Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.

Transkript

1 NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende Murværksnorm. Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder. Det helt overordnede i forhold til tidligere udgaver af Murværksnormen er, at vi nu - i modsætning til tidligere, hvor mange af egenskaberne ikke var målte egenskaber, men empirisk fastlagte - får et værktøj, hvor vi kan dimensionere konstruktionerne ud fra styrke- og vedhæftningsværdier mellem sten og mørtel fastlagt i normen. Vi har fået et værktøj, hvor vi har mulighed for at beregne konsekvenserne ved valg af forskellige mørtel- og stentyper. Der er med andre ord skabt en relation mellem en given mørtel og en given sten karakteriseret ved vedhæftningsstyrken fmor,tlk. Vedhæftningsstyrken er igen afhængig af mørtlens sammensætning, stenens trykstyrke og minutsugning m.m. Alt andet lige vil en udnyttelse at intentionerne i normen muliggøre, at det murede byggeri vil blive mere konkurrencedygtigt over for elementbyggeriet, idet der åbnes op for udvikling på mørtel- og tegl-siden resulterende i større vægfeltsbredder ved at vælge optimal kombination af mørtel og sten. Der skal indledningsvis kortfattet redegøres for de traditionelle betegnelser og mørteltyper, som i dag benyttes til opmuring. Pudsemørtler er d.d. i Danmark ikke omfattet af nogen standard, hvorfor en pudsemørtel godt kan have samme mørtelbetegnelse som en opmuringsmørtel, men vil adskille sig med en anden kornkurve og kornstørrelse. Det forventes, at der vil være standarder også dækkende pudsemørtler i løbet af 2-3 år. Der omtales efterfølgende kun mørtler til opmuring, idet disse er kendetegnet ved, at DS alle udgaver - udover at stille krav til bindemiddelindholdet og bindemiddelkombinationerne også har stillet krav til kornkurven, der skal have en største kornstørrelse over 2 og op til 4 mm som maksimum for de traditionelle opmuringsmørtler. Traditionelle opmuringsmørtler: K, KKh, KC, C og M Vi har i Danmark i mange år opereret med, at mørtlerne var karakteriseret og styrkebestemt og dermed formålsbestemt gennem deres indhold af bindemiddel i forhold til sandmængden: Side 1 af 13

2 K-mørtler : rene kalkbundne mørtler KKh-mørtler : kalk og hydraulisk kalk som bindemiddel KC-mørtler : bindemidler kalk og cement C-mørtler : rene cementbundne mørtler M-mørtler : mørtler med bindemiddel Murcement I gamle dage, dvs. indtil omkring år 1900, anvendtes kun kalkbundne mørtler til fremstilling af opmurings- og pudsemørtler. Selvom der blev anvendt rent læsket kalk - læsket på byggepladsen var mørtlerne ofte mere eller mindre hydrauliske pga. indholdet af urenheder. Mørtler baseret på kalk kan kun hærde vha. tilgang af luftens CO2. Derfor skal fugtindholdet i hærdefasen være mellem 0,5 og 7 vægt-%.for at opnå styrke og bearbejdelighed var kalkindholdet højt. KKh-mørtler er blandingsmørtler fremstillet af læsket kalk og hydraulisk kalk. Disse mørtler vil nor-malt have en højere styrke end rene kalkmørtler. Ren hydraulisk mørtel kan hærdne i fugtige mil-jø-er. I de første årtier af 1900-tallet blev det mere og mere udbredt at indblande portlandcement som bin-de-middel i kalkmørtlerne. Disse blandingsmørtler blev oprindeligt kaldt bastardmørtler. For at kunne håndtere blandeforhold blev mørtelbetegnelsen KC-mørtel, når der anvendes både kalk og cement som bindemiddel, og C-mørtel, når der kun anvendes cement. Fælles for alle KC- og C-mørtler er, at summen af bindemidler altid sættes lig 100 kg i forhold til sandmængden, og der regnes på de tørre masser. M-mørtler bliver byggepladsfremstillet ud fra bindemidlet Murcement, ved at Murcement blandes med sand og vand på byggepladsen. Mørtelbetegnelserne anføres typisk ved at benævne mørtlen ved 100 kg Murcement sat i forhold til sandmængden, f.eks. M 