Behandling af et fransk dødsbo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af et fransk dødsbo"

Transkript

1 Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes nationalitet. Både selve processen ved et dødsboskifte og arvereglerne er meget anerledes i Frankrig end i Danmark. Nærværende artikel har til formål at gøre opmærksom på disse forskelle, så man som dansker bosiddende i Frankrig er bekendt med reglerne og kan forbedre den arveretlige situation for sine arvinger. I Danmark iværksættes bobehandling automatisk af Skifteretten, som får besked om dødsfaldet via Folkeregistret. I Frankrig findes ingen Skifteret og arvingerne skal derfor selv tage initiativ til at iværksætte bobehandlingen ved at tage kontakt til en fransk notar. Er der konflikt mellem arvingerne vil de ofte have hver deres notar/advokat, men kun én notar kan være ansvarlig for boets behandling. Hvis en konflikt ikke kan løses ved forhandling mellem parternes notarer/advokater, må man gå rettens vej. Retssager i Frankrig er dog ekstremt langsommelige og omkostningstunge og bør derfor så vidt muligt undgås. Et fransk bo behandles som udgangspunkt ud fra de oplysninger, som arvingerne giver notaren. Det medfører en stor risiko for at nogle aktiver bliver glemt og dermed ikke behandlet i boet. Derfor bør man sikre sig at alle ens formueoplysninger er samlet ét sted, så man ikke risikerer at arvingerne får færdigbehandlet boet, hvorefter der så pludselig dukker en hidtil ukendt konto op, som ikke kan frigives til arvingerne før hele boet er genbehandlet. Eftersom en fransk notar ikke umiddelbart kan slå op i et personregister og finde afdødes slægtninge, og slet ikke hvis afdøde var af udenlandsk nationalitet, ses desværre til tider eksempler på at der iværksættes bobehandling i Frankrig uden at notaren har fået fuldstændige 1

2 oplysninger om afdødes slægtninge i udlandet. Derfor bør man i sit testamente opremse alle ens livsarvinger eller andre nærmeste slægtninge med angivelse af deres cpr-nummer eller som minimum fødselsdato og senest kendte adresse, så man er sikker på at ingen af ens arvinger bliver forbigået under bobehandlingen i Frankrig. Boopgørelse Notaren får skiftefuldmagt fra arvingerne til at indhente oplysninger om afdødes aktiver og passiver. På denne baggrund udarbejdes boopgørelsen, som skal indsendes til det franske skattevæsen, som derefter opkræver arveafgiften. Boopgørelsen skal indsendes senest seks måneder efter dødsfaldet, hvis afdøde var fast bosiddende i Frankrig, og arveafgiften skal betales umiddelbart efter skattevæsnet har bekræftet beløbet. Afgiften forhøjes med 0,40 % pr. måned, hvis fristen for indsendelse af boopgørelsen overskrides, og med 10 % hvis den indsendes mere end et år efter dødsfaldet. Hvis myndighederne anmoder om indsendelse af boopgørelsen, har man en 90 dages frist, og overskrides denne frist forhøjes arveafgiften med 40 %. Man kan undlade at indgive boopgørelse, hvis afdødes aktiver ikke overstiger og afdøde kun efterlader sig en ægtefælle eller børn. Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller børn er grænsen En afgørende forskel på et dansk og et fransk dødsbo er at boet i Frankrig opgøres pr. dødsdagen. Derfor betragtes arvingerne som ejere af afdødes aktiver pr. denne dag. Alle udgifter til vedligeholdelse af fast ejendom, betaling af ejendomsskatter mv. skal derfor afholdes af arvingerne allerede fra dødsdagen. Eftersom boet opgøres pr. dødsdagen opstår der ikke en juridisk person kaldet Boet efter X, og det er derfor heller ikke muligt at trække udgifter til boets behandling fra på boopgørelsen, og dermed opnå fradrag i arveafgiften, som man ellers gør i et dansk dødsbo. Kun begravelsesudgifter kan trækkes fra med et fast beløb på 1.500, medmindre arvingerne er enige om et andet beløb. Først når en arving eller en notar orienterer banken om dødsfaldet, bliver afdødes konti spærret. Man kan derfor risikere at der hæves eller indsættes penge i en periode efter 2

3 dødsfaldet. Derfor bør man snarest muligt orientere banken om dødsfaldet og samtidigt sikre sig at regninger kan betales fra en anden konto indtil afdødes midler er frigivet. Er kontoen registreret alene i afdødes navn eller med begge ægtefæller som kontohavere, dvs. Hr. og Fru X, så spærres kontoen indtil det kan dokumenteres at boet er afsluttet og arveafgifterne er betalt. Dog kan man anvende kontomidlerne til betaling af arveafgifterne, hvis arvingerne er enige herom. Er kontoen registreret med Hr. eller Fru X som kontohavere, så spærres kontoen imidlertid ikke. Ejede afdøde fast ejendom skal der udarbejdes et nyt skøde, således at arvingerne kan disponere over ejendommen. Udgifterne til skødets udarbejdelse og tinglysning afhænger af ejendommens værdi. Arveafgifter Når afdøde var bosiddende i Frankrig skal der betales franske arveafgifter, uanset om arvingerne er bosiddende i Danmark eller i Frankrig. Arvinger, der er bosiddende i Danmark, skal ikke tillige betale dansk arveafgift af arven fra Frankrig. Det omvendte er dog ikke tilfældet, idet en person bosiddende i Frankrig, som arver en person, der var bosiddende i Danmark, skal betale både dansk og fransk arveafgift. Hvis afdøde var bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, indgår alle afdødes aktiver i det franske bo, uanset om der er tale om løsøre eller fast ejendom i eller udenfor Frankrig. Hvis afdøde således har sommerhus i Danmark, så skal dette sommerhus indgå i det franske skifte, dvs. ejendommen skal fremgå af den franske boopgørelse og der skal betales fransk arveafgift heraf. Kun i ganske særlige tilfælde er det muligt at henvise skiftet af den danske ejendom til Danmark. Henvisning skal i så fald ske via Justitsministeriet, som bl.a. stiller krav om dokumentation for at ejendommen ikke vil blive skiftet i Frankrig, og at alle arvinger er enige om at skiftet henvises til en dansk skifteret. Selvom ejendommen henvises til skifte i 3

4 Danmark, så skal fordeling ske efter franske arveregler, medmindre særlige forhold er gældende. Det betyder blandt andet at den efterlevende ægtefælle ikke som udgangspunkt kan sidde i udskiftet bo med den danske ejendom, selvom den skiftes i Danmark, da uskiftet bo ikke kendes i fransk ret. Hvis den danske ejendom er skiftet i Frankrig, så skal der under alle omstændigheder ske en tinglysning af de nye ejerforhold i Danmark, så arvingerne kan råde over den. Samtidigt skal der ske anmeldelse til Skifteretten ved Københavns Byret, som opkræver evt. dansk boafgift af den danske ejendom. Der gives dog fradrag i den danske afgift for den eventuelle franske afgift, der er betalt af den pågældende danske ejendom. I Frankrig er der ligesom i Danmark ingen arveafgifter mellem ægtefæller. Den 16. august 2012 blev der vedtaget en ny fransk finanslov, og som følge heraf ændredes arveafgifterne for børn i Frankrig, idet det afgiftsfri bundfradrag blev nedsat fra Euro til Euro pr. barn pr. dødsbo. Den arv, der overstiger dette beløb skal der betales arveafgift af efter følgende skema: Indtil % Mellem og % Mellem og % Mellem og % Mellem og % Mellem og % Over % Det afgiftsfri bundfradrag er Euro pr. person for søskende, og der skal betales 35 % i arveafgift af det beløb, der overstiger bundfradraget indtil Euro. Arv derover skal der betales 45 % arveafgift af. 4

5 Afdødes samlever og andre personer, der ikke er beslægtet med afdøde, fx afdødes ægtefælles børn, har kun et bundfradrag på Euro pr. person, og der skal betales 60 % arveafgift af den arv, der overstiger bundfradraget. Arvens fordeling Efter fransk ret arver ægtefællen som udgangspunkt kun en fjerdedel, mens afdødes børn arver resten til lige deling. Til sammenligning udgør ægtefællens legale arvelod halvdelen i dansk ret. I Danmark har ægtefællen desuden ret til at sidde i uskiftet bo, såfremt der kun er fælles børn. Uskiftet bo findes imidlertid ikke i Frankrig, og ægtefællen er derfor som udgangspunkt tvunget til at skifte med afdødes børn. Er der imidlertid kun fællesbørn, kan den efterlevende ægtefælle dog efter fransk ret vælge brugsret ( usufruit ) til hele afdødes formue i stedet for en fjerdedel i fuld ejendomsret ( pleine propriété ), hvorefter børnene så er indehavere af den såkaldte nøgne ejendomsret ( nue-propriété ). Der skiftes således fortsat med børnene, men ægtefællen stilles bedre end udgangspunktet. Når der skal disponeres over en fast ejendom, hvor den efterlevende ægtefælle er brugsretshaver og børnene ejer den nøgne ejendomsret, vil det kræve samtykke fra alle børn, idet de er tinglyste medejere af ejendommen, når de ejer den nøgne ejendomsret. Børnene vil også få del i provenu ved et salg. Værdien af brugsretten og den nøgne ejendomsret afhænger af brugsretshaverens alder: Brugsretshaverens alder Værdi af brugsret Under 21 år 90 % år 80 % år 70 % år 60 % år 50 % år 40 % år 30 % år 20 % Over 91 år 10 % 5

6 Mulige arveretlige løsninger Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres forbedringer i forhold til fransk rets udgangspunkt. Ægtefællens arv kan fx forhøjes ved et fransk testamente. Testationskompetencen afhænger af antallet af børn og afhænger af om der er fælles- og/eller særbørn. Har testator fx et særbarn kan ægtefællens arv forøges fra en fjerdedel til halvdelen i fuld ejendomsret, eller der kan kombineres med en fjerdedel i fuld ejendomsret og tre fjerdedele som brugsret eller alt som brugsret. Har testator tre eller flere særbørn kan ægtefællens arv kun forøges fra en fjerdedel i fuld ejendomsret til yderligere tre fjerdele brugsret eller alt som brugsret. Et dansk testamente kan i princippet også få virkning i Frankrig, men kun så længe dets indhold ikke strider mod fransk ret. Det kan medføre lange konflikter i et dødsbo, hvis der foreligger et dansk testamente, som ikke er foreneligt med fransk ret, og nogle af arvingerne er bedre stillet efter det ene retssystem end det andet. Det må derfor anbefales at oprette et fransk testamente og/eller foretage yderligere franske dispositioner, og så undlade at behandle franske aktiver i det danske testamente. Den franske fordelsægtepagt Længstlevende ægtefælles situation kan væsentligt forbedres ved oprettelse af en såkaldt fransk fordelsægtepagt, hvorved ægtefællernes formueforhold ændres til det franske universelle formuefællesskab ( communauté universelle ). Ægtepagten kan omfatte alle ægtefællernes aktiver, hvis de er fast bosiddende i Frankrig. Som konsekvens af det universelle fælleseje hæfter ægtefællerne for hinandens gæld, hvilket de ikke ellers gør, hvis de har almindeligt dansk formuefællesskab pga. det danske princip om særråden og særhæften. Eftersom ægtefællerne ved oprettelse af fordelsægtepagten får fælles kreditorer, kan de aftale i ægtepagten at den længstlevende ægtefælle overtager hele fællesboet uden et skifte. Denne klausul kaldes på fransk clause d attribution intégrale de la communauté universelle au conjoint surviviant. Det universelle formuefællesskab kombineret med klausulen betegnes under ét som en fordelsægtepagt. 6

7 Hvis den førstafdøde ægtefælle efterlader sig særbørn, forringes deres retsstilling, når der ikke sker skifte af boet efter førstafdøde, og de ikke er tvangsarvinger til længstlevende ægtefælle. Derfor kan førstafdødes særbørn protestere mod fordelsægtepagten og forlange deres tvangsarv udbetalt. Derfor må det anbefales at man træffer andre foranstaltninger i en situation, hvor den ene eller begge ægtefæller efterlader sig særbørn. Køb af fast ejendom via et SCI-selskab Erhvervelse af fast ejendom i selskabsform kan i visse tilfælde have arveretlige fordele. Det er dog generelt ikke tilrådeligt at lade et dansk aktie- eller anpartsselskab købe fransk ejendom til ferieboligformål, da aktionærer med indflydelse på selskabet vil blive hårdt beskattet efter dansk ret. Køber flere familier eller to ugifte samlevende en ejendom sammen, eller har et ægtepar særbørn, er det derimod ofte en god idé at eje den franske ejendom via et fransk ejendomsinteressentskab, et Société Civile Immobilière (også kaldet et SCI-selskab). Derved kan man lettere administrere ejerskabet vha. flertalsbeslutninger og man kan mere enkelt overdrage andelene senere. SCI-andele anses som løsøre efter fransk ret, og hvis andelshaverne er fast bosiddende i Danmark, vil de således i en dødsbosituation blive behandlet efter danske arveregler. Det er derfor en skifteretlig fordel at eje en ejendom via et SCI-selskab, idet man derved i et dansk testamente kan træffe bestemmelse om hvem der skal arve. Afgiftsmæssigt vil de franske regler dog komme i spil uanset hvad. Derfor er det fortsat vigtigt at have for øje, at arv til en samlever eller et stedbarn udløser en arveafgift på 60 % i Frankrig. Ejerskab via et SCI-selskab kræver selskabsoprettelse og er derfor noget dyrere end et personligt køb, men på længere sigt kan det vise sig at være en stor fordel både praktisk og økonomisk. Det er dog altid en konkret vurdering, om SCI-selskabet er tilrådeligt. Er man fast bosiddende i Frankrig kan et SCI-selskab også have fordele især for ugifte samlevende. I Frankrig er der ikke nogen fordelagtige afgiftsregler for ugifte samlevende. Der findes dog en fransk samlivskontrakt (PACS), som man skal være bosat i Frankrig for at kunne indgå. Selv hvis man lader oprette testamente til fordel for samleveren, vil et dødsfald udløse en fransk arveafgift på 60 %, medmindre man har indgået en PACS. Et SCI-selskab, 7

8 hvor der oprettes krydsende brugsret kan anbefales for ugifte samlevende. Krydsende brugsret betyder at andelshaverne overdrager brugsretten til deres andele til hinanden. De kommer således hver til at eje brugsret til den andens andele og nøgen ejendomsret til egne andele. Når en af parterne dør, bortfalder afdødes brugsrettigheder, og den efterlevende vil herefter eje halvdelen af ejendommen med fuld ejendomsret samtidig med, at han/hun bevarer brugsretten over afdødes halvdel uden at betale afgifter. Afdødes livsarvinger arver derved kun den nøgne ejendomsret til afdødes andele i selskabet. Livsforsikring En yderligere mulighed for at hjælpe den længstlevende til en økonomisk bedre livssituation kan være at oprette en livsforsikring ( assurance vie ), der går udenom boet og beskattes lempeligere. Samme model kan anvendes, hvis man ønsker at tilgodese stedbørn, som også betaler den meget høje arveafgift på 60 % i Frankrig. --- o --- Har De spørgsmål eller kommentarer til ovenstående er De velkommen til at kontakte: Ann-Sofie Kold Christensen Advokat Avocat-conseil auprès de l Ambassade de France au Danemark Advokatfirmaet Havneholmen 25, København V Tlf.: Mail: København, den 26. februar

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler. Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Dødsboer med aktiver i udlandet

Dødsboer med aktiver i udlandet - 1 Dødsboer med aktiver i udlandet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere danskere end tidligere har formue ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Det kan give problemer ved dødsfald,

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Dødsboskifte April 2016

Dødsboskifte April 2016 Dødsboskifte April 2016 Indholdsfortegnelse Når der sker et dødsfald i familien, melder der sig mange spørgsmål om, hvordan dødsboet behandles. I denne folder har vi nogle gode råd om dødsbobehandling.

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld

Arvingers forpligtelser for afdødes gæld - 1 Arvingers forpligtelser for afdødes gæld Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Dagspressen har i denne uge beskæftiget sig med arvingernes hæftelse for afdødes gæld, hvor et dødsbo viser sig

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Société Civile Immobilière SCI-selskabet - det franske ejendomsinteressentskab

Société Civile Immobilière SCI-selskabet - det franske ejendomsinteressentskab Société Civile Immobilière SCI-selskabet - det franske ejendomsinteressentskab Société Civile Immobilière forkortet SCI er en fransk selskabstype, i hvilken deltagerne ejer og driver en fast ejendom i

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte I LANDBRUGET til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte At blive enke eller enkemand rejser en række vigtige spørgsmål Vores liv består af forskellige livsfaser, som hver

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald Ved dødsfald Få et overblik over situationen efter et dødsfald Indhold Nogle ord om denne folder Nogle ord om denne folder 3 Forløbet med skifteretten 4 Hos advokaten 5 Hvilke oplysninger er nødvendige?

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE?

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du kommer godt ud på den anden side. KOM GODT VIDERE Har du mistet en af dine nærmeste, vil der sikkert hurtigt melde sig en række spørgsmål:

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer 1 Skifte af dødsboer Skifte af dødsboer Information til arvinger 2013 Skifte af dødsboer 2 Indhold Generelt 3 Formålet med denne vejledning 3 Bobestyrerboer 3 Privatskiftede boer 3 Hvor lang tid tager

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold 4 5 7 10 13 13 14 Hvorfor skal man oprette et? Hvad siger arveloven? Hvor stor er boafgiften? Hvordan opretter man et? Hvis t skal ændres Hvad koster det at få

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Ægtepagt 17 Arveklasserne 6 Livsforsikring og pensionsordninger 18 Gaver mellem ægtefæller 18 Gaver til børn, børnebørn, forældre

Læs mere

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer

FOR LIVET EN GAVE. En arv gør en vigtig forskel for mennesker med psykiske sygdomme og problemer EN GAVE HKH Kronprinsessen er protektor for PsykiatriFonden FOR LIVET Det er PsykiatriFondens vision, at fysisk og psykisk sygdom bliver accepteret på lige fod, og at man kan tale åbent om psykiske problemer

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?

ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? Arv og testamente Hvordan og hvorfor? Alvorlig sygdom kalder på mange tanker, også om, hvad der skal ske med dine kære. Derfor kan det give ro i sindet, hvis du i

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer Information til arvinger om skifte af dødsboer indhold Generelt 3 Den sikrende og afklarende fase 5 Den udførende fase 9 Den afsluttende fase 10 Boer, hvor der er en

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR - 1 06.11.2015-10 (20150303) Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR Af advokat (L) Bodil Christiansen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

1. Skatteprocent. Skattepligtig fortjeneste. 2. Ejertidsfradrag

1. Skatteprocent. Skattepligtig fortjeneste. 2. Ejertidsfradrag Fransk kapitalvindingsskat ved salg af feriebolig I Frankrig skal man betale kapitalvindingsskat ( taxe sur la plus-value ), når man sælger sin feriebolig ( résidence secondaire ) og salgsprisen overstiger

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Privat skifte og bobestyrerbehandling

Privat skifte og bobestyrerbehandling - 1 Privat skifte og bobestyrerbehandling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De færreste mennesker kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. To centrale

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Arv og begunstigelsesregler

Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelse 2016 Udbetaling af forsikringen Begunstigelsesbestemmelser Arveregler og testamente Boafgiftsregler Udbetaling af forsikringen Roller på en forsikring Forsikringstager

Læs mere