PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE I RANUM MAJ 2016

Transkript

1 PROGRAM FOR I MAJ 2016

2 FORORD PULJEMIDLER Vesthimmerlands Kommune har i april 2015 ansøgt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om reservation af midler til områdefornyelse i Ranum med en samlet udgiftsramme på kr. Ministeriet meddelte tilsagn om reservation af midler, og nærværende program er udarbejdet som et resultat deraf. BAGGRUND Baggrunden for områdefornyelsen er, at Ranum har været ramt af tilbagegang siden seminariet lukkede. Befolkningstallet er gået meget tilbage, der er adskillige tomme og forfaldne bygninger og med tilbagegangen i befolkningen har byen mistet mange butikker og andre funktioner. Der er tegn på begyndende fremgang. Seminatiet er afløst af en efterskole, som er i en god udvikling. Ranum har et større asylcenter, som skaber nyt liv i byen. FRA PROCES TIL PROGRAM Byfornyelsesprogrammet er udviklet i et tæt samrabejde med forvaltningen, et bredt sammensat byforum og byens borgere. Samarbejdet har været en vigtig del i at finde løsninger, der både er knyttet tæt til reelle behov for alle byens borgere og løsninger, der styrker byens identitet som attraktiv bosætnings- og uddannelsesby. 2

3 INDHOLD 4 FORMÅL MED N 6 OMRÅDEBESKRIVELSE 7 UDFORDRINGER I OMRÅDET 8 RESSOURCER I OMRÅDET 10 INDSATSOMRÅDER 12 Stiforbindelser 18 Byporte og hovedgade 26 Fælleshus 28 PROCESSBESKRIVELSE 30 HANDLINGS- OG TIDSPLAN 32 MÅLSÆTNINGER OG SUCCESKRITERIER 33 BUDGET 34 INVESTERINGSREDEGØRELSE Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27, Aars Tlf Områdefornyelsesprogrammet er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Maj

4 FORMÅL MED N VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Områdefornyelsen i Ranum skal ses som et led i en samlet udviklingsstrategi for kommunens 3 lokalbyer; Hornum, Ranum og Gedsted. Vesthimmerlands Kommune startede i 2015 en områdefornyelse i Hornum, og kommunen har fået tilsagn om områdefornyelsesmidler for Gedsted, hvor en borgerproces planlægges igangsat i efteråret BYGNINGSFORNYELSE Der planlægges ikke gennemført bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelsen i Ranum. Erfaringen er, at ejerne af de nedslidte og tomme bygninger ikke har ressourcerne, både menneskeligt eller økonomisk, og at der i området opleves udfordringer i forhold til at optage lån i kreditforeningerne. NS FOKUS Det overordnede mål med områdefornyelsen er at styrke Ranum som bosætningsby, og derigennem tiltrække nye borgere. Der ønskes i højere grad, at efterskolen og asylcenteret bliver en integreret del af Ranum, og de forskellige ressourcer, som efterskolen og asylcenteret har, skal i højere grad udnyttes. Der er fokus på samspillet mellem by, efterskole, asylcenter og Vilsted sø. Tæt på ligger større sommerhusområder, Rønbjerg Feriecenter og færgeforbindelse til Livø. Ranum kan derfor også spille en større rolle for turisterne. Områdefornyelsens indsatsområder har 3 emner: Stiforbindelser Byporte og hovedgade Fælleshus 4

5 5

6 OMRÅDEBESKRIVELSE AFGRÆNSNING Områdefornyelsen omfatter hele Ranum by, og kan i følge ansøgningen også omfatte projekter som udnytter potentialet i Vilsted Sø og styrker forbindelserne til nabobyerne. PLACERING Ranum er en mindre by i det vestlige Himmerland med 991 indbyggere (2016). Ranum er placeret 24 km fra Aars, 9 km fra Løgstør og 19 km fra Farsø. Ranum ligger i naturskønne omgivelser, med Limfjorden få kilometer mod vest, og med Vilsted Sø øst for byen. Vilsted Sø er en stor og smukt genoprettet sø, med shelters og kanohavn i udkanten af Ranum. BYENS ROLLE I KOMMUNEN Ranum er en af Vesthimmerlands kommunes 3 lokalbyer, i bymønstret under de 4 største byer; Aars, der er egnshovedby, og Løgstør, Farsø og Aalestrup der er områdebyer. Ranum rangerer sammen med Gedsted og Hornum som lokalbyer. Herefter følger i bymønstret 22 landsbyer og en række mindre lokalsamfund. SKOLE Ranum har en velfungerende skole med ca. 200 elever. Skolen har også elever fra oplandsbyerne Vilsted og Overlade. ERHVERV OG DETAILHANDEL I Ranum er der en enkelt velfungerende dagligvarebutik (Dagli Brugs), 1 tankstation, 2 autoværksteder/forhandlere, 2 værtshuse, Ranum Kro, genbrugsforretninger, læge, tandlæge mm. KULTURARV Ranum Kirke er fra 1909 og ligger flot ved den sydlige indkørsel til byen. Kirken kendetegnes af dens tvillingetårne fra Ranum Statsseminarium er fra 1848 og rummede indtil 1987 en læreruddannelse. Hovedgården er tegnet af arkitekt Einar Packness, og er et smukt eksempel på ny klassicistisk stil. ARBEJDSPLADSER Ranum har 3 store arbejdspladser; Rørfabrikken Salling Plast med over 100 ansatte samt Ranum Efterskole og Asylcentret. Ranum Efterskole er en af landets største efterskoler med 425 elever og ca. 75 ansatte. Asylcenteret har 325 beboere og ca. 45 ansatte. VILSTED SØ Den genoprettede sø rummer en masse muligheder for aktiviteter, bevægelse og sejlads. De rekreative stier er alle koblet op på Ranum. 6

7 UDFORDRINGER I OMRÅDET BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Ranum har haft støt nedgang af indbyggere fra 2010 hvor indbyggertallet var til 2014, hvor der var 903 indbyggere svarende til en nedgang på 11,4 %. Efterskolen og asylcentret gør Ranum til en speciel by. Det er bemærkelsesværdigt, at en by med under faste indbyggere har 750 midlertidige beboeren, og at der til de 2 institutioner er knyttet ca. 120 ansatte. Desværre er det kun et begrænset antal af de ansatte, der har valgt at besætte sig i Ranum. TIDLIGERE SEMINARIEBY Ranum var tidligere en markant seminarieby med de store positive konsekvenser det medførte. I perioden fra midt i 1950érne og til langt op i 1970érne var der på seminaret, og senere også HF-institutionen, mellem 400 til 600 elever og lærerstuderende, der havde deres daglige gang i Ranum. Et næsten tilsvarende antal elever er i dag tilknyttet Ranum Efterskole. Men i modsætning til seminariets elever, så bor efterskoleeleverne på efterskolen. Tidligere boede seminariets elever i vidt omfang i Ranum by. De flyttede oftest til byen og boede der (nogle gange endda med familie) i den tid, der blev studeret på seminariet. Det gav grundlag for en betydelig omsætning af boliger, da op imod 200 seminarister boede ude i byen i lejede lejligheder, værelser og i enkelte ejerboliger. De mange ressoursestærke lejere mangler i dag, og det har skabt et tomrum. Et tomrum af ikke-udlejede lejligheder og værelser. I takt med faldet i indbyggertal er de tomme boliger, som seminariets elever efterlod blevet overtaget af mere resoursesvage personer. MANGE BYGNINGER I DÅRLIG STAND Det store fald i befolkningsudviklingen efter lukningen af seminariet har sat sine spor. Der er generelt mange nedslidte boliger i Ranum. Hen imod en fjerdedel af byens boliger står tomme. Der er allerede nedrevet omkring 10 boliger med støtte fra indsatspuljen og landsbyordningen. Det er en stor udfordring, at en del boligejere i Ranum ikke har ressourcer til at vedligeholde deres bolig. Særligt i hovedgaden er mange boliger i dårlig stand. Hvis der ikke gribes ind nu, så vil et fremtidsscenarie være, at mange bygninger ikke står til at redde. Som led i udarbejdelsen af områdefornyelsesprogrammet blev der i foråret 2016 foretaget en registrering af godt 50 bygninger i hovedgaden i Ranum. Registreringen viser, at 5-10 bygninger sansynligvis ikke kan reddes, og bygninger kan reddes med en indsats fra ejeren Endvidere viser registreringen, at ca. 25 af bygningerne er i velholdt stand. Vesthimmerlands Museum har som et led i registreringen udpeget 21 bygninger i Ranum som bevaringsværdige. Af de 21 bevaringsværdige bygninger er en enkelt vurderet til ikke at kunne reddes og omkring halvdelen som mulige at redde, hvis der sker en indsats. MANGLENDE SAMSPIL Ranum har potentialer men de kan udnyttes bedre. Efterskolen spiller allerede en betydelig rolle og asylcentret spiller godt sammen med byen, med der kan komme endnu mere ud af det. Vilsted Sø kan også få endnu større betydning for Ranum. Det samme gælder nærheden til Rønbjerg feriecenter, Livø m.v. TILBAGEGANG I BUTIKSLIVET Ranum var tidligere en driftig handelsby. I dag er kun brugsen og en genbrugsbutik tilbage. Problemerne med tomme og forfaldne bygninger i bymidten er i høj grad knyttet til tomme forretningsejendomme, hvor manglende lejeindtægt gennem længere tid har ført til mangel på vedligeholdelse. TRAFIKBELASTET HOVEDGADE Trods det at hovedgaden for en del år siden blev trafiksaneret køres der alt for hurtigt. Byen har været plaget af unge fartbøller, der kører ræs gennem byen. Den alt for hurtige trafik harmonerer dårligt med at hovedgadens rolle i dag hovedsagelige er at være boliggade. 7

8 RESSOURCER I OMRÅDET EFTERSKOLE Det er en stor ressource for Ranum, at have en efterskole. De mange unge skaber liv i byen, og efterskolen som virksomhed, har stor interesse i at Ranum er en velfungerende by, som bidrager til at gøre det attraktivt at være elev på skolen. Efterskolen har ca. 75 ansatte, som primært bor udenfor byen, men flere udenlandske lærere har valgt at bosætte sig i Ranum. De mange unge og lærerne skaber liv og dynamik i Ranum, men mulighederne er langt fra udnyttet endnu. VILSTED SØ Vilsted Sø var Himmerlands største sø for ca. 150 år siden. Men søen blev stykke for stykke inddraget til landbrug og forsvandt til sidst. Ved hjælp af Aage V. Jensens Fonde blev søen i 2006 genoprettet med et vandspejl på 5000 ha til et smukt naturområde. Der blev anlagt gang- og cykelstier samt fugletårne, lejrplads, fiskeplatforme, jagtområde og p-pladser. I 2014 blev der endvidere etableret en træbro over søen, som giver gode muligheder for rundture og naturoplevelser i området. Søen er en naturperle nær Ranum, som skal synliggøres i byen. Der er behov for synlige vejvisere, der trækker søen tættere på Ranum. LIMFJORDEN Tilsvarende kan beliggenheden nær Limfjorden fremhæves. Der er kun 4 km til Limfjorden. Fra Næsby Bakke, lige vest for Ranum, er der en smuk udsigt over fjorden til Livø, Salling, Mors og Thy. KULTUR Vitskøl Kloster 3 km syd for Ranum ligger smukt placeret mellem Limfjorden og Vilsted Sø. Det er et attraktivt område med mange potentialer. ASYLCENTER Ranum har et stort asylcenter med 325 beboere og 45 ansatte. Beboerne er kun på asylcenteret i nogle måndere inden de bliver fordelt rundt i landet. Den korte tid, asylansøgerne er i Ranum, sætter grænser for, hvor meget de kan blive en ressource for byen. Asylcentret skaber sammen med efterskolen mere liv i byen i sammenligning med byer af samme størrelse. Flere færdes i byen, opholder sig, snakker sammen m.v. Som noget nyt bidrog asylansøgerne sidste år med mad til byfesten og lavede kaffebod til julefesten, og det har været en stor succes. Asylcentret vil gerne bidrage og har mulighed for at stille frivillige til rådighed til aktiviteter. SKOLE OG BØRNEHAVE Ranum har gode forhold for børnefamilier med en velfungerende skole og børnehave. Byen har potentiale for at blive en mere attraktiv bosætningsby for børnefamilier. Det der er godt for efterskolen, er typisk også godt for børnefamilier og byens unge. VELFUNGERENDE VIRKSOMHEDER I BYEN Salling Plast er en produktionsvirksomhed, som ligger i Ranums erhvervsområde. Virksomheden er i god drift og har brug for god og stabil arbejdskraft. MULTIHAL En gruppe aktive borgere fik for nogle år siden realiseret en drøm om at få en multihal i byen, som kunne samle byens idræts- og foreningsliv. Foruden idrætsfaciliteter er der bibliotek og møderum. Multihallen er placeret mellem skolen og efterskolen i den østlige del af Ranum. De to institutioner er et samlingspunkt og en drivkraft for byens liv. TIDLIGERE BEBOERE Ranum har fra seminatiets tid tradition for at rumme en stor gruppe som kun bor midlertidigt i byen. I dag er det efterskoleeleverne og asylansøgerne som er midlertidigt i Ranum. I årenes løb har mange boet i Ranum. Det udgør et potentiale som ikke er udnyttet. 8

9 Ranum Kirke Ranum Efterskole Broen over Vilsted Sø Brugsen 9

10 INDSATSOMRÅDER STIFORBINDELSER Synliggørelse af stier Rullesti Eventyrsti BYPORTE & HOVEDGADE Byport nord, vest & øst Fartdæmpning Forskønnelse TRE INDSATSOMRÅDER Områdefornyelsen rummer 3 indsatsområder. STIFORBINDELSER Ranum mangler synliggørelse af de stier der er og nye stier. Der mangler f.eks. synliggørelse af stierne til Vilsted Sø. Synliggørelsen indebærer bedre skiltning og markering af missing links i stinettet. Efterskolen har en spændende plan om at gøre Ranum til Danmarks rulleby. Ranum skal være den bedste by for alle, der holder af at bevæge sig på hjul, hvad enten det er rulleskøjter, skateboard, rulleski eller cykler. Ranum skal være rullebyen ligesom Klitmøller er surferbyen. Derfor anlægges som del af stinettet to rullebaner - en bybane som indebærer at de aktive kommer ind i bymidten og en naturbane. Rullestierne vil ikke kun komme efterskolen til gode. Skolen vil også få glæde af den, ligesom alle aktive borgere, som ønsker at løbe eller bevæge sig på hjul vil få nye muligheder. Det gælder f.eks. også kørestolsbrugere og brugere af rollator. BYPORTE OG HOVEDGADE Ranum lider under, at der køres alt for stærkt gennem byen, og der er med til at begrænse byens attraktivitet. Derfor er dæmpningen af hastigheden højt prioriteret. Farten skal ned ved udkanterne af byen og i hovedgaden, Vestergade. Forskønnelse har sammen med fartdæmpning højt prioriteret i hovedgaden. Et smukkere gaderum skal sammen med lav hastighed være med til at gøre det attraktivt at bo i hovedgaden og vende udviklingen med tomme bygninger, der efterhånden forfalder og trækker resten af miljøet ned. FÆLLESHUS Der er en ide om at etablere et fælleshus i midten af Ranum i et af de tomme forretningslokaler. Der har meldt sig en gruppe som arbejder videre med at realisere ideen. FÆLLESHUS 10

11 EKSEMPLER PÅ PROJEKTER BYPORT NORD BYPORT VEST BYPORT ØST FARTDÆMPNING EVENTYRSTIEN FARTDÆMPNING FARTDÆMPNING SKILTNING FÆLLESHUS TORV AFMÆRKNING AF STIER UDVIDELSE AF 30 KM-ZONE RULLESTI 11

12 STIFORBINDELSER SYNLIGGØRELSE AF STIER Prikker i belægningen Der er udpeget 3 overordnede stiforløb i Ranum en skov- og parksti, en søsti og en rullesti. På to centrale punkter i byen placeres en informationsmast, som kan vise byens gæster vej til seværdighederne. Den ene placeres ved Brugsen og den anden ved krydset mellem Nørregade og Seminarievej. Stierne skiltes herudover med specielt fremstillede skilte med tekst og logo. VILSTED SØ SKOV- OG PARKSTIEN RULLESTIEN Hvor der er et missing link mellem to stier tydeliggøres forbindelsen med prikker på asfalt. Ved brugsen, som vil være starten på en tur for mange, laves der udover skiltene også prikker i asfalten for at vise vej hen over parkeringspladsen til stiernes videre forløb. Der er også et missing link på seminarievej. Også her laves der udover skiltene prikker i asfalten for at tydeliggøre stiforløbet. SKOV- OG PARKSTIEN VILSTED SØ RULLESTIEN EVENTYRSTIEN Skilte der viser vej PRIS 2 infomaster m/ lys Prikker i belægning Skiltning på stierne Informationsskilte TOTAL

13 STIPLAN 13

14 STIFORBINDELSER Eksempel på rullesti i naturen RULLESTI Ideen er, at gøre Ranum til en rulleby, dvs. en by, hvor der er sammenhængende og attraktive ruter med den rigtige belægning til alle, der gerne vil skate, stå på rulleskøjter, rulleski, cykle, bruge kørestol eller rollator og alle andre aktiviteter på hjul (uden motor). Rullestien skal gøre det mere attraktivt at være aktiv i byen, og give Ranum en ny identitet, som en aktiv by hvor motion og friluftsliv er i højsæde. De gode belægninger vil samtidig gøre det lettere for mange andre brugere at komme rundt. Der er tænkt i to sammenhængende ruter - en byrute og en naturrute. Byruten er en sti med god belægning rundt om efterskolen og med forbindelser til folkeskolen, og en sløjfe omkring bymidten. Naturruten giver de aktive mulighed for en flot tur langs Vilsted Sø. Rullestien anlægges udelukkende på eksisterende stier ved at lægge ny belægning på, hvor der er ujævne eller grusbelagte overflader. Der anlægges ikke nye stier. I rullestierne indgår enkelte strækninger, f.eks. hovedgaden, hvor de aktive må færdes på færdselslovens betingelser sammen med de øvrige trafikanter, men hastighedsdæmpningen skal medvirke til at bilerne kører langsomt. Efterskolen, asylcentret og de mange aktive Ranum-borgere vil sikre at rullestien bliver brugt. Rullestiprojekterne i byfornyelsesprogrammet er en del af en større ambition hos efterskolen om at gøre Ranum til rulleby. Se nærmere om det i investeringsredegørelsen. PRIS A: 600 m asfaltsti på eks. grusvej B: 750 m nyt slidlag på eks vej/sti TOTAL

15 RULLESTI B B A B 15

16 STIFORBINDELSER EVENTYRSTI Bækken, der løber mellem skolen og efterskolen, er svært tilgængelig pga den tætte beplantning. Der er tidligere lavet et skitseforslag til en Eventyrsti, hvor der skabes mulighed for bevægelse, leg og ophold ved bækken. Trampesti ved Horsens Som en del af områdefornyelsen kan der etableres en trampesti langs med bækken (røde prikker på kortet), og en platform i træ, som giver mulighed for at komme helt tæt på bækken og indbyder til ophold og leg. Eventyrstien ligger ved efterskolen, skolen og multihallen, og kan blive et hyggeligt udflugtsmål for både børn, unge og ældre. Der er allerede en legeplads med bl.a. bålplads ved starten på eventyrstien, og lige syd for ligger stadion. PRIS Eksisterende forhold ved bækken Trampesti langs bækken platform i træ TOTAL Eksempel på platform ved vandet Vestermølle sø, Svenstrup 16

17 EVENTYRSTI 17

18 BYPORTE OG HOVEDGADE Klynger med påskeliljer BYPORT NORD Der er en fin byport ved den sydlige indkørsel til Ranum ved kirken. Byporten sikrer lav hastighed og er med til at skabe en pæn ankomst til byen. Idéen er, at der også ved byens øvrige indkørsler skal laves byporte som både forskønner og sikrer lav hastighed. En byport på indfaldsvejen mod nord skal gøre billisterne opmærksomme på, at man er ankommet til Ranum. Byporten foreslås anlagt som et vejbump med blomsterklynger i begge sider, som gør opmærksom på den ændrede fartgrænse. For at sikre lav hastighed på hele den nordlige strækning planlægges et vejbump med en grøn helle, som f.eks. kan placeres nord for kroen. PRIS Vejbump blomsterklynger TOTAL PRIS Vejbump m, plantehelle HÆVET FLADE ELLER BUMP VEJBUMP VEJBUMP VEJBUMP HÆVET FLADE HÆVET FLADE EVT VEJBUMP EVT VEJBUMP GÅGADE MED KØRSEL VEJBUMP 18

19 BYPORT NORD - 2 VEJBUMP 1,5 6 1,5 19

20 BYPORTE OG HOVEDGADE BYPORT ØST OG VEST En byport ved den østlige indfaldsvej skal sikre lav hastighed og gode krydsningsmuligheder for fodgængere og cykelister på den vigtige strækning langs skolen, efterskolen, multihallen og rideskolen. Der planlægges tre hastighedsdæmpere på strækningen. Hvordan fartdæmpningen på Næsbyvej konkret skal ske ligger ikke fast. En mulighed er et hævet kryds ved Vesterled. En anden mulighed er at etablere tre bump fordelt på strækningen ind mod bymidten. En byport ved den vestlige indkørsel til Ranum ad Næsbyvej skal skabe en pæn indkørsel og sikre lav hastighed på en strækning, der i særdeleshed indbyder til høj fart helt ind til bymidten, da Næsbyvej er en bred og komfortabel vej for bilisterne. Eksisterende forhold ved Næsbyvej i dag HÆVET FLADE ELLER BUMP VEJBUMP VEJBUMP VEJBUMP HÆVET FLADE HÆVET FLADE EVT VEJBUMP EVT VEJBUMP GÅGADE MED KØRSEL VEJBUMP 20

21 BYPORT ØST - HÆVET FLADE BYPORT VEST - HÆVET FLADE PRIS PRIS 240 m² hævet flade vejbump (Byport) hævede flader TOTAL

22 BYPORTE OG HOVEDGADE NYT TORV I MIDTBYEN Dagli Brugsen er en af byens samlingssteder på hovedgaden EVT VEJBUMP EVT VEJBUMP HÆVET FLADE ELLER BUMP Forslaget er, at der ud over byporterne ved indkørslerne til byen anlægges et antal hastighedsdæmpere ind igennem hovedgaden, så hastigheden hele vejen igennem holdes lav i tråd med, at hovedgaden har ændret sig fra hovedsageligt at være forretningsgade til overvejende at være boliggade. Der forslås en fartdæmpning nord for kroen. Mod syd forlænges 30 km-zonen til Næsbyvej, hvor der også anlægges en fartdæmpning. Endvidere forslåes der at gøre den helt centrale del af Vestergade ud for Brugsen, Rytterbaren og Rottehullet til et indbydende sted at opholde sig. Det er her, der er mulighed for et levende miljø i bymidten. Ideen er, at udskifte den gamle belægning på den centrale strækning VEJBUMP GÅGADE MED KØRSEL VEJBUMP VEJBUMP VEJBUMP HÆVET FLADE HÆVET FLADE mellem Ryttergade og Nørregade, så der i sammenhæng med Store Torv skabes et sammenhængende område i bymidten til ophold og aktivitet. Den nye belægning tænkes anlagt med fliser i flotte farvenuancer på hele gadearealet. Der vil fortsat være en smal kørebane til biltrafik, men hastigheden skal være meget lav. Derfor foreslås det, at den korte strækning får status af Gågade med kørsel tilladt, og at der bliver forbud mod parkering på strækningen. Kørebanen markeres med to vandrender. Den langsomme trafik og de brede fortove giver mulighed for at indrette siddepladser og opholdssteder, f.eks. som vist på side 24 og 25. Store Torv er et godt og centralt beliggende torv. For at skabe mere aktivitet foreslås det, at der indrettes et legeområde, som f.eks. kan indrettes med to trampoliner og andre legeredskaber samt et madpakkeskur, som kan bruges af børnefamilier, dagplejer, børnehaver og skolebørn. Det foreslås også, at den bageste del af Lille Torv asfalteres og skiltes som parkeringsplads for at sikre, at der er tilstrækkeligt med parkeringspladser i området. 22

23 FARTDÆMPNING TORV PRIS Vejbump med træ PRIS 1050 m² ny belægning m² Legeområde Asfalt bag Lille Torv TOTAL

24 BYPORTE OG HOVEDGADE FORSKØNNELSE AF RESTEN AF HOVEDGADEN Der er omkring 20 parkeringspladser i lommer langs Vestergade. Antallet af parkeringspladser blev dimensioneret den gang, der var flere butikker i gaden. I dag er behovet mindre. Optælling i flere omgange har vist, at kun omkring halvdelen benyttes. Ideen er, at omkring halvdelen af parkeringspladserne inddrages til byforskønnelse. I den centrale del kan de ledige parkeringsarealer anvendes til bymøbler med siddemuligheder. I de ydre dele kan der plantes træer, som sammen med de eksisterende vejtræer vil skabe et grønt gaderum. Urban have designet af Vega Landskab PRIS Eksempler på elementer: - Stålrist med 2-3 træer Grøn bymøbel i træ plantekummer Morsø Pakhustorvet INDRETNING AF 10 P-PLADSER:

25 ??? 25

26 FÆLLESHUS PRIS Afklaringsproces PRIS FOR FÆLLESHUS (Ikke en del af områdefornyelsen) RENOVERING TIL FORENINGSBRUG Nedrivning af baghus Nyt tag og isolering Udvendig istandsættelse Istandsættelse & køkken I alt RENOVERING TIL CAFÈFORMÅL Nedrivning og renovering Merpris for køkken I alt Orangeri 90 m² TOTAL FORENINGSBRUG TOTAL CAFÉFORMÅL

27 FÆLLESHUS Mulighederne for at lave et mødested i bymidten er blevet undersøgt. Eksemplet, der er vist her, bygger på, at ejendommen nord for Store Torv indrettes til formålet, men der vil også være muligheder i andre bygninger. Et mødested ved siden af Store Torv kunne indrettes i stueetagen og kunne suppleres med et orangeri, hvis baghuset blev revet ned. Placeringen ved det sydvendte Store Torv giver mulighed for at tænke fælleshus og torv sammen. To muligheder er blevet undersøgt. Den ene er at indrette mødestedet med møderum og køkken til foreningsaktiviteter. Den anden er at indrette det som café med et køkken, der opfylder kravene til restaurationsformål. ORANGERI MED SIDDEPLADSER CAFE ELLER FORENING Ideen er fremme. Hvis den skal realiseres kræver det i begge modeller, at der er brugere til det og personer, der vil tage ansvaret for drift mv. 27

28 PROCESBESKRIVELSE VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Byrådet Økonomiudvalget STYREGRUPPE Projektchef - Kommunaldirektør Intern projektleder - Udviklingsafdelingen Konsulent - COWI ARBEJDSGRUPPE Intern projektleder - Udviklingsafdelingen Teamleder - Plan & byg. Teamleder - Trafik og Grønne Områder Teamleder - Havn, Natur & Byrum Vesthimmerlands Museum Byforum med repræsentanter fra foreninger, skoler og erhvervslivet i Ranum ORGANISERING Vesthimmerlands Kommune har det overordnede ansvar for områdefornyelsen. Udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet har været organiseret med en styregruppe bestående af kommunaldirektøren, en projektleder fra Udviklingsafdelingen og med COWI som konsulent. Styregruppens opgave har været at sikre fremdriften og træffe overordnede beslutninger undervejs i processen. Under styregruppen er der en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige faggrupper i kommunen. Byfornyelsesprogrammet er udviklet i tæt samarbejde med et lokalt byforum repræsentanter fra borgerforeningen, efterskolen, folkeskolen, asylcentret, multikulturcentret, lokalhistorisk arkiv og erhvervslivet (handel og industri). BORGERINDDRAGELSE I forbindelse med udarbjedelsen af programmet har der været afholdt en tre dialogmøder med byforum og to offentlige borgermøder. Formålet med borgerinddragelsen har været at sikre, at områdefornyelsen afspejler borgernes ønsker og proiriteringer, at der er lokalt ejerskab til insatserne i områdefornyelsen, og at områdefornyelsen er koordineret med andre planer og investeringer. FORVALTNINGSWORKSHOP Programfasen blev indledt med en besigtigelse i Ranum med deltagelse af Vesthimmerlands Kommune, Vesthimmerlands Museum og COWI. Besigtigelsen blev samme dag efterfulgt af en intern workshop i Vesthimmerlands Kommune med deltagelse af nøglepersoner fra relevante forvaltninger og fagområder - herunder lokale repræsentanter fra skolen og plejecenteret samt Vesthimmerlands Museum. Formålet med workshoppen var at samle den viden, der er i administrationen og byens institutioner mv., omkring forudsætninger, aktuelle projekter, planforslag, ideer m.v., samt at afdække relevante fokusområder i programarbejdet. På workshoppen kom der en bred vifte af udfordringer og muligheder frem, som kunne blive en del af områdefornyelsen. OFFENTLIGT IDEMØDE Processen med borgerne startede med en offentlig ideworkshop på Ranum Kro. Mødet blev et tilløbsstykke med mere end 100 deltagere. Efter en velkomst og indledning kunne borgerne komme med ideer og forslag i 8 grupper. Der blev skiftet grupper tre gange undervejs, så deltagerne kunne nå at bidrage til forskellige emner. Efter gruppearbejdet blev ideer og forslag præsenteret i plenum af gruppelederne og der blev afleveret plancher og kort, som forslag og ideer var samlet op på undervejs. 28

29 MØDER I BYFORUM Ideworkshoppen blev brugt til at lave et første udkast til områdefornyelsesprojekter, som blev præsenteret og diskutteret i byforum. Der var to møder. Oplægget til projekter blev bearbejdet mellem møderne. Der var fra starten prisoverslag på projekterne, så byforum også havde mulighed for at overveje prioritering inden for den samlede ramme. OFFENTLIGT INFORMATIONS- OG DEBATMØDE Der blev afholdt et afsluttende borgermøde på Ranum Kro. Oplægget til byfornyelsesprogram blev præsenteret. De enkelte forslag blev diskuteret undervejs. Der var omkring 50 deltagere til mødet. I de store linjer var der opbakning til det foreslåede indhold. Der var ideer til yderligere projekter, at gå videre med i en efterfølgende fase, og bl.a. ønsker om at opprioritere trafiksikkerhedsprojekerne. Ideen om et fælleshus blev også præsenteret med forklaringen om, hvorfor oplægget var at trække projektet ud af områdefornyelsesprogrammet og lægge det ind i investeringsredegørelsen. Ideen blev diskuteret, og afslutningsvis blev der opfordret til, at alle med interesse for fælleshuset, skulle samles umiddelbart efter mødet. Syv personer viste interesse, og er blev udvekslet ideer og synpunkter og besluttet at fortsætte arbejdet og danne en arbejdsgruppe nov 27. jan 6. april 3. maj 18. maj Forudgående proces og ansøgning om reservation Opstartsmøde i arbejdsgruppe 18. feb Offentlig idéworkshop på Ranum Kro februar Besigtigelse og forvaltningsworkshop med deltagelse af kommunale embedsmænd med tilknytning til Ranum og Vesthimmerlands Museum Interviews med medlemmere af byforum i Ranum 18. marts Besigtelse af hovedgaden med bevarings- og tilstandsvurdering af bygninger Møde i byforum Offentligt informations- og debatmøde på Ranum kro Politisk behandling af program Realisering af projekt 29

30 HANDLINGS- OG TIDSPLAN BYPORTE OG FARTDÆMPNING Planen er, at sti-, skilte- og synliggørelsesprojekerne følges hurtigt op med byporte- og hastighedsdæmpningsprojekterne. De to indsatser hænger sammen. Lav kørehastighed er en del af at flere løbere, rullere og cyklister kan være aktive på stierne, da der indgår strækninger mellem stierne på offentlig vej. Dæmpning af bilernes kørehastigheder er desuden en god forudsætning for at gå videre med byforskønnelsesprojekerne, der skaber nye muligheder for at opholde sig i bymiljøet. TIDSPLAN Områdefornyelsens insatser skal efter loven ske indenfor 5 år. Alle insatser forventes udført seneste STIFORBINDELSER Planen er at starte med stier, skiltning og synliggørelse, da det er forholdsvis overskuelige projekter, som sammenlignet med de øvrige projekter kræver begrænset inddragelse af grundejere og naboer om detailprojekterne. Projekterne planlægges gennemført på samme tid, så det hele kan indvies på én gang med maksimal synlig effekt, og at opgaven kan gennemføres rationelt og eventuelt som et samlet udbud. Der sigtes mod, at stier, skiltning og synliggørelse skal være klar til indvielse i september 2017, sådan at det kan afholdes som en stor event, der er koordineret med arrangementer på efterskolen. Planen er, at gennemføre projekerne på samme tid, så der kan gennemføres en samlet dialog med naboer og andre interesserede om detailprojekerne, og så opgaven kan gennemføres rationelt og evt. som et samlet udbud. Der sigtes mod, at byporte og fartdæmpning gennemføres i foråret FORSKØNNELSE AF MIDTBYEN Gågade i Vestergade, legeplads på Store Torv, byforskønnelse på ledigt parkeringsareal i Vestergade og p-plads bag Lille Torv er et mere komplekst projekt med mange interesser og sammenhæng til fælleshusprojektet. Projeket er derfor placeret sidst og planlægges indviet i efteråret FÆLLESHUS Der er aftalt et forløb med en gruppe personer i Ranum om at fortsætte arbejdet med ideen om et fælleshus i Ranum. Arbejdet vil være lokalt styret og med opbakning fra Vesthimmerlands Kommune plus et mindre beløb til at købe nødvendig assistance ind. 30

31 2016 Efterår Vinter Politisk behandling af områdefornyelsesprogrammet Godkendelse af program STIFORBINDELSER Udarbejde detaljeret projekt 2017 Efterår September Vinter STIFORBINDELSER Udførelse Event/Løb - Indvielse af rullesti BYPORTE OG FARTDÆMPNING Udarbejde detaljeret projekt FORSKØNNELSE AF MIDTBYEN Udarbejde detaljeret projekt 2018 Forår Efterår BYPORTE OG FARTDÆMPNING Udførelse FORSKØNNELSE AF MIDTBYEN Udførelse 2021 Alle projekter skal være afsluttet 31

32 MÅLSÆTNINGER OG SUCCESKRITERIER MÅLSÆTNINGER Formålet med områdefornyelsen er at styrke Ranum som bosætningsby for både byens borgere, fremtidige tilflyttere, og for de mange der er midlertidigt i Ranum som efterskoleelev eller asylansøger. Det helt overordnede mål er, at understøtte en positiv udvikling i Ranum og skabe en vedvarende vending i befolkningsudviklingen. Succekriteriet er, at indbyggertallet stabiliseres, at mængden af tomme bygninger vil falde, og at der på sigt vil blive et marked for at bygge på de tomme grunde, hvor der er revet bygninger ned. STIFORBINDELSER Målet med stierne er at fremme det aktive Ranum, at skabe noget, som vil give Ranum sin egen profil som Danmarks rulleby, og generelt at lette adgangen til Vilsted Sø og skabe attraktive ture rundt i byen. Satsningen på stier handler om at gøre det mere attraktivt at bo i Ranum, at være efterskoleelev i Ranum, at være asylansøger i Ranum eller at være på besøg i byen. Stierne skal specielt ses som en ny mulighed for de unge, hvad enten de er skoleelever, efterskoleelever eller unge og aktive borgere i byen. Satsningen handler derfor også om at appellere til børnefamilier og unge og bidrage til at det bliver attrativt at bosætte sig i Ranum. Succeskriterierne vil være, at efterskolen og skolen er faste brugere af rullestierne, at der generelt er flere, der bruger byens stier, og at Ranum skaber sig et brand som Danmarks Rulleby, og dermed skabe et nyt og positivt brand for byen. BYPORTE OG HOVEDGADEN Målene med indsatsen med byporte, hastighedsdæmpende foranstaltninger og forskønnelse er, at vende den negative udvikling i bymidten. Ranums hovedgade, Vestergade, har ændret sig fra at være en livlig forretningsgade til i overvejende grad at være en boliggade iblandet enkelte butikker, barer, kro og enkelte andre byerhverv. Det er målet, at indsatserne skal skabe et mere atraktivt miljø omkring boligerne samtidig med, at de tilbageværende butikker, barer, kro mv. får gode muligheder, og at der bliver mere liv på det helt centrale område ved Storetorv og den planlagte gågadestrækning. Succeskriterierne er, at få kørehastigheden ned på et niveau, der passer med hovedgadens karakter af boliggade (maksimalt 50 km/t i enderne, 30 km/t i stillegadezonen og 15 km/t på den helt centrale strækning), at undgå ulykker, at antallet af tomme bygninger bringes ned på et normalt niveau for tomgang, at der på sigt sker et løft i investeringer i ejendomme langs hovedgaden, og at der skabes mere liv på Storetorv og på gågadedelen af Vestergade. FÆLLESHUS Processen med byfornyelsesprogrammet har vist, at der er et stort ønske om at få et fælleshus i Ranum, og at en gruppe af aktive Ranum-borgere er villige til at lægge energi i at gøre ideen til virkelighed. Målet med fælleshuset er inden for rammerne af byfornyelsesprogrammet at støtte en gruppe aktive borgere i deres videre arbejde med at bearbjede ideen og på den måde være med til at skubbe projektet om et fælleshus igang. Succeskriteriet er, at det lykkes gruppen at få udarbejdet et projekt, som kan ligge til grund for realisering. I forlængelse af byfornyelsesprogrammet er det målet at det også lykkes at realisere et fælleshus. 32

33 BUDGET Budgettet for områdefornyelsen fremgår af skemaet og svarer samlet til de 3 mio. kr., der er afsat som ramme for områdefornyelsen i Ranum. Områdefornyelsen finansieres af de reserverede midler på 1 mio. kr. fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt kr. fra Vesthimmerlands Kommune. Kommunal finansiering Ministeriets finansiering UDARBEJDELSE AF PROGRAM kr kr kr. STIFORBINDELSER kr kr kr. BYPORTE & HOVEDGADE - FARTDÆMPNINGER kr kr kr. BYPORTE & HOVEDGADE - FORSKØNNELSE kr kr kr. FÆLLESHUS kr kr kr. I ALT kr kr kr. 33

34 INVESTERINGSREDEGØRELSE Investeringsredegørelsen er en invitation til samarbejde omkring områdefornyelse i Ranum. Redegørelsen indeholder en oversigt over de udviklingsplaner og -potentialer, der er i Ranum. Formålet med investeringsredegørelsen er at samle op på de muligheder for yderligere investeringer, der er kommet frem i forbindelse med byfornyelsesprogrammet, at styrke alle former for investeringslyst hos interessenter i området, og at fremme områdefornyelsesprojektets effekt på udviklingen i lokalområdet. FÆLLESHUS Som nævnt tidligere kom der under arbejdet med byfornyelsesprogrammet en ide frem om et fælleshus, der skal ligge centralt i bymidten og udnytte et af byens tomme butikslokaler. Det er besluttet, at trække fælleshuset ud af byfornyelsesprogrammet. Ikke fordi, der ikke er interesse for det. Tværtimod er der stor opbakning til ideen, men for det første vil der være tale om en større investering, som vil lægge beslag på omkring halvdelen af det samlede beløb. For det andet er det usikkert om et så kompliceret projekt som et nyt fælleshus vil kunne realiseres. Mange spørgsmål skal afklares som f.eks. hvem skal drive fælleshuset, hvem skal bruge det, hvilken ejendom vil være bedst egnet, hvad siger ejeren, er der mulighed for at overtage bygningen på rimelige vilkår, hvem vil købe, skal fælleshuset køre på foreningsbasis eller skal det helt eller delvist være eksempelvis en restaurant eller en café. Hvorvidt ideen om et fælleshus kan blive til virkelighed kan ikke afklares inden for de tidsmæssige rammer som udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet giver mulighed for. På det afsluttende borgermøde blev borgere, som har lyst til at udvikle ideen, opfordret til at blive til et ekstra møde om fælleshuset. Syv borgere valgte at blive og besluttede at fortsætte processen med at udvikle ideen og arbejde frem mod en realisering. Vesthimmerlands Kommune deltog også og tilbød at være behjælpelig med forskelligt praktisk arbejde, herunder eksempelvis hjælp til ansøgning af puljer og fonde. Der er allerede peget på en række private og offentlige fonde og puljer som kunne bidrage til at realisere ideen. På den baggrund blev det besluttet at afsætte kr. i byfornyelsesprogrammet som støtte til at gå videre med at udvikle ideen. EFTERSKOLE Ranum Efterskole College har indgået i Ranum byforum, der blev nedsat som lokal arbejdsgruppe, under udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Efterskolen har tilkendegivet at ville bidrage med følgende initiativer og investeringer som supplement til områdefornyelsen. Flagallé, hvor flagene kan hægtes på skiltene, der viser vej på stierne. Der anslås at være behov for ca. 70 flag-skilte med en anslået værdi af ca kr. Asfaltering og omlægning af den gamle skolesti (ca. 150 meter) langs med boldbanen. Stien skaber forbindelse mellem rullestien fra Storetorv til Vilsted Sø og Multikulturhuset og folkeskolen. Anslået værdi på ca kr. Åbning af allé fra Seminarievej til Multikulturhus, hvor der skal fældes træer og ryddes krat og fyldes op til indkørselsniveau. Anslået værdi på ca kr. Tids- og varslingssystem med trafik-signalering, hvor efterskolen vil initiere og være projektholder på et varslingssystem til rullestisystemet. Systemet skal dels gøre det muligt at registrere sin rulle- eller løbetid på 1-3 ruter af stisystemet, og dels gøre det muligt at lave et varslingssystem over for bilisterne med et lyssignal, når der er rullere på stierne. Anslået værdi på kr. Info-tavle på stisystemet omkring Ranum Statsseminarium og efterfølgende Ranum Efterskole College om den historiske udvikling og særlige begivenheder. Anslået værdi af ca kr. Samlet forventes det, at efterskolen vil supplere investeringerne fra områdefornyelsen med i størrelsesordenen kr. Efterskolen vil også gerne stå for en event ved indvielse af det nye stisystem. Indvielsen planlægges så det kan ske i forbindelse med enten Vilsted Søløb og Venneweekend, der finder sted i september. Begge dage er der rigtigt mange besøgende - i størrelsesordenen gæster pr. gang. plus skoles egne 400 elever og ansatte. En anden mulighed er maj måned, hvor indvielse af stien kan kombineres med en søndag, hvor der generelt er rigtig mange besøgende forældre. Indvielseløbet kunne tænkes i 2-3 kategorier, hvor efterskolen kan stå for ungdomsdelen og IK Vest kunne stå for familie- og voksendelen. 34

35 ASYLCENTRET I Asylcentret i Ranum har også været aktiv under processen og indgået i byforum. Asylcentret kan supplere investeringerne fra områdefornyelsesprogrammet med frivillig arbejdskraft. Asylansøgerne vil gerne engageres og har f.eks. tidligere haft succes med at lave mad til byfest og kan indgå som praktisk hjælp i de forskellige projekter, hvor der er opgaver, som egner sig til det. BRUGSEN I Brugsen i Ranum har også været aktiv under processen og indgået i byforum. Brugsen ligger centralt i byen og spiller en vigtig rolle som samlingspunkt og mødested. Brugsens forplads er det centrale punkt i byen og stien mod Vilsted Sø mv. starter med et forløb hen over brugsens parkeringsplads. Brugen overvejer at supplere områdefornyelsen med opstribning af parkeringspladsen, så parkering og stiforløb markeres tydeligt. Den anslåede værdi er på i størrelsesordenen kr. TOMME GRUNDE Der er på nuværende tidspunkt en enkelt tom grund langs hovedgaden i Ranum (Vestergade 20). Der har været kontakt til ejeren under udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet. Ejeren har tilkendegivet, at der arbejdes på, at renovere nabobygningen (Vestergade 18), som har samme ejer, til boliger og indrette Vestergade 20 til parkering for boligerne, og i den forbindelse lave en pæn afslutning ud mod hovedgaden. Flere bygninger i hovedgaden, hovedsageligt tidligere forretningsejendomme, vil som nævnt tidligere være vanskelige at renovere og forventes nedrevet på kortere eller længere sigt. Vesthimmerlands Kommune er indstillet på, at der fortsat skal anvendes midler fra nedrivningspuljen til nedrivning af dårlige bygninger. Strategien vil være, at forfaldne bygninger, der ikke kan reddes og trækker omgivelserne ned, skal rives ned. Der er som beskrevet tidligere i programmet et større behov, som det er vigtigt at komme til bunds i. To steder i byen er der anlagt torve, hvor der har været nedrivninger. Der er ikke behov for flere torve. Centralt i byen kunne der være behov for en parkeringsplads men generelt vil der være behov for enkle tiltag for at de tilbageblevne grunde ikke skæmmer i bybilledet. En mulighed, der kan undersøges først, er, at der måske kunne tænkes en mulighed for nybyggeri på arealet. Hvis fremgangs-tendenserne i Ranum fortsætter, så kunne markedet for nybyggeri komme op igen og der kunne måske være grundlag for at bygge ældreboliger på en velbeliggende grund i byen. Som næste mulighed kunne det undersøges om naboerne kunne tænke sig at overtage arealet til have eller som tilbygningsmulighed. Som tredje mulighed kan arealet plantes til med en tæt beplantning ud mod gaden, som skærmer arealet af og opretholder gaderummet, og som samtidig er en økonomisk fordelagtig løsning. Beplantning af tomme grunde kunne søges kombineret med udnyttelse til nyttehaver for asylansøgere. Eksempel på beplantning af en tom grund i en bygade. 35

36 ADRESSE Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars TELEFON FAX MAIL WWW vesthimmerland.dk ADRESSE COWI A/SAarhus Jens Visionsvej Chr. Skous 53 Vej Aarhus Aalborg TELEFON FAX MAIL cowi@cowi.dk WWWcowi.dk cowi.com