Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk Udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord tlf / Januar 2013

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Arbejdsfunktioner Anbringelsesområdet har igennem de seneste år gennemgået forandringer, og ikke mindst er familieplejeområdet blevet udvidet og mere komplekst. Anbringelser af børn og unge sker hyppigere end tidligere i familiepleje frem for på andre anbringelsessteder som fx socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, og tankerne bag Barnets Reform fra 1. januar 2011 understøtter denne udvikling. Dette har bl.a. som konsekvens, at familieplejerne generelt kommer til at løfte tungere og mere krævende plejeopgaver. Børn, der anbringes i familiepleje, udgør en gruppe med store individuelle forskelle, men en del af børnene vil have komplekse problematikker med baggrund i vanskelige opvækstvilkår med bl.a. omsorgssvigt og deraf følgende udviklingsmæssige konsekvenser. Nogle af børnene vil blive anbragt i en ny type familieplejer, de kommunale familieplejere. Den aktuelle udvikling accentuerer plejefamiliens udfordring ved at befinde sig i et krydsfelt mellem profession og familie, hvilket også påvirker familieplejerens arbejdsfunktioner. Uanset familieplejetype er en af familieplejerens arbejdsfunktioner samarbejdet med plejebarnets forældre og netværk. Det drejer sig om hverdagens kontakt med henblik på formidling af facetter i barnets udvikling: lægebesøg, skolegang, forløbet i daginstitution, oplevelser med plejefamilien, kammerater m.v. Desuden skal familieplejeren i et nærmere aftalt omfang deltage i planlægning og opfølgning af barnets samvær med dets forældre og andre betydningsfulde personer i netværket - en opgave, der imidlertid varierer i såvel omfang, form og varighed, afhængigt af de arbejdsopgaver, som med forankring i anbringelsens formål tillægges familien. Erfaringsmæssigt kan det være en stor følelsesmæssig udfordring for familieplejere at samarbejde med forældre, der har været medvirkende til at udsætte barnet for svigt, men familieplejerne bør under alle omstændigheder kunne udføre arbejdet med forståelse for forældres betydning for kontinuiteten i barnets liv. Deltagerforudsætninger Den primære målgruppe er personer, der er godkendt som familieplejere, dvs. almindelige familieplejere, kommunale familieplejere og netværksplejefamilier. 1 af 16

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Det anbefales, at deltagerne har gennemført uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller anden uddannelse svarende dertil. Relevante uddannelser at kombinere med Der er mange uddannelser for målgruppen. Følgende kan især være relevante: Anbragte børns udvikling Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde 2. Ideer til tilrettelæggelse Det er hensigtsmæssigt at afholde de to dage som en samlet uddannelse, så den fremstår som en helhed i forhold til såvel indhold som proces. Af samme grund er det relevant, at underviseren er gennemgående begge dage. Den første dag kan indledes med en introduktion af mål til uddannelsen samt en præsentation af såvel underviser som deltagere og disses erfaringer med familieplejearbejdet. Deltagerne kan have meget forskellige forudsætninger og erfaringer. Undervisningsformen kan være oplæg fra underviseren, suppleret med dialog, baseret på deltagernes praksiseksempler. Præsentationen af deltagernes erfaringer vil give underviseren nyttig viden i forhold til planlægning af undervisningsforløbet. Praksiseksempler kan medvirke til at sikre en god praksisomsætning af uddannelsens teoretiske stof samtidig med, at deltagernes kendskab til hinandens erfaringer kan bidrage til en åben og tillidsfuld atmosfære. Det er imidlertid vigtigt, at drøftelsen og bearbejdningen af deltagernes praksiseksempler undgår karakter af såvel sags- som personsupervision. En egentlig løsning af problematikker bør henvises til rette fag- eller myndighedsperson. Der kan indlægges mindre refleksionspauser undervejs, dels efter gennemgået teori, dels med henblik på overvejelser om holdninger og følelser i forhold til de opgaver, der er forbundet med samarbejdet med barnets forældre. 2 af 16

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Temaer Der er ikke angivet tidsforbrug til hverken temaer eller emner, idet der bør være mulighed for at tilrettelægge uddannelsen afhængigt af deltagerforudsætninger og underviserens stil og metode. Temaers og emners rækkefølge kan derfor også varieres. I forhold til uddannelsesmålene bør fokus imidlertid lægges på tema 1 og tema 3. Indholdet i tema 2 har betydning for en grundlæggende forståelse af problematikken og er tænkt som supplerende baggrundsmateriale. Som en rød tråd gennem uddannelsen bør både implicit og eksplicit indgå etiske overvejelser om familieplejearbejdet og ikke mindst familieplejerens opgave, kompetence og rolle i forhold til plejebarnets forældre og netværk. Forskelle blandt børn, forældre, problematikker og arbejdsopgaver er i den forbindelse et centralt omdrejningspunkt. Plejebarnets perspektiv bør desuden være gennemgående, ligesom den følelsesmæssige udfordring, det kan være for en plejefamilie at samarbejde med forældre, der af forskellige grunde ikke har formået at give deres barn trygge opvækstvilkår. Litteratur og film, der er omtalt i materialet, findes i litteraturlisten. Temaoversigt Tema 1: Relevant lovgivning Tema 2: Plejebarnets tilknytning til forældre og netværk Tema 3: Plejebarnets forældre og netværk Tema 1: Relevant lovgivning Temaet indeholder følgende emner: Emne 1: Servicelovens regler om samarbejde med forældre og netværk Emne 2: Tavshedspligt/underretningspligt Emne 3: Plejebarnets rettigheder Emne 1: Servicelovens regler om samarbejde med forældre og netværk Underviseren kan give et oplæg om relevante regler. Man kan inddrage: Kommunens pligt til at inddrage forældre og netværk ved behandling af børnesagen ( 47), 3 af 16

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Kommunens pligt til at sørge for opretholdelsen af kontakten mellem plejebarnet og forældre og netværk ( 71) Regler om samvær ( 71). Her er overlap i forhold til emnet Plejebarnets rettigheder, så man kan vælge at lægge det med dele i hvert emne med en gennemgående rød tråd. Kommunens pligt til vurdering af støttetiltag til forældrene under barnets anbringelse ( 54, stk. 2) Kommunens pligt til at tilbyde forældrene en støtteperson under deres barns anbringelse uden for hjemmet ( 54) Handleplaner ( 140) Der bør desuden sættes fokus på forældres rettigheder ved henholdsvis anbringelse med og uden samtykke, ligesom man kan inddrage, hvordan man kan forholde sig til forældre, der ikke har andel i forældremyndighed over det anbragte barn. Man kan fx vise filmen Støtteperson en filmserie om forældres erfaringer eller dele af den. Emne 2: Tavshedspligt/underretningspligt Alle, der har deltaget i grundkursus i forbindelse med godkendelsen som plejefamilie, har modtaget undervisning i reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Erfaring viser imidlertid, at det er vanskeligt stof, og at der i mange situationer hersker tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert, så underviseren kan med fordel trække reglerne op, ikke mindst med fokus på forholdet mellem de to pligter. I forhold til regler om tavshedspligt kommer såvel Forvaltningsloven som Persondataloven i spil. Forståelse for betydningen af begrebet forvaltningsmyndighed bør inddrages. Lovteksten om underretningspligt blev ajourført i forbindelse med gennemførelsen af Barnets Reform, og teksten kan med fordel gennemgås af underviseren. Erfaringsmæssigt hersker der ikke mindst usikkerhed om forskellen mellem den skærpede (udvidede) underretningspligt ( 153) og den almene underretningspligt ( 154). Plejeforældre har en enestående mulighed for at opnå kendskab til plejebarnets holdning til aspekter af dets liv og kommer ofte til at opfatte sig selv som plejebarnets advokat. Det kan i den forbindelse være relevant at arbejde med modsætningsforholdet mellem barnets ret til fortrolighed med plejeforældrene og plejeforældrenes underretningspligt. 4 af 16

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Emne 3: Plejebarnets rettigheder Underviserens oplæg kan eventuelt tage udgangspunkt i FN s konvention om børns rettigheder, som er ratificeret i Danmark, samt i Servicelovens 46, omfattende det overordnede formål med støtten til børn og unge med særlige behov. Oplægget kan omfatte plejebarnets ret til at blive hørt at have samvær med forældre og netværk at få en støtteperson under anbringelsen at få en bisidder (bl.a. Børns Vilkårs bisidderordning) at klage over beslutninger, der bliver truffet om barnets liv (anbringelse, ophør, flytning, samvær m.m.) Et særligt fokus bør der være på de 15-åriges særlige rettigheder i kraft af at have partsstatus i egen sag. I mange situationer er det vanskeligt at fastholde vigtige kontakter i netværket. Undersøgelser har dokumenteret, at børn i plejefamilier i højere grad mister deres netværk end børn anbragt på institutioner (fx Egelund: SFI s forløbsundersøgelse). Dette område kan gøres til genstand for refleksion. Samværsspørgsmålet er sædvanligvis et opmærksomhedspunkt for såvel plejebørn som plejeforældre. Samvær kan være både for meget og for lidt. Temaet drøftes i grupper og/eller på holdet, måske efter at holdet har set filmen om Keicha. Debatten om samvær kan i øvrigt lægges her eller under tema 3. Selv om de to temaers indfaldsvinkler er forskellige, vil drøftelserne uden tvivl overlappe hinanden; underviserens rolle kan bl.a. være at præcisere og fastholde de forskellige perspektiver. I forhold til plejeanbringelsen bør også omtales lovkravet om minimum to årlige tilsynsbesøg sted i plejefamilien ( 148, stk. 1) og forudsætningen om, at anbringelseskommunens repræsentanter ved disse besøg gennemfører samtaler med barnet, så vidt muligt uden tilstedeværelse af plejeforældrene. Til nuancering af emnet kan man fx inddrage Adolphsens artikler. Inspiration til debat om samvær kan også hentes i Bo/Gehl: Børnesamtalen. Samtalens betydning for barnet. I de nævnte titler debatteres spørgsmålet om eventuel kollision mellem barnets ret til at blive hørt og til beskyttelse. Øvelse 1 kan anvendes til refleksion i grupper. 5 af 16

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tema 2: Plejebarnets tilknytning til forældre og netværk Temaet omhandler følgende emner: Emne 1: Forældrenes betydning for kontinuiteten i barnets liv Emne 2: At blive adskilt fra forældrene Emne 1: Forældrenes betydning for kontinuiteten i barnets liv Barnets forældre spiller en stor rolle for barnets selvopfattelse og for kontinuiteten i barnets liv, og dermed får kontakten med forældre og netværk betydning for såvel anbringelsesforløbet som for barnets udvikling. Det gælder uanset kontaktens omfang og karakter samt arten af tilknytning og relation mellem barn og forældre. Underviseren kan give et kort oplæg om tilknytningsteori som forståelsesramme for plejebarnets behov, og her kan anvendes teori af Bowlby og Fonagy. I underviserens gennemgang af teorierne om tilknytning og tilknytningsmønstre kan der lægges særlig vægt på det desorganiserede tilknytningsmønster, som er fremherskende hos en del børn, der har været udsat for omsorgssvigt. Inspiration til drøftelse af spørgsmålet om barnets tilknytning til sine plejeforældre kan fx hentes i Wegler og Warming: Barnet mellem to familier en undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre. Desuden kan artiklerne: At være plejebarn mellem to familier og: Skal plejebørn have lov til at danne tætte relationer til plejeforældrene? give stof til nuancering af emnet. Herudover kan man drøfte forslag til, hvordan man som plejefamilie kan vise barnet respekt for dets forældre, hvis de af den ene eller anden grund slet ikke har kontakt med barnet. Hertil kan knyttes en øvelse (Øvelse 2). Emne 2: At blive adskilt fra sine forældre At blive anbragt uden for hjemmet er en indgribende proces i et barns liv uanset om det eventuelt selv har ønsket det eller bidraget til processen. Om børns mulige følelser for forældrene og ved adskillelsen kan findes inspiration i TABUKA tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge og Killén: Omsorgssvigt - praksis og ansvar. Et underviseroplæg kan desuden omfatte teori om børns mulige sorg- eller krisereaktioner og vejledning i at støtte barnet i den henseende. Inspiration findes fx i Dyregrov: Sorg hos børn. Uanset barnets reaktioner vil det sideløbende forsøge at tilpasse sig den nye situation. Opmærksomheden bør derfor rettes mod risikoen for kollision mellem barnets følelsesmæssige reaktioner og dets udviklingsproces, ligesom disse processer 6 af 16

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - kan være hindrende for den spirende tilknytning i den nyetablerede relation til plejeforældrene. Tema 3: Plejebarnets forældre og netværk Temaet omhandler følgende emner: Emne1: Forældrenes baggrund/kultur Emne 2: Forældrenes følelser - sorg/krisereaktioner Emne 3: Kommunikation Emne 4: Det daglige samarbejde med forældre og netværk Emne 1: Forældrenes baggrund og kultur Familierne til anbragte børn er kendetegnet ved en række af forskellige sociale problemer. Med udgangspunkt i Egelunds undersøgelse kan underviseren opstille nogle statistiske fakta om plejebørnenes forældres sociale og familiære baggrund. Bevidstheden om disse fakta kan bidrage til plejeforældrenes overordnede forståelse for emnet. Underviseren bør lægge vægt på at beskrive udfordringerne i forståelsen af barnets kulturelle familiebaggrund, hvilket fx betyder, at plejebarnets kode til forståelse af dagliglivets begreber kan være vidt forskelig fra plejefamiliens. Underviseren kan give eksempler og kan også indhente eksempler fra deltagerne, ligesom der bør være plads til refleksion om emnet. Emne 2: Forældrenes følelser sorg/krisereaktioner Til underviserens oplæg kan fx findes inspiration i Forældreinddragelse til barnets bedste, der indeholder et afsnit om forældrenes udfordringer ved et barns anbringelse uden for hjemmet. Forældrene skal bl.a. bearbejde sorgen over, at barnet er blevet anbragt, og at de ikke selv magtede opgaven som forældre, ligesom de skal leve med det daglige savn af barnet. Herudover skal de holde kontakten med barnet og i øvrigt fortælle familie og netværk om anbringelsen, ligesom de skal finde nye måder at være forældre på. Underviseren kan lægge vægt på at påpege de store forskelle på forældres reaktioner. Ud over de individuelle, personlighedsrelaterede forskelle i reaktionsmønster kan anbringelsesårsagen have betydning; forældre til handicappede børn, der bliver anbragt på baggrund af et særligt behov for pleje og støtte på grund af dets handicap, kan fx reagere anderledes end forældre til omsorgsvigtede børn. Der kan også være forskelle, afhængigt af om anbringelsen er sket med eller uden forældrenes samtykke. 7 af 16

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - I forhold til undervisning om forældrenes sorg eller krisereaktioner kan man finde inspiration i bogen Cullberg: Krise og udvikling. Mere specifikt om at forholde sig til forældre, hvis børn bliver anbragt uden for hjemmet, kan man finde inspiration i Killén: Omsorgssvigt praksis og ansvar. Emne 3: Kommunikation Kommunikation bør indgå som et redskab i samarbejdet med børnenes forældre. Deltagerne har utvivlsomt konkrete eksempler på henholdsvis hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig kommunikation, der kan inddrages i undervisningen, men et oplæg fra underviseren kan også være relevant. En relevant kommunikationsøvelse kan lægges før eller efter det teoretiske oplæg, alt efter undervisningens tilrettelæggelse. Øvelserne nr. 3 og 4 kan anvendes. Underviseren kan i et teoretisk oplæg komme ind på almene kommunikationsteoretiske elementer som envejs/tovejskommunikation, verbal/nonverbal kommunikation, aktiv lytning, spørgsmålstyper, holdninger og normers betydning for kommunikationen, man kan ikke ikke-kommunikere m.v. Man kan fx inddrage Friedeman Schultz Von Thuns kommunikationskvadrat (findes fx beskrevet i Schultz Larsen: Psykologiens veje.) Denne teori danner baggrund for øvelse 3. Plejeforældre vil kunne møde forældre, der er både vrede og frustrerede. Når det handler om at møde plejebarnets forældre med respekt, kan man introducere den anerkendende kommunikations kendetegn og anvendelse. Her kan inspiration bl.a. hentes i Møller: Anerkendelse i praksis. I Killén: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag findes en slags kommunikativ værktøjskasse. Den er skrevet med henblik på myndighedsrollen, men kan danne inspiration for andre, der samarbejder med plejebarnets forældre. Også i denne forbindelse bør det understreges, at plejeforældrene og myndighedspersonen har forskellige roller i samarbejdet. Hvis tiden tillader det, kan underviseren give en elementær forståelse af konflikters opståen og eskalering og sammen med kommunikationsundervisningen arbejde med nedtrappende og afspændende sprog, fx girafsprog. Dette er omfattende beskrevet i Rosenberg: Ikkevoldelig kommunikation. Herudover henvises til uddannelsen Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde, nr Emne 4: Det daglige samarbejde med forældre og netværk Det daglige samarbejde rummer mulighed for, at plejeforældrene kan give barnets forældre mulighed for at være forældre, selv om deres barn er anbragt. Undervise- 8 af 16

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - ren kan lægge op til en debat i grupper eller på holdet om, hvilke dagligdags opgaver, man mener, forældrenes kan involveres i naturligvis efter afstemning med formålet med barnets anbringelse. I situationer med meget dårligt samarbejde mellem plejeforældre og barnets forældre kan plejebarnet bruge stor psykisk energi på at adskille de to forskellige verdener, hvilket kan vanskeliggøre barnets proces med at skabe tilknytning til sin plejefamilie (fx Wegler/Warming: Barnet mellem to familier). Mange forældre ønsker at blive inddraget i deres barns liv og deltage på den måde, som de formår. I Forældreinddragelse - til barnets bedste findes forslag til aktiviteter, som forældrene kan deltage i, såfremt alle parter finder, at det er en god idé, og desuden en oplistning af oplysninger, som mange forældre gerne vil have om deres barn, mens det er anbragt. I det omfang, forældrene af en eller anden grund ikke formår at deltage aktivt i samvær eller aktiviteter, kan man efter aftale sørge for at informere forældrene eller i hvert fald tilbyde dem information, så de alligevel føler sig delagtiggjort i deres barns liv. Forældrene bør desuden altid tilbydes at læse de rapporter og skrivelser, som plejeforældrene sender frem til myndighederne. Planlægning af samvær mellem plejebarnet og dets forældre er en tilbagevendende udfordring i mange plejeforældres dagligdag. Underviseren kan komme med forslag til, hvordan man kan hjælpe med tilrettelæggelsen af samværet, så forældre og barn får gode oplevelser sammen. I den forbindelse kan underviseren fokusere på inddragelse af barnet, vurdering af barnets reaktioner og dets tilknytning til forældrene samt på plejeforældrenes forståelse for forældrenes mulige afmagt i situationen. Filmen om Keicha kan anvendes i debatten. Det samme kan Hertz artikel: Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre, der beskriver børnenes loyalitet over for forældrene, ansvarsfølelse over for evt. søskende og mulige vrede over de beslutninger, der er blevet truffet. Desuden beskrives plejeforældrenes rolle i arbejdet. Artiklen kan udleveres og drøftes i grupper/plenum. Debatten om samvær kan placeres, hvor det opleves mest relevant det kan være i dette tema eller tema 1 (Plejebarnets rettigheder). Egelund m.fl. s dokumentation af, at børn anbragt i plejefamilie har mindre kontakt med deres forældre og søskende end børn anbragt på døgninstitution kan des- 9 af 16

