Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transkript

1 KvægInfo nr.: 1618 Dato: Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper kombineret med automatisk mælkefodring er en rationelt, men for at sikre et godt samspil mellem kalve og automat er det nødvendigt at løse de problemer der er pga. konkurrence om adgang til drikkestationen. Antallet at kalve om én drikkestation er af stor betydning. I grupper med 24 kalve var der betydelig mere konkurrence om adgang til drikkestationen i end i små grupper med 12 kalve. I store grupper er der også en højere risiko for luftvejslidelser. Konkurrencen om drikkestationen er også påvirket af hvor længe den enkelte kalv optager drikkestationen. Kalve på lav mælkemængde havde betydeligt flere forgæves besøg i automaten end kalve på høj mælkemængde, fordi kalve på lav mælkemængde mange gange i døgnet gik ind i drikkestationen for at se om de kan få mælk der. En anden faktor, der påvirker hvor meget tid den enkelte kalv optager drikkestationen, er antallet af mælkeportioner. Kalve, der fik en mælkemængde på ca. 6 liter i fire portioner i forhold til otte portioner optog drikkestationen i kortere tid af døgnet, fordi kalve, uanset hvor meget mælk de får ad gangen, skal have tilfredsstillet deres suttemotivation ved hver mælkeportion. Det bedste samspil mellem kalv og automat sikres ved at tildele kalvene en forholdsvis høj mælkemængde i portioner á 1,5-2 liter og ved at holde antallet af kalve i en gruppe med én drikkestation lavt (10-12 kalve). Opstaldning af kalve i grupper er udbredt i store besætninger og automatisk mælkefodring er et godt bud på en rationel mælkefodringsmetode til kalve i grupper. Et problem ved automatisk mælkefodring er dog, at der er konkurrence om adgang til drikkestationen. For at undersøge betydningen af denne konkurrence og for at undersøge hvordan konkurrencen kan minimeres, er der ved Danmarks JordbrugsForskning gennemført en række forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). Antallet af kalve per drikkestation Automatisk mælkefodring sker ved at kalvene går ind i en drikkestation, hvor de får mælk via en sut. I drikkestationen identificeres kalvene vha. transpondere og derved sikres, at den enkelte kalv får sin mælkeration. Kalvene kan ikke stjæle mælk fra hinanden, men de konkurrerer om adgang til drikkestationen. I et forsøg undersøgte vi virkningen af antallet af kalve om én drikkestation. Dette forsøg viste, at der var betydelig mere konkurrence om drikkestationen i store grupper med 24 kalve med én drikkestation end i små grupper med 12 kalve med én drikkestation (Jensen, 2004). Kalvene i de store grupper blev forstyrret i 50 % af den tid de var i drikkestationen, mens kalvene i de små grupper kun blev forstyrret i 10 % af den tid de var stationen. Forstyrrelse under mælkeoptagelse bestod i, at andre kalve skubbede, masede eller stangede den kalv, der stod i drikkestationen. Ligeledes var der mere ventetid ved stationen (21 vs. 6 min pr. kalv pr. dag) og flere fortrængninger fra drikkestationen (2,5 vs. 1,4 gange pr. kalv pr. dag) i de store grupper end i de små grupper. Den øgede konkurrence om adgang til drikkestationen bevirkede, at kalvene i de store grupper øgede drikkehastigheden (fra 0,3 til 0,4 liter pr. min). Når vi på KFC registrerer kalvenes besøg i stationen, så registrerer vi samtidig hvilken type af besøg, der er tale om. Vi skelner mellem (1) besøg med adgang til mælk, hvor kalven drikker, (2) besøg med mælk, hvor kalven sutter på den tomme sut efter mælkeoptagelse, og endelig (3) forgæves besøg. I de store grupper brugte kalvene kortere tid på at drikke mælken og de opholdt sig derfor i kortere tid i stationen på døgnbasis (Figur 1). De var imidlertid mindre tilbøjelige til at besøge stationen udenfor deres normale aktivitetsperioder og derfor var der større konkurrence i de store hold i deres normale aktivtetsperiode. En svensk undersøgelse har vist, at en gruppestørrelse på ca. 10 kalve medfører en lavere risiko for luftvejsinfektioner (Svensson et al., 2003). Ligeledes har en svensk undersøgelse vist, at kalve i grupper á otte med én mælkeautomat havde 40 procent lavere risiko for luftvejslidelser og 40 gram højere daglig tilvækst end kalve i grupper á 16 kalve med én mælkeautomat (Svensson og Liberg, 2006). Derfor vil en gruppestørrelse på kalve give lavere konkurrence og bedre produktion, samt mindske risikoen for sygdom.

2 Mælkemængde Vi har gennemført to forsøg vedr. virkningen af mælkemængde på kalvenes brug af mælkeautomater. Disse forsøg viste, at kalve på lav mælkemængde optager drikkestationen i længere tid på døgnbasis end kalve på høj mælkemængde (Jensen og Holm, 2003; Jensen, 2006). Det virker umiddelbart ulogisk, at kalve på en lav mælkemængde bruger længere tid i stationen, men det har en god forklaring. Mælkeautomater sættes typisk op, således at kalven får sin ration fordelt på et vist antal portioner med et vist minimum tidsinterval imellem de enkelte portioner. Når kalven har drukket sin daglige ration, eller inden det minimale tidsinterval mellem portioner er gået, kan den ingen mælk få, når den besøger stationen. Dette betegnes et forgæves besøg. Forsøget viste, at kalve, der fik tildelt en lav mælkemængde (5 liter per dag), brugte langt mere tid på forgæves besøg i stationen end kalve på høj mælkemængde (8 liter per dag). Kalvene på lav mælkemængde var sultne og gik derfor mange gange i døgnet ind i drikkestationen for at se, om de kunne få mælk og de optog drikkestationen 51 min per dag mod 42 min per dag for kalve på høj mælkemængde. Heraf var de 30 min per dag forgæves besøg for kalve på lav mælkemængde mod 14 min per dag for kalve på høj mælkemængde (Jensen, 2005). Halvdelen af den tid, kalvene på lav mælkemængde optog drikkestationen, var således forgæves besøg (Figur 2). De mange forgæves besøg udgør et problem, fordi de reducerer kapaciteten af stationen, og en lav mælkemængde kan betyde mere konkurrence om stationen med det samme antal kalve per station, og dermed kan en lav mælkemængde bevirke, at stationen blokeres for kalve med ret til mælk.

3 Antal mælkeportioner Antallet af mælkeportioner er også vigtigt (Jensen, 2004). Kalve som fik deres ration (6 liter pr. døgn) i fire portioner frem for otte portioner optog drikkestationen i kortere tid af døgnet. Forklaringen på dette resultat er, at uanset hvor meget mælk kalven får ad gangen, så stimuleres suttemotivationen lige meget hver gang (Jensen, 2003). Grunden til at kalvene optager drikkestationen i længere tid pr. døgn, når de får den samme mælkeration fordelt på otte portioner frem for fire, er, at de skal have tilfredsstillet deres suttemotivation ved hver mælkeportion (Figur 3). Det optimale antal mælkeportioner er naturligvis afhængigt af mælkemængden, men det er hensigtsmæssigt at tildele kalvene ca. 1,5-2 liter per portion. Det er vigtigt for kalvenes velfærd, at de kan få tilfredsstillet deres suttemotivation i forbindelse med mælkeoptagelse, men der er ingen grund til at stimulere suttemotivationen uforholdsmæssigt mange gange.

4 Gradvis fravænning Når mælkefodringsautomater anvendes, er det oplagt at reducere mælkemængden gradvist ved fravænning, og i et forsøg blev virkningen af mælkemængde og antal måltider undersøgt under gradvis fravænning over to uger. Efter én uge, hvor mælkemængden var trappet ned til det halve, var der imidlertid ingen væsentlige virkninger af hverken mælkemængde eller af antal måltider på hvor lang tid kalvene optog drikkestationen, men 60% af tiden i drikkestationen udgjordes af forgæves besøg for alle kalve (Jensen, 2006). Dette resultat understøtter, at de forgæves besøg er et tegn på, at kalvene prøver at få mere mælk. Alder ved indsættelse i gruppen Det er ofte nødvendigt at hjælpe kalvene til drikkestationen i forbindelse med indsættelse i en gruppe med mælkeautomat. Et forsøg med 18 kalve per drikkestation viste, at det specielt var nødvendigt at hjælpe, hvis kalvene blev indsat tidligt. Kriteriet for at kalvene behøvede hjælp var, at de havde drukket mindre end halvdelen af deres daglige ration. Kalvene i dette forsøg blev indsat enten ved seks eller ved 14 dages alder og gennem den første uge efter indsættelse i gruppen med mælkeautomater var der betydeligt flere af de yngste kalve, der ikke formåede at drikke deres daglige ration (6 liter/dag), medmindre fodermesteren hjalp dem ind i drikkestationen (Tabel 1). Resultatet tyder på, at de seks dage gamle kalve havde problemer med at konkurrere om adgang til mælkeautomaten. Opskriften på et godt samspil mellem kalv og automat En høj belægning af drikkestationen medførte problemer med konkurrence. Både en lav mælkemængde og et højt antal mælkeportioner øgede den tid kalvene optog drikkestationen, hvilket alt andet lige også vil øge konkurrencen om drikkestationen. Derfor sikres succes med mælkefodringsautomater bedst ved at tildele kalvene en forholdsvis høj mælkemængde i portioner á 1,5-2 liter og ved at holde antallet af kalve i en gruppe med én drikkestation lavt (10-12 kalve). Referencer Jensen, M.B The effects of feeding method, milk allowance and social factors on milk feeding behaviour and cross-sucking in group housed dairy calves. Appl. Anim. Behav. Sci., 80: Jensen, M.B. and L. Holm The effect of milk flow rate and milk allowance on feeding related behaviour in dairy calves fed by computer-controlled milk feeders. Appl. Anim. Behav. Sci. 82: Jensen, M.B., Computer-controlled milk feeding of dairy calves: The effects of number of calves per feeder and number of milk portions on use of feeder and social behavior. J. Dairy Sci. 87: Jensen, M.B Computer-controlled milk feeding of group-housed calves, the effect of milk allowance and weaning type. J. Dairy Sci. 89: Svensson, C. og Liberg, P The effect of group size on health and growth rate of Swedish dairy calves in pens with automatic milk feeders. Prev. Vet. Med. (Under trykning) Svensson, C., Lundborg, K., Emanuelson, U., Olsson, S.O., Morbidity in Swedish dairy calves from birth to 90 days of age and individual calf-level risk factors for infectious diseases. Prev. Vet. Med. 58:

5 Svensson, C. Sundhed og tilvækst hos gruppeholdte kalve med automatisk mælkeudfodring Effekt af gruppestørrelse. Transponderstyrede mælkeautomater til kalve -kapaciteten udnyttes bedre ved tildeling af høj mælkemængde. Omtale på KFC s hjemmeside september 2005 Konkurrence ved transponderstyrede mælkefodringsautomater. Omtale på KFC s hjemmeside april 2004 Adfærd hos spædkalve i grupper med transponderstyret mælkefodring. Omtale på KFC s hjemmeside februar 2002 KvægInfo nr.: 1618 Dansk Kvæg