BØRNEOMRÅDE NORD S LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 BØRNEOMRÅDE NORD S LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 5 Rutiner.5-7 Børnekultur Vokseninitieret Digital læring Link til video.18 Godkendelse af læreplaner..19

3 INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

4 INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

5 AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: boern-nord@fmk.dk Tlf Side 3

6 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER JUSTERINGER I PRAKSIS Side 4

7 Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Søvn i vuggestuen Sammenhæng: Vi vil pa vuggestueomra det se pa vores rutiner omkring søvn, som gerne skulle munde ud i fælles rutiner, kultur og værdier. Vi har en rutine omkring søvn, hvor vi putter stort set alle børn ved middagstid. De mindste børn som ofte har brug for mere søvn, har en mere individuel søvnrytme, hvor de som regel sover to gange om dagen. De børn som sover to gange, sover deres korte lur om formiddagen, hvilket gør at vi nogle gange vækker børn om formiddagen, for at tilgodese deres lange lur om eftermiddagen. Børnene sover i et krybbeskur, men enkelte børn har tendens til at va gne op og er kede af det, derfor sættes nogle børn ogsa uden for krybbeskuret fx pa legepladsen. Rutiner før putning: Vi tilgodeser de børn, som har interesse for selvhjulpen- og renlighed. De store hjælper hinanden, og vi hjælper, na r der er behov for det. De store fa r tid til at fordybe sig i rutinen, imens skifter personalet de mindste børn. Faglig perspektiv Ifølge søvnforsker Søren Berg (Scansleep): - Et barn i 1-3 a rs alderen, sover oftest timer i døgnet. Heraf 1-4 timer i dagtimerne. - Børn producerer store mængder væksthormoner na r de sover. - Børn der er udsovet fa r større overskud, og er mere selvhjulpne. - Søvn er en af de vigtigste grundsten for et sundt helbred og er med til at bearbejde de indtryk man fa r i løbet af dagen i vuggestuen. - Søvnbehovet varierer, sa derfor skal vuggestuebørn sa vidt det er muligt, have lov til at sove til de va gner af sig selv. Og ifølge udviklingspsykolog Daniel Stern: - Ikke alle børn er født ind i en rytme, hvor man sover om natten og er va gen om dagen. Rytmen opsta r i samspil mellem barnet og omsorgspersonen. Omsorgspersonen hjælper barnet med at regulere sig selv. Side 5

8 Pædagogfagligt perspektiv Pa baggrund af forskning og viden om søvn (se nedensta ende kildehenvisning), er det et opmærksomhedspunkt hos personale og ledelse, at man i videst mulig omfang undga r at vække børnene. Forældreperspektiv Forældrene har en forventning om samarbejde omkring søvnen, sa den fungerer derhjemme. Vi møder mange forældre, der har en forventning om, at vi vækker børnene, na r de sover for lang tid, i forhold til hjemmets rytme. Børneperspektiv For at tilgodese børnenes behov, skal man lade dem sove na r de er trætte. Et eksempel kan være, at et barn har sovet da rligt om natten, er træt om formiddagen, og vil have bedst af at sove tidligt. Hvis barnet sover tidligt, rykkes søvnrytmen, og hænger derfor ikke sammen med rytmen derhjemme. Vi henviser til bogen Alt hvad du behøver at vide om barnets søvn, men som du har været for træt til at spørge om af Anne-Marie Stawreberg, samt bogen At blive sig selv Daniel Sterns Teori i børnehavens hverdag af Marianne Brodin og Ingrid Hylander Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen): At børnene fa r mulighed for at deltage aktivt og indga i samspil med andre (ma l fra læringsstjernen barnets alsidige og personlige udvikling). At børnene indga r i fællesskaber som basis for at knytte venskaber (ma l fra læringsstjernen sociale kompetencer.) For at understøtte det overordnede læringsma l fra læringsstjernen, vil vi arbejde med rutinen for at understøtte barnets rytme, sa barnet fornemmer egne og andre grænser og de faste rutiner Inkluderende fællesskaber: Na r barnet har opfyldt sit søvnbehov, har det bedre overskud til det sociale fællesskab. Har de ikke fa et nok søvn, er der større risiko for konflikter og de har mindre overskud til at indga i de gode relationer. Tegn: - At færre børn vækkes - Børnene afprøver egne og andres grænser, kender de faste rutiner og viser vilje til at forfølge egne interesser (læringsma l barnets alsidige og personlige udvikling) Side 6

9 - Børnene eksperimenterer i leg og tager initiativ til kendte aktiviteter (læringsma l barnets alsidige og personlige udvikling) -Børnene indga r i fælleskaber, viser nysgerrighed, tager initiativ til kontakt. (læringsma l sociale kompetencer) Tiltag: - Indtil børnene er ca. 2,5 a r gamle fa r de lov til at sove, til de va gner af sig selv. - Vi tilgodeser de børn som har behov for at sove flere gange i løbet af dagen. - Vi vil have fokus pa barnets trivsel, fremfor aktiviteten. - Vi vil videns dele og skabe tid til refleksion pa de rutiner, der er i vuggestuerne i henholdsvis Nøddehøj og Bøgehaven. - Vi tager den daglige dialog med forældrene omkring søvn. - Over en 14 dags periode vil vi observere hvor meget søvn børnene fa r. Pa et ophængt skema i vuggestuen vil vi notere, hvad tid børnene er faldet i søvn, og hvad tid de va gner. Pa samme skema vil vi bede forældrene notere, hvad tid børnene er faldet i søvn om aftenen, og hvorna r de er sta et op om morgenen. - Vi vil gennemga skemaerne pa et forældremøde. - Vi afholder et forældremøde med deltagelse af sundhedsplejerske, hvor emnet er søvn og trivsel Evaluering: Vi pa tænker at evaluere via interview af forældre. Optælling og statistik i en fastlagt periode over om færre børn vækkes Evalueringen foretages i fællesskab mellem Nøddehøjs- og Bøgehavens vuggestuepersonale. Digitale læringsmedier: Anvendes ikke i denne rutine Børnemiljøvurdering: Det fysiske og psykiske børnemiljø, tilgodeser vi ved, at børnene har eget sengetøj, bamser, sutter mm. som giver dem tryghed na r de skal sove. Børn har brug for et godt miljø at sove i. Derfor vægter vi højt, at de sover i skygge, i læ for regnen uden regnslag, behagelig temperatur, og de er placeret sa de ikke fa r afbrudt deres søvn af andre børn. Side 7

10 HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Fri for mobberi Sammenhæng: I Bøgehaven har vi siden januar 2016 været i gang med en omrokering i forhold til personale og børn. Vi er i perioden august 2016 januar 2017 flyttet til midlertidige lokaler pa grund af ombygning af Bøgehaven. I forbindelse med flytning og nytænkning i forhold til de pædagogiske rammer og strukturen, hvor vi skal have mere fokus pa læringsmiljøer, er børnene opdelt i nye grupper med en anden personalesammensætning end tidligere. I børnehaven er vi ga et fra at være stueopdelt med børn fra 3-6 a r til at være mere aldersopdelte grupper. Vi oplever, med baggrund i de nye tiltag, at alle børn arbejder med nye relations dannelser - Vi oplever at mange børn har brug for voksenhjælp i forhold til denne proces. Praksiseksempel: Vi er på vej hjem fra gymnastik med mellemgruppen og en pædagog sætter børnene sammen to og to. En fire årig pige afviser sin gå-ven ved at vrænge på næsen, vende ansigt den anden vej, pigen siger: jeg går kun med hvis jeg må holde min bedste veninde i hånden. Episoden smitter af på flere andre børn, som så heller ikke vil holde i hånd. Pa baggrund af erfaringer og oplevelser med børnenes indbyrdes kultur, er det aktuelt at have særlig fokus pa samspillet børnene imellem. De observationer, vi har set, tager udgangspunkt i hvordan børn afviser hinanden. Det ser vi f.eks. i legen, hvor nogen kan blive udelukket, hvis man ikke har det rigtige legetøj - eller na r man ikke vil holde bestemte i ha nden, na r man er pa tur - eller na r nogen ekskluderes fordi man ikke er bedste vennen. Vi bekymrer os for den kultur, der er blandt flere af børnene. Og vi har derfor valgt at sætte fokus pa børne kulturen, ved at arbejde med et projekt som er egnet til forma let. Vi er opmærksomme pa at vi er rammesættende og gode rollemodeller pa projektdagene og i hverdagen, samt inspirator for børnenes egen kultur. Ved at arbejde med kulturen gennem et projekt i samlingerne er vi med til at understøtte en forandring i børnenes egen kultur generelt i hverdagen. Side 8

11 Vi vil altsa pa baggrund af en nuværende børnekultur, gennem en konkret aktivitet som er voksen initieret have fokus pa og evaluere pa børnekulturen. Vi vil anvende konceptet fri for mobberi, der bygger pa Mary fondens og Red barnets antimobbe program til børn i alderen 3-8 a r, og derved ga foran børnene. Vi ønsker at børnene i hverdagen kan bruge læringen i legen og fællesskabet til at fa skabt en inkluderende børnekultur i udvikling. I hverdagen understøtter pædagogerne børnenes egen kultur, via materialet fra fri for mobberi, ved at arbejde bagved og ved siden af børnene (psykolog Lev Vygotsky ) - altsa italesætte det vi ser, og understøtte legen gennem egen deltagelse eller ide er til legen. Fri for mobberi tager udgangspunkt i fire grundværdier 1- Tolerance: At kunne acceptere og se forskelligheder som en styrke og at behandle hinanden ligeværdigt. 2- Respekt: At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god kammerat over for alle og at rumme andres værema de. 3- Omsorg: At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn. 4- Mod: at turde sige fra og markere egne grænser, at være modig og en god kammerat, der reager pa uretfærdighed. Vi har alle sammen brug for at være i et fællesskab. Det at have nogen, der ser op, og siger hej, na r vi kommer ind af døren, nogen at spille fodbold med eller sidde at snakke med, nogen der ser, na r vi er kede af det og som vil trøste os, nogen som synes om os og accepterer os ogsa vores lidt skæve sider er livsnødvendigt. (Fri for mobberi) Mål(Fra læringstjernen - sociale kompetencer): At børnene lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt. At børnene indga r i fællesskaber som basis for at knytte venskaber. At børnene fa r erfaringer med at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Inkluderende fællesskaber: Med materialet Fri for Mobberi vil vi gerne opna at alle børn oplever sig som værende værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Et børnekulturelt fællesskab hvor de fire værdier mod, respekt, omsorg og tolerance afspejler sig i hverdagen. Vi vil igennem projektet være opmærksomme pa at børn med særlige behov via deres deltagelsesmulighed opna r en følelse af at være en del af fællesskabet. Hjælpemidler, der muliggør barnets deltagelse i projektet kan nævnes, sækkestol, kuglevest, sansestol m.m. Det er i fællesskabet blandt jævnaldrene, at børn socialiseres og udvikler vigtige sociale kompetencer og forholdsregler til at kunne bega sig i voksen livet. Derfor er det vigtig at et barn ikke oplever eksklusion i Side 9

12 fællesskabet, da det kan fa alvorlig betydning for barnets liv ikke kun i børnehaven og skole, men i alle barnets arenaer (Fri for Mobberi). Tegn: (Fra læringsstjernen under sociale kompetencer) Børnene leger med andre og/eller løser opgaver sammen med andre. Børnene følger regler og forhandler indbyrdes ved konflikter. Børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med. Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser. Tiltag: I hverdagen understøtter pædagogerne børnenes egen kultur ved at arbejde bagved og ved siden af børnene, da det er her at børnekulturen rigtig kommer til udtryk. Pædagogerne vil i praksis anvende materialet fra fri for mobberi ogsa uden for gruppetid. Praksiseksempel: En femårigdreng står på fugleredegyngen, han gynger en dreng og en pige. Der kommer en ny pige og spørger om hun må gynge med, den femårige dreng kigger rundt på gyngen inden han svarer og siger der må kun være to drenge og en pige med i denne her leg I ovensta ende praksiseksempel, kan pædagogen hjælpe børnene ved selv at involvere sig i legen, sa ledes at pigen kan fa en rolle. Det kunne være at pædagogen og pigen skubbede gyngen sammen. Derved understøttes arbejdet med fri for mobberi i børnenes egen kultur. Fri for mobberi forløbet vil forega 3 dage om ugen i vores samlinger i mellemgruppen. Vi ønsker igennem materialet at styrke børnenes sociale kompetencer samt dannelsen af en kultur, der er inkluderende, som de kan tage med sig videre. Tre dage om ugen har vi samling i mellemgruppen, hvor vi tager udgangspunkt i dele af materialet fri for mobberi som indebærer: Massagehæfte: massageaktiviteter for børn. Rytmikhæfte og cd: Indeholder musik og sangtekster og rytmiske lege. Samtaletavler: Tavlerne viser illustrationer af konkrete situationer og skaber dialog mellem børnene. Robertas Bamse: Oplæsningsbog med tilhørende cd. Naturhæfte: Lege og aktivitetsforslag til at arbejde med børnefællesskaber i udelivet. Bamseven: Er en maskot for Fri for Mobberi. Den minder børnene om at passe godt pa hinandenat være en god kammerat. Vi vil sammen med børnene formulere et brev til Bamseven fra Australien. Brevet skal beskrive vores ønske om, at han kommer pa besøg. Sa han kan hjælpe os med at blive bedre til at hjælpe hinanden og passe pa hinanden. Vi sender brevet og venter pa vores svar. Ugen efter ankommer Bamseven i en stor kasse sammen Side 10

13 med kuffert og materiale. Vi pakker det ud i samlingen, samt introducerer Bamseven - en trøsteven og krammebamse, som man behandler med respekt. Efterfølgende vil tirsdag/onsdag og torsdag indeholde: Tirsdag: Historielæsning som indebærer dialogisk læsning samt samtaletavler Onsdag: Massage Torsdag: Rytmik Vi vil som et tiltag sende et brev ud til forældrene om projektet, na r bamseven er ankommet i børnehaven. I brevet vil vi beskrive hvordan forældrene kan bakke op omkring projektet. Brevet er et materiale som er lavet af Fri for Mobberi Forældrene er medansvarlige for børnenes trivsel og børnegruppens fællesskab, sa ingen kommer til at føle sig udenfor. Evaluering: Vi vil i hverdagen være opmærksomme pa de gode fortællinger som vi oplever iblandt børnenes egen kultur/frie leg. Samtidig at fa fortalt de gode historier fra projektet til børn og forældrene, samt nye relations dannelser børnene imellem. Konkret vil vi lave børneinterview i begyndelsen af projektet og i slutningen. Desuden har vi nogle studerende fra UCL, som vil være med til at lave observationer pa børnekulturen Digitale læringsmedier: Foto dokumentation til forældreintra. De 6 læreplanstemaer: Under fri for Mobberi indga r følgende læreplanstemaer fra læringsstjernen: Social kompetence: Børnene leger med andre og/eller løser opgaver sammen med andre. Børnene følger regler og forhandler indbyrdes ved konflikter. Børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med. Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser Sproglig udvikling: Børnene kan koncentrer sig om at lytte til historier Børnene kan genfortælle oplevelser og kan digte egne historier Side 11

14 Børnene forsta r og afstemme sproget situations.- uafhængigt. Børnene eksperimenterer og er nysgerrige Barnets alsidige personlige udvikling: Børnene tager initiativ til at sætte nye lege i gang ba de for sig selv og andre, og forhandler roller i legen. Børnene opsøger nye relationer og hjælper andre, na r der er behov for det, forhandler om krav og regler. Børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser Børnene lære at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Krop og bevægelse Børnene mestre og eksperimenter med motoriske aktiviteter Børnene er bevidste om egen krop og sætter grænser for sig selv og andre Børnemiljøvurdering: Det fysiske børnemiljø: At de voksne er forberedte og har materiale klar At der er ryddet op og klar til samling kl.9 At aktivitets niveauet er afvekslende fra dag til dag. Vi er opmærksomme pa varigheden af samlingen, da børnene aldersmæssigt ikke kan koncentrere sig i længere tid af gangen. Det psykiske børnemiljø: Kropslig bevægelse ved rytmisk dans som skaber bevægelsesglæde hos børn og voksne. Styrke de sociale kompetencer børnene imellem. At have fokus pa børns forskellighed. At skabe trygge rammer i samlingen. Inkluderende fællesskab med glæde og omsorg for hinanden. Det æstetiske børnemiljø: Børnene udfordres ved massagen og kropslig kontakt. Samtaletavler hvor børnene fortæller om deres følelser og aflæser billederne. Vi vil være opmærksomme pa at vi ikke forstyrres af udefra kommende lyde f.eks skolega rdens frikvarter- vinduerne lukkes. Ligeledes af vores andre kollegaer og børn, der ikke skal benytte lokalet i vores samling. Side 12

15 HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Sunshine Circle Sammenhæng: I Naturen har vi under lærerplanernes sociale- og personlige udvikling valgt at tage udgangspunkt i gruppebaseret Theraplay her omtalt som Sunshine Circle. Gennem denne unikke form for voksenstyret leg med andre, kan børn udvikle større selvværd, selvomsorg og empati for andre, selvsikkerhed og selvtillid og evnen til at samarbejde med kammerater og voksne. (Litt.Susan Hart: Inklusion, leg og empati Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. Kapitel 5) Vi har valgt at arbejde med udgangspunkt i Sunshine Circle, da denne metode netop understøtter de børn, der har svært ved at arbejde i det verbale kognitive neuroaffektive. Det teoretiske grundlag: Sunshine Circle bygger pa 5 slags dimensioner, der hjælper barnet til en positiv tilknytning: Struktur, engagement, omsorg, udfordring og legelyst. Strukturen i Sunshine Circle er meget stram med faste pladser, program og styring. Ledelsen ligger per definition hos karavaneføren. Den genkendelige struktur i Sunshine Circle er med til at skabe tryghed hos barnet, der er usikkert. Stemningen er glædesfyldt og positiv og fuld af engagement fra de voksnes side som rollemodeller for børnene. Omsorgspersonen understøtter karavaneførerens position med hans/hendes positive opbakning. Der siges aldrig nej under Sunshine. Omsorgen ligger implicit i nærheden, øjenkontakten, stemmeføringen, kropssproget og omsorgshandlinger som at made med kiks og kigge efter sma modermærker pa hænderne. Legelyst: Forskningen viser at hjernen lærer bedst, na r vi har det sjovt og griner sammen. (Susan Hart: Inklusion, leg og empati) Derfor er det vigtigt at legene vælges ud fra den valgte børnegruppe, samt at programmet planlægges ud fra at arousal ga r op og ned. Herigennem lærer børnene at tilpasse sig i fællesskabet. Udfordringerne gives til børnene na r de er parate. Grundlaget er stadig den let genkendelige struktur, men det er ogsa vigtigt at motivationen opretholdes. Der gives altid en god sanselig instruktion fra de voksne, Side 13

16 inden nye tiltag sættes pa programmet. Tiltag er ofte blot en lille udfordrende krølle, der sættes pa den allerede kendte aktivitet. Sunshine bygger pa neuroaffektiv psykologi, hvor man beskriver hjernen i tre niveauer: Sansehjernen, f.eks. angreb/flugt - følehjernen og - mentaliseringhjernen. I almindelig daglig pædagogik har vi ofte fokus pa den verbale instruktion, men de børn, vi arbejder med i dette projekt, har ofte svært ved at reagere i netop mentaliseringshjernen. Under vores forløb i Sunshine Cirle arbejder vi med udgangspunkt i føle- og sansehjernen. Mål(anvend læringsmålene fra læringsstjernen): A) At børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. B) At børnene fa r erfaringer med at være aktive deltagere i fællesskabet. C) Børnene udtrykker glæde ved at møde kendte børn/voksne, og reagerer pa andres kropssprog og følelsesudtryk. Inkluderende fællesskaber: De børn der ofte udvælges til Sunshine Circle forløb, har tit svært ved at synkronisere i fællesskaberne og oplever dermed eksklusion. Under gruppeforløbenenes stramme struktur støttes og udvikles børnenes evne til synkronisering, sa ledes at de lærer at indga i de inkluderende fællesskaber. En af grundreglerne i Sunshine Circle er, at ingen ma komme til skade under forløbet. De voksne tager ansvaret for fællesskabet, sa børnene fa r gode følelsesmæssige erfaringer med samvær. Tegn: A) Tegn: B) Tegn: Børnene lærer at lave mindre aktiviteter i dyader. Barn- voksen og senere barn- barn og oplever glæde derved. Øjenkontakten er en vigtig del af dyadesamspillet. Oplever succes i gode fællesskaber. At der er fokus pa at børnene øver at styrer deres arousal. Være aktivt deltagende i skiftende tempo, hvor barnet evner at tilpasse sig det givne tempo. At børnene griner og har det rart sammen i fællesskabet. At børnene tager fællesskabet med ud pa legepladsen. C) Tegn: Børnene øver at synkronisere med deres øjenkontakt og kropssprog ogsa udenfor Sunshine Circle Side 14

17 Tiltag: Forløbet bliver planlagt nøje, med udgangspunkt i de børn der er valgt ud. Disse børn har specielt behov for at arbejde med synkronisering og der er valgt følgende program: Børnene hentes pa legepladsen af den samme voksne, hvor Sunshine-stemningen allerede skinner igennem og byder barnet med til leg. Børnene hjælpes i garderoben og sætter sig klar sammen med de voksne. Rummet er pa forha nd gjort klar, sa ledes at der ikke er genstande, der kan forstyrre og opleves som støj for børnene. Det runde tæppe ligger klart og karavaneføres kuffert er klar, med alt der skal bruges under forløbet. Giver hånd (Med øjenkontakt bydes hvert enkelt barn velkommen af karavaneføreren. Dette markerer en tydelig start) Velkommen alle sammen (Sangen byder hvert enkelt barn velkommen og de føler sig set og understøtter fællesskabsfølelsen og dermed følehjernen) Risposen (En rispose sendes rundt i kredsen fra hoved til hænder. En sjov aktivitet der øver børnenes synkroniseringsevne, samarbejde og øjenkontakt ) Trille 2:2 (En leg i højt tempo. Til at starte med triller en voksen med et barn synkront med hinanden i hænderne. Opmærksomhed, øjenkontakt, synkronisering og glæde i fællesskabet er fokuspunkterne i denne leg) Creme (Den voksne giver hvert enkelt barn creme pa hænderne alt imens sma rifter og sa r omtales. Der er fokus pa omsorg, taktil berøring, sansning og opmærksomhed. Tossesang (En sangleg i højt tempo med fokus pa fællesskab, kropslig sansning, glæde og synkronisering ) Fjer (En fjer pustes rundt og legen udvikles i forskellige retninger til at nusse med fjer m.m. Fokus pa sansning, samspil med aflæsning af mimik og kropssprog ) Kiks (Den voksne madder det enkelte barn med sma stykker kiks. Barnet fa r først kiks, na r barnet giver øjenkontakt. Videreudvikles til at børnene kan made hinanden. En aktivitet med udgangspunkt i den helt basale omsorg) Øre, næse, sut. Sunshine Circle er slut (En glad afsluttende sang) Giver hånd eller holder hinanden i ha nden og siger tak for i dag. (Forløbet afsluttes tydeligt som det startede, med at karavaneføreren hilser og siger tak for en dejlig omgang Sunshine) Aktiviteterne vises altid af de voksne først, dette for at skabe tryghed for barnet og tage udgangspunkt i sansehjernen frem for mentaliseringshjernen. Evaluering: Foretages løbende mundtligt efter hvert forløb mellem karavaneføreren og omsorgsgiveren. Der foretages sma justeringer og mindre udfordringer planlægges til gavn for alle børns udvikling. Samlet evaluering i forbindelse med afslutning af forløbet ud fra video og fælles emperisk evaluering mellem karavanefører, omsorgspersoner og en teamleder. Side 15

18 Digitale læringsmedier: Indga r ikke i Sunshine Circle. Det vil være som støj i hjernerne hos børnene, da deres hjerner vil blive overaktive. Digitale læringsmedier kan indga som en del af det pædagogiske evalueringsredskab, sa ledes en forha bentlig udvikling synliggøres vha video. De 6 læreplanstemaer: Under Sunshine Circle indga r: Social kompetencer: Sunshine giver børnene gode oplevelser i samspillet med andre. Børnene oplever at blive set og lyttet til og lærer at vælge den anerkende grundstemning. Barnets alsidige personlige udvikling: Sunshine giver børnene gode positive erfaringer i samspillet med andre. Børnene udvikler bedre kommunikative evner og fa r gode erfaringer igennem afstemningen og synkroniseringen. Krop og bevægelse: Sunshine tager udgangspunkt i det kropslige og det sanselige. Der er meget glæde ved kropslig bevægelse under forløbene. Sproglig udvikling: Sunshine har focus pa sanse- og følehjernen, sa ledes at mentaliseringshjernen udvikles, og dermed den sproglige udvikling, sa vel verbal som kropslig. De mange gentagelser i forløbet understøtter ligeledes den sproglige udvikling Børnemiljøvurdering: Der tages udgangspunkt i at børnene oplever glæde og motiveres til at deltage. Det kan ikke betragtes som en demokratisk proces, da det per definition er karavaneføreren, der sætter rammen. Rent fysisk tages der udgangspunkt i at rummet er tømt sa meget sa muligt for forstyrrende elementer og at der er god plads og frisk luft. Der skal ikke ret meget til, før et meget sanseligt barn bliver forstyrret. Børnene danner under et Sunshine Circle forløb mange sanselige og kropslige erfaringer i fællesskabet. Det optimale var at der var et bestemt rum til Sunshine Circle forløb, der var specielt indrettet med henblik pa understøttelse af glæde og fordybelse med et minimum af forstyrrende elementer. Det psykiske børnemiljø er det primære fokus i Sunshine Circle. Dvs. forudsigelighed, anerkendelse, inkluderende pædagogik, nærhed, omsorg og en masse legeglæde. Side 16

19 HVERDAGSLIVSTEMA 4: DIGITAL LÆRING - VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER - Beskrivelse af aktivitet eller læringsforløb Digital læring: Sammenhæng: Det er politisk bestemt at vi i Faaborg-Midtfyn kommune skal arbejde med digitallæring i dagtilbuddet. Det er et aftalema l i Vi har derfor valgt at starte med at introducere de forskellige medier der er i den digitale kuffert, sa ledes at ba de børn og voksne kan blive fortrolige med hvad de kan bruges til i det pædagogiske arbejde. Vi har haft det pa skemaet en gang om ugen, for pa den ma de at fa det implementeret i dagligdagen. Vi har lavet forskellige pædagogiske aktiviteter, sa ledes at alle børnene har kunnet deltage pa hver deres niveau. Vi er 20 børn i alderen 1-3a r og 5 voksne. Mål: At blive fortrolige med de digitale medier At flere voksne kan igangsætte forsøg med interaktive læringsredskaber At introducere børnene for nye læringsmedier At fremme børns læring, udvikling og digitale dannelse. At børnene bliver nysgerrige og kreative. Inkluderende fællesskaber: Børnene bliver inkluderet i fælleskabet, ved at der er flere børn med i aktiviteten. I flere af aktiviteterne er vi opmærksomme pa at børnene skal samarbejde og hjælpe hinanden. Tegn: At børnene kan genkende de forskellige medier og ved hvad de skal bruges til. At børnene spørger efter de digitale medier og fa r lyst til at eksperimentere. At flere voksne igangsætter aktiviteter med de digitale medier. At de voksne husker at bruge de digitale medier i det pædagogiske arbejde. Tiltag: Side 17

20 Vi har haft digitale medier pa skemaet hver torsdag, hvor vi har arbejdet med forskellige pædagogiske aktiviteter, hvor de digitale medier har indga et: Vi har været ude at ga tur med go-pro kamera, hvor et barn har haft det pa hovedet. Vi har set pa insekter i easy scope. Vi har optaget korte sætninger med digitale optageklemmer Vi har spillet pædagogiske spil pa Ipad. Vi har taget billeder og filmet med Ipad, som børnene sa har set bagefter. Vi har lavet sma film af de forskellige aktiviteter, som vi har vist ba de for børnene og for nogle forældrene pa Clever touch. Vi vil ligeledes vise og fortælle mere om vores brug af de digitale medier i vuggestuen pa et forældremøde i november. Evaluering: Efter at vi fast har haft digital læring i kalenderen, kan vi se: At børnene er kendt med de digitale medier og ved hvad de skal bruges til. (f.eks. at easy scope er til at se pa insekter i, og go pro kameraet er til at filme med) At børnene har efterspurgt de digitale medier. At de voksne er blevet mere fortrolige med de digitale medier, men det er noget vi vil arbejde videre med, sa vi bliver bedre til at fa det brugt i det pædagogiske arbejde. Børnemiljøvurdering: Det er vigtigt, at den voksne er forberedt og har sat sig ind i tingene, sa ledes at børnene bliver optaget af aktiviteten. Aktiviteten skal tilpasses børnegruppen. Der skal være mulighed for at børnene kan fordybe sig. Vi har fokus pa børnenes forskellighed og skabt trygge rammer omkring børnene og aktiviteten. Link til video Side 18

21 Side 19

22 GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/ Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 20

23 BILAG 1 Bilag 1 Side 21

24 BILAG 2 Bilag 2 Side 22

25 BILAG 3 Bilag 3 Side 23