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - uden gøres til genstand for refleksion og debat her dog med et andet fokus end i tema 1. Temaet overvåget samvær kan inddrages, idet denne form for samvær kræver en særlig arbejdsfunktion af plejeforældrene i forhold til forberedelse og efterbearbejdelse hos barnet, uanset om samværet foregår i plejehjemmet eller et sted uden for plejefamilien. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår forældre, der ikke ønsker eller magter at have samvær med deres barn. Samvær og kontakt med andre i netværket, dvs. søskende, bedsteforældre, tidligere skolekammerater, venner m.fl. kan have vital betydning for barnet, og plejeforældre bør derfor i samarbejde med barnet, dets forældre og anbringelseskommunen afsøge de muligheder, der kan være for at fastholde betydningsfulde relationer. Som hjælp ved afdækningen af netværket kan evt. anvendes udarbejdelsen af et netværkskort sammen med plejebarnet og/eller dets forældre. Det kan desuden blive en arbejdsfunktion for plejeforældrene at medvirke ved koordinering og etablering af samvær med søskende, der er anbragt i andre plejefamilier eller evt. på institutioner, for at fastholde plejebarnets søskenderelationer. Der findes flere film, der kan danne oplæg til debat på holdet, fx Plejeforældre fortæller (afsnittene om forældreinddragelse og samarbejde) samt Vi er stadig far og mor. Øvelse 5 kan desuden bringes i spil under dette emne. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Nedenstående case kan inddrages i undervisningen. Historien om Ronny kan danne baggrund for flere forskellige øvelser (eksempelvis øvelse 4 & 5): Ronny Din familie har i ca. 1 år haft Ronny på 12 år i familiepleje. Hans to yngre søskende bor hjemme. Ved anbringelsen blev det aftalt med Ronnys mor og kommunen, at Ronny skulle hjem til sin mor hver anden weekend. Desuden skal hun hente ham ved skolen hver anden onsdag og følge ham til fodbold. Det er aftalt, at hun skal overvære fodboldtræningen, og at de bagefter kan tage en kop kaffe og en sodavand sammen i idrætshallens cafeteria, hvorefter moderen skal følge Ronny til bussen, som han selv tager tilbage til plejefamilien. 10 af 16

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Til weekendbesøgene kører plejemor ham hjem til moderen. Det er hændt et par gange, at moderen ikke har været hjemme. Ronny har imidlertid selv nøgle til lejligheden, så han sammen med plejemoderen kan låse sig ind, og begge gange er moderen kommet kort efter. Når weekenden er slut, afhentes Ronny igen af plejemoderen. Ronny er altid klar, han har selv pakket sine ting og står nærmest klar ved døren, når plejemoderen kommer for at hente ham. Når Ronny kommer tilbage efter weekendbesøg, er han stille, og han svarer ofte kun modstræbende på plejeforældrenes spørgsmål om, hvad han har lavet sammen med sin mor og sine små søskende i weekenden. Han går gerne ind på sit værelse, hvor han sidder og spiller på computeren, indtil han skal i seng. Onsdagsbesøgene fungerer ikke helt efter hensigten. Det er sket flere gange, at moderen ikke er kommet til skolen for at hente sønnen som planlagt. Ronny har så ringet til plejeforældrene; han er ked af det, og siger, at han slet ikke gider have sin mor med til fodbold. Han kan sagtens selv gå hen til idrætshallen fra skolen. Når han kommer tilbage efter fodboldtræningen, går han ind på sit værelse uden at ville tale med nogen. Plejeforældrene har henvendt sig til kommunen, fordi de synes, at samværet mellem Ronny og moderen fungerer dårligt. Familieplejekonsulenten har foreslået, at de selv i første omgang skal forsøge at tale med Ronnys mor om problemstillingen. Øvelse til tema 1 Øvelse 1: Refleksion om barnets rettigheder I gruppen skal I drøfte følgende: Find fordele og udfordringer i, at børnene har fået udvidet deres rettigheder i forhold til anbringelseskommunens beslutninger om dem. Kan plejebarnets rettigheder fx have betydning for deres forhold til deres plejefamilie og i givet fald hvordan? Find selv andre refleksionspunkter. Tag udgangspunkt i din viden om barnets rettigheder og evt. i Adolphsens artikler. Øvelser til tema 2 Øvelse 2: Gruppeopgave Forestil jer, at I har et plejebarn, der af en eller anden grund ikke har kontakt med 11 af 16

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - sine forældre. Hvordan kan I vise barnet, at I respekterer dets forældre og deres betydning for barnet? Øvelser til tema 3 Øvelse 3: Kommunikation Opgaven løses først individuelt, dernæst i små grupper. Find en episode fra dit samarbejde med dit plejebarns forældre eller andre personer fra barnets netværk, hvor du synes, at kommunikationen har været særlig vanskelig eller særlig god. Du skal nu gøre følgende: 1. Beskriv ganske nøje, hvad der skete, hvad der blev gjort, og hvad der blev sagt. 2. Gennemgå nu hele forløbet igen. Denne gang skal du redegjorde for de forskellige kommunikationsniveauer. Til løsning af opgaven kan tages udgangspunkt i Schultz von Thuns kommunikationskvadrat, der bl.a. er beskrevet i Schultz Larsen: Psykologiens veje. Der kan laves en fælles opsamling under ledelse af underviseren. Øvelse 4: Rollespil om samvær med Ronny: Opgaven knytter sig til historien om Ronny. Din opgave er sammen med Ronnys mor at lave en aftale om samværet, der kan være bedre for Ronny. Du skal inddrage viden om anerkendende kommunikation, aftrappende sprog el.a. andet, som du finder relevant. Rollerne kan evt. dækkes således, at hver rolle har en baggrundsgruppe, der på forhånd drøfter, hvordan de vil gribe samtalen an. Rollen kan så evt. spilles på skift, eller det kan aftales, at rollen spilles af en bestemt person, som så har mulighed for at hente hjælp hos gruppens øvrige medlemmer. Efter spillet forestår underviseren en opsamling med vægt på kommunikationen og/eller spillets indhold. 12 af 16

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Øvelse 5: Gruppeopgave: Opgaven knytter sig til historien om Ronny. Du skal tage udgangspunkt i plejefamiliens henvendelse til kommunen om samværet. Du skal tage stilling til, hvordan du som plejemor/far vil løse den opgave, som familieplejekonsulenten har givet dig: Hvordan vil du gribe situationen an? Hvor og hvornår skal samtalen finde sted? Vil du inddrage Ronny i forløbet på en eller anden måde? Fx ved at tale med ham inden eller ved at lade ham deltage i samtalen? Hvilke elementer finder du vigtige for vurderingen af samværsspørgsmålet? 4. Litteraturliste mv. Her henvises til et udvalg af litteratur. Bøger Bowlby, John: En sikker base, Det lille Forlag, 2006 Bowlby, John: At knytte og bryde nære bånd, Det lille Forlag, 2006 Cullberg, Johan: Krise og udvikling, Hans Reitzel, 2007 Dyregrov, Atle: Sorg hos børn, Dansk Psykologisk Forlag, 2007 Fonagy, P.; Gergerly, G.; Jurist E-L.; Terget, M.: Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag, 2007 Jørgensen, Lene; Kabel, Steen: Forældreinddragelse til barnets bedste (Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først), Børnesagens Fællesråd, 2005 Egelund Nielsen, Henrik m.fl.: TABUKA tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelsen af børn og unge, Forlaget Børn og Unge 2005 Killén, Kari: Omsorgssvigt - det teoretiske grundlag, Hans Reitzel, af 16

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Killén, Kari: Omsorgssvigt praksis og ansvar, Hans Reitzel, 2012 Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, SYSTIME 2010 Lindén, Gunilla: Kan børn skifte forældre? Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1982 Møller, Lis: Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer, Akademisk Forlag, 2008 Rosenberg, B. Marshall: Ikkevoldelig kommunikation girafsprog, Borgen 2005 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag, 2005 Smith, Lars: Tilknytning og børns udvikling, Akademisk Forlag, 2002 Warming, Hanne; Wegler, Bibi: Barnet mellem to familier en undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre. Dafolo, 1996 Weirsøe, Bodil: Girafsprog empatisk kommunikation i pædagogens arbejde, Hans Reitzel, 2002 Rapporter, undersøgelser m.v. Egelund, Tine: Anbragte børns udvikling og vilkår, resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995, SFI, 7.10, 2008 Højbjerg, Kirsten: Forældreperspektivet på det anbragte barn, VIASYSTIME, 2012 Når man bor i en anden familie, (Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje), Kan downloades på Artikler Adolphsen, Bente: 12-årige gøres medansvarlige for kommunens indsats, (Nordisk forening mot barnemishandling og omsorgssvikt) Adolphsen, Bente: Børnesamtaler rettighed, pligt eller overgreb? Socialrådgiveren nr. 15, af 16

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Bo, Karen-Asta; Gehl, Ingrid: Børnesamtalen. Samtalens betydning for barnet, Munch A. Forskning og socialt arbejde med udsatte børn og unge en antologi. UFC Børn og Unge, 2005 Hertz, Søren: Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Jensen, Marian; Jakobsen, Gitte: Skal plejebørn have lov til at danne tætte relationer til plejeforældrene?, PLF-bladet nr. 2, 2011 Jørgensen, Lene: Samarbejde mellem forældre og barnets anbringelsessted, (Artikler og bøger) Jørgensen, Lene: Inddragelse skal finde sted det kan ikke vælges, (Artikler og bøger) Marianne, mor til Henrik: Historien om et lykkeligt plejebarn starter med de biologiske forældre, (Artikler og bøger) Møller, Sanne Linke: At være plejebarn mellem to familier, PLF-bladet, nr. 2, 2011 Møller, Lis: Anerkendelsens anatomi, FO/fremtidsforskning 2/2008 Temanummer om forældresamarbejde, PLF-bladet nr. 1, 2006 Temanummer om samvær, PLF-bladet, nr. 4, 2009 Lov og regler FN s konvention om barnets rettigheder, findes fx på Lov om social service (www.retsinfo.dk) Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning nr. 11 af 15. februar 2011, Håndbog om Barnets Reform, Servicestyrelsen, 2011 Vejledning nr. 86 af 30. november 2006 (Gennemgang af reglerne om tavshedspligt), Jappe, Leif: Børn- og ungehåndbogen, Frydenlund (seneste udgave udkommer 1 gang årligt) Persondataloven (www.retsinfo.dk) Forvaltningsloven (www.retsinfo.dk) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (www.retsinfo.dk) 15 af 16

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Film Støtteperson en filmserie om forældres erfaringer, (Omkring anbringelsen:11 min., Klædt på til møde:7,5 min. og Omkring børn og familie: 9 min.) Vi er stadig mor og far en film om samarbejdet med det anbragte barns forældre, (ca. 30 min.) Dele af: Plejeforældre fortæller: Forældres inddragelse og betydning for barnet (9 min.) og Forældresamarbejde (9 min), Undervisningsmateriale til filmen kan downloades på DVD, vedlagt Håndbog om Barnets Reform, afsnittet om Keicha (6 min.), Ikkevoldelig kommunikation i pædagogisk arbejde, Hjemmesider (Forældrelandsforeningen) (Nuværende og tidligere anbragte børn og unge) (Plejefamiliernes Landsforening) (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) (Tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelse) 16 af 16

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner Uddannelsens titel: Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Inspirationsmaterialet er udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord 72218285/31647251 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje 47469 Udviklet af: Kirsten Pallesgård

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder 45747 Udviklet af: Irene Rasmussen

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Uddannelsens titel: Arbejdet som netværksplejefamilie Inspirationsmaterialet er udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSUNord Tlf. 72 21 81 00 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation Hvem er jeg? Journalist: Ritzau, JP, Red Barnet, fagbladet Socialrådgiveren, DR

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune

Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune Christa Dalland Nanna Steenstrup Maria Møllerstrøm Sandie Jensen Nyborg Strand den 6. februar 2014 1 Samarbejdssamtaler i Roskilde Kommune Udgangspunkt og formål med

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med efterværn i forhold til anbragte unge 42921 Udviklet af: Kirsten

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier November 2012 De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere Materialet har til formål at give inspiration

Læs mere

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning.

Dette moduls indhold: Dette modul har fokus på: Læring gennem registrering og indberetning. Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund

Læs mere

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket Kom i form med Barnets reform Velkommen til 2. møde i ledernetværket Dagens program 9.30 Velkomst og introduktion til dagen Kort oplæg om de politiske intentioner og indholdet i Barnets Reform om familieplejeområdet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

alt behøver jo ikke være sort/hvidt alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015 Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte

Læs mere

Arbejdsgruppen om tilsyn

Arbejdsgruppen om tilsyn Arbejdsgruppen om tilsyn Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 188368 Brevid. 1171698 Ref. CHDA Dir. tlf. 4631 5871 christad@roskilde.dk NOTAT: Standard for generelt tilsyn med generelt

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom:

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Emneafgrænsning: Der er alene tale om børn og unge, der allerede er i Herning Kommunes varetægt. Dvs.

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer?

Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge - hvordan skaber vi trygge og sikre udviklingsmiljøer? Merete Bonde Jørgensen og Anette Hammershøi, SISO SISO Sociale Indsatser ved Seksuelle

Læs mere

Forældreinddragelse. til barnets bedste. Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først

Forældreinddragelse. til barnets bedste. Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først Forældreinddragelse til barnets bedste Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først Redaktion Landssekretær, socialrådgiver Lene Jørgensen FBU ForældreLANDSforeningen Journalist Steen Kabel,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere