S e k r e t a r i a t e t

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S e k r e t a r i a t e t"

Transkript

1 Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE KØBENHAVN K TLF FAX Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen dør. Formålet med denne vejledning er at give en almindelig orientering om de juridiske spørgsmål, der trænger sig på i forbindelse med et dødsfald. En vejledning af denne størrelse kan umuligt belyse alle sider af de spørgsmål, den nævner. Men den kan give et overblik over områder, hvor det er nødvendigt at tage stilling. Professionel hjælp fra en advokat er i de fleste tilfælde hensigtsmæssig og oftest også sikrest og billigst. Vejledningen vil aldrig kunne erstatte en advokats professionelle viden og bistand i forbindelse med skifte af dødsboer. Ifølge lovbekendtgørelse nr. 938 af den 10. oktober 2005 om registreret partnerskab gælder de nedennævnte regler om ægtefæller* også for registrerede partnere*. Vejledningen er bagest forsynet med en ordliste, som det er en god ide at gennemlæse først. Ordene er i teksten markeret med *. DEN FØRSTE TID EFTER DØDSFALDET Anmeldelse Alle dødsfald skal anmeldes til sognepræsten på afdødes bopælssted (i Sønderjylland til personregisterføreren), og ingen begravelse kan finde sted, før anmeldelse er sket. Anmeldelse af dødsfald påhviler de nærmeste pårørende, det vil som oftest sige ægtefælle* eller børn. I praksis foretages anmeldelsen næsten altid af den bedemand, som afdødes pårørende har henvendt sig til. Indkaldelse til skifteretten* Skifteretten indkalder snarest muligt de pårørende til et møde, hvor der bliver taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Som regel finder mødet sted tre fire uger efter dødsfaldet. Hvem bestemmer? Indtil der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, er det skifteretten, som bestemmer over boets værdier. Arvingerne må derfor ikke disponere over f.eks. afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankkonti. Hvis der skal træffes beslutninger, som ikke tåler udsættelse, kan arvingerne anmode skifteretten om at udpege en midlertidig bobestyrer* til at varetage boets anliggender eller udføre bestemte opgaver, indtil det er besluttet, hvordan boet skal behandles. Første møde Til første møde i skifteretten indkaldes normalt kun den eller de personer, som er oplyst som nærmeste pårørende i anmeldelsen af dødsfaldet. På mødet i skifteretten skal det blandt andet afklares, hvem der er arvinger, og hvordan afdødes økonomiske situation ser ud. 1

2 Skifteretten indhenter de fornødne oplysninger om arvinger fra Det centrale Personregister og om afdødes eventuelle notartestamenter* fra Centralregisteret for Testamenter. Hvis arvingerne straks efter dødsfaldet har rettet henvendelse til en advokat, kan skifteretten aflyse mødet, og skifteretten tager så stilling til boets behandlingsmåde på skriftligt grundlag. BOETS AFSLUTNING UDEN SKIFTE Godt halvdelen af alle dødsfald medfører ikke noget egentligt skifte. Boet bliver enten udlagt som boudlæg* eller som ægtefælleudlæg*, eller også bliver boet udleveret til den længstlevende ægtefælle, som kan blive siddende i uskiftet bo. Boudlæg Boudlæg bliver anvendt, hvis værdien af boets aktiver ikke overstiger kr. i Ved beregningen af værdien af boets aktiver bliver rimelige udgifter til begravelsen fradraget, boets behandling og gæld, der er sikret ved pant eller lign. Beløbet pristalsreguleres hvert år. Boudlæg kan ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er afdødes nærmeste efterladte. Boet kan også udlægges til en institution, som afdøde havde tilknytning til. Endelig kan boet udlægges til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen. Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver kun forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Skifteretten kan dog betinge et boudlæg af, at udlægsmodtageren rydder afdødes bolig. Afdødes kreditorer og arvinger får ingenting. Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Der skal dog ikke betales retsafgift, hvis afdøde var under 18 år, hvis aktiverne ikke overstiger kr., eller hvis begravelsesudgifterne tømmer boet. Der skal ikke betales boafgift*. Der skal dog i nogle tilfælde betales boafgift af forsikringssummer og pensionskonti, som udbetales uden om boet, se afsnittet om Forsikringer og pensionskonti Den længstlevende ægtefælle kan kræve afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Det skal ske senest seks måneder efter dødsfaldet eller senest to måneder efter boudlægget, hvis dette er sket senere end fire måneder efter dødsfaldet. Ægtefælleudlæg* Afdødes ægtefælle har særlige rettigheder. Er afdødes og længstlevende ægtefælles samlede formue under kr. (2009), har ægtefællen ret til at overtage det hele. Beløb, som tilfalder den længstlevende ægtefælle som forsørgertabserstatning, som begunstiget i afdødes livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser medregnes ved opgørelsen af beløbet på kr. 2

3 Ægtefællen skal påtage sig ansvaret for afdødes gæld. Der skal altid udstedes proklama*, før boet udlægges, således at ægtefællen kan få overblik over den afdødes forpligtelser, inden der sker ægtefælleudlæg. Hvis det senere viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet* ved bobestyrer og blive frigjort for sin hæftelse ved at levere det, der er modtaget, tilbage. Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Ægtefællen skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionskonti. Uskiftet bo Den efterlevende ægtefælle har normalt ret til at overtage fællesboet samt afdøde og den efterlevende ægtefælles eventuelle skilsmissesæreje* til at blive siddende i uskiftet bo med fællesbørn. Der skal så ikke skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og ægtefællen fortsætter sin tilværelse juridisk og økonomisk som hidtil. Har afdøde særlivsarvinger, for eksempel børn fra tidligere ægteskab, kan ægtefællen også sidde i uskiftet bo med disse, hvis de tillader det. Der er ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis hele afdødes formue var fuldstændigt særeje*. Ægtefællen skal påtage sig ansvaret for afdødes gæld. Der skal altid udstedes proklama, før boet udleveres til uskiftet bo, så ægtefællen kan få overblik over den afdødes forpligtelser, inden boet udleveres. Hvis det senere viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for sin hæftelse ved at tilbagelevere det modtagne. Ægtefællen skal inden seks måneder efter dødsfaldet indgive en opgørelse til skifteretten over begge ægtefællers værdier og gæld pr. dødsdagen. Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Ægtefællen skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionskonti. Den efterlevende ægtefælle beskattes i dødsåret af ægtefællernes samlede indkomst. Advokatbistand Selv om boet i de ovennævnte tre situationer kan afsluttes uden et egentligt skifte, er det meget ofte en god idé at drøfte valget af skifteform med en advokat, før beslutningen bliver taget. Valget får nemlig betydning på en række områder, som kan være vanskelige at overskue, herunder skatten, gældshæftelsen og den senere deling ved den længstlevende ægtefælles død. BOETS AFSLUTNING MED SKIFTE 3

4 Hvis boet ikke bliver sluttet på én af de måder, som er nævnt ovenfor i afsnittet om boets afslutning uden skifte, skal boet skiftes. Der kan enten være tale om privat skifte eller skifte ved bobestyrer. Privat skifte Ved privat skifte disponerer arvingerne i forening over boets værdier. Det er skifteretten, som giver tilladelse til, at der skiftes privat, hvis en række betingelser er opfyldt. Privat skifte forudsætter blandt andet, at alle arvinger er enige, og at boets værdier må antages at kunne dække boets gæld. Det kræves ikke, at arvingerne påtager sig den gæld, som afdøde har efterladt sig. Men arvingerne kommer som regel til at hæfte i fællesskab for gælden, hvis de deler nogle af boets aktiver bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter uden at sørge for gældens betaling. Hvis boet senere viser sig at være insolvent, kan arvingerne begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for hæftelsen ved, at alle tilbageleverer den modtagne arv. Det kræves ikke, at alle arvinger er myndige. Det er nok, at mindst én af arvingerne kan handle uden værge* eller skifteværge* og er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Der kan eventuelt med skifterettens tilladelse udstedes proklama, før boet bliver overtaget til privat skifte, så arvingerne kan få overblik over afdødes forpligtelser. Proklama skal under alle omstændigheder indrykkes senest i forbindelse med boets udlevering. Der er i visse tilfælde mulighed for at få boet udleveret til et såkaldt forenklet privat skifte. Dette indebærer, at der alene skal indleveres en åbningsstatus* til skifteretten med angivelse af boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, men ikke nogen egentlig boopgørelse*. Da skæringsdagen* ved forenklet privat skifte altid er dødsdagen, mister arvingerne den fordel, som ligger i, at boets indtægter i boperioden* ikke beskattes i skattefrie boer. Se herom nedenfor i afsnittet om Hvad med skatten? Arvingerne antager oftest en advokat til på samtlige arvingers vegne at behandle boet. Arvingerne kan give fuldmagt til advokaten, så advokaten på arvingernes vegne kan foretage det nødvendige. Skifte* ved bobestyrer* Hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt, bliver boet skiftet ved bobestyrer. Dette kan f.eks. være, fordi arvingerne er uenige, boet er insolvent, eller fordi afdøde i sit testamente har bestemt, at boet skal behandles ved eksekutor eller bobestyrer. Bobestyreren er enten en advokat, som er autoriseret som bobestyrer, eller en person meget ofte en advokat som afdøde har udpeget som bobestyrer i sit testamente. Der skal altid indrykkes proklama i Statstidende. Anmelder kreditorerne ikke deres 4

5 krav inden otte uger, er deres krav normalt bortfaldet. Dette gælder dog ikke for skattekrav, som ikke er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse. Proklamareglerne er de samme ved bobestyrerboer og privat skifte. Retsafgift Uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer, skal der normalt betales en retsafgift på kr. Hvis nettoformuen overstiger en mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på kr. Hvis boet udleveres til forenklet privat skifte, udgør retsafgiften dog kun kr. Boafgift* Uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer, skal der betales en boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Boafgiften udgør 15 procent af den del af boet, der overstiger et bundfradrag på kr. i Bundfradraget pristalsreguleres hvert år. Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er der to bundfradrag, før boafgiften skal beregnes. Der skal ikke betales afgift af arv, som tilfalder afdødes ægtefælle, medmindre parterne var separerede på dødstidspunktet. Der er også afgiftsfritagelse for arv og legater til en række almenvelgørende eller almennyttige organisationer. Følgende personer betaler boafgift med 15 procent: Børn og børnebørn mv., stedbørn, forældre, samboende (der har boet sammen i de sidste to år og er arvinger ifølge testamente) samt enkelte andre, der direkte er anført i loven. Alle andre end de nævnte betaler udover boafgiften en tillægsboafgift på 25 procent. Der gælder særlige regler om boafgift af forsikringssummer og pensionskonti. Se nedenfor under afsnittet Forsikringer og pensionskonti. FORSIKRINGER OG PENSIONSKONTI I mange tilfælde har afdøde tegnet en livs- eller ulykkesforsikring. De personer, som er begunstigede på denne forsikring, kan få forsikringssummen udbetalt ved henvendelse til forsikringsselskabet. Forsikringssummen går som regel direkte til de begunstigede (typisk ægtefælle eller børn) uden om boet. Ovenstående gælder også for kapital- og ratepensionskonti i pengeinstitutter, hvis afdøde har indsat begunstigede på kontoen. Dette er næsten altid tilfældet. Selv om forsikringssummer mv. går uden om boet, skal der normalt betales bo- eller tillægsboafgift af beløbet uden bundfradrag. I visse tilfælde skal der ved dødsfaldet betales en afgift på 40 procent ifølge pensionsbeskatningsloven. Boafgiften skal i så fald beregnes af nettobeløbet efter fradrag af denne afgift. Der skal ikke betales boafgift af følgende: 5

6 Forsikringssummer mv., som tilfalder afdødes ægtefælle, medmindre parterne var separerede. Udbetalinger er helt eller delvist indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven, medmindre de hidrører fra en ordning svarende til en dansk kapitalpensionsordning. Forsikringer mv., der udbetales fra ATP, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer, hvis der er tale om en arbejdsulykke. Forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmie for. Denne regel medfører, at der ikke skal betales boafgift af forsikringssummer, som udbetales på såkaldt krydsende livsforsikringer mellem ugifte samlevende. Enkepensionsloven gælder ikke for registrerede partnere. HVOR LANG TID TAGER ET SKIFTE? Bobehandlingens varighed afhænger af mange forhold, og det er derfor vanskeligt på forhånd at svare på, hvor hurtigt boet kan afsluttes. Der kan være aktiver, der er vanskelige at sælge, og der kan være konflikter mellem arvingerne, som medfører, at boets afslutning må afvente udfaldet af en retssag. Privat skifte I et almindeligt privat skiftet bo må skæringsdagen senest sættes til etårsdagen for dødsfaldet. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten og skattevæsenet inden tre måneder efter den valgte skæringsdag. Uanset valget af skæringsdag har arvingerne dog altid en frist på ni måneder fra dødsdagen til indsendelse af boopgørelsen. Hvis fristen for indlevering af boopgørelsen ikke bliver overholdt, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal behandles ved bobestyrer. Ved et forenklet privat skifte er dødsdagen altid skæringsdag, og der skal i disse boer alene indleveres en åbningsstatus til skifteretten i forbindelse med boets udlevering. Er der tale om et forenklet privat skifte, hvor den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving, skal åbningsstatus dog først indleveres senest seks måneder efter boets udlevering. Skifte* ved bobestyrer* I boer, som skiftes ved bobestyrer, kan skæringsdagen normalt senest være toårsdagen for dødsfaldet, og boopgørelsen skal senest to måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Uanset valget af skæringsdag har bobestyreren dog altid en frist på ni måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Den endelige boopgørelse skal indsendes til skifteretten og skattevæsenet inden to uger efter, at boopgørelsen er endelig. HVAD MED SKATTEN? Der skal altid udarbejdes selvangivelse og årsopgørelse for afdøde for året forud for dødsåret, således at eventuel overskydende skat eller restskat kan indgå i det endelige boregnskab. 6

7 En person er skattepligtig til sin dødsdag. Der kan derfor være et uafklaret mellemværende med skattevæsenet for perioden fra 1. januar indtil dødsdagen (mellemperioden*). Både skattevæsenet og boet kan inden for visse frister kræve, at der bliver foretaget skatteberegning for mellemperioden. Afdødes skat i mellemperioden udgør 50 procent af den skattepligtige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag. I den beregnede skat bliver der i 2008 fradraget kr. pr. påbegyndt måned, hvis dødsfaldet har fundet sted i år Fradraget pristalsreguleres hvert år. Hvis boet er skattepligtigt (se nedenfor), skal afdødes indkomst fra den 1. januar i dødsåret dog beskattes sammen med boets indkomst i boperioden. Åbningsstatus* I alle skiftede boer skal der til skifteretten indsendes en åbningsstatus med oplysninger om afdødes samlede værdier og gæld ved dødsfaldet. I privatskiftede boer skal opgørelsen indsendes senest seks måneder efter boets udlevering og i bobestyrerboer snarest efter proklamafristens udløb. Skifteretten videresender opgørelsen til skattevæsenet. Skattevæsenet bruger opgørelsen til at afgøre, om skattevæsenet skal bede om selvangivelse for perioden fra 1. januar indtil dødsfaldet. Desuden kontrollerer skattevæsenet, om der findes værdier eller gæld, som afdøde ikke tidligere har opgivet, og som derfor kan give anledning til efterbetaling af skat for tidligere år. Boets skatteforhold Et dødsbo er skattefrit, hvis værdien af boet ikke overstiger kr. Beløbsgrænserne bliver pristalsreguleret hvert år, og skæringsdagen er afgørende for, hvilken beløbsgrænse der anvendes. Hvis boet er skattefrit, er samtlige boets indtægter i boperioden skattefri. Dette gælder også eventuelle genvundne afskrivninger eller fortjeneste på skatterelevante aktiver, herunder aktier. Indeholdt udbytteskat på aktier tilbagebetales dog ikke. Hvis boet er skattepligtigt, skal boets indkomst i boperioden og afdødes indkomst i mellemperioden beskattes med 50 procent. I den beregnede skat fradrages i 2008: kr. pr. påbegyndt måned efter dødsfaldet, dog højst i 12 måneder kr. pr. påbegyndt måned i dødsåret frem til og med dødsmåneden. Allerede betalte skatter for dødsåret. Fradragene pristalsreguleres hvert år. Det er fradraget for dødsåret, der skal anvendes i boet. På grund af disse særlige fradrag skal mange skattepligtige boer ikke betale skat, og boet kan da eventuelt få udbetalt overskydende skat for mellemperioden. Rådgivning og vejledning 7

8 Netop fordi der er mange komplicerede regler i forbindelse med såvel afdødes som boets skatteforhold, er det en god idé at søge professionel bistand hos en advokat. BOETS AFSLUTNING Boopgørelse* Alle boer afsluttes med, at der bliver indsendt en boopgørelse til skifteretten. Både af hensyn til skatteforvaltningen og af hensyn til rets- og boafgifterne skal alle værdier og alle gældsposter medtages i boopgørelsen til den værdi, de har i handel og vandel. Er der tvivl om værdiansættelsen, for eksempel af fast ejendom, kan denne værdi fastsættes efter en sagkyndig vurdering. I boopgørelsen bliver desuden boets indtægter og udgifter fra dødsdagen og frem til skæringsdagen medtaget. Endelig skal det af boopgørelsen fremgå, hvordan arven er blevet fordelt mellem arvingerne og eventuelle legatarer*. Boopgørelsen skal sendes til skifteretten og til skatteforvaltningen. ADVOKATBISTAND Advokatens bistand omfatter andet og mere end gennemførelsen af den praktiske afvikling af boet samt udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og eventuel selvangivelse for dødsboet. Advokaten rådgiver desuden om valget af den bedste skifteform i det konkrete tilfælde, om de skatte- og afgiftsretlige spørgsmål, som opstår i forbindelse med boets behandling og om de arveretlige forhold. Desuden kan advokaten give råd om fortolkning af eventuelle testamenter, om eventuelle arveafkald, om værdiansættelsen af de enkelte aktiver og en lang række andre spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med boets behandling. Der gælder ikke længere bestemte salærtakster for advokatbistand i forbindelse med skifte af dødsboer. Salæret bliver afpasset efter arbejdets omfang og de involverede værdier. Udgifterne til advokatbistand kan trækkes fra som en udgift i boopgørelsen ved beregningen af bo- og tillægsboafgift. Ved boets begyndelse vil advokaten normalt kunne anslå, hvad bobehandlingen vil koste. Advokatvagt I de fleste byer findes der en såkaldt advokatvagt. Man behøver ikke at opgive sit navn i advokatvagten, og rådgivningen er gratis. På Advokatsamfundets hjemmeside,, er der er oversigt over advokatvagterne, hvor de er, og hvornår de er åbne. I advokatvagten kan man få mundtlig rådgivning, men ikke egentlig sagsbehandling. 8

9 Retshjælp Mange advokater yder offentlig retshjælp. Det betyder, at man selv skal betale en mindre del af advokatens salær, mens det offentlige betaler resten. Den offentlige retshjælp omfatter kun enkle problemer. Advokaten kan fortælle nærmere om ordningen. Den retshjælpsforsikring, som de fleste mennesker har, dækker ikke rådgivning og retssager om dødsboskifte og arveforhold. ORDLISTE Boafgift: En afgift på dødsboets nettobeholdning, som har afløst den tidligere arveafgift. Se afsnittet om Boets afslutning uden skifte. Bobestyrer: En advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle boet, eller en person, som afdøde i sit testamente har udpeget til at behandle boet. Boopgørelse: Opgørelse over boets aktiver og passiver, herunder boets indtægter og udgifter i boperioden. Boperioden: Perioden fra dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen. Boudlæg: En særlig skifteform, hvor afdødes ejendele bliver overtaget af afdødes nærmeste efterladte mod, at de afholder udgifterne til afdødes begravelse. Se nærmere ovenfor under pkt. 2. Fuldstændigt særeje: En særejetype som bl.a. indebærer, at den efterlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo. Legatar: En person, der skal arve en bestemt angiven pengesum eller bestemte ejendele. Mellemperioden: Perioden fra 1. januar i dødsåret til dødsdagen. Nettoformue: Aktiver fratrukket passiver. Notartestamente: Et testamente, der er oprettet for en notar, dvs. en medarbejder ved byretten. Proklama: En bekendtgørelse i Statstidende eller i lokale blade, hvori afdødes kreditorer bliver opfordret til at anmelde deres krav inden 8 uger. Registreret partner: Se forklaringen til ægtefælle. Skifte: Opgørelse og afvikling af en afdød persons formue. Skifteretten: En afdeling af den lokale byret, som har en række funktioner i forbindelse med behandlingen af boer. 9

10 Skifteværge: En person, som beskikkes af skifteretten til at varetage en arvings interesser under boets behandling. Skilsmissesæreje: En særejetype, som bl.a. indebærer, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, idet formuen bliver fælleseje ved død. Skæringsdagen: Den dag, pr. hvilken boet opgøres. Værge: En person, der varetager en umyndigs formueanliggender. Ægtefælle: Ved ægtefælle forstås i denne vejledning en person, der har været gift med eller registreret som partner med afdøde på tidspunktet for dødsfaldet. Ægtefælleudlæg: En særlig skifteform, hvor afdødes ejendele overtages af den efterlevende ægtefælle uden et egentligt skifte, se ovenfor under pkt. 2. Åbningsstatus: Opgørelse over dødsboets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Advokatsamfundet Kronprinsessegade København K Tlf Fax

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer

1 Skifte af dødsboer. Skifte af dødsboer 1 Skifte af dødsboer Skifte af dødsboer Information til arvinger 2013 Skifte af dødsboer 2 Indhold Generelt 3 Formålet med denne vejledning 3 Bobestyrerboer 3 Privatskiftede boer 3 Hvor lang tid tager

Læs mere

FOKUS SKIFTE AF DØDSBOER. Information til arvinger om skifte af dødsboer

FOKUS SKIFTE AF DØDSBOER. Information til arvinger om skifte af dødsboer FOKUS SKIFTE AF DØDSBOER Information til arvinger om skifte af dødsboer 2008 INDHOLD Den sikrende og afklarende fase 3 Den udførende fase 5 Den afsluttende fase 6 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer Information til arvinger om skifte af dødsboer indhold Generelt 3 Den sikrende og afklarende fase 5 Den udførende fase 9 Den afsluttende fase 10 Boer, hvor der er en

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte April 2016

Dødsboskifte April 2016 Dødsboskifte April 2016 Indholdsfortegnelse Når der sker et dødsfald i familien, melder der sig mange spørgsmål om, hvordan dødsboet behandles. I denne folder har vi nogle gode råd om dødsbobehandling.

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Dødsboskifte...

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte

GUIDE TIL ENKER OG ENKEMÆND I LANDBRUGET. til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte I LANDBRUGET til tiden lige efter et dødsfald og overvejelser i forbindelse med skifte At blive enke eller enkemand rejser en række vigtige spørgsmål Vores liv består af forskellige livsfaser, som hver

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Privat skifte og bobestyrerbehandling

Privat skifte og bobestyrerbehandling - 1 Privat skifte og bobestyrerbehandling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) De færreste mennesker kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med håndteringen af et dødsbo. To centrale

Læs mere

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få et overblik over situationen efter et dødsfald Ved dødsfald Få et overblik over situationen efter et dødsfald Indhold Nogle ord om denne folder Nogle ord om denne folder 3 Forløbet med skifteretten 4 Hos advokaten 5 Hvilke oplysninger er nødvendige?

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR

Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR - 1 06.11.2015-10 (20150303) Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning - selvstændig bobeskatning af dødsbo, hvor længstlevende ægtefælle er eneste legale arving - SKM2015.128.LSR Af advokat (L) Bodil Christiansen

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER

DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo

Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo - 1 Værdiansættelse ved udlæg fra dødsbo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arvinger skal ved dødsboets afslutning skal arvinger træffe beslutning om værdiansættelse af afdødes parcelhus. I

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Dødsboskifteloven. med kommentarer. Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe-Jensen

Dødsboskifteloven. med kommentarer. Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe-Jensen Mogens Kjærgaard Møller, Per Holkmann Olsen, Jytte Scharling og Finn Taksøe-Jensen Dødsboskifteloven med kommentarer 8 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998 Forord 5 Kommentar. Dødsboskifteloven 23 Lov

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0001 Udkast (10) 30. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0001 Udkast (10) 30. august 2007 Skatteministeriet J. nr. 2007-711-0001 Udkast (10) 30. august 2007 Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af beløbsgrænser for skattefritagelse, ændringer

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Orientering om Gruppeliv. for ansatte hos. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Orientering om Gruppeliv for ansatte hos Mejeribrugets Arbejdsgiverforening INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Hvornår bliver jeg tilmeldt? 3 2. Hvad omfatter gruppeordningen? 3 3. Regulering af forsikringen

Læs mere

Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler

Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler Forslag til ændringer af dødsboskiftelovens regler Januar 2006 I 2003 tog Advokatrådet initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til ændringer af dødsboskifteloven, der trådte

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver

Arv Kræftens Bekæmpelse. Når Kræftens Bekæmpelse arver Når arver Indhold Orden i tingene. Tingene i orden. Hvert år vælger rigtig mange mennesker at testamentere til. Så mange at indtægterne fra arv i dag er den største indtægtskilde overhovedet for foreningen.

Læs mere

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE?

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du kommer godt ud på den anden side. KOM GODT VIDERE Har du mistet en af dine nærmeste, vil der sikkert hurtigt melde sig en række spørgsmål:

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Erik Werlauff. Arv & skifte. med skiftereformen. 8. udgave

Erik Werlauff. Arv & skifte. med skiftereformen. 8. udgave Erik Werlauff Arv & skifte med skiftereformen 8. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Forkortelser 15 Forord 8. 17 I. Arv, skifte, afgift og skat 19 A. Arven: Hvem arver, og hvor meget? 19 1.

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\563916\Dokumenter\563916.fm 27-03-08 16:19 k10 KFR. Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\563916\Dokumenter\563916.fm 27-03-08 16:19 k10 KFR. Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Karsten Gianelli. Dødsbobeskatning. 3. udgave THOMSON REUTERS

Karsten Gianelli. Dødsbobeskatning. 3. udgave THOMSON REUTERS Karsten Gianelli Dødsbobeskatning 3. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 Kapitel 1 Indledning og historik 29 1. Dødsboskiftereglerne 29 2. Dødsboskattereglerne 30 2.1. De tidligere gældende regler i hovedtræk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer

Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer LBK nr 1335 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0135 Senere ændringer til forskriften LOV nr 447 af 09/06/2004

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

WERLAUFF S. Arv & skifte. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

WERLAUFF S. Arv & skifte. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag WERLAUFF S ' Arv & skifte 8. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arv & skifte Erik Werlauff Arv & skifte med skiftereformen 2011 8. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Erik Werlauff Arv

Læs mere

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager

Rapport. med anbefalinger. fra. arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om effektivisering af byretternes behandling af dødsboskiftesager København, juni 2013 Side 2/33 Indholdsfortegnelse Side 3/33 Arbejdsgruppen blev nedsat ved

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest

Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest - 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. august 2015 Sag 240/2014 Boet efter Erik Møller (advokat Lars Grøngaard) mod SKAT (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

University of Copenhagen. Dødsboskatteret & dødsboskifteret Nielsen, Jacob Graff. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Dødsboskatteret & dødsboskifteret Nielsen, Jacob Graff. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Dødsboskatteret & dødsboskifteret Nielsen, Jacob Graff Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2010-11 OMTRYK Ministernavn rettet Fremsat den 24. november 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre

Læs mere

Cola -liv, arveret og arveafgift

Cola -liv, arveret og arveafgift - 1 Cola -liv, arveret og arveafgift Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Cola -liv coupels living apart rejser flere juridiske spørgsmål. Ét blandt mange spørgsmål er, hvordan parret er stillet

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Information om Begunstigelse

Information om Begunstigelse Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Autorisationsordningen for bobestyrere. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02

Autorisationsordningen for bobestyrere. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02 Autorisationsordningen for bobestyrere Konkurrence- og Forbrugeranalyse 02 2012 Autorisationsordning for bobestyrere Konkurrence- og Forbrugeranslyse 02 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9

Om Dansk Skoleskak...6. Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8. Hvordan kan jeg testamentere?...9 2 Indhold Afklaring og omtanke - et smukt træk...5 Om Dansk Skoleskak...6 Hvorfor skal jeg oprette testamente?...8 Hvordan kan jeg testamentere?...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente?... 10

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside

Missionen blandt Hjemløse Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside i dit testamente hjælper gratis og uforpligtende med at oprette dit testamente. Mændenes Hjem Kollegiet Amadeus Pegasus Projekt Offside Den sidste vilje Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dødsboer og gaver

Bekendtgørelse af lov om dødsboer og gaver LBK nr 327 af 02/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2012-512-0049 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1354 af 21/12/2012

Læs mere