2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?"

Transkript

1 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse har påvirket alle, men på forskellige måder afhængig af hvornår den enkelte voksede op. I dag er det rimeligt i denne sammenhæng at tale om fire forskellige generationer, med hver deres særlige erfaringer. Disse fire generations forskellige tendenser når det gælder det religiøse bliver her analyseret ud fra værdiundersøgelsen fra 2008 Af Lars Ahlin, ph.d., lektor i religionssociologi, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet er Den ældste generation, førkrigsgenerationen, er født før eller under Anden Verdenskrig. Det er i dag en aldrende generation, da de yngste i år bliver 65 år. Derefter kommer efterkrigsgenerationen, der er født fra 1946 frem til Her er de yngste nu 50 år gamle. Fra 1961 til 1976 voksede generation X op og i denne er de yngste nu er på vej mod 35 år. De som er endnu yngre tilhører generation Y. Disse fire generationer vil blive analyseret med hensyn til forskellige religiøse variable. Analysen laves ud fra det datamateriale, der blev indsamlet for værdiundersøgelsen Dette består af svarene fra et tilfældigt udvalg af danskere, 18 år og ældre, og totalt består materialet af cirka 1500 individer. Nærværende analyse foretages ikke med udgangspunkt i, hvordan de religiøse variabler forholder sig til demografiske baggrundsvariabler som køn, alder, uddannelsesniveau eller urbaniseringsgrad. I stedet ligger fokus på hvordan religiøs selvbetegnelse forholder sig til andre religiøse variabler, dog hele tiden med generation som bagvedliggende forklarende faktor. Religiøs selvbetegnelse 137

2 Det første, der skal diskuteres er, hvordan man betragter sig selv i forhold til ens egen religiøsitet; som et troende menneske, som et ikke-troende menneske eller som overbevist ateist. Her er der store og signifikante forskelle mellem generationerne og forskellen mellem de polære generationer, den ældste og den yngste, er slående. Blandt dem, som er født tidligere end 1946, er det ikke mindre end fire ud af fem, der siger, at de er troende, mens det blandt dem, som er født efter 1976, kun er lidt mere end halvdelen (se tabel 1). Med hensyn til dem, der benævner sig selv som overbeviste ateister, er billedet det modsatte. Jo yngre generation jo større andel er overbeviste ateister. Blandt de ældste er den fire og blandt de yngste elve procent. Tabel 1. Religiøs selvbetegnelse i relation til generation (i procent) (n=361) (n=405) X (n=445) Y (n=238) (n=1449) Et troende menneske Et ikke-troende menneske Overbevist ateist Sum Gudsopfattelse Hvad er da betydningen af at være et troende menneske? Ligger der implicit en gudstro i denne selvbetegnelse? Og hvis det er tilfældet, hvilken type af gud tror man så på? Med hensyn til dette er førkrigsgenerationen opdelt på tre lige store grupper. En tredjedel tror på en personlig Gud, en tredjedel tror på en særlig åndelig kraft, og en tredjedel kan enten betegnes som agnostiker eller ateister (10 %). I de to efterfølgende generationer er fordelingen en anden. Her er det omtrent en fjerdedel, der tror på en personlig Gud og halvdelen der tror på en særlig åndelig kraft. I den yngste generation, generation Y, er billedet endnu en gang et andet. Y minder faktisk mere om førkrigsgenerationen end om de mellemliggende generationer. Andelen (40 %), som tror på en personlig Gud, er omtrent lige så stor som den andel, som tror på en særlig åndelig kraft, og desuden har vi her det mindste andel (5 %), der hverken tror på nogen form for åndelig kraft eller personlig Gud. Blandt de troende er det således generation Y,som fremviser den største andel med en traditionel kristen gudsopfattelse samtidigt med, at der er den mindste andel af troende, der siger, at de er troende, men alligevel ikke kan sige på hvad. De generationer, der har den største andel med et ikke-traditionel syn på gud, er efterkrigsgenerationen og generation X. Kirkebesøg En anden relevant variabel i denne sammenhæng er, hvor ofte man går i kirke til gudstjeneste. Her genfindes de største forskelle mellem generationerne i forhold til, hvor mange der ofte går i kirke, dvs. en gang per måned eller oftere (se tabel 2). Dette gør omkring en af seks fra førkrigsgenerationen, sammenlignet med kun en af seksten i generation X og Y. 138

