UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
|
|
- Alfred Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE Pensumbeskrivelse 2006 Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
2 Undervisning i håndhygiejne i dagpleje Pensumbeskrivelse Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
3 Undervisning i håndhygiejne i dagpleje - Pensumbeskrivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Kategori: Rådgivning Emneord: Håndhygiejne, Dagpleje, Pensumbeskrivelse Sprog: Dansk URL: Version: 1.0 Versionsdato: oktober 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen
4 Forord Sundhedsstyrelsen ønsker at bidrage til, at håndhygiejnen for småbørnene prioriteres. Derfor har sundhedsstyrelsen pt. forskellige initiativer på området. Denne pensumbeskrivelse til brug for undervisning i teoretisk viden og praktisk håndtering af håndhygiejnen i hverdagen på et alment niveau hos dagplejerne er ét af de initiativer, tidligere projekter har peget på. Målgruppen er især ansatte, der arbejder i dagplejen, men også personale i andre former for dagtilbud for de mindste børn vil kunne finde inspiration her. Pensumbeskrivelsen angiver det faglige grundlag, som bør være minimum indenfor håndhygiejnen for personale uden pædagoguddannelse, der arbejder med børn i 0 3 års alderen. Undervisningen forudsætter, at underviseren har en faglig baggrund, der kan matche pensum, hvilket sædvanligvis vil betyde en uddannelse indenfor sundhedsområdet. Pensumbeskrivelsen forudsætter endvidere, at undervisningsstedet træffer beslutninger om didaktikken. Sundhedsstyrelsen har gode erfaringer med aktiverende undervisningsmetoder, hvor deltagernes forudsætninger på det hygiejniske område, fx holdninger og tidligere erfaringer, sættes i og på spil. Sundhedsstyrelsen, oktober 2006 Else Smith Centerchef
5 Indhold 1 Almen hygiejne Håndhygiejne Smittekilder i dagplejen Smitteveje Bakterier Virus Svampe Parasitter Encellede organismer Hændernes særlige rolle i spredningen af smitstoffer og forurening 3 2 Indretning af og rengøring i dagplejen Hjemmet som arbejdsplads Hensigtsmæssig indretning Ventilation og udluftning Generel rengøring Rengøring målrettet 5 3 Indretning af håndvaskesteder i dagplejen Placering af håndvaskesteder Er der nok håndvaskesteder? Armaturer mv Alt det, der er brug for til håndvask og hudpleje, skal være inden for rækkevidde Hånddesinfektion kan komme på tale efter anbefaling fra den kommunale sundhedstjeneste. 7 4 Forebyggelse af smittespredning og afbrydelse af smitteveje Håndvask (se senere afsnit) som rutine Håndvask for voksne og børn hvornår? 8 5 Håndvask Hvordan vasker man hænder? Hvordan får dagplejeren rengjort og renset egne hænder, hvis der ikke er rindende vand i nærheden? Hvordan vaskes børnenes hænder til daglig? Hvordan vasker dagplejeren sine egne og børnenes hænder, hvor der ikke er rindende vand? Hvornår og hvordan plejer man hændernes hud? Bivirkninger fra anvendelse af engangshandsker, flydende håndsæbe og hudplejemidler 12 6 Legestuen 13 7 Hvem kan rådgive og vejlede? 15 8 Kollegaer imellem 16 9 Relevant litteratur 17
6 1 Almen hygiejne Kemiske stoffer, allergener 1, smitstoffer 2, støv og jord kan hver for sig gøre mennesker syge. De er derfor uønskede set med vores øjne, og vi kalder dem for snavs, når det hele blandes sammen og samles på overflader og i hjørner og kroge eller på huden. Kroppens væv og organer kan forurenes, når vi spiser noget, der er sundhedsskadeligt. Forurening kan også ske uden på kroppen, når vi griser os til. Vi siger, at vi er blevet snavsede, beskidte eller forurenede. At noget er hygiejnisk betyder, at det er rent og frit for forurening. Hygiejne beskriver derfor en ren(lig)hedstilstand, som vi stræber efter for at undgå sygdom og forblive raske. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening, og hermed spredning af smitstoffer. Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. Rengøring har de samme funktioner i dagtilbuddene, fordi de omgivelser, som børn og voksne befinder sig i, skal holdes ordentligt rene. Opdagelser på hygiejneområdet, fx opfindelsen af vandlåsen i England allerede inden år 1600, samt at Semmelweis midt i 18-hundredetallet påviste, at håndhygiejne kunne nedsætte antallet af mødre, der fik barselsfeber, betydeligt, har fået overordentlig stor betydning for folkesundheden. Forbedring af indeklimaforhold har haft betydning for faldet i infektionssygdomme i 1900-tallet. I nutiden betyder fx kvaliteten af hygiejnen på sygehusene meget for om patienterne påføres en infektion under indlæggelse. Pt. er det cirka én ud af 10 patienter, der får en infektion på sygehuset. Se fx (Schmidt 2004) 1 Ved allergener forstås kemiske stoffer eller biologisk materiale, fx pollen, som er i stand til at gøre mennesker allergiske og fremkalde allergiske symptomer og anfald. 2 Ved smitstoffer forstås bakterier, virus, en-cellede organismer og andre mikroorganismer, der er i stand til at fremkalde sygdom hos mennesker, hvis vi kommer i kontakt med dem Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 1
7 1.1 Håndhygiejne Effektiv håndhygiejne kan reducere den akutte infektionssygelighed med cirka 30 % eller endnu mere (Ladegård 1999 samt rapporter fra forskellige kommuner). Forebyggelse af sygdom betyder, at børn får flere dage til leg og læring. Sygdom og utilpashed er ubehageligt for barnet og for familien. Et sygt barn kan ikke komme i dagpasning og må være hjemme eller et andet sted. Syge børn belaster de voksnes arbejdssituation og arbejdsplads. Nogle forældre bliver smittet og bliver selv syge. Hvis smittekæden brydes, bliver færre af de andre børn syge. Personalet i dagtilbuddet kan også blive syge, det belaster vikarkontoen og det kommunale budget. Sygdom i dagtilbud beslaglægger samfundsmæssige ressourcer endnu vides det ikke, hvor meget der er tale om. 1.2 Smittekilder i dagplejen Primære smittekilder Børns, dagplejeres, forældres - snot, afføring (det kan også være dyrs afføring), opkast, betændelse, blod, urin, sårvæske og jord. Sekundære smittekilder der er blevet forurenet fra de primære smittekilder Ting, fx afføringsbleer, sutter, legetøj, vasketøj. Overflader, fx gulve, dørkarme til nåhøjde, kravlegårde, barnevogne, trapper, tæpper. Madvarer, fx kylling, æg, grøntsager med jord på og råt kød. Omgivelser, fx sand i sandkasser, jord. 1.3 Smitteveje Definition af og eksempler på de almindeligste smitteveje i dagplejen (opstillet efter deres betydning) Direkte kontaktsmitte (næse-hånd-hånd-næse) Indirekte kontaktsmitte (næse-hånd-ting-hånd-næse) Fødevarebåren smitte (fødevare-ting-mad-tarm) Luftbåren smitte (svælg-nys-luft-svælg) Vandbåren smitte (vand-mad-tarm) Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 2
8 1.4 Smitstoffer Omtale af almindelige smitstoffer i dagplejen vægtet efter forekomst med det formål at demonstrere smitteveje, der kan afbrydes med håndvask ved de enkelte sygdomme (kobling mellem smittevej smittekilde smitteagens og håndvask). Bakterier Hyppigt forekommende bakterielle infektioner gennemgås med eksempler på sygdomme. Fx halsbetændelse, øjenbetændelse og børnesår (streptokokker eller stafylokokker) skarlagensfeber (streptokokker) samt mave-tarm infektioner via madvarer (fx Salmonella, Campylobacter og Verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC)). Virus Hyppigt forekommende virus infektioner gennemgås med eksempler på sygdomme. Fx de fleste børnesygdomme, forkølelsessår (herpes virus), øvre luftvejsinfektioner (influenzavirus, respiratorisk syncytialvirus (RSV)), øjenbetændelse, smitsom leverbetændelse (hepatitis A virus), mave-tarm infektioner (norovirus, rotavirus). Svampe Hyppigt forekommende svampeinfektioner nævnes med eksempler på sygdomme. Ex bledermatitis forårsaget af svampeinfektion (candidiasis) og svamp på huden som ringorm (tinea corporis). Parasitter Hyppigt forekommende infektioner forårsaget af parasitter nævnes med eksempler. Ex sygdom forårsaget af æg fra børneorm, spoleorm og piskeorm. Encellede organismer Nævnes med enkelt(e) eksempel(er) på sygdom(me) Ex cyster fra Giardia. 1.5 Hændernes særlige rolle i spredningen af smitstoffer og forurening Smittespredning med hænderne er én af de vigtigste smitteveje i børns dagligdag. Personalets hænder kommer hele tiden i kontakt med: snot afføring opkast blod urin betændelse sårvæske jord Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 3
9 De smitstoffer, hænderne forurenes med, omfatter først og fremmest: Børnenes smitstoffer, fx fra næsepudsning, spredning af snot, og rengøring af endetarmsåbning og dens omgivelser, når børnene har haft afføring, inficerede småsår. Personalets egne smitstoffer (fra næse, mund, endetarmsåbning og fra småsår, bulne fingre og bylder). Smitstoffer i omgivelserne, fx fra dyrs pels, sår og afføring. Herfra spredes smitstofferne videre, hvis hænderne ikke vaskes effektivt. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 4
10 2 Indretning af og rengøring i dagplejen 2.1 Hjemmet som arbejdsplads Mange dagplejehjem består af rum, som bruges både af familien og dagplejen, andre rum i boligen bruges udelukkende af dagplejen, og enkelte rum er udelukkende forbeholdt familiens medlemmer. Det kan være klogt at tænke igennem, hvordan disponeringen er, og hvilke konsekvenser det får fx for hygiejne og rengøring. 2.2 Hensigtsmæssig indretning Fx: Plads til sko, skiftetøj og skifte til indefodtøj og evt. overtræk til forældre og andre gæster. Let adgang til næseklude og køkkenrulle og affaldsspand (fodpedal og låg). Bleskift foregår i rum, der er beregnet til det (helst badeværelse), og ikke hvor der laves mad eller hvor børnene spiser og leger. 2.3 Ventilation og udluftning Af hensyn til et godt indeklima er udluftning og ventilation vigtig blandt andet for at luftfugtigheden nedsættes og koncentrationen af lugt- og smitstoffer fortyndes. 2.4 Generel rengøring Oprydning før rengøring, plan og systematik, overblik og rutiner. 2.5 Rengøring målrettet Legetøj, tæpper, døre, dørhåndtag, udsatte steder man lægger mærke til, badeværelse (toilet, potter), pusleplads (underlag), håndvaskesteder, køkken og muligheder for god køkkenhygiejne. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 5
11 3 Indretning af håndvaskesteder i dagplejen 3.1 Placering af håndvaskesteder Den bedste placering af håndvaskesteder er: Direkte adgang og i kort afstand fra puslebord (håndvask). Direkte adgang og i kort afstand fra toilet (håndvask). Direkte adgang og i kort afstand fra køkkenbord (køkkenvask). Fordi det derved bliver muligt at vaske hænder med det samme efter toiletbesøg og pusling, og i forbindelse med madlavning, så der ikke afsættes smitstoffer alle mulige steder (på tøjet, på dørhåndtag, på dørkarme osv.), før dagplejeren når hen til håndvasken. 3.2 Er der nok håndvaskesteder? Gennemgang af udvalgte problematiske eksempler: Dagplejehjem. Legestue. 3.3 Armaturer mv. Vandhaner bør erstattes af blandingsbatterier for at undgå skoldninger af børnenes hænder. Der bør være en håndbruser med afløb i gulvet, som kan bruges i forbindelse med bleskift. 3.4 Alt det, der er brug for til håndvask og hudpleje, skal være inden for rækkevidde Engangshandsker. Flydende eller fast sæbe, der anbefales af kommunen. Den bør ikke indeholde parfume eller farvestoffer. Indholdet af konserveringsstoffer bør være godkendt af kommunen. Sæbe bør tages fra en dispenser, som bør kunne bortkastes efter brug, og som bedst monteres på væggen. Et egnet hudplejemiddel, der anbefales af kommunen bør forefindes. Det bør ikke indeholde parfume eller farvestoffer. Indholdet af konserveringsmidler bør være godkendt af kommunen. Hudplejemiddel bør tages fra en dispenser, der bedst monteres på væggen. Bløde engangshåndklæder af tekstil eller papir. Affaldsspand (fodbetjent med låg) til brugte papirhåndklæder, bleer mv. Spand med låg til brugte tekstilhåndklæder. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 6
12 3.5 Hånddesinfektion kan komme på tale efter anbefaling fra den kommunale sundhedstjeneste. Der kan være tale om situationer, hvor hånddesinfektion er mest hensigtsmæssig (fx under epidemi), eller på tur under omstændigheder, hvor der ikke er let adgang til håndvask. Et hånddesinfektionsmiddel, hvis indhold og anvendelse er anbefalet af kommunen, hører derfor med til det, der er nødvendigt. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 7
13 4 Forebyggelse af smittespredning og afbrydelse af smitteveje 4.1 Håndvask (se senere afsnit) som rutine. Regelmæssig håndvask er en af de vigtigste metoder til at forebygge smittespredning i dagplejen. Grunden til det er at mange smitstoffer fjernes fra hænderne, når man vasker dem med vand og sæbe eller bruger et desinfektionsmiddel. Det er desuden ofte fornuftigt at være særligt omhyggelig med håndvask, hvis der er tegn på smitte børnene imellem. De voksne vasker hænderne selv og hjælper børnene alt efter deres alder og modenhed. Håndvask som fast rutine indlært fra dagplejen kan få betydning for at barnet undgår en del infektioner resten af livet. 4.2 Håndvask for voksne og børn hvornår? Der er mange forskellige situationer, som bør medføre at voksne vasker hænder: Hvis barnet er aktivt og deltager, skal barnets hænder også vaskes. Fx før madlavning og før spisning, efter toiletbesøg og efter leg udenfor hvis det rører ved snavset vasketøj, hvis det selv pudser næse, og inden det går hjem. Før, under og efter madlavning. For at undgå at maden forurenes og smitstoffer spredes til børnene og til dig selv. Husk - Børn med betændte småsår bør ikke deltage i madlavning. Før og efter spisning. For at undgå forurening af maden og spredning af smitstoffer til de andre børn og til dig selv. Efter barnet har fået skiftet ble. For at undgå spredning af smitstoffer fra barnets afføring til andre børn og til dig selv. Efter toiletbesøg For at undgå at sprede smitstoffer fra tarmen til de andre børn og til dig selv. Efter at børnene har været ude og har haft hænderne i jorden eller sandet i sandkassen. For at undgå spredning af smitstoffer til de andre børn og til dig selv. Efter at barnet har fået pudset næse. For at undgå spredning af smitstoffer fra næse og svælg til de andre børn og til dig selv. Efter at barnet har fået tørret rindende øjne. Løber det fra øjnene, kan det være et udtryk for infektion. Hvert øje skal tørres med hver sin rene serviet, for at undgå at føre evt. smitte fra det ene øje til det andet. Personalets hænder skal altid vaskes efter tørring af rindende øjne. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 8
14 Efter sortering og håndtering af vasketøj. For at undgå spredning af smitstoffer fra vasketøjet til børnene og til dig selv. Når børnene skal hjem efter en dag i dagtilbuddet. Håndvask medvirker til at forhindre, at børnene bringer smitstoffer med sig fra dagtilbuddet til hjemmet. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 9
15 5 Håndvask 5.1 Hvordan vasker man hænder? Alle forhindringer for en effektiv håndhygiejne skal fjernes. Personalet bør ikke have så lange ærmer, at de kan blive forurenet eller forhindrer effektiv håndvask. Man bør af samme grund heller ikke bære fingerringe, armbåndsure, armbånd, kunstige negle eller neglelak, mens man passer sit arbejde. Anvendelse af engangshandsker skal medvirke til at forebygge, at hænderne bliver forurenet med afføring. Det er nødvendigt at bruge engangshandsker på begge hænder. En enkelt håndvask er ikke tilstrækkelig til at få gjort hænderne ordentligt rene, hvis der er kommet afføring på dem. Fordele og ulemper ved håndvask med sæbe gennemgås. Fordelen består i at hænderne bliver rene. Håndvask med flydende håndsæbe er valgt, fordi håndvask ligner de daglige rutiner, som børnene kender fra deres eget hjem. Ulemperne består i, at håndvask også fjerner hudens naturlige fedtstof og gør huden mere sårbar. Det kan medføre hudinfektioner, udslæt og allergi. Ulemperne forebygges bedst ved, at håndvask følges af hudpleje (for hænderne) med et egnet hudplejemiddel. Praktisk indlæring af håndvaske-teknik. Rene og urene områder i og omkring håndvasken omtales og forklares. Håndvask gennemgås trin for trin med udgangspunkt i fotomontagen om håndvask i vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen (Obs. neglene er for lange, der er neglelak på og dette frarådes, og de forbehold overfor illustrationen, der var i 2004-udgaven bør tages) Hænderne gøres våde, der kommes sæbe på hænderne, og de vaskes i minimum 15 sekunder (vær især omhyggelig med begge tommelfingre, mellem fingrene og håndleddene). Hænderne skylles under rindende vand. 5.2 Hvordan får dagplejeren rengjort og renset egne hænder, hvis der ikke er rindende vand i nærheden? Godkendt hånddesinfektionsmiddel Gennemgang af hånddesinfektionsmidlets kemiske indhold. Vådservietter præparerede med kemiske stoffer og parfume diskuteres og frarådes. Fordele og ulemper ved hånddesinfektion Fordele: Kræver ikke rindende vand. Let at gennemføre. Effektiv metode. Ulemper: Er ikke i overensstemmelse med håndvaskerutinen i hjemmene. Kan ikke anvendes ved snavsede hænder. Forgiftningsrisiko. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 10
16 Praktisk gennemførelse af hånddesinfektion Hånddesinfektionens praktiske gennemførelse trin for trin efter Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, 2. udgave, Hvordan vaskes børnenes hænder til daglig? Hos de mindste børn, som endnu ikke selv aktivt kan deltage i håndvask, aftørres hænderne med en blød vaskeklud med en mild børnesæbe. Så fjernes sæben med en våd sæbefri klud. Endelig tørres hænderne i et tørt engangshåndklæde eller serviet uden at gnide. Børnene kan efterhånden selv deltage aktivt i håndvasken, når de fx kan stå på en solid skammel ved håndvasken eller ved en balje. Det kræver øvelse for barnet, før det selv kan vaske hænderne godt nok. Det kan først forventes, når barnet er 3 4 år gammelt og under forudsætning af, at de voksne har vist barnet det mange gange. 5.4 Hvordan vasker dagplejeren sine egne og børnenes hænder, hvor der ikke er rindende vand? Hvad skal dagplejeren have med på tur, hvor der ikke er rindende vand: Hånddesinfektionsmiddel i praktisk dispenser til dagplejerens hænder. (Der anbefales en koncentration med denatureret ethanol % tilsat glycerol/glycerin enten flydende eller som gel). Rene og våde vaskeklude i pose til børnenes hænder. Tørre engangshåndklæder eller servietter. Poser i særlig farve til brugte engangshåndklæder, så de ikke forveksles med rene håndklæder. Håndvask hos børn med snavsede hænder. Håndvask gennemgås trin for trin på grundlag af Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, Hvornår og hvordan plejer man hændernes hud? Hudplejemidler Hudplejemidlet skal være godkendt af kommunen. Det bør ikke indeholde parfume eller farvestoffer. Konserveringsmidlet skal være godkendt af kommunen. Hvornår skal hudplejemiddel anvendes? Huden skal plejes efter kontakt med sæbe, fordi sæben ikke blot fjerner smitstoffer men også hudens naturlige fedtstoffer. Hænderne tørres efter håndvask uden at gnide. Der skal tid til at fordele og indgnide et hudplejemiddel i hændernes hud. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 11
17 5.6 Bivirkninger fra anvendelse af engangshandsker, flydende håndsæbe og hudplejemidler Bivirkninger ved anvendelse af engangshandsker Allergi mod Latex. Allergi mod gummikemikalier. Irritation af huden. Bivirkninger ved anvendelse af flydende håndsæbe Allergi imod parfumestoffer Allergi imod farvestoffer Allergi imod konserveringsmidler Irritation af huden Bivirkninger ved anvendelse af hudplejemidler Allergi imod parfumestoffer Allergi imod farvestoffer Allergi imod konserveringsmidler Irritation af huden Forskrifter Der bør foreligge forskrift (vejledning eller instruks) fra kommunen om, hvorledes dagplejerne forebygger bivirkninger fra anvendelsen af engangshandsker, flydende håndsæbe og hudplejemidler, herunder en gennemgang af de kemiske stoffer, der ikke er ønskelige i disse produkter: Latex-handsker skal være CE-mærkede Latex-handsker skal være pudderfri Latex-handsker skal have et lavt indhold af allergene proteiner Dagplejere med allergi over for Latex og gummikemikalier, et aktuelt hududslæt eller kronisk hudeksem bør ikke anvende Latex-handsker Latex-handsker må ikke anvendes til børn med Latex-allergi Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 12
18 6 Legestuen 6.1 Rengøringen i legestuer. Der er pædagogiske fordele ved, at børnene er sammen i legestuen. Samtidig møder de flere andre børn, og det øger smitterisikoen, fordi de andre børn kan være syge. Rengøringsstandarden har derfor også i legestuer direkte betydning for børnenes sygelighed - ikke mindst fordi børn og voksne bruger gulvfladen til at sidde og lege på. Nogle legestuelokaler har flere brugergrupper med forskellige behov. Dette må tages i betragtning, når legestuen bruges, og rengøring/vedligeholdelse planlægges. Den praktiske gennemførelse af rengøringen. Det har praktisk betydning at vide, hvem der er ansvarlig for rengøringen i legestuen, så dagplejeren kan drøfte evt. problemer. Rengøringen bør foregå efter en fastsat forskrift (instruks, vejledning), som dagplejeren bør kende. Reglerne for syge børn skal derfor overholdes: Syge børn må ikke komme i legestue. De skal blive hjemme. Børn skal kunne følge med i de daglige rutiner uden at kræve særlig omsorg og pleje. Børn, der bliver syge i dagplejen, skal så vidt muligt isoleres fra de øvrige børn, indtil forældrene kan hente dem hjem. 6.2 Muligheder for at rengøre både børns og voksnes hænder i tilknytning til legestuerne. Hyppig og effektiv håndvask er især vigtig i legestuerne på grund af de mange kontakter med mulighed for smitte. Er der ikke ordentlige håndvaskemuligheder, bør dagplejerne bruge det samme, som skal med på en tur, hvor der ikke er rindende vand: Hånddesinfektionsmiddel i praktisk dispenser til dagplejerens hænder. (Der anbefales en koncentration med denatureret ethanol % tilsat glycerol/glycerin enten flydende eller som gel). Rene og våde vaskeklude i pose til børnenes hænder. Tørre og bløde engangshåndklæder eller servietter. En pose i en særlig farve til brugte og snavsede engangshåndklæder, så de ikke forveksles med rene håndklæder. Hvornår skal hænderne vaskes i legestuen? Før og efter spisning. For at forhindre forurening af maden og spredning af madrester. Efter barnet har fået skiftet ble. For at undgå spredning af smitstoffer fra barnets afføring til andre børn. Efter pottebesøg. For at undgå spredning af smitstoffer fra barnets afføring til andre børn. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 13
19 Efter at børnene har været ude og har haft hænderne i jorden eller sandet i sandkassen. Efter at barnet har fået pudset næse. For at forhindre spredning af smitstoffer til andre børn. Efter at barnet har fået tørret rindende øjne. For at forhindre spredning af smitstoffer til andre børn. Efter sortering og håndtering af vasketøj. Vasketøj indeholder smitstoffer fra afføring, opkast, blod, urin, betændelse, sårvæske og jord og forurener derfor hænderne. Hvis der er tegn på (smitsom) sygdom blandt børnene. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 14
20 7 Hvem kan rådgive og vejlede? Dagplejens ledelse Har ansvar for at hygiejne og hygiejniske procedurer fx med hensyn til håndhygiejne kendes og udføres i dagplejen. Dagplejepædagogen Hjælper dagplejerne med at praktisere god hygiejne og håndhygiejne indenfor dagplejens virksomhedsområde. Dagplejepædagogen kan også rådgive i forbindelse med tvivlspørgsmål. Den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejerske og læge) Sundhedsplejersker og læger i den kommunale sundhedstjeneste er konsulenter for dagplejen og skal vejlede og rådgive på det hygiejniske og sundhedsmæssige område. Den kommunale sundhedstjeneste kan hjælpe personalet ved undervisning, projektvirksomhed, i forbindelse med sygdomsudbrud og ved kontakt med forældregruppen. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 15
21 8 Kollegaer imellem Man kan trække på hinandens viden Hvilke netværk tilhører man i den enkelte kommune? Fordele ved at tilhøre et netværk holde viden levende og opdateret. Samvær og kontakt. Gode ideer. Der kan også være ulemper. Legalisere dårlige måder at arbejde på fx med hensyn hygiejnepraksis. Sladder og bagtalelse. Hvordan kan det forebygges? Elektroniske netværk og elektroniske medier, der kan bruges til at holde viden ved lige og skaffe sig ny viden. Ændringer i den daglige praksis Der er sammenhænge med hensyn til hygiejne. God hygiejne kræver viden (fx om smitteveje, smittekilder og afbrydelse af smitteveje) holdning (fx om man anser håndvask som noget, der bør prioriteres og om håndhygiejne er noget den enkelte har med sig fra sin opvækst) handling (fx om den enkelte rent faktisk har muligheder for at vaske hænder og gør det). De ydre rammer (håndvaskesteder, der er godt indrettet med alt hvad man har brug for - faciliteter ved puslestedet der fungerer etc.) er med til at understøtte en god håndhygiejne (se fx Saugstad 2005 samt Sundhedsstyrelsen 2006). Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 16
22 9 Relevant litteratur Sundhedsstyrelsens publikationer Sunde børn. Til forældre med børn i alderen 0-3 år. 9. Udgave. Sundhedsstyrelsen Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. 8. Udgave. Sundhedsstyrelsen Vejledning om hygiejne i daginstitutioner om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø. 2. Udgave. Sundhedsstyrelsen Smitsomme sygdomme hos børn. Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. 4. Udgave, Sundhedsstyrelsen & Komiteen for Sundhedsoplysning Forprojekt om håndhygiejne i dagpleje. yg_dagpl_20okt06.pdf, Sundhedsstyrelsen Håndbøger Vagn-Hansen P: Håndbog for dagplejere og dagplejepædagoger. Sundhed, miljø og hygiejne. 1. Udgave. Munksgaard. Danmark, Vagn-Hansen P: Sundhed, miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. 1. Udgave. Munksgaard. Danmark Anden litteratur Saugstad T, Mach-Zagal R.: Sundhedspædagogik for praktikere. 2. Udgave. Munksgaard. Danmark Schmidt L-H, Kristensen JE.: Lys, luft og renlighed den moderne socialhygiejnes fødsel. 2. udgave. Akademisk Forlag. Danmark Jensen BB. Sundhedsundervisning (side 69 82). I: Ole Fendinge Olsen, Annette Poulsen og Ulla Hølund, Skolesundhedsarbejde. Munksgaard. Danmark Artikler Ladegaard MB, Stage V.: Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner et interventionsstudie. Ugeskrift for Læger s Nr. 161, Kommunale udgivelser En del kommuner har udført håndhygiejneprojekter fx Ballerup, Fredensborg- Humlebæk. Haderslev, Holstebro, København, Lyngby-Taarbæk og Odense. Herfra foreligger rapporter, der kan give ideer til, hvordan den enkelte kommune kan arbejde med at forbedre håndhygiejnen. Undervisning i håndhygiejne i dagpleje 17
Hygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereRENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere
RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereDin indsats gør en forskel
Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel
Læs mereHygiejnepolitik Formål: Smitte:
Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler
Læs mereHygiejnebesøg i Myretuen
Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune
ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne
Læs mereHåndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)
Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) BØRN OG UNGE Layout og tryk: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Denne pjece handler om håndhygiejne og er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Læs mereRene ord om Rene hænder
Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,
Læs mereHygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010
Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets
Læs mereHygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave
Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave Fredag den 27. juli 2012 Deltagere: Bente Mahrt, leder Marianne Joensen, souschef Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereEngangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder
Læs mereHYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år
HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder
Læs mereHygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten
Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner
Læs mereHygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019
Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereHygiejnebesøg i Bukkebruse
Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag
Læs mereHygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv
Hygiejne i Dagplejen Retningslinje - for din og min sundhed Dagplejen det gode børneliv Virus og bakterier kan overleve 2-6 timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag Forældrene og Dagplejerne
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereVURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA
1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 4. oktober 2017 været på besøg i Fredsholm. Ved besøget deltog konstitueret daglig leder Mads Holm og kommunallæge Tine Keiser-
Læs mereHygiejnebesøg i Keilstruplund
Hygiejnebesøg i Keilstruplund Den 13. september 2012 Deltagere: Jeanette Palm Andersen, pædagog Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mereRENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne
RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 11. juli 2018 været på besøg i Myretuen. Ved besøget deltog leder Pia Spælling og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen. Sidste besøg
Læs mereHygiejnebesøg i Fredsholm
Hygiejnebesøg i Fredsholm Den 24 september 2012 Deltagere: Charlotte K. Wiitanen, daglig leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereHåndhygiejne og handsker
Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning
Læs mereOPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«
OPLÆGSGUIDE inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Denne oplægsguide
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune
Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann
Læs mereGenerelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune
September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. december 2013 for anden gang været på besøg i Dronninggård Børnehus (tidligere Parcelvej/Junglehuset), Institution Ny Holte.
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 23. maj 2017 været på besøg i Børnehuset Sjælsø. Ved besøget deltog daglig leder Bettina Hede Jensen og kommunallæge Tine Keiser-
Læs mereHygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste
Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereVurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution
Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe
Læs mereOfte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.
Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 18. december 2014 for anden gang været på besøg i Gøngehuset, Område Bøllemosen. Ved besøget deltog daglig leder Mette Hulkvist
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Vurdering af hygiejniske forhold Odden daginstitution Kontaktperson Marianne B. Lyngsøe Dato 19.03.2019 Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne
Læs mereSmå sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.
Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte ( leder ), Amra ( daglig leder ) og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereHygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereGenerelle Infektionshygiejniske retningslinjer
Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter
Læs mereSydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter
Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 8. maj 2017 været på besøg i Birkemosen. Ved besøget deltog daglig leder Anette Albrechtsen og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 9. juli 2014 for anden gang været på besøg i Søvej, Institution Skovkanten. Ved besøget deltog daglig leder Laila Ritzau og kommunallæge
Læs mereRetningslinjer for hygiejne
Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 19. januar 2017 for været på besøg i Børnehuset Frederik Clausens Vænge. Ved besøget deltog daglig leder Anders Kokkenborg, afdelingsleder
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 13. juni 2014 for anden gang været på besøg i Skovlyhuset, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Hanne Pico og kommunallæge
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereHygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården
Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt
Læs mereSundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf
Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 25. juni 2014 for anden gang været på besøg i Mælkebøtten, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Shazcia Blem og
Læs merePersonlig hygiejne - gode råd. Hygiejnevejledning
Personlig hygiejne - gode råd Hygiejnevejledning Indhold Hænder og håndhygiejne 3 Håndvask 4 Sådan vasker du bedst hænderne 4 Afspritning 5 Sådan afspritter du bedst hænderne 5 Bad og hårvask 5 Gode baderåd
Læs mereAKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland
AKTIVTETSKATALOG inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland Forord Dette katalog indeholder inspiration til aktiviteter,
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereAt bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Hygiejne politik Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar
Læs mereInfektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner
Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,
Læs mereUniforms- og håndhygiejne
Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har onsdag den 31. juli 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Frejasvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................... 4 Illustration af håndhygiejne.............................
Læs mereFællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune
Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord............................................. 4 Illustration af håndhygiejne...........................
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereSmitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år
INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner
Læs mereRene hænder gi r raske venner
Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten
Læs mereHygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland
Hygiejne på de sociale institutioner i Region Midtjylland En vejledning til institutionernes arbejde med hygiejniske retningslinjer og forebyggelse af smitsomme sygdomme Indholdsfortegnelse Forord...3
Læs mereKvalitetsstandard for hygiejne i daginstitutioner i Allerød kommune
Kvalitetsstandard for hygiejne i daginstitutioner i Allerød kommune Ved indgang til institutionen Det anbefales: Skraberist udenfor alle indgangspartier En grovluvet måtte umiddelbart indenfor døren En
Læs mereHvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?
Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din
Læs mereFærre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren
Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereHygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte
Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i
Læs mereKorrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste
3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereRengøring skema G- Line Tattoo Danmark
Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema
Læs mereVurdering af hygiejniske forhold
Institution Kontaktperson Dato 29.01.2019 Barnets væresteder: Garderobe Vurdering af hygiejniske forhold Fanø børnehave og vuggestue Anne Bak Delt i tørt og fugtigt område Vurdering udført af Anne Bak
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Kongebroen, afdeling Kildedalsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig
Læs mereMRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger
MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale
Læs mereSundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg
Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Indeklima og -miljø har indflydelse på børns trivsel, læring, sundhed og sikkerhed og det hygiejniske niveau har betydning for spredning af smitsomme sygdomme.
Læs mereSammen forebygger vi influenzaen!
Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mere