Timikkut eqqiluisaarneq Kropshygiejne. Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet. U p e r n a a q f o r å r

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Timikkut eqqiluisaarneq Kropshygiejne. Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 8"

Transkript

1 U p e r n a a q f o r å r Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Timikkut eqqiluisaarneq Kropshygiejne SammisaqTema EqqiluisaarneqHygiejne Errorluartarneq Nalaatsornerinnarmik TB-erlunga paasivara Erruutit igitakkat, pujoralak iperlu Angerlarsimaffimmi nerisassanik paarsinissamut siunnersuutitsialaat Nappaatit tuniluussinnaasut God håndhygiejne Opdagede ved et tilfælde at jeg havde TB Engangsklude, støv og snavs Gode råd om opbevaring af mad i hjemmet Smitsomme sygdomme

2 Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives to gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput suminngaanneersuunerat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat Tlf.: Fax: SILA PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut Redaktion Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu Layout og tilrettelægning Tegnestuen TITA Naqinneqarfia Tryk Naqitat A/S Amerlassusii oplag ISSN Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/ Norden 95 kr. Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup pisortaqarfiullu akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller direktoratets opfattelse, og derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. SAQQAA / FORSIDE: Leiff Josefsen ALLAFFIGITIGUT SILA atuagassiaavoq atuartartut peqatigalugit ineriartortikkusutarput. Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut isumaannik tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut uunga: Kina napparsimanikuunngila? Ila, inersimasut tamattaasugut piffissap ingerlanerani misiginikuuarput, amerlanerusugullu aamma arlaleriarluta napparsimanikuulluta. Eqqaamasassaraarpullu eqqiluisaarnertigut nappaatit ilaat anigorsinnaagatsigit. Tassani pineqarput inuttut eqqiluisaarneq, angerlarsimaffimmi aammalu suliffimmi eqqiluisaarneq. Pingaaruteqarpoq perusuersartarfimmeereeraanni assat errortarnissaat, ipeqarsinnaasunik attuuasaqareernermi aammalu soorlu quersoreernermi aamma assat errornissaat pisariaqarput. Eqqiluisaarnertigut bakteriat pisariaqanngitsut inunnillu napparsimalersitsisut pinngitsoorneqarsinnaapput. Angerlarsimaffimmi eqqiluisaarnerup mianerinissaa pingaaruteqarpoq soorlu iggavimmi. Nerisassat suliarisarnerini mianerisarnissaq pisariaqarpoq. Soorlu aamma angerlarsimaffimmi suliffimmilu eqqiluisaarneq nakkutigineqartariaqartoq. Imaanngilaq inuit bakteriaqaratik eqqiluisaassasut, bakterissat ilaat pisariaqartippagut. Kisianniliuna eqqiluisaarnertigut tunillatsinnginnissat tunillaassuinnginnissallu pinaveersaartussaagigut. Hvem har ikke været syg? Ja, det har alle os voksne på et eller andet tidspunkt oplevet og i de fleste tilfælde flere gange. Det vi skal huske på, er at vi godt kan undgå nogle af sygdommene ved, at være opmærksom på hygiejnen. Det gælder personligt hygiejne, hygiejnen i hjemmet og på arbejdet. Det er vigtigt at vaske hænder efter hvert toilet besøg, undgå kontakt med ikke rengjorte områder, forsvarligt host og lignende, således undgås unødvendige bakterier som kan gøre os syge. Det er også vigtigt at være opmærksom på hygiejnen på hjemmet f.eks. i køkkenet. Fødevarerne skal bearbejdes med omtanke. Ligesom hygiejnen på arbejdspladsen eller institutionen skal kontrolleres. Det er ikke sådan at vi mennesker skal være helt fri for bakterier, for vi har brug for nogle af bakterierne. Men vi skal være renlige så vi ikke smitter hinanden. SKRIV TIL OS SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de næstkommende numre. Skriv til redaktionen på SILA ilaqutariinnut atuagassiamut ateritinneqarpoq; sila isumaqartinneqarpoq inuup siluarsuaanik, silamik avatingiisigisatsinnik aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu kimeqassutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma avatangiisitsinni sila, aammali oqaaseq isumaqarpoq isumassutsimik silaqassutsimillu. SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila både udtrykker verden og vejret omkring os, samtidig med at betydning af ordet også går indad mod vores forstand og intellekt. Imai Indhold Errortorluartarneq 4 God håndhygiejne 6 Nalaatsornerinnarmik TB-erlunga paasivara 8 Opdagede ved et tilfælde at jeg havde TB 10 Erruutit igittakkat, pujoralak iperlu 12 Engangsklude, støv og snavs 14 Angerlarsimaffimmi nerisassanik paarsinissamut siunnersuutitsialaat 16 Gode råd om opbevaring af mad i hjemmet 18 Timikkut eqqiluisaarneq 20 Kropshygiejne 22 Nappaatit tuniluussinnaasut 24 Smitsomme sygdomme 24

3 Angerlarsimaffimmi qaqorsaatit pinngortitamut mingutsitsinngitsut atorlugit mingutsaaliuisoqarsinnaavoq: - Natermik, nerriviit qaavinik uffarfimmilu anartarfinnik allanillu saliinermi imeq kissartoq qaqorsaatillu pinngortitamut mingutsitsinngitsut atornerisigut. - Atisanik qarsorsaanermi *klorimut taarsiullugu qaqorsaatit natriumpercarbonetallit atorneqarsinnaapput. - Kitseriviit saviillu orsumut atorneqarsimasut errorniaraanni imeq qalattoq qaqorsaallu atorneqarsinnaapput. - Erruutit iluatigullu atisat kinisimaqqaanngikkaluarlugit qaqorsaatinik natriumpercarbonetalinnik qaqorsaaserlugit errorsivillu 60 grademut kissassusilerlugu errorneqarsinnaapput. * Klor imermik mingutserisarpoq imermullu akuliukkaagami sivisoorujussuarmik arrorniarsarisarluni, taamaalilluni pinngortitamik imermillu mingutsitsilersarluni. Man kan mindske forurening af miljøet, når man bruger miljøprodukter af vaskemidler: - Til rengøring af gulvet, bordplade, i badeværelset toiletter mm. er det bedre, hvis du bruger mere miljøvenlige vaskemidler. - Til blegning af tøj kan du bruge vaskemidler med natriumpercarbonet i stedet for *klor - Ved vask af karklude og undertøj kan du bruge miljøvenlige vaskemidler og vaske dem ved 60 grader. - Du kan også bruge miljøvenlige vaskemidler, når du vasker skærebræt og knive med kogende vand. * Klor forurener miljøet, og når det kommer i vandet, tager det lang tid at nedbryde, her kan forurening begynde.

4 - Ulluinnarni eqqiluisaarneq annerusumik eqqarsaatigisanngilarput taamaattussaannartullu isigisarlutigu. Kisianni assannik erruineq pingaarutilerujussuuvoq, taama oqarpoq Sabine Moratz Ittoqqortoormiuni peqqissaasutut atorfeqartoq. Sooq errortassaagut? Bakterissat napparsimalissutaasinnaasut errortornikkut peerniarlugit Ipeq peerniarlugu Assagut eqqiluitsuutinniarlugit Napparsimalinnginnerussagatta Ilaatigut taamannak Sabine Moratzi eqqiluisaarneq pillugu piffissami kingullermi Ittoqqortoormiuni assigiinngitsunut assat errortarnerisa pingaassusaat paasisitsiniutigisimavaa. Ilaatigut atuartut minnerit klasse; Meeqqerivimmi Paarsisoq-mi meeqqat 3-6-nik ukiullit; Anaanaq meeqqallu ataatsimoortinneqartartut; Napparsimavimmi Utoqqaallu illuani sulisut sammisaqartereersimavai. - Assatsinniipput bakterissat peqqissuunissamut iluaqutaasut, taakkulu timitta ilagaat. Assattali atornerini nerisassanik uumasunik inunnilluunniit allanik attaveqarnitsigut bakterissat avataaneersut pissarsiarisarpagut, taakkulu ilaat napparsimalissutaasinnaasarput aseruuttoorutaasinnaallutillu. Taakkua qaqorsaatit toquttanngilaat kisianni errortornitsigut peerneqartarput. Qanoq ililluta bakterissat napparsimalissutaasartut pinaveersimatissinnaavagut? 1. Assat errortorluartarnerisigut 2. Allarterluarnikkut 3. Kilernerit aseruunnerillu poorneqarnerisigut Qaqugukkut errortassaagut? Perusuersareeraangatta Nerillunilu imilinnginnermi Silami pinnguareernerit tamaasa Quersornerit, tangajornerit kakkereernerillu tamaasa Uumasunik attugaqarsimaguit Igaffimmi suliaqalinnginnermi naammassinermilu 4

5 Allattoq assiliisorlu Paneeraq Siegstad

6 - Til daglig tænker vi ikke så meget på personlig hygiejne og anser det som en naturlig ting i dagligdagen. Det er dog meget vigtigt at være omhyggelig med at vaske hænder, siger Sabine Moratz, der arbejder som sygeplejerske i Ittoqqortoormiit. Tekst og foto af Paneeraq Siegstad Oversættelse: Aage Lennert Hvorfor skal vi vaske hænder? For at fjerne bakterier, der kan forårsage sygdomme For at fjerne snavs For at holde hænderne rene For at undgå sygdomme Det siger Sabine Moratz, der i den sidste tid har lavet kampagne i Itoqqortoormiit på forskellig vis om, hvor vigtigt det er at vaske hænder, bl.a. hos de små elever i klasse, i børnehaven Paarsisoq for børn mellem 3-6 år, for hjemmegående mødre og for medarbejderne på sygehuset og Alderdomshjemmet. - Vi har bakterier på vores hænder, der er positive for vores helbred, og som findes i vores krop. Men når vi bruger hænderne, får vi fremmede bakterier på dem. Det samme ved berøring med dyr og i kontakt med andre mennesker. Nogle af af disse bakterier kan resultere i sygdomme eller i infektioner. Sæben kan ikke dræbe disse, men de bliver fjernet, når vi vasker hænder. Hvordan undgår vi de sygdomsfremmende bakterier? 1. Ved at vaske hænder omhyggeligt 2. Ved at tørre hænderne godt 3. Ved at sætte plaster på sår Hvornår skal vi vaske hænder? Når vi har været på toilettet Inden vi skal spise og drikke Når vi har været ude at lege Hver gang vi har hostet, nyst eller pudset næse Når vi har været i berøring med dyr Både før og efter vi laver noget i køkkenet 6

7 1 5. Assat illugiisillugit kullup tunua asattorneqassaaq Tommelfingerens bagside vaskes på begge hænder 6. Itummat tagiartorlugit asattorneqassapput, assat tamaasa Håndfladernes furer vaskes på begge hænder 7. Qaqorsaatip sinnera piiarluarneqassaaq Sæberester skylles omhyggeligt af 2 8. Kuuffik saligaatsuunngippat ataasiartarissamik milinneqassaaq. Vandhanen, som ikke er ren, lukkes med engangshåndklæde Assat masatserneqassapput qaqorsaallu siammarterlugu Hænderne gøres våde, og sæben fordeles 2. Assat tamaasa, tunui inussallu akorni asattorneqassapput Håndryg og finger-mellemrum vaskes på begge hænder 3. Inussat paarlatsilaarlugit itummat asattorneqassapput Håndfladerne vaskes med let flettede fingre 4. Inussat nuui Fingerspidserne 8 Tigusiffik/ Kilde: Komiteen for Sundhedsoplysning

8 - Meeqqamik paarisaqalerniarluta kommunemut qinnuteqaratta assigiinngitsutigut misissorneqartussanngorpugut. Aamma TB-imut, taama oqaluttuarluni aallartippoq Pauline L. Abelsen - Paariniagarpulli angerlarsilerluni Aasiannut angerlarpoq. Sanamili misissortinnera aallartereermat unitsinnagu ingerlatiinnarpara. Puakkut assilitinnikuullunga ullut ilaanni Sanamiit allagarsivunga ammukaqqeqquneqarlunga sukumiinerusumik misissorusukkaminnga. Takanunnaqqikkama oqaluttuuppaannga puanni tinumanermik nassaarsimallutik, imermik imaqarunartumik. Taamanikkut Svend aamma Helene Jungekkut aningaasaliiffigisaannik scannerutitaaqqammerpoq. Tassani scannertippunga, tassanili paasisaqanngillat. Taava Rigshospitalimukartussanngorpunga. Oqarfigaannga sunaanersoq uppernarsiniaannarlugu misissortikkiartulaassasunga. Oqarfigineqanngilangali puanniittoq suusinnaanersoq, Pauline L. Abelsen oqaluttuarpoq. Peqqilluartuuneq Tuberkulosemut illersuutissat pitsaanersaraat Pujortartaruit, imigassartortaruit peqqinnanngitsunillu nerisaruit tuberkulosemik tunillatsinnissat ernumanarnerussaaq. Rigshospitalimi misissortinneq - Rigshospitalimut unikkama aqaguani puakkut misissugassamik tigusiffigaannga. Pingasunngornermi paasinngilaat suunersoq. Ilimasaarpaanngali puanniittoq imaassinnaasoq kræftiusoq imaluunniit tuberkulose. Taamanikkut misigisaq ajoqaaq. Aqaguanimi angajullequtinnguara aqqanilinnik ukioqalertussaavoq. Annilaanganarnerpaavorlu kræftimik napparsimaninnik kalerritsinnissara. Sisamanngornermi ulloq naapajaarlugu utaqqivunga. Nakorsap ornikkaminga oqarfigaanga ullumikkut sisamanngornermi puanniittoq suussusersinngikkunikku aqagukkut pilatsillunga paasiniarneqassasoq. Qimappaangalu pilatsiffissannik inniminniiartuutigaluni. Suli tassani ajorneruvoq! Takorloorsinnaanngilarami timikkut pilattartinnissara, Paaliit taama oqarpoq nangillunilu. 8

9 Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen TB-ip bakteriaanik timimiittoqarnersoq paasiniarlugu tuberkulin atorlugu talikkut kapitilluni paasiniaasoqartarpoq. For at undersøge, om der er tuberkulose i kroppen, bruger man tuberkulin, som placeres på armen. Kapitinnermit ullut sisamassaannit kapitiffiup nalaa 5 cm angullugu angitigisumik aappillersimappat taava timi tuberkelbakteriaqarsimassaaq. Taamaanngippalli soqarsimassanngilaq tunillatsissimasoqarnanilu. Efter at have fået indsprøjtning, vil der fra den fjerde dag være en 5 cm stor rød plamage omkring stikket, og man har fået tuberkelbakterier i kroppen. Hvis ikke, er man ikke blevet smittet. - Qujanartumilli ulloq taanna ualilluinnaraa nakorsaq iseqqippoq kiinaanilu takusinnaavara paasisaqarsimalluni iserfigigaanga. Pissangallunga isigaara. Kiisamilu oqaluttuuppaanga puanniittoq TB-iusoq. Siullermik suussusersineqarmat eqqissiallaqaanga, aamma katsorsarneqarsinnaammat. Aappaatigullu aamma TB-iummat assut tupigalugu. Soorlu imminulluunniit maajugisutut misigisimaleraluarpunga, Paaliit oqaluttuarpoq. Nalunarpoq qanoq tunillatsissimasinnaaneq - Nunatsinnut uteqqikkama TB-imut niviarsiap nakorsaatissannik tunileraminga apeqquterpassuarnik apersorpaanga. Arlaannik ippigisaqartarnersunga, quersukuluttarnersunga, qujanartumilli sumilluunniit ippisigisaqarneq ajorpunga quersornangalu. Soorlu aamma ilaquttannit TB-ertoqarsimanersoq, amerlasuukkaarluta illoqatigiissimanersugut, anartarfiit kuutsittakkat imermillu kuuginnartumik peqarsimanersugut allarpassuarnillu. Apeqquterpassuarmini qanoq tunillatsissimasinnaanera inissinniarsaraa, aammali oqarfigalunga imaassinnaasoq inuppassuit akornaniitillunga tunillatsissimasinnaasunga, Paaliit oqarpoq nangillunilu. - Ilaquttakka ingerlaannaq aamma misissorneqarput. Taakku talimikkut kapuuteerannguamik kapitipput. Qujanartumillu TB-ip bakteriaanik soqanngillat. Iisartagarpassuit - Tuberkulosernera qujanartumik tuniluuttuunngilaq. Taamaammat anillaannissaa (tuniluuttunngornissaa) pinaveersaarniarlugu iisartagarpassuarnik ukiup affaani atugassannik tunineqarpunga. Iisartakkat ullaakkut pisartagassakka katillugit quliupput. Siullermik ullaakkut nerinnginnermi ½ tiimi sioqqullugu iisassat marluk. Taava ullaakkut nerinermi sinneri. Aallaqqaammut iisartakkat taama amerlatigisut pisarlugit nukillaanganarput qasoqqanarlutillu. Sungiutinngivillugillu ukiup affaa qaangiuttukassaavoq. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq katsorsartinneq iluatsissappat imigassamik atuinnginnissaq imminullu paarilluarnissaq. Taamaanngippat iisartakkat sunniuteqanngitsoorsinnaapput, taama naggasiivoq Pauline L. Abelsen 2006-imi TB-imik atuileraluarsimalluni aniguilluarsimaqisoq. - TB-imut tunillatsissanngikkaanni imminut paarilluartariaqarpoq, soorlu peqqinnartunik nerisaqarnikkut, imigassamik atuivallaannginnikkut pujortartannginnikkullu. Pujortartaraannimi puaat sanngiitsuararsuanngortarput, tunillannartunillu sunnerteqqajaanerusarlutik, taama oqarpoq Sanami tuberkuloseqartunut sygeplejerske Thomas Rendal.

10 Da vi søgte kommunen om at få et barn i pleje, skulle vi gennemgå en lægeundersøgelse for forskellige sygdomme, herunder TB, begynder Pauline L. Abelsen sin historie Men barnet, vi skulle have i pleje, fik hjemve og rejste tilbage til Aasiaat. Da jeg nu var startet med undersøgelser på Sana, fortsatte jeg bare. Jeg havde fået taget røntgenbillede af mine lunger, og en dag fik jeg et brev fra Sana om, at jeg skulle komme igen til en nærmere undersøgelse. Da jeg kom ned, sagde de, at de havde fundet en knude i lungerne, der sandsynligvis indeholdt væske. Dengang havde man netop fået en scanner, financieret af Svend og Helene Junge. Jeg fik foretaget en scanning, men de fandt ikke ud af noget. Så skulle jeg til Rigshospitalet. De sagde, at jeg skulle undersøges nærmere for at finde ud af, hvad det var. Man sagde ikke noget om, hvad der kunne være galt med mine lunger, fortæller Pauline L. Abelsen. Undersøgelser på Rigshospitalet Da jeg blev indlagt på Rigshospitalet, fik de dagen efter taget en prøve fra mine lunger til nærmere undersøgelse. De fandt ikke ud af noget om onsdagen. De varslede dog, at det, der var i lungen enten kunne være kræft eller tuberkulose. Det var en forfærdelig oplevelse. Mit ældste barn skulle fylde 11 år dagen efter. Det, der gjorde mig mest bange var, at jeg skulle få besked om, at jeg havde kræft. Om torsdagen ventede jeg det meste af dagen. Da lægen kom ind på stuen, sagde han, at hvis de ikke fandt ud af noget denne torsdag, skulle jeg opereres dagen efter for at finde ud af det. Han forlod stuen for at bestille en tid til operation. Det var det værste dengang! Jeg kunne ikke forestille mig, at man skulle skære i min krop, siger Paaliit og fortsætter: Heldigvis kom lægen tilbage senere på eftermiddagen, og jeg kunne se på hans ansigt, at han kom med nyheder. Jeg kiggede spændt på ham. Endelig fortalte han mig, at det var TB, der var i mine lunger. Det beroligede mig meget, at man havde fundet ud af det, og at det kunne kureres. På den anden side fandt jeg det forbavsende, at det var TB. Faktisk følte jeg mig ulækker, fortæller Paaliit. 10

11 Et godt helbred er det bedste forsvar mod tuberkulose Du er mere udsat for tuberkulose, hvis du ryger, drikker alkohol og spiser usundt. Ved ikke hvordan smitten er opstået Da jeg kom hjem til Grønland, skulle sygeplejersken, der skulle give mig medicin, have svar på en hel masse spørgsmål: om jeg havde mærket noget usædvanligt, om jeg hostede meget, men heldigvis havde jeg ikke mærket noget, ej heller hostet, om der havde været tilfælde af TB i mine familie, om vi havde boet mange sammen i familien, om vi træk og slip toilet, om vi havde rindende vand og en hel masse andre spørgsmål. Gennem sine mange spørgsmål ville hun finde smittekilden, men hun fortalte også, at jeg kunne været bleven smittet ved at være blandt mange mennesker, siger Paaliit og fortsætter: Hele min familie blev undersøgt med det samme. De fik en indsprøjtning i armen. Heldigvis havde ingen af dem TB-bakterier. Megen medicin Heldigvis var min tuberkulose ikke smittebærende. Derfor fik jeg forebyggende medicin i et halvt år, for at det ikke skulle bryde ud og være smittefarligt. Jeg skulle tage ti piller om morgenen. Først skulle jeg tage to piller en halv time før morgenmaden. Resten skulle jeg tage i forbindelse med morgenmaden. I starten følte man sig sløv og træt ved at tage så megen medicin. Endelig gik det halve år uden jeg dog havde vænnet mig til at tage så mange piller. Det er også meget vigtigt, at man holder sig fra alkohol og passer godt på sig selv, hvis man vil helbredes. Hvis ikke, vil medicinen ikke virke, slutter Pauline L. Abelsen, der i 2006 fik konstateret TB, men kom godt ud af det. - Hvis man ikke vil smittes med TB, skal man passe godt på sig selv, for eksempel spise sundt, ikke drikke for meget alkohol og ikke ryge. Hvis man ryger, vil lungernes immunforsvar blive meget svagt, og man bliver meget modtagelig for smitte, siger tuberkulosesygeplejerske på Sana, Thomas Rendal. TuberkuloseTuberkulose Tuberkulose nappaataavoq tunillaannartoq tuberkulosep bakteriaanik bakteriaqalersimanermik peqquteqartoq. Tuberkuloset assigiinngitsuupput marluk. Aappaa Latent TB, tassa pualluut tuniluuttuunngitsoq, aappaalu aktiv TB, tassa tuniluussinnaasumik pualluut. Tuberkulose er en infektionssygdom, som skyldes tuberkelbakterien. Der er to forskellige slags tuberkulose. Den ene er Latent TB, dvs. ikke smitsom TB, og den anden er aktiv TB, som smitter. NakorsaatitMedicin Ullutsinni TB katsorsarneqarsinnaavoq. Nakorsaatillu assigiinngitsut akuleriissillugit nakorsaatigitinneqartartut ukuupput: Isoniazid, Rifampicin, Etambutotal aamma Pyrazinamid, taakkulu ullaakkut ataatsikkut iineqartarput. I dag bruges rutinemæssigt i Grønland behandling med en kombination af stofferne Isoniazid, Rifampicin, Etambotol, og Pyracinamid, som gives samlet om morgenen imi kisitsisittal fra nunatsinni pualluummik TB-imik tunillatsissimasut 83-iupput. Inuttussuserlu uuttuutigalugu sanilliunneqarsinnaavoq, soorlu Qallunaat Nunaannit nunatsini TB-ertartut quleriaataata missaanik amerlanerusut. I 2006 var der 83 tilfælde i Grønland. Og det er ca. 10 gange større end i Danmark. LinkLink Uunga iserluni TB-mut tunngasunik misissuisoqarsinnaavoq: Tuluttuinnaq oqaasertaqaraluarpoq, paasissutissanilli aallerfiusinnaavoq. TB pillugu aamma Qallunaat Nunaanni pualluutinik akiuiniaqatigiiffiup nittartagaani paasissutissanik annertuunik paasisassarsiortoqarsinnaavoq: Man kan indhente oplysninger på denne hjemmeside: Den er dog kun på engelsk. Det er også muligt at indhente omfattende information om TB på Danmarks Lungeforenings hjemmeside: 11

12 Erruutit igittakkat paarilluarlugit sivisuumik pigineqarsinnaapput, taakkulu pujoralammut ipermullu eqqiaataapput pitsaalluinnartut, taama oqarpoq angerlarsimaffimmi ningiu Mina Lundblad, Aasiaat. Angerlarsimaffinni tamani annerusumik minnerusumilluunniit takussaajuartarpoq amerlanertigullu isigerusunneqarneq ajorpoq. Taamaakkaluartoq salikkaluarlugu kingorna takkuteqqittuartarpoq. Tassalu pujoralak iperlu. Angerlarsimaffimmilu pujoralak iperlu akiorniassagaanni pitsaasunik erruuteqartariaqarpoq, erruutillu aamma pitsaasumik paarineqartariaqarput. Mina Lundblad Aasianni najugaqartoq, sapaatip akunneranut marluk angullugit angerlarsimaffimmini pujoralaajaallunilu asaasarpoq illup iluata ipiitsuullunilu silaannarissuunissaa anguniarlugu. Minap sapaatip akunneranut akunnerit arlallit eqqiaanermut atortartillugit pingaartippaa eqqiaanermut atortumi pitsaasuunissaat minnerunngitsumillu paarilluarnissaat. Erruutit igittakkat Minap erruutit igittakkat alt-mulig-klude ukiuni kingullerni atugarilluarlersimavai masammik milluaasinnaassuseqarluarmata, pujoralannut ipermullu eqqiaatigissallugit pitsaalluinnartuummata, minnerunngitsumillu igittagaagaluarlutik paarilluarlugit sivisuumik pigineqarsinnaammata. - Erruutit igitta- 12

13 Allattoq: Arne Mølgaard gaangaluartut ataatsit paarilluarlugit sapaatip akunneri marluk missaanni pigisinnaasarpakka. Ipeqarluartillugit imermut nillertumut imaluunniit klorinimut unnuisillugit kinisimasarpakka taamaalillutillu tipeqarunnaarlutik atoqqissinnaanngortarput. Aammali ipeqarpallaaraangata errorsivimmut errorsinnaasarpakka. Erruutilli errortatulli allatut pitsaasumik panersernissaat pingaaruteqartarmat erruutit kiassaammut maninagit silamut manisarpai qerattarpallaannginnissaat anguniarlugu. Minap pingaartippaa erruutit arlariit ataatsikkut piginissaat, soorlu nerriviup qaanut atortut, pujoralaajaanermut atortut nerisassioreernermilu eqqiaatitut atortut. - Orsulinnik aattalinnillu nerisassiorsimatilluni soorlu neqinik aalisakkanillu, erruutit amerlanertigut ingerlaannaq atoqqinnagit igitassanngortarput. - Uannut angerlarsimaffimmi eqqiaaneq pingaaruteqartorujussuuvoq. Aasakkut illup ilua pujoralaqarnerusarmat akulikinnerusumik eqqiaasarpunga, aammali meerartaqaraanni akulikitsumik eqqiaasarnissaq pingaarnerusarpoq. Minap aamma oqaatigaa erruutit assigiinngitsorpassuusinnaasarmata erruutit ilaat atoqqinnagit ingerlaannaq iginneqartariaqartartut. Nerisassiornermik ilinniarfimmit Inuilimit erruutit pillugit paasissutissat: Igaffimmi eqqiluisaarnissamut tunngaviunerpaapput erruutit. Taamaattumik sapinngisamik erruutit ullut tamaasa taarserneqartassapput, taakkuummata bakterissanut siaruarterisartut. Erruutit atoreernerisa kingorna (erruereernerup) qaqorsaatilimmut errortortaraanni ullut marlulluunniit atorneqarsinnaapput. Erruutit atoreernerisa kingorna kiassaammut panerserneqarsinnaapput. Pitsaaneruvorli erruutit ullut tamaasa taarsertarlugit. Erruutit marrarnullu allarutit aammalumi assannut allarutit sapinngisamik ullut tamaasa taarserneqassapput, mingoqarpata errukkanut, nerrivinnut igaassanullu mingummik tuniluussinnaammata taamaalilluni bakterissat ingerlaartinneqassallutik. 13

14 Èngangsklude kan holde i lang tid, hvis man passer dem ordentligt, og de er et fremragende redskab mod støv og snavs, siger Mina Lundblad fra Aasiaat, der er hjemmegående. Det findes overalt i hjemmene i større eller mindre omfang, og det er som regel meget uønsket. Men det kommer altid retur efter rengøring - nemlig støv og snavs. For at tage kampen op mod støv og snavs i hjemmet skal der tages gode karklude i brug, og det er vigtigt, at disse passes ordentligt. Mina Lundblad bor i Aasiaat og gør rent i hjemmet cirka to gange om ugen blandt andet for at gøre luften frisk inde i stuen. Mina bruger mange timer om ugen på rengøring og prioriterer derfor højt, at rengøringsmidlerne, hun bruger til dagligt, er effektive. Det er for hende ligeledes vigtigt, at rengøringsredskaberne vedligeholdes. Èngangsklude Mina har i de seneste år benyttet sig flittigt af éngangskarklude som alt-mulig-klude, da disse har en stor sugeevne og er velegnet til rengøring af snavsede overflader samt til almindelig rengøring i stuen. Og selv om de ikke er langtidsholdbare, er de nemme at vedligeholde, således at de kan genbruges flere gange. - Selvom de er beregnet som éngangskarklude kan jeg faktisk anvende dem til rengøring op mod hele to uger, når jeg passer godt på dem. Når de er godt snavsede, lægger jeg dem i koldt vand eller lade dem ligge natten over i klorin i en spand. Så bliver de dejligt rene, og lugten fjernes og kludene kan dermed bruges igen. Men jeg vasker dem også i en vaskemaskine sommetider, hvis de er alt for snavsede. Karkludene skal som alt andet vasketøj tørres ordentligt. Hun undgår at lade dem tørre på varme radiatorer og foretrækker et godt gammeldags udendørs tørrestativ, for at undgå at kludene bliver stive. Mina foretrækker at anvende forskellige karklude til hver deres formål som fx til bordoverflader, afstøvning i stuen og rengøring under og efter madlavning. - Jeg plejer for det meste at smide karkludene ud, efter jeg har brugt dem under og efter madlavning af kød eller fisk, der indeholder meget fedt og blod. - Det er for mig meget vigtigt, at holde hjemmet rent. Jeg gør mere rent om sommeren på grund af tør og støvet luft. Men det kan også være nødvendigt at støve af samt vaske gulv regelmæssigt, hvis man har børn. Mina påpeger også, at nogle karklude kan være mere skrøbelige end mange andre slags klude, og de er derfor ikke egnet til genbrug. Oplysninger om karklude fra levnedsmiddelskolen Inuili: De grundlæggende midler til rengøring i køkkenet er karklude. Karklude skal derfor skiftes ud med nye så vidt muligt efter brug, da der er risiko for spredning af bakterier. Karklude kan efter opvask genbruges i yderligere to dage, hvis man vasker dem grundigt i sæbe efter brug. Karklude kan tørres på en radiator efter brug. Men det er bedst at skifte dem ud med nye hver dag. Karklude, viskestykker samt håndklæder skal så vidt muligt skiftes ud hver dag. Hvis de er snavsede, kan disse sprede snavs og dermed bakterier til blandt andet opvasken, borde og mad. 14

15 Af Arne Mølgaard 15

16 Angerlarsimaffimmi nerisassanik paarsinissamut Igaffimmi ningiutut ilinniarsimasumit, Irena Jensenimit, angerlarsimaffimmi nerisassat paarilluarnissaannut siunnersuutit paasissutissallu pitsaasut Allattoq: Arne Mølgaard - Angerlarsimaffinni amerlaqisuni nerisassat assigiinngitsorpassuit ulluinnarni inuuniarnermi pinngitsoorneqarsinnaanngitsut pigineqartarput. Tamakkuli pitsaasumik paarilluarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq sivisuumik piusinnaanissaat kisiat pinnagu, aammali napparsimalissutaannginnissaat anguniarlugu, taama oqarpoq nerisassassiornermik ilinniarfimmi Inuilimi Narsamiittumi ilinniartitsisoq, Irena Jensen. Nerisassat qanoq paarilluarneqarsinnaanerat paasissutissallu allat maanna paasisaqarfigikkit. Angerlarsimaffimmi nerisassat qanoq paarilluarneqarsinnaappat? Nerisassat sivisunerusumik pigissagaani nioqqutissat angerlaanneranniit sumiiffissaannut inaalittariaqarput, qallersuutissat, naatitat allallu. Nillataartumiittussat nillataartitsivimmut inissinneqassapput. Taamaaliornikkut eqqiluitsumik paarineqassallutik atorneqarnissaata tungaanut. Igalernermi igaassanut, soorlu naatitanut neqinut/aalisakkanulluuniit agguiviit saviillu tamarmik immikkut atortariaqarput. Bakterissat naatitaneersut (jordbakteriat) imaluunniit neqineersut akuliunneqarneranni navianarsinnaapput. Jordbakteriat naatitaniik neqinut aalisakkanulluunniit eqqiluisaannginnerup kingunerisaanik akuliussimagaanni sivisuallaamillu igaassat uninngallutillu suliarisimagaanni, bakterissat navianarsisinnaapput meriarnermik, naarlunnermik timminnermillu kinguneqartitsisinnaasumik, ajornerpaaffiatulli toqunartunngorsinnaallutik. Nerisassat nillataartitsivimmiittut qanoq paarineqassappat? Nillataartitsiviit eqqiluitsuunissaanut siullertut suliniutaasinnaavoq nerisassat nillataartitsivimmiittussat puuisa eqqiluitsuunissaasa iluamillu matusinnaanissaasa isumaginissaat. Taamaanngippat asiulerlutik aallartittut nerisassanut ajoquteqanngitsunut ajortunngortitsisinnaammata. Nillataartitsiviup ammarneqarnerani silaannaatalu kaaviiaarnerata aallaavigisaanik tuniluunneq pisinnaammat. Nillataartitsivimmi tuniluussinnaaneq tassaasinnaavoq oquk aammalu nerisassat puui minguttut bakterieqarsinnaasut. Taakku ammasimappata neri- 16

17 siunnersuutitsialaat sassanut ajoquteqanngitsunut ajortunngortitsisinnaapput. Taamaammat aassiilernermi igaassaq aassigassaq skålemut ilineqassaaq nerisassanut allanut kooqqunagu. Nerisassiornermi imeq pitsaasoq sunaava? Imertartaraanni imeq imeruersaatigineqartussaq nalunartut pillugit qalatinneqartassaaq, naak imeqarfinni imeq nalinginaasumik klorimik akuneqartaraluartoq. Dunkeqaraanni spandiluunniit matusarlugit akuttunngitsunillu eqqiartarlugit. Errortorfiit, erruivik kuuffiit erruinermut qaqorsaammik imermik kissartumik eqqiartarlugit. Erngup nillataartumiittup bakteriaqalernissaa killeqarpoq matoqqatinnissaalu isumagiinnagasssaalluni. Nerinermi atortut atoriikkat qanoq pineqartassappat? Imerfik nerinermiluunniit atortut allat inuup ataatsip kisimi atussavai, nalusatsinnimmi tunillannarsinnaasumik bakteriaqarsinnaagatta. Igaat sinneri qeriteqqinneqarsinnaappat imaluunniit nillataartinneqarsinnaappat? Nerisassat qeritilerneranni immikkut poorneqassapput matulluarlugit. Igaat sinneri aalarunnaarpata nillataartumut, soorlu nillataartitsivimmut ilineqassapput kingorna nereqqissagaanni, nereqqinneqalerpatalu qalanneqassallutik imaluunniit iffiorfikkut kissanneqassallutik. Igaffimmi bakterissat suut pilersinnaappat? Assatsigut kimillanneqaraanni nerisassiornermi mattuserneqassaaq, igaatigut napparsimalersitsisinnaaneq pinngitsoortinniarlugu. Bakterissanik (streptokokker imaluunniit stafylokokker) nalinginnaasumik timitsinni, qingatta qanittalu ameraasaaniittoqartuaannarpoq, taamaalilluni assatsigut kimillanneqarsimagaani nerisassat ooriikkanut tuniluusinnaallutik. 17

18 Gode råd om opbevaring i hjemmet Her får du gode råd og tips af køkkenleder Irena Jensen om god opbevaring af mad i hjemmet Af Arne Mølgaard - I mange hjem opbevares en del forskellige madvarer, der ikke kan undværes i dagligdagen. Det er meget vigtigt, at disse bliver opbevaret på den rigtige måde ikke alene af hensyn til holdbarheden, men også for at undgå, at man bliver syg af at spise dem. Det siger Irena Jensen, der er lærer i levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq. Her kan du læse om god opbevaring af mad samt andre nyttige oplysninger. Hvordan opbevares mad i hjemmet på en god måde? Fødevarer såsom pålæg, frugter og andet skal opbevares på den rigtige måde, hvis de skal gemmes i længere tid. Mad, der skal opbevares køligt, skal direkte i køleskabet for at opnå bedre hygiejne, når maden skal bruges. Man skal ikke bruge samme skærebræt og knive til for eksempel frugter, kød og fisk. Hvis bakterier fra frugter (jordbakterier) og kød bliver blandet sammen, kan det være farligt. Hvis jordbakterierne bliver blandet sammen med enten kød eller fisk på grund dårlig hygiejne og hvis maden har ligget urørt for længe eller bliver tilberedt alt for lang tid, kan bakterierne fra maden være farlige. Hvis man får bakterierne i kroppen ved indtagelse af dårlig mad, kan det medføre opkast, mavepine og diarré og det kan i værste fald være dødeligt. Hvordan skal mad i køleskabet opbevares? Det første, der skal til for at holde køleskabet rent, er at holde indpakningen til maden ren og samtidig sørge for, at indpakningen kan lukkes helt tæt. Hvis det ikke sker, kan mad, der er ved at rådne, smitte af på andre madvarer i køleskabet. Der er risiko for, at bakterierne føres videre til andet mad, når døren til køleskabet bliver åbnet og lukket gentagne gange og dermed får luften cirkulere inde i køleskabet. Smitten kan komme fra mug og beskidte opbevaringsposer eller lignende. Hvis mad bliver smittet med bakterier fra disse, bliver det hurtigt dårligt. Frosne madvarer skal derfor også tøs op i en skål for at undgå spredning af bakterier fra smeltevandet. 18

19 af mad Hvad er det bedste vand til brug i madlavningen? Hvis man selv henter vand, skal det koges før brug for en sikkerheds skyld, selvom vandet som regel tilsættes klor. Hvis man bruger dunke eller spand, skal disse tildækkes og rengøres regelmæssigt. Håndvask, køkkenvask og vandrør skal rengøres med opvaskemiddel i varmt vand. Der er ikke så stor risiko for, at vand på et køligt sted bliver inficeret med bakterier. Vandbeholderen skal blot tildækkes ordentligt. Kan man genbruge bestik og andet? Service, der bruges ved spisningen, skal kun bruges af én person for at undgå at overføre bakterier til andre personer. Kan man nedfryse resten af maden i gryde eller sætte det i køleskab? Resten af maden skal omhyggeligt pakkes separat ind før nedfrysningen. Hvis maden skal spises igen senere, skal det lægges på et køligt sted, når det er nedkølet fx i køleskabet. Maden skal først koges igen eller varmes op på komfuret før spisningen. Hvilke bakterier kan opstå i køkkenet? Hvis man har sår på hånden, skal den forbindes for at undgå spredning af bakterier via maden. Der er altid bakterier (streptokokker eller stafylokokker) i vores krop og næse. Bakterierne kan derfor spredes videre til varm mad, hvis man har sår på hånden. 19

20 Inuunermi pisariaqartitat ilagaat eqqiluisaarnissaq. Talitit qullarteriarlugit unitit naamariannguakkit, immaqa tipeqalaarput immaqaluunniit suli tipigipput. Tipeqarsimappata tassa uffarnissaq pisariaqalersimassaaq. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmi niviarsiaq Turid B. Skifte apersullatsiarakku timikkut eqqiluisaarneq pillugu imatut akissuteqarpoq. - Timikkut peqqissaarnissami pisariaqarnerpaajupput imeq qaqorsaallu. Minnerunngitsumik pingaartuuvoq assat eqqiluitsuutittuaannarnissaat, tassa assatsigut minguit bakterissat virusillu inunnut allanut tuniluuttarmata. Aperiganni nappaateqalertoqarsinnaanersoq eqqiluisaanngikkaani, angerpoq. Nappaataalersinnaasullu makkuunerarpai: Nuanneq allallu aseruuttoornerit soorlu nuallunneq, timminneq, siggunni kimillannerit, herpes, meeqqat kimillanneri (børnesår), meeqqat nappaataat, soorlu mæslingit, kuppiaqqat, savarneq, polio allallu nappaatit. Puakkut sakiallunneq, anernerup aqqutaatigut aseruuttoorneq, kimillannernik aseruuttoornerit aammalu atoqatigiinnermi nappaatit tunillaattartut. Nappaatit tuniluuttartut eqqiluisaarluarneq aqqutigalugu pinngitsoortinniarneqarsinnaapput. Taamattaaq inigisap ipiitsuunera aammalu silaannarissarluartarneq iluaqutaasinnaapput. Taamaammat arlaannik nappaatinik peqalersimaguit qasuersernissaq, imerluarnissarlu pisariaqarpoq. Aammalu inunnik allanik tuniluutsitsinaveersaarnissaq pisariaqarluinnarluni. Nualersimaguit quersortillutit qanivit assertarnissaa eqqaamaniariuk. Ilaalli nappaatit nakorsaatinik aatsaat aaqqinneqarsinnaammata, nakorsiaqqaarnissaq pisariaqarpoq. Meeqqat inersimasuniik annertunerusumik napparsimalernissaminnut qaninnerusarput, ullup ilarsua meeqqerivinniittaramik meeqqat amerlasuut akornanni. Meeqqerivinni allanilu paaqqinnittarfinni taamaammat eqqiluisaarnissat pisariaqarluinnartarpoq, misissuinerit takutissimammassuk eqqiluisaannginnerusuni taavalu silaannarissarneqanngippallaartuni meeqqat napparsimagajunnerusartut. Soorlu makku ilisarnaataasarlutik: Isini, sorlunni qungatsimilu iluaalliornerit, amikkut anillanneq, qasoqqajaaneq, niaqorlunneq, ungilatsitsineq aammalu malussajasuuneq. Taamaammat silaannarissaatit aalamik, tipimik, pujoralannillu piiaasinnaasut iluaqutaapput pitsaviit. Peqqinnerullutit inuujumaguit taava niviarsiap Turid B. Skiftep oqaasii eqqaamaannarigit: Erngup qaqorsaatillu atorluarnissaat. Assatit qiviakkit immaqa kukivit ataat ipeqarput, taava errortoriannguarit. Assatit ipeqarpasinngikkaluarlutik tuniluussinnaasoqarput bakterissat virusillu isaannarmik takuneqarsinnaanngillat. Errortortaannarillu minguit allanut tuniluutinnginnissaat anguniarlugu. Taavalu inigisanni silaannarissarluartarit, silaannarmi minguinnerusoq najuullugu pitsaanerummat. 20

21 Allattoq: Aviaq Jørgensen/ Assiliisoq: Leiff Josefsen 21

22 En nødvendig ting her i livet er hygiejne. Løft dine arme og lugt til dine armhuler - måske lugter de lidt, eller de lugter måske stadig godt. Hvis de lugter, er det nok tid til et bad. Vi stillede forskellige spørgsmål til sygeplejerske ved Embedslæge Institution i Grønlands Turid B. Skifte omkring kropshygiejne, og hun svarede: - Hvis man vil holde sin krop hygiejnisk, er de vigtigste ingredienser vand og sæbe. Ikke mindst er det vigtigt, at hænderne altid holdes rene, eftersom snavs, bakterier og virus overføres til andre mennesker gennem vore hænder. Da jeg spørger hende, om man kan blive syg af at være uhygiejnisk, svarer hun ja. Om mulige sygdomme siger hun: Forkølelse og andre følgesygdomme såsom lungebetændelse, diarré, forkølelsessår, herpes, børnesår og børnesygdomme såsom mæslinger, kopper, fåresyge, polio samt andre lignende sygdomme: Lungebetændelse, luftrørsbetændelse, betændelse efter rifter og smitsomme kønssygdomme. Det er muligt at undgå smitsomme sygdomme gennem en god hygiejne. På samme måde er det tilrådeligt at holde sin bolig ren og sørge for at lufte ud med mellemrum. Det er derfor nødvendigt at hvile sig og drikke godt med vand, hvis man er blevet syg. Ligeledes er det helt nødvendigt at undgå at smitte andre. Husk at holde hånden for munden, hvis du er blevet forkølet og er begyndt at hoste. Det kan være nødvendigt at søge læge, eftersom visse sygdomme kun kan kureres med medicin. Børn er mere udsatte for sygdomme end voksne. De tilbringer meget af deres tid på institutioner, hvor der befinder sig mange andre børn. Det er derfor helt nødvendigt at sørge for hygiejnen i børnehaver og andre institutioner, fordi undersøgelser har vist, at der er hyppigere forekomster af sygdom på steder, hvor der ikke bliver taget hånd om hygiejnen og ikke bliver luftet ud med hyppige mellemrum. Man skal være opmærksom på følgende tegn: Irritation i øjnene, næsen eller halsen, udslæt på huden, træthed, hovedpine, kløe og generelt øget opmærksomhed på øvrige dårligdomme. Det er rigtig godt at anvende ventilatorer, som kan fjerne em, lugt og støv. 22

