1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet
|
|
- Lise Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet Viden til at handle Formål med vejledningen Vejledningens opbygning Redskabet Baggrund for udvikling af redskabet Valg af indikatorer Dataindsamling Måling af højden Vejning Vurdering af ernæringstilstand Støttemateriale Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Kost og træning Madønsker Evaluering Yderligere inspiration til arbejdet med ernæring... 16
3 1. Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at understøtte en målrettet og systematisk indsats for at forebygge eller forbedre dårlig ernæringstilstand hos ældre. Redskabet er udviklet som en hjælp til plejecentrene i forhold til at være opmærksomme på ældres ernæringstilstand. Det udgør en enkel og hurtig metode til at identificere og følge op på ældres ernæringstilstand. Ældre i dårlig ernæringstilstand har mindre muskelmasse og dermed nedsat funktionsevne og mindre modstandskraft i forbindelse med sygdom. Et eventuelt vægttab indebærer risiko for de ældres generelle sundhedstilstand, og selv et lille vægttab forringer funktionsevnen og nedsætter de ældres evne til at klare sig selv og hverdagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre vejes cirka en gang om måneden og efter sygdom. Erfaringen er imidlertid, at meget få plejecentre følger denne anbefaling selvom det kan konstateres, at omkring hver tredje ældre har hyppige vægttab. Frem for eksempelvis at veje de ældre foretager plejecentrene ofte en subjektiv vurdering af de ældres ernæringstilstand, der for eksempel indebærer en vurdering af, om tøjet sidder løst. Det kan have den konsekvens, at muligheden for at forebygge dårlig ernæringstilstand forringes, hvis ældre i risiko identificeres for sent. På denne baggrund er der lagt vægt på at foretage kvantitative målinger over tid, der giver et mere objektivt grundlag for vurdering af ældres ernæringstilstand. Redskabet understøtter desuden en risikobaseret opfølgningsindsats, der indebærer en mere intensiv opfølgningsindsats for ældre med høj risiko for dårlig ernæringstilstand Baggrund for projektet Redskabet til måling af ældres ernæringstilstand er udviklet som led i projekt Faglige Kvalitetsoplysninger, der har til formål at understøtte det kommunale arbejde med faglig kvalitet. Redskabet til måling af ældres ernæringstilstand er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter: Viden om hverdagstræning Viden om ældres ernæringstilstand Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel Reduktion af forebyggelige indlæggelser Viden om ældres trivsel.
4 Resultatet af projektet er et oplæg til regeringen om erfaringerne med udviklingen og afprøvningen af redskaberne og relevant støttemateriale. Det er forventningen, at redskaberne kan understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere faglig kvalitet. Tyve pilotkommuner har bidraget til udviklingen af ovenstående redskaber. Der har desuden været løbende faglig sparring med eksperter på social- og sundhedsområdet. I forbindelse med udviklingen af redskaberne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i allerede udviklede målemetoder med dokumenteret høj validitet Viden til at handle De fem redskaber til måling af faglig kvalitet skal bruges til at måle den faglige kvalitet i indsatsen på landets plejecentre. Det er dog vigtigt, at målingerne ikke bliver et mål i sig selv, men giver grundlag for at handle og dermed forbedre kvaliteten. Resultaterne giver et godt grundlag for en faglig refleksion på det enkelte plejecenter, for eksempel i forhold til om de ældre spiser tilstrækkeligt, og hvilke faktorer medarbejderne skal være særlig opmærksomme på m.v. På den måde kan vurderingen af ældres ernæringstilstand give et meget brugbart grundlag for at arbejde med at udvikle kvaliteten i den faglige indsats. Ved systematisk at måle ældres ernæringstilstand på plejecentrene over tid får plejecentrene et redskab til løbende refleksion og udvikling af den faglige indsats. Denne refleksion harmonerer med læringscirklen til højre, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af plejecentrenes egen praksis. Handling og udvikling af den faglige kvalitet Refleksion over den faglige kvalitet Måling af ernæringstilstand Resultat ny viden 1.4. Formål med vejledningen Formålet med vejledningen er at understøtte anvendelsen af redskabet til systematisk måling af ernæringstilstand og sikre ensartet anvendelse af redskabet. Vejledningen er tilpasset på baggrund af afprøvningen, der fandt sted i perioden august til oktober Vejledningen indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for projektet, dels en konkret vejledning i, hvordan redskabet bruges. 2
5 Vejledningen kan bruges som opslagsværk. Indholdsfortegnelsen giver mulighed for hurtigt at finde frem til det afsnit, der indeholder de ønskede oplysninger Vejledningens opbygning Vejledningen indeholder følgende afsnit: Kapitel 2. Redskabet beskriver baggrunden for redskabets udformning og brugen af redskabet. Kapitel 3. Støttemateriale beskriver det støttemateriale, der kan bruges i det videre arbejde med at forbedre ældres ernæringstilstand. 3
6 2. Redskabet 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet Redskabet er udviklet med henblik på at måle ældres ernæringstilstand. Der er lagt vægt på, at redskabet kan understøtte en systematisk ernæringsindsats, og at redskabet er risikobaseret. Det betyder, at handlingsindsatser skal målrettes den enkelte ældres aktuelle ernæringstilstand og de behov, der følger heraf. Redskabet er udviklet til at sætte fokus på undervægt i højere grad end overvægt i forbindelse med målingen af ernæringstilstand. Det skyldes, at undervægt i særlig grad er forbundet med tab af funktionsevne og dermed i højere grad end overvægt har negative konsekvenser for de ældres generelle helbredstilstand. Med udgangspunkt i forskning anbefales for eksempel, at skrøbelige ældre over 65 år (der generelt omfatter ældre på plejecentre) har en højere BMI end personer under 65 år. Der er dog også lagt vægt på, at redskabet skal kunne bruges til at følge overvægtige ældre over tid. Redskabet udfyldes af medarbejderne for hver enkelt ældre og kan derfor også anvendes i forhold til ældre, der måske ikke har et sprog, eller som savner fysiske eller kognitive funktioner for at kunne indgå i en måling. Derudover er det en forudsætning for redskabet, at det skal være nemt at bruge, og at det skal kunne indgå som led i medarbejdernes hverdag. Derfor er der lagt vægt på at udvikle et overskueligt skema til registrering af borgerens vægt over tid Valg af indikatorer Redskabet omfatter tre indikatorer til vurdering af de ældres ernæringstilstand: 1. BMI: Andel af ældre med BMI 24, der er udtryk for normalvægt eller overvægt. 2. Vægtudvikling: Andel af ældre, der fastholder eller forøger deres kropsvægt. 3. Behov for handling: Andel af ældre, hvor en ernæringsscreening påviser dårlig ernæringstilstand. Målinger af BMI og vægtudvikling er objektive og letforståelige metoder til vurdering af de ældres ernæringstilstand. Baggrunden for hver indikator er beskrevet i de efterfølgende afsnit. 4
7 BMI BMI er en forkortelse for body mass index (kropsmasseindeks), der er en matematisk formel, der udtrykker sammenhængen mellem en persons højde og vægt. Formlen fremgår af boksen til højre. BMI er en enkel og bredt anvendt metode til estimering af undervægt og overvægt. Som angivet i tabellen nedenfor, er det ideelle BMI er højere for skrøbelige ældre end for yngre voksne 1. Vægt BMI = Højde x Højde Vægt angives i kg. Højde angives i meter. Kropsmasseindeks (BMI) Alder < 65 år 65 år Kritisk undervægt < 18,5 < 18,5 Undervægt 18,5-19,9 18,5-23,9 Normalvægt 20-24,9 24,0-28,9 Overvægt 25,0 29,0 modstandskraft i forbindelse med sygdom og vægttab. Den præcise årsag til, hvorfor et højt BMI er ideelt for skrøbelige ældre, men ikke for yngre voksne, er ikke afdækket videnskabeligt, men det er formodningen, at ældre med lavt BMI typisk har mindre muskelmasse og dermed mindre mulighed for god funktionsevne og mindre På trods af livsstilssygdomme (fx diabetes, hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk, gigt og hjerneblødning), der ofte er en konsekvens af høj vægt, udviser skrøbelige ældre med et BMI > 29 typisk større sandsynlighed for overlevelse i forbindelse med sygdom. Høj vægt har på trods af eventuelle livsstilssygdomme 2 ikke betydning for mange ældres evne til fysisk at klare sig i dagligdagen. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er en fordel for ældre at være overvægtige, idet et højt BMI og et højt fedtindhold i kroppen har vist sig at øge risikoen for nedsat funktionsevne. Et højt BMI er derfor kun en fordel, når det er udtryk for stor muskelmasse og dermed god funktionsevne 3. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat en grænse for, hvornår ældre ud fra en vurdering af BMI defineres som svært overvægtige. Generelt hersker der tvivl om nytten af alene at anvende BMI til vurdering af ældres ernæringstilstand. Undersøgelser viser, at vægttab uanset størrelsen af BMI er forbundet med en højere risiko for tidlig død. Det betyder, at de ældre, der i henhold til en vurdering af BMI vurderes at være normalvægtige eller overvægtige, kan have sundhedsmæssige risici som følge af vægttab DTU Fødevareinstituttet (2007): Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne ved fokus på ældres ernæringstilstand og risikofaktorer. 3 Ernæringsrådet (2002). Ernæring og aldring. 5
