Generelt om myalgisk encefalopati 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generelt om myalgisk encefalopati 1"

Transkript

1 Generelt om myalgisk encefalopati 1 Af læge Sidsel Kreyberg Oslo, november 2003 Sygdomsbilledet ved myalgisk encefalopati er beskrevet i litteraturen ved hjælp af en række symptomer og tegn og et karakteristisk reaktionsmønster med øget trætbarhed ved fysisk og mental aktivitet og sansebelastninger. Myalgisk encefalopati (ME) betegner en slags hybrid tilstand, som klinisk består af en generel reaktion, der kan udløses af flere typer af ydre provokationer som infektioner, fysiske traumer, kirurgi, fødsel, vacciner, forgiftninger osv., og en specifik reaktion på den udløsende hændelse. Udløsende årsag er ikke altid kendt. Patienten kan have været i kontakt med smitte uden at få en klinisk infektion, eller det kan være flere hændelser i træk uden helt at blive rask mellem sygdomsepisoderne. I enkelte tilfælde optræder et fuldt udviklet sygdomsbillede direkte efter en infektion, men det kan også komme snigende med fuldt udviklet sygdom efter flere uger eller måneder, ofte med forværring ved nye sygdomsepisoder, anstrengelser eller efter genopblussen af samme infektion. Ved snigende sygdomsdebut kan den direkte udløsende årsag være en banal forkølelse, en fysisk anstrengelse eller andre former for stress. Når ME udvikles efter en viral infektion, bruges ofte betegnelsen kronisk/postviralt udmattelsessyndrom eller post viral fatigue syndrome (PVFS). ME kan have alle grader fra starten. Patienten reagerer med varierende grader af intolerance overfor alle typer af provokationer mod den fysiologiske balance (lyd, lys, tyngde, tryk, kulde, varme, visse fødevaretyper, lægemidler, alkohol, infektioner osv.) kombineret med reduceret udholdenhed ved mental og fysisk aktivitet og forlænget restitutionstid. Dette giver varierende grader af nedsat fysisk og mental kapacitet og øget hvilebehov. Hos enkelte er problemer med tankeproces og hukommelse fremtrædende (kognitiv svigt). Sanseintolerance kan i enkelte tilfælde være forbundet med fysisk og mental trætbarhed, uden at der ellers er nævneværdige kognitive problemer. 1 Kronisk Træthedssyndrom bruges i Danmark synonymt med Myalgic Encephalomyelitis/Post Viral Fatigue Syndrome, der klassificeres som en neurologisk tilstand G93.3 (WHO, ICD-10), når diagnosen stilles efter Sundhedsstyrelsens vejledning i EPI Nyt, nr (Holmes et al). På norsk bruges betegnelserne Myalgisk encefalopati eller Kronisk/postviralt utmattelsessyndrom om denne lidelsen mens kronisk tretthetssyndrom tilsvarer det vi i Danmark kalder Kronisk Træthed eller Træthedssyndrom, der klassifieres som psykiatriske lidelser sammen med Neurasteni, F48.