100/400, der betyder, at der er anvendt 100 kg Murcementbindemiddel til 400 kg sand. Bindemiddlet Murcement er et mix af cement, kalk og hjæl-pestoffer, hvor hjælpestofferne har til formål at forbedre bearbejdeligheden gennem en øgning af vandholdeevnen og luftindholdet. Gældende norm for fremstilling af Mur-ce-mentbindemiddel er DS 424, I bygningsdele, der ikke er omfattet af reguleringer og standarder, anvendes M- mørtler stadig i stort omfang, specielt på den jydske vestkyst i vejrhårde strøg, når den lokale murermester selv forestår projekteringen af byggeriet, idet håndværkerne gennem et par generationer har opar-bej-det høj tillid og et stort kendskab til Murcementmørtler og anvendelsen heraf. De tidligere normudgaver DS 414, 3. udgave DS 414, 3. udgave var gældende frem til juli Denne norm opererede med begrebet Normmørtel, som i realiteten var præcis det samme som de nuværende Referencemørtler, dog var sandindholdet i KC 50/50 Normmørtel dengang 750 kg til 100 kg bindemiddel. Side 2 af 13

3 Ved byggepladsfremstilling af KC-mørtler ud fra våde kalkmørtler, var tilladelige afvigelser 5% på bindemiddelindholdet ved byggepladskontrollen. I 3. udgave var Murcementmørtlerne M 100/400, M 100/600 og M 100/900 også defineret som Norm-mørtler. DS 414, 4. udgave Juli 1991 var skæringsdato for overgang til nuværende Murværksnorm. Her indførtes begrebet Referencemørtel gældende for de mørtelsammensætninger for opmuringsmørtler, der tidligere benævntes Normmørtler, dog ændredes KC 50/50 til at indeholde 700 kg sand i forhold til 100 kg bindemiddel. Murcementmørtel var efter juli 1991 ikke en Referencemørtel. 4. udgave skærper kravene til bindemiddelindholdet, således at de tilladelige afvigelser nu er 3,5%, hvilket skal dokumenteres ved en efterfølgende kontrol på byggepladsen. Til opmuring af bærende murværkskonstruktioner efter DS 414, 4. udgave, er der 4 forskellige mørteltyper, der kan anvendes uden forudgående typeprøvning. Det vil sige, at såfremt rådgiveren vælger en af de i normen anførte Referencemørtler, kan han i normen hente alle øvrige relevante værdier til den videre beregning i tabellerne. Samtidig åbner den 4. udgave mulighed for, at mørtelleverandørerne kan fremstille og dokumentere mørtler med andre bindemiddelkombinationer end Referencemørtlerne, de såkaldte Substitutionsmørtler. På varedeklarationen skal anføres, hvilken af Referencemørtlerne de erstatter. Der er i de mellemliggende år kun fremstillet, dokumenteret og markedsført én Substitutionsmørtel, Norm-mørtel M100/600, med underteksten Substitutionsmørtel for KC 50/50/700. For Substitutionsmørtler er recepten producentens ejendom og skal ikke oplyses eller deklareres. Fremstilling/levering af Referencemørtel Referencemørtler kan enten leveres færdig fra fabrik som Tørmørtel med alle delmaterialerne udmålt efter vægt, eller de kan byggepladsfremstilles ud fra en kalktilpasset vådmørtel, der tilsættes ce-ment på byggepladsen. For begge mørteltypers vedkommende skal værket være tilsluttet Dansk Mørtelkontrol, og gældende TB skal være opfyldt. Referencemørtlerne med de nedenfor anførte mørtelbetegnelser fremstilles, som følger: Leveres færdige som Eller byggepladsfremstilles ud fra kalktilpassede vådmørtler ved tørmørtler: indblanding af cement på byggepladsen: - KC 60/40/850-6,6% kalktilpasset vådmørtel + cement KC 60/40/850 - KC 50/50/700-6,6% kalktilpasset vådmørtel + cement KC 50/50/700 - KC 35/65/650-5,1% kalktilpasset vådmørtel + cement KC 35/65/650 - KC 20/80/550-3,5% kalktilpasset vådmørtel + cement KC 20/80/550 Side 3 af 13

