Dus indholdsplan på Dus Tornhøj børnehaveklasseafdelingen.

Transkript

1 Dus indholdsplan på Dus Tornhøj børnehaveklasseafdelingen. Beskrivelse af børnegruppen: På vores dus er børnene aldersinddelt, og det betyder at alle børnehaveklassebørnene er i samme afdeling og i en afdeling for sig selv. Børnegruppen består af to-kulturelle børn (børn som hører under integrationsgruppen), børn med særlige behov som er defineret (0.T.), samt Dus 1 gruppen hvori der også indgår børn som har brug for der er specielt fokus på dem uden det dog er defineret fra en officiel instans. I det kommende skoleår, starter personalegruppen med at arbejde med ICDP, som er en pædagogisk metode, der handler om relationskompetence og anerkendelse og kommunikation, i forhold til børnene. Det handler generelt om, at udvise positivitet og glæde overfor børnene, at tage udgangspunkt i børnenes initiativer, give ros og anerkendelse for det som barnet mestrer. Det centrale for ICDP er ønsket om at udvikle kommunikation mellem barnet og dets omsorgspersoner, og at forløbet tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Der findes 8 samspilstemaer, som er vigtige, når man arbejder med relationskompetence, og det er: at vise positive følelser og glæde for barnet at juster sig i forhold til barnet og følge barnets udspil / initiativ at tale til barnet om de ting, som barnet er optaget af og prøve at få en samtale i gang at give ros for det, barnet kan klare og vise anerkendelse at hjælpe barnet med at samle sin opmærksomhed, sådan at der sker en fælles oplevelse af ting i omgivelserne at give mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, der opleves og ved at vise følelser og entusiasme uddybe og forklare fælles oplevelser hjælpe barnet med at kontrollere sig ved at sætte positive grænser ved at lede og vise positive alternativer og ved fælles planlægning Det er utrolig vigtigt, når man arbejder med relationskompetence, at man husker at følge de 8 samspilstemaer og gøre de ting, som står beskrevet. Det handler generelt om, at vise anerkendelse for det enkelte barn, og at barnet får troen på sine egne evner, ved at den voksne reagerer positivt og anerkendende på barnets initiativer. Anerkendelse betyder, at tillægge barnets initiativer og følelser gyldighed. Vi har valgt at vores specifikke 2 fokusområder er tryghed og venskaber. Vi mener det har en stor betydning for et barn der lige har taget et stort skift fra børnehave til skole, at føle sig tryg og at have nogen at lege med. De to fokusområder er det overordnede mål i alt hvad vi foretager os, også når vi f.eks. er i svømmehallen.

2 Personlig udvikling: Mål: - at alle børn føler sig trygge, ved at være i dussen. Målbarhed i forhold til evaluering: - at alle børn, når deres første år i dussen er gået, selv kommer til voksne for at fortælle noget, spørge om noget de ikke forstår, eller udtrykker nysgerrighed på deres omverden - når de ikke kommer og spørger om, hvornår de bliver hentet - når de kender og benytter sig af dussens regler og normer - når de tør sige til og fra overfor eks. voksne + børn / spontane ture, lege o.s.v - når de kommer til voksne og beder om hjælp Vi har valgt at fokusere på trygheden for børnehaveklassebørnene, da det er et ultimativt grundlag for enhver personlig udvikling. - rutiner i hverdagen (se bilag ) - at voksne markerer egne og dussens grænser tydeligt - at børnene introduceres til nye regler og normer i dussen ved gentagen synliggørelse - at der tales åbent om, f.eks. familieforhold, kulturbaggrunde, interesser, samt det at være god og dårlig til noget Metoder og tidsplan til evaluering - vi går ind og evaluerer efter 3 måneder, hvor vi løbende har observeret børnene Social udvikling: Mål: - at alle børn har nogen at lege med Målbarhed i forhold til evaluering: - at ingen bliver holdt udenfor, og at ingen går ensomt for sig selv - at det enkelte barn kan komme med initiativer til og i lege - at det enkelte barn selv kan spørge om at være med eller spørge andre om de vil være med - at det enkelte barn kan tage imod andres initiativer - at det enkelte barn ikke altid er alene - at det enkelte barn ikke kun vil være sammen med en voksen - at barnet føler sig betydningsfuldt ift. andre børn - at barnet leger aktivt med andre

3 Al udvikling foregår i samvær med andre, og gennem leg udvikles børnene på mange forskellige områder; kønsidentitet, personlig identitet, bearbejdelse af oplevelser i eget liv, fantasi, fællesskab og samarbejde. - ved at vi hjælper børnene med at finde og se mulige venskaber/legekammerater - ved at vi hjælper børnene med at formulere sig i kontakten med de andre børn, f.eks. at få spurgt om at være med i en leg - hjælpe børnene med at finde fælles regler for den gældende leg - ved at vi er tætte på børnenes leg så vi kan hjælpe dem i nuet, samt være opmærksomme på hvordan det enkelte barn har brug for hjælp i legen med andre børn - ved at vi danner relationer til børnene gennem samtale, at lytte til dem, at lege med dem, så børnene gennem os som rollemodeller kan lære hvordan de selv kan/skal agere sammen med andre børn. - ved at vi er bevidste om, hvilke børn vi sætter sammen i mere voksenstyrede aktiviteter. - ved at vi er med til at gøre de børn som ofte bliver fravalgt, mere synlige som legekammerater for de andre børn, ved f.eks. at synliggøre at de er gode til fodbold. - lave aktiviteter for pigegrupper og drengegrupper for at styrke fællesskabet blandt dem som en gruppe, så de får ansvar for hinanden Metoder og tidsplan til evaluering - vi observerer barnet løbende, og i løbet af 3 måneder laver vi evaluering på det enkelte barn - vi laver handleplaner udfor hvert barn, hvis vores mål ikke er blevet indfriet Sprog og kommunikation: Mål: - at børnene mundtligt kan løse lettere konflikter selv, i steder for at slå sig ud af dem Målbarhed i forhold til evaluering: - at børnene efter det første år ikke har den samme brug for voksne til at løse konflikterne - at der er færre tilfælde af at børnene har løst konflikterne med at slå - at børnene i starten bruger de voksne som hjælpere i at løse konflikter - at barnet verbalt giver udtryk for sine problemstillinger - at børnene selv når til enighed i en diskussion - at børnene hurtigere bliver gode venner igen

4 - fordi børnene skal kunne begå sig i et fællesskab uden hele tiden at være koncentreret om sit eget selv - fordi normerne i vores samfund betyder at det er nødvendigt at kunne kommunikere verbalt, og forhandle, samt reagere hensigtsmæssigt på andres reaktioner. - det skal foregå i et voksenstøttet læringsrum - at hjælpe børnene med at begynde at sætte ord på følelser (følelser: vrede, skuffelse, glæde, tristhed, ked af det hed) - når der er konflikt mellem børnene, så hjælper den voksne med at sætte ord på. Eksempel: jeg kan se hun er ked af det, så børnene lærer at forbinde ord og kropssprog. - i konfliktløsningssituation hjælper den voksne barnet med at sætte ord på hvad det føler, og hjælper med at få det sagt til det det andet barn. - ved at vi har en tæt kontakt til det enkelte barn, og giver os tid til at have de tillidsfulde snakke. - ved at vi voksne selv får sat ord på hvordan vi har det, så vi er rollemodeller for børnene. - ved at, vi i samspillet med børnene sætter ord på det vi har sammen. Eksempel: hvor har vi det sjovt lige nu. - ved at gøre børnene opmærksomme på, og forklare om forhold og realiteter i situationer som de opfatter som konflikter. Eksempel: i garderoben skubber barn A til barn B, der siger hun slår mig, den voksne siger; prøv at se hvor lidt plads der er, derfor kom hun til at skubbe til dig. - ved at bruge konkrete eksempler i samværet med børnene til at få dem til at forstå deres egne handlinger, og evt. se alternative handlemuligheder. Eksempel: Et barn slår den voksne fordi barnet kan lide den voksne. Den voksne viser så tydeligt med kropssproget at man ikke vil have det, og viser det med egen krop hvordan man i stedet kan gøre det. - Vi vælger for en periode 3 indsatsområder, som vi vil måle på og efterfølgende finder vi nogle andre indsatsområder Handleforslag: - moduler med forskellige følelser f.eks. at male glade ansigter, glade kroppe, glade farver - musik og dans - følelsesdag; vrederum, glæderum osv. - at vi som voksne har en strategi for hvordan vi tackler både lette og voldsomme konflikter - lave sociale regler i dussen sammen med børnene Metoder og tidsplan for evaluering: - lave konfliktskema / bog som viser, hvor mange konflikter hvert voksen har været en del af - observere børnene, hvor gode de er til at løse konflikten - spørge børnene, om de synes at der er færre konflikter nu. 2 gange om året ( børnemappe ) Sundhed, bevægelse og motorik: Forslag: Mål:

5 - børnene lærer at se muligheder i legepladsen Målbarhed i forhold til evaluering: - at alle børn er aktive på legepladsen - fordi. - vi har udedage, hvor vi introducerer nye lege Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: - at børnene kan mestre den demokratiske norm det er at vente på tur Målbarhed i forhold til evaluering: - at børnene kan vente på tur i samtale - at børnene kan vente på tur i aktiviteter - fordi børnene skal lære at styre deres nu og her behov - fordi børnene skal øve sig i at kunne indgå i dialog og samtale - ved at vi forklarer børnene hvorfor de må vente og gøre dem opmærksomme på at de er blevet set/hørt. - ved at vi voksne har ro på os i aktiviteter og samvær, f.eks. blive ved at læse en bog sammen med et barn uden at skulle tage sig af andre opgaver Naturen: Mål: - at børnene får et begyndende ansvar for naturen Målbarhed i forhold til evaluering: - at de ikke smider affald i naturen - for at børnene kan blive bevidste om at de kan gøre deres del i at værne om naturen

6 - ved at vi har en månedlig oprensning på legepladsen (indkøb af redskaber) - at vi taler med børnene om forurening, når vi er på ture, f.eks. er det i orden at smide en flaske i naturen?

7 Bilag 1 Forældresamarbejde: Hvad: Vi vil opbygge en tæt kontakt til forældrene Vi vil være brobyggere mellem hjem og dus/skole Vi vil være i dialog med forældrene At vi får skabt et miljø i dussen hvor vi behandler hinanden med respekt og forståelse for hinandens handlemåder og holdninger (tro, kultur, livsform m.m.) Fordi det er vigtigt for barnets trivsel og tryghed Fordi barnet skal opleve sammenhæng i dets hele liv Fordi forældrene skal opleve tillid og tryghed til de voksne de overlader deres børn til hver dag Ved at der er primære voksne til det enkelte barn og dets forældre Ved at vi er åbne overfor krav, tvivl o.lign., og indgår i en dialog så vi får formidlet vores tanker og handlinger samtidig med at forældrene oplever at de bliver lyttet til og bliver taget alvorligt. Ved at vi har arrangementer hvor vi møder forældrene under afslappede former: - julefest, sommerfest - fællesspisninger kun for børnehaveklassens forældre - arbejdsdage, hvor vi i fællesskab får forbedret vores dus Ved at vi har en hverdagskontakt med forældrene; om morgenen og i afhentningssituationer, hvor vi får fortalt om barnets dag i dussen, hyggesnakker eller bare er opmærksom på at få sagt goddag og farvel. Ved at vi deltager i de to årlige forældresamtaler på skolen Ved at vi har forældresamtaler, hvis forældrene eller os mener der er et ekstra behov. Ved at vi informerer om hvad der sker i dussen - dusavisen, som kan indeholde fortællinger om ture, kommende arrangementer osv. - månedsplanen, som fortæller hvad vi har planlagt der skal ske i børnehaveklassenafdelingen i dussen - sedler til det enkelte barn om at de skal med på tur

8 Bilag2 Aktiviteter: Hvad: Vi tager til i svømmehal, skøjtehal Vi tager på rulleskøjteture, fodboldture til andre dusser eller fodboldbanen på skolen Vi tager på ture i naturen Vi tager på ture til museer, Zoo o.lign. Fordi børnene kan træne deres motorik, lære teknikker, lære at koncentrere sig og lære at have tålmodighed til at lære og opleve nye ting. Fordi børnene på ture i mindre grupper og udenfor dussen oplever socialt samvær med de andre børn og har det sjovt sammen Fordi børnene får afprøvet egne grænser, og evt. at overskride dem Fordi det at være af sted i en mindre gruppe og være sammen om noget, skaber en tættere kontakt mellem barn/barn og barn/voksen Fordi børnene lærer at der er forskellige spilleregler i forskellige sammenhænge For at børnene får mere viden om nærmiljø, natur, osv. og får udvidet deres omverdensforståelse. Ved at vi voksne som oftest er bevidste om hvilke børn vi tager med, hvor vi er opmærksomme på individuelle behov og sociale relationer mellem børnene. Ved at vi prioriterer at det er i mindre grupper vi tager af sted Ved at den voksne selv er engageret i aktiviteten/turen Hvad: Kreative aktiviteter; træværksted, musik, dans, maling, syning, ler, tegning og andet. For at børnene kan træne deres finmotorik For at stimulere børnenes fantasi og ideer For at børnene får en oplevelse af at skabe noget For at børnene kan lære og bruge andre udtryksformer For at børnene får en viden om egne sanser og evner, gennem nye oplevelser og erfaringer For at børnene får viden om materialer For at give børnene mulighed for at fordybe sig, og dermed få en ro på sig og blive mere bevidste om sig selv Ved at udfordre dem til at udvikle sig og ikke bare rose for at rose Ved at vi af og til lave små hele processer som har et korterevarende forløb, f.eks. over 3 dage med udstilling til slut Ved at vi prioriterer de hele forløb og mindre grupper frem for at alle børn skal have det samme tilbud

9 Bilag 3 Café Hvad: Café, som er hver dag ca. kl , fredag ca. kl. 14 Overordnet mål er at give de børn der er i dussen sent et mellemmåltid. For gennem tilberedelse af mad får børnene brugt sanserne; lugte, smage, røre og se Fordi der er en god mulighed for børn og voksne at være sammen om at lave noget til andre Fordi børnene kan lære om spilleregler (hygiejne, tilberedningsmetoder, hvordan håndterer man en kniv o.lign.) Fordi det enkelte barn kan opnå ekstra opmærksomhed og herigennem omsorg/tryghed i det tætte samvær og samarbejde med den voksne alene eller i en lille gruppe Fordi børnene gennem denne aktivitet kan få en følelse af at kunne bruges til noget Ved at vi fokuserer på den korterevarende proces, hvor børnene ikke nødvendigvis er med til at købe ind og tilrettelægge. Vi fokuserer mest på samværet i processen; hygge, nærvær og fællesskab Ved at vi motiverer børnene til at snakke, spørge og være åbne under aktiviteten Ved at børnene så vidt muligt indenfor hygiejniske forhold er med til så meget som muligt med at tilberede caféen.

10 Bilag 4 Fejring af fødselsdag Hvad: Fælles fødselsdagstur til Zoo logisk have Vi vil give de børn der har haft fødselsdag en særlig oplevelse Vi vil fejre den tradition det er at have fødselsdag Vi vil give turen indhold Vi vil stræbe efter at tage af sted hver måned med de børn der har haft fødselsdag, men det vil være aktuelt at slå 2-3 måneder sammen Vi skal have ekstra lækkert café evt. noget man beslutter sammen med børnene

11 Bilag 5 Rutiner i dussen På vej til og fra skole: Indtil jul følger vi børnene fra morgendus til skole, og henter dem igen fra skole og følger dem i dus. Vi følger skolevejen hver gang. Børnene bliver hentet klassevis og/eller i drenge og pigegrupper (som vi spiser) Efter jul går børnene selv, hvor de skal følge skolevejen også. Børnene skal gå direkte i dus fra skole, og må f.eks. ikke gå i Dreisler. Goddag og farvel: Når børnene kommer fra skole, skal de hænge deres taske og overtøj i garderoben. I starten vil der være en voksen til at hjælpe dem med at huske og få hængt det op. Derefter skal de sige goddag til tavlevagten, og finde deres madpakke og sætte sig ind og spise. Garderoben Barnet skal hænge tøj og taske op og stille fodtøj pænt, når de kommer fra skole. Barnet og dets forældre skal holde orden i sin garderobe kasse. Barnet skal have sin post med hjem, forældre skal tjekke hver dag, vi hjælper at få husket det, samt hjælpe de børn hvis forældre ikke kommer i dussen. Spise situationen Børnene tager madpakken med ind fra garderoben når de kommer ind i DUSSEN. Hilser på tavlevagten. Finder det bord de vil / skal sidde ved. Stiller madpakken der og går ud og vasker hænder, inden de sætter sig for at spise. Børnene skal selv rydde op efter sig, affald i skraldespanden, opvask stilles ved opvaskemaskinen. Børnene skal gå ud på legepladsen senest kl Vi tjekker at børnene får spist noget, men tvinger ikke nogen til at spise. Vigtigt at lære almen bordskik, at få noget at spise så de har energi til resten af dagen. At spisesituationen er en oplevelse af hygge og ro, tid til at fortælle om dagens oplevelser, og lytte til andres. Børnene kan her få dagens meddelelser, idet det er det eneste tidspunkt i løbet af dagen, hvor de er samlet. Der skal være tryghed og forudsigelighed den første tid, hvorefter de bliver mere selvbestemmende.

12 Ansvarlighed: Dit, mit og vores Det er vigtigt for os at børnene lærer at få respekt for fælles ting, andres ting og egne ting. Alle børn skal rydde op efter sig selv. Vi har fælles oprydning på legepladsen. Dvs. ca. kl går vi alle sammen ud og rydder op på legepladsen og vi er ikke færdige før skurene er lukket eller de voksne som er ude har sagt vi er færdige. Bhkl.afd. har mandag, tirsdag og er fælles med om fredagen. Vi hjælper børnene med at rydde op, når de har svært ved at få det gjort, - også for at være en rollemodel. Vi laver nogle nemme systemer så det er nemmere for børnene at rydde op. Vi har en regel om at man ikke må gå i andres tasker og kasser, og at vi voksne spørger om lov hvis vi gør det, for at vise at det er sådan man gør det. Børnene oplever at der er en konsekvens af deres handlinger, f.eks. at børnene selv skal tage toiletrullen op af toilettet, som pågældende har puttet i. Vi forsøger at undgå kollektive konsekvenser. Vi voksne fungerer som og signalerer at vi er en enhed i forhold til de grundlæggende rammer/regler i dussen, f.eks. at vi skal rydde op ude på legepladsen. Det er dog plads til, at et barn kan blive hørt i dets personlige frustrationer og der samtidigt kan være plads til at afvige fra den fælles enhed i nogle tilfælde som vi voksne skønner, er nødvendige i den pågældende situation. NB: Det er vigtigt at vi i forhold til ovenstående har fokus på om der er personlige faktorer der kræver at der skal en særlig indsats til i forhold til det enkelte barn. Opfordring til forældre om at være opmærksomme på at børnene ikke har noget med hjem som ikke er deres. firkantede regler, følelsen af ansvarlighed kommer senere Besøg i andre afdelinger Årlige aktiviteter: Udedage Juletur Påsketur Julegaver Hvordan integrerer vi integrationsgruppens mål?