2 Foruden observerbart fysisk og mentalt svigt ved dagligdags aktivitet og belastning, er symptombilledet præget af en følelse af sygelig udmattelse (fatigue), sygdomsfølelse (malaise) eller en følelse af forgiftning og smerter, som kan sidde i hoved, muskler og/eller led, maven, brystet, halsen, øjnene og/eller lymfeknuderne. Ømhed i halsen indleder ofte en dårligere periode. Enkelte plages af vedvarende kvalme. Dette kan være mere dominerende symptomer end følelsen af udmattelse (fatigue). Subjektiv fatigue kan være et forholdsvis sent symptom og kan forsvinde, selvom andre invaliderende symptomer består. Fatigue er derfor ikke et overordnet symptom ved ME og forårsager ikke de andre symptomer. Symptomerne varierer i styrke fra patient til patient og viser et svingende mønster med variation fra dag til dag og inden for en dag. Muskulære symptomer er svaghed, kramper og ryk, sitren og følelsesløshed, skælven og rystelser. Vegetative forstyrrelser kan være hjertebanken, hurtig puls, svedtendens, fordøjelsesbesvær, hyppig vandladning, åndenød, langsom pupilreaktion efter anstrengelser osv. Neurologiske forstyrrelser kan være svimmelhed, vaklen, nedsat øje-hånd koordination og afstandsbedømmelse. Uspecifikke hormonelle forstyrrelser kan ses. Forstyrrede kropsrytmer er almindelige med forandringer i søvnmønster, afføringsmønster og spisemønster. Enkelte får øget infektionstendens. Disse symptomkomplekser kan skyldes en forstyrrelse af den neuro-immuno-hormonelle akse. Mange har humørforandringer/humørsvingninger som til en vis grad følger sygdommens grad af alvor. Enkelte har også neuropsykiatriske symptomer, der udløses af pludselige sansestimuli som en høj lyd, bevægelser i synsfeltet eller fysiske belastninger. Der kan være grådanfald eller raseriudbrud. Forvirring kan opleves ved opvågning, særlig hos børn. Sådanne symptomer må ikke forveksles med psykiske følgetilstande af ME. Der skal kun lidt til at udløse angst. Mange får også en sorgreaktion, som ikke må forveksles med depression. Der ses en vis individuel variation med hensyn til hvilke typer af stimuli, der er mest invaliderende og hvilke symptomer, der er mest fremtrædende. Under sygdommens forløb kan dette forandre sig. Tilstanden kan forværres, og nye symptomer kommer til. Dette sker især ved mere alvorlige tilbagefald. Alt fra mindre tilbagefald til mere alvorlige tilbagefald kan udløses af nye infektioner eller andre provokationer som en anstrengelse, udredning, håndtering, spinalpunktur, funktionstestning, psykisk stress, økonomiske problemer eller ved et lidt for højt aktivitetsniveau en tid. Hvis patienten ikke får restitueret sig efter en belastning før en ny belastning, udvikles et slags "overtræningssyndrom" ved særdeles lavt energiforbrugsniveau. 2

3 ME har hos de fleste en iboende tendens til langsom bedring over tid, forudsat at patienten skærmes tilstrækkelig mod unødige belastninger og får tid i restitutionsfasen til at genoprette den fysiologiske balance. Dette tager længere tid ved ME end hos friske. Dette fordrer, at patienten skærmes og tilføres tilstrækkelig hjælp, så man undgår at udløse ny symptomøgning. Det er vigtigt både for lægen, patienten selv og nære pårørende at være opmærksomme på at reaktionen med symptomøgning og øget trætbarhed/svigt med efterfølgende forlænget restitutionstid kan komme pludseligt og kan komme forsinket med timer eller dage efter en provokation, og dette kan være vanskeligt at beregne på forhånd. Dette er erfaringer, som patienten må notere sig og tage hensyn til. Patienten kan have vanskeligt ved at formidle til andre, og det kan være vanskelig for andre at forstå, hvordan sygdommen virker begrænsende både i forhold til almindelig livsudfoldelse og på muligheden for at tage vare på sig selv og andre. Begrænsningerne ved ME fejltolkes ofte som personlighedsforstyrrelser, vrangvilje, dovenskab eller manglende motivation, og andre forledes let til at forsøge på at stimulere eller presse patienten til aktivitet og deltagelse. De, som er sammen med patienten vil gerne opmuntre og underholde, hvilket kan forårsage frustration og symptomøgning, øget trætbarhed/svigt og øget hvilebehov. Med tiden lærer pårørende at tage hensyn til patientens reaktionsmønster og beskyldes da ofte for at virke sygeliggørende. Ved ME er evnen til at tage imod indtryk forstyrret, sådan at personlig livsudfoldelse og vitalitet er ramt. Sanseoplevelser bliver ofte unaturlig stærke. Patienten bliver hurtigt mættet med sanseindtryk, og fortsat stimulering giver fysisk ubehag, eventuelt smerter, en følelse af at være langt borte fra egen krop og af at noget er alvorlig galt. ME er kendetegnet ved at patienten ikke bedres ved mental stimulering og heller ikke kan trænes fysisk. Forsigtig afledning fra symptomerne kan være gunstig i korte perioder. Patienten kan til en vis grad undertrykke symptomerne, og dette kan stå på en tid, hvis patienten er presset eller ekstra motiveret. Der kommer da før eller senere altid en reaktion med ny symptomøgning, forøgende trætbarhed/svigt og forlænget hvilebehov. Patienten må lære at "stoppe mens legen er god", og andre i patientens omgivelser må respektere patientens begrænsninger. Foruden hjælp og aflastning skal patienten have anledning til at udfolde sig inden for sine grænser. Eftersom disse grænser varierer, må man til enhver tid lægge mærke til patientens 3

4 reaktionsmønster og lære af dette. Sygdommen viser ofte store svingninger til at begynde med, men har en tendens til stabilisering med tiden. Hvilket funktionsniveau, der kan opnås på lang sigt, er meget forskelligt. For de fleste handler det om at kunne deltage mest muligt i sit eget liv og have en vis valgfrihed og mulighed for at påvirke sin egen situation i hverdagen. ME er en vanskelig tilstand både for den, der rammes og vanskelig at håndtere for andre. En grundlæggende forståelse af sygdommens begrænsninger er en forudsætning både med hensyn til mestring og håndtering. Udover en sådan forståelse kræves der ingen specielle kvalifikationer for at tage hånd om en, der har ME. Den som påtager sig denne opgave, må have evne og vilje til at observere patienten i længere tid, lytte til det, patienten selv siger og tage hensyn til de erfaringer, der gøres i forhold til det, patienten til enhver tid kan tåle uden forværring af symptomer, forøgende trætbarhed/svigt og forlænget hvilebehov. Ofte har nære pårørende denne opgave, og de kan trænge til vejledning og støtte, eventuelt aflastning. Det er krævende at tage hånd om en, der har ME, fordi det er en langvarig tilstand som fordrer et stadig nærvær, og situationen byder på stor usikkerhed. Patienten må følges op medicinsk med tanke på anden samtidig eller tilstødende sygdom, eventuelt med støtte af ernæringsfysiolog, ergoterapeut og fysioterapeut. Eventuelt gives tilbud om psykologisk støtteterapi/familierådgivning fra en, der forstår sygdommens natur. Alt, hvad der kan belaste patienten, inklusive udredning, funktionstest og behandling, må planlægges med hensyntagen til, hvad patienten tåler af fysisk og mental belastning til daglig. Der må også tages hensyn til, at patienten har øget følsomhed for lægemidler. Patienten er særlig sårbar overfor nye situationer, nye ansigter, meget snak, spørgsmål og svar, valgsituationer, overraskelser, omstillinger, flytninger og håndtering og har lavere kapacitet i uvante omgivelser. ME har en spontan tendens til at bedres med tiden forudsat, at patienten skærmes og aflastes tilstrækkeligt fra tidligst muligt i sygdomsforløbet. Dette kan patienten til en vis grad selv styre ved at lægge pauser ind, sådan at kroppen får tid til at restituere sig efter måltider, toiletbesøg, samtale, påklædning eller en hvilken som helst anden aktivitet. Dette kan være vanskeligt eller umulig for en, der bor alene eller må klare sig selv eller for den, der har omsorgsopgaver. Patienten skal så vidt, det er muligt undgå at gå til grænsen af sin ydeevne. Det er at foretrække, at aktive perioder deles op med hvilepauser imellem. Det er erfaringen, at det kan 4

5 være gunstigt at veksle mellem fysisk og mental aktivitet. Det anbefales, at patienten forhåndsindstiller et minutur og tager regelmæssige pauser. Foruden sociale ydelser og hjælpemidler kræves tilførsel af almindelige menneskelige resurser. Tilstanden indebærer behov for assistance til daglige behov som indkøb, madlavning, rengøring, oprydning og eventuelt til personlig hygiejne. Uden denne hjælp må patienten ofte presse sig selv, og risikoen for tilbagefald øges. Ved ME er der altid fare for tilbagefald ved overforbrug af kræfter i længere tid eller ved nye enkeltbelastninger. Ved tilbagefald kan nye symptomer komme til, og sygdommen kan blive mere alvorlig end tidligere. Det kan tage måneder og år, før det igen vender til det bedre. Det er derfor en fornuftig forholdsregel for patienten selv, for familien og for hele samfundet, til enhver tid at satse på at bevare de resurser patienten har. Dette sker gennem aktiv tilførsel af hjælp og aflastning for patienten og ved at skærme denne mod unødige sansebelastninger. Af hensyn til den mentale helse er der også et behov for tilrettelæggelse af så megen normalitet, som patienten kan tåle. ME er ofte langvarig, og patienten mister store dele af sin livsudfoldelse uddannelses- og arbejdsmæssigt, socialt, økonomisk og personligt. Dette kan der til en vis grad kompenseres for. Tilrettelæggelse må imidlertid ikke forveksles med stimulering. Der skal kun lidt til at gå på tværs af behovet for ro og hvile. Hele problematikken er præget af behov for en finjusteret balancegang, der til enhver tid tager hensyn til svingningerne i sygdomsbilledet. Man må tage hensyn til, at denne sygdom også influerer nære pårørende og forsøge at reducere skadevirkningerne for disse gennem fornuftig tilførsel af praktisk hjælp og aflastning. Ved alvorlig sygdom kan svigt i evnen til at fuldføre en tankerække og en slags ubevist tilpasning til situationen føre til, at selve ideen om at bede om hjælp går tabt. Dette kan kun afhjælpes ved, at nogen tilbyder hjælp. I alvorlige tilfælde handler det om uopfordret at tilbyde mad, sørge for at patienten holder varmen osv. - i det hele taget er til stede og er opmærksom på patientens grundlæggende behov. Ofte kan patienten også have brug for hjælp til at forstå årsagen til symptomer, der tilsyneladende kommer helt uprovokeret. De kan skyldes processer knyttet til fordøjelsen eller hormonapparatet, som patienten ikke har oversigt over, eller mental aktivitet, der bliver for engagerende, støjkilder patienten ikke er opmærksom på (for eksempel vibrationslyd fra elektriske apparater), bevægelser i synsfeltet, svingninger i temperatur osv. Symptomøgning kan også skyldes tung fordøjelig kost dagen i forvejen, omslag i vejret osv. 5

6 Lægemidler, som virker på centralnervesystemet må eventuelt afprøves forsigtigt med brøkdele af normale doser til at begynde med, med langsom optrapning til en dosering, der eventuelt giver effekt. Hvis det kommer tegn til bivirkninger uden at det er kommet effekt, må medikamentet opgives. Smertestillende lægemidler må kun gives som supplement ved anden aflastende behandling/hvile. Akupunktur kan give smertelindring og generel afspænding. Symptomerne kan være kontinuerligt til stede i alvorlige tilfælde og øger ved den mindste anstrengelse. I moderate og lettere tilfælde kommer symptomerne i bølger. Patienten må ligge meget ned på grund af tap af fysisk udholdenhed og styrke. Det kan være vanskeligt at sidde længe ad gangen og at gøre noget med hænderne, som at spise med kniv og gaffel eller skrive på maskine. Ved adækvat aflastning og hvile aftager symptomerne i løbet af dagen. Patienten må da undgå at lave for meget om aftenen. Nye symptombølger kan da udløses i løbet af natten eller næste dag. Symptomøgning kan som sagt komme forsinket med timer og dage. Enhver reel bedring ved ME er langsom. Der kan i heldige tilfælde komme en gradvis symptomopløsning med tilnærmelsesvis fuld funktionsdygtighed. En sådan symptomopløsning tager sjældent mindre end et halvt til et år. Betydeligt tilbagefald kan derimod erfaringsmæssig fremprovokeres i løbet af timer, kan indlede et langvarigt nedadgående forløb og kan være meget vanskeligt at vende. Bedring sker spontant ved ME. I disse perioder kan patienten føle sig optimistisk, og dette kan medføre en for hurtig øgning i aktivitetsniveauet med tilbageslag og tilbagefald til følge. Patienten må instrueres i at være forsigtig og disciplineret med hensyn til optrapning af aktivitetsniveauet i perioder med bedring. En øgning af aktivitetsniveauet må kun ske i små trin - minutter hellere end timer - og ikke oftere end hver anden til tredje dag. Når der er symptombølger, må patienten holde sig helt i ro og helst ligge ned, men hviler ikke. Patienten kæmper med symptomerne og kan ikke slappe af. Det er derfor afgørende, at de, der har ME hviler sig op i symptompauserne i stedet for at skulle forsøge at indhente alt det forsømte. Dette kan være vanskeligt at godtage både for patienten selv og andre. Blandt læger forveksles ME/Postviralt udmattelsessyndrom ofte med Kronisk træthed eller Træthedssyndrom, der angives at være en form for motivationssvigt eller træthed forbundet med en psykiatrisk grundtilstand (F48). Denne tilstand helbredes ikke ved hvile, hedder det. Ved ME eller Postviralt Træthedssyndrom er hvile i skærmede omgivelser helt nødvendigt for 6

7 at undgå at vedligeholde sygdommen og gøre patienten dårligere. Det er farligt at negligere symptomerne. Myalgisk encefalopati betegnede oprindeligt den epidemiske form af dette sygdomsbillede. Det blev oprindeligt beskrevet som en infektionsudløst tilstand, uden at udløsende agens blev identificeret. Inkubationstid og sygdomsdebut havde store lighedstræk med paralytisk polio og - som det senere har vist sig - andre tarmvirusinfektioner. Dette kan være transformerede virus fra dyr eller andre varianter, som ikke er kendt tidligere og som derfor ikke identificeres ved rutineundersøgelser i laboratoriet. De første beskrivelser fra epidemierne fremhæver prodromal (indledningsvis) øm hals, udslet, brændende smerter i en eller flere ekstremiteter (lemmer), neurologiske forstyrrelser med sensibilitetsforstyrrelser, der forandrer sig over tid, muskulære symptomer og forstyrrelser som kunne tilbageføres til en ukendt sygdomsproces i hypothalamus. Hypothalamus har en overordnet funktion i hjernen med hensyn til at integrere indkommende signaler og sende kommandoer videre til udøvende organer. Dette kan forklare, hvorfor sensoriske symptomer dominerer, mens der kun er lidt at finde af strukturelle forandringer i udøvende organer. Det man finder, er nedsat udholdenhed, eventuelt funktionsforstyrrelser ved belastninger. Funktionstestning kan imidlertid være skadelig i sig selv og frarådes så længe, man kan få adækvat information ved observation og ved at lytte til sygehistorien og pårørendes observationer. En medicinsk udredning i laboratoriet giver ikke diagnosen. Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorien og genkendelse af det kliniske billede. De, som får ME, lærer at mestre sygdommen ved at tage hensyn til sygdommens begrænsninger, men tvinges ofte til at gå ud over deres grænser, fordi de får for lidt hjælp, eller ikke får hjælp på egne præmisser. En vigtig del af udredningen ved mistanke om ME bliver derfor at finde ud af, i hvilken grad symptomerne aftager ved adækvat hjælp og aflastning i skærmede omgivelser. Oversat af sygehjælper Vivian Hvenegaard, med godkendelse af forfatteren. Sidsel Kreyberg 7

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Myalgisk Encefalopati - ME

Myalgisk Encefalopati - ME Post Viral Fatigue Syndrome/Benign Myalgisk Encephalomyelitis eller Myalgisk Encefalopati - ME En kort indføring Overlæge Sidsel Kreyberg Ullevål Universitetssygehus Juni 2002 s.e.kreyberg@medisin.uio.no

Læs mere

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Stress, sygdom og sygefravær

Stress, sygdom og sygefravær Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling

Læs mere

Veje til at mestre langvarige smerter

Veje til at mestre langvarige smerter Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.

Læs mere

Behandling. Symptomer på hjernerystelse kan. En hjernerystelse opstår ved, at

Behandling. Symptomer på hjernerystelse kan. En hjernerystelse opstår ved, at HJERNERYSTELSE, PISKESMÆLD OG HOVEDTRAUMER BEHANDLING - FORHOLDSREGLER OG HVORDAN I de sidste 12 år har jeg behandlet disse skader. I denne ar tikel vil jeg uddybe hvad du skal være opmærksom på Hvorfor

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Vigtigt viden om dine kropsreaktioner

Vigtigt viden om dine kropsreaktioner Vigtigt viden om dine kropsreaktioner - når du afgifter dit underliv fri af svamp (og resten af din krop) Når du afgifter og rydder op i din krop kan der komme mange forskellige reaktioner. Det er ikke

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Dysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Dysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Skive - det er rent liv

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade.  Skive - det er rent liv Hjernetræthed Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Nøglen til fremgang og succes er at respektere din hjernetræthed i tide. Forstå, erkend og accepter hjernetræthed Du kan ikke

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

ØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvor mange af jer har haft berøring med stress?

Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Stress & Motion Hvor mange af jer har haft berøring med stress? Igennem: Et nært familiemedlems stressbelastning? En kollega, der har været sygemeldt? Eller har du selv oplevet at være sygemeldt grundet

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere