Førskolegruppe på Lukas- skolen

Transkript

1 Børnene har i overgangen fra børnehave til skole har brug for en pædagogik, der kan slå bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til pædagogiske systemer og kulturer og det er et stort skift for barnet at komme fra daginstitution til skolen / Sfo. Netop dette skift er en udfordring for børn udviklingsmæssigt, læringsmæssigt og socialt. Når vi møder børnene i skolen har de oftest flere års institutionel erfaring og kompetence med sig, som skolen kan gøre brug af. Børnene har erfaringer, oplevelser, lege, viden, færdigheder og læring med sig fra børnehavetiden, altså en identitet og en historie, som skal bæres videre i skolemiljøet for at skabe helhed for barnet. Undersøgelser viser, at det er af afgørende betydning, at barnet kan skabe meningsfuld sammenhæng mellem de erfaringer, det medbringer sig og de nye, det møder i skolen. Vi vil som førskole gerne være med til at udvikle en overgangspædagogik, som tager højde for og medtænker børnenes behov og interesser, deres identitet og historie, deres kompetencer og særlige potentialer. Gennem pædagogisk kontinuitet kan barnet og den voksne tage afsæt i og bygge videre på gamle erfaringer, viden og kunnen i opbygning af nye erkendelser og læring. Formål At støtte barnet til en god og tryg skolestart At udvikle det enkelte barns kompetencer med henblik på en kommende skolegang At udvikle børnenes sociale kompetencer gennem leg og andre udviklende aktiviteter At lære klassekammerater at kende og skabe relationer og venskaber. At lære skolens personale at kende og føle sig tryg i skolens fysiske rammer. Indhold Samvær der skaber relationer til de voksne og de andre børn. Lære huset og området at kende, bibliotek, kontor m.m. Være selvhjulpne mht. tøj, sko, toiletbesøg, madpakke, taske m.m. Lære skolens dagsrytme at kende Få glæde ved at færdes i naturen Lære forskellige bevægelseslege og derigennem udvikle børnenes motorik Introducere trafikregler Videreudvikle evnen til at tegne og klippe Lære barnet at lytte, fortælle og vente Arbejde med de sociale kompetencer herunder leg og venskaber Arbejde med sproglig opmærksomhed og talforståelse Forskellige emner i fokus på de enkelte hverdage Vi vil typisk være to voksne hele tiden til førskolegruppen. Thorkild er den gennemgående person for førskolegruppen om formiddagen. Her vil vi gennemføre udviklende aktiviteter, hvor legen er et vigtigt element. Temaerne vil være forskellige hver dag. Førskolen har et samarbejde med Sfo og børnehaveklassen. Ninette vil som børnehaveklasselærer være med i førskolen om mandagen, for at lære børnene at kende, og forberede dem på hvad der skal ske i børnehaveklassen. Eftermiddage for førskolen Om eftermiddagen indgår førskolegruppen i SFO en. Personalet er de samme i førskole og Sfo. Mathias er der ekstra om eftermiddagen i førskoleperioden. Jette har det overordnede ansvar for førskolegruppen. 1

2 Mandag: Leg og lær v. Ninette I Leg og lær skal vi arbejde med de almene færdigheder som at tælle, klippe, klistre, male, bygge, rim og remser m.m. En forberedelse til børnehaveklassen. Vi skal snakke om familie, skole, og lave små opgaver. Vi skal spille forskellige spil, lære spilleregler. Tirsdag: Natur v. Michael Vi er så heldige at have både en skov og en sø i nærheden af skolen. Vi vil gå på opdagelse nede i skoven og finde en masse spændende dyr og materialer. Vi vil undersøge om børnene er ligeså gode til at kravle op og ned af bakker som Johanne og Michael. Vi vil prøve at fange haletudser og andre små dyr nede i søen. Herudover vil vi også besøge nogle legepladser i nærområdet. Først og fremmest er det vigtigt vi oplever glæde ved at være i naturen, lærer noget om naturen og udviser respekt for den. Onsdag: Motorik v. Jette Den kropslige udfoldelse fortsættes. Vi leger lege som styrker krops- og sansebevidstheden. Børnene udvikler fortsat kendskabet til deres egen krop, hvad hedder de enkelte kropsdele, hvordan bruger vi vores sanser. Vi leger lege hvor øje- og håndkoordinationen, som er grundlaget for at tegne og skrive, trænes. Begrebsverdenen skal vi også lege med: over, under, gennem osv. Og så vil sanglegen have en fast plads. Børnene vil genkende lege fra børnehaven og vi vil lege med rim og rytmer. Torsdag: Krop og bevægelse v. Michael Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og øver sig i at koordinere bevægelser. Det skaber grundlag for et sundt og robust barn i trivsel, udvikling og læring. Vi vil gerne lære børnene glæden ved at bruge deres krop og begejstringen over at kunne mestre noget nyt. Undervisningen indeholder lege og aktiviteter, hvor børnene bruger kroppen varieret. Ved lege, som motiverer til fysiske aktiviteter oplever børnene glæde og velvære ved fysisk udfoldelse. Børnenes grovmotoriske færdigheder trænes gennem idrætsaktiviteter og bevægelseslege. Vi vil derfor introducere en række nye lege for dem og arbejde lidt på at forbedre børnenes styrke, udholdenhed og bevægelighed. Fredag: Musik og leg v. Thorkild Vi skal synge sammen og lære nye sange. Bl.a. forskellige sange med fagter. Vi skal også høre eventyr og lege sanglege. Vi skal lære lidt om rytmer og spille på forskellige rytmeinstrumenter. Vi skal lege stopdans og andre sjove danse. Vi skal have det sjovt sammen og lære hinanden godt at kende. 2

3 Førskole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 6,30 8,00 8,00 9,30 Tj Nj Tj Jf Kc Mj Tj Amb 9,30 10,00 10,00 11,00 Frugt Nj Frugt Mj Frugt Jf Frugt Mj Frugt Amb Leg & lær Tj Nj Udeleg/natur Motorik Tj Jf Udeleg/aktiv Musik & leg Tj Amb 11,00 11,45 Tj Nj Tj Jf Tj Amb 11,45 12,15 12,15 16,30 SFO SFO SFO SFO SFO lukker 16,00 Personale: Pædagogisk Sfo-leder og motoriklærer med ansvar for førskolegruppen: Jette M Fugmann (Jf) Administrativ Sfo-leder: Anne Margrethe Bjerre (Amb) Gennemgående person i førskolegruppen, pædagog. Thorkild Jacobsen (Tj) Morgenåbner, støttepædagog: Karen V Christensen (Kc) Sfo-pædagog og idrætslærer: Michael Jensen (Mj) Sfo-pædagogmedhjælper: Anthonette Mikkelsen (Am) Sfo-pædagogmedhjælper: Josua H Lund (Jhl) Sfo-pædagogmedhjælper: Mathias Fugmann () Børnehaveklasseleder: Ninette Juhl (Nj) 3

4 Social målsætning For den sociale målsætning henviser vi til skolens sociale målsætning, hvoraf vi nedenfor har lavet et uddrag: I indskolingen vil vi arbejde målrettet på udviklingen af elevernes sociale kompetencer og på deres evne til at indgå i sociale relationer. Den enkelte elevs sociale trivsel er i fokus. Trivslen angår hele elevens skoletid: timer, frikvarter, SFO. Derfor har vi målrettet samarbejde i indskolingen lærere, Sfo personale og støttelærere i mellem, ligesom vi også ønsker et tæt samarbejde med elevens forældre. Vores arbejde er baseret på to grundlæggende værdier: Værdier: 1. Selvværd - som tager udgangspunkt i, at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og derfor er værdifuldt 2. Næstekærlighed - som tager udgangspunktet i Biblens budskab om at elske sin næste som sig selv og anvendes som vejledning til et velfungerende fællesskab Målsætning: 1. At eleven i skolen oplever sig accepteret og elsket som han/hun er 2. At eleven kan lide sig selv, tror på sig selv og har tillid til egne evner 3. At eleven synes han/hun har noget at give af 4. At eleven ikke har brug for at hævde sig på andres bekostning 5. At eleven behandler andre med respekt og omtanke 6. At eleven kan se ud over egne behov og samarbejde på et godt fællesskab 7. At eleven viser omsorg og beskytter og passer på andre 8. At eleven har en positiv, venlig og opbyggelig omgangstone 9. At eleven udviser empatisk evne og kan sætte sig i andres sted Skoleparat At starte i skolen oplever børn som en vigtig milepæl. Det gør deres forældre også. Og det gør samfundet. Skolestarten er begyndelsen til en ny livsfase. Det skelsættende ved skolestarten er, at der nu stilles nye udfordringer og krav til barnet. Krav, der handler om at tilegne sig kulturen med alt, hvad det indebærer på en mere systematisk måde, nemlig i form af undervisning. Derfor er der også mere præcise forventninger til den 6-årige. Både nogle, der handler om indlæring og dygtiggørelse, men også om at kunne klare sig på egen hånd fysisk og socialt. At være skoleparat betyder, at barnet udover at have interesse i at komme i skole formodes at kunne klare de krav, denne nye livssituation stiller. Skolen og SFO arbejder sammen for at gøre den nye hverdag så tryg og overskuelig som mulig. Om barnet er skoleparat, er et spørgsmål, som forældre, dagtilbud og skole sammen må vurdere. Det kan ikke ensidigt afgøres af den ene part, da et barn fungerer forskelligt i de forskellige arenaer. I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på, at beslutningen ofte tages længe inden skolestart, og at barnet derfor kan nå at ændre sig meget inden skolestart. Nedenstående er ikke tænkt som en "afkrydsningsliste", hvorvidt dit barn er skoleparat eller ej. Stikordene skal ikke opfattes sådan, at dit barn skal mestre alle områder fuldt og helt, men de giver en idé om, hvad der fokuseres på i førskolegruppen og børnehaveklassen, og hvilke færdigheder og kompetencer dit barn forventes at udvikle inden for en kortere periode. 4

5 Sociale og personlige kompetencer: Barnet kan begå sig i en gruppe Barnet kan skabe sig venskaber Barnet kan respektere andres grænser Barnet kan overholde regler Barnet kan forstå og efterleve en kollektiv besked Barnet kan i et vist omfang håndtere konflikter Barnet kan vise hensyn og medfølelse Barnet kan lytte og vente på tur Barnet rækker hånden op, når det vil sige noget Barnet kan beherske sit temperament Barnet kan sige farvel Barnet kan kende almindelige regler for normer og samvær Barnet har kendskab til navn, alder og adresse Barnet kan holde styr på egne ting Barnet kan handle selvstændigt Dansk, matematik og sproglig opmærksomhed: Barnet kan tallene 1-10 Barnet har kendskab til begreber som større end/mindre end, flere/færre, øverst/nederst Barnet har interesse for bogstaver Barnet kan skrive sit eget navn Barnet kan genfortælle en historie eller en oplevelse Motoriske færdigheder: Barnet kan selv tage tøj/fodtøj af og på Barnet kan selv klare toiletbesøg Barnet udvikler sig i forhold til: o automatik: gå, klatre, svømme, tur i skoven, cykle, gå op og ned ad bakke osv. o balance: hinke, cykle, ride, gå på træstubbe og kantsten, hænge i tov osv. o koordinering: boldspil, gribe, kaste, kaste bold i kurv, spille ringspil osv. o finmotorik: sortere perler, lave mad (skrælle, rive, pille), tegne og male, klippe osv. I stedet for kun at operere med et snævert færdighedsmæssigt skoleparathedsbegreb (fx at kunne sidde stille), er det lige så vigtigt at tage afsæt i barnets stræben. Fx: stræber barnet efter at være kompetent, dvs. at kunne og vide noget? stræber barnet efter at kunne selv og opnå selvstændighed? stræber barnet efter at skabe social tilknytning, at være sammen med andre og vise omsorg for andre? stræber barnet efter at leve sig ind i, hvad andre siger og gør? stræber barnet efter at forstå og blive grebet af en opgave stillet af andre, så det ikke mister interessen efter få minutter? Stræber barnet efter at samarbejde, kunne indgå kompromis og anerkende, at dets egen ide kan omformuleres og koordineres med kammeraternes? Det er barnets stræben, motivation og forventning, der danner grundlag for, at det kan involvere sig i det nye skoleliv. 5

6 Som forældre kan du ikke presse dit barn til skoleparathed, men du kan støtte sit barns udvikling fra børnehavebarn til skolebarn på forskellige måder. Det er vigtigt, at barnet er udhvilet og møder til tiden at barnet får en god morgenmad at barnet har en sund madpakke med at barnet får hjælp til at pakke tasken med de nødvendige ting, dvs. penalhus, kontaktbog, idrætstøj, biblioteksbøger osv. at barnet har udetøj med passende til vejret og altid har et ekstra sæt tøj i sin kasse. at barnet altid har navn i tøj og sko, på madpakke og drikkedunk at barnet bliver hjemme, når det er sygt at du orienterer dig i forhold til informationer fra skolen, SFO og klasselærer. at du deltager aktivt i arrangementer, forældremøder, forældresamtaler osv. at barnet oplever, at du kontakter skolen, hvis der er noget, det er ked af at du kigger i tasken sammen med barnet og viser positiv interesse for skolen og for det, barnet har lavet. at du viser interesse for kammeraterne i klassen, og hvordan de har det. at du meddeler skolen om ændringer i barnets situation. at barnet får mulighed for at dele sine oplevelser med dig derhjemme ved, at du lytter og spørger ind til barnets oplevelser at du læser højt for dit barn og snakker om det læste at barnet har mulighed for fysisk aktivitet at barnet inddrages i daglige gøremål og får lov til selv at mestre og klare nogle ting. at lade barnet lege med andre børn hjemme hos sig selv og hos andre børn 6