Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Transkript

1 Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er der jo lagt op til en spændende dag med de 3 temaer som er sat til debat. Men dels er vi også i den helt specielle situation, at to af dagens hovedpersoner rent faktisk begge fejrer jubilæum i år.

2 Arbejdernes Radio og Fjernsynsforbund har i år eksisteret i 75 år og Danmarks Radio s TV fejrer om kort tid 50 års fødselsdag. Derfor skal der selvfølgelig her til indledning lyde et hjerteligt tillykke til jer begge - fra os der har rundet de 100 år. Når LO er medarrangør af denne høring, så skyldes det jo ikke mindst, at vores kulturelle vismandsråd, hvoraf flere er med her i dag, i deres første rapport, sidste efterår, lagde op til en diskussion af specielt Danmarks Radios virksomhed. 2

3 3 Men det skyldes også et ønske om, fra fagbevægelsens side, at være med til at give vores generelle bidrag til at sikre gode og kvalitative kultur- og medietilbud til vores medlemmer og hele befolkningen. Det hører med til en god tilværelse i dag at kunne se ordentligt TV, gode film, godt teater, besøge udstillinger m.v. Vi vil gerne være med til at befordre kvalitet i kultur- og fritidstilbud og vi vil være med til at sikre adgang til tilbuddene for alle. Og skulle nogen være i tvivl, så er det ikke noget nyt, at LO beskæftiger sig med kultur og kulturelt livsindhold.

4 Kulturel udvikling i samfundet og alles mulighed for kulturel deltagelse og udfoldelse er et historisk udgangspunkt for fagbevægelsen. Fra vores bevægelses start har vi haft som et højt prioriteret krav, at arbejderne også skulle have adgang til samfundets kulturgoder - i første omgang i form af uddannelse og oplysning. Så selvom fagbevægelsen altså er rundet af arbejdet og arbejdslivet, og har sit primære arbejdsfelt her, så har visionen fra begyndelsen været, at arbejde for menneskers hele liv, uanset om det drejede sig om arbejdsforhold, boliger, uddannelse eller kultur. 4

5 5 Her ved indgangen til det nye århundrede har vi stadig kulturel skævhed, som vi skal arbejde på at rette op. Men med de mange nye kulturtilbud og ikke mindst medietilbud, som i dag vælter ind over os alle sammen, går opgaven i dag i særlig grad ud på at skabe kvalitet i de mange tilbud. At turde skelne mellem skidt og kanel. På dagens høring handler det om TV. Det er jo langt fra alle TV-medier vi har indflydelse på og mulighed for at føre dialog med. Og desværre er det mange af netop de internationale TV-stationer og investorer, som

6 6 er dagsordenssættende for det TV-indhold, vi oplever i Danmark. Men vi har heldigvis en mulighed for og en ret til at føre dialog med Danmarks Radio, som er vores fælles finansierede kanal. Og Danmarks Radios TV vil, er jeg sikker på, vide at udnytte den store force det er, at seere og meningsdannere rent faktisk gerne vil biddrage til at udvikle den fælles TV-station. Vi kan naturligvis føre en tilsvarende dialog med TV-2, selvom de kommercielle kræfter her har stærkere plads, og det bør også gøres, men i dag holder vi fokus på Danmarks Radios TV.

7 Det gør høringen med udgangspunkt i 3 vigtige spørgsmål, som jeg synes er præsenteret med en vis kontanthed i programmet. Til det første, om hvorvidt DR går efter laveste fællesnævner i konkurrence med de kommercielle stationer, er det naturligvis helt relevant at drøfte om det er en kvalitet i sig selv at samle så mange seere som muligt. Eller omvendt: Er vi seere villig til at betale for et Danmarks Radio som, grundet bestemte kvalitetskrav, bliver set af en meget lille procentdel af befolkningen? Hvem er det egentligt, der laver TV i DR? - er det andet tema. 7

8 Er det de kreative og udøvende kunstnere og mediearbejdere. Eller er det, som nogle mener, umuligt at komme til at stå til ansvar for sit eget kunstneriske produkt, fordi det hele kvæles i programredaktører, bureaukrati og kompromiser. Spørgsmålet kan også stilles den anden vej: Hvordan tiltrækker og fastholder DR de kreative og ikke mindst nye talenter indenfor film og TV? Og endelig temaet, som naturligvis har speciel interesse for LO, nemlig om arbejdslivet skildres tilstrækkeligt og godt nok i DR s programflade. 8

9 9 Dette tema er jo helt aktuelt, fordi TV-2 har indgået en samarbejdsaftale med dagbladet Børsen om, at levere erhvervsnyheder som en selvstændig del af TV-2 s nyhedsudsendelser kl. 16, 18 og 22 fra den 1. oktober. Og jeg forstår, at DR senere på året, i morgentimerne fra , vil indlægge en international og national erhvervsblok hver hele og halve time. Det lyder umiddelbart som en opprioritering, hvilket naturligvis er utrolig glædeligt, men spørgsmålet er naturligvis, hvad det konkrete indhold bliver? Er inspirationskilden CNN eller BBC World s markeds- og børsorienterede linie, eller kan vi forvente

10 10 arbejdsmarkedsstof, der handler om den hverdag og de problemer, man har som almindelig lønmodtager i Danmark? Og en ting er naturligvis nyhedsstoffet. Noget andet er de øvrige programflader, hvor vi med kvalitetsserier som Taxa og Rejseholdet selvfølgelig befinder os på arbejdspladser, men hvor det alligevel er overraskende, hvor lidt vi ser til de problemer som mange af vores medlemmer slås med i form af bl.a. dårligt arbejdsmiljø, dårlig ledelse, manglende uddannelsesmuligheder m.v. Jeg har naturligvis ikke svarene på alle disse spørgsmål.

11 11 Det er jo det som høringen gerne skulle kaste mere lys over. Men det er selvfølgelig lysende klart, at LO kun kan være stor fortaler for, at det arbejdsliv, som er en grundkerne i langt de fleste menneskers liv, i langt stærkere grad afspejler sig i DR TV s programflader. Det være sig i såvel fakta som i fiktion. Og jeg vil også sige det så direkte, at i et land hvor 83% af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, og hvor mere end tillids- og sikkerhedsrepræsentanter dagligt arbejder på et demokratisk mandat ude på virksomhederne, er det tankevækkende, hvor lidt landets

12 måske største demokratiske bevægelse egentlig afspejles i Danmarks Radio. Jeg tænker ikke på centrale overenskomstforhandlinger eller traditionelt fagligt-politisk konfliktstof, som der altid er mediedækning på. Nej, jeg tænker på de almindelige problemer, ønsker og udfordringer som man går og tumler med ude på arbejdspladserne, og ikke mindst det arbejde som udføres på frivillig basis af de mange tusinder i de faglige organisationer. Den danske model med et stærkt organiseret arbejdsmarked og et vidtforgrenet net af fagforeninger og forbund, der sikrer udvikling og ikke kaos på arbejdspladserne, er ikke nogen selvfølge. 12

13 13 Det er en demokratisk kultur, som hele tiden skal holdes levende, og her er det af stor betydning at de fælles TVkanaler i Danmarks Radio, også synliggør og sætter perspektiv på dette arbejde. Jeg tror der vil være efterspørgsel i befolkningen på programmer, der sætter fokus på karriere, job og arbejdsplads - både i fakta, fiktion og underholdning. Og det skulle glæde mig om Danmarks Radio ville gå i front for det almindelige, arbejdende Danmark. Det kræver selvfølgelig også, at der er plads til de kreative kræfter, som kan sætte ord og billeder på lige præcis den verden.

14 Ja - det er jo i det hele taget afgørende, at stationen forstår at skabe rammer for nytænkning og kreativ udvikling, der tiltrækker de skabende talenter i Danmark. Jeg håber, at Arbejdernes Radio og Fjernsynsforbund og LO med denne høring kan give et aktivt bidrag til det, jeg vil kalde et kreativt og kvalitativt serviceeftersyn på vores helt egen station. Jeg opfordrer til, at vi kaster alle automatsvar og ukonstruktive angrebs- og forsvarsmekanismer til side og giver os selv en sund og ærlig debat, der skal bruges til det som er høringens formål - nemlig at forbedre og udvikle vore fælles TV-kanaler i Danmarks Radio. 14

15 15 Og når vi nu har en 50-årig, en 75-årig og en 103 årig til stede, så lad mig slutte med et citat om alder, som man efter sigende fandt i en ramme på General MacArthurs skrivebord i Manilla: Ingen bliver gammel af bare at leve et vist antal år. Mennesket bliver gammelt, når det svigter sine idealer. Huden får rynker af årene, men sjælen får rynker af, at begejstringen sygner hen. Det er ikke årene, men bekymring, tvivl, svigtende selvtillid og mismod som standser åndens vækst. Du er så ung som din tro og så gammel som din tvivl.

16 16 Så ung som dit håb og så gammel som din håbløshed. Så længe du har dine sanser i orden og kan tage mod budskab fra mennesker - fra jord og fra himmel - om skønhed, storsind og kraft - så længe er du ung. På LO s vegne ønsker jeg jer en rigtig god høring!