TILSTANDSVURDERING BAUNEBJERGHUSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILSTANDSVURDERING BAUNEBJERGHUSE"

Transkript

1 Til Humlebæk Boligselskab v/domea Dokumenttype Rapport Dato August 2014 Baunebjerghuse TILSTANDSVURDERING BAUNEBJERGHUSE

2 1-2 Revision 00 Dato Udarbejdet af MARB, ABI Kontrolleret af BTA Godkendt af Beskrivelse ABI Tilstandsvurdering Ref

3 1-3 INDHOLD 1. Sammenfatning 4 2. Indledning Baggrund Forudsætninger Formål Undersøgelsesprogram 5 3. Konstruktionsbeskrivelse Konstruktionsbeskrivelse 7 4. Facader og Terrændæk Registreringer Murværk Terrændæk Vinduer Oplysninger fra driften Vurdering Anbefaling Tag Registreringer Vurdering Indeklima og skimmelsvamp Registrering Ventilation Skimmelvækst Vurdering Ventilation Skimmelvækst Anbefaling Installationer Registreringer Afløb Brugsvand Varmeanlægget Vurdering Konklusion Renoveringsmodel Renoveringsmodel 34 BILAG A: FOTO BILAG B: TIDLIGERE UDFØRTE UNDERSØGELSER 3

4 SAMMENFATNING Der er udført en byggeteknisk gennemgang af bebyggelsen Baunebjerghuse. Baunebjerghuse består af 116 rækkehuse som er opført i Bygningerne er i 1½ plan udført med gult murværk og tagene er belagt med sorte bølgeeternitplader. Bygningen fremstår i sin helhed ud fra alder og materialevalg i dårlig stand, der er en del udførelsesmæssige og projekteringsfejl i byggeriet. Disse fejl medfører mange vandskader og skimmelproblemer. Fuger i murværket er dårlige og utætte, der mangler isolering i hulmuren, der mangler fugtstandsende lag over soklen, tagene er uden tagudhæng på gavle. Derudover er tagpladerne nedbrudte og tagplader er ikke tildannet korrekt omkring tagvinduer. De skimmelskader der ved besigtigelsen er fundet vurderes, at skyldes en kombination af vandindtrængning igennem facaden, fugtoptrængning fra terrændækket samt kondens på kuldebroer. Driften har udført opluk i terrændækket hvor det er konstateret at der ikke er kappilarbrydende lag i gulvkonstruktionen. Disse forhold strider imod daværende gældende bygningsreglement. Det manglende kapillarbrydende lag vurderes at medføre optrængning af fugt i ydervæggene specielt i gavlene. Generelt er der udlagt en plastfolie på betondækket. Plastfolien medfører, at trods underliggende betondæk er opfugtet, trænger denne fugt ikke direkte videre op i boligen. Grundet det manglende kappilarbrydende lag vil der være en risiko for ekstra optrængning af fugt i boligen. For at afhjælpe dette bør der sikres en tæt fugtmembran oven på betondækket som slutter tæt ved vægge samt sikre at der er fugtstandsende lag mellem sokkel/fundament og ydervægge. Klimaskærmen er jf. datidens byggeskik isoleret med 75mm isolering og tagvinduerne er med alm. termoglas med luft. Energimæssigt er dette jf. nutidens byggeskik meget dårligt. Bygningsfysisk set er der en del kuldebroer i facaderne som under normal brugeradfærd giver problemer med kondens og skimmelsvamp. For at sikre at alle utætheder og kuldebroer fjernes anbefales det, at der udføres en udvendig regnskærm med efterisolering på gavle. På terrændækket skal der etableres en tæt fugtmembran for at sikre, at der ikke trænger fugt herfra videre op i gulvkonstruktionen eller opfugter indeklimaet. Tagbelægningen og inddækninger er nedslidte og udført med fejl som medfører mange vandskader, tagbelægning og tagvinduer skal udskiftes. Installationerne er udført i en blanding af sort stål og kobber derudover er installationer i stueetagen placeret under terrændækket i sand. Dette medfører gode betingelser for korrosion. Installationerne skal skiftes for at forhindre et kraftigt stigende antal vandskader. Indeklimaet i boligerne er ikke tilfredsstillende og ikke tilstrækkeligt til at fjerne fugtproduktionen ved normal brugeradfærd. Derfor anbefales det at der etableres balanceret mekanisk ventilation. 4

5 INDLEDNING 2.1 Baggrund Ejendommen, Baunebjerghuse, beliggende Baunebjergvej og Teglgårdsvej 3050 Humlebæk, er opført i Bebyggelsen består af rækkehuse i 1½ plan samt lejligheder i 1 plan, med i alt 116 boliger. Siden bygningernes opførelse har der været mange problemer med utætte tage, skimmelvækst på gavle, vandskader i forbindelse med badeværelserne og vandskader pga. rørsprængninger under terrændækket. Nedenstående er listet en tidslinje for, hvad der er udført siden bygningernes opførelse til nu Bygningerne blev opført Løbende udskiftninger af tagplader Løbende udbedringer af vandskader Skimmelsanering af gavle 2014 Tilstandsvurdering af klimaskærmen mv. I 2014 meldes der forsat om fugt og skimmelproblemer omkring ydervæggene, og problemer med utætheder fra tagene. Antallet af vandskader fra tagene er stigende. Dette har resulteret i at, der er igangsat en tilstandsvurdering af ejendommen som et led i en helhedsplan som skal indsendes til Landsbyggefonden. 2.2 Forudsætninger Der skal findes forskellige løsninger, som kan løse de observerede problemer med fugt og skimmel i bygningerne. De anbefalede løsninger skal medføre, at bygningerne får en forlænget levetid på min. 40 år. 2.3 Formål Formålet med rapporten er, at undersøge klimaskærmens tilstand og herudfra vurdere om der er forhold der kræver renovering. Derudover skal det undersøges om konstruktionen er opført jf. datidens bygningsreglement og anvisninger. Når tilstanden af klimaskærmen er klarlagt, skal der udarbejdes et eller flere renoveringsforslag. Rapporten skal bruges som en delrapport for en helhedsplan for Humlebæk Boligselskab v/domea. 2.4 Undersøgelsesprogram Der er udarbejdet følgende undersøgelsesprogram til at verificere og klarlægge de forskellige problemområder. Nye undersøgelser: - Visuel besigtigelse af facader og tag - Visuel besigtigelse af 12 stk. boliger indvendigt og udvendigt - Visuel besigtigelse af udvalgte tagrum 5

6 1-6 Interview med driften og sammenfatning af tidligere vandskader som driften har registreret. Besigtigelse af bygningerne. Gennemgang af tidligere udførte sundhedsrapporter mv. fra BMT og Dansk Bygningskontrol Nordsjælland. 6

7 KONSTRUKTIONSBESKRIVELSE I efterfølgende afsnit gives en kort gennemgang af konstruktionernes opbygning. 3.1 Konstruktionsbeskrivelse Baunebjerghuse er opført i Dæk over stue er udført af betondæk/betonelementer og skillevægge i ½-stens og/eller 50 mm gasbetonplader. Lofter er udført af beton eller gips. Dæk imellem stue og 1. sal er udstøbt med letklinkerbeton. Figur 1. Plan af type A (der er 80 stk. af disse typer). 7

8 1-8 Figur 2. Plan af type B (der er 36 stk. af denne type). Figur 1-2 viser de 2 boligtyper. Brugsvandsinstallationer er jf. tegningerne udført i kobberrør. Faldstammer er udført i støbejern. Vinduer og døre er de oprindelige, trævinduer og døre er med alm. termoglas. Sålbænke er udført af fiberbeton. Figur 3 og 4 viser et snit i ydervæggene. Af snittet fremgår det at ydervæggen er opbygget som følgende: 108 mm gule tegl(hulsten) 75 mm isolering (murbatts) 108 mm gule tegl 8

9 1-9 Figur 3, Snit. 9

10 1-10 Figur 4. Snit i ydervæg. 10

11 1-11 Tagene er udført med ca. 45 grader hældning uden tagudhæng i gavle og beklædt med bølgeeternit af typen B-7 G10MM. I tagfladen er der tagvinduer af typen Velux med kobberanslag. Vindskeder er udført af træ som er malet sort. Terrændækket er jf. tegningerne i køkken, værelser og stue opbygget som: Singels Ca. 100 mm letklinkerbeton Fugtspærre (PE-folie) 50 mm mineraluld Hulrum/opklodsning/gulvstrøer 22 mm parketgulv I bryggers, toilet, badeværelse og gang er terrændækket jf. tegningerne opbygget som: Singels Ca. 100 mm letklinkerbeton 50/70 mm afretning/klinker/fliser 11

12 FACADER OG TERRÆNDÆK Driften oplyser, at der løbende bliver udført mindre partielle renoveringer af fuger i murværk. For at verificere tilstanden af klimaskærmen i nærværende rapport er der foretaget en visuel registrering af facaden og gavle fra terræn. Der er foretaget et interview med driften og tidligere udførte undersøgelser og beboerhenvendelser er gennemgået. Fotos fra registreringerne kan ses i bilag A. Tidligere udførte undersøgelser ses i bilag B. 4.1 Registreringer Murværk Fuger er dårligt udfyldte og der ses afskalninger af mursten, se foto 1 og 2. Generelt er der på alle facader enkelte til flere huller i fugerne. Der er ingen åbne studsfuger i murværket. I defekte fuger over soklen er der ca mm inde i formuren fundet asfaltpap, se foto 3. Overligger over vinduer hænger. I overligger er der benyttet hulsten, se foto 4, 5 og 6. Der er registreret mindre afskalninger og revner på de pudsede sokler Opluk For at besigtige gavlvæggene, og klarlægge deres opbygning samt tilstand, er der udført 4 opluk. Alle 4 opluk er udført nær terræn, nærmere ved overgangen mellem fundament og teglmur. Der er foretaget opluk i følgende 4 gavlboliger: Baunebjergvej 223 Baunebjergvej 281 Teglgårdsvej 350 Teglgårdsvej 281 Alle de besigtige boliger er opført i samme periode. Gavlkonstruktionen er generelt for byggeriet opbygget på følgende vis: Tegl (formur), 108 mm Hulrum, 90 mm + isolering, 75 mm Tegl (bagmur), 108 mm Befæstelsen af for og bagmur er udført med galvaniserede trådbindere. Trådbinderne er ikke angrebet af korrosion, og fremstår med en intakt galvaniseret overflade, se foto 7. 12

13 1-13 Baunebjergvej 223 Figur 5. Gavlen fremstår i gule teglsten, uden større afskalninger og revner i teglstenen. Teglstenen som er anvendt til for og bagmur er hulsten, se figur 5. Mørtelen som er anvendt til indmuring fremstår som hård i ydersiden. Ved opluk viser mørtelen sig dog porøs når der skrabes i den, og teglsten fjernes nemt. Fugearbejdet er udført således at fugerne er tilbagetrukket, og teglstenene derved er blottet i facaden. Hulrummet mellem for og bagmur er fyldt med mørtelrester og muraffald, se foto 8. Isoleringen for denne gavl er 50 mm stenuld. Isolering ligger med tydelige sprækker mellem isoleringsbatts. Hulrummet har tilmed været angrebet af humlebier, boet har været placeret i isoleringen, som derved fremstår hullet og perforeret, se foto 9. Murarbejderne er udført uden afskrabning af overskydende mørtel, det betyder der ses store mørtelklatter ved hvert skifte i hulmuren. Isoleringen er derved ikke placeret tæt op af bagmuren, og hulrum mellem bagmur og isolering er målt op til 30 mm. Murpappen er placeret mellem fundament og første skifte, som et vandretliggende stykke pap, der er ikke udført et ekstra pap opad bagmuren, til stop for fugttransport. Den udførte murpappen slutter 25 mm fra forkant tegl, se foto 3. Terræn op mod gavlen er jord og fliser. Terrænet har ikke udpræget fald væk fra facaden, men syner fladt, dog uden fald mod muren. Afstand fra overside jord til underkant tegl er 120 mm. Der er ses revner og afskalninger mellem 1. skifte og sokkelpudsen. Gavlen er udført med åbne studsfuger ved kip, til ventilering af hanebåndsloft. 13

14 1-14 Beboeren har indvendigt efterisoleret ca. halvdelen af gavlen. Arbejderne er udført i boligens stue. Dernæst er der fjernet en radiator i boligens bryggers, som ligeledes er mod gavlen. Efterisoleringen er jf. beboeren udført med træskelet, 50 mm isolering, som er afsluttet med 2 lag gipsplade af 13 mm. Fugtniveauet er målet på formur og bagmur, og der er ikke noget målbart fugt. Hverken på bagmuren mod hulrum/isolering. Fugtniveauet på den indvendige forsatsvæg, blev målt til let opfugtet. Beboeren kan ligeledes bekræfte opfugtningen og meddeler, at der har været problemer med indvendig fugt og skimmel ved gavlen. Baunebjergvej 281 Figur 6. Gavlen fremstår i gule teglsten (se figur 6), uden større afskalninger og revner i teglstenen, dog er der enkelte tegl som har små afskalninger. Ved opluk konstateres det, at der er udført reparation af murværk. Omfanget af reparationerne er ca. 0,25 m 2. Reparationen er fortaget ved udskiftning af én sten i hvert skifte over oplukket, stenene er markeret med en rød prik. Teglstenen, som er anvendt til for og bagmur, er hulsten. Mørtelen som er anvendt til indmuring fremstår ligeledes her hård i ydersiden. Ved opluk viser mørtelen sig dog porøs når der skrabes i den, og teglsten fjernes nemt. Fugearbejdet er udført således, at fugerne er tilbagetrukket, og teglstenene derved er blottet i facaden. Hulrummet mellem for og bagmur er fyldt med mørtelrester og muraffald, svarende til foto 8 for Baunebjergvej 223. Sokkelpudset har sluppet fundamentet, og der høres en tydelig klaplyd, ved banken herpå. Hvilket indikerer at den sidder løst. Isoleringen er for denne gavl 75 mm glasuld, som fremstår uden sorte aftegninger eller lign. Isoleringen fremstår i pæn stand, isoleringsarbejdet er i området ved oplukket udført med batts, som støder op til hinanden, og syner tæt. 14

15 1-15 Murarbejderne er udført uden afskrabning af overskydende mørtel, det betyder der ses store mørtelklatter ved hvert skifte i hulmuren. Isoleringen er derved ikke placeret tæt op af bagmuren, og hulrum mellem bagmur og isolering er målt optil 30 mm, se foto 10. Murpappen er placeret mellem fundament og første skifte, som et vandretliggende stykke pap, der er ikke ført en ekstra pap opad bagmuren, til stop for fugttransport fra facaden og kondens. Den udførte murpappen slutter 25 mm fra forkant tegl. Terræn op mod gavlen er flisebelagt fra 2,5 m før gavlen, i de resterende arealer er der græs. Terrænet har ikke udpræget fald væk fra facaden, men syner fladt, og uden fald mod muren. Afstand fra overside fliser til underkant tegl er 150 mm. Der er ses ikke revner og afskalninger mellem 1. skifte og sokkelpudsen, som det var tilfældet ved Baunebjergvej 223. Gavlen er ikke udført åbne med studsfuger. Fugtniveauet er målt på formur og bagmur, og der kunne ikke måles forhøjet fugtindhold. Hverken på bagmuren mod hulrum/isolering eller fra indvendig siden i boligen. Målingerne er foretaget ved gulvniveau i køkken og stue. Beboeren oplyser, at der i sammenbygningen mellem gavl og facade i stue har været "målt forhøjet skimmelniveau", men ingen skimmelsanering. Ved besigtigelsen er der foretaget en visuel registrering for skimmel. Besigtigelsen viste ikke tegn herpå. Beboeren fortæller også, at der oprindeligt ikke var flisebelagt ved gavlen, men derimod græsbelægning, som oprindeligt havde fald mod gavlen. Ved besigtigelsen kunne der registreres terrænændringer, og niveauskift, som underbygger beboerens oplysninger. Arbejderne med terrænregulering og flisebelægning oplyser beboeren er udført i Beboeren oplyser tilmed at han mærker træk gennem huller, som han har boret i bagmuren, til et tidligere vægbeslag. Yderligere kan beboeren oplyse at stue og køkkenet er svært at opvarme. 15

16 1-16 Teglgårdsvej 350 Figur 7. Gavlen fremstår i gule teglsten (se figur 7), uden større afskalninger og revner i teglstenen. Teglstenen som er anvendt til for og bagmur er, som i de to tidligere oplukninger, hulsten. Mørtelen som er anvendt til indmuring fremstår ligeledes her, som hård i ydersiden. Ved opluk viser mørtelen sig dog porøs når der skrabes i den, og teglsten fjernes nemt. Fugearbejdet er udført således at fugerne er tilbagetrukket, og teglstenene derved er blottet i facaden. Hulrummet mellem for og bagmur er ved oplukket kun i mindre grad fyldt med muraffald. Isoleringen er for denne gavl 75 mm stenuld, som fremstår uden sorte aftegninger eller lign. Isoleringen fremstår i pæn stand, isoleringsarbejdet er i området ved oplukket udført med batts, som støder op til hinanden, og syner tæt. Murarbejderne er som i tidligere opluk udført uden afskrabning af overskydende mørtel, det betyder der ses store mørtelklatter ved hvert skifte i hulmuren. Isoleringen er derved ikke placeret tæt op af bagmuren, og hulrum mellem bagmur og isolering er målt optil 30 mm. Murpappen er placeret mellem fundament og første skifte, som et vandretliggende stykke pap, der er ikke udført et ekstra pap opad bagmuren, til stop for fugttransport. Den udførte murpappen slutter 25 mm fra forkant tegl. Terræn op mod gavlen er flisebelagt fra 2 m før gavlen, i de resterende arealer er asfalt som anvendes til parkering. Terrænet har tydelig fald væk fra facaden. Afstand fra overside fliser til underkant tegl er 90 mm. Der er ses ikke revner og afskalninger mellem 1. skifte og sokkelpudsen, som det var tilfældet ved Baunebjergvej 223, og gavlen er ikke udført med åbne studsfuger. Fugtniveauet er målet på formur og bagmur, og der er ikke noget målbart fugt. Det var ikke muligt at foretage fugtmålinger indvendigt i denne bolig. 16

17 1-17 Driften meddeler, at beboeren har oplyst, at boligen virker fugtig. Yderligere har beboeren oplyst, at stuen og køkkenet er svær at opvarme. Teglgårdsvej 372 Figur 8 Gavlen fremstår i gule teglsten (se figur 8), uden afskalninger og revner. Teglstenen som er anvendt til formuren er ikke hulsten, men traditionelle massive teglsten, bagmuren er hulsten. Mørtelen som er anvendt til indmuring fremstår hård. Fugearbejdet er udført således at fugerne er udført efter nutidens standard, med fuger helt til forkant teglsten. Hulrummet mellem for og bagmur fremstår uden murafflad. Isoleringen er for denne gavl 75 mm stenuld, som fremstår uden sorte aftegninger eller lign. Isoleringen fremstår i pænt stand, isoleringsarbejdet er i området ved oplukket udført med batts, som støder op til hinanden, og syner tæt. Murarbejderne er som i tidligere opluk udført uden afskrabning af overskydende mørtel på bagmuren, det betyder der ses mørtelklatter ved hvert skifte i hulmuren. Isoleringen er derved ikke placeret tæt op af bagmuren, og hulrum mellem bagmur og isolering er målt optil 10 mm. Bagsiden af formuren fremstår dog uden store mørtel rester på bagsiden. Murpappen i konstruktionen er placeret mellem 1. og 2. skifte, med ombuk op af bagmuren, så kondens opsamles og ledes ud mod facaden. Murpappen er dog ikke befæstet til bagmuren, og slutter derved ikke tæt op heraf. Ved oplukket, kunne det ydermere registreres, at der ikke er indlagt murpap mellem fundament og første skifte som stop for fugttransport. Den udførte murpappen slutter 10 mm fra forkant tegl. For murpappens placering se foto 11. Terræn op mod gavlen er græs med svagt flad væk fra gavlen. Der er ses ikke revner og afskalninger mellem 1. skifte og sokkelpudsen, som det var tilfældet ved Baunebjergvej 223. Gavlen er ikke udført med studsfuger. 17

18 1-18 Der er foretaget fugtmålinger på formur og bagmur, og der var ikke noget målbart fugt. Hverken på bagmuren mod hulrum/isolering eller fra indvendig siden i boligen. Indvendigt er målingerne er foretaget med gulvniveau i køkken og stue. Gavlkonstruktionen er udført med mindre hulrum end ved de 3 tidligere opluk. Hulrummet i konstruktionen er målt til 75 mm, svarende til isoleringstykkelsen. Driften oplyser at gavlen ikke er muret om i de sidste 30 år. Til gengæld oplyser driften, at gavlen er fuget om i forbindelse med en stor skimmelsanering inden hos beboeren, som havde kraftig skimmelvækst på hele gavlen. Som afhjælpning er skimmelen er blevet saneret af Micro Clean, gavlen er fuget om. Tilmed er gavlen efterfølgende imprægneret for at reducere vandgennemtrængning Terrændæk I gangen og i gæstetoilet er der imod facaden målt forhøjede fugtindhold i gulv, ydervægge og i skillevægge indtil ca. 1 m fra ydervæggen. I gulvet i bryggerset er der generelt målt forhøjede fugtindhold i dækket i området omkring døren imod gangen. Adresse Gang Toilet Bryggers Stue Vægge Gulve Vægge Gulve Gulv Baunebjergvej 233 Baunebjergvej 307 Baunebjergvej 341 Teglgårdsvej 308 Teglgårdsvej 368 Baunebjergvej 311 Baunebjergvej 281 Baunebjergvej 223 Baunebjergvej 227 Baunebjergvej X 8-10 % træfugt i fodpaneler (x) 9-10 % træfugt i fodpaneler og trægulv X 6 % træfugt i fodpanel 12 % træfugt i trægulv X 5 % i trægulv (x) 8 % i fodpaneler, 8-9 % generelt i gulv, 16 % ved skjoldet trægulv. - (x) - - X 9 % i fodpaneler, 9-10 % generelt i gulv, 14 % ved skjoldet trægulv % træfugt i gulv. x X x x % træfugt i fodpaneler x X x x - 12 % træfugt i gulv X % træfugt i fodpaneler. 11 % træfugt i trægulv. x X x x - 9 % træfugt i fodpanel og gulv % træfugt i gulv. Baunebjergvej 221 Teglgårdsvej 338 I alt (12 lejl.) 3/12 3(4)/12 3/12 3/12 7/12 Skema 1, X= opfugtet, - = ikke opfugtet.! = kunne ikke måles. Skemaet viser hvor der er observeret opfugtninger i boligerne. 18

19 1-19 Der er i tidligere udførte undersøgelser konstateret kraftige opfugtninger af betondækket under den PE-folie der er udlagt mellem betondæk og trægulv. I undersøgelse udført af BMT i november 2013 er der registreret kraftig opfugtninger af betondækket og skimmelvækst på undersiden af trægulvet (se bilag B). Opfugtningen vurderes af BMT, at skyldes grundfugt som trænger op i konstruktionen pga. manglende kappilarbrydende lag under betondækket Vinduer Der er de oprindelige trævinduer i fra I trævinduerne er der alm. termoglas. I træværk er der sprækker. Indvendig på terrassedøre ses skimmelvækst i enkelte af de besigtigede boliger. Elastiske fuger omkring vinduer og døre krakelerer og er med fugeslip. Det trækker ind af vinduerne Oplysninger fra driften Driften oplyser, at der er fugtproblemer i mange gavllejlighederne med skimmelsvamp til følge. Driften har i flere gavle konstateret at der lokalt mangler isolering. Driften oplyser at der ikke er omfangsdræn omkring bygningerne. I én bolig, hvor der har været vandskade under terrændækket, er der hugget op til det kappilarbrydende lag under betondækket. Det kapillarbrydende lag er udført af alm. stabilgrus/stabilsand(bakkesand). 4.2 Vurdering Fugerne i murværket er i meget varierende kvalitet. Der er områder med murværk som er dårligt fuget. Dette kan medføre, at der ledes væsentligt mere slagregn ind i muren. Erfaringsmæssigt er defekte fuger hovedårsagen til øget vandgennemtrængning i murværket. Fugerne vurderes at være udført af en meget mager mørtel, som medfører, at fugen er meget svag. Fuger bør omfuges således, at murværket fremstår intakt og relativt tæt for slagregn. De manglende åbne studsfuger over soklen i facaderne og gavlene medfører, at der ikke er nogen form for ventilering bag skalmuren samt at slagregn ikke kan ledes ud af muren. På de gl. tegninger er der anført at der er etableret en papisolering mellem soklen og formuren. Der er registreret murpap ml. soklen og murværket dog er denne tilbagetrukket således at der er ca. 20 mm hvor der ikke er pap, se figur 12. Dette medfører, at der er kontakt mellem soklen/fundamentet og formuren. 19

20 1-20 Regnvand kan ledes ind i bagvæggen Murpap starter ca. 25mm tilbagetrukket fra facaden. Grundfugt kan trænge op i formuren. Figur 12. Detalje af sokkel. Dette medfører, at evt. grundfugt kan trænge op i murværket. I tilfælde af at murpap ligeledes er tilbagetrukket fra forsiden af bagmuren, vil dette ligeledes medføre, at der kan trænge grundfugt op i bagmuren. Derudover er murpap ikke udført således at slagregn kan ledes ud af konstruktionen/væk fra bagmuren. Men ved kraftig slagregn vil fugten opfugte bagmuren og i værste tilfælde løbe ind under trægulvet i boligen. Der er ikke fundet skader på binderne i de 4 opluk. Den skimmelvækst der registreres indvendigt på gavlene ses hovedsagligt langs soklen. Skimmelvæksten i dette område er ikke afhængigt af årstiden derfor antages dette primært ikke at skyldes kuldebroer. Derfor vurderes opfugtningen/skimmelvæksten i dette område at kunne skyldes 3 forhold, 1. dårlige fuger samt at slagregn ikke ledes ud af murværket pga. manglende studsfuger og murpap(fra bagmuren og ud til formuren), 2. optrængning af grundfugt og 3. kuldebroer. Ud fra oplukkene vurderes hovedårsagen til skimmelvæksten, at skyldes årsag 2 og 3 og indtrængning af fugt gennem gavlen blot som en forstærkning af skaderne. Skal årsagerne verificeres yderligere kræver dette opluk i trægulve i boligerne og i beton. Tagene er udført uden tagudhæng ved gavlene, hvilket betyder, at gavlene bliver meget udsat for regn. Dette medfører øget fugtpåvirkning og dermed større mulighed for opfugtning af bagmuren. Terrændæk Under betondækket er der registreret, at det kappilarbrydende lag er udført af stabilgrus/bakkesand. Jf. det gamle tegningsmateriale skulle der havde været udlagt et lag singles. 20

21 1-21 Jf. BR66 pkt skal der under gulvkonstruktioner direkte på jord udføres et kappilarbrydende lag på min. 150 mm bestående af ikke-fugtsugende uorganisk materiale. Dette er ikke udført jf. oplysninger fra driften. Det manglende kapillarbrydende lag medfører stor risiko for, at betondækket kan blive opfugtet via optrængning af grundfugt. Dog er der oven på betondækket udlagt en plastmembran (0,15 mm PE-folie). Plastmembranen medfører, at i tilfælde af fugt under betondækket, vil denne fugt forsøge at fordampe op i boligen. Membranen medfører, at fugten holdes nede i betondækket, dog vil der ved utætheder i membranen kunne trænge fugt op. Denne fugt vil kondensere på undersiden af trægulvet eller på kuldebroer (eks. langs soklen). I bryggers, toilet og gang i stueetagen er der ingen fugtstandsende lag. Der er her i 25 % af de besigtigede boliger målt opfugtninger i vægge og gulv omkring bryggers, toilet og gang. I over 50 % af boligerne er der målt opfugtninger i gulvet i bryggers. Opfugtningerne her vurderes ligeledes hovedsagligt at skyldes manglende kapillarbrydende lag samt manglende omfangsdræn. Opfugtningerne specielt på væggene, medfører skimmelvækst hvis ikke væggene sikres udtørring i perioder. I tilfælde af at der ikke er udført tilstrækkelig fugtstandsende lag mellem soklen/fundamentet og bagmuren, vil fugt ligeledes kunne trænge op i bagmuren. Dette medfører opfugtning og skimmelvækst på væggen imod boligen. Skal skaderne verificeres yderligere kræver dette opluk i gulvkonstruktionen i trægulve og betondæk. 4.3 Anbefaling De nødvendige tiltag der skal udføres, hvis den eksisterende regnskærm skal gøres tæt, er en fuldstændig omfugning af murværket min. 30 mm ind i alle fugerne. Efter disse reparationer vil der stadig være mulighed for, at der kan opstå revner i murværket grundet sætninger og differensbevægelser mellem de forskellige materialer mv., og da der ikke ændres på det fugtstandsende lag imellem murværk og sokkel, vil der stadig være mulighed for indtrængning/optrængning af fugt i bagmuren med skimmelvækst til følge. Derudover vil kuldebroerne ikke blive løst med ovennævnte. En omfugning af gavlene vurderes ikke som en robust løsning. For at sikre at facaderne i fremtiden vil være vandtætte, vurderes den eneste mulige løsning, at der udføres en ny regnskærm uden på gavlene. Dette vurderes ud fra, at der siden bygningernes opførsel har været udført reparationer af fuger og murværk og der trods dette, løbende foretages fugt og skimmelsaneringer indvendigt (hvilket har været et problem i minimum de sidste 10 år). En ny udvendig regnskærm kan suppleres med en efterisolering, hvilket vil afhjælpe kuldebroerne i gavlen specielt langs soklen. Derfor anbefales, at i stedet for at omfuge murværket mv. gives ydervæggene en ny udvendig regnskærm inkl. udvendig efterisolering. Dette pga. den meget ringe isoleringsmængde i gavlene. Afhængigt af hvilket udtryk der ønskes på bygningerne, kan dette udføres ved at nedtage skalmuren og opsætte isolering og opmure en ny skalmur som regnskærm hvor der udføres korrekt fugtspærre mellem sokkel og bagmur. For at afhjælpe optrængningen af grundfugt anbefales det, at der etableres en tæt membran på betondækket som sikre imod grundfugt. Derudover anbefales det, at der udføres dræn omkring bygningerne for at reducere vandbelastningen på terrændækket. Derudover skal der etableres et fugtstandsende lag imellem bagmuren og soklen/fundamentet. 21

22 TAG Der har i mange år, formodentligt siden bygningernes opførelse været problemer med vandindtrængning ved taget. Dette har ført til diverse partielle renoveringstiltag. Der oplyses stadig, at der løbende er problemer med utætheder hovedsagligt omkring tagvinduerne. Driften oplyser at de har mellem vandskader om året relateret til tagene. I driftsbudgettet er der brugt mellem kr i år 2013 på at lappe utætheder i tagfladen. Efterfølgende tilstandsvurdering er baseret på en gennemgang af tagfladerne fra terræn samt gennemgang af tidligere udførte registreringer. Der er tidligere udført et opluk i et taget omkring et tagvindue i Stejlepladsen. Fotos, som der er refereret til i dette afsnit, kan ses i bilag B. For beskrivelse af konstruktionen og taget se afsnit Registreringer Taghældning er på tegninger målt til ca. 45. Taget er belagt med bølgeeternit af typen B7, sorte. Der er ikke udhæng på tagene ved gavlene. Langs facader er der tagudhæng. Der er meget mos- og algevækst på tagpladerne, se foto 12. Der er mosvækst på kanterne af pladerne. Tagfladerne fremstår med mange skiftede plader, det vurderes at ml % af pladerne er pletvis skiftet, se foto 13. Inddækningsbly er tyndslidt og revner og slutter ikke tæt til tagpladerne. Omkring tagvinduer er tagplader monteret med meget lille kantafstand til tagvinduet (flere steder er der næsten knasfuger), se foto Skruer i inddækninger omkring tagvinduer er løse og vokser ud af trækarmen. Vandrender omkring tagvinduerne er fyldt med mos. I tagrummet er der målt en total isoleringstykkelse på ca. 150 mm, se foto 15. Vindskeder af træ er skæve og meget sprækkede, se foto 16. Det er brugt en alukraft som dampspærre ned til boligen jf. tegningerne. Spærene er fastgjort til konstruktionen med et anker ned i betondækket. Indvendigt er der registreret mange kuldebroer omkring skunke. I flere lejligheder er der registreret skimmelvækst på kuldebroer i forbindelse med taget. Specielt på skunkvægge er der fundet skimmelvækst. Oplysninger fra driften Driften oplyser at de har mellem vandskader/skimmelskader om året relateret til utætheder og kuldebroer i taget. De fleste utætheder opstår omkring tagvinduerne pga. mos blokerer vandrenden og dermed presses vand ind i konstruktionen. Derudover er der vandskader i forbindelse med flækkede og revnede tagplader. 22

23 Vurdering Der er mange skader på eternitpladerne. Eternitpladerne er asbestholdige hvilket medfører bestemte forholdsregler ved håndtering. Mos og algevækst holder yderligere på vandet således at pladerne bliver endnu mere fugtpåvirkede. I perioder med frost/tø vil der i små porøsiteter i overfladen af pladerne begynde at ske afskalninger. Dette vil accelerere med tiden. Eternitpladerne er nedbrudte og skal udskiftes. Umiddelbart er tagpladerne i den stand man må forvente i forhold til, hvad der kunne forventes af asbestholdige plader. De revnede og flækkede plader skyldes ligeledes, at materialet er ældet og ved mekaniske påvirkninger samt frost/tø påvirkninger opstår spændinger, som medfører revnedannelserne. Revnerne medfører vandindtrængning og dermed vandskader i boligerne. Omkring tagvinduerne er der mange vandskader. Vandskaderne vurderes at opstå pga. mosvækst blokerer vandafledningen i renderne omkring vinduerne og dermed presses vandet op over inddækningerne, se figur 13. Pga. at tagpladerne er udført med meget lille afstand til lysningen på vinduerne sætter mos sig i klemme. Dette medfører at vandrenden bliver blokeret. Eternitplader er udført med lille afstand til lysningen. Vandrenden fyldes med mos og regnvand presses over kanten af renden og ind i taget. Figur 13. Detalje tegning af montering af Velfac GGL vippevindue. I venstre halvdel af skitsen er angivet de aktuelle forhold. Figur 13 viser montering af et tagvindue. Det er angivet at afstanden mellem tagpladerne og lysningsprofilet skal være mellem 30-60mm. Generelt er afstanden mellem tagpladerne og lysningerne ml. 0-30mm. Det vurderes, at tagvinduerne mht. afstand mellem tagpladerne og lysningerne ikke er udført iht. producentens vejledninger for montering. 23

24 1-24 Da tagpladerne er asbestholdige, er det ikke muligt at afrense tagpladerne jævnligt for at fjerne mosen og dermed forebygge de tilstoppede vandrender. Det er heller ikke muligt at tildanne de eksisterende plader, for at afhjælpe vandskaderne. Tagplader omkring tagvinduerne skal udskiftes og de skal tildannes omkring tagvinduerne med god respektafstand til lysningen på vinduet således at mos og andet ikke kan blokerer vandrenden. Inddækningsbly er begyndt at revne og er nedslidt. Inddækninger skal skiftes for at sikre tætheden omkring vinduerne. Med skadesniveauet omkring vinduerne såvel udvendigt som indvendigt vurderes det at ovenlysvinderne bør udskiftes til nye med dertilhørende lysning, som ligeledes sikre tætheden omkring vinduet. Anbefaling Det anbefales at udskifte tagbelægningen inkl. ovenlys snarest for ikke at få for mange vandskader. 24

25 INDEKLIMA OG SKIMMELSVAMP Denne gennemgang af indeklimaet og skimmelproblemer i Baunebjerghuse er baseret på tidligere udførte undersøgelser, gennemgang af 12 stk. boliger samt interview med driften. Tidligere udførte undersøgelser er skematiseret i afsnit Registrering Ventilation I køkkenerne er der naturligt aftræk i loftet, dog har flere beboere monteret en emhætte, som beboerne tænder individuelt når der laves mad. I badeværelserne er der naturligt aftræk samt oplukkeligt vindue. I stueetagen er der i opholdsrum friskluftventiler i vinduerne. I boliger med 1½-plan er der ingen friskluftventiler på 1. sal (i tagvinduerne mangler friskluftventiler). Driften oplyser at der er ca stk. beboerhenvendelser mht. problemer med indeklimaet eller skimmelsvamp i boligerne (udover badeværelserne) hvert år Skimmelvækst Nummer: Kuldebro + skimmel Kategori: Badeværelse + følgeskader Andet Kommentar Driften har i perioden indtil 2009 samlet alle større sager og udført undersøgelser. Disse er gennemgået og i efterfølgende skema er disse listet efter årsag til skimmelproblemet. Grundfugt / rørbrud ( badeværelse) Baunebjergvej 229 X X 217 (X) Billeder af interiør 219 X Vandskade 317 X Rørskade 313 X Køkkengulv 303 X Grundfugt (gulv) 303 X Fugt i bryggers 301 X X Vandskade 2006, vandlås 2010, indbrud 2010 Vandbrud (have) X X skimmel 233 X Fugt Nummer: Kategori: 25

26 1-26 Kuldebro + skimmel Grundfugt / rørbrud ( badeværelse) Badeværelse + følgeskader Andet Kommentar 2011 jan/feb, skimmeltest, billeder af køkken og 377 X X bad 377 X X Gulv stuen + gadeværelse 373 (X) Gulv renovering 369 X Fugt 363 X X Vandskade X X Fugt/vand X Ovenlysvindue 267 X X Flyttelejlighed - billeder af interiør tom lejlighed 267 X X Fugt fra ovenlysvindue 263 X Bade- og soveværelse, 245 X X Fugtskade 335 X Fugt m.m. 321 X X Vandskade 355 X X Vandbrud 2009 Revner + fugt ved 339 X X gavl Gulv i køkken og gavl 339 X X Teglgårdsvej 358 X 348 (gavl) X Fugt fra gavl 328 X Rørskade 320 X 306 (X) X Fugt fra ovenlys 302 (X) X Vandbrud i have Fugt fra ovenlysvindue 356 X X I alt I boligerne ses der skimmelvækst udover i badeværelserne og i tilstødende rum til badeværelserne, på ydervægge under vinduerne, på gavlydervæggene, i lysningerne til terrassedørene og omkring lysningerne til tagvinduerne samt på skunkvæggene. 26

27 1-27 Skimmelvækst i badeværelserne og i tilstødende værelser, hvor der er skimmelvækst pga. utætheder i badeværelserne er behandlet i rapporten Badeværelser, Tilstandsvurdering. 6.2 Vurdering Ventilation Der er dårlige ventilationsforhold i boligerne specielt i 1½-plans boligerne, hvor der på 1. sal ikke er friskluftventiler i vinduerne. Derudover er antallet af ventiler i stueetage alt for lavt. De naturlige aftræk i badeværelset og emhætten i køkkenet (og naturligt aftræk), der ikke suger konstant, vurderes ikke at være tilstrækkelig til at fjerne fugtproduktionen i denne type boliger. De manglende friskluftventiler på 1.sal medfører, at der ikke er noget luftskifte på 1. sal udover fra utætte vinduer og når vinduer er lukket op. Dette medfører stor fugtbelastning på ydervæggene (skråvæggene og skunkvæggene). Dette vurderes blandt andet at være årsagen til den skimmelvækst, der er fundet omkring tagvinduer og skunke, hvor dette ikke skyldes utætheder i taget. Der bør min. etableres konstant udsugning i badeværelserne og køkken. Det manglende luftskifte i boligerne medfører forhold i indeklimaet som giver større mulighed for skimmelvækst på kuldebroer. Derudover fjernes udefra kommende fugt ikke tilstrækkeligt og der vil være stører risiko for akkumulering af fugt i konstruktionen Skimmelvækst Skimmelvæksten der er registreret på ydervæggene vurderes samlet, at skyldes hhv. optrængning af grundfugt, indtrængning af slagregn samt kondens fra indeklimaet på kolde kuldebroer. I visse områder er det en kombination af årsagerne der medfører skimmelvæksten. Det vurderes, at forbedring af ventilationsforholdene vil medføre, at risikoen for skimmelvækst i boligen reduceres væsentligt og forhindre skimmelvækst på de steder, hvor det ikke udelukkende skyldes kuldebroer samt på overfladerne i badeværelserne. 6.3 Anbefaling For at sikre et godt indeklimaet anbefales det, at der udføres balanceret mekanisk udsugning i boligen. Udføres der ikke mekanisk balanceret ventilation skal der som minimum etableres friskluftventiler i facaderne som ikke kan lukkes helt. Således at der altid er et grundluftskifte på 0,5 h -1 i boligerne. Ydervægge med skimmelsvamp skal skimmelsaneres. 27

28 INSTALLATIONER Installationerne er i stor grad fra opførelsen af ejendommen. Hovedføringer af vandinstallationerne er ført under terrændækket i stueetagen. På 1. sal er vandinstallationerne indstøbte i betondækket. I 90'erne er der udført nye fjernvarmeinstallationer. Disse er udført som synlige rør ført på væggen til varmekilderne. Varmekilder er placeret under vinduerne. Jf. det eksisterende tegningsmateriale er alle vandrør udført af isoleret kobberrør. Afløb føres via støbejernsfaldstammer gennem etagerne til under terrændækket, hvor de føres til kloak. Se figur 14 for principtegninger af føringsveje for vandinstallationer og afløb. Figur 14. Type A. Afløbsinstallationer. 7.1 Registreringer Afløb Afløb fra badeværelse og køkken føres til faldstamme - hovedrør er udført i støbejern. Afløb fra håndvask i badeværelse løber til gulvafløb på badeværelse. Gulvafløb er udført som afløb med vandlås under loft. I badeværelserne er der registreret opfugtede gulve omkring gulvafløb i 6 ud af 12 badeværelser. Oplysninger fra driften Ved interview af driftspersonale er det oplyst, at der forekommer problemer med afløbsinstallationen idet der forekommer utætheder, herunder faldstammer og defekte gulvafløb, med fugtskader til følge. 28

29 Brugsvand Brugsvandsinstallationen er udført med isolerede sorte rør i stueetagen. Hovedledninger, stigstrenge og sideledninger er alle udført i sorte stål rør (vurderet ud fra rørprøver modtaget af driften). Fittings er udført i kobber. Stigstrenge og sideledninger på 1. sal er udført i kobber og er indstøbte i betondækket. I stueetagen er vandrør ført i det kappilarbrydende lag under betondækket. Det generelle indtryk af brugsvandsinstallationer der er synlige i lejlighederne er, at installationerne på udvendig side er i middel stand. Skjulte installationer kunne ikke inspiceres. Ved gennemgangen blev udskiftede rørstykker fra brugsvandssystemet forevist, se foto 17 i bilag A disse viser kraftige tæringer. Restlevetid for brugsvandsinstallationen vurderes som kort. Yderligere fotos vedr. installation fremgår af foto 18 og 19 Oplysninger fra driften Ved interview med driftspersonale er det oplyst, at der jævnligt forekommer utætheder på brugsvandsinstallationen såvel under terrændækket i stueetagen samt i gulve i badeværelserne på 1. sal. Ved utætheder på installationerne under terrændækket opdages lækagen først meget sent da der ikke er individuelle vandmålere i boligerne. Det vurderes, at der er ca rørbrud om året heraf har der i det sidste år været 3 store vandskader som har kostet kr inkl. moms at udbedre Varmeanlægget Varmeanlægget er forholdsvist nyt og er ikke gennemgået. 7.2 Vurdering Afløbsinstallationer Gulvafløb i badeværelserne er utætte og skal skiftes for at nedsætte antallet af vandskader i badeværelserne. Hvis ikke gulvafløbene skiftes vil antallet af vandskader forsætte. Brugsvand Brugsvandsinstallationer, i forbindelse med badeværelser generelt, er behandlet i Badeværelser - Tilstandsvurdering. Vandinstallationer i stueetagen er ført fra bryggers til badeværelse og køkken under terrændækket. Ved opluk i terrændækket er det konstateret, at det kapillarbrydende lag er udført af stabilgrus/bakkesand. Dette medfører at de sorte stålrør med kobber fittings ligger i fugtigt bakkesand. Jf. BYG Erfaringsblad (53) , 2. udgave, angiver at stålrør i sand, vil i tilfælde af at sand bliver opfugtet, medføre korrosion på stålrørene. En gennemtæring vil gå endnu stærkere, hvis der findes kobberdele i systemet. Gennemtæringen vil kunne opstå, alt efter forholdene, efter få år. I det, at det kapillarbrydende lag er udført af ikke kapillarbrydende materialer vil vandrør i perioder ligge i fugtige sandmaterialer. Dette medfører at der er gode betingelser for korrosion på rørene. Placeringen af rør i sand samt blandingen af sorte stålrør og kobber, vurderes at være årsagen til de rørsprængninger der fundet i bebyggelsen. Det vurderes, at antallet af rørsprængninger grundet gennemtæring vil stige kraftigt de kommende år. Dette vurderes ud fra, at den udførte vandinstallation er udført som en meget risikobehæf- 29

30 1-30 tet installation med meget stor risiko for gennemtæringer med vandskader til følge. Blandingen af sort stål og kobber medfører øget risiko for galvanisk korrosion. Generelt vurderes det ud fra installationernes alder at der i alle boliger med stor sandsynlighed vil ske rørsprængninger/gennemtæringer indenfor de næste 0-5 år. 30

31 KONKLUSION I nedenstående gives der delkonklusioner for hvert afsnit samt en sammenfattet konklusion. Facaden Murværket er i meget varierende tilstand. Der er områder med meget dårlige fuger, revner mv. Dette vurderes til dels at være årsagen til, at der trænger vand ind i konstruktionen. Derudover er der registreret, at det fugtstandsende lag (murpap) over soklen ikke er udført korrekt. Dette medfører, at vand der trænger ind igennem facaden ledes ind i bagmuren og giver fugt og skimmelskader indvendigt. Derudover er der ikke udhæng på taget ved gavlene, hvilket medfører øget risiko for vandindtrængning pga. øget vandbelastning på gavlene. For at afhjælpe vandindtrængningen og kuldebroerne anbefales det at der udføres en ny regnskærm inkl. efterisolering. Det vurderes ikke muligt at afhjælpe problemerne tilstrækkeligt med en omfugning af murværket og andre partielle reparationer. Derudover har de forskellige konstruktionsdele generelt en meget dårlig isoleringsevne og medfører generelt et stort varmetab i forhold til nutidens byggerier. I efterfølgende skema er gennemgået de beregnede U-værdier og disse er sammenholdt med krav jf. BR66. Bygningsdel Krav: U-værdi Bemærkning Opnået Ydervæg (tegl) 0,85 Anvisning: lf. BR66 kan dette opnås ved en 35 cm hulmur med ståltrådsbindere, 30 % udmuret med formur af massive teglsten og hulrum udfyldt med varmeisolerende fyld. Murværk: 0,47 W/m 2 K (inkl. bindere ekskl. sammenmurede false mv.) Murede false: 1,44 W/m 2 K. Terrændæk 0,4 Anvisning: lf. BR66 kan dette opnås ved jernbeton med trægulv på strøer med 8 cm mineraluld eller tilsvarende. U samlet =0,75 W/m 2 K. U=0,38 W/m 2 K (ekskl. linjetab) Skemaet viser, at teglydervæggen overholder krav til varmeisolering dog med det forbehold, at der ikke er konvektion i isoleringen samt, at væggene er isoleret som angivet på tegningerne. Ved opluk i terrændækket er det konstateret at der ikke er korrekt kapillarbrydende lag under betondækket. Dette er ikke udført efter datidens bygningsreglement. Det manglende kapillarbrydende lag medfører optrængning af fugt i betondækket og risiko for yderligere optrængning af fugt i vægge. For at fjerne fugttilførslen fra terrændækket skal der udføres en membran eller lignende på dækket. Derudover skal der etableres et fugtstandsende lag imellem fundament og bagmur og etableres dræn omkring bygningerne. 31

32 1-32 Tag Der er foretaget en gennemgang af tagbelægningen. Ud fra denne gennemgang konkluderes det at tagbelægningen er af ældre dato og er nedbrudt. Der er revner i bølgeeternitpladerne og der er løbende vandskader i boligerne bl.a. grundet at tagplader ved vandrender omkring tagvinduer ikke er udført korrekt. Overordnet anbefales det at tagfladen renoveres (udskiftes) indenfor den nærmeste fremtid for at minimere antallet af vandskader. Ifm. tagrenoveringen anbefales det, at der evt. etableres tagudhæng i gavle, og ovenlys med dertilhørende lysning udskiftes. Indeklima og skimmelsvamp Ventilationsforholdene og skimmelsager er gennemgået ud fra interview med driften, besigtigelse af 12 boliger samt gennemgang af tidligere udførte undersøgelse og registreringer. Ventilationsforholdene i boligerne består af naturligt aftræk i badeværelserne og naturligt aftræk (beboermonteret) emhætte i køkkenerne. De aktuelle ventilationsforhold i boligerne vurderes at være mangelfulde, idet der er for lidt udsugning og for få friskluftventiler, der er blandt andet ingen friskluftventiler på 1. sal og kun ventiler i stuen i stueetagen. Ved gennemgang af driftsnotater og tidligere udførte undersøgelser har der i de sidste 10 år været mange skimmelsager forårsaget af rørbrud, utætheder i taget, kuldebroer/indeklima og andre forhold. Her har der været 16 stk. kuldbro- og indeklimarelaterede skader ud af 34 beboerhenvendelser. Det vurderes, at der er en markant stigning i skimmelforekomster i boligerne fra før 2010 til nu. For at opnå indeklimaforhold, som ikke medfører skimmelvækst på kuldebroerne, skal der etableres et luftskifte i boligerne, som bringer fugtbelastningen ned, således at indeklimaet svarer til fugtbelastningsklasse 2 jf. SBi-anvisning 224. Dette vurderes kun at kunne ske ved at etablere balanceret mekanisk ventilation i boligerne. Installationer Installationerne er gennemgået via interview med driften og gennemgang af gammelt tegningsmateriale og tidligere udførte notater og undersøgelser. Det konkluderes, at rørinstallationerne er udført af hhv. sortstål blandet med kobberfittings samt kobberrør der er indstøbt i beton(letklinkerbeton). Derudover er vandrør i stueetagen ført under terrændækket i sand. Sorte stålrør kombineret med kobber placeret i fugtigt sand er en yderst risikabel installation og vil give kraftige tæringer på rørene. Hastigheden af korrosionen af rørene afhænger af tilstedeværelsen af fugt. Alle installationer skal skiftes og faldstammer og gulvafløb skal skiftes. Samlet Bygningen fremstår i sin helhed ud fra alder og materialevalg i dårlig stand, der er en del udførelsesmæssige og projekterings fejl i byggeriet. Disse fejl medfører store driftsomkostninger til udbedring efter vandskader og skimmelsaneringer. Der er umiddelbart ingen af de renoveringstiltag, der er udført til dags dato, der overordnet har kunnet afhjælpe problematikkerne helt. Fuger i murværket er dårlige og utætte, der mangler isolering i hulmuren, det fugtstandsende lag over soklen er ikke udført korrekt, tagene er uden tagudhæng ved gavlene, der er ikke udført kappilarbrydende lag under terrændækket. Derudover er der ikke omfangsdræn omkring bygningerne. 32

33 1-33 Generelt er der trækgener fra de gamle vinduer. Klimaskærmen er jf. datidens byggeskik isoleret med 75 mm isolering og tagvinduerne er med alm. termoglas med luft. Energimæssigt er dette jf. nutidens byggeskik meget dårligt. Bygningsfysisk set er der en del kuldebroer i facaderne som under normal brugeradfærd vil kunne give problemer med kondens og skimmelsvamp. For at sikre at alle utætheder, kuldebroer og trækgener fjernes anbefales det, at der udføres en udvendig regnskærm med efterisolering på gavlene. På terrændækket skal der etableres en tæt fugtmembran for at sikre, at der ikke træner fugt herfra videre op i gulvkonstruktionen eller indeklimaet. Derudover bør terrændækket isoleres yderligere og soklen bør isoleres udvendigt. Efterisolering af facaden vil ligeledes medføre, at boligerne bliver energimæssigt attraktive, og dette vil ligeledes give en komfortforbedring i gavlboligerne. I øvrige lejligheder anbefales det, at der etableres balanceret ventilation som sikre et indeklima der ikke medfører skimmelvækst på kuldebroer. Tagbelægningen og inddækninger er nedslidte og skal udskiftes. 33

34 RENOVERINGSMODEL 9.1 Renoveringsmodel Ydervægge På gavle nedtages skalmuren og der efterisoleres med 250 mm og der opmures en ny skalmur. Ved sokkel udføres sokkelisolering. Soklen efterisoleres med min. 100 mm. Der udføres en ny kuldebrosafbrudt sokkel til den nye skalmur. Terrændæk Der er 3 muligheder for at løse problematikken med terrændækket: 1. Trægulv optages, og der udlægges en tæt membran på dækket. Herpå lægges isolering og nyt trægulv. 2. Der udføres en dbl. konstruktion hvor der udlægges trykfast kappilarbrydende isolering og udstøbes et nyt betondæk med svalehaleplader. Denne løsning vil kunne udføres med en tykkelse på 180 mm (inkl. 100 mm isolering). Denne løsning skal dog godkendes af myndighederne, idet at denne ikke er jf. BR10 mht. varmeisolering. 3. Det eksisterende betondæk fjernes, og der opbygges et nyt terrændæk med kapillarbrydende lag, isolering og betondæk. Løsning 2 og 3 er fugtteknisk de bedste løsninger. Det anbefales, at løsning 2 udføres da denne vil være den økonomisk mest attraktive. Ved alle løsninger anbefales det, at der etableres dræn omkring bygningerne. Tag Der skal ny tagbelægning på tagene, og der etableres udhæng i gavle. Tagvinduer inkl. lysninger udskiftes og kuldebroer efterisoleres. Installationer Der udføres nye brugsvandsinstallationer og nye afløb og faldstammer. De gamle vandrør under terrændækket afbrydes og der trækkes nye evt. oven på betondækket. Indeklima Der skal etableres balanceret ventilation. Dette udføres via decentrale anlæg i alle boligerne. 34

35 Bilag A Foto 1

36 Foto 1. Dårligt udfyldte fuger 2

37 Foto 2. Afskalninger på mursten. Foto 3. Murpap ligger ca. 25 mm inde i formuren. 3

38 Foto 4. Tegloverligger over vinduer hænger. Foto 5. Dårligt udfyldte fuger 4

39 Foto 6. Overligger udført af hulsten. Foto 7. Trådbindere. 5

40 Foto 8. Hulmur er fyldt med affald. Foto 9. Bo med humlebier. 6

41 Mørtelrester Foto 10. Manglende afskrabning af mørtel. Murpap 2. skiftet 1. skiftet Isoleringsstrimmel under murpap Foto 11. placering af murpap. 7

42 Foto 12. Mos og algevækst på tagfladen. Foto 13. Mange tagplader er udskiftet i tagfladen, specielt omkring tagvinduerne. 8

43 Foto 14. Tagplader ligger tæt på tagvindue. Foto 15. Tagrum. 9

44 Foto 16. Vindskede vrider sig. Foto 17. Udskiftede brugsvandsrør. Kraftig tæring på rør. Isolerede stålrør med kobberfittings. 10

45 Foto 18. Brugsvandsrør indstøbt i betondækket. Kobberrør. 11

46 Foto 19. Brugsvandsrør indstøbt i betondækket. Kobberrør. 12

47 Bilag B Tidligere udførte undersøgelser 1

48 Hillerød 27/11-13 Fugtrapport: Sag. nr.: Skadelidte: Domea Baunebjergvej Humlebæk For: Gjensidige Forsikring A.C. Meyers Vænge København SV Skade nr.: Dansk Bygningskontrol Nordsjælland A/S Høgevej Hillerød Telefon CVR. Nr Side 1

49 Beskrivelse af ejendommen: Ejendommen er et rækkehus i 2 plan på 113 m², der er opført i år Boligen hører under Domea. Skadens omfang: Ejendomsmesteren oplyser at årsagen er: Utæthed på et rør i betonen i bryggerset, og der er kommet ca. 600 m³ ud. Der har været optaget gulv, og affugtet partielt. Der var skimmelvækst, bag et fodpanel i entréen. Måleresultater: Der kunne på væggene i de opfugtede områder registreres optil 88,9 digits, reference målinger viste digits. Målinger under gulvene viste: M1 91,6 % RF ved 21,4 ⁰C. M2 72,9 % RF ved 18,9 ⁰C. M3 90,6 % RF ved 18,8 ⁰C. M4 71,8 % RF ved 17,1 ⁰C. M5 60,2 % RF ved 17,2 ⁰C. Måling under fugtspærren i køkkenet hvor der var hul i gulvet: 100 % RF ved 18,9 ⁰C. Konklusion: Indbo skal tømmes, i hele underetagen af boligen. Kunden bør genhuses. Entréen Væggene skal blotlægges for tapet/væv, jf. tegning. Fodpaneler samt indfatninger fjernes. Der skal bores 6 mm. huller i betonen, for at fastlægge fugtniveauet i betonen. I køkken/alrum, stue samt gaderobe Køkkenet skal nedtages. Fodpanelerne skal fjernes. Væggene skal blotlægges for tapet/væv, jf. tegning. Gulv, strøer, samt fugtspærre skal fjernes jf. tegning. I bryggerset Når indbo er fjernet, skal der laves yderligere målinger. Alle de berørte rum skal støvsuges med hepa-filter, og der skal skimmelsaneres. Dansk Bygningskontrol Nordsjælland A/S Høgevej Hillerød Telefon CVR. Nr Side 2

50 Efter nedrivningen skal der udføres en fugtmåling for yderligere omfang, og der skal igangsættes affugtning. Plantegning Vi håber opgaven er løst på tilfredsstillende måde, og hører gerne fra dem såfremt de har kommentarer hertil. Med venlig hilsen Morten Blomquist Mobil: Dansk Bygningskontrol Nordsjælland A/S Høgevej Hillerød Telefon CVR. Nr Side 3

51 Målemetoder/Instrumenter: Gann-måler: Er en non-destruktiv måler, målingen sker efter måleprincippet for kapacitive elektriske felter. Målefeltet opstår mellem den aktive kugle på instrumentets top og den materialemasse som skal undersøges. Forandringer i det elektriske felt gennem materialet og fugtighed indikeres i digitalenheder. Målingerne bør understøttes af destruktive prøver såfremt konstruktionerne indbygges. Delmhorst J/2000 sc: Er et instrument som bruges til at måle fugtindholdet i træ. Der måles med en elektrisk modstandsmåler. Angivne fugtighedsprocenter i træet skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider ca. 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, samt betingelser for at svampeangreb under udvikling kan forsætte væksten Trotec: Er et instrument som bruges til at måle den relative luftfugtighed samt temperatur(herefter benævnt % RF). Den relative luftfugtighed er et udtryk for den ligevægtsfugt der indstiller sig mellem fugt i materialet samt i den omgivende luft. Måleresultaterne er et udtryk for fugtniveauet på det sted, hvor målingen er foretaget, men ikke nødvendigvis for det generelle fugtniveau over hele overfladen. Dansk Bygningskontrol Nordsjælland A/S Høgevej Hillerød Telefon CVR. Nr Side 4

52 Bygningsdelsbeskrivelse MicroTherm (21.1) Indvendig isolering af ydervæg Hovedgruppe Entreprise (21) Murer Specifikation Omfatter Isolerende kalciumsilikatplader til indvendig isolering Lokalisering Ydervægge Detaljetegning - Forudsætninger Ydervægge er afrensede og fremstår rene og fri for organisk materiale. Ydervægge er oprettede og fremstår plane. Planhedsafvigelse max ±5 mm/1 m retskinne Materialer Kalciumsilikatplader 0,065 W/mK Længde: 1000 mm Bredde: 750 mm Tykkelse: 50 mm Uorganisk klæber som Epasit klæber Uorganisk grunder som Epasit etg Uorganisk spartelmasse som Epasit eti Silikatmaling som KEIM Athenit-Forte Udførelse Udførelse Pladerne grundes og fuldklæbes til eksisterende ydervæg. Pladerne stødes sammen uden lim eller fugemasse i fugerne mellem pladerne. Pladerne opsættes i forbandt med minimum 1/3 plades forskydning Mod gulv og loft afsluttes med fugemasse eller spartelmasse. Efter afhærdning af klæberen fuldspartles pladerne med den tilhørende spartelmasse. Overfladen pletspartles og fuldspartles to gange med mellemslibning. Metodebeskrivelse i henhold til MBK for porebeton kan anvendes. Der malerbehandles med silikatmaling.

53 A C Tolerancer Planhedsafvigelse max ±3 mm/1 m retskinne Forbehold Fremtidig malerbehandling skal være diffusionsåben

54 Danmarks Termografiske Selskab ApS VISUEL DOKUMENTATION Dato Operatør 23/04-14 Ordre nr Biltelefon nr. Steen K. Smith ANALYSE KONKLUSION Sporing af lækage på varmeanlæg iværksat. Lækage sporet frem til hul på rør under/ved dørtrin mellem entre og gæstetoilet. Se foto. Billede nr. 1 Billede nr. 2

55 Danmarks Termografiske Selskab ApS RAPPORT Dato Operatør 23/04-14 Ordre nr Biltelefon nr. Steen K. Smith Maglekildevej Roskilde Telefon: Telefax: Postgiro: CVR-nr.: Opgaveadresse Navn Adresse Post by Baunebjergvej Humlebæk Tlf. privat Tlf. arbejde Lokal nr. Træffetid Forsikringsdata Kunde nr. Selskab Adresse Post by Taksator Skade nr. Tlf. privat Tlf. kontor Lokal nr. Telefax nr. Træffetid Entreprenør Kunde nr. Tlf. 1 Firmanavn Lokal nr. 1 Adresse Tlf. 2 Post by Lokal nr. 2 Kontaktperson Sagsnr Humlebæk VVS Mindevej Espergærde Bo Storgaard Mortensen Telefax nr. Bemærkninger Oprettet Udført Rekvirent 09/ /04-14 Entreprenør Ansvarlig operatør underskrift Den professionelle løsning f. Steen K. Smith Døgnservice Tlf: Tlf: Fyn 5610 Assens Tlf: Medlem af Dansk VVS Teknisk Forening AåS Reg

56 MycoMeter -test for isoleringsmaterialer (Rockwool, glasuld, loftplader) Analyse for skimmelsvamp er udført i henhold til Mycometer s standard procedure for analyse af isoleringsmateriale-prøver. Bygning: Baunebjergvej 281 i Humlebæk Prøvetagningsdato: Prøver taget af: Humlebæk Boligselskab Sagsnr: BMT 4514 Bemærkninger: Prøve nr. Prøvested Mycometer tal isolering A B C 1 Isolering i højre side af loft 96 X 2 Isolering i venstre side af loft 906 X Resultat er per 100 mg materiale prøve. A = Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal isolering 150 B = Niveauet af skimmelsvamp er forhøjet. Værdier kan fås i isolering med meget støv eller i renere/nyere isolering med lidt skimmelvækst 150 < MycoMeter-tal isolering 450 C = Der er massiv vækst af skimmelsvamp i isoleringen. MycoMeter-tal isolering > 450

57 BMT-Notat Humlebæk Boligselskab N Udarbejdet af: Svante Emtoft Skimmelundersøgelse Baggrund I forbindelse med istandsættelse, er der konstateret misfarvning på gavlvægge i lejemålet Teglgårdsvej 372 i Humlebæk. Bygge- og Miljøteknik er på foranledning af Humlebæk Boligforening v. Ralf Antonsen, blevet bedt om at gennemgå huset for fugtrelaterede problemer. Humlebæk Boligselskab har selv udtaget Mycometer-prøver på misfarvede vægge. Der er derfor ikke i BMT regi, udtaget yderligere Mycometer-prøver på vægge i lejemålet. Besigtigelsen blev foretaget den 7. oktober Tilstede ved besigtigelsen var Charlotte Kock samt undertegnede. Observationer Ved besigtigelsen er køkkengulvet delvist fjernet og en ny strøkonstruktion er under opbygning. PE-folie er udlagt løst under strøopbygningen. I overgangen mellem ny og eksisterende folie udtages en Mycometer-prøve på den eksisterende PE-folie i et misfarvet område. Ved køkkenvæg mod entre observeres tydelige fugtrelaterede skjolder i en højde af ca. 30 cm. Misfarvningen skønnes på baggrund af erfaring at være skimmelsvamp. Misfarvningen oplyses at være som følge af utæt vandinstallation. Gavlydervæggen i køkkenet er delvist blotlagt for tapet og maling. Der observeres misfarvning af skimmelsvamp partielt på væggen. Misfarvningen omfatter yderligere en del af den tilstødende indervæg mod stue, i en bredde af ca. 1 meter. I stuen observeres ligeledes partiel misfarvning på gavlydervæg, der på baggrund af erfaring skønnes at være skimmelsvamp. Ved besigtigelsen fjernes tapet i væghjørne mellem gavl og ydervæg, hvor der konstateres yderligere misfarvning af skimmelsvamp. Observationer på førstesalen viser, at gavlvæggen i det store værelse er afrenset for maling og tapet. Der ses partielle områder med misfarvning, der på baggrund af erfaring skønnes at være skimmelsvamp. Skunkrum fremstår efterisoleret og der er opsat PE-folie foran skunklem. 1

58 Der kan ved besigtigelsen umiddelbart ikke konstateres tegn på fugtrelaterede problemer i skunkrum. I det lille værelse fremstår væggen fuldspartlet ved besigtigelsen. Der ses ingen tegn på misfarvning af væggen, selv ved fjernelse af sandspartel observeres ingen tegn på misfarvning. Det blev ved besigtigelsen oplyst, at væggen fremstod uden tapet ved overtagelsen af lejemålet. På badeværelset oplyses, at loftet har været renoveret som følge af kraftig revnedannelse. Observationer i tagrummet viser, efter forholdene, en intakt dampspærre af typen alukraft over badeværelsesloft. Der kan ikke konstateres misfarvning eller yderligere forhold, der kan tyde på fugtrelaterede bygningsproblemer i etageadskillelsen mod badeværelset. Fugtmålinger Bygningsdele er stikprøvevist skannet for fugt med Tramex kapacitetsmåler til relativ bedømmelse af opfugtede områder. Kapacitive fugtmålere er egnet til hurtige, relative undersøgelser, hvor fugtige områder klarlægges, i forhold til områder med lavt fugtindhold. Målingen sker til en dybde til 3 cm. Fugtmåleren Tramex indikerer forhøjet fugt ved visning i det røde felt på fugtmålerens display. Der blev ved besigtigelsen kun målt tørre bygningsdele, hvilket indikerer, at den tidligere opfugtning og årsag til skimmelsvamp skyldes kuldebro med kondens, som følge af høj relativ luftfugtighed på de pågældende bygningsoverflader. Prøvetagning Følgende metode er anvendt til undersøgelse for vækst af skimmelsvamp: Mycometer-test, en patenteret metode, der er baseret på en fluorometrisk påvisning og kvantificering af et enzym i skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i tre kategorier, jf. nedenstående tabel. Kategori Mycometer værdi Tolkning A < 25 Niveauet af skimmelsvamp er ikke højere, end hvad der findes på rene flader i bygninger uden skimmelvækst. B Niveauet af skimmelsvamp er over normalt, men kan skyldes begyndende vækst eller skimmelsporer aflejret i støv C > 450 Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt og skyldes massiv vækst af skimmelsvamp på prøveudtagningsstedet. 2

59 Analyseresultat Test nr. Bygning/ lokale Bygningsdel/mat eriale Mycometer tal Ingen (A) Skimmelforekomst Moderat (B) Massiv (C) Testbemærkning MY01 Køkken PE-folie 76 X Diskussion Mycometer-prøven udtaget på PE-folie i køkkenet, viser moderat skimmelforekomst med 76 enheder. Værdien er i den lave ende af kategori B, skimmelsporer aflejret i støv. Vurdering Vægområder med misfarvning af skimmelsvamp i lejemålet, vurderes primært at være som følge af kondens på kolde ydervægge som følge af massivt murværk uden isolering. Fugtig indeluft kondenserer permanent i vinterhalvåret, som følge af en høj relativ luftfugtighed på kolde bygningsoverflader. Forholdet danner grobund for vækst af skimmelsvamp. Renoveres ydervæggene uden den anbefalede efterisolering, kræves særlig fokus på opvarmning og ventilation af boligen. Vi anbefaler min. 21 C i alle rum samt et luftskifte svarende til 25 m 3 luft per person/time i boligen. På baggrund af Mycometer-prøven udtaget på eksisterende PE-folie udlagt på køkkengulvet vurderer vi, at der ingen skimmelsvampevækst er i det misfarvede prøvetagningsområde. Afhjælpning For at afhjælpe nærværende problemer omkring vækst af skimmelsvamp, bør følgende handlingsplan udføres: Fodpaneler på vægge med skimmelsvamp fjernes og erstattes med nye Tapet fjernes på alle 3 gavlvægge til synlig pudsoverflade Skimmelinficerede områder afrenses, afhængig af arealet anbefaler vi brug af Tørdampmetoden, se bilag Ny malerbehandling foretages med Silikat eller bioridmaling, og efter kontrol af afrensning Vi anbefaler ingen opsætning af hverken glasfilt, glasvæv eller tapet 3

60 løsning af kuldebro: Vi vil anbefale en indvendig efterisolering med kalciumsilikatplader i en tykkelse på min. 60 mm for at bryde kuldebroen. Alternativt kan der anvendes mineralske isoleringsplader som fx YTONG. Mineralske plader kræver dog en overfladebehandling af puds, for at opnå en holdbar trykfast overflade, hvorimod Kalciumsilikatplader kun skal spartles. Bilag: Fotobilag Microclean-metoden MicroTherm-indeklimaplader YTONG- indeklimaplader Orienterende plantegning Ballerup, den 8. november 2013 Svante Emtoft Bygge- og Miljøteknik A/S 4

61 Fotobilag Foto: Køkken. Foto: Køkkenvæg. Mycometer-prøver udtaget af Humlebæk Boligforening. 5

62 Foto: Væg i stue. Foto: Væg i stort værelse på første sal. 6

63 Foto: Fuldspartlet væg i værelse på første sal. Foto: Mycometer-prøve på misfarvet PE-folie. 7

64 BMT-Notat Humlebæk Boligselskab N Udarbejdet af: Svante Emtoft Skimmelundersøgelse Baggrund I forbindelse med forrige notat fra BMT, N , ønskes yderligere undersøgelser af gulve i bygningen, beliggende Teglgårdsvej 372 i Humlebæk. Bygge- og Miljøteknik er rekvireret af Humlebæk Boligforening v. Ralf Antonsen. Besigtigelsen blev foretaget den 13. oktober Tilstede ved besigtigelsen var Charlotte Kock samt undertegnede. Observationer Ved besigtigelsen har boligselskabets tømrer, åbnet gulve i stueplan samt på første sal. Både i køkken og i stue, observeres opfugtede områder på betondækket under den løst udlagte PE-folie. Der lugter muggent under gulvet, der indikerer skimmelsvamp i vækst. Ligeledes observeres misfarvning på bagsiden af trægulvene. Foto: Høj relativ luftfugtighed under PE-folie i køkkenområde. 1

65 Foto: 97 enheder på Gann-måler, indikerer en høj opfugtning af betondæk i stue. På første salen observeres forholdene i orden. Der måles ingen fugt i gulve eller trædele. Der kan ligeledes ikke observeres misfarvning i de åbnede områder, der giver anledning til mistanke om skimmelsvamp. Foto: Helt acceptabelt træfugt i gulvstrø på første sal. 2

66 Prøvetagning Følgende metode er anvendt til undersøgelse for vækst af skimmelsvamp: Mycometer-test, en patenteret metode, der er baseret på en fluorometrisk påvisning og kvantificering af et enzym i skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i tre kategorier, jf. nedenstående tabel. Der blev ved besigtigelsen udtaget fire Mycometer-prøver. To prøver i stuen, en prøve i køkkenet samt en prøve på første salen. Kategori Mycometer værdi Tolkning A < 25 Niveauet af skimmelsvamp er ikke højere, end hvad der findes på rene flader i bygninger uden skimmelvækst. B Niveauet af skimmelsvamp er over normalt, men kan skyldes begyndende vækst eller skimmelsporer aflejret i støv C > 450 Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt og skyldes massiv vækst af skimmelsvamp på prøveudtagningsstedet. Analyseresultat Test nr. Bygning/ lokale Bygningsdel/mat eriale Mycometer tal Ingen (A) Skimmelforekomst Moderat (B) Massiv (C) Testbemærkning MY01 Stue Trægulv 4780 X MY02 Stue Gulvstrø 469 X MY03 Køkken Trægulv 750 X MY04 Værelse Trægulv 12 X Diskussion Mycometer-prøverne udtaget i stueetagen, viser alle massiv vækst af skimmelsvamp. Mycometer-prøve udtaget i værelse på første salen, viser ingen vækst af skimmelsvamp. 3

67 Vurdering Det vurderes, at gulve og trædele i stueetagen er inficeret med skimmelsvamp. Fugt fra terrændækket opfugter gulv og strøer og medfører vækst af skimmelsvamp. Første salen vurderes ikke at have problemer med skimmelsvamp under gulvene. Afhjælpning For at afhjælpe nærværende problemer omkring vækst af skimmelsvamp, bør følgende handlingsplan udføres: Alt inventar flyttes Første salen sektioneres støvtæt fra stueetagen Strøgulv fjernes til blotlagt betondæk i stuetagen Der udføres afrensning efter Tørdampmetoden med 100 % omfang af betondæk Afhængig af betondækkets beskaffenhed, udføres opretning med cementbaseret afretningslag Som fugtspærre fuldsvejses en fugtspærre til betondækket som Icopal Gulvspærre Base 500 P Nyt strøgulv opbygges ovenpå fugtspærren Der bør udføres tilsyn, i forbindelse med etablering af fugtspærre. Bilag: Icopal Gulvspærre Base 500 P Beskrivelse af arbejdets udførsel Ballerup, den 20. november 2013 Svante Emtoft Bygge- og Miljøteknik A/S 4

68 BMT-Beskrivelse Humlebæk Boligselskab N Udarbejdet af: Svante Emtoft Tagpap som fugtspærre på eksisterende terrændæk Eksisterende forhold Sandsynligvis på grund af manglende kapillarbrydende lag under terrændækket er der opstigende fugt i gulvene, i lejemålet Teglgårdsvej 372 i Humlebæk. Som eksisterende fugtspærre er der udlagt en løs PEfolie over betondækket uden tætte samlinger. For at sikre den fremtidige bolig mod opstigende grundfugt, skal der på alle gulve i stueetagen påsvejses en bitumenbaseret membran, som føres op ad vægge og fuges mod asfaltpap over sokkel. Arbejdets omfang Klargøring af overflader herunder optagning af eks. gulve Levering, udlægning og fastgørelse af membran på terrændæk samt op ad vægge bag fodpanel Omfanget fremgår af vedlagte plantegning Materialer Spartelmasse: Membran: Fugemasse: Cementbaseret afretningslag PF 3000 Base 500 P Gulvspærre Olie baseret plastisk fugemasse som Fugemastic 544 fra Dana lim Grundlag TOR-anvisning 23 TOR-anvisning 24 TOR-anvisning 30 1

69 Udførelse Underlaget gennemgås, og det oprettes i nødvendigt omfang, således at overfladerne fremstår uden lunker eller huller, som kan udgøre et problem for membranens tæthed. Dette gælder både for lodrette og vandrette flader. På de nederste mm af væggene afhugges puds, således at membranen kan opbukkes og tætnes mod eksisterende murpap i sokkel. Tørretid for afretningslaget indregnes i tidsplanen før membranen udlægges, hvis afretningen skønnes nødvendigt at etablere. Membranen svejses til underlag med min. 80 mm overlæg. Der lægges vægt på at overlæg er fuldt svejste. Under udførelsen skal der være udluftning af hensyn til arbejdsmiljøet. Indvendige og udvendige hjørner udføres med ekstra tagpap. Membranen svejses til vægoverfladen, så den netop får forbindelse med den blotlagte eksisterende vandrette murpap i vægge. Hvor membranen møder murpap i sokkel fastgøres membranen med fugemasse. Koldklæber, kan ikke anvendes indvendigt på grund af afgasning til indeklimaet. Kvalitetssikring Der udføres egenkontrol med arbejdet. I egenkontrollen skal der som minimum kontrolleres at: Underlaget er jævnt for arbejdets udførelse. Vandret murpap er synlig og uden skader langs alle vægoverflader Vandret murpap overalt har kontakt med den nye membran At overlæg i membran er korrekt udført At hjørner er tætte Fagtilsyn udføres af Bygge- og Miljøteknik A/S i henhold til aftale. Ballerup, den 20. november 2013 Svante Emtoft Bygge- og Miljøteknik A/S 2

BADEVÆRELSER TILSTANDSVURDERING

BADEVÆRELSER TILSTANDSVURDERING Til Domea Dokumenttype Rapport Dato August 2014 Domea afd. 04/06 Baunebjerghuse BADEVÆRELSER TILSTANDSVURDERING 1-2 Revision 01 Dato 2014-08-19 Udarbejdet af MARB Kontrolleret af ABI Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bjarne Jensen 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Kallerupvej 180 4400 Kallundborg Dato: 10-9-2014 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-22262 Matr. nr./ejerlav 5a Kallerup By, Raklev EBAS sagsnr.

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården

Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården 1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG DAGSORDEN Velkomst og valg af dirigent v/vojens Andels-Boligforening Tilstandsvurdering v/rambøll Renoveringsforslag v/rambøll Økonomi, herunder huslejestigning

Læs mere

Titusparken. Undersøgelse af klimaskærm

Titusparken. Undersøgelse af klimaskærm Titusparken Undersøgelse af klimaskærm DOMINIA AS Studiestræde 50 Den 04.01.2010 1554 København V Tlf.: 3343 4500 / fax: 3343 4501 Sag nr. 3442 01 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Søren Elo

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne:

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne: JA-Byggerådgivning TILSTANDSVURDERING Emne: Opførelsesår: Bebygget areal: Bolig areal: Antal etager: Beliggenhed: Ejer/sælger: Besigtigelse: Til stede var: Stuehus til landbrugsej endom t974. 161m2. 16I

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ærøvej 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ærøvej 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 20 Adresse: Ærøvej 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 7400 Herning BBR-nr.: 657-161136-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Side 1 af 13 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Besigtigelsesdato: Onsdag 01-06-2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

231.009 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

231.009 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 29 Adresse: Peblingevej 21 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys

Hillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Formålet med undersøgelserne er at vurdere tagenes tilstand, resterende levetid samt beskrive oplæg til vedligehold eller renovering.

Formålet med undersøgelserne er at vurdere tagenes tilstand, resterende levetid samt beskrive oplæg til vedligehold eller renovering. Hejrevangens Boligselskab c/o Boligkontoret Danmark Holger Danskes Vej 91, 3. sal 2000 Frederiksberg Vedr.: Hejrvangens Boligselskab afd. 5 28. august 2013 I fortsættelse af besigtigelse på ejendommen

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 19 Adresse: Bryggerivej 22 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003934-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold:

I fortsættelse af behageligt møde afholdt den 20. januar 2014 følger de aftalte videre analyser af følgende forhold: Hejrevangens Boligselskab c/o Boligkontoret Danmark Holger Danskes Vej 91, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Projektleder Per Bager Vedr.: Hejrevangens Boligselskab afd. 6 og 5 11. februar 2014 I fortsættelse

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Energimærke. Adresse: Næsbyvænget 001 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Næsbyvænget 001 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Næsbyvænget 001 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-288960-001 Energikonsulent: Anders Llileskov Mortensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Tilstandsregistrering og vedligeholdelsesplan for Tagkonstruktioner mm.

Tilstandsregistrering og vedligeholdelsesplan for Tagkonstruktioner mm. . Bygningsregistering Sags nr.: 6426-001 Tilstandsregistrering og vedligeholdelsesplan for Tagkonstruktioner mm. Dato: 30.03.2012 side 2 af 11 INDHOLD INDLEDNING.... 3 BESIGTIGELSER FORETAGET D. 14. MARTS

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

FØRSYN. Betty Nansens Allé 57-61 03-06-2015 Revideret dato. DOMINIA AS Ved Vesterport 6, 3.sal 1612 København V.

FØRSYN. Betty Nansens Allé 57-61 03-06-2015 Revideret dato. DOMINIA AS Ved Vesterport 6, 3.sal 1612 København V. FØRSYN Betty Nansens Allé 57-61 03-06-2015 Revideret dato DOMINIA AS Ved Vesterport 6, 3.sal 1612 København V. Betty Nansens Alle 57-61 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Forudsætninger for førsynet...

Læs mere

Energirenovering af murede facader. Vejledning forundersøgelser. Parcelhus

Energirenovering af murede facader. Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Energirenovering af murede facader Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Maj måned 2015 Titel: Energirenovering af murede facader Vejledning forundersøgelser. Parcelhus Konceptet er udviklet i projektet

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling 25 172 TO- & TREETAGES ETAGEBOLIGER Arendalsvej 30-102 Opført i 1983 Vurdering af afdeling 25, etageboliger, Arendalsvej 30-102 Afdeling

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

Baunehøjvej 11C, Østby, Skibby Skimmelundersøgelse

Baunehøjvej 11C, Østby, Skibby Skimmelundersøgelse Baunehøjvej 11C, Østby, Skibby Skimmelundersøgelse Sag nr.: R3076-001 21. juli 2009 Baunehøjvej 11C, Østby, Skibby Skimmelundersøgelse R3076-001 1. Baggrund Side 2 Den 30. juni 2009 har Nanna Dahl Pedersen

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19

ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019. Side 1 af 19 ANDELSBOLIGFORENINGEN CENTRUM - TOLDBODEN VEDLIGEHOLDELSESPLAN FOR 2015-2019 Side 1 af 19 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Generelt.. 4 Bygningsdele.. 6 (12) Fundamenter 6 (21) Teglfacader/ ydervægge...

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 19 Adresse: Strandvejen 9 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-007986-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

TILSTANDSVURDERING FUNDER KIRKEVEJ 71 A-B, 8600 SILKEBORG OPGAVEBESKRIVELSE BESIGTIGELSE AF BEBYGGELSE

TILSTANDSVURDERING FUNDER KIRKEVEJ 71 A-B, 8600 SILKEBORG OPGAVEBESKRIVELSE BESIGTIGELSE AF BEBYGGELSE OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Tel: 7021 7240 CVR: DK 70169916 Kontaktperson Torben Sams Byggeøkonom MDB Bygningskonstruktør m.a.k. Mail: tsa@obh-gruppen.dk FUNDER KIRKEVEJ 71 A-B,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere