeledes optager medicin flere studerende fra andre dele af landet samt nordiske studerende. Handling: Det vurderes at øget kendskab til medicin uddannelsen på AAU vil mindske denne tendens. Samtidigt er der oprettet flere studenterorganisationer med aktiv deltagelse af medicinstuderende, herunder Medicinerrådet, FagSund og FADL. Der gøres derfor ikke nogen tiltag i den forbindelse fra centralt hold, da det vurderes at studenterinddragelsen er vigtigst. Spørgsmål 1.3: Hvordan har antallet af dimittender 8 fra uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for dimittender fra uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne 8 Definitionen vedr. dimittender følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

10 fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Dimittender fra BA i MedIS og BA i medicin for Studienævn Type ramme_retning Studieår 09/10 10/11 11/12 12/13 Medicin bachelor Medicin Medicin Med Industriel Specialisering Medicin bachelor Medicin Total Kilde: Studienævnsrapport for Studienævn for Medicin trukket d Der var på mødet om studienævnsrapporten for 2013 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand ikke yderligere kommentarer til nøgletallene vedr. antallet af dimittender på de to bacheloruddannelser, jf. Referat - Dekanat SN-rapportmøder - Medicin. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at nøgletallene for optaget indikerer et problem på uddannelserne. Studieleders/studienævnsformands kommentarer SL: Det vurderes at kendskabet til MedIS blandt aftagere vil stige og at uddannelsens unikke opbygning med klinik og samlæsning til medicin vil vedblive at være attraktiv. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. [Fakultetet besvarer spørgsmålet pba. en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Bachelor MedIS Tabel 1D: BA MedIS - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende STÅ 158,2 165,3 141,5 154,7 186,9 Ratio 0,89 0,88 0,79 0, ramme: Bacheloruddannelse - Bsc Medicin Med Industriel Specialisering, Bacheloruddannelse - Medis Medicin Med Industriel Specialisering Aktivitetsgruppe: Medicin Med Industriel Specialisering 9 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne, herunder STÅ pr. ressourceudløsende studerende (som også er den definition, der anvendes i universitetets udviklingskontrakt). 10

11 De ressourceudløsende studerende på uddannelsen har hvert af de seneste tre år optjent lige under 80 % af de STÅ, de studerende kunne have optjent. Effektiviteten vurderes således at kunne være højere på uddannelsen (hvilket den også var i 08/09 og 09/10, hvor der var omtrent samme antal ressourceudløsende studerende som i 10/11); niveauet for effektiviteten ser dog ud til at være stabiliseret de seneste tre år, på trods af at antallet af studerende samtidigt er steget betragteligt. Fakultetet vurderer på denne baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis studieleder og studienævnsformand kommenterer på nøgletallene for effektivitet. Bachelor Medicin Tabel 1E: BA medicin - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År 10/11 11/12 12/13 Ressourceudløsende studerende STÅ 48,4 91,3 141,2 Ratio 0,91 0,91 0,90 ramme: Bacheloruddannelse - Bsc Medicin De ressourceudløsende studerende på uddannelsen har hvert af de seneste tre år optjent ca. 90 % af de mulige STÅ. Den høje effektivitet er endvidere opretholdt samtidigt med at antallet af studerende er steget betragteligt. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at nøgletallene for effektivitet indikerer et problem på uddannelsen. Studieleders/studienævnsformands kommentarer SL: På MedIS har der været et større antal studerende, der har valgt at skifte semester ned. På 1. semester MedIS efteråret 2013 var der således 15 af de studerende, som var omgængere, altså reelt var startet på uddannelsens 1. semester i efteråret 2012, men tog semesteret på ny. På 3. semester var der i efteråret 2013 tilsvarende fire af de studerende, som var omgængere. I foråret 2014 var der ved semesterstart på MedIS 2. semester 17 studerende, der var omgængere og tidligere havde gået på 2. semester. På forårets 4. semester var der ved semesterstart 2 omgængere. Desuden er der i foråret studerende, der med individuel studieplan følger delvist 2./4. semester. På Medicin var der ved semesterstart foråret 2014 fem omgængere, hvor af to er pga. barsel/sygdom. Hvis man ser på karaktergennemsnittet for MedIS, så er det faldet fra 6,19 i 09/10 til 4,61 i 12/13. Uddannelsen i Medicin med industriel Specialisering er altså blevet sværere efter Lægevidenskab kom til i 10/11. Dette var et bevidst valg, da Lægevidenskab skal kunne sammenlignes med andre medicinuddannelser i Danmark, hvilket censorindberetningerne viser Lægevidenskab kan. 11

12 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør være fokus på at aftale opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis være vedrørende dumpeprocenter, karakterniveauer, studieskift eller (for kandidatuddannelser) statistik vedr. adgangsgivende bacheloruddannelser via STADS. [Studieleder/studienævnsformand] Studieleders/studienævnsformands redegørelse SL: karakterkvotienten ved KOT optag er meget forskellig på Medicin og MedIS. Da der samlæses, er det vigtigt at have denne forskel for øje. Figur 1F: Medicin optag kvotient 1 Medicin optag kvotient 1 12

13 Figur 1G: MedIS optag kvotient 1 MedIS optag kvotient 1 Figur 1H: Udvalgte fag Medicin og MedIS Tal for beståelse af udvalgte fag viser, at der stor forskel på studenterpopulationer på Medicin og MedIS, således at MedIS er en mere heterogen gruppe end medicin. Handling: Det bør undersøges om det har effekt på læring og afvikling af undervisning. 13

14 Delområde 2. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 2.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- 10 og semesterevalueringerne 11 som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra de studienævnsmøder, hvor undervisnings- og semesterevalueringerne er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå i en kort redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af evalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielederen.] Studieleders/studienævnsformands redegørelse SL: Der har i evalueringerne været en del kommentarer gående på det faglige niveau, som af nogen studerende opleves som lavere end på andre medicinstudier, særligt i basalfagene anatomi, histologi og biokemi. Det vurderes, at PBL studieformen for nogle medicinstuderende kan være svær, idet man måske forventer at forelæsninger og øvelser skal dække alle læringsmål i pensum. For at imødekomme de studerende, er der oprettet et mere omfattende praktisk kursus i histologi på 1-5 semester, der inkluderer histologi i alle moduler. Desuden er der oprettet en ekstra studiesal med anatomiske modeller. Der er fra efterår 2013 ansat studentermedhjælpere, som sammen med de fagansvarlige skal sørge for at hjælpe studerende med den praktiske anatomi undervisning. I faget biokemi er der lagt yderligere opgaver ind i førsteårs modulerne, hvor biokemi fylder mest. Det vurderes at omfanget af basalfagene er tilstrækkeligt, men også at studerende kan have svært ved at skabe samlet overblik over monofagligheder i en uddannelse baseret på integration af fag. SNF: For at forbedre de studerendes overgang til et PBL-baseret universitetsstudium, er der indført en mere struktureret undervisning i forskellige læringsstrategier, og derudover bliver de studerende bedt om at reflektere over deres egen tilgang til læring. Til at støtte op om dette tiltag har casevejlederne på 1. semester siden efteråret 2013 fået en mentor-rolle, idet de har fået skemalagt personlige samtaler med de studerende, hvor der tages udgangspunkt i de studerendes refleksion over egne læringsstrategier. Flere studerende fra årgange på 3. semester har påpeget, at der på et enkelt modul har været mange aflysninger af forelæsninger. Der er fra efteråret 2013 handlet herpå og undervisningen varetages nu af anden underviser. Spørgsmål 2.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen vedr. uddannelsen som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra et studienævnsmøde, hvor spørgsmålet er blevet drøftet pba. indmeldinger fra semesterkoordinatorerne på uddannelsen. Dette kan eksempelvis ske ved at studienævnsformanden forud for et studienævnsmøde beder semesterkoordinatorerne bidrage med relevante skriftlige input til mødet vedr. uddannelsen udover hvad der frem- 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 14

15 går af semesterkoordinatorernes opsummeringer udarbejdet efter hvert semester. Derudover kan der inddrages information fra fx møder med undervisere om uddannelsen eller dialog med underviserne vedr. resultater af undervisnings- og semesterevalueringer. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielederen.] Studieleders/studienævnsformands redegørelse: SNF: Der er kun modtaget 1 semesterevaluering fra semesterkoordinator (for 1. semester, 2012), hvori der ikke specifikt er noget, der peger på faktorer, som bør overvejes i relation til uddannelsernes videreudvikling. Handling: Studienævnet vil udarbejde retningslinjer for fremtidige semesterevalueringer, således at de er brugbare i forhold til en kontinuerlig videreudvikling af uddannelserne. Herunder, at underviserne systematisk inddrages i udarbejdelsen af semesterevalueringerne, således at disse ikke baseres udelukkende på semesterkoordinators overvejelser. Spørgsmål 2.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen (herunder via den seneste studiemiljøundersøgelse) som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste studiemiljøundersøgelse for uddannelsen vedrørende områder, hvor resultaterne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer for uddannelsen 12. [Fakultetet udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste studiemiljøundersøgelse, som det vurderes kan udgøre relevant input ift. at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igennem selvevalueringsprocessen. Fakultetet beder studielederen og studienævnsformanden om skriftligt at forholde sig til de relevante punkter i selvevalueringsrapporten, herunder med forslag til opfølgende handlinger, der kan indgå i den efterfølgende strategi- og handlingsplan (ifm. hvilket institutlederen/- erne kan inddrages i relevant omfang). Resultater fra tidligere studienævnsundersøgelser kan inddrages som sammenligningsgrundlag i det omfang, det vurderes relevant.] Fakultetets redegørelse Den seneste studiemiljøundersøgelse er gennemført i foråret 2013 og School of Medicine and Health har efterfølgende udarbejdet en prioriteret handlingsplan på baggrund af besvarelserne fra de studerende på uddannelserne under skolens to studienævn, herunder Studienævn for Medicin og bacheloruddannelsen i medicin og bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering. Seneste version af handlingsplanen er vedlagt som bilag 2A og er i skrivende stund under implementering. Fakultetet vurderer på denne baggrund ikke, at der er behov for at der ifm. selvevalueringsprocessen igangsættes særskilte studiemiljøinitiativer. Studieleders/studienævnsformands kommentarer SL: Relevante institutter er blevet kontaktet af skolen med henblik på at imødekomme de ønsker, der er formuleret i den seneste studiemiljøundersøgelse, eks. flere strømstik og cykelstativer. Institutleders kommentarer IL: Ovenstående praktiske mangler søges udbedret i samarbejde med Teknisk Forvaltning. I øvrigt ingen kommentarer fra Instituttet. 12 Universitets design, organisering og procedure for studiemiljøundersøgelser er i foråret 2014 under revidering, hvorfor det endnu ikke kan defineres, hvilke konkrete områder af studiemiljøundersøgelsen, redegørelsen som minimum skal omfatte. 15

16 Delområde 3. Input fra dimittender vedr. uddannelsens relevans og kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der i uddannelsesevalueringerne 13 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra uddannelsesevalueringerne fra de sidste tre år og de studienævnsmøder, hvor disse uddannelsesevalueringer er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå i en begrundet redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af uddannelsesevalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] Studieleders/studienævnsformands redegørelse SL: Der er første gang gennemført uddannelsesevaluering i sommeren Der var en svarprocent på for Medicin 42,9 % og MedIS 24,3 %. Behandlingen af uddannelsesevalueringen er denne første gang ikke sket særskilt i studienævnet, men i sammenhæng med semesterevalueringer. Når undersøgelsen foretages anden gang sommeren 2014 og fremover bliver der større datasæt og sammenligningsgrundlag og hermed bedre mulighed for overvejelser af input og evt. handlinger. Handling: Behandling af uddannelsesevaluering indarbejdes i studienævnets årshjul. Spørgsmål 3.2: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 14 input fra dimittenderne som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste dimittendundersøgelse for uddannelsen vedrørende områder, hvor resultaterne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer for uddannelsen 15. [Fakultetet udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste dimittendundersøgelse, som det vurderes kan udgøre relevant input ift. at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igennem selvevalueringsprocessen. Fakultetet beder studielederen og studienævnsformanden om skriftligt at forholde sig til de relevante punkter i selvevalueringsrapporten. Resultater fra tidligere dimittendundersøgelser kan inddrages som sammenligningsgrundlag i det omfang, det vurderes relevant.] Fakultetets/skolens redegørelse Der har ikke for nuværende været gennemført dimittendundersøgelse blandt dimittender fra de to bacheloruddannelser. Fremover foretages dimittendundersøgelse på uddannelserne ud fra det for AAU s fra 2014 gældende fælles koncept, hvor der på uddannelsesniveau gennemføres dimittendundersøgelse hvert tredje år, året inden selvevaluering af uddannelsen. 13 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 14 [Generelt om dimittendundersøgelser på AAU, når det nye setup er færdigudviklet.] 15 Universitets design, organisering og procedure for studiemiljøundersøgelser er i foråret 2014 under revidering, hvorfor det endnu ikke kan defineres, hvilke konkrete områder af studiemiljøundersøgelsen, redegørelsen som minimum skal omfatte. 16

17 Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studielederen og studienævnsformanden redegør i det omfang, de vurderer at det er relevant for eventuelle øvrige input fra dimittender, som det vurderes bør overvejes i relation til at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen som en del af selvevalueringsprocessen; institutlederen bidrager i relevant omfang. Det kan fx være input fra dimittender via Kandidatnet, LinkedIn-grupper, kontakt med dimittender ansat i aftagervirksomheder ifm. studenterprojekter på uddannelsen eller uformel kontakt med dimittender. [Studieleder/studienævnsformand] Studieleders/studienævnsformands kommentarer SL: På baggrund af uformel kontakt med MedIS kandidater vurderes det, at uddannelsen har givet et godt afsæt på arbejdsmarkedet. Institutleders kommentarer IL: Ingen yderligere kommentarer fra Instituttet. 17

18 Delområde 4. Udviklingen i beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender Spørgsmål 4.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? For de tre senest opgjorte år skal andelen af ledige 4-19 måneder efter fuldført uddannelse opgøres og sammenlignes med de tilsvarende tal for uddannelsens hovedområde på landsplan samt så vidt muligt gennemsnittet for studienævnets uddannelser. For bacheloruddannelser skal der redegøres for i hvor høj grad dimittenderne fortsætter i enten videre uddannelse (herunder på hvilke kandidatuddannelser på hvilke universiteter), beskæftigelse eller ophold i udlandet. Nøgletallet for ledighed skal altid kommenteres i følgende situationer: For kandidatuddannelser skal tallene kommenteres, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som landsgennemsnittet for hovedområdet eller hvis studieleder/studienævnsformand vurderer, at tallet er højt. For bacheloruddannelser skal tallene kommenteres, hvis samlet set under 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videre uddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. For professionsbacheloruddannelser (herunder diplomingeniøruddannelser) skal tallet kommenteres, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som landsgennemsnittet for uddannelsestypen, eller hvis studieleder/studienævnsformand vurderer, at tallet er højt. Masteruddannelser er undtaget fra spørgsmålet. [Fakultetet besvarer spørgsmålet i form af statistik fra Fivu.dk samt fra Danmarks Statistik og beder i det omfang, det vurderes relevant studieleder og studienævnsformand om at forholde sig skriftligt til tallene i selvevalueringsrapporten. Herunder kan studieleder og studienævnsformand supplere med fx opgørelser fra relevante a-kasser.] Fakultetets redegørelse Bachelor Medicin De nyeste tal vedr. beskæftigelsen for nyuddannede bachelorer i lægevidenskab på fivu.dk er fra 2010, hvorfor der i skrivende stund ikke fra ministeriets side foreligger statistik for dimittenderne fra AAU s bacheloruddannelse i medicin. FIVU s statistikker 16 viser for AU s, KU s og SDU s bacheloruddannelse, at % af dimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse. Bachelor MedIS På fivu.dk er der i skrivende stund kun tal fra 2010 vedr. beskæftigelsen for nyuddannede bachelorer i medicin med industriel specialisering fra AAU 17. Disse tal viser, at ca. 95 % af de 39 dimittender 4 19 måneder efter fuldførelse var fortsat på en kandidatuddannelse, mens ca. 3 % var i udlandet og ca. 3 % var uden for arbejdsstyrken. Så godt som alle dimittenderne fra uddannelsen fra 2010 fortsatte således i videre uddannelse eller ophold i udlandet, hvorfor fakultetet vurderer, at det ikke er nødvendigt at studieleder og studienævnsformand kommenterer tallene. Spørgsmål 4.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 18? I besvarelsen skal indgå en opgørelse, der viser, hvor stor en andel af dimittenderne der finder relevant beskæftigelse (på rette niveau). Relevant beskæftigelse kan fx beskrive relevante områder eller Defineret vedsvarkategorierne i dimittendundersøgelsen: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 18

19 niveauer for beskæftigelse. Ved niveau forstås beskæftigelse, der svarer til uddannelsens kvalifikationsniveau. Det skal så vidt muligt fremgå, hvor i landet, dimittenderne finder ansættelse. Bacheloruddannelser hvor mindst 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videre uddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, skal ikke besvare spørgsmålet. [Fakultetet besvarer spørgsmålet via statistik fra seneste dimittendundersøgelse og beder i det omfang, det vurderes relevant studieleder og studienævnsformand om at forholde sig skriftligt til tallene i selvevalueringsrapporten] Fakultetets/skolens redegørelse Som anført i besvarelsen af spørgsmål 3.2 er der endnu ikke gennemført dimittendundersøgelse på bacheloruddannelserne, og dermed ikke grundlag for at besvare spørgsmålet vedr. relevant beskæftigelse. Handling: Der er pt. sat fokus på, hvorvidt der skal indføres adgangsbegrænsning på MedIS bacheloruddannelsen og i denne sammenhæng ses nærmere på beskæftigelsessituationen for MedIS dimittender. 19