23 Tekst af Aviaq Jørgensen / Oversætter: H-PR Communications / Fotos: Leiff Josefsen Hvis du ønsker at leve et sundere liv skal du bare huske på sygeplejersken Turid B. Skiftes gode råd: Brug godt med vand og sæbe. Kig på dine hænder måske er der snavs under dine negle. Så er det blevet tid til at vaske hænder. Selvom hænderne ser rene ud, kan de godt bære smitstoffer - bakterier og vira kan ikke ses med det blotte øje. Vask derfor hænder ofte, hvis ikke du ønsker at smitte andre med mulige sygdomme. Endelig skal du huske at lufte ud i din bolig det er bedre at indånde den uforurenede, friske luft. 23

24 Saaffik Ilulissat Tallimap kingorna. Efter kl Ammasarfii ataa. - sisa. nal talli. - sap. nal Åbent man. - tors. kl fre. - søn. kl Piareersimasut / Beredskabstelefonen Imminornissamik pinaveersaartitsineq Selvmordsforebyggelse Nuuk Ullut tamaasa ukioq naallugu nal ammasarpoq Åbningstid hverdag året rundt kl Kisimiinngilatit Sisimiut Suliffiup avataani. Efter arbejdstid Qarajaq Aasiaat / Tusaannga Ilulissat / Ulluinnarni ammasarpoq nal Weekendeni tall. nal.16-miit - ataa. nal. 8-mut. Åbent hverdage: kl Weekendåben fre. kl til man. kl. 8. AIDS-IMIK PAASINIAAVIK AIDSLINIEN Ammasarpoq ataa. sisa.-lu nal Åbent mandag og torsdag kl Qanigisariittut siunnersuiffik Anonym familierådgivning Nuuk Ammasarpoq marl. nal , sisa. nal Sianerneq akeqanngilaq Sinerissamit tamarmit sianerfigineqarsinnaavoq Åben for rådgivning tirs. kl , tors. kl Det er gratis for dig Mulighed for opkald fra hele kysten Attavik 146 Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq kinaassuserlu isertorneqarsinnaalluni ajornartorsiu 4-5teqaruit, imminut toqunnissamik eqqarsaateqaruit imminulluunniit toqussimasumik nalaataqarsimaguit. Pingasunngorneq nal Arfininngorneq nal Gratis anonym telefonrådgivning for dig som har en personlig krise eller er berørt af selvmord Onsdag Lørdag Nappaatit nalinginnaanerpaat tuniluussinnaasut t Anersaartuutitigut nappaatit, soorlu nuak Aniornerit Isikkut aseruuttoornerit Naarlunneq Nalinginnaanerusumik tuniluunnartut makkunanngaanneertarput t Anaq Assineq Kakkik Aseruunneq ikimilu seerineq Qiseq Qooq Aak De mest almindelige smitsomme sygdomme er t Luftvejssygdomme, f.eks forkølelse Børnesår Øjebetændelse Diarré Smittekilder findes i vores legemsvæsker t Afføring Opkast Snot Betændelse og væske af sår Spyt Urin Blod SILA-mi ukiaru saqqummersussami immikkut sammineqassaaq: Aningaasanoorneq. Temaet for efterårets nummer af SILA bliver: Ludomani.

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON

MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov U k i a q e f t e r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Inuiaqatigiinni piumassuseqarnerunissaq Samfundets viljestyrke SammisaqTema >> Meeqqat pisariaqartitaallubørn og deres behov

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit:

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kal. Nunaanni tamanit attavigineqarsinnaasut: Sianerfigineri akeqanngillat, kikkulluunniit sianersinnaapput. Kinaassutsit isertuussinnaavat. Siunnersuisarfiit

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT

ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT ISUMAQATIGIISSUTIT PITSAASUT - atuagaavoq ileqqut peqqinnartut pillugit ilaquttannik ikinngutinnillu isumaqatigiissuteqarfigisinnaasara SUNDE AFTALER - er en bog, hvor jeg kan lave aftaler med min familie

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder

Læs mere

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige) BØRN OG UNGE Layout og tryk: Grafisk Afdeling, Horsens Kommune Denne pjece handler om håndhygiejne og er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) roskilde festival Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Medarbejder i en madbod... - hva' så?

Medarbejder i en madbod... - hva' så? Medarbejder i en madbod... - hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole

Max s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Uanga timigalu, Mig og min krop

Uanga timigalu, Mig og min krop In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t Uanga timigalu, Mig og min krop nr. 2 ukiaq - efterår 2006 paarisa Akisussaassuseqarneq nuannersuuvoq Det er fedt at have et ansvar Iggu

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 17. maj 2016 været på besøg i Nærum Menighedsbørnehave. Ved besøget deltog leder Bente Mahrt og kommunallæge Tine Keiser-Nielsen.

Læs mere

Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes

Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning. Type 2 diabetes Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes Napparsimasumut ilitsersuut Patientvejledning Type 2 diabetes Patientvejledning, Type 2 diabetes Diabetesforeningen, 2008 1. oplag, xx 2008

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Medarbejder i en madbod... -hva' så?

Medarbejder i en madbod... -hva' så? Medarbejder i en madbod... -hva' så? Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som medarbejder er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Postboks 1001 3900

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Tuberkulose amerlasuut nappaatigaat. Tuberkulose er en folkesygdom. Allattoq: Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Arkalo Abelsen

Tuberkulose amerlasuut nappaatigaat. Tuberkulose er en folkesygdom. Allattoq: Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Arkalo Abelsen TUSAGASSIIVIK NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Namminersornerullutik Oqartussat Tusagassiiviat Grønlands Hjemmestyres Informationskontor Nr. 3, maj 2007 Tuberkulose amerlasuut nappaatigaat

Læs mere

AG-mi peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq: UKIOQ KAAJALLALLUGU

AG-mi peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq: UKIOQ KAAJALLALLUGU AG-mi peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq: Maajimi peqqissuugit UKIOQ KAAJALLALLUGU AG s store sundhedstema: SUND MAJ HELE ÅRET Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqummersinneqarpoq/udgives

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Peqqik Sisimiut. November 2009. Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee

Peqqik Sisimiut. November 2009. Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Peqqik Sisimiut November 2009 Pinaveersaartitsineq Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Prævention 1 Chef for sundheden: Alle 6250 borgere skal behandles lige Det kan godt være, man

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i

Læs mere

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag Ren dag god dag Kom godt i gang ren dag god dag 1 Indhold Om Kom godt i gang hftet God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lre noget.

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere