Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Bedømmelseskomiteens betænkning.

Transkript

1 Parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde Kvæsthusselskabet Bedømmelseskomiteens betænkning Maj 2012 Den lave sol lyste paa de hvide huse paa Sct. Annæ Plads. Jeg saa dem pludseligt mere tydeligt end nogen sinde. Og jeg tænkte: det er i ét billede det København, som jeg forlader. Steen Eiler Rasmussen, 1963

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Konkurrencedeltagerne Bedømmelseskomité Bedømmelseskriterier og Proces BEDØMMELSESKOMITÉENS INDSTILLING Generelt Indstilling HOLD SCHØNHERR Bedømmelseskomitéens betragtninger og vurderinger HOLD ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE Bedømmelseskomitéens betragtninger og vurderinger MARIANNE LEVINSEN LANDSKAB Bedømmelseskomitéens betragtninger og vurderinger BILAG side 2/24

3 1 INDLEDNING Ønsket om at forskønne Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Strandstræderne er opstået i forbindelse med Kvæsthusprojektet, som Realdania/Kvæsthusselskabet og Kulturministeriet/Det Kongelige Teater gennemfører i et fælles samarbejde. Projektet omfatter et underjordisk parkeringsanlæg med op til 500 p-pladser samt en ny plads omkring Skuespilhuset og på Kvæsthusmolen Kvæsthusprojektet blev muligt at gennemføre, da borgerrepræsentationen den 10. juni 2009 besluttede, at der kunne etableres parkering under Kvæsthusmolen. Borgerrepræsentationen besluttede imidlertid samtidig at reducere den omkringliggende parkering tilsvarende. Dermed opstod muligheden for at forbedre forholdene i Sankt Annæområdet for bylivet, forstået bredt som ophold, lokale aktiviteter, fodgængere og cyklister og samtidig sikre en arkitektonisk, bylivsmæssig og trafikal sammenhæng i Sankt Annæ og Kvæsthusområdet, hvor den nye destination på Kvæsthusmolen er indtænkt. Denne mulighed søges realiseret gennem et samarbejde mellem Realdania/Kvæsthusselskabet og Københavns Kommune. Det i foråret 2012 gennemførte parallelopdrag om fornyelsen af Sankt Annæ Plads, Strandstræderne og Kvæsthusgade er første fase i dette samarbejde. Anden fase vil være, at udarbejde et prissat dispositionsforslag for området i efteråret Parallelopdraget er forankret i Kvæsthusselskabet, som i samarbejde med Københavns Kommune har indbudt tre tværfaglige rådgiverhold til parallelopdraget vedrørende udarbejdelse af illustrerede bylivsprogrammer for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde. Formålet med parallelopdraget er gennem en åben proces at skabe det bedst mulige grundlag for det videre arbejde med udviklingen af en prissat dispositionsplan. Dette dokument er Bedømmelseskomiteens betænkning og udpeger det rådgiverhold, som bedømmelseskomiteen samlet set vurderer, har løst den stillede opgave bedst, herunder har demonstreret den bedste forståelse for processens betydning for at skabe et godt resultat. Det valgte rådgiverhold vil efterfølgende, i samarbejde med opdragsgiver og Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S, skulle deltage i udarbejdelsen af et prissat dispositionsforslag for Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Strandstræderne. Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S er i forvejen totalrådgiver på Kvæsthusprojektet. Parallelopdragets krav til udarbejdelsen af de illustrerede bylivsprogrammer, og dermed rammerne for bedømmelseskomiteens udvælgelse af den bedste opgavebesvarelse, er detaljeret formuleret i Program for parallelopdrag for Byliv på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde (i det videre kaldet Program eller Programmet), hvilket der henvises til. Programmet er udarbejdet i nært samarbejde mellem Kvæsthusselskabet og Københavns Kommune. Som det bl.a. fremgår af Programmet har det været en vigtig præmis for parallelopdragets gennemførelse, at forslagsstillerne udvikler de illustrerede bylivsprogrammer i en åben og konstruktiv dialog/proces mellem forslagsstillerne, borgerne, opponenter, faglige rådgivere, Københavns Kommune og Kvæsthusselskabet som opdragsgiver. Derfor har der i forløbet været afholdt to offentlige møder, hvor borgernes forventninger til arbejdet med Sankt side 3/24

4 Annæområdet har kunnet pejles af de tre hold og der har været tilknyttet tre uafhængige opponenter, alle med en særlig ekspertise i byliv, men med hver sin fagprofessionelle baggrund. Endvidere har der været tilknyttet fire faglige rådgivere, der har kunnet bidrage med ekspertviden inden for de fagdiscipliner, der især har været i spil i opgaven. Det er bedømmelseskomiteens vurdering, at det udpegede rådgiverhold har givet det bedste bud på rammerne for det fremtidige byliv på Sankt Annæområdet, og at disse rammer samtidigt er understøttet af en robust hovedstruktur, der afspejler en god forståelse og respekt for områdets klassiske byrum og stedets historie. Parallelopdragets hovedformål ses dermed løst, og der er skabt et godt grundlag for den videre disponeringsog designproces, som nu indledes. 1.1 Konkurrencedeltagerne Bedømmelseskomiteens betænkning er udarbejdet på grundlag af de modtagne forslag fra følgende inviterede rådgiverhold: Hold Schønherr (holdleder), bistået af: Rambøll (Trafik og Klima) Maria Fabricius Hansen (dr. Phil og lektor i Kunsthistorie) Hold Kristine Jensens Tegnestue (holdleder), bistået af: Grontmij (Trafik og Klima) Peter Thule Kristensen (arkitekt ph.d. og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole) Marina Bergen Jensen (professor og specialist på LAR-området) Hold Marianne Levinsen Landskab (holdleder), bistået af: Niras A/S (Trafik og Klima) Mette Winkelman (billedkunstner) Lise Gamst (konsulent indenfor dialogbaserede processer) Ovennævnte rådgiverhold blev udvalgt efter en prækvalificeringsproces, hvor i alt 6 rådgiverhold blev opfordret til at indgive begrundet ansøgning om deltagelse i parallelopdraget. side 4/24

5 1.2 Bedømmelseskomité Bedømmelseskomitéen har foretaget den endelige bedømmelse af de indkomne forslag og dermed valgt det rådgiverhold, der deltager i det videre arbejde med dispositionsplanen. Af Programmet fremgår det endvidere, at der i det videre arbejde er mulighed for frit at tilføre og indarbejde tiltag og gode idéer fra alle besvarelserne. Bedømmelseskomiteen er sammensat som følger: Formand Mette Lis Andersen, direktør (Realdania By) Lars Autrup, projektleder (Realdania Filantropi) Jakob Cold, administrationschef (Realdania By) Simon Kjær Hansen, centerchef (Københavns Kommune, Center for Bydesign) Niels Tørsløv, centerchef (Københavns Kommune, Center for Trafik) Jon Pape, centerchef (Københavns Kommune, Center for Park og Natur) Direktøren for Kvæsthusselskabet, Ole Bach, har deltaget i bedømmelseskomitèens møder. Følgende opponenter har bistået styregruppen ved bedømmelsen: Henrik Reeh (særlig kompetence vedr. landskabsanalyse og arkitekturfilosofi m.m.) Lisbeth Westergaard (særlig kompetence vedr. byliv og landskabsarkitektur) Erik Skibssted Hey (særlig kompetence vedr. byliv) Følgende faglige Rådgivere har bistået styregruppen ved bedømmelsen: Jesper Dahl, Områdechef (Københavns Kommune, Center for Bydesign) Lene Tranberg, arkitekt MAA (Lundgaard og Tranberg) Peter Stanley Andersen, trafikkonsulent (Via Trafik) Hans Peter Svendler, direktør (Realdania) Følgende ressourcepersoner har bistået styregruppen: Petra Hækkerup, projektassistent (Kvæsthusselskabet) Sanne Maj Andersen, arkitekt (Københavns Kommune, Center for Bydesign) Jannike Axlev, landskabsarkitekt (Københavns Kommune, Center for Park og Natur) Jens Christian Højgaard, trafikplanlægger (Københavns Kommune, Center for Trafik) Jan Rasmussen, Miljøinspektør (Københavns Kommune, Center for Park og Natur) Som proceskonsulent: Gert M. Thorsøe, Bygherrerådgiver & Partner (emcon a/s) side 5/24

6 1.3 Bedømmelseskriterier og Proces Bedømmelseskriterier De nærmere betingelser for den stillede opgave og den tilhørende bedømmelse fremgår af Programmets afsnit 7. Betingelser, hvilket der henvises til. Fra nævnte Betingelser fremhæves følgende bedømmelseskriterier, som grundlag for bedømmelseskomiteens valg: De indbudte rådgiverhold bedømmes ud fra hvor overbevisende opgavebesvarelsen er løst i forhold til vision og mål for byrummenes samt opdragsgivers krav og ønsker til besvarelsen. Herudover vil rådgiverholdene blive bedømt ud fra, om de hver især bidrager med at udvikle ideer i dialog med opdragsgiver, øvrige deltagere, borgere og interessenter. Samt ud fra om de indbudte rådgiverhold kan håndtere processen og loyalt og åbent diskutere egne samt øvrige rådgiverholds ideer. Den åbne proces Programmet for parallelopdraget blev udsendt til de indbudte rådgiverhold den 26. januar 2012, og den 20. marts 2012 afleverede de tre udvalgte rådgiverhold deres endelige forslag til bedømmelse. Som nævnt har det været en vigtig præmis for gennemførelsen af parallelopdraget, at udviklingen af forslagene er sket i en åben proces, hvor borgere og interessenter har haft mulighed for at komme i dialog med opdragsgiver og de indbudte rådgiverhold. Der har undervejs været afholdt to workshops for naboer, borgere og andre interesserede. Begge møder har været planlagt, så der var mulighed for diskussion og debat mellem mødedeltagere, rådgiverhold og opdragsgiver. Begge workshops har været velbesøgte. På første workshop den 29. februar 2012 præsenterede de tre rådgiverhold deres foreløbige tanker til det fremtidige byliv i Sankt Annæområdet. Billederne er fra den første workshop, hvor mange borgere bidrog til en god dialog. Foto: Søren Svendsen På anden workshop den 29. marts 2012 præsenterede de tre rådgiverhold deres endelige forslag til fremtidens byliv i Sankt Annæområdet. Borgerne kommenterede forslagene, således at deres vurderinger kunne indgå i bedømmelseskomitèens arbejde. Ved begge møder har der været workshopelementer, hvor rådgiverholdene og mødedeltagerne har kunnet diskutere forslagene konkret og direkte. Derudover har der side 6/24

7 været plenumdebat og mulighed for at aflevere yderligere kommentarer og ideer skriftligt til opdragsgiver og rådgiverhold. Ved begge workshops har naboer og øvrige interessenter deltaget særdeles konstruktivt og positivt i arbejdet. I den åbne dialog har der været en procesmæssig fokus på, at fastholde dialogen på kernen i parallelopdraget nemlig de illustrerede bylivsbetragtninger frem for en fokusering på de mere designorienterede illustrationer og elementer. Der har selvsagt været mange kommentarer til netop de designorienterede illustrationer, men det er opdragsgivers indtryk at dialogen samlet har givet et klart billede af borgernes holdning til det fremtidige byliv i Sankt Annæområdet. Som nævnt på de to workshops skal der først i den videre programmering og projektmæssige bearbejdning arbejdes mere konkret med design og udtryk. Kommentarerne har generelt været præget af, at en stor del af naboerne/borgerne er optaget af at bevare pladsen og pladsens karakter, som de kender den. Bedømmelseskomiteens evaluering af det åbne procesforløb Som en del af workshoppen den 29. marts 2012 udfyldte en meget stor del af de fremmødte borgere et særligt evalueringsark. Bedømmelseskomiteen har via disse tilbagemeldinger - og via egen deltagelse i forløbet - med stor glæde noteret sig de mange og helt gennemgående positive tilbagemeldinger på den gennemførte åbne proces samt informationsflowet. Bedømmelseskomiteen har også noteret sig de mange gode og personlige input til de bylivsmæssige betragtninger, men selvfølgelig også de mere designorienterede ønsker og synspunkter. Mange borgere og interessenter i øvrigt, har omtalt Sankt Annæ Pladsområdet med en særlig varme/kærlighed, og et gennemgående tema har været ønsket om, at bevare Sankt Annæområdets særlige kvaliteter, egenart og historiske perspektiv i en nænsom udvikling mod områdets nye rammer. Bedømmelseskomiteen vil tilsikre, at de mange gode synspunkter og holdninger indgår i de videre overvejelser og prioriteringer vedrørende programmeringen og disponeringen af Sankt Annæområdet. Bedømmelsen af de modtagne forslag Bedømmelseskomiteen har med tre møder i perioden fra den 20. marts 2012 til den 30. april 2012, foretaget bedømmelse af de modtagne besvarelser samt rådgiverholdenes håndtering af det åbne procesforløb. Bedømmelsen er sket med særlig bistand fra de tilknyttede opponenter, faglige rådgivere og ressourcepersoner, som på hver deres måde, og med hver deres faglige udgangspunkt og speciale(r), har medvirket til en meget kvalificeret gennemgang af de modtagne forslag og den tilhørende proces. Opponenterne har haft særlig fokus på rådgiverholdenes forslag til byliv, og har desuden haft en særlig observerende rolle i forbindelse med de afholdte workshops. Dette med henblik på, at vurdere rådgiverholdenes håndtering af de procesmæssige udfordringer, side 7/24

8 herunder deres evne til at facilitere de afholdte workshops, deres evne til at opsamle, bearbejde input og kritik samt deres evne til at præsentere og formidle forslag mv. Opponenterne fremhæver ikke entydigt et samlet bedste forslag, da opponenterne peger på hver sit hold, som bedste egnet til at bidrage til det videre arbejde med dispositionsplanen. De faglige rådgivere, som har vurderet besvarelserne ud fra forskellige fagvinkler som byliv, hovedstruktur, trafik og håndtering af regnvand/skybrud, peger derimod alle på Schønherr, som det hold, der har giver den bedste besvarelse vedr. de pågældende fagområder. Der henvises til opponenternes skriftlige indlæg, vedlagt som bilag A, B og C. side 8/24

9 2 BEDØMMELSESKOMITÉENS INDSTILLING 2.1 Generelt Parallelopdraget har haft til hovedformål at fokusere på det fremtidige byliv og der er samtidigt lagt vægt på, at det ønskede byliv understøttes af et overordnet hovedgreb og en struktur, der sikrer den nødvendige trafikafvikling og afledning af vand - især i forbindelse med skybrud. Besvarelserne viser forskellige tilgange både til bylivets omfang og karakter, men også til understøttende rumlige hovedgreb, trafikstrukturer og vandafledningsprincipper. Samtidig viste processen et klart ønske fra borgernes side om især at bygge videre på områdets nuværende kvaliteter. Alle forslag har arbejdet med bylivet, men de afleverede forslag er forskellige i deres tilgang til bylivsbetragtningerne og deres programmatiske niveau. Kristine Jensens forslag er meget overordnet, nærmest konceptuelt i tilgangen til bylivet. Omvendt er Marianne Levinsens et indlevet projekt, der sine steder bliver meget konkret. Schønherrs forslag er meget konsekvent holdt på det programmatiske niveau med særligt afsæt i bylivsbetragtningerne. Forslagene har alle forholdt sig til de tre forskellige byrum: Kvæsthusgade, Strandstræderne og Sankt Annæ Plads. De tre forslag er grundlæggende enige i, hvordan de ser bylivet udvikle sig i hhv. Kvæsthusgade og Strandstræderne. I Kvæsthusgade lægges der vægt på transitfunktionen med gode forhold for cyklister og fodgængere. I Strandstræderne er alle tre forslag enige om at foreslå sivegadeløsninger med belægning fra facade til facade, der faciliterer café- og handelsliv på fodgængernes præmisser. De tre forslag adskiller sig primært i deres forslag til bylivsudviklingen på Sankt Annæ Plads, og giver hver deres bud på løsninger af pladsens grundlæggende udfordringer/dilemmaer: Solforholdene, aktive og mere passive stueetager, mulighederne for passage og mulighederne for at skabe liv, der fungerer i et stort byrum. 2.2 Indstilling På baggrund af de modtagne rådgiverholds opgavebesvarelser og den gennemførte proces udpeger bedømmelseskomiteen enstemmigt, at det videre arbejde med dispositionsplanen for området sker i et samarbejde med: Hold Schønherr (holdleder), bistået af: Rambøll (Trafik og Klima) Maria Fabricius Hansen (dr. Phil og lektor i Kunsthistorie) Bedømmelseskomiteen vurderer, at Hold Schønherrs klare og præcise tilgang til bylivsbetragtninger samt rådgiverholdets tilhørende forslag til struktur for byrummene, trafikken og vandet samlet set bedst imødekommer programmets vision og krav. Hold Schønherrs forslag vurderes desuden at have en god robusthed i forhold til den videre projektmæssige bearbejdning af Sankt Annæområdet. side 9/24

10 Hold Schønherr har desuden demonstreret en god procesmæssig forståelse og kommunikationsevne i forbindelse med den åbne proces, og har tydeligt i udviklingen af forslaget forholdt sig til input fra borgerne og andre interessenter. Hold Schønherrs tilgang til bylivets karakter og placering i området skaber sammen med den understøttende rumlige forskellighed mellem middelalderbysidens byrum og det klassiske byrum på Sankt Annæ Plads med det grønne midterareal og vejarealer på begge sider, et overordnet greb, der respekterer og understøtter byrummenes eksisterende kvaliteter og områdets historie. Dette hovedgreb lægges til grund for det videre arbejde med dispositionsforslaget. Bedømmelseskomiteens vurderinger og betragtninger er nærmere begrundet nedenfor samt i de efterfølgende afsnit 3, 4 og 5. Bedømmelseskomitéens sammenfatning af Hold Schønherrs besvarelse Hovedgrebet bygger på en klar analyse og en velargumenteret idé, som tager bevidst stilling til karakteren af bylivet i konkurrenceområdet og nuancerer dette i relation til det omgivende byområde. Analysen fører til, at Sankt Annæområdets stille og rolige hverdagsliv skal fastholdes og understøttes som både en kontrast og et supplement til det aktive byliv i Nyhavn og i fremtiden også på Kvæsthusmolen. Fodgængere og cyklister får bedre og mere attraktive rammer. Viderefortolkningen af det eksisterende bylivs kvaliteter udtrykkes fint i arbejdstitlen Plads til promenade, passage og pauser, og den foreslåede hovedstruktur for byrummene samt for trafik og vand indbygges i og udledes af denne tilgang. Bylivet på Sankt Annæ Plads intensiveres fra vest mod øst fra pause og promenade, til leg og ophold centralt på pladsen, og endelig til passage i området omkring Toldbodgade og Kvæsthusmolen. Midt på aksen aktiveres der rum for leg og ophold, som understøttes af vandelementer og udseservering på den folkelige side. Mulighederne for ophold og udeservering udnyttes desuden i området foran Scandic Front, med mulighed for at nyde udsigten til havnebassinet og havneløbet. Bylivsaktiviteterne intensiveres ned mod Kvæsthusmolen. Projektets fokus på fodgængere, som særligt bidrager til en levende by og et mangfoldigt byliv, er fint illustreret i en analyse af områdets potentialer for promenade, passage og pauser. Bylivsbetragtningerne understøttes af valg af hovedstruktur, trafikløsning og afledningsprincip for regnvand, og forslaget samler dermed op på alle temaer på baggrund af en god analyse og en god og synlig indarbejdelse af bidrag fra den åbne proces. side 10/24

11 Forslaget præsenterer, som det eneste, en fin analyse af alle tre principielle tværsnit på Sankt Annæ Plads, og argumenterer overbevisende for at fastholde ramblaløsningen (den nuværende hovedstruktur) frem for boulevardløsningen eller det asymmetriske snit. Forslaget bygger således videre på det eksisterende byrumsprofil og den eksisterende hovedstruktur på Sankt Annæ Plads, men forstærker hovedstrukturen ved bl.a., at forlænge det grønne tema ned til Kvæsthusmolen. Forslaget er lidt uklart i forhold til cykeltrafikken, i det der både vises en løsning med og uden cykelsti. Koblingspunkterne til Sankt Annæ Plads virker også delvist uafklarede ikke mindst i området ved nedkørslen til P-anlægget. Disse mangler synes dog ikke at dække over svære problemstillinger, men at fokus er lagt på at belyse andre ting i et forslag, der helt overvejende holder sig på det ønskede programmatiske niveau. Den foreslåede hovedstruktur for trafikløsning er generelt god og karakteriseret ved enkelthed og overskuelighed. Forslaget styrker den rumlige oplevelse for kørende cyklende og gående samtidig med at den ikke dominerer helheden. Tilsvarende er holdets overordnede princip for håndtering af regnvand i både hverdags- og skybrudssituationen kendetegnet ved enkelthed. Forslaget vurderes i øvrigt at have den største afledningskapacitet. Holdet fremhæves særligt for god formidling og procesforståelse. I holdets udvikling af forslaget ses det tydeligt, at man har lyttet og lært af de mange bidrag fra procesforløbet. Alt i alt er Schønherrs opgavebesvarelse den, der samlet set bedst besvarer den stillede opgave. Forslagets hovedgreb vurderes samtidigt, at have den rette robusthed i forhold til den videre programmering og disponering. I konsekvens af, at parallelopdraget har haft særlig fokus på bylivet, vil der i den videre analyse, programmering og disponering af Sankt Annæområdet være behov for en yderligere bearbejdning af bl.a. følgende forhold: Konkretisering af bylivet/opholdet generelt og specifikt i forhold til målgrupper og områder, set over år og døgn Konsekvensvurdering af de overordnede trafikstrømme samt afklaring af trafikforhold særligt omkring Toldbodgade og til og fra det underjordiske parkeringsanlæg Disponering af arealerne mellem husfacaderne og det grønne midterareal på Sankt Annæ Plads, herunder cykelforbindelsernes endelige karakter Bylivets udfoldelse og de rumlige udtryk i pladsdannelse mellem Stræderne og Sankt Annæ Plads Endelige principper for håndtering af regnvand og vandets rekreative muligheder De enkelte forslag uddybes i det efterfølgende. side 11/24

12 3 HOLD SCHØNHERR Hold: Schønherr (som holdleder) Rambøll (Trafik og Klima) Maria Fabricius Hansen (dr. Phil og lektor i Kunsthistorie) 3.1 Bedømmelseskomitéens betragtninger og vurderinger Schønherrs hovedidé er baseret på en god forståelse af stedets historie og rolle i bydelen. Med særligt afsæt i bylivsbetragtninger, arbejdes der respektfuldt og indsigtsfuldt med udgangspunkt i Sankt Annæs områdets egenart, kvaliteter og eksisterende hovedstruktur. Med bevaringen af den eksisterende ramblalignende løsning og udbygningen af det grønne tema til mødet med Kvæsthusmolen, styrkes pladsens karakter og mødet med havnen. Byliv Stedets identitet og lokaliteter analyseres og afklares, og koblingen mellem de lokale forhold omkring Middelalderbyen og Frederiksstaden afdækkes. Den grundige analyse fører rådgiverholdet til en konklusion om, at Sankt Annæområdets stille og rolige hverdagsliv skal bevares og understøttes som et det særlige bindeled og byrum mellem det aktive eksisterende og fremtidige byliv i Nyhavn og på Kvæsthusmolen. Rådgiverholdes viderefortolkning af det eksisterende bylivs kvaliteter samles fint i arbejdstitlen Plads til promenade, passage og pauser, og den foreslåede hovedstruktur for side 12/24

13 byrummene samt for trafik og vand udledes i naturlig sammenhæng med rådgiverholdets overordnede tilgang til byliv. Bylivet på Sankt Annæ Plads aktiveres/intensiveres fra pause og promenade i den vestlige del til passage i den østlige del ved Toldbodgade og Kvæsthusmolen. Midt på aksen skabes der rum for legemuligheder, vandelementer og udseservering på den folkelige side med de mere aktive facader/stueetager. Foran Scandic Front skabes der mulighed for ophold og udeservering. Samlet set en klar og letaflæselig bylivsstruktur. Projektet har særlig fokus på fodgængere, som særligt bidrager til en levende by og et mangfoldigt byliv. Hovedstruktur Stærke omdrejningspunkter for holdets hovedgreb på Sankt Annæ Plads er forlængelsen og forstærkelsen af alléen helt ned til vandet. Herved formidles overgangen til Kvæsthuspladsen og Skuespilhuset, og det større og mere tilgængelige grønne område midt på alléen understøtter mulighederne for byliv. Det stringente rum opretholdes og understøtter det højtidelige ophold. Der bygges videre på Strandstrædernes eksisterende kvaliteter, bl.a. ved etablering af en sammenhængende belægning og bedre præmisser for de bløde trafikanter. Ved mødet mellem Strandstræderne og Sankt Annæ Plads etableres en pladsdannelse, med mulighed for ophold og markedsaktivitet. Koblingen mellem Strandstræderne og Sankt Annæ Plads og stedets stærke tilknytning til Garnisonskirken ses ikke udnyttet optimalt. Ligeledes er koblingen mellem Sankt Annæ Plads og Kvæthussmolen ubelyst, og den kommende trappe mod Kvæsthusgraven og Kvæsthusmolens afgrænsning er ikke indtegnet. side 13/24

14 Trafik På Sankt Annæ Plads bevares principperne i den eksisterende trafikale løsning (ramblaløsningen), men vejbredder reduceres så byliv, promenade og tværgående trafik tilgodeses i højere grad. Dette understøttes af færre hegn, så fodgængere får bedre muligheder for sikker landing på tværs af pladsdannelsen. Den trafikale kobling mellem Sankt Annæ Plads markeres med et centralt vandelement i gaden. Ramblaløsningen danner et robust og fleksibelt afsæt for udformningen af biltrafikkens og cykeltrafikkens afvikling, indretning af den nødvendige parkering langs facaderne og mulighed for varelevering. Det er samtidigt en løsning, hvor bil- og cykeltrafikken kun skaber en begrænset barriere. Der opstilles to forslag til indretning af tværprofilet i Sankt Annæ Plads, med og uden cykelstier. Forskellen har ikke betydning for det overordnede trafikale princip, men der savnes en trafikal stillingtagen til bedste løsning. Der savnes endvidere en nærmere redegørelse for indplacering af varelevering og parkering i tværprofilet. Forslaget til indretning af Sankt Annæ Plads øst for Toldbodgade er enkelt og overskueligt, men en mere detaljeret bearbejdning af området mellem krydset ved Toldbodgade og rampen/kvæsthusmolen er nødvendig bl.a. i forhold til at tilgodese de langsgående fodgængere. Forslagene til den trafikale disponering af Stræderne og Kvæsthusgade er gode. Ideen om at placere turistbusserne i Kvæsthusgade virker i forhold til Sankt Annæ Plads, men medfører en uhensigtsmæssig udkørsel via den yderste del af Nyhavn, der ønskes fredeliggjort og formentlig ensrettet i den modsatte retning. Klima/Vand Schønherrs princip for håndtering af hverdagsregn og skybrudssituationer er karakteriseret ved en skålløsning, hvor vandet ledes ind mod en langsgående landskabelig kanal i midten af Sankt Annæ Plads. Hverdagsregn samles i en smal, lav, åben kanal, der leder vandet fra vest mod øst og til udløb i havnebassinet. Den mere ekstreme nedbør håndteres ligeledes i den langsgående kanal, men via overløb til en dybereliggende og usynlig kanal. I skybrudssituationer fungerer hele det grønne anlæg i princippet som siveanlæg og grøft og vandet flyder på overfladen til udledning i havnebassinet. Løsningens styrke ligger i enkeltheden og dens store afledningskapacitet. Efter skybrudssituationer må der påregnes en vis retablering af den såkaldte landskabelige kanal. Der savnes en mere konkret stillingtagen til genanvendelse af regnvandet. side 14/24

15 Proces og formidling Holdet skal fremhæves for en særlig god formidling og processuel forståelse. Dette gælder både formidling i det modtagne forslag samt i Holdets præsentationer i forbindelse med de afholdte workshops. I holdets udvikling af forslaget ses det tydeligt, at der er lyttet til dialogen med borgerne. side 15/24

16 4 HOLD ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE Hold: Kristine Jensens Tegnestue (holdleder) Grontmij (Trafik og Klima) Peter Thule Kristensen (arkitekt ph.d. og lektor på Kunstakademiets Arkitektskole) Marina Bergen Jensen (professor og specialist på LAR-området) 4.1 Bedømmelseskomitéens betragtninger og vurderinger Hovedidéen i forslaget fra Kristine Jensens Tegnestue Byliv, Trafik og Vand - er baseret på en videreførelse af det mere stilfærdige Klassiske byrum med hverdags aktiviteter, og styrker passage på langs og på tværs ved at fjerne hegnene. Det grønne tema videreføres til mødet med havnen, og der fokuseres på bylivet i koblingspunkterne mellem områdets tre forskellige typer byrum. I overvejelserne om Sankt Annæ Plads er rådgiverholdet meget fascineret af forestillingen om, at spænde pladsen ud fra facade til facade, med det formål at styrke oplevelsen af det samlede rum. Forslaget er nænsom og respektfuld overfor stedets iboende kvaliteter side 16/24

17 og peger på enkle løsninger til styrkelse af byliv og bevægelse, men den udfoldede ide virker meget overordnet og næsten diagrammatisk. Forslagets hoveidé svækkes væsentligt, da rådgiverholdet bevæger sig rundt om to principielt meget forskellige hovedstrukturer på Sankt Annæ Plads rambla- og boulevardløsningen uden at tage endelig stilling til, hvilken af de afledte bylivsmodeller, der foretrækkes. Alt i alt et forslag som er mest forankret i udformningskoncept frem for byliv, men som har interessante konceptuelle betragtninger om byrum, byliv, trafik og regnvandshåndtering. Byliv Sankt Annæ Plads betragtes som et sted for promenade og ophold, som understøtter hverdagslivet samtidig med at pladsen indgår i et samspil med Skuespilhuset og det store havnerum. Forslaget løser pladsens udfordringer med sin boulevardløsning, der dog ender med at skabe nye udfordringer og i tilgift bliver uklar, fordi der alligevel bliver brugt energi på også at udarbejde en ramblaløsning. Begge forslag ender derfor meget overordnede og kommer ikke ned i en egentlig programmering af bylivet. Ramblaløsningen ses som en helgardering, mens boulevardløsningen må - på baggrund af de mundtlige fremlæggelser - antages at være det egentlige bud på at skabe passage, nyt liv og bedre solforhold. Forslaget ender imidlertid med at skabe nye udfordringer fordi det stadig deler sol og vind lige mellem solog skyggeside. Solsiden vil fortsat være den stille side, da kun få af husene har funktioner til at understøtte bylivet langs facaderne. Og de nuværende restauranter vil fortsat ligge i skygge. Samtidig giver forslaget endnu mere plads til byliv, uden at præcisere, hvilket byliv pladsen skal bruges til. Forslaget har en klar idé om at orientere rummet ned mod vandet og der er fokus på hverdagsbrugeren, ikke mindst børnene. Strandstræderne er troværdigt behandlet med væg til væg belægningen, men når konceptet med niveaufrit tværsnit gentages på Sankt Annæ Plads virker det ikke overbevisende i forhold til trafik, parkering, vareindlevering osv. Flytning af legepladsen er en interessant idé, men kan diskuteres, da flytningen kan risikere at fjerne byliv fra Sankt Annæ Plads hen til en plads, der kan klare sig uden. side 17/24

18 Hovedstruktur Set som analysegrundlag er skitseringerne af de to trafikløsninger fine og velunderbyggede, men holdets manglende valg af en anbefalet løsning efterlader forslaget ufuldendt. Forslagets søger at styrke grebet på tværs af Sankt Annæ Plads (trafikløsning 1) i det pladsen spændes ud, med den centrale nye promenade og rambla kombineret med ophold mellem de fire rækker træer, som styrker oplevelsen af passagen og sammenbindingen af byen med det storslåede rekreative havnerum for enden af pladsen. Som en yderligere styrke ses forslagets læsning af stedets placering i konteksten, hvor den særlige identitet opstår i koblingen af/sammen-støderne af vidt forskellige byrumskarakterer. Åbning af kirkehaven mod Sankt Annæ Plads er en sympatisk tanke, men der opstår fare for, at Sankt Annæ Plads mister sin rumlige stringens. Endvidere er det tvivlsomt, om idéen kan realiseres i praksis. Forslaget behandler som det eneste Skuespilhuset, som en ny værdig medspiller for enden af Sankt Annæ Plads. Ved overgangen mellem Sankt Annæ Plads til Kvæsthusmolen skabes en ny plads Pladsen ved Kvæsthusgade, som formår at skabe den efterspurgte overgang mellem Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads og Kvæsthusmolen. Trappen ved Kvæsthusgraven får derved en værdig placering for enden af rummet og forbindelsen til vandrummet udnyttes fuld ud. I et ønske om at forskyde tyngdepunktet på Sankt Annæ Plads fra by til havn, fra vest mod øst, introduceres tanken om en flytning af symbolske skulpturer, hvorved muligheden for en vis dynamik markeres. Trafik Det foreslås, at vejforløbet mellem vejen i Sankt Annæ Plads mellem Toldbodgade og Bredgade enten opretholdes som i dag (ramblaløsning), eller at vejforløbet ensrettes og placeres centralt i tværprofilet (boulevardløsning). Ramblaløsningen danner et robust og fleksibelt udgangspunkt for udformningen af bil- og cykeltrafikkens afvikling, indretning af den nødvendige parkering langs facaderne og mulighed for varelevering. Det er samtidigt en løsning, hvor bil- og cykeltrafikken kun skaber en begrænset barriere. Boulevardløsningen forenkler krydset ved Toldbodgade og skaber her et bedre grundlag end ramblaløsningen for at skabe gode forhold for cyklister og gående på tværs af Toldbodgade. Ensretningen medfører reduceret biltrafik på Sankt Annæ Plads, men omvejskørsel og overflytning af biltrafik fx til Nyhavn, syd for kanalen. Forslaget til afvikling af trafikken til og fra parkeringsanlæg og forpladsen ved Kvæsthusmolen er udmærket, uanset om der tages afsæt i rambla- eller i side 18/24

19 boulevardløsningen. Derimod er tilslutningen af Kvæsthusgade til Sankt Annæ Plads unødigt kompliceret. Forslaget til trafikløsningen i Stræderne, hvor de nuværende ensretninger opretholdes, er udmærket. Trafikken er generelt behandlet på et overordnet principielt niveau, og derfor ikke så overbevisende argumenteret. Fremstillingen af to forslag gør det vanskeligt at foretage en entydig trafikal bedømmelse, dog bemærkes det, at begge de foreslåede trafikale strukturer er relativt enkle i deres grundstruktur. Klima/Vand I forslagets omorganisering af området indtænkes lokal afledning for regnvand ved skelnen mellem hverdagsregn og 200 års regn. Systemet for afledning af regnvand er lettere differentieret i de to forslag til byrumsprofiler, men indeholder principielt de samme hovedingredienser. Hverdagsregnen ledes til pladsens langsgående trærækker og opsamles og filtreres i magasiner, og kan herefter benyttes til vanding af græs og træer. Rygraden i vandsystemet, til håndteringen af de store regnvandsmængder i fx skybrudssituationer, foreslås etableret som en usynlig struktur, hvor vandet ledes til midten af pladsen, og herfra videre til udledning i havnebassinet. Forslaget behandler afledningen af regnvand på et relativt overordnet og beskrivende niveau, og der savnes vurderinger og indtænkning af vandets rekreative muligheder. Det er umiddelbart svært at vurdere, om koteringsforhold og de foreslåede kant-/rendesten i pladsens profil kan håndtere vandmængderne i de kritiske situationer. Endvidere er konsekvenserne for træernes vækstmuligheder ubeskrevne. Proces og formidling Forslaget er fremlagt på et højt arkitektonisk niveau både ved de mundtlige præsentationer og i det endelige forslag. Det er umiddelbart svært, at se på hvilke punkter holdet har viderebearbejdet de input de fik fra dialogen med borgerne. Det fremgår ikke af forslaget, som mere er en kvalificering og videre bearbejdning af det første oplæg. Fremstillingsformen er meget enkel og sober både mht. til diagrammer og farvevalg og understøtter forslagets klare holdning til det æstetisk enkle. side 19/24

20 5 MARIANNE LEVINSEN LANDSKAB Hold: Marianne Levinsen Landskab Aps (som holdleder) Niras A/S (Trafik og Klima) Mette Winkelman (billedkunstner) Lise Gamst (konsulent indenfor dialogbaserede processer) 5.1 Bedømmelseskomitéens betragtninger og vurderinger Marianne Levinsen landskabs hovedidé bygges op omkring et shared space område på skyggesiden af Sankt Annæ Plads, bevægelserne på tværs af pladsen og et grønt tema, som med relativ stor variation bevæger sig ned over Sankt Annæ Plads fra Bredgade til Toldbodgade, hvorefter det delvist opløses på pladsdannelsen foran Scandic Front hotel. Forslaget er lagt an som en vandring og fortælling, der bevæger sig fra byen mod vandet, og er karakteriseret ved en poetisk tilgang, respekt for og stillingtagen til hverdagslivet, forbindelserne og egenarten af området. På denne måde er en lokal menneskelig skala og erfaring lagt til grund for den måde, hvorpå de byrumlige dispositioner beskrives og begrundes. Holdets tilgang udtrykkes ved arbejdstitlen fra by til vand via havnen og lyset. Forslaget kommer med sin relativt store variation over pladsforløbet til at fremstå ubestemt og diffust. Der brydes med den Sankt Annæ Plads klassiske opbygning og der introduceres en tilgang til bylivet, som ikke synes overbevisende argumenteret. Det resulterer i, at byliv, trafikafvikling og regnvandshåndtering kommer til at fremstå løsrevne og spænder ben for visionen i forslaget. Alt i alt et forslag som lander lidt mellem flere stole og ikke virker overbevisende i sin argumentation for forslaget valg af bylivskoncept og hovedstruktur. Forslaget indeholder dog flere gode elementer, især den landskabelige forståelse af byrummene og i analysen af forbindelserne i området. side 20/24

21 Byliv Bylivskonceptet i forslaget til Sankt Annæ Plads bygger dels på soldiagrammet dels på analyser af det flow, der er observeret. Begge analyser kan imidlertid diskuteres. Flowanalyserne viser bevægelserne som vi kender dem i dag, men de lader sig jo ændre af de nye indgreb. Solen og skyggernes vandring lader sig derimod ikke ændre. Og analysen understøtter ikke umiddelbart, at der er belæg for at lægge et stort shared space med mulighed for ophold og udeservering i skyggesiden. Ved kirken og ved Scandic Front hotellet de to koblingspunkter er der påvist gode solforhold for ophold og aktivitet. Passagemulighederne fra Strandstræderne til Amaliegade er fint behandlet. Den lille plads ved Strandestædernes sydlige udmunding har fine kvaliteter, og med sin træfortætning og begrønning vil den være et smukt tilskud til middelalderbyens lidt krogede og tætte urbane karakter, som ramme om det lokale byliv og som en værdig overgang til Sankt Annæ Plads. Den sydlige gade er tænkt som shared space, men rummet fyldes ikke ud i bylivsmæssig forstand. Soldiagrammet understøtter som nævnt ikke, at løsningen trækkes ud i næsten hele pladsens længde. Og man savner markering af de vigtigste passagesteder. Det centrale vandelement ved koblingen til Amaliegade er godt tænkt som rekreativt element, hvor byliv omkring vandbassinet kombineres med udsigt til havnerummet. Smukke blomsterbede og stille ophold bidrager fint og er vigtige elementer i bylivstilbuddet, ligesom bevarelsen af hegnet har en vigtig rumdannende effekt som væg for bænke, der retter sig mod solen og det grønne. Men de samme hegn er placeret uden landing for fodgængere, der passerer kørebanen. side 21/24

22 Hovedstruktur Forslagets hovedgreb tager udgangspunkt i det shared space område på skyggesiden, en trafikal hovedafvikling på solsiden samt en fastholdelse af Sankt Annæ Plads grønne profil fra Bredgade til Toldbodgade. Mellem regnvandsbassinet og Scandic Front Hotel, og frem til Kvæsthusmolen, etableres en bred promenade og en flot åben pladsdannelse opstår foran trappen til Kvæsthusgraven. Grebet understreger det horisontale kik, og understøttes yderligere af opløsningen af de præcise rumdannende trærækker, der spredes og samles i mindre grupper. Strandstræderne behandles som sivegader/gågader med ensrettet bilkørsel ud i Nyhavn, og med en gennemgående belægning, der forbinder pladsen og stræderne og understøtter handels og cafelivet. Kvæsthusgade fastholdes som passage for kørende trafik i gadens østlige side og for gående og cyklende i et fælles spor i gadens vestlige side som suppleres med særlig belysning på mast og i belægning. Trafik Hovedtrafikken fokuseres på solsiden af Sankt Annæ Plads, og biltrafikken ensrettes i retningen mod Toldbodgade. Den dobbeltrettede cykelsti skaber optimale forhold for den langskørende cykeltrafik, men kan samtidigt blive en barriere for de krydsende fodgængere og medføre mere komplicerede trafiktekniske løsninger i enderne. På skyggesiden af Sankt Annæ Plads etableres en enkeltrettet sivegade, dog med dobbeltrettet biltrafik til og fra Garnisonskirken. Ensretningen af biltrafikken fra Bredgade mod Toldbodgade medfører reduceret biltrafik på Sankt Annæ Plads, men omvejskørsel og overflytning af biltrafik fx til Nyhavn, syd for kanalen. I Stræderne foreslås ensretningen i Lille Strandstræde vendt, således at pladsen ud for Garnisons Kirken kan fredeliggøres helt for biltrafik. Isoleret set er det en fordel, men giver adgang via Nyhavn, hvilket næppe kan gennemføres i praksis. Den foreslåede asymmetriske trafikløsning øst for Toldbodgade er udmærket i forhold til afvikling af biltrafik, men reguleringen af cykeltrafikken udfordres. Som konsekvens af forslaget foreslås ensretningen i Nyhavn mellem Lille Strandstræde og Toldbodgade vendt. Det medfører øget trafik i Nyhavn, og risiko for utilsigtet gennemkørsel fra Toldbodgade. Det er overordnet set en dårlig løsning, hvor ulemperne ikke står mål med fordelene. Kvæsthusgade bliver et meget stramt æstetisk rum med et interessant lysstrategisk element til styrkelse af oplevelsen for gående og cyklende. Den dobbeltrettede fællessti i vejens vestside vurderes ikke at være en hensigtsmæssig løsning, og cyklisterne risikere at udgøre en unødig gene for fodgængerne. side 22/24

23 Samlet set en trafikløsning, hvor trafikken omlægges, så der skabes nye og anderledes muligheder for indretning af byrum i området, men som samtidig komplicerer den overordnede trafikafvikling. Klima/Vand Analysen af regnvandsproblematikken er seriøst behandlet og rådgiverholdet forholder sig ret detaljeret til både afledning, genanvendelse og de rekreative muligheder. Analysen indledes med udgangspunkt i tilløbet af de store regnvandsmængder fra randområderne. Vejvand ledes til kloak og tagvand føres til underjordisk reservoir, der anlægges langs de grønne områder. Det opsamlede tagvand anvendes til vanding af de grønne områder og surbundsbede, og som kilde og friskvandsforsyning til regnvandsbassinet, som spejler himlen og lyset. Skybrudsituationer foreslås håndteret via overfaldeafvanding, ved justering af belægningernes hældninger. Det kan ikke helt gennemskues hvorvidt de koteringsmæssige forhold egentlig tillader den nødvendige justering. Udledningen/udløbet til Kvæsthusgraven foreslås udført via en særlig afløbskassette. En detalje som ikke ses i de øvrige forslag. Forslaget indeholder et interessant forslag om, at vandet udnyttes til fordampningskøling i sommermånederne. Et forslag som bør dyrkes nærmere. Proces og formidling Materialet fra den første fremlæggelse står stærkt analytisk. Der klarlægges flows, sammenligninger af nærliggende byrum og der fremkommer klare tolkninger af muligt byliv. Denne indlevelse i stedet og fornemmelse for et kommende byliv genkendes kun delvist i den endelige aflevering. I det endelige forslag fremstår strukturen og teksten uklar, og det valgte koncept for bylivet virker ikke overbevisende argumenteret. Fremlæggelsernes klarhed tabte til hensynet om at bringe faglige indlæg i spil, og kom i stedet til at fremstå ustrukturerede og usammenhængende. Det fremgår ikke tydeligt af det endelige forslag, hvad rådgiverholdet fik med fra den 1. workshop. side 23/24

24 6 BILAG Følgende indlæg er vedlagt: A. : Indlæg v. opponent Lisbeth Westergaard B. : Indlæg v. opponent Henrik Reeh C. : Indlæg v. opponent Erik Skibsted Bedømmelseskomitéen, København den 30. april 2012 side 24/24