Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Transkript

1 Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund 2. Vandområdernes miljømål og tilstand 3. Opgørelse af målbelastning og indsatsbehov 4. Differentieret indsatsprogram 5. Sammenfatning

2 Vandområdeplaner Vandområdeplanerne, som implementerer vandrammedirektivet, er en samlet plan, der skal forbedre det danske vandmiljø Målet i vandområdeplanerne er at opnå god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande samt god tilstand i grundvandet Vandrammedirektivets miljømål skal i udgangspunktet være opfyldt i 2015, men der kan ske udsættelse af målopfyldelse i op til 2 planperioder dvs. senest til 2027, hvis visse betingelser er opfyldt.

3 Vandområdeplaner vanddistrikter -23 hovedvandoplande -90 delvandoplande -119 marine vandområder (1 sømil) Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø c en terg ræ nser.sh p Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt I, 2 I, 5 I, 6 I, 7 I, 9 I, 3 II, 1 II, 2 I, 13 I, 12 II, 4 I, 10 I, 14 II, 5 I, 11 I, 15 IV, 1 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 6 III,1 II, 3

4 Kvalitetselementer og interkalibrering God økologisk tilstand er i direktivet defineret som en svag afvigelse fra en referencetilstand (dvs. en uberørt tilstand) Kvalitetselementerne for kystvande omfatter dybdeudbredelsen for ålegræs, klorofyl og bundfauna For at sikre en ensartet implementering af direktivet gennemføres interkalibrering mellem EU-landene, som fastlægger grænsen for god/moderat tilstand for kvalitetselementerne

5 Differentierede miljømål for ålegræs

6 Differentierede miljømål for klorofyl

7 Overvågning af biologiske og fysiskkemiske forhold i fjorde og kystvande Phytoplankton, klorofyl Ålegræs og makroalger Bundfauna Marsvin og sæler

8 Målinger af kvælstof- og fosforbelastning

9 Samlet miljøtilstand for kystvande

10 Marine vandforvaltningsmodeller DHI og Aarhus Universitet har udviklet statistiske og mekanistiske modeller til beregning af målbelastning og indsatsbehov for 119 fjorde og kystvande relateret til den danske landbaserede kvælstofafstrømning fra 90 vandoplande Mekanistiske modeller Statistiske modeller

11 Økologisk tilstand Modelberegning af kvælstofreduktionsbehov - Konceptuelt diagram Ringe Nuværende tilstand Moderat God Høj Målbelastning N-reduktion Kvælstofbelastning

12 Indsatsbehov på landsplan Indsatsbehov = baselinebelastning - målbelastning Kvælstofstatusbelastning 2012: Ca tons N/år Baselineeffekt med lempelser indregnet jf. aftale om Fødevare- og landbrugspakke: Ca. 400 tons N/år Kvælstof målbelastning der understøtter god økologisk tilstand: Ca tons N/år Størrelse af kvælstofindsatsbehov (efter baseline 2021): Ca tons N/år

13 Indsatsprogram i Vandområdeplaner Samlet kvælstofreduktion til kystvandene på ca tons kvælstof/år og udskydelse af indsats på tons kvælstof til tredje planperiode Virkemidler: Vådområder, minivådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning mv. samt målrettet regulering fra 2018 Indsatserne er fordelt på 90 delvandoplande ud fra en vurdering af potentiale og omkostningseffektivitet i det pågældende opland og indregning af retention Programmet vil understøtte målopfyldelse for 50 kystvandområder (ud af 119)

14 Indregning af retention fra jord til kyst Gennemsnitsretention: ca. 70 % Fra ca t N i rodzonen under marken til ca t N ved kysten.

15 Kvælstofindsatsbehov på oplandsniveau (efter baselineindsats)

16 Vandområdeplanernes vådområdeindsats

17 Forventet målopfyldelse 2021 mht. dansk N-belastning / Blåt Fremdriftsforum 27. juni

18 Sammenfatning Indsatsen i de danske vandområdeplaner er differentieret og målrettet i forhold til konkrete mål og behov i de enkelte danske fjorde og kystvande Den differentierede regulering er baseret på omfattende målinger og modelberegninger Den differentierede regulering sikrer bedst muligt mod over-/underimplementering, men med stigende detaljeringsgrad øges usikkerheden Der forventes fortsat målrettet regulering for tredje planperiode og dermed fortsat store krav til det faglige grundlag og viden om det marine miljø

19 Tak for opmærksomheden! Miljøministeriet, Naturstyrelsen SIDE 19