3 Omtrent en tredjedel uafhængigt af generation synes primært at mene, at det er værdifuldt at holde fast på traditionen og derfor går de kun i kirke ved de store højtider. Tabel 2. Kirkebesøgsfrekvens i relation til generation. Ikke kirkebesøg i forbindelse med bryllupper, begravelser og barnedåb (i procent). (n=386) (n=418) X (n=453) Y (n=248) (n=1505) 1 gg/mån eller oftere Ved højtider gg/år eller mere sjælden Aldrig Sum Hvordan er det da med dem som betragter sig som troende, hvor tit går de i kirke? I den ældste generation går omtrent hver fjerde i kirke en gang per måned eller oftere og det uafhængigt af, om de tror på en personlig Gud eller en særlig åndelig kraft. I generationerne derefter bliver adfærdsforskellen større og større afhængigt af gudsopfattelse. I efterkrigsgenerationen er det dobbelt så stor en andel blandt dem, som har en tro på en personlig Gud (24 %) i forhold til dem, som tror på en særlig åndelig kraft (12 %), som går så ofte i kirke. I generation X er tilsvarende forhold tre til en (17 hhv. 5 %) og i generation Y er der ingen af dem, som tror på en særlig åndelig kraft, som går i kirken så ofte, men derimod er det hver fjerde (25 %) med en tro på en personlig Gud, som gør dette. Hvis man er et troende menneske, som tror på en personlig Gud, er sandsynligheden 1 til 4, at man går i kirken mindst en gang per måned, uafhængigt af generation. Hvis man i stedet har en tro på en særlig åndelig kraft, bliver dette mere og noget, som ikke synes at høre sammen med at gå ofte i kirken, jo yngre generationen man tilhører. Guds rolle i hverdagen Den rolle, som man tildeler gud i hverdagslivet, er en anden relevant variabel. I førkrigsgenerationen tilskriver næsten halvdelen gud ingen eller en lille rolle. Dette tal øges med omtrent ti procentpoint for hver generation og er næsten tre fjerdedel i generation Y (se tabel 3). Tabel 3. Guds rolle i livet i relation til generation. 1 = slet ingen rolle og 10 = meget stor rolle (i procent). (n=379) (n=418) X (n=454) Y (n=246) (n=1497) Lille eller ingen rolle

4 (1-4) Hverken/eller (5-6) Stor en rolle (7-10) Sum Blandt de troende er der ikke overraskende generelt færre, for hvem Gud spiller en lille eller ingen rolle. Tendensen er dog den samme, nemlig at en større andel svarer dette, jo yngre generationen er. Blandt de ældste giver hver tredje gud denne begrænsede rolle, og blandt de yngste gør halvdelen det samme. Hvilken betydning har synet på Gud i denne sammenhæng? Blandt de ældste troende, som tror på en personlig Gud, er det kun en ud af ti for hvem, Gud spiller en lille eller ingen rolle. I generationerne derefter er den tilsvarende andel væsentligt større, og størst er den i generation Y, hvor mere end hver tredje tilskriver Gud en lille eller minimal rolle. Dette til trods for, at man betegner sig troende og tror på en personlig Gud. Det er således mange af dem, som tror på en personlig Gud for hvem, Gud spiller en lille eller ingen rolle i hverdagen. Men tilsvarende tal er endnu større for dem, der tror på en særlig åndelig kraft og også her, bliver de større, jo yngre generationen er. For førkrigsgeneration er andelen 30 %, og den bliver næsten fordoblet (55 %) i generation Y. Tro på lykkebringende amuletters virke Troen på, at amuletter faktisk kan give lykke, er en trosforestilling, der definitivt ikke hører til en traditionel kristen tro, og den kan ikke hellere siges at være et karakteristikum for spiritualitet. Måske kan den mere betragtes som et levn fra en præ-moderne tid? Eller muligvis noget som kan siges være karakteristika for den sen-moderne tid? Det er nemlig så mange som en ud af seks i den yngste generation født efter 1976, som i nogen grad tror på dette (se tabel 4). Derimod er det en tro, som næsten er fraværende blandt førkrigsgenerationen, som i høj grad har oplevet, da den første modernitet havde sit højdepunkt. Tabel 4. Tro på lykkebringende amulet i relation til generation. 1 betyder slet ikke og 10 betyder helt sikkert (i procent). (n=383) (n=415) X (n=452) Y (n=246) (n=1497) Tror ikke (1-4) Hverken/eller (5-6) Tror (7-10) Sum Dette er det generelle billede, hvilket naturligvis ændres, hvis man ser nærmere på dem, som betegner sig selv som troende. Blandt personer i førkrigsgenerationen med en tro på en 140

5 personlig Gud er det kun en (1) procent, som har denne tro. Troen på amuletter er således her næsten fraværende, men det bliver radikalt forandret i de senere generationer. Her er det nemlig en større andel, som har denne tro blandt de troende, som tror på en personlig Gud, end det er i befolkningen som helhed. I efterkrigsgenerationen er andelen nemlig 13 %, i generation X, 17 % og i generation Y er det ikke mindre end 27 %, der har denne tro. Dette betyder således, at det at være troende og tro på en personlig Gud, gør den enkelte mere tilbøjelig til at tro på amuletter. Dette må betegnes som et noget overraskende resultat. Det er vel mindre overraskende, at troen på en særlig åndelig kraft har en lignende effekt. Tilsvarende tal inden for denne gruppe er nemlig for de fire generationer 4, 11, 14 og 26 %. Tro på reinkarnation Reinkarnationstroen bliver ofte betragtet som et kendetegn på den nye spiritualitet, der udfordrer den traditionelle kristne tro. Dette er en tro, der generelt er mere udbredt blandt de yngre generationer end blandt de ældre. I førkrigsgenerationen er der 13 %, der har denne tro, men dette tal stiger kraftigt til 19 % hos efterkrigsgenerationen, og omtrent på denne niveau befinder sig også generation X og Y (22 hhv. 21 %). Omtrent den samme fordeling viser sig inden for de forskellige generationer, når vi begrænser os til at se på de troende, som har en personlig tro (11, 21, 23 hhv. 24 %). Således er det en fjerdedel af de troende i generation Y med en traditionel gudstro, som også tror på reinkarnation. Blandt dem, som tror på en særlig åndelig kraft, er det forventelig at der er flere der tror på reinkarnation, da begge trosforestillinger er integrerede dele af en ikke-traditionel religiøsitet eller spiritualitet. Dette er også tilfældet. I førkrigsgenerationen er det en ud af fem, der tror på reinkarnation, i generation Y er det halvdelen, mens efterkrigsgenerationen og generation X ligger der imellem med 29 hhv. 37 %. Religioners sandhed Endeligt handler det om synet på religioners sandhed. Også her ser man tydelige generationsforskelle. I førkrigsgenerationen er det totalt 43 %, som mener, at der kun er én sand religion (se tabel 5). Andelen, som mener det samme, mindskes for hver yngre generation, og i generation Y er tilsvarende andel begrænset til 17 %. Øvrige mener således enten, at alle de store religioner indeholder grundlæggende sandheder, hvilket mellem halvdelen og to tredjedele gør, eller at der ingen sandhed er i nogen af de store religioner. Tabel 5. Syn på religioners sandhed i relation til generation (i procent) (n=362) (n=395) X (n=430) Y (n=241) (n=1428) Der er kun én sand religion Der er kun én sand religion, men der kan også findes grundlæggende sandheder i visse andre

6 religioner Der er ingen sand religion, men alle de store religioner indeholder grundlæggende sandheder Der er ingen sandhed i nogen af de store religioner Sum Generelt er det således det dominerende syn, at der ikke er én sand religion, men at der i stedet findes grundlæggende sandheder i alle de store religioner. Hvordan ser man på dette som troende med en tro på en personlig gud? Har man også der samme relativiserede syn? Svaret bliver et Ja, selvom også dette ikke er helt lige så udbredt i denne gruppe som i befolkningen som helhed. I førkrigsgenerationen er dette syn begrænset til fjerdedel, mens det i de yngre generationer er omtrent 40 %. Blandt de troende, der tror på en særlig åndelig kraft, er det på den anden siden væsentligt større andele end i befolkningen generelt, der har denne opfattelse. I førkrigsgenerationen mener halvdelen dette og i efterkrigsgenerationen og generation tre fjerdedele og i generation ikke mindre opad ni ud af ti (86%). Et troende menneske en betegnelse hvis betydning er afhængig af generation Værdiundersøgelsen 2008 giver således et interessant indblik i hvordan danskernes religiøsitet og tro forandrer sig og hvordan man får forskellige billeder af, hvad det vil sige at være troende for danskerne i dag afhængig af, hvilken generation man spørger. Dette gælder spørgsmål som kirkegang, men også hvordan man inkluderer tanker fra f.eks. nye spirituelle strømninger i dansk sammenhæng, så som reinkarnation, og hvordan man opfatter fænomener som lykkebringende amuletter. Værdiundersøgelsen bidrager således til vores billede af danskernes tro i dag som et fænomen med mange facetter. Seks konklusioner: Y den generation i hvilken de troende til størst del tror på en personlig gud Der er en stadig nedgang i den andel, der ser sig selv som troende fra generation til generation. Der er næsten 50 % flere i førkrigsgenerationen end i generation Y, der giver sig selv denne betegnelse. De troende er dog ikke en ensartet størrelse. En stor del har svaret, at de tror på en personlig Gud, mange andre at de tror på en særlig åndelig kraft. Og endeligt findes der en væsentlig del, der samtidigt med, at de siger, at de er troende, paradoksalt nok 142

7 også beskriver sig selv, som enten agnostiker eller ateister. I den ældste generation af troende siger omtrent en tredjedel, at de tror på en særlig kraft, hvilket er en andel der stiger til op til halvdelen for efterkrigsgenerationen og generation X. Denne andel fortsætter dog ikke med at stige med generation Y, men falder der til fire ud af ti. Dette betyder at generation Y er den generation i hvilken størst andel af de troende, tror på en personlig gud Gudstjenstebesøg en aktivitet der i mindre og mindre grad er noget for dem, der tror på særlig åndelig kraft Blandt de troende med en tro på en særlig åndelig kraft bliver andelen, der ofte går i kirken, mindre og mindre med hver yngre generation. Den er ikke mindre end en fjerdedel blandt de ældste, mens den blandt de yngste er blevet reduceret til nul. Hvis man tror på en personlig gud betyder det, med undtagelse af generation X, også at man går ofte i kirke (en fjerdedel). I generation X er den tilsvarende andel en sjettedel. Guds rolle i hverdagen bliver mindre og mindre Omtrent en 50 % større andel blandt generation X sammenlignet med førkrigsgenerationen giver gud en lille eller ingen rolle i hverdagen. Samme tendens er gældende for de troende med en tro på en personlig gud. I den ældste generation er det begrænset til en ud af ti, der giver gud denne lille rolle, mens det tilsvarende i generation Y er ikke mindre end en tredjedel. Gud som en særlig åndelig kraft har en endnu mindre rolle at spille og også denne bliver mindre og mindre jo yngre generation er En tro på lykkebringende amuletter - noget for de yngste troende Troen på lykkebringende amuletter er næsten helt fraværende i den ældste generation af troende. Det samme kan ikke siges om den yngste generation - nærmere tværtimod. Uafhængigt af om man i generation Y har en tro på en personlig gud eller en tro på særlig åndelig kraft, så har omtrent en fjerdedel også en tro på lykkebringende amuletter. Dette betyder, at de der har en gudstro, i denne generation er overrepræsenterede i denne henseende. Troen på reinkarnation mest udbredt i generation Y Jo yngre generation, jo flere med en tro på reinkarnation. I generation Y er andelen med denne tro omtrent en ud af fire. Dette gælder for både generationen som helhed og for de troende med en tro på en personlig gud. Generelt er tallene for dem med en tro på en særlig åndelig kraft højere, men tendensen er den samme og i generation Y er andelen højere end en tredjedel. Et generelt mere relativeret syn på religioners sandhed Generelt ser man i befolkningen et generelt mere relativiseret syn på religioners sandhed, dvs. at man mener, at der ikke findes én sand religion, men at alle de store religioner indeholder grundlæggende sandheder. Dette er muligt at iagttage også hos de troende, som tror på en personlig gud. I denne gruppe er der dog mindre andele med dette syn end i befolkningen generelt, men alligevel er det en fjerdedel i den ældste generation og to ud af fem i den yngste, der mener dette. Tilsvarende andel blandt dem med en tro på særlig åndelig kraft er 143

8 her højere end for befolkningen generelt. I førkrigsgenerationen er det omtrent halvdelen og i generation Y er det op til ni ud af ti der har dette relativiserede syn på religioners sandhed. Hvis du vil vide mere: Den Danske Værdiundersøgelse: Her kan du få generel information om de tidligere danske værdiundersøgelser 1981, 1990 og Worlds Values Survey: European Values Study: På begge disse hjemmesider kan du få mere information om de internationale værdiundersøgelser og i begge tilfælde har du mulighed at lave dine egne analyser. 144

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet?

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Om manglende responser i surveys: Spiritualitetsskalaen Svend Kreiner To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Hvilken betydning har de manglende svar

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Vi tænker på tro og tror på at tænke

Vi tænker på tro og tror på at tænke på tro og tro på at tænke - i en debat om identitet herunder i hvor høj grad Formålet er ligeledes, at pigerne får kendskab til deres lokale præst og kirke, og at de lærer om andre trosretninger. 4 møder

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PLEJEBOLIGER KØGE KOMMUNE JULI 2013 2 Indhold Resumé... 5 1 Indledning... 7 Rapportens opbygning... 7 2 Overblik over resultaterne... 9 3 Resultat af undersøgelse fordelt på områder...

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Tal om det frivillige Danmark

Tal om det frivillige Danmark FRIVILLIGRAPPORTEN 16-18 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013 BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere