Drejebog for uvarslet temabrandsyn

Transkript

1 oktober 2012

2 forebyggelsesstafet BRANDVÆSEN Oktober 2012 Drejebog for uvarslet temabrandsyn FOREBYGGE SES STAFET Ved ankomst til den brændende bolig skulle plejepersonalet tage stilling til, hvordan de ville håndtere disse to situationer: En lille og en stor brand. Uge 28 ikke tilfældig. Fokuspunker. Røg på dåse. Civil påklædning Af Anders Flindt Rasmussen, beredskabsinspektør i Fredericia Iuge 28 satte vi fokus på plejepersonalets færdigheder ved brand i plejebolig. Fra tidligere brandsyn og udrykninger til ABA-alarmer vidste vi, at personalet ofte er usikker på bl.a. betjening af ABA-centralerne, og løsningen blev uvarslede temabrandsyn på alle plejehjem/plejeboliger samt Fredericia Sygehus. Forinden havde vi efter aftale med en beboer på et af plejehjemmene taget to fotos, som et fotofirma efterfølgende supplerede med flammer i et redigeringsprogram. Dette gav et livagtigt indtryk af situationen og omfanget af hændelsen. Valget af uge 28 var ikke tilfældig. Det er en populær ferieuge med afløsere flere steder, og fra tidligere brandsyn ved vi, at nyt personale ikke altid instrueres i de brandmæssige forhold i det omfang det forventes. Denne problemstilling ville derfor også blive belyst og registeret ved øvelsen. Hensigten er ikke at udlevere afdelinger eller enkeltpersoner, men at give en generel status og opfordre til forbedringer i de afdelinger, hvor resultatet ikke er tilfredsstillende. Fokuspunkter Fokuspunkt 1 - reagerer personalet hensigtsmæssigt: Betjening af centralen Opsøges branden inden betjening af central? Bruges O-planerne? Kontaktes vagtcentralen? Fokuspunkt 2 - fordele/ulemper ved ABA og varslingsformen: Er der forsinkelse på anlægget og hvordan fungerer det? Display på centralen, opbygning og detaljeringsgrad O-planer DECT-telefoner Varsling Forberedelse Med undtagelse af Fredericia Sygehus 28

3 Oktober 2012 BRANDVÆSEN forebyggelsesstafet Materialeforbrug ved øvelse Røg på dåse 2 billeder af sengebrande Evalueringsskema Stopur Kamera/videokamera/ diktafon (for registrering i boligen) Håndradio (kontakt mellem ABA-central og plejebolig) Civil påklædning Id-kort/legitimation foregik alle brandsyn uvarslet. Eneste orientering var en forhåndsdialog med kommunens plejechef. Fredericia Sygehus blev kontaktet for at sikre, at den sikkerhedsansvarlige ikke var til stede den pågældende dag, og for at finde en afdeling, der kunne benyttes til øvelsen. Ingen udrykning Før afgang til institutionen orienterede vi egen vagtcentral, så der ikke blev sendt udrykningskøretøjer. Ellers skulle der Brandsyn som øvelse reageres som vanligt ved en ABA-alarm. Det er vigtigt, at vagtcentralen logger alarmeringstidspunkt samt tidspunkt for en evt. opringning fra personalet. Selve øvelsen Vi mødte to inspektører fra Forebyggende afdeling. Den ene (A) stillede sig i umiddelbar nærhed af ABA-centralen, mens den anden (B) kontaktede den første (tilfældige) medarbejder for at orientere om øvelsen og for at få anvist en egnet bolig. Den pågældende Over for beredskabskommissionen har brandvæsnet en forpligtigelse til afvikling af evakuerings- og brandøvelse i alle kommunale bygninger underlagt de driftsmæssige forskrifter. I juli holdt Fredericia Brandvæsen otte uvarslede temabrandsyn på kommunens plejeboliger og sygehus. Hverken personale eller teknisk serviceleder vidste noget på forhånd. Kun de enkelte institutionsledere vidste, at der ville komme øvelser, men kendte hverken dag eller omfang. plejer skulle blive i boligen under hele øvelsen. B satte øvelsen i gang ved at aktivere røgdetektoren i boligen og starte tidtagning. A registrerede tidtagningen og reaktionstid ved betjening af centralen med særligt fokus på tid for aflæsning af O-planerne. B modtog personalet i den brændende bolig. Personalet fik vist det første foto af en lille brand og blev bedt om at reagere. Herefter blev næste scenarie at en stor brand vist, og her skulle vi gerne have en anden indsats af personalet end før, bl.a. med fokus på tid til at fremskaffe korrekt slukningsudstyr. A skulle efterfølgende retablere centralen (hvis muligt) og deltage i øvelsen i boligen. Det sidste koordinerede vi via håndradio. Med i planen var også, at A skulle sørge for foto til en eventuel pressedækning, der dog skulle aftales med personalet. Under hele øvelsen noterede vi data på evalueringsskemaer, men det viste sig undervejs, at en tændt diktafon var den bedste løsning. Evaluering Efter hver enkelt øvelse holdt vi en kort evaluering for at høre plejepersonalets mening om øvelsen og ikke mindst få ideer til forbedringer. Desuden sendte vi efterfølgende til hver institution en brandsynsrapport med nærmere redegørelse for det observerede, samt forslag eller krav til evt. forbedringer. 29

4 forebyggelsesstafet BRANDVÆSEN Oktober 2012 Der var ros til plejepersonalet for at leve sig godt ind i øvelserne, og beboer Preben Rosenkjær på Plejecenter Rosenlunden fik også dagens oplevelse. Foto: Fredericia Brandvæsen. Masser af læringspunkter Forsinkelser, unyttige oplysninger og misforståelser kunne have været alvorlige, hvis det ikke blot havde været en øvelse. Nu blev det til gode erfaringer Af Anders Flindt Rasmussen, beredskabsinspektør i Fredericia Institutioner i Fredericia Kommune har forskellige typer røgdetektorer, og der er stor forskel på hvor lang tid, de er om at reagere. Dvs. behandlingstiden. Et sted varede det over 30 sekunder, før alarmen blev sendt videre fra røgdetektor til ABA-central. Efter flere forsøg fandt vi, at forsinkelsen ligger i røddetektorens opsætning. Det er en af de ting, vi nu arbejder videre med efter nogle meget vellykkede temabrandsyn, der gav masser af læring til både os, til de tekniske serviceledere og ikke mindst til plejepersonalet. Ups, ups, ups De største ufordringer oplevede vi på kommunens største plejecenter. Hele 8 minutter efter branden var startet, var der endnu ikke mødt personale ved beboeren. Det skyldes et sammenfald af flere uheldige omstændigheder. Først en tidsforsinkelse på alarmoverførelsen til brandvæsnet, som fejlagtigt også betød, at personalet ikke blev varslet korrekt via DECT telefonerne. De modtog en alarm uden adresse på røgdetektoren. Dernæst skulle de så vente 90 sekunder, før adressen kom; og så var beskeden på displayet så vanskelig at tolke, at personalet ikke kunne finde den brændende lejlighed. I stedet stod alle udenfor og ventede på brandbilen der så ikke kom i dette tilfælde, da det var en øvelse! Ny prioritering Flere steder konstaterede vi forsinkelser på varslingen altså DECT telefonerne. Halvdelen af plejehjemmene havde en forsinkelse, inden alarmen nåede telefonerne. Problemet blev let løst, da vi blot ændrede prioriteringsrækkefølgen, så personalets vagttelefoner modtog alarmen først. I værste tilfælde kunne det have medført forsinkelse på op til 40 sekunder hvilket måske ikke lyder af meget, men dog er en væsentlig forsinkelse, når vi tænker på ild i sengelinned eller tøj (dødsbrande). For at komme problemet til livs kontaktede vi efterfølgende ABA-firmaet. Her skal det pointeres, at det er vigtigt, at der sikres en god instruktion fra firmaet, der leverer det tekniske udstyr til plejepersonalet. Forvirrende info Endelig skal displayet på DECT-telefonerne gerne vise, hvor det brænder, og friholdes for overflødig information som gruppenummer etc., der henviser til en orienteringsplan. Det forsøger vi nu at få ændret til en relevant, let forståelig og entydig besked. Valg af slukker Ved øvelsen valgte næsten alle det rigtige slukningsmiddel. En enkelt tog dog fejl og hentede en CO 2 -slukker til slukning af ild i en sengeliggende person. Ud over, at det branden kunne slukkes med vand fra en slangevinde, ville kulden fra CO 2 en have skadet personen. Vigtig dialog Evalueringen er lige så vigtig som selve øvelsen, og alle steder havde vi en rigtig god dialog med flere spørgsmål om, hvad man specifikt gør i forskellige situationer. Til slut er par hurtige erfaringer: Tag et billede af DECT-telefonen eller display på centralen de enkelte steder. Det kan hjælpe med til at se, om teksten eventuelt skal ændres for at skabe større forståelse hos personalet. Der bør ikke afholdes øvelser i tidsrummet , hvor personalet har meget travlt. 30

5 Oktober 2012 BRANDVÆSEN forebyggelsesstafet Pluk fra brandsynsrapporter Godt, det kun var øvelser Af Erik Weinreich De uvarslede øvelser blev modtaget meget positivt på plejehjemmene i Fredericia, også selv om de resulterede i til tider kraftige påtaler. Her et udvalg af de mindre heldige bemærkninger i brandsynsrapporterne: - Da der endelig ankom personale til stuen med brand, var det tilfældigt, fordi personalet vidste, at beboeren var ryger. - Ingen fra personalet reagerede korrekt på varslingen på DECT-telefonen, da ingen kunne tyde meddelelsen, og efter blot 15 sekunder var meddelelsen automatisk slettet. - Der var lidt problemer med at lokalisere det nærmeste slukningsudstyr. - Teksten på telefonens display skal give personalet klar besked om brandens placering - det vil sige Fløj / Etage / Bolig nr. og ikke andet! - Der vil altid opstå lidt forvirring, når en brandalarm modtages, og derfor kan det være vanskeligt for personalet at huske den oplyste adresse. En automatisk sletning efter 15 sekunder er ikke acceptabelt, og når personalet så opsøger ABA-centralen for at benytte O-planerne, er døren er låst! Ingen fra personalet reagerede korrekt på varslingen på DECTtelefonen, da ingen kunne tyde meddelelsen, og efter blot 15 sekunder var meddelelsen automatisk slettet. Hvor brænder det? Foto: Fredericia Brandvæsen. - Brandvæsnet er uforstående overfor den tidsforsinkelse, der er på ABA-varslingen. Personalet modtager en forvarsel om brand, men skal så afvente 60 sekunder før boligens adresse oplyses på displayet. Det giver ingen mening, og desuden skal enhver forsinkelse på et sådant anlæg godkendes af brandmyndighederne. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 31

6 forebyggelsesstafet BRANDVÆSEN Oktober 2012 En dårlig øvelse er en god øvelse Ubehagelige fejl er rettet, og alarmen på plejecentret afprøves nu på vilkårlige tidspunkter Af Erik Weinreich Her gik vi og troede, at det hele var så godt, og det var det slet ikke. Så det var en rigtig god øvelse. Plejehjemsleder Grethe Jørgensen fra Plejecenter Othello i Fredericia fik sig flere ubehagelige overraskelser den 11. juli, da brandalarmen lød. Den første var, at brandbilerne ikke kom, selv om brandstationen kun ligger tre minutters kørsel væk. Det fik hun en forklaring på det var en øvelse da hun ringede til brandstationen og spurgte, hvor de blev af. Langt mere alvorligt var det, at medarbejderne havde svært ved at se, hvor det brændte, fordi beskeden kun blev vist på deres telefoner i 10 sekunder, og de vidste ikke, hvordan de skulle hente den frem igen. Det forsinkede reaktionstiden i adskillige minutter. - Det har vi nu haft fokus på. Displaytiden er forlænget til 20 sekunder, så personalet kan nå at få telefonen op af lommen. Desuden har alle lært at trække beskeden frem igen, fortæller Grethe Jørgensen og fortsætter: - Det var rigtig lærerigt for os alle sammen. Det væsentligste er, at vi skal kunne føle os trygge, og det gør vi nu, hvor fejlene er rettet. - Heldigvis gik selve slukningen fint, og ved en ny øvelse fungerede det hele bare godt. Alarm blev sovepude Ca. fire gange om året underviser teknisk serviceleder på Plejecenter Othello nye medarbejdere i brandslukningsudstyr, gennemgår alarmanlægget, viser brandtæpper og slukningsudstyr m.v., og en gang om året får alle medarbejdere et genopfriskningskursus. Tidligere blev alarmanlægget afprøvet hver torsdag kl. 11 en god tradition, indtil det var lige ved at gå galt: Torsdagsalarmen blev nemlig en sovepude, som personalet ikke reagerede på, da der kom en ægte alarm netop på det tidspunkt. Heldigvis var det kun en lille brand, men den førte til, at den tekniske serviceleder nu afprøver alarmen Stafet for forebyggelse En lille brand kan slukkes med et brandtæppe, også selv om det er en brand uden ild. Foto: Fredericia Brandvæsen. på vilkårlige tidspunkter, og personalet ved, at de skal reagere på den, fortæller Grethe Jørgensen. Alarm i 30 telefoner Othello er et moderne plejecenter med 119 beboere fordelt på fem etager, hvortil kommer stueetagen. Hver etage har fem DECT-telefoner, der alle modtager alarmopkald. Telefonerne må ikke flyttes fra deres etage, og i tilfælde af en alarm ligger ansvaret altid hos afdelingens assistent, der som det første sender personale til den pågældende lejlighed og overskydende personale ned til porten for at tage mod brandvæsnet. Det har fungeret fint ved de småbrande, der har været siden ibrugtagningen for tre år siden, fortæller Grethe Jørgensen. I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. 32