8 Vægtudvikling Mindre muskelmasse og nedsat fysisk aktivitetsniveau er en naturlig konsekvens af aldring. Ved uændret kostindtag vil det derfor være normalt, at ældre stiger i vægt. Det betyder omvendt, at det som hovedregel ikke er normalt, at ældre taber i vægt 4. Hvis ældre taber i vægt, er det derfor vigtigt at undersøge, hvad årsagen er. Det gælder også for overvægtige ældre, der også kan være i dårlig ernæringstilstand. Det er ikke afgørende, hvor stort et vægttab der er tale om. Vægttab uanset størrelse kan have alvorlige konsekvenser i form af tab af fysisk, mental og social funktionsevne hos skrøbelige ældre. Derudover er vægttab uanset størrelse forbundet med øget risiko for sygdom og død 5. Behov for handling Det anbefales, at kommunerne supplerer vurderingen af borgerens ernæringstilstand, der her baseres på en vurdering af borgerens vægt og BMI, med et screeningsredskab. Der findes forskellige typer screeningsredskaber, som det står kommunerne frit at vælge imellem Dataindsamling Rapportering på de to indikatorer (BMI og vægtudvikling) indebærer følgende dataindsamlingsopgaver: Måling og registrering af de ældres højde (kun ved første måling) Vejning og registrering af de ældres vægt (ved alle målinger) De følgende tre afsnit beskriver procedurer for måling af højde og vejning. Dataindsamlingsopgaver ved gennemførelse af screening afhænger af det konkrete screeningsredskab. Der skal som udgangspunkt gennemføres målinger for alle borgere også svage borgere. Terminale borgere bør dog af etiske årsager ikke indgå i målingerne. Konkret registreres borgernes højde og vægt i det registreringsskema, som fremgår herunder. 4 Fødevaredirektoratet (2002). Uden mad og drikke Del 2 Småtspisende ældre. 5 DTU Fødevareinstituttet (2007): Forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne ved fokus på ældres ernæringstilstand og risikofaktorer. 6
9 2.4. Måling af højden Borgerens højde registreres øverst i registreringsskemaet. De ældres højde kan måles på følgende vis: Fremgangsmåde 6 Mål den ældres højde oprejst uden sko ved hjælp af et stadiometer (længdemåler) eller et målebånd (mindre optimalt). Hvis den ældre er sengeliggende: Mål den ældre med et stadiometer, hvis den ældre ligger lige i sengen. Brug alternativt et målebånd, der bedre kan tage højde for eksempelvis kroppens krumning. De fleste mennesker falder med alderen lidt sammen, 1-2 cm pr. tiår. Højden kan blive yderligere reduceret ved knogleskørhed. Det kan derfor være svært at få et mål for de ældres reelle højde. I stedet for at foretage en manuel måling af de ældres højde kan medarbejderne spørge de ældre om, hvor høje de var tidligere, eller se, hvilken højde der er angivet i de ældres pas Vejning Mange ældre vil ikke være i stand til at stille sig op på en fodvægt. En stolevægt (eller tilsvarende alternativer) vil derfor være et vigtigt redskab til vejning af de ældre. Konkret registreres borgerens vægt og dato for vejning i tabellen i registreringsskemaet. 6 Mini Nutritional Assessment, MNA. 7 Fødevaredirektoratet (2002). Uden mad og drikke Del 2 Småtspisende ældre. 7
10 Fremgangsmåde Vej de ældre så let påklædt som muligt (vigtigt!: uden sko og tungt tøj) for at få så præcist et resultat som muligt. Registrer vægten med én decimal (vigtigt!). Det er en god ide at veje de ældre i forbindelse med deres bad. Det er bedst, at vejningen finder sted på samme tidspunkt af døgnet, fordi vægten kan variere i løbet af dagen afhængigt af borgerens indtag af mad og drikke. Brug så vidt muligt den samme vægt, idet forskellige vægte kan medføre forskellige resultater Vurdering af ernæringstilstand På baggrund af det udfyldte registreringsskema foretages en gruppering af borgerne på hver af de to indikatorer. For indikatoren vægtudvikling grupperes borgerne i følgende tre kategorier, der er baseret på en beregning af borgerens vægtudvikling siden sidste måling: Vægttab. Uændret vægt. Vægtforøgelse. Af hensyn til usikkerhed som følge af borgerens påklædning, kostindtag m.v. registreres vægtudvikling udelukkende som vægttab og vægtforøgelse, hvis der er tale om en vægtændring, som er større end ét kg. For indikatoren BMI grupperes borgerne i følgende fire kategorier, der er baseret på en beregning af borgerens aktuelle BMI: Kritisk undervægt: BMI < 18,5 Undervægt: 18,5 BMI < 24 Normalvægt: 24 BMI < 29 Overvægt: BMI 29 Der knytter sig forskellige handlingsanvisninger til de angivne kategorier, som fremgår af oversigten nedenfor. 8
11 Kategori Handlingsanvisning Borgere med undervægt Borgere med vægttab Borgere, hvor ernæringsscreening påviser dårlig ernæringstilstand Kræver handling. Øvrige kategorier Kræver ikke umiddelbart handling. Generelt gentages målingerne for alle grupper hver måned eller ved sygdom. Gentagelsen gør det muligt at måle resultatet af de handlingsindsatser, der eventuelt er igangsat samt at foretage en systematisk opfølgning på borgerens tilstand. Det kan ikke afvises, at andre ældre end de anførte kan have gavn af en målrettet handlingsindsats eller hyppigere opfølgning. Derfor anbefales, at kommunerne kvalificerer vurderingen af vægt og BMI ved hjælp af et screeningsredskab. Vægt og BMI rummer den begrænsning, at de kun måler på konsekvensen af dårlig ernæringstilstand. Et screeningsredskab kan bidrage til at kvalificere vurderingen af vægt og BMI og eventuelt give grundlag for refleksion over relevante handlinger for at forebygge eller forbedre dårlig ernæringstilstand. Støttematerialet, som præsenteres i næste kapitel, giver inspiration til relevante handlingsindsatser. 9
12 3. Støttemateriale For at støtte op om en helhedsorienteret indsats er der udarbejdet en række støtteredskaber, der skal understøtte målingerne og muligheden for at reflektere over og handle på målingernes resultater. Resultaterne af målingerne skal kunne bruges til at tilrettelægge en faglig indsats i forhold til den enkelte ældre. Støttematerialet omfatter fire handlingsredskaber og inspirationsmateriale til det videre arbejde med ernæring. Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Kost og træning Madønsker Evaluering De fire redskaber præsenteres nedenfor Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Redskabet sætter fokus på den ældres risikofaktorer og mulighederne for at handle for at afhjælpe dem. Redskabet er et praktisk arbejdsskema, der har karakter af en tjekliste, hvor medarbejderne kan krydse af for hver gennemført handling. Indholdet i redskabet fremgår herunder. 10
13 Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke længere. Tandlæge eller tandplejer kan hjælpe med tandstatus og tandprotese. Tandlæge/tandplejer kontaktet. Aftale: Synkebesvær Har den ældre synkeproblemer, er det en god ide at kontakte lægen for at finde årsagen til problemet og gøre noget ved det. Læge kontaktet. Aftale: Konsistens Hoster den ældre under måltidet, eller er der rester i munden efter måltidet, kan det være, madens konsistens er forkert. Køkkenet kan hjælpe med madens konsistens. Køkkenet kontaktet. Aftale: Hjælp til at spise Har den ældre problemer med at spise selv, kan det være svært at få dækket ernæringsbehovet. Ergoterapeuten eller en anden relevant fagperson med kendskab til træningsindsatser kan eventuelt hjælpe med redskaber og let træning, så det bliver lettere at spise. Der kan være tale om både at guide borgeren og praktisk hjælp. Relevant fagperson kontaktet. Aftale: Sygdom Er den ældre akut syg eller har forværring i sin kroniske sygdom, kan appetitten være dårlig. Lægen kan hjælpe med behandling. Læge kontaktet. Aftale: 11
14 Medicin Noget medicin giver for eksempel kvalme og mundtørhed. Lægen kan hjælpe med at justere medicinen. Læge kontaktet. Aftale: Andre problemstillinger Er der mange problemstillinger, og kan den ældre ikke tage på, kan en diætist eller kommunens ernæringsansvarlige eventuelt hjælpe med at udarbejde en individuel ernæringsplan. Relevant fagperson kontaktet. Aftale: 3.2. Kost og træning Redskabet sætter fokus på valget af kostform, der er målrettet den ældres behov, og behovet for fysisk træning, der har til formål at styrke den ældres funktionsevne. Redskabet er et praktisk arbejdsskema, der har karakter af en tjekliste, hvor medarbejderne kan foretage afkrydsninger for at markere, at de angivne handlinger er gennemført. Indholdet i redskabet fremgår herunder. Valg af kostform Kost til småtspisende Bestilles til de ældre, der scorer 1 eller 2 i vurderingen af ernæringstilstand, og som ikke har brug for særlig madkonsistens. Kosten indeholder mere fedt end normalkosten, og hver mundfuld giver på den måde mere energi. Husk energirige mellemmåltider og drikkevarer (se afsnittet om madønsker nedenfor). Kost til småtspisende bestilt. 12
15 Mellemmåltider Energirige mellemmåltider (herunder eventuelt drikkevarer) kan bidrage til at sikre, at den ældre får opfyldt sit energibehov. En samtale med den ældre kan bruges til at identificere vedkommendes ønsker til mellemmåltider (se afsnittet om madønsker nedenfor). Samtale med den ældre gennemført. Tygge-/synkevenlig kost Bestilles, hvis den ældre har så svært ved at synke eller tygge, at den almindelige kost giver problemer med fejlsynkning. Tygge-/synkevenlig kost bestilt. Multivitamintablet Er den ældre småtspisende, er der stor sandsynlighed for, at den ældre ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Alle småtspisende ældre skal have en multivitamintablet. Noteret i medicinskemaet. D-vitamin Alle ældre over 65 år anbefales et dagligt tilskud af 10 µg D-vitamin. Ældre på plejecentre anbefales 20 µg D-vitamin og mg kalcium dagligt. Noteret i medicinskemaet. Træning Styrke og smidighed For at fremme den ældres funktionsniveau er det ud over tilstrækkeligt med mad vigtigt at træne den ældres færdigheder i dagligdagen, eventuelt suppleret med træning hos fysioterapeut. Fysioterapeut eller anden relevant fagperson kontaktet. 13
16 3.3. Madønsker Redskabet sætter fokus på muligheden for at få den ældre til at spise ekstra ved at tage udgangspunkt i den enkelte ældres personlige ønsker og behov i forhold til sin kost. Redskabet er et praktisk arbejdsredskab, hvor den ældres ønsker kan noteres. Det har et layout, der med fordel kan bruges under en samtale med den ældre. Indholdet i redskabet fremgår herunder. 14
17 3.4. Evaluering Redskabet er udviklet som et praktisk arbejdsskema til opfølgning på, hvordan de ældres kostindtag og vægt udvikler sig over fire uger. Redskabet har karakter af en tjekliste, hvor medarbejderne kan foretage afkrydsninger for at markere, at de angivne handlinger er gennemført. Redskabet anbefales for ældre med ernæringsscore 2. Indholdet i redskabet fremgår herunder. Evaluering Første uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. ernæringsskemaet)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Anden uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. ernæringsskemaet)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Tredje uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. ernæringsskemaet)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej Fjerde uge Har den ældre spist tilstrækkeligt (jf. ernæringsskemaet)? Ja Nej Har den ældre holdt vægten eller taget på? Ja Nej 15
18 Afslutning Begrund, hvis handlingsindsatser er afsluttet eller ikke iværksat. Målet er nået! Den ældre spiser tilstrækkeligt og har holdt/ øget vægten. Den ældre mangler motivation. Den ældre er terminal. Den ældre er afgået ved døden. Den ældre er flyttet. Andet: 3.5. Yderligere inspiration til arbejdet med ernæring Der er udarbejdet en række materialer til yderligere inspiration for arbejdet med at fremme ældres ernæringstilstand. Disse gennemgås i de følgende afsnit. Folder til de ældre Der er udarbejdet en folder til de ældre, der skal tage på i vægt. Folderen er direkte målrettet ældre med ernæringsscore 1 og 2. Nogle ældre kan have svært ved at forstå, at de må spise mere energitæt kost end andre ældre, og føler sig ikke nødvendigvis motiveret til at tage på i vægt. 16
19 Inspiration til madønsker Når medarbejderne bruger folderen Mad-ønsker, der anvendes til at spørge ind til den ældres madvaner og madønsker, kan folderserien Luk mig op give tips til, hvordan dagens måltider kan suppleres med ekstra energi. Folderserien giver et bud på, hvilke madvarer der er gode at have i skabe, køleskab og fryser. Med folderne får medarbejderne et konkret arbejdsredskab til at tage en snak om den ældres foretrukne madvarer, så den ældre og medarbejderne i fællesskab kan planlægge, hvordan den ældre får flest kalorier i løbet af dagen. Folderne kan desuden bruges i køkkenet, så de kan fungere som daglig inspiration, eller medarbejderne kan bruge folderne som inspiration til en kostindsats for de ældre, der kognitivt ikke kan indgå i en samtale om madønsker. 17
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i
Læs mereMad- og måltidspolitik på ældreområdet
Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige
Læs mereErnæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg
Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg Evalueringsrapport November 2015 Projektleder: Klinisk Diætist, Birgitte Linnet Haurum 1 Indhold Resume:...3 Baggrund...4 Målgruppen...4
Læs mereKostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Læs mereKostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg
Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor
Læs mereDet handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.
FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at
Læs mereStatus notat: Ernæringsscreening 2013-2014
Status notat: Ernæringsscreening 21-21 Udarbejdet af klinisk diætist Trine Lagoni Borgerrettet forebyggelse Esbjerg kommune november 21 trlag@esbjgerkommune.dk Forord/formål I Danmark er underernæring
Læs mereDysfagiprøvehandling Plejecenter 2017
Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Baggrund Hvorfor: En stor del ældre på plejecentre vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der overvejes at tilbyde personer
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereNotat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereKost hånd bog.... for beboere i plejeboliger
Kost hånd bog... for beboere i plejeboliger Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for beboere i plejeboliger Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. At gøre en ernæringsmæssig
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereSundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereKost hånd bog. for hjemmeboende
Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereTidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereInformation til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt
Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs mereErnæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)
Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereSMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
Læs mere15. december Faglige kvalitetsoplysninger
15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereSundhed, trivsel og livskvalitet
Sundhed, trivsel og livskvalitet AALBORG / HIMMERLAND Sundhed, trivsel og livskvalitet Erhvervsskolerne og SOSU Nord udbyder i samarbejde et nyt kursusforløb rettet mod medarbejdere på ældreområdet. Fokus
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereIndstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereKvalitetsstandard. Kostforplejning i plejeboliger. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Kostforplejning i plejeboliger Godkendt af byrådet d. Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereBestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale. Diæter og kostformer
Bestillingsvejledning for det sundhedsfaglige personale Diæter og kostformer Indhold Menu efter behov 5 Ældrekost 7 Lille appetit 8 Diabetes 9 Svært ved at tygge og synke 10 Vegetarisk kost 13 Andre kulturer
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereLedelse af forbedringsarbejde
Ledelse af forbedringsarbejde Ny forandringsteorien hva så? Før: Man lærer forbedringsmetoder ved at have pakker Vi ta r pakkerne en ad gangen Indikatorer og data er vigtigt Teams skal rapportere Opbygning
Læs mereNotat. Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
BALLERUP KOMMUNE Dato: 17. marts 2016 Sagsid: 29.00.00-P23-1-16 Notat Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund Center for Social & Sundhed har en målsætning om at mindske
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereErnæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)
Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereKost og motion til Rygmarvsskadede
Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mereNotat. Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser. Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet
Omsorg og Rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Notat Bilag 2: Forvaltningens eksisterende indsatser Beskrivelse af forvaltningens eksisterende indsatser og data på ernæringsområdet Hjemmeboende
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereAktivitetsplan mad- og måltidspolitik
Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes
Læs mereMad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015
Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereUnderernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Hvidovre Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 8.880.000 kr. Tilskud
Læs mereKonsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Læs mereKvalitetsstandard for ydelser på plejecentre
Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp og støtte til daglige gøremål og aktiviteter. - at hjælpen medvirker til,
Læs mereFAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB
FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs meregladsaxe.dk Værdighedspolitik
gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mere