4 Mængden af nødvendig cementindblanding varierer med vandindholdet i vådmørtlen. Der doseres efter vægt eller volumen, sidstnævnte medfører unøjagtighed. Byggepladskontrol pr. de første 20 m³, derefter pr. 60 m³ i normal kontrolklasse. Tørmørtler skal ikke byggepladskontrolleres. Producenten har ansvaret for mørtelsammensætningen, der foretages efter vægt. I praksis har det ofte ved den løbende byggepladskontrol af Referencemørtler ud fra kalktilpassede vådmørtler vist sig særdeles vanskeligt at overholde kravet om tilladelig afvigelse på maksimalt 3,5% på bindemidlerne. Udover at variationer i cementindholdet giver synlige farveforskelle, er de hold--barhedsmæssige konsekvenser uoverskuelige. NY DS 414 DS 414, 5. udgave - forventet ikrafttræden forår 2001 Som nævnt indledningsvis fokuserer denne norm i højere grad end tidligere på samspillet mellem materialerne mørtel og byggesten. Der er i forbindelse med normens tilblivelse gennem forsøg fastlagt en række materiale egenskaber, der er tabellagt i normen, og som skal anvendes til at eftervise murværkets bæreevne over for horisontale og vertikale belastninger. Der er bl.a. tale om mørteltrykstyrker, vedhæftningsstyrker og basisbøjningstrækstyrker bestemt ud fra vedhæftningsstyrken og murstenenes trykstyrke. Derudover er der i forhold til tidligere væsentligt skærpede krav i forbindelse med fremstilling, dokumentation og deklaration af mørtler - specielt Funktionsmørtler dimensioneret til at kunne noget mere end de traditionelle Referencemørtler - og hvor materialeegenskaber ikke i forvejen er tabellagt, som f.eks. i Anneks D. Alle prøvningsresultater skal ifølge DS 414, 5. udgave og TB, behandles efter statistiske metoder. Dette gælder målte produktionsegenskaber, der sammen med eksterne prøvningsresultater danner grundlag for deklarationsværdier for de pågældende egenskaber. Utroligt nok er DS 414, 5. udgave, gået tilbage til igen at tillade afvigelser på 5% på bindemiddel-indholdet (cementtilsætningen) på byggepladsfremstillede Receptmørtler ud fra kalktilpassede vådmørtler. Mørteltyper iht. DS 414, 5. udgave Receptmørtel : Mørtel fremstillet med kendte blandingsforhold. I realiteten skifter de nuværende Referencemørtler navn til Receptmørtler. Mørtlernes sammensætning og egenskaber er fastlagt i Anneks D i DS 414, 5. udgave. Såfremt producenten ikke vælger at dokumentere og deklarere an-dre egenskaber, Side 4 af 13

5 end Anneks D fastlægger, må kun anvendes de vædier, der er anført i Anneks D i statiske beregninger. Funktionsmørtel : Mørtel sammensat og fremstillet, således at deklarerede og forudsatte egenskaber opnås. Recepten er producentens ejendom. Deklarerede egenskaber skal være fastlagt gennem prøvninger på byggesten udvalgt iht. Dansk Mør-tel-kon-trols TB. Funktionsmørtel skal typeprøves. Vedhæftningsegenskaber skal dokumenteres ved måling på repræsentative teglsten. Deklarerede værdier f astsættesefter statistiske metoder. Konsekvenser De her anførte konsekvenser er baseret på en nærlæsning af de mørtelrelevante afsnit i DS 414, 5. udgave. Hvis der ikke foretages produktudvikling på mørtelsiden, og der kun tilbydes markedet Recept-mørtler, er situationen den, at der ved normens ikrafttræden ikke kan: opføres kælderydervægge af blokke. Side 46 kræver M 10. Anneks D s højeste mørteltrykstyrke er 9 MPa, dvs. ingen Receptmørtler kan anvendes uden yderligere dokumentation. anvende KC 60/40/850 (våd og tør) og KC 50/50/700 (våd og tør) receptmørtel til horisontalt belastet murværk opført som kombinationsmure. Ifølge Anneks D har disse mørteltyper henholdsvis 0,8 MPa og 1,8 MPa i mørteltrykstyrke, hvilket er lavere end indgangsværdien 3 MPa anført i tabel G.4b. Dette medfører, at kun KC 35/65/650 og KC 20/80/550 Receptmørtler kan anvendes til horisontalt belastede konstruktioner. anvende KC 35/65/650 og KC 20/80/550 fremstillet ud fra kalktilpasset vådmørtel til vinterbyggeri uden forudgående dokumentation. Cementindholdet overstiger 55%, hvilket medfører, at der skal foretages en typeprøvning, hvis der anvendes ethanol som frysepunktssænkende middel. Hvis der anvendes andre frysepunktssænkende midler, skal disse betragtes som tilsætningsstoffer, og der kræves dermed også dokumentation for både mørteltrykstyrker og vedhæftningsstyrker. (Samme mørteltyper leveret som tørmørtel kan anvendes, da der kan benyttes varmt vand ved blan-dingen om vinteren.) anvendes mørtler med mørteltrykstyrke < 7 MPa til blokmurværk. Side 5 af 13

