h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc
|
|
- Gerda Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc
2 Telefon- og adresseliste på kommunale afdelinger, der ofte er involverede i byggeprocessen. Adresser pr Telefon Telefax Byggeri, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Anlæg, drift, energi, vedligehold Byggeri & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Byplan, Bygningsinspektorat, Miljø, Teknikbutik Teknik, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Vej & Park, Skov og Kirkegård. Borgmesterens Afdeling, Rådhuset, Torvegade 74, Esbjerg - Byrådssekretariat, Juridiske konsulenter Økonomi & Betaling, Rådhuset, Torvegade 74, Esbjerg Kommuneplan, Rådhuset, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Personale & Udvikling, Rådhuset, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Rådhusafdelingen, indkøb, edb. Borgerservice, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Stab, Helse & Ældre, Boligafdeling Arbejdsmarkedsafdelingen, Jagtvej 35, 6705 Esbjerg Ø Børn & Kultur, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Stab, Kultur & fritid, Skoler, Dagpasning Beredskabsforvaltningen, Gl. Vardevej 97, 6700 Esbjerg Forsyningen, Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Sydvest Energi A/S, Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø Levnedsmiddelkontrollen, Høgevej 25, 6705 Esbjerg Ø Kommunernes Revisionsafdeling, Storegade 33, 2.sal Esbjerg Bygnings- & Byplanudvalgsformand, Torvegade 74, Esbjerg Byggetekniske Standarder kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside på internettet - adresse: under By, Bolig og erhverv/byggeri/kommunale Byggerier. Tilbage 2
3 BYGGETEKNISKE STANDARDER for nybyggeri, om- og tilbygninger. Forord. Baggrund: Det er et politisk mål, at der skal gælde en ensartet standard for kommunalt byggeri. Standarden er defineret som en rettesnor for valg af kvalitet, materialer, funktion, økonomi, udførelse, levetid osv. Den er endvidere et udtryk for den politiske holdning til energi, økologi, miljø og genbrug i forbindelse med kommunalt byggeri. Det er desuden Byggeris mål, at fælles viden og byggeerfaringer samles i en standard. Gyldighedsområde: Standarderne er et supplement til den gældende byggelovgivning, normer m.m. De skal anvendes på alt kommunalt byggeri undtagen tekniske produktionsanlæg, -varmeværker, vandværker og lignende. Alle, der projekterer og rådgiver om kommunalt finansieret byggeri, skal overholde de byggetekniske standarder. De må kun fraviges, hvis der redegøres for konsekvenserne og efter aftale med Byggeri. Systemets opbygning: 1. En standard på en A4 side for afgrænsede områder. (Definitioner, lovgrundlag, teknik, funktion m.m.) 2. Erfaringer, - baseret på råd og erfaringer fra interne og eksterne fagfolk og brugere i kommunen. 3. Checkliste, - der på listeform viser, hvilke krav og ønsker, der stilles til en bestemt opgave. Ajourføring: Systemet er en database, der løbende ajourføres af Byggeris teknikere og eksterne bidragydere. August Tilbage 3
4 BYGGETEKNISKE STANDARDER FOR NYBYGGERI OG OM- & TILBYGNING. INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundudnyttelse. Almene krav. 2. Højde- og afstandsforhold: Almene krav. 3. Bygningsindretning: Almene krav. Erfaringsliste: 3.1. Kældre, ingeniørgange Handicapkrav Ældreboliger. Checkliste: Børneinstitutioner. 4. Konstruktioner: Almene krav. Erfaringsliste: 4.1. Fundamenter, kældre m.m Betonkonstruktioner Facader, murværk Vinduer, glaspartier, døre Tage. 5. Materialer: Almene krav. 6. Brand: Almene krav. Erfaringsliste: 6.1. Branddøre m.m Sprinklerrum m.m. 7. Fugtisolering: Almene krav. 8. Varmeisolering: Almene krav. 9. Installationer: Almene krav. Erfaringsliste: 9.1. Varme- og varmtvandsanlæg Vand El-installationer Gas Automatik. 10. Ventilation. Tilbage 4
5 Almene krav. Erfaringsliste: Valg. af ventilationssystem Placering, komponenter m.m Specielle anlæg. Referencer. 11. CTS: Almene krav. Erfaringsliste: CTS installation. 12. Indeklima: Almene krav. Erfaringsliste: Termisk komfort. 13. Energiforbrug: Almene krav. 14. Svømmebade: Almene krav. Erfaringsliste: Checkliste. 15. Miljø: Almene krav. 16. Levetid: Almene krav. 17. Frialrealer: Almene krav. Erfaringsliste: Eksisterende bevoksning Jordarbejde Plantning Græsarealer Faste belægninger, færdselsarealer Bænke, legegrej og hegn Dræn Vedligeholdelse, aflevering, udbedring Parkbelysning Overkørsel over fortov m.m. 18. Forsyning. Almene krav. 19. Økologi: Almene krav. Tilbage 5
6 1. GRUNDUDNYTTELSE. ALMENE KRAV: Standard: Undtagelse: Erfaringer: Der skal reserveres og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de ansatte i bygningen, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold og redningsmuligheder for brandvæsenet. Bestemmelserne finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Med lokalplaner kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse for de enkelte arealer i kommunen. En lokalplan tinglyses på de ejendomme den omfatter. Den kan begrænse og præcisere de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanens rammer angiver. Vej & Park har udarbejdet et erfaringsmateriale om friarealer. Desuden har Byggeri en række standardønsker. Se standard nr. 17. Friarealer. Love m.m.: BR 95. Kap. 2 - Grundens udnyttelse. Lokalplaner. Byplanvedtægter. Kommuneplan. Fredningsbestemmelser. Oldtidsminder. Forurenede grunde. Tilbage 6
7 2. HØJDE- OG AFSTANDSFORHOLD. ALMENE KRAV: Standard: Lokalplaner eller byplanvedtægter fastlægger bestemmelserne om højde- og afstandsforhold. Disse findes i Byggeri & Miljø, Rådhuset. Ellers gælder bestemmelserne i BR.95. Love m.m.: BR95. Kap.3. Lokalplaner. Byplanvedtægter. Tilbage 7
8 3. BYGNINGSINDRETNING. ALMENE KRAV. Standard: Erfaringer: Bygninger skal udformes og indrettes på en sådan måde, at der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed og funktion. Kravene gælder både beboelsesbygninger og andre bygninger. For fælles adgangsveje gælder en række krav om adgang fra det fri, - ramper, - elevatorer, - garage og trapper. Mindstekrav til rumhøjde, rumindhold, dørbredder, koter, lysforhold osv., er fastlagt så beboelser kan bruges til de beregnede formål. Tilsvarende krav er stillet til arbejdspladser, spiserum, toiletrum, omklædningsrum m.m. Byggeri har en lang række erfaringer for indretning af institutioner og beboelser, f.eks. kældre, gange, døre, gulve, vægge, lofter og tekniske installationer. Love m.m.: BR 95. Arbejdsmiljø. Værktøjskasse til FN s standardregler. Det Centrale Handicapråd. ERFARINGSLISTE: 3.1. Tilbage 8
9 Bygningsindretning: Kældre, ingeniørgange m.m. 1. Indeholder byggeriet ikke kælder, skal der mindst udføres krybekælder under fællesgange af hensyn til fremføring af hovedledninger i bygningen. Krav til sikringsrum skal altid tilgodeses. Der er ingen generelle krav til sikringsrum p.t. I skoler skal der udføres kælder/krybekælder under hjemkundskab, naturfag samt sløjd- og motorlærelokaler. (BR Kap Installationer generelt). 2. I ingeniørgange og krybekældre skal det tilgodeses, at der også efter installation af rør og kanaler er god plads til at foretage service og vedligeholdelse. (BR Kap Installationer generelt). Der skal tages hensyn til flugtveje. Den maksimale afstand mellem nødudgange, fra ingeniørgange til det fri må højst være 50 meter. 3. Kælderrum, der benyttes til teknikrum, depoter eller arbejdsrum, skal udføres med ventilation. Hvis der udføres naturlig ventilation gennem rist i kældervæg eller aftræksrør, skal det sikres, at der ikke kan trænge vand ind i kælderen. Kravet gælder også ingeniørgange. 4. Ind- og udvendige kældertrapper skal afskærmes, så der ikke kan ske nedstyrtningsulykker. 5. Fugt i kældre, ingeniørgange og kanaler skal undgås. Derfor skal det inden byggeriet påbegyndes undersøges om grundvandet står så højt, at det kan give problemer. Der skal eventuelt udføres dræn for, at beskytte bygninger mod fugt. Generelt skal der altid være fald i terræn og belægning bort fra bygninger. 6. I bygninger med kældre, ingeniørgange m.m. skal det undersøges om, der skal foretages isolering af ydervæggene mod jord. ERFARINGSLISTE: 3.2. Tilbage 9
10 Bygningsindretning: Handicapkrav. Alment: Handicaprådet i Esbjerg (Borgerservice, Rådhuset) arbejder sammen med Esbjerg Kommune om at få de optimale løsninger m.h.t. boligforhold og trafikale forhold. Handicaprådet henviser bl.a. til DS-Håndbog 105: Udearealer for alle. Egnet byggeri for ældre og handicappede. (Ribe Amts hjælpemiddelcentral). BR Om tilgængelighedskravene. Udg. Center for ligebehandling af handicappede. 1. Det er vigtigt, at der i enhver byggesag foretages en analyse af, hvor der kan opstå problemer for handicappede. 2. For bevægelseshæmmede skal adgangsforhold tilgodeses. Det gælder: dørbredder, åbne/lukkesystemer, dørtrin, trapper, terrænspring, kantsten m.m. 3. Ved indretning af rum skal der beregnes plads til hjælpemidler og nødvendig arbejdsplads til hjælpepersonale. I plejehjem o.lign. hvor der er hospitalssenge skal dørhullerne være 12 M. 4. Betjeningsvenlighed skal være et nøgleord ved valg af udstyr til køkken, bad og toilet. F.eks. et-grebs blandingsbatterier, lukkede toiletpapirholdere m.m. 5. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved belysning af trapper og andre forhindringer af hensyn til svagtseende. 6. Sikkerhed mod fald og nedstyrtning skal etableres ved rækværk, gribevenlige håndlister, skridsikre belægninger osv. 7. Esbjerg Kommunes regelsæt for indretning af Lette og Tunge ældreboliger indeholder vejledninger, der kan benyttes til løsning af handicapproblemer. Regelsættet findes i Byggeris afdelinger. ERFARINGSLISTE: 3.3. Tilbage 10
11 Bygningsindretning: Ældreboliger. 1. Ved opførelse af ældreboliger skal Esbjerg Kommunes regelsæt for indretning af Lette og Tunge ældreboliger respekteres. 2. Regelsættene tilgodeser ældreboligernes beboere samt Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøkrav. 3. Regelsættene findes i Byggeris Projektafdeling Checkliste over vigtige punkter, der bør medtages ved bygning af børneinstitutioner. Tilbage 11
12 1. Allergivenligt byggeri Krav: Relativ fugtighedsprocent under 45 så husstøvmider ikke kan trives. Hvert rum skal kunne ventileres enten ved mekanisk ventilation eller aftræk gennem tag eller vægventiler. Regnvand, tagvand skal ledes bort fra bygninger. Effektive tagrender monteres. Terrænfald bort fra bygningen. Facader holdes tørre med et passende tagudhæng og effektive sålbænke med fald. Fugt fra grundvand skal undgås. Der lægges eventuelt omfangsdræn. Fugt fjernes fra fugtkilder: emhætte, tørretumbler, opvaskemaskine, tørreskab, garderober m.m. Vær opmærksom på, at plantearangementer kan være fugtkilder og grobund for skimmelsvampe Krav til materialer skal opfyldes m.h.t. afgasning. Der kan f.eks. vælges plastvinduer frem for imprægnerede og malede vinduer. Forlang dokumentation for afgasningstiden, når der vælges materialer og nye produkter. Det gælder også inventaret. l.3. l.4. Krav til overflader og dermed rengøringsvenlighed (lille loddenfaktor og reolindex). Bygningen skal have velisolerede overflader, ydervægge og effektive varmekilder, som kan hindre kondens og mug på kolde overflader. Specielt skal store kolde glasflader undgås, hvor der skal være termisk komfort. Der kan kompenseres herfor med lave U-værdier på ruderne God almen ventilation, hvor recirkulation undgås af hensyn til luftkvaliteten. Der vælges effektive filtre og friskluftindtag placeres så højt over terræn, at jordforurening og trafikos hindres. Hvis der indrettes særskilte rygerum, skal der udføres effektivt ventilationsanlæg, da røg er skadeligt for allergikere og andre. 2. Placering af bygning og indretning koordineres så flg. bliver optimalt Indgange fra vest og sydvest beskyttes med udvendig vindfang, så træk undgås. Checkliste over vigtige punkter, der bør medtages ved bygning af børneinstitutioner. Tilbage 12
13 2.2. Der tilstræbes så meget lys i bygningen gennem vinduer som muligt, da et højt niveau - både dagslys og kunstigt lys - har en positiv psykologisk effekt. Derfor bør der også vælges lyse farver frem for mørke Varmetilskud fra solen gennem vinduer er godt om vinteren. Men bygningen skal indrettes, så der ikke bliver problemer med overskudsvarme gennem store glaspartier. Høje rumtemperaturer sænker den relative fugtighedsprocent om vinteren. Befugtning/køling tillades generelt ikke. Temperaturen kan reguleres ved valg af udhæng, glas, gardiner, persienner, skodder, udvendig beplantning m.m Der skal tages højde for fremtidige udvidelsesmuligheder - barnevognsrum, liggestuer m.m. (Beplantning, indkørsler, udelys, brønde) Miljø - vand. Klart regnvand opsamles og nyttiggøres på grunden eller i bygningen, hvis hygiejniske, sikkerhedsmæssige eller økonomiske årsager ikke hindrer det. Der må ikke anvendes miljøskadelige materialer til drift og vedligehold af bygningen, hverken indvendig eller udvendig. Gælder også for grund og legeredskaber. 3. Lydforhold Når man opprioriterer rustikke og rengøringsvenlige lofter, vægge og gulve, kan det resultere i dårlige lydforhold. (Efterklangstid). Kravet er derfor, at problemet skal løses på tegnebordet. Børn støjer. Det er for sent, for dyrt og forkert at løse problemet, når bygningen tages i brug Større ventilationsanlæg skal lyddæmpes. Mindre vægventilatorer skal vælges med lavt støjniveau - placeres evt. uden for huset Støjdæmpning med almindelige mineraluldsplader og lignende skal undgås af hensyn til fiberforureningen. Kontakt en støjekspert så den rigtige løsning findes første gang. 4. Ventilation Der skal udføres effektiv almen ventilation. Checkliste over vigtige punkter, der bør medtages ved bygning af børneinstitutioner. Der skal generelt være punktudsugning fra alle fugtkilder. Tilbage 13
14 Desuden fra garderober med fugtigt tøj og toiletter/puslerum af hensyn til dunsterne Alle rum forsynes med åndehuller, så der er mulighed for naturlig basisventilation. Krav svarende til boliger Naturlig ventilation bør anvendes i sekundære rum. 5. Varmesystemer I større baderum kan der anvendes gulvvarme, udført med tæringsfri varmerør. I toiletter/puslerum for 0-6 årige skal der være gulvvarme Vælges der gulvvarme i større områder skal materialevalg, sektionering og styring aftales med bygherren Omslutningsvarme (varmepaneler som fodlister) kan med fordel anvendes i rum med mange kolde flader uden radiatorer. Indbyggede radiatorer skal undgås, da de ofte virker som opvarmede skraldespande, fordi de ikke kan rengøres. Radiatorer skal være rengøringsvenlige. 6. Installationer m.m Etgrebsblandingsbatterier til håndvaske er betjeningsvenlige og vandbesparende. Batterier med 5 års drypgaranti anvendes Toiletter med lille vandskyl monteres. (Kan regnvand anvendes som supplement? Overvejes især ved nybyggeri) Lavenergi - køl, frys og belysning. Begrænser tilskudsvarmen i små rum. Der anvendes A-mærkede produkter Måtter og riste ved indgangsdøre er en stor fordel m.h.t. rengøring. 7. Diverse Gulvbelægninger ved drengetoilettter og urinaler skal være meget rengøringsvenlige uden fuger og samlinger. 4. Konstruktioner. ALMENE KRAV: Tilbage 14
15 Standard: Undtagelser: Erfaringer: Byggearbejder skal udføres af gode og til formålet velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Kravene er gældende for både midlertidige og permanente konstruktioner. Kravene anses for opfyldt, når konstruktionerne dimensioneres og udføres på grundlag af Dansk Ingeniørforenings normer for bygningskonstruktioner. Der kan afviges fra normerne, når det kan dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Byggeri har udarbejdet en erfaringsliste hvor bestemte konstruktioner og materialer foretrækkes for at få den optimale økonomi, vedligeholdelse og funktion. F.eks. over materialer og konstruktioner, der er egnet til vestjysk klima ved Vesterhavet. Love m.m.: BR 95 Materialegodkendelser. DIF - normer. Byg-Erfa-blade. ERFARINGSLISTE: 4.1. Fundamenter, kældre m.m. Esbjerg Kommune har adskillige eksempler på fugtige kældre. Tilbage 15
16 Det skyldes, at man enten ikke har undersøgt jordbundsforholdenne ordentligt eller ikke har garderet sig mod grundvandet. Jordbundsforholdene er meget varierende i Esbjerg Kommune. Der er bæredygtig jord fra tidligere istider. I den østlige bydel er der ler og mange opfyldte teglværksgrave. Der er smeltevandsaflejringer og gamle sandklitter. Desuden er der adskillige gamle lossepladser, opfyldte områder og efterladenskaber fra 2. Verdenskrig. Derfor anbefales det altid at foretage jordbundsundersøgelser og bestemmelse af grundvandsspejlet og afvandingsforholdene inden kældre og fundamenter projekteres. ERFARINGSLISTE: 4.2. Betonkonstruktioner. Det dækkende betonlag på udendørs betonkonstruktioner skal være tilstrækkelig til at beskytte armeringen. Tilbage 16
17 Betonkonstruktioner i facader skal udføres, så de ikke danner kuldebroer. Det kan være facadeelementer eller indmurede bjælker og søjler. Betontrapper skal via armeringen være forankret til fundamentet. Der skal på udendørs trapper være fald på trinene, så regnvand kan løbe af. Betonstøttevægge og -mure skal dimensioneres, så de kan optage jordtrykket og den bevægelige last. Der er flere vægge, der med tiden er presset ud af lod på grund af jordtrykket. Det kan evt. overvejes at opføre større støttevægge med hældning ind mod jorden i toppen. Betonkonstruktioner skal generelt udføres uden støbeskel. Ved støbning af vandtætte konstruktioner skal det dokumenteres overfor bygherren, hvordan tætheden opnås. Sker det ved betonkvaliteten, ved indstøbning af membraner eller en overfladebehandling? Svømmebadskonstruktioner skal udføres under særlig kvalitetskontrol, da bygherren ønsker konstruktioner med lang levetid og små vedligeholdelsesomkostninger. Det er særligt vigtigt at få aftalt dilatationsmuligheder og beskyttelse af den indstøbte armering. ERFARINGSLISTE: 4.3. Konstruktioner: Facader, murværk. Alment: Ved projektering af facader skal det altid kontrolleres, om der iflg. en lokalplan eller andre bestemmelser er særlige krav til udformning og materialer. Tilbage 17
18 1. Sokler skal være hævet mindst 15 cm over terræn, så facaden ikke dækkes med jord. 2. Lange murede facader skal forsynes med dilatationsfuger for hver 6. meter, så temperatur- og fugtbevægelser kan foregå uden, at der opstår svækkende revnedannelser. Ved placering af dilatationsfuger i murværk, skal der tages hensyn til de øvrige konstruktionsdeles dilatationsmuligheder. 3. Facadefugning skal udføres med trykket skrabefuge. Tilbageliggende fuger må ikke forekomme. Fuger omkring udvendige døre og vinduer skal være af cementmørtel, hvis andet ikke er aftalt Murkroner, der er ubeskyttede mod regn, må ikke forekomme. Synlige betondragere i facader skal overfladebehandles, hvis de konstant er udsat for fugt Murbindere skal være af rustfrit stål. 4. Indmurede tagnedløb må ikke forekomme. 5. Fugtbeskyttelse af overliggere med armering og jerndragere skal udføres med effektive indmurede membraner (asfaltpap, zink eller lign.). 6. Ydervægge skal isoleres i h.t. normerne. Det skal altid sikres, at der er isolering i facader bag radiatorer. 7. Sålbænke må ikke udføres som murede sålbænke. De skal udføres i min. 2 cm. tykke skifer- eller granitmaterialer. Sålbænken skal være 10 cm længere end vinduets bredde og drypkanten skal være min. 3 cm fra murfladen. Der skal være rigeligt fald udad (min. 1:4). 8. Bortset fra tagnedløb og udvendig belysning må der som hovedregel, ikke trækkes synlige kabler og rør på udvendige facader. ERFARINGSLISTE: 4.3. Konstruktioner: Facader, murværk. 9. Placering af udvendige kabel- og sikringsskabe, flaskegasanlæg, affaldsspande osv. skal altid aftales med Byggeri. 10. Beplantning op ad eller tæt på facader må kun ske efter aftale med Byggeri og Vej- og Parkafdelingen. Tilbage 18
19 11. Solafskærmning. Det skal generelt tilstræbes at undgå udvendig solafskærmning. Ved udformning af bygninger og facader skal det sikres, at varmetilskud fra solen ikke medfører dårligt indeklima. Til gengæld bør tilskudsvarmen kunne nyttiggøres i varmesæsonen. Et brugbart alternativ er specialruder med dæmpning. Der bør ikke være kontorer og klasseværelser bag sydvendte vinduer medmindre termisk komfort dokumenteres. 12. Facader i svømmebade og haller skal som hovedregel udføres uden glaspartier af hensyn til indeklimastyringen. ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer, glaspartier, døre. Alment: Ved projektering af døre og vinduer skal det altid kontrolleres, om der ifølge en lokalplan eller andre bestemmelser, er særlige krav til udformning og materialer. Tilsvarende skal krav om redningsåbninger, flugtveje og handicapfaciliteter kontrolleres og opfyldes. Der skal altid udarbejdes en vedligeholdelsesinstruks for Tilbage 19
20 1. Vinduer. vinduer og døre inkl. komponentdata med glastyper, U-værdier m.m Kvalitet i materialevalg og behandling skal udelukke forrådnelse i et langt åremål. Vindues- og dørleverandører skal være tilsluttet DVC-ordningen - tidligere benævnt DVK. Kravet kan fraviges efter aftale, hvis det kan dokumenteres, at trækvalitet, imprægnering, profiler, beslag, tætningslister og monteringen svarer til DVC-kravene. Imprægneringen skal være så miljøvenlig som muligt uden generende afgasning Der bør være så få oplukkelige vinduer som muligt. Men krav til ventilation og flugtveje skal altid overholdes Som standard anvendes 2-lags energiruder i vinduer. U-værdien må gerne være bedre end BR95 kravet, hvis produktudviklingen gør det økonomisk muligt at anvende ruder med lavere U-værdi. I rum med særlige komfortkrav, f.eks. tandklinikker, skal ruderne have U-værdi under 1 ved arbejdspladser Glaspartiers størrelse skal begrænses af hensyn til udskiftningsøkonomien, især hvor partierne støder op til legearealer eller områder med stor hærværksrisiko. Det skal undersøges om der er krav til sikkerhedsglas i disse tilfælde. Lamineret glas kan være et godt alternativ Der ønskes ikke udført glaspartier i lavere højde end 60 cm til gulv. Det medfører, at det altid er muligt at placere en radiator på en isoleret brystning eller ydervæg Hvis der udføres vinduesbundstykker, skal de udføres så varmen fra radiatorer uhindret kan stige op foran vinduerne. ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer. glaspartier, døre Oplukkelige vinduer skal være forsvarligt hængslede. Rammerne må ikke være for brede. De skal forsynes med friktionsbeslag. Beslag og hængsler skal være solide og vejrbestandige. Blankt materiale til pudsning er upraktisk og ønskes derfor ikke. Rammer skal være udadgående i trævinduer. Tilbage 20
21 1.8. Glaslister skal placeres udvendigt, fastskruet med rustfrie skruer. Bundglaslister skal udføres i aluminium. Der må ikke anvendes silicone til fastgørelse af glaslister Tætningslister mellem karm og ramme må ikke nappe. De skal fastgøres tilstrækkeligt og være placeret rigtigt. l.10. Varmetilskud fra vinduespartier kan give store indeklimaproblemer i kontorer og andre arbejdsrum. Derfor skal den projekterende altid tage højde for dette så tidligt som muligt i projekteringsfasen Ovenlysskakter kan give mærkbar kuldenedfald. For at reducere dette kan der monteres et ekstra glaslag (sikkerhedsglas) i plan med loftet. Hvis der anvendes isolerende plastplader skal det vurderes om dagslyset reduceres for meget. Hvis ovenlyset indgår i bygningens brandventilationssystem skal ekstra inddækning aftales med brandmyndigheden. Ovenlys kan i byggeri med vandrette tage udføres oplukkelige som et supplement til naturlig ventilation i varme lokaler (kontorer og EDB-rum). Ovenlyskarme skal være hævet over taget så indtrængning af regn og smeltevand undgås. Karmen skal være isoleret. Det skal undersøges om større ovenlyspartier skal udføres med sikkerhedsglas eller solafskærmning Der er særlige krav til vinduer i bygningsvinkler. (BR 95, kap stk. 11. Sikring mod brandsmitte) Glas (se 2.18 under døre). 2. Døre Alle relevante brandkrav til døre er beskrevet under 6. BRAND. ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer, glaspartier, døre Døre og karme skal opfylde samme krav til styrke og holdbarhed som vinduer. Kvalitet DVC Der etableres vindfang ved alle udvendige døre fra gange m.m., der benyttes om vinteren. Af hensyn til kørestolsbrugere skal vindfang ved hovedindgange udføres i min. størrelse 220 x 130 cm lysningsåbning. Tilbage 21
22 2.4. Udvendige døres skal udføres, så der er tilstrækkelig luft til, at døren kan åbne både sommer og vinter. Der skal tages hensyn til, at materialer arbejder Der skal monteres anslagsskinner og dørstop for at beskytte døre mod vridninger. Dørstop skal være solide standardprodukter, som kan udskiftes af driftspersonalet Døre skal monteres med hængsler, der kan bære dørens vægt. Hængsler skal kunne smøres via smørehuller Dørpumper på udvendige døre skal dimensioneres, så de kan lukke uanset vind. Der skal monteres dørpumper med lukkeforsinkelse, hvor mindre børn og kørestole skal passere. Gulvdørpumper må ikke anvendes Se under afsnit 6.1. Brand, branddøre m.m Der må ikke være glas i nederste del af yderdøre i institutioner Udvendige skydedørspartier skal undgås. De fungerer sjældent korrekt og giver mange reparationer og træk Indvendige døre i børneinstitutioner skal udføres med klemfri bagkant i rum, der er tilgængelige for børn Indvendige døre i fritidshjem og klubber skal, hvor der ikke er særlige krav om branddøre (BS-, BD- og F-døre), udføres som massive døre af anerkendt type. Indvendige dørgreb må ikke have overdimensionerede dørskilte, som udelukker overgang til andre typer greb, medmindre døren males om Dørgreb på indvendig vindfangsdør ved hovedindgang til børnehave og vuggestue placeres i højde cm og ERFARINGSLISTE: 4.4. Konstruktioner: Vinduer, glaspartier, døre. til rengøringsrum, grønsagsrum, depot, vaskeri og kældertrappe i højde 180 cm Der skal monteres sparkeplader for neden på særlig udsatte døre Døre kan med fordel afmærkes med træk/tryk og ud/ind symboler. Tilbage 22
23 2.16. Dørplade i integreret institution og vuggestue skal, hvor der ikke er særlige krav om BD-døre udføres med et armeret glasareal på ca. 20 x 60 cm i børnehøjde Dørgreb i yderdøre skal være af stål. Metaldøre med stålkarme skal sikres mod tæring fra gulvfugt Anvendelse af specialglas skal aftales med Byggeri. Det gælder lav U-værdi, solskærmende glas, glasfarve, sikkerhedsglas, glasmønster, sikringsglas, lydruder m.m. Lamineret glas bør anvendes på steder, hvor der er risiko for nedfaldende glas ved brud. Der er forskel på trådglas og sikkerhedstrådglas. Alm. trådglas er ikke sikkerhedsglas. ERFARINGSLISTE: 4.5. Konstruktioner: Tage. Alment: Et tags vigtigste funktion er at beskytte bygningen mod nedbør af enhver art. Esbjergs beliggenhed ved Vesterhavet kræver, at tagene konstrueres efter særlige strenge krav for vind og vand. Det skal altid tilstræbes at give et tag med installationer, ovenlys m.m. en god æstetisk udformning, da taget ofte fremtræder som facade mod omgivelserne. 1. Ved nybyggeri og renovering af tage skal det altid undersøges Tilbage 23
24 om der ifølge deklarationer kræves særlige tagmaterialer eller taghældninger. 2. Hvis det er muligt, skal der vælges tagudhæng på taget, så bygningens facader beskyttes mod slagregn. 3. Flade tage må kun udføres efter aftale med Byggeri. Mindste taghældning der accepteres er 1:40. Ved lave taghældninger skal problemerne ved skotrender og tagnedløb afklares, så der ikke trænger vand ind i bygningen. Der skal overalt være fald mod tagnedløb og tagbrønde. De må ikke kunne tilstoppes af bolde og blade. 4. Lanterner og ovenlys skal have høj sokkel, der udføres, så der kan laves en tæt inddækning. Flangeovenlys må ikke anvendes. Ved valg af ovenlys skal der tages hensyn til varmetab og det skal afklares, om ovenlyset skal være oplukkeligt af hensyn til ventilation eller brand. Offentlig tilgængelige ovenlys skal være hærværkssikre. Ovenlyskarmene isoleres. 5. Som hovedregel skal tagrender udføres i zink med forstærket forkant. Afstand mellem rendejern må max. være 40 cm. Af hensyn til hærværk skal de nederste 2,5 meter af tagnedløbet være udført af galvaniseret jernrør. 6. Anvendes der specielle elementer i tagkonstruktionen skal særlige krav til elementerne opfyldes, f.eks.: Limtræsbjælker må ikke rage uden for en beskyttende tagflade. Synlige limtræsender skal inddækkes. Fritliggende bjælker skal også inddækkes på oversiden så råd undgås. ERFARINGSLISTE: 4.5. Konstruktioner: Tage. Anvendes krydsfinér som stern, skal konstruktionen udføres i.h.t. Byg-Erfa. Udførelse af undertage af banevarer eller tynde plader skal udføres i.h.t. BYG-Erfa. Ved hård vindpåvirkning er der generende støj fra bløde blafrende undertage. Derfor må der ikke anvendes bløde underlagsformer sammen med vingetegl. Der skal anvendes en pladeformet underlagstype. Sternbrædder skal være trykimprægnerede. Slutbehandles efter 1. år. Tilbage 24
25 7. Eksisterende eternittage med asbestindhold må kun renoveres, repareres eller renses efter aftale med Byggeris byggekyndige. Generelt følges Arbejdstilsynets krav. 8. Adgang til tage skal så vidt muligt hindres for at undgå ødelæggelse af tagbelægningen og hærværk mod ovenlys, ventilationsanlæg og tagrumsventiler. 9. Hvis der anbringes konstruktioner eller installationer på et tag, skal det sikres, at taget kan klare trafikken, når der skal foretages inspektion og evt. vedligeholdelse. Er især vigtigt ved flade tage. 10. Forankringer af tagelementer, grater og rygninger skal forankres, så de ikke blæser af i kraftig storm. Normernes vejledning skal følges. 11. Ventilationshætter, skorstene, antenner og lignende skal forankres så de er sikret mod nedstyrtning i kraftig storm. 12. Såfremt der anvendes tegl, model Gl. Dansk, må de ikke oplægges med lavere hældning end MATERIALER. ALMENE KRAV: Standard: Der må kun anvendes sunde og uskadelige byggematerialer i kommunens byggerier. Byrådet har den 11. august 1986 godkendt flg. hensigtserklæring: Esbjerg byråd erkender det uheldige i, at der i forskellige byggematerialer findes asbest, formaldehyd og andre sygdomsfremkaldende stoffer. I bestræbelserne på at opnå et renere miljø - inde som ude - for brugerne og arbejderne på byggepladserne, vil kommunen for fremtiden ved projektering og gennem udbudsmaterialer til entreprenører og håndværkere søge sikret, at der i kommunens byggerier kun anvendes sunde Tilbage 25
26 og uskadelige byggematerialer. Der tilføjes, at det for alle materialer og bygningsdele skal dokumenteres, at de ikke afgiver partikler, fibre, støv eller gasser i mængder, der kan være generende i indeklimaet på kort og lang sigt. For alle materialer skal angives en renholdelses- og vedligeholdelsesanvisning. Erfaringer: Byggeri har erfaringer med fjernelse af asbest, karlit m.m. fra bygninger. Desuden stiller Byggeri materialekrav m.h.t. rengøring, brandsikkerhed, hærværk, levetid, indeklima osv. Love m.m.: BR 95. Asbestcirkulære nr. 2, april Økonomiudvalg. ESBJERG KOMMUNE Økonomiudvalget ESBJERG KOMMUNE Økonomiudvalget ASBESTCIRKULÆRE FOR ESBJERG KOMMUNES INSTITUTIONER Cirkulæret er beregnet for alle, der beskæftiger sig med asbestarbejder i kommunens institutioner. Det omfatter alle ind- og udvendige asbestholdige byggematerialer samt installationsdele, som kan give anledning til asbestforurening. 1. Der kan kun foretages asbestarbejder, når brugere, sikkerhedsrepræsentanter og involverede myndigheder er informerede. (Asbestbekendtgørelsen, kapitel 7). Tilbage 26
27 2. Det skal altid på forhånd aftales, hvem der har ansvaret for, at arbejdet udføres risikofrit. 3. Grundlaget for alle asbestsaneringer er Arbejdstilsynets krav og gældende lovgivning. Byggestyrelsens vejledning og Esbjerg Kommunes handlingsplan for asbest. 4. Saneringsprojekter må kun udføres af specialarbejdere/håndværkere, der har gennemgået en asbestuddannelse, der er godkendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet. 5. Asbestholdigt affald må kun fjernes af godkendte firmaer. Deponeringen skal foretages efter stadsingeniørkontorets bestemmelser. 6. Ejendomsforvaltningen har ansvar for, at alle asbestsaneringer i kommunale bygninger registreres centralt. Det kræves derfor at hver enkelt forvaltning indberetter til ejendomsforvaltningen, når der konstateres, fjernes eller indkapsles asbestholdige materialer. Ejendomsforvaltningen skal sikre sig, at registreringen til enhver tid er ajourført og godkendt af brugerne. Projekter må ikke igangsættes, og påbegyndte projekter skal straks standses, hvis der opstår tvivl, om der er risiko for asbestforurening af inde- og udemiljøet. I disse tilfælde skal arbejdstilsynet og en repræsentant fra ejendomsforvaltningen tilkaldes. 7. Hvis der er formodning om, at byggematerialer kan indeholde asbest, skal håndværkeren orienteres, så han har mulighed for at beskytte sig mod asbestudsættelsen og hindre, at omgivelserne forurenes. 8. De gældende regler for behandling af akutte skader (hærværk og uheld) ajourføres og håndhæves i samråd med brugere, sikkerhedsrepræsentanter og ejendomsforvaltningen. 9. Der må på ingen måde anvendes nye asbestholdige beklædninger eller materialer i kommunens bygninger. Den, der har ansvar for det pågældende arbejde, har pligt til at sikre sig, at dette ikke sker. Hvis der konstateres asbestforekomster, som ikke er registreret af ejendomsforvaltningen (beklædninger, gulve, teknisk isolering m.m.), skal dette straks meddeles ejendomsforvaltningen. 10. Hvis der kommer nye regler, love, cirkulærer m.m. om asbest, skal ejendomsforvaltningen meddele dette til alle brugere og Tilbage 27
28 sikkerhedsrepræsentanter i kommunale bygninger med asbestholdige materialer. April Erstatter 1. cirkulære fra januar Flemming Bay-Jensen borgmester Poul Pedersen juridisk chef Ejendomsforvaltningen hedder fra 2000 Byggeri. 6. BRAND. ALMENE KRAV: Standard: Specielt: En bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen. Desuden skal der være forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde samt sikring mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder - både på egen og omliggende grunde. For at opfylde kravene er der i BR stillet krav om afstandsforhold, brandvægge og brandsektionsvægge, flugtveje, redningsforhold, konstruktive forhold. Der er særlige bestemmelser for beboelser, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker, kontorer, lager, garageanlæg m.m. Tilbage 28
29 Erfaringer: Beredskabsforvaltningens notat om sikring mod brand indarbejdes i projekter. Herunder brandalarmering, sprinkleranlæg m.m. Love m.m.: BR Brandlovgivningen. (Driftsmæssige forskrifter m.m.) (Tekniske forskrifter m.m.) Dansk Brandteknisk Institut, Brandtekniske vejledninger. ERFARINGSLISTE: 6.1. Brand: Branddøre m.m. 1. Der skal udføres brandsikker lukning ved gennemføringer af rør, ventilationskanaler, faldstammer, elkabler/ledninger i skillevægge og dæk. 2. Etagedæk (bl.a. betonelementer) skal udføres med helt tætte samlinger for at hindre brand/røgspredning og vandgennemtrængning. 3. Branddøre (BS-døre xx, BD-døre xx, F-døre xx) skal forsynes med dørpumper. 4. Branddøre, der kan påregnes fastholdt i åben stilling, skal forsynes med forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. 5. Dørpumper med friløb eller med indbygget fasthold skal være tilsluttet forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. Tilbage 29
30 6. Branddøre i skoler og døgninstitutioner skal normalt udføres som enfløjede døre. 7. Fugning omkring branddøre skal udføres forskriftsmæssigt. 8. Brandskydeporte skal forsynes med nødvendig bremseanordning. 9. Automatik for branddøre/-porte skal være lettilgængelig for vedligeholdelse/reparation. 10. Flugtvejsdøre må kun forsynes med vriderlås og/eller pasquilbeslag. Tyverisikringsanlæg må ikke hindre dørenes flugtvejsfunktion. 11. Hulrum bag facadebeklædninger skal opdeles i passende feltstørrelser og skal opdeles ud for etageadskillelser. 12. Der skal normalt anvendes ubrændbare isoleringsmaterialer i.h.t. BR. 13. Faldstammer og indvendige tagnedløb i etagebyggeri skal normalt være støbejern. Alternativt skal faldstammer og indvendige tagnedløb brandsikres efter bygningsmyndighedens anvisning. 14. Belysningsarmaturer i trapperum skal være af ubrændbare materialer. ERFARINGSLISTE: 6.1. Brand: Branddøre m.m. 15. Lavvoltslamper, halogenspot/-projektører o.lign. må normalt ikke installeres på grund af stor varmeudvikling. 16. Kaffemaskiner o.lign. skal normalt forsynes med automatisk afbryder. 17. Nødbelysning (UD-lamper) skal være forsynet med ventilations -huller. 18. Papirkurve, askekummer, blomsterkummer m.m. skal være af ubrændbare materialer. 19. Vandfyldt slangevinder må ikke være monteret på slangeskabslåger. 20. Der skal anlægges 2,8 meter bred befæstet kørevej frem til Tilbage 30
31 højst 40 meter fra enhver indgangs- /udgangsdør. (Se friarealer pkt. 5.) 21. Røgalarmer skal opsættes i alle boliger og i trapperum til disse. 22. Brandfarlige væsker skal opbevares efter bestemmelserne i Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. 23. Affaldscontainere opstilles/placeres efter Brandteknisk Vejledning nr. 29. Ejendomskontoret og brandinspektøren. dec Anders Juul ERFARINGSLISTE: 6.2. Brand: Sprinklerrum m.m. 1. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af sprinkleranlæg, skal rum for sprinklercentral samt adgangsvej til centralen godkendes af brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes. Såfremt der vælges en delvis sprinkling af bygningskomplekset, skal der i planlægningsfasen nøje aftales, hvad sprinklingen skal omfatte. Afgrænsning mellem sprinklet og usprinklet område skal mindst være BS-konstruktion 60. Hvis den valgte grænse ikke opfylder dette krav, kan det senere medføre uoverskuelige ekstraudgifter, når anlægget skal godkendes af Dansk Brandteknisk Institut. 2. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af brandalarmeringsanlæg, varslingsanlæg samt nødog panikbelysning, skal placering af centralskabe og manøvretablauer samt nødstrømsforsyningsanlæg aftales med brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes. Tilbage 31
32 3. I undervisningsafsnit, der indrettes med lokaler for undervisning i fysik, kemi, sløjd og formning samt skolekøkken, skal inventar- og møbleringsplaner udarbejdes i.h.t. bestemmelserne i BR-95 kap stk. 1. Brandinspektoratets anbefaling af dispensationsansøgninger til bestemmelserne kan ikke forventes. Ejendomkontoret.Juni Harry Olander. 7. FUGTISOLERING. ALMENE KRAV: Standard: Erfaringer: Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne og overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. Ved bortledning af overfladevand og dræning fjernes den væsentlige fugtkilde. Ved anvendelse af rigtige materialer og konstruktioner samt den sunde fornuft kan de fleste fugtskader undgås. Byggeri betragter uønsket fugt som den værste nedbrydningsfaktor for bygninger. Derfor hæves standarden til stadighed ved at lære af erfaringerne om tage, facader, vinduer og udv. døre. Tilbage 32
33 Love m.m.: BR.95 SBI-anvisninger Harry Olander 8. VARMEISOLERING. ALMENE KRAV: Standarder: Bygninger skal udføres af sådanne materialer og konstruktioner og på en sådan måde, at der med hensyn til varmeisolering sikres tilfredsstillende forhold i sundhedsmæssig henseende og således, at unødvendig energiforbrug undgås. Bygninger skal sikres mod kuldebroer og de skal beskyttes mod varmetab fra vindpåvirkninger. Erfaringer: Byggeri isolerer også ældre bygninger så de så vidt muligt kan leve op til standarden. Der tages i vid udstrækning hensyn til forbedring af indeklimaet (kolde overflader) og investeringens rentabilitet. Isoleringsarbejder omfatter også teknisk isolering af varmerør, kanaler, beholdere m.m. Love m.m.: BR 95 DIF s normer. Energi 21. SBI anvisning 184. Bygningernes energibehov. Tilbage 33
34 9. INSTALLATIONER. ALMENE KRAV: Standard: Erfaringer: Installationer omfatter anlæg for fordeling af vand, gas, elektricitet, opvarmningsanlæg, køleanlæg, ventilationsanlæg, telefonanlæg, radio- og fjernsynsanlæg, anlæg til bortledning af spildevand eller affald og lignende anlæg. Anlæggene skal udføres, så de er sikre for både bygninger og brugere. Desuden skal de være drifts- og vedligeholdelsesvenlige. Der skal beskyttes mod brand, frostsprængning, vandskader, rotter, støj m.m. Desuden skal alle installationer udføres så unødvendigt energiforbrug undgås. Kravene kan opfyldes ved at følge BR, DIF s normer, stærkstrømsreglement osv. samt Forsyningens bestemmelser. Byggeri har udarbejdet et erfaringsblad med produkter og løsninger som foretrækkes af hensyn til optimal driftssikkerhed, vedligeholdelse og økonomi. Love m.m.: BR 95 DIF s normer. Tilbage 34
35 ERFARINGSLISTE: 9.1. Installationer: Varme- og varmtvandsanlæg. Bestemmelserne i BR 95, Kap. 12. Installationer Generelt og Varme- og varmtvandsanlæg er gældende. 1. Varmerum skal være centralt beliggende og indrettet så de nødvendige arbejds- og vedligeholdelsesesprocesser kan udføres. Placering af anlæg på tage og utilgængelige lofter skal undgås. 2. Der skal tages hensyn til tryk- og temperaturforhold (Trykdifferensregulator, trykforøgerpumpe). Regulerings- og styringsventiler skal udføres af bestandige materialer (stål). Ved dimensionering af ventiler, vekslere og radiatorer skal der tages hensyn til at anlægget også skal være effektivt efter natsænkning og ved enkeltrumstyring. 3. Større ventiler, snavssamlere og mandedæksler på beholdere skal isoleres med aftagelig isoleringsformstykker. DIF s norm for termisk isolering af tekniske installationer skal overholdes. 4. Der skal i videst mulig omfang foretages sektionering af varmeanlæg - f.eks. i nord/syd facader, fællesarealer og gulvvar- Tilbage 35
36 mesystemer. Varmestyring af enkeltrum skal som hovedregel ske med CTS-styring, gælder især skoler. I ældrecentre skal varme- og ventilationsanlæg sektioneres. Der er ikke specielle krav, da centrene er indrettet forskelligt m.h.t. funktion, bygningsfysik og brugstid. Afgørende for valg af sektionering og zonestyring er følgende parametre: -Energieffektivisering, - anlæg der styres i relation til udetemperatur, rumtemperatur og benyttelsestid. -Indeklima, - bedst mulig komforttemperatur og arbejdstemperatur for personalet. -Teknik/teknologi. Der anvendes CTS til styring af centrale anlæg og energikontrol i.h.t. CTS-standarden. 5. Varmeflader skal være rengøringsvenlige og uden skarpe kanter. Radiatorer skal væghænges og hæves mindst 12 cm over gulvet. Hvor der er fjernvarme, bør varmefladerne være dimensioneret, så der opnås god afkøling. ERFARINGSLISTE : 9.1. Installationer: Varme- og varmtvandsanlæg. 6. Hvor der monteres termostatventiler, skal følerplaceringen (evt. fjernføler) overvejes, så den korrekte rumtemperaturregulering opnås. 7. Varmeflader skal placeres på ydervægge og i kolde zoner, så der kan opnås termisk balance i rummet. 8. Alle indreguleringsventiler skal indstilles på beregnede værdier inden aflevering og indreguleringen skal dokumenteres overfor bygherren. 9. Hvis der etableres fælles bruseanlæg, skal der installeres termostatisk blandeanlæg, trykknapventiler og vandbesparende brusehoveder. Temperaturen på beholderen skal være ca. 45, medens temperaturen på det blandede vand skal være 38. Hvis det er nødvendigt med højere temperaturer, må der eventuelt laves separat varmtvandsforsyning. 10. Beskrivelser, rettede tegninger og driftsinstruktioner til personalet og bygherren skal forefindes, når bygningen tages i brug. 11. CTS. - Ved projektering af nye anlæg eller ændring af eksiste- Tilbage 36
37 rende skal det altid undersøges om der er særlige krav, der skal opfyldes m.h.t. CTS-installationer. (Se CTS-standarden). 12. Ved byggeri, hvor der er flere selvstændige bygninger, skal der nedgraves et tomrør - f.eks. 100 mm PVC - mellem bygningerne. Røret forsynes med træktråde til CTS-ledninger m.m. 13. Det skal i hvert tilfælde undersøges om der skal monteres energi- og vandmålere. I ældreboliger i centre skal der altid foretages individuel måling. I bygninger over 1500 m2 med større energiforbrug kan der aftales installation af bimålere med Byggeri. ERFARINGSLISTE: 9.2. Installationer: Vand. Alment: Ethvert anlæg skal udføres så vandspild undgås. Installationerne skal være effektive med lang levetid. 1. Der regnes med varmt og koldt vand i alle lokaler med vandforsyning. 2. Ved alle rengøringsafløb etableres blandingsbatteri med lynkobling - ca. 60 cm over gulv. Hvis der etableres udvendig spulehane, skal det være med indvendig stop- og aftapningshane af hensyn til vandspild og frostsikring. Hvis spulehanen er tilgængelig for offentligheden skal den være nøglebetjent. 3. Der skal kun monteres elektrolyseanlæg, hvis undersøgelsen har vist det nødvendigt. 4. Såfremt der installeres vandfyldte slangevindere skal det tilstræbes, at underkant af slangeskabe anbringes ca. 1 m over gulv. 5. Der skal altid vælges armaturer til håndvaske, køkkenvaske m.m., som har et lille vandforbrug og en effektiv blanding af varmt og koldt vand, så vandspild undgås. Tilbage 37
38 I institutioner med børn er et etgrebsblandingsbatteri velegnet. 6. Der må ikke anvendes automatiske urinalskyllere i kommunale bygninger. Urinaler uden vandforbrug kan monteres efter aftale med Byggeri. Der anvendes vandbesparende toiletter. 7. Der må ikke anvendes vand til køling. 8. Fælles brusearrangementer i baderum skal udføres med de komponenter, som Byggeri foreskriver (brusehoveder, trykknapper, blandere m.m.). 9. Rørinstallationer skal være tilgængelige for kontrol og udskiftning. Hvis de indstøbes, skal der anvendes godkendte specialrør. Rør skal altid føres i frostfrie rum. 10. Alle større vandanlæg skal afleveres indregulerede med evt. forindstillingstal på ventiler, angivet på tegning, der afleveres til Byggeri. ERFARINGSLISTE: 9.2. Installationer: Vand. 11. Kondensisolering af koldtvandsrør og ventiler skal udføres efter dokumenteret metode, så tæringer undgås. 12. Af hensyn til varmespild anbefales varmevekslere frem for beholdere, hvis der ikke skal tages særlige hensyn. Det gælder både beboelser og institutioner. 13. Registrering af vandforbruget skal altid kunne foretages, så forbruget kan kontrolleres og afregning foretages til særskilte forbrugere. F.eks. skal ældreboligers og lejligheders forbrug registreres på bimålere. Ejendomme Harry Olander/Svend Erik Nielsen Tilbage 38
39 ERFARINGSLISTE: 9.3. Installationer: Elinstallationer. 1. Stik- og hovedledninger. 2. Tavler. 3. Ledningskanaler og føringsveje. 4. Lysinstallationer. 5. Belysning. 6. Apparater. 7. EDB-installationer. 8. AIA anlæg (Brandalarmeringsanlæg). 9. ABDL anlæg (Branddørslukningsanlæg). 10. Tyverialarm. 11. Generelt. Elstandarder ved elentrepriser. Projektering af elinstallationer for Kommunen skal udføres efter gældende normer og forskrifter. Desuden skal nedenstående beskrivelser følges, hvor de er aktuelle. 1. Stik- og hovedledninger. Stik- og hovedledninger skal dimensioneres så der er mulighed for udvidelser. Afgiftssikringer skal dimensioneres omhyggeligt. Der skal laves en oversigtstegning, som viser alle tavler, stik- Tilbage 39
40 og hovedledninger. Kabeldimensioner og sikringsstørrelser anføres. 2. Tavler. Tavler skal placeres, så de er let tilgængelige for brugere og driftspersonale. Tavler skal kunne gøres spændingsløse ved en foransiddende afbryder eller indgangsafbryder i tavlen. Der skal altid placeres en afbryder i udgangspunktet af en strømkreds. Tavler skal opbygges, så der er god plads for udvidelser. Det skal overvejes, om der med fordel kan anvendes automatsikringer, automatiske afbrydere i stedet for sikringer. Ved blandet anvendelse af automatsikringer og almindelige sikringer skal selektivitetsforhold dokumenteres. ERFARINGSLISTE: 9.3. Installationer: El-installationer. Mærkning af tavler skal udføres med en klar, entydig og holdbar tekst. Ved større eltavler mærkes komponenter med rumnumre, som svarer til rumnumre på oversigtstegning, placeret i tavlelåge. Forsyningen til EDB installationer, alarmanlæg, telefoncentraler, CTS m.m. skal beskyttes mod atmosfæriske overspændinger som følge af torden (transientbeskyttelse). HPFI relæer skal anvendes i et omfang og på en måde, der sikrer, at minimale udfald ved fejl på installationer Følgende installationstyper skal forsynes fra egne HPFI relæer og må ikke blandes: Lysinstallationer. Kraftinstallationer. EDB installationer. Alarmanlæg. Telefonanlæg. Udvendige installationer. Varme- og ventilationsanlæg. Øvrige tekniske anlæg. 3. Ledningskanaler og føringsveje. Føringsveje skal planlægges omhyggeligt og i samråd med bygherren af hensyn til fremtidige installationer. Mellem Tilbage 40
41 adskilte bygninger skal der etableres 2 tomrør med træktråd. Kabelbakker som er placeret over eltavler skal have en afstand til tavlen, så der kan foretages en god og tæt indføring i tavlen. For antenne, telefonanlæg m.m. skal der afsættes dåser og fremføres 5/8 tomrørsinstallationer til loftet eller ledningskanaler. 4. Lysinstallationer. Lysinstallationer skal sektioneres således at områder med tilstrækkeligt dagslystilskud kan slukkes separat. Hvis der etableres fotostyring skal anlægget udføres således, at lyset ikke gentænder ved mørke. Det skal sikres, at der ikke sker pendling af lyset ved skiftende vejrforhold. I bygninger med CTS, skal fotostyringer tilsluttes dette anlæg. ERFARINGSLISTE: 9.3. Installationer: El-installationer. I lokaler med flere lysrækker skal der være en tænding for hver række. Ved ud- og indgangsdøre samt gennemgangsdøre skal der være placeret afbrydere, så alt lyset i tilstødende rum kan tændes og slukkes herfra. I lokaler med varierende brugstid skal lysstyring med bevægelsesmelder drøftes med bygherren. I køkkener skal alle disponible stikkontakter ved køkkenborde forsynes fra egen sikringsgruppe. 5. Belysning. Belysning skal projekteres efter DS Er der behov for større belysningsstyrker end DS. 700 anbefaler, skal det godkendes af bygherren. I kontorlokaler og lignende steder skal armaturer til loftsbelysning være forsynet med snortræks afbrydere, så individuelle ønsker tilgodeses. På steder hvor der anvendes lysrør med lange brændtider, skal det drøftes med bygherren, om der med fordel kan anvendes højfrekvent forkoblingsudstyr (HF) med eller uden dæmpning. Tilbage 41
Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen.
1 2 Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen. Adresser pr. maj 2012. Telefon Ejendomme, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg 76161616 - Projekt, Energi,
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereTilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
Tilstandsvurdering Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mere1-18 Haunstrupgård Renovering. Informationsmøde d. 5. marts
1-18 Haunstrupgård Renovering Informationsmøde d. 5. marts Forslag om renovering er fremsendt. På mødet d. 21. marts skal det besluttes om renoveringen skal igangsættes. Ekstra ordinært afdelingsmøde d.
Læs mereTjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit
Læs mereBESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås
Læs mere(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18
Læs mereSten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C
Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering
Læs mereBudget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården
Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE
RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk
Læs mere(Bolig 26) 11.11.2014
Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200
Læs merePALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA ApS Råbrovej 36, 2765 Smørum, tlf Mail: 07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE
07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE PALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA 23.11.2018 1 Bygning: Skenkelsø Mølle Adresse: Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke Møllen Bygningsdele, som skal vurderes:
Læs mereEn række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08
Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,
Læs mereEllens Cabaret, Langelinie 48, Stege
Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereAnsøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.
Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse
Læs mereBygningen Gældende lokalplaner: Lokalplan nr. 76 af maj 1992 og Lokalplan nr. 79 af november 1993.
Dato 2017-10-06 Center for Bygninger Frederiksberg Rådhus Smallegade 1, 4. sal 2000 Frederiksberg Ansøgning om byggearbejder på Værnedamsvej 7-9, 1819 Frederiksberg C Hermed fremsendes på vegne af bygherre,
Læs mereByggeprogram Kvindehuset Gothersgade 37
Sags nr.: 267500 Dato: 2016-11-10 Byggeprogram Kvindehuset Gothersgade 37 Renovering af kvindehuset i Gothersgade 37 Huset bliver i dag brugt til flere forskellige funktioner blandt andet butik, cafe,
Læs mereNiveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons
Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger
Læs mereBILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION
Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereKlimaskærmens kvalitet. Klimaskærmens kvalitet. Teknik. Teknik. Teknik. Teknik. kriminalpræventive tiltag. Kuldebroer. U-værdier
Personsikkerhed Brandsikkerhed Øget brandsikkerhed bidrager positivt til brugernes sikkerhed, og hvis der opstår brand i ejendommen begrænses skaderne. Øget brandsikkerhed vil med stor sandsynlighed øge
Læs mere8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding
Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand
Læs mereBYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015
BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken
Læs mereEn skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn
En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mere(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014
Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1
Læs mere(Bolig 14) 11.11.2014
Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100
Læs mereIndbyggede udv. elstik
1.11 Nyt lærred - vinduer skal kunne mørklægges Ny klimadør KT. 3740 11 Depot 12 12.98 m² Værksted BD30M 13.18 m²... 1300 BD30 800 1250 Ny loftmonteret projektor Ny åbning m. 2 nye søjler 79 Stole KT.
Læs mereinstallationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.
Læs mereRØNDE BORGER- OG KULTURHUS
RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereRådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening
EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting
Læs mereDet skal du vide om renoveringen Januar 2018
Fælledgården Det skal du vide om renoveringen Januar 2018 Indhold Ventilationsanlæg i alle rum... 4 Nye elinstallationer i lejligheden... 5 Entrédørene skiftes på én dag... 5 Nøgleboks når håndværkeren
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mere7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING
7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger, hvoraf de 5 er sammenbyggede med forbindelsesgange. 5 bygninger er i ét plan, og 2 er med 2 etager. Bygningerne
Læs mereEjerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter.
Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. Fagbeskrivelse Fælles vinduer Thomas Sørensen, Krusågade 35, 1719 København V. Telefon 33 23 78 10 Mobil 22 95 50 52 Udgave
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereMaterialeliste. Materialer og valgmuligheder. På de følgende sider kan du læse om de materialer, der som standard
Materialeliste Materialer og valgmuligheder På de følgende sider kan du læse om de materialer, der som standard indgår i lejlighederne, og ikke mindst om de mange forskellige muligheder du har for at påvirke
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereNørbæk Efterskole, Fårupvej 12A, 8990 Fårup Sag nr. : Om og tilbygning af Nørbæk Efterskole, Fårupvej 12A, 8990 Fårup Dato :
REVISION B TILBUDSPLANKET Undertegnede entreprenør tilbyder i henhold til udbudsmaterialet, besigtigelse på skolen, evt. rettelsesblade mv. samt på grundlag af de efterfølgende tilbudslister, at udføre
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereHOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN
HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer
Læs mereIngeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704. Fiolstræde 4-6. EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29
Ingeniørsyn 2013 BYGNING NR. 704 Fiolstræde 4-6 EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 2100 København Ø Tlf.: 33 11 14 14 Fax: 33 93 13 29 Side: 1.1 INGENIØRSYN 2013 Adresse: Fiolstræde 4-6, 1171
Læs mereD. 12.10.2015. Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge.
Ballerup Kommune Miljø og Teknik, Byggesagsafd. Hold-an Vej 7 Store Kongensgade 40 G DK 1264 København K Tlf: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk D. 12.10.2015 ANDRAGENDE Vedr.:
Læs mereEnergimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:
SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereEDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereSag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:
Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereFællesområder, inde APV - Fase 1 Skema 23 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Gangarealer og fælles områder
Gangarealer og fælles områder Er loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen ikke afgiver mineralulds- eller asbestfibre? Er armaturer forsvarligt ophængt? Er vægbeklædningen brandsikker?
Læs mereEngstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.
Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne
Læs mereBesigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte
Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen
Læs mereBygningsregistrering - Tilstand
Bygningsregistrering - Tilstand E-NR. Ejendom 1028 Knabergården - Knabergården 1-5 - 9620 Aalestrup Nr. Bygningsdel Tilstand Genopretning Genopretning Genopretning Genopretning år 0-2 år 3-5 år 6-10 år
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Henryk Stawicki på
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 1. september 2019 (TSM/HEN) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mereBØLGEN STANDARD VALGMULIGHEDER MERPRIS. Stikkontakter i henhold til gældende lovgivning som i kvalitet som LK Fuga
BOLIGEN Opholdsrum Gulve Vægge Lofter Indvendige døre Skydedøre Dørgreb Fodlister, gerigter Stikkontakter Massiv egeparket Vægge med glasfilt, malerbehandlet hvide Lofter med glasfilt, malerbehandlet hvide.
Læs mereDragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Rumskemaer Bilag 4 til Byggeprogram
Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Rumskemaer Bilag 4 til Byggeprogram Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 27 Rumnr.: 0.01 Rumtype: Natur/teknik Note: Bemærkninger: Inventar Indv.
Læs mereReparation af VVSinstallationer
Reparation af VVSinstallationer Temadag vandskader 2010 Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Reparation i Lovgivningen BR08 Normer: DS 439 Vandnormen DS 432 Afløbsnormen DS 469 Varmenormen 1 Reparation
Læs mereGALGEBAKKEN INFORMATIONSMØDE
GALGEBAKKEN INFORMATIONSMØDE 07.05.2019 HISTORIK 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ventilationsudvalg Foreløbig Helhedsplan Skema A Prøvehuse/færdiggørelse Helhedsplan RÅDGIVERE TILDELES OPGAVEN (SEPT.) TLF
Læs mereHenvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne
BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger
Læs mereMaterialebeskrivelse. Pottemagergården, Næstved. 01.00 Overflader. 01.01 Indvendige overflader
Pottemagergården, Næstved 01.00 Overflader 01.01 Indvendige overflader Lofter Malede betonlofter. Enkelte sekundære rum med malede gipslofter (bryggers, badeværelse o.lign.). Penthouse etagen udføres med
Læs mereEr loftbeklædningen hel? Er det sikret, at loftbeklædningen. mineralulds- eller asbestfibre?
Arbejdsrum/kontor Opfylder lokalet Arbejdstilsynets almindelige krav til arbejdsrum (At-medd.nr. 1.01.1)? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig måde? Er loftbeklædningen hel? Er
Læs mereBeskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:
Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning
Læs mereØstjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation
Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...
Læs mere10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING
10 VESTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 6 bygninger, hvoraf 3 er sammenbyggede. Bygningerne er fra perioden 1896 til 1997. Bygning 1 Grå bygning Bygningen er fra 1896
Læs mereBYGGEPROGRAM. Tilbygning til Åparken Ældrecenter
BYGGEPROGRAM Tilbygning til Åparken Ældrecenter Vejen Kommune Bygningsservice & Beredskab, Lindetorvet 2, 6600 Vejen Dato: 03. august 2015 INDHOLD 1. Generel beskrivelse... 1 1.1 Tilbygning til Åparken
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereLufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland
Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.
Læs mereRåderet inde i boligen
3606-0 Engvadgård Råderet inde i boligen Reglerne er beskrevet i Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. af 15. juni 2006 - Nr. 627 i 82 til og med 95. Alle forbedringer er tilladt Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereHyldespjældet - Helhedsplan Renovering. Beboerinformationsmøde Onsdag den 25. oktober Christian Lind BO-Vest Merete Hjorth Rasmussen COWI A/S
Hyldespjældet - Helhedsplan Renovering Beboerinformationsmøde Onsdag den 25. oktober 2017 Christian Lind BO-Vest Merete Hjorth Rasmussen COWI A/S 1 Hyldespjældet - Helhedsplan INFORMATIONSMØDE vedrørende:
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereHar du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces
Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens
Læs mereEnergimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:
SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereBR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.
Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj
Læs mereSNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL
SNITFLADER FOR VEDLIGEHOLD OPGAVEFORDELING MELLEM KØBENHAVNS EJENDOMME OG DE KOMMUNALE LEJERE I KOMMUNALE LEJEMÅL 11. december 2012 I DENNE GUIDE FINDER DU INDHOLD SIDE 1. Bygning udvendigt 5 2. Terræn
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereRettelser til SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 1. udgave, 2008
Indledning Side 11. Linie 3 og 4 1.2 stk. 3 Reglementstekst side 19 V (1.4, stk. 1 og 2) 2. pind Vejledningstekst side 21 1.4, stk 1, afsnit erklæringer og attestationer, 4. bullet Anvisningstekst side
Læs mereEnergirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø
Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,
Læs mereCheckliste klimaskærm:
Udarbejdet af Anette Strøyer. Checkliste klimaskærm: Ydervægge: Murværk massiv Hulmur: er der tegn på hulmursisolering? Træ Udvendig efterisolering Isolering af vægge/loft mod portgennemgang Facade længde
Læs mere11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING
11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mere