6 I realiteten kan kun anvendes KC 20/80/550 til opmuring af blokmurværk (dog undtaget kælderydervægge, hvor der kræves minimum 10 MPa) pga., at det er den eneste mørtel, hvor der kan hentes E tlk i tabel G.2c. Dvs. der kræves en mørtel med høj mørteltrykstyrke 9 MPa til relativt svage blokke, typisk bloktrykstyrke på 3,5 MPa, hvilket medfører risiko for revner pga. svind i blok-ke-ne. anvendes samme beregningsgrundlag for murbindere som i eksisterende norm, da der skal kompenseres for svage mørtler. Tabel G.6 fastsætter karakteristiske forankringsstyrker i KN afhængig af den mørtelog bindertype, som vælges. Hvilke konsekvenser har det for de kendte KC-mørteltyper? KC-Receptmørtler, våd Anneks D skelner ikke mellem KC-tørmørtler eller KC-mørtler fremstillet ud fra kalktilpassede våd-mørt-ler. Der gælder samme værdier for begge mørteltyper. Dette medfører, at kun KC 35/65/650 og KC 20/80/550 kan anvendes til tværbelastet murværk. Dette medfører for de 4 Receptmørteltyper (fremstillet ud fra kalktilpasset vådmørtel), at: KC 60/40/850 ikke kan anvendes til tværbelastet murværk. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 0,8 MPa for denne mørteltype, hvilket ikke giver i ndgang til tabel G.4b. KC 50/50/700 ikke kan anvendes til tværbelastet murværk. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 1,8 MPa for denne mørteltype, hvilket ikke giver indgang til tabel G.4b. KC 35/65/650 kan anvendes. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 4,0 MPa for denne mørteltype, hvilket giver indgang til tabel G.4b resulterende i, at vedhæftningsstyrken 0,15 MPa kan anvendes. KC 20/80/550 kan anvendes. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 9,0 MPa for denne mørteltype, hvilket giver indgang til tabel G.4b resulterende i, at vedhæftningsstyrken 0,25 MPa kan anvendes. Producenten skal for de to sidstnævnte mørteltyper dokumentere evt. frysepunktssænkende middel. Side 6 af 13

7 Hvis en mørtelproducent ønsker at anvende andre og højere styrkeværdier, end Anneks D anfører, skal dette dokumenteres. Isoleret set betyder Anneks D, at de to styrkemæssigt svageste mørtler ikke vil kunne anvendes uden yderligere dokumentation fra mørtelproducenten. Denne dokumentation anses for vanskelig at tilvejebringe Det er dog ikke umiddelbart realistisk at tro, at der kan dokumenteres højere mørteltrykstyrker for traditionelt fremstillede vådmørtler end de i Anneks D anførte mørteltrykstyrker, idet værdierne, som er anført i Anneks D, er baseret på et større dokumentationsmateriale tilvejebragt af KTL i 1997 i forbindelse med normens tilbliven. Dansk Mørtelkontrol lægger op til, at det enkelte mørtelværk for en given Kalkmørtel etablerer og deklarerer en producentreference over til en kendt Receptmørtel. Producenten af Kalkmørtlen skalaltså dokumentere en trykstyrke på en mørtel, der på byggepladsen færdigblandes til en Receptmørtel. Eksempelvis kan en producent vælge at dokumentere, at trykstyrken for f.eks. en 6,6% Kalkmørtel, der på pladsen blandes til en Receptmørtel KC 50/50/700, har en mørteltrykstyrke > 3 MPa, hvilket giveranledning til at anvende 0,15 MPa i vedhæftningsstyrke. Denne dokumentation vil medføre omkostningerpå omkring kr. i førstegangsprøvning pr. produkt pr. værk. Derud-over kommer der løbende halvårsprøvning. Med baggrund i KTL s dokumentationsmateriale fra 1997 anses det for at være enddog meget få værker, der vil kunne dokumentere højere styrker, end normen fastsætter. Såfremt der anvendes tilsætningsstoffer, kræves der en typeprøvning som for Funktionsmørtler. Dvs. der skal investeres kr. pr. produkt pr. værk i førstegangsprøvning og derefter løbende overvågning, herunder overvågning ud på byggepladsen. Hvordan en byggeplads kan hånd-tere et dokumentationsniveau gældende for Funktionsmørtler er fortsat uklart. Vi taler om relativt store ekstraomkostninger for i bedste fald at få en beskeden og højst usikker gevinst, idet der er risiko for at havne i den situation at skulle deklarere lavere værdier for ved-hæft-nings-styrker,end Anneks D ellers tillader, hvis der anvendes tilsætningsstoffer. Kalktilpasset vådmørtel er et halvfabrikata, der leveres fra mørtelproducenten med dokumentation via Dansk Mørtelkontrol. Produktet færdigblandes på byggepladsen under tilsætning af cement. For at normens tolerancer vedr. afvigelser på bindemiddelindholdet er opfyldt, skal det derfor sikres, at byggepladskontrollen foretages, og korrigerende handlinger udføres som krævet. Lang erfaring dokumenterer, at dette foregår meget lemfældigt. Vi risikerer, at vådmørtelproducenten betaler for at dokumentere og etablere en reference for det færdigblandede produkt, som efterfølgende ikke vil blive byggepladskontrolleret, da markedet formentlig vil snige sig til at lade mørtelproducentens dokumentation gælde. Dette kan medføre problemer rent ansvarsmæssigt ved efter-følgende reklamationer. I forbindelse med udgivelsen af Tegl 24 Nye styrker for murværk blev der på Side 7 af 13

8 Murværkscentret fra gennemført en omfattende forsøgsserie med KC-mørtler - oprindeligt planlagt gennemført med KC-mørtler fremstillet på basis af kalktilpassede vådmørtler. Variationerne (spredningerne) på vedhæftningsstyrkerne målt på forsøgene var dog så store, at der måtte konverteres til KC-tørmørtler for at kunne gennemføre projektet. Tegl 24 er altså alene baseret på målte værdier opnået med tørmørtler, hvilket tydeligt anføres i publikationen. Resultaterne fra Tegl 24 dokumenterer klart, at selv under de bedste laboratorieforhold var det ikke muligt at opnå troværdige og brugbare vedhæftningsstyrker med byggepladsfremstillede mørtler. KC-Receptmørtler, tør Anneks D skelner, som anført under vådmørtler, ikke mellem KC-tørmørtler eller KCmørtler fremstillet ud- fra kalktilpassede vådmørtler. Der gælder derfor samme værdier for begge mørteltyper. Dette medfører, at kun KC 35/65/650 og KC 20/80/550 kan anvendes til belastet murværk. Dette medfører for de 4 Receptmørteltyper (tør), at: KC 60/40/850 ikke kan anvendes til tværbelastet murværk. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 0,8 MPa for denne mørteltype, hvilket ikke giver indgang til tabel G.4b. KC 50/50/700 ikke kan anvendes til tværbelastet murværk. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 1,8 MPa for denne mørteltype, hvilket ikke giver indgang til tabel G.4b. KC 35/65/650 kan anvendes. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 4,0 MPa for denne mørteltype, hvilket giver indgang til tabel G.4b resulterende i, at vedhæftningsstyrken 0,15 MPa kan anvendes. KC 20/80/550 kan anvendes. Anneks D anfører mørteltrykstyrken 9,0 MPa for denne mørteltype, hvilket giver indgang til tabel G.4b resulterende i, at vedhæftningsstyrken 0,25 MPa kan anvendes Opsummering - konsekvenser receptmørtler Som det fremgår af ovenstående, får det store konsekvenser for byggeriet, når normen træder i kraft, idet mørteltyperne KC 60/40/850 (både våd og tør) og den hyppigst anvendte mørteltype Side 8 af 13

9 KC 50/50/700 (både våd og tør) ikke kan anvendes til horisontalt belastet murværk opført som kombinationsvægge pga., at der mangler tilstrækkelig mørteltrykstyrke som indgangsværdi i tabellerne. KC 35/65/650 og KC 20/80/550 (våde) kan ikke benyttes om vinteren uden yderligere prøvning pga. krav om dokumentation for virkning af ethanol ved cementindhold større end 55% af det totale bindemiddelindhold. Andre frysepunktssænkende midler skal betragtes som tilsætningsstoffer, dvs. der kræves typeprøvning og dermed dokumentation for både tryk- og vedhæftningsstyrke. I værste fald kan mørtelproducenten havne i den situation at skulle deklarerere egenskaber lavere, end Anneks D ellers tillader, jf. resultaterne fra Tegl 24. Belastet murværk kan altså kun opføres med KC-mørtler fremstillet ud fra 3,5% og 5,1% kalktilpassede vådmørtler til mørtelbetegnelserne KC 35/65/650, vedhæftningsstyrke på 0,15 MPa, og KC 20/80/550 med en vedhæftningsstyrke på 0,25 MPa. Kun sidstnævnte mørteltype tillader s amme mur-feltsstørrelse som i eksisterende norm, hvorimod anvendelsen af KC 35/65/650 (både våd og tør) vil resultere i mindre vægfeltsbredder end i dag. Der bør derfor alt andet lige ske en mærkbar reduktion i produceret mængde af 6,6% kalktilpasset vådmørtel til fordel for 5,1% og 3,5%, hvis vådmørtlen skal beholde sin andel af markedet. KC 35/65/650 og KC 20/80/550, tørre kan umiddelbart rangeres ind i tabellerne i normen og anvendes, og de kan benyttes om vinteren, da der anvendes varmt vand som frostmiddel. Kun KC 20/80/550 vil kunne opnå samme vægfeltsbredder som i eksisterende norm pga., at vedhæftningsstyrken på 0,25 MPa kun bibeholdes for denne mørteltype, hvor den for KC 35/65/650 er reduceret til 0,15 MPa. Der skal altså fremover ifølge den nye norm anvendes Receptmørtler med væsentligt højere binde-middelindhold totalt set og langt højere cementindhold for at kunne opnå samme vægfeltsstørrelser, som der i dag kan opnås. Denne drejning er uheldig og kan kun imødegås ved produktudvikling på mørtelsiden. Der er med den nuværende dokumentation på Receptmørtler ikke mulighed for at opføre kælderydervægge med blokke, da der kræves en mørteltrykstyrke på min. 10 MPa. Den nye norm sætter altså en række begrænsninger, tilsigtet eller utilsigtet. Uanset dette, så er vi i branchen nødt til at reagere og indrette os efter de begrænsninger, der ovenfor er skitseret med de eksisterende mørteltyper. Samtidig åbner normen dog også op for en tiltrængt udvikling på mørtelsiden, som de tidligere normer har bremset effektivt vha. kravene til mørtelsammensætningen. Hvis Side 9 af 13

10 det murede byggeri ikke skal sakke agterud i konkurrencen med elementbyggeriet, er det derfor nødvendigt at udnytte de muligheder, der også ligger i den nye DS 414 til at designe fremtidens opmuringsmørtler - Funktionsmørtler. Muligheder - en ny generation mørtler Ved at fokusere på kravene nedfældet i normen er det helt åbenbart, at der skal ses på sammenhængen mellem mørtel og byggesten. Byggestenen kan enten være tegl eller blokke af letklinkerbeton. Tegl Der markedsføres forskellige teglstenstyper på det danske marked. Disse har forskellige materiale-egenskaber, specielt stentrykstyrker og sugeevne, benævnt minutsugning. Højere minutsugning giver lavere vedhæftningsstyrker. Gode vedhæftningsegenskaber, dvs. høj vedhæftningsstyrke, for en given kombination af mørtel og sten, vil tillade, at der kan opføres væsentligt større murværksfelter uden efterspændt/stålsøjleunderstøttet murværk, end hvis der anvendes Receptmørtler med de i normen tabellagte værdier. Der skal altså tilvejebringes mørteltyper, der bredt kan tilgodese disse egenskaber. Mørtler til teglsten skal altså kunne kompensere for stenens varierende sugeegenskaber, således at mørtlen sikrer dels gode bearbejdningsegenskaber for mureren og dels gode vedhæftnings-egenskaber. Mørtlen må ikke suges død for hurtigt. Med en mørtel, der er suget død, kan ste-nen ikke loddes i false og hjørner, uden at blive slået løs. Slagtes en sten i en flugt, hvor mørtlen er suget død, vil der typisk ikke kunne konstateres nogen vedhæftning - der vil ikke være mørtel på teglstenen. En mørtel med gode bearbejdningsegenskaber vil alt andet lige medføre et mere harmonisk færdigt murværk, idet stenene vil ligge ensartet i murfladen. For at tilfredsstille alle de her nævnte krav, er det nødvendigt at fremstille nye mørteltyper. De såkaldte Funktionsmørtler. Ved recepturfastlæggelsen skal der fokuseres og optimeres på mørtelsammensætningen under hensyntagen til bearbejdelighed, pris, byggepladshåndtering og normens krav m.m. Blokke Blokkenes tilstand i indbygningsfasen varierer fra meget tørre i sommerhalvåret til meget våde i vinterhalvåret. Der skal altså tilvejebringes driftssikre mørtler med gode vedhæftningsegenskaber i begge situationer. Der skal tilvejebringes en blokmørtel med mørteltrykstyrke 10 MPa for fortsat at kunne opføre Side 10 af 13

11 kælder-ydervægge af blokmurværk. Til denne mørtel er der i DS 414, 5. udgave, elasticitetsmodul tilgængeligt, idet disse er fastlagt for mørtler med trykstyrke > 7 MPa. For mørtler med lavere trykstyrker skal mørtelproducenten selv dokumentere elasticitetsmodul. Der bør ud fra et svindmæssigt synspunkt også fremstilles en blokmørtel med mørteltrykstyrke i nærheden af blokkens trykstyrke, som typisk er 3,5 MPa. Denne blokmørtel vil kunne anvendes til alt øvrigt blokmurværk. Mørtler til opførelse af blokmurværk skal også tilfredsstille de ovenfor anførte krav mht. bearbejdelighed, byggepladshåndtering etc. For at sikre at der er tilgængelige mørtler til blokmurværk på markedet ved normens ikrafttræden, er det ligesom, det er tilfældet for teglområdet, nødvendigt at fremstille Funktionsmørtler til opmuring af blokmurværk. Kort om Funktionsmørtler En Funktionsmørtel designes, således at den opfylder på forhånd definerede funktionskrav, der bl.a. kan være: lang brugstid, stor vandholdeevne og høj vedhæftningsstyrke på stærkt sugende tegl-sten, kort blandetid etc. En Funktionsmørtel (til tegl) dokumenteres gennem en typeprøvning på udvalgte repræsentative tegl-sten med veldefinerede trykstyrker og minutsugning iht. Dansk Mørtelkontrols Tekniske Be-stem-melser. Der er valgt teglsten med følgende minutsugninger: 1,3 kg/m², 2,4 kg/m² og 3,1 kg/m². Funktionsmørtel til blokke dokumenteres ligeledes gennem en typeprøvning på repræsentative udvalgte blokke. Alle egenskaber for funktionsmørtler kan/skal deklareres. En Funktionsmørtel kan sammensættes efter producentens egen recept. Recepten skal ikke deklarres, kun funktionsegenskaberne. For at sikre at de på forhånd valgte egenskaber opnås og efterfølgende kan deklareres statistisk, er det nødvendigt at anvende andre bindemiddelkombinationer end i de traditionelle mørteltyper. Der kan anvendes hjælpestoffer for bl.a. at øge vandholdeevnen, nedsætte blandetiden, øge luftindholdet i mørtlen i brugstilstanden etc. Bindemiddel- og hjælpestofkombinationerne i Funktionsmørtler vil derfor kunne skræddersys til anvendelsesområdet, dvs. til funktionen af mørtlen i kombination med den aktuelle byggesten, således at egenskaberne er afstemt. Ved at se materialeteknisk på egenskaberne i den færdige mur kan murværkets muligheder udnyttes optimalt. Side 11 af 13

12 For at sikre fornøden bearbejdelighed vil Funktionsmørtler indeholde kalk og cement som i de traditionelle mørteltyper, blot i andre blandingsforhold. I tillæg vil der typisk skulle anvendes hjælpestoffer for at opnå nogle veldefinerede egenskaber. Populært kaldes hjælpestoffer ofte pla-sti-ficeringsmidler som fællesbetegnelse. Hjælpestofferne vælges udfra, at de kan bibringe ganske bestemte tilsigtede egenskaber til mørtlen. Der findes en lang række anerkendte hjælpestoffer på markedet, stoffer der dagligt anvendes i maling, færdigbeton, fliseklæber og pudsemørtler m.m. Udvælgelsen af de/det korrekte hjælpestof er ofte den vanskeligste del i forbindelse med udvikling af nye produkter, idet der skal gen-nemfø-res en lang række forsøg for at sikre, at ønskede egenskaber opnås uden utilsigtede bivirkninger. De anvendte hjælpestoffer tilsættes som ovenfor omtalt for at bibringe nogle ønskede egenskaber. Der benyttes typisk cellulose for af øge vandholdeevnen og sikre mod, at mørtlen suges død. Cellulose er bedst kendt som tapetklister. Når vandholdeevnen øges, forbedres vedhæftnings-styrken. Derudover anvendes en sæbeforbindelse for at øge luftindholdet og sikre bedre bearbejdelighed i brugstilstanden samt hurtigere og mere effektiv blanding (alle murere kender knebet med at tilsætte sulfo i en mørtel for at forbedre bearbejdeligheden). Overdosering af hjælpestoffer medfører typisk reduktion i vedhæftningen. De her anførte hjælpestoffer anvendes til Funktionsmørtler til teglsten. Til blokke, der i modsætning til tegl er mindre sugende, eller slet ikke sugende, anvendes samme luftindblandingsmiddel, men der vil typisk skulle anvendes et plastificeringsmiddel med klæbeforbedrende egenskaber. Fordele Der er altså med introduktionen af begrebet Funktionsmørtler i DS 414, 5. udgave, åbnet for produkt-udvikling til gavn for det murede byggeri. Her skal kortfattet oplistes en række umiddelbare fordele ved anvendelse Funktionsmørtler: Kravene, som den nye norm stiller, kan udnyttes til, at hele branchen kan forbedre konkurrence-evnen. Skræddersyede mørtler kan øge murfeltsstørrelserne. Vi kan undgå/minimere efterspændt murværk/stålsøjler. Introduktion af nyt og forbedret blande- og siloudstyr på byggepladsen, hvilket medfører: - mindre støvgener. - mindre manuelt arbejde, herunder opskovling i blanderen. Side 12 af 13

13 - hurtigere blanding på byggepladsen. - mindre spild. - enklere betjening - lettere rengøring Arbejdsmiljømæssigt lavere risikoklassificerede mørtler. Lettere afrensning/afsyring af det færdige murværk. Totalt set effektivisering på byggepladsen Ud over de her nævnte muligheder og fordele ved at anvende Funktionsmørtler, er de videre perspektiver at kunne pumpe mørtlerne frem til murerbaljen på stilladset og i sidste ende til mureren. Det vil igen betyde rationalisering og effektivisering. På pladsen spares kostbare krantimer, idet byg-ge-kranen kan udnyttes til andre formål end at transportere mørtelspanden rundt hver halve time. 6 nye Funktionsmørtler Pr. d.d. er der typeprøvet følgende Funktionsmørtler til teglsten: M 3, M 7 og M 10. Der arbejdes med to blokmørtler med mørtelbetegnelsen M 5 og M 10. Sidstnævnte er planlagt færdig-udviklet forår Derudover skal M 100/600 Normmørtel indrangeres i produktspektret og omdeklareres til Funktionsmørtel - M 5 til Tegl, idet alle relevante prøvninger er foretaget på denne mørtel. Sammenlignende egenskaber KC-mørtler (våd og tør) og Funktionsmørtler I bilaget anføres alle de i dette notat beskrevne mørteltyper, som er indeholdt i DS 414, 5. udgave, Anneks D, med tilhørende tryk- og vedhæftningsstyrker samt skønnet mulige murfeltsstørrelser for murværk af tegl. Derudover anføres typeprøvningsresultater på M 3, M 7, M 10 og M 5, sidstnævnte tidligere benævnt M 100/600 (Substitutionsmørtel for KC 50/50/700) med tilhørende skønnede murfeltsstørrelser for murværk af tegl. Endelig er de tilstræbte og forventede vedhæftningsstyrker for Blokmørtlerne M 5 og M 10 anført i parentes (der er for blokmørtlerne ikke foretaget gennemregning af vægfeltsstørrelser, da der først i forbindelse med den endelige dokumentation vil foreligge elasticitetsmoduler for M 5). De skønnede murfeltsstørrelser før nødvendig understøtning (søjle/skillerum) er baseret på en række beregninger med typisk vind- og snelast, murhøjde 2,8 m svarende til dansk parcelhus, teglsten med høj minutsug (3,1 kg/m²). Karlstrup, den 18/ Johs. Folkvard Petersen Udviklingschef Side 13 af 13