Erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger"

Transkript

1 F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: Ib Sewerin Erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger En oversigt Er det farligt at være tandlæge? I tandlægeerhvervet optræder helbredsskader der udvikles langsomt og gradvis. Det gælder nedslidningsskader i form af fx muskuloskeletale skader. Det gælder ligeledes psykisk nedbrydning og udbrændthed. Andre skader er fx vibrationsskader og udvikling af allergi over for dentalmaterialer. Samtidig forekommer skader af mere akut karakter som bygger på traumatisk betingede hændelser eller på smitte og akut sygdomsudvikling i forbindelse med erhvervsudøvelsen. Til den sidstnævnte gruppe hører øjenskader. I nærværende artikel belyses art, årsager, hyppighed, og følger af denne form for skader hos tandlæger, og forebyggende foranstaltninger gennemgås. Til forskellige erhverv er knyttet forskellige erhvervsrisici. En høj erhvervsbetinget dødsrisiko er knyttet til virksomhed i forbindelse med fiskeri, transport og bygningsindustri, og en tilsvarende lav risiko ses hos personer der er beskæftiget med indendørs og især bogligt arbejde. Omvendt er der til mange erhverv med lav dødsrisiko knyttet en højere risiko for nedslidningsskader og psykiske skader. I tandlægeerhvervet forekommer dels nedslidningsskader og udvikling af kroniske lidelser, dels skader med en fysisk, kemisk eller infektiøs årsag. De specifikke erhvervsrelaterede akutte skader omfatter først og fremmest stik- og snitlæsioner lokaliseret til fingre og hænder ved omgang med spidse og skarpe instrumenter. Samtidig optræder øjenskader der kan opstå akut (fysiske og kemiske traumer), være semipermanente og recidiverende (infektioner), og i visse tilfælde kroniske (allergene og strålingsbetingede skader). Forfatter Ib Sewerin, docent, dr.odont. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Artikkelen er tidligere publisert i Tandlægebladet nr. 3, 2007, side Formålet med nærværende artikel var at belyse arten, hyppigheden og alvorligheden af erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger og omstændighederne ved deres opståen, samt at diskutere forebyggende foranstaltninger. Årsager Erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger kan inddeles efter årsag. Fysisk betingede skader En stor hovedgruppe af skader skyldes traumatisk beskadigelse som følge af at øjet rammes af fremmedlegemer (fx partikler af amalgam, metal, akryl, bonding-legemer, cement, tandsubstans, tandsten samt partikler fra pudsemidler). Risikoen er især knyttet til procedurer med brug af roterende instrumenter hvor partikler med stor kraft kan slynges bort fra arbejdsemnet og ramme øjet. Tandlægen er i sit daglige arbejde i konstant risiko for sådanne skader. Lejlighedsvis indtræffer også mere usædvanlige situationer hvor et øjentraume fx skyldes glassplinter fra en knust carpule eller fra et fraktureret håndinstrument (1). Der er også rapporteret om øjenskader som følge af at en kofferdamklamme»springer af«(2). Kemisk betingede skader En anden type af skader opstår ved at øjet rammes af væsker (fx desinfektionsmidler (brintoverilte, persyreforbindelser, aldehyder, formokresol, mv.), lakker, injektionsvæsker, mundskyllemidler, fluoropløsninger, olier og opløsningsmidler (acetone, ether, fosforsyre, kloroform, monomer mv.)). Virkningen er her overvejende kemisk. Denne type skader forekommer ved utilsigtede sprøjt af det pågældende kemikalium eller stof, samt i situationer hvor tandlægen ved uagtsomhed fx gnider sig i øjet mens fingrene er kontamineret med den fremmede væske. Infektiøst betingede skader En tredje type skader omfatter situationer hvor mikroorganismer eller smitstof rammer øjet og resulterer i en infektiøst be- 308 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6

2 Tabel 1. Hyppighed af tandlæger som if. tidligere undersøgelser har oplevet erhvervsrelaterede øjenskader som følge af traumer med fremmedlegemer. Forfatter(e) Antal undersøgte tandlæger Sted Andel i % med oplevede tilfælde Stokes (19) 30 New Zealand 60 % Roberts-Harry et al. (20) 102 Nordl. London 28 %* Sims et al. (1) ** 241 United Kingdom 38 % Al Wazzan et al. (21) 91 Saudi Arabien 61 % Farrier et al. (22) 138 South Wales 33 % * Inden for det seneste år ** Ortodontisk praksis tinget reaktion. Mediet kan være blod, pus eller spyt, og øjet kan rammes af irritamentet dels igennem aerosoler (forstøvning ved fx simpel præparation eller skylning med brug af trykluft), dels ved sprøjt og stænk (3). Schnetler (4) undersøgte hyppigheden af blodstænk på beskyttelsesbriller ved kirurgiske behandlinger og fandt at de forekom ved 12 % af tilfældene. Resultatet af sprøjt og stænk kan typisk blive infektioner i form af conjunctivitis eller keratitis. Conjunctivitis Denne lidelse er den hyppigste øjensygdom overhovedet (5) og kan skyldes infektion med såvel bakterier (herunder chlamydier) som vira. Den herpetiske conjunctivitis bygger på en specifik infektion med herpes simplex-virus (5,6). Mellem 20 % og 40 % af befolkningen har tilbagevendende orolabiale herpes-infektioner (7). Tandlæger kan smittes ved kontakt med herpes-sår hos en patient, herunder børn med herpetisk gingivostomatitis, men smitte kan også overføres via patientens spyt uden at der foreligger kliniske manifestationer på herpes-infektion. Ved en herpetisk conjunctivitis kan der samtidig optræde herpes-elementer på øjenlågshuden (5). Keratitis Denne lidelse kan ligeledes opstå som følge af infektion med bakterier, vira, og svampe. Under normale omstændigheder er cornea vel beskyttet mod bakteriel infektion bl.a. gennem den baktericide tårefilm. Hvis der imidlertid opstår en defekt i epitelet (fx fra en fysisk betinget læsion), kan der ske en invasion af patogene bakterier (8). Hos ældre er risikoen for bakteriel keratit forøget pga. en fysiologisk nedsat tåreproduktion (9). Ligeledes kan cornea angribes af herpes simplex-virus, resulterende i tilstanden keratitis dendritica. Denne tilstand er karakteriseret ved en dendritisk udbredelse af epiteliale blærer indeholdende virus der efter bristning resulterer i ulcerationer (8). Recidiver af denne keratitis-form er hyppige, og infektionerne kan reaktiveres ved påvirkninger af sollys, temperaturforhøjelse, stress, menstruation mv. (8), og progredierende synsnedsættelse kan følge (5,10). Allergisk betingede skader Allergiske kontaktdermatitter, som er hyppigt forekommende blandt tandplejepersonel, kan foruden hudsymptomer også omfatte respiratoriske symptomer og øjensymptomer. Lindström et al. (11) beskrev et tilfælde hos en 47-årig kvindelig tandlæge hvor diverse test for methakrylat-allergi kunne provokere conjunctivitis. Strålingsbetingede skader Polymerisationslamper udsender lys i intervallet ca nm, dvs. i den blå del af lysspektret (12,13). Det anses for sandsynligt at lys fra polymerisationslamper kan medføre nethindeskader og medvirke til udvikling af degenerative processer i øjet samt katarakt (14,15), men da disse skader også udvikles hos personer som ikke udsættes for denne specifikke form for stråling, udvikles kronisk og i øvrigt er aldersrelaterede, er det vanskeligt at fastslå risikoen for og hyppigheden af skader i forbindelse med tandlægearbejde. Laserlys fra lamper tilhørende klasse IIIb og klasse IV (ANSI standard), som er de almindeligt brugte i odontologisk sammenhæng, kan medføre umiddelbare og alvorlige øjenskader (16). Termisk betingede skader En sjældnere type af øjenskader i tandlægepraksis omfatter termisk betingede skader i form af forbrændinger (fx fra bunsenbrændere, smeltede materialer) og skoldninger (fx fra autoklaver) (17). Hyppighed Arbejdsskader generelt (Danmark) Incidensen af arbejdsskader blandt tandlæger er særdeles lav. If. Arbejdstilsynets statistikker forekom i perioden arbejdsskader der klassificeredes som ulykker, per beskæftigede blandt praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter, der tilsammen udgør ca personer. Denne incidens var den laveste blandt 49 branchegrupper (18). Ledskader var langt den hypigst forekommende arbejdsskade. Hyppigheden af arbejdsskader der klassificeredes som arbejdsbetingede lidelser (dvs. kroniske tilstande), var ligeledes ringe og udgjorde 29 tilfælde per beskæftigede (18). I denne gruppe var lidelser i bevægeapparatet også langt de hyppigste. Øjenskader Litteraturen I Tabel 1 er anført resultaterne af en række undersøgelser af hyppigheden af traumatisk betingede erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger. Hyppigheden varierer mellem 28 % og 61 %. I Roberts-Harry et al.s materiale (20) rapporterede 28 % af tandlægerne at de havde oplevet øjenskader i løbet af det seneste år, og i Al Wazzans et al.s materiale (21) havde 12 % oplevet øjenskader i løbet af den seneste måned. Porter et al. (17) rapporterede for en otteårig periode på Bristol Dental Hospital at der blandt ca. 300 ansatte og studerende forekom 33 tilfælde af akutte, traumatisk betingde øjenskader. De udgjorde 11 % af det totale antal erhvervsrelaterede skader. DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6 309

3 Tabel 2. Hyppighed af tandlæger som if. tidligere undersøgelser har oplevet tilfælde af (formentlig) erhvervsrelateret conjunctivitis. Forfatter(e) Antal undersøgte tandlæger Sted Andel i % med oplevede tilfælde Stokes (19) 30 New Zealand 20 % Roberts-Harry et al. (20) 102 Nordl. London 8%* Lönnroth & Shahvanaz (23) 178 mænd Nordsverige 16 % 125 kvinder Nordsverige 18 % Lönnroth & Shahvanaz (24) mænd Hele Sverige 16 % kvinder Hele Sverige 23 % Al Wazzan et al. (21) 91 Saudi Arabien 61 % * Inden for det seneste år I Tabel 2 er anført resultaterne af undersøgelser af forekomsten af conjunctivitis hos tandlæger. Procenten af tandlæger som if. forskellige undersøgelser har erfaring med conjunctivitis, varierer mellem 8 % og 43 %. Lönnroth & Shahvanaz (23) undersøgte hyppigheden af dels selvrapporteret, dels lægediagnosticeret conjunctivitis hos 587 svenske tandlæger og 585 matchede kontrolpersoner. Hos mandlige og kvindelige tandlæger konstateredes en selvrapporteret hyppighed af conjunctivitis på hvv. 16% og 18%. Denne hyppighed var signifikant højere end de tilsvarende hyppigheder hos kontrolgrupperne på 1,3% og 3,3% (P < 0,0001). Undersøgelsen udstraktes senere til den samlede tandlægestand i hele Sverige, hvor der konstateredes tilsvarende prævalenser (24) Selvom det er vanskeligt at bevise en årsagssammenhæng mellem øjensymptomerne og patientbehandling, er det nærliggende at antage at en stor del af tilfældene er erhvervsrelaterede. I en undersøgelse af herpetiske øjeninfektioner fandt Rowe et al. (25) en hyppighed af herpetisk keratitis hos tandlæger på 1,9 %. Denne hyppighed var lidt lavere end hos en matchet kontrolgruppe, og forfatterne konkluderede at tandlægers risiko for herpetisk keratitis ikke er forhøjet. Dette er i modsætning til forekomsten af herpetiske fingerinfektioner (herpetic whitlow) som forekommer signifikant hyppigere hos tandlæger (6,26). Arbejdstilsynet (Danmark) I perioden anmeldtes fem arbejdsskader der klassificeredes som ulykker, og som omfattede øjnene, blandt tandlæger (personlig meddelelse: Nanna Brandorff, Arbejdstilsynet; 2006). Ulykkerne forekom i praksis og betegnedes som»akut/kortvarig kontakt med farlige stoffer«. Der foreligger ikke yderligere detaljer. Det bemærkes at kun arbejdsulykker der medfører mere end én dags uarbejdsdygtighed, skal anmeldes. I perioden anmeldtes tre tilfælde af arbejdsbetingede øjenskader der klassificeredes som lidelser (personlig meddelelse: Nanna Brandorff, Arbejdstilsynet; 2006). Diagnoserne omfattede keratitis, conjunctivitis og prolapsus corporis vitrei. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om øvrige omstændigheder. DTFs Tryghedsordninger (Danmark) En gennemgang af anmeldte øjenskader til DTFs Tryghedsordninger i perioden viste 19 anmeldelser fra praktiserende tandlæger med sygesikringsomsætning (personlig meddelelse: Lena Hedegaard, DTFs Tryghedsordninger; 2006). Ingen af skaderne var erhvervsrelaterede. Registreringen omfatter kun skader som har bestået i mindst 20 dage, dvs. at skader med forbigående symptomer ikke er medregnet. Tandlægeskolen i København Statistik over registrerede arbejdsskader blandt tandlægestuderende og ansatte tandlæger ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, viste at der i perioden blev anmeldt seks beskadigelser af øjnene (27, personlig meddelelse: Bo Schubert, Tandlægeskolen, KU; 2006). I fem tilfælde var der tale om kemisk betingede skader og i ét tilfælde om risiko for infektion (Tabel 3). Der foreligger ikke yderligere oplysninger, og det formodes at ingen af beskadigelserne har haft varige følger. Alvorlighed Fysiske skader En række skader er af forbigående karakter og medfører ikke væsentlige symptomer, men visse kræver dog lægebehandling. I forskellige undersøgelser er oplyst at tandlæger som ramtes af fysiske traumer måtte søge lægebehandling i hhv. 7% (20), 10% (21), 13% (1) og 59% (22) af tilfældene. Roberts-Harry et al. (20) fandt at blandt 102 udspurgte tandlæger havde i alt 23 oplevet på et eller andet tidspunkt at måtte søge øjenlæge. I mange tilfælde resulterede traumet i en engangsbehandling, men i visse tilfælde fulgte længerevarende behandling. I Roberts-Harry et al.s materiale (20) omfattende 27 tandlæger som måtte søge lægehjælp, var ét tilfælde af skleral ardannelse og gentagne recidiver af inflammation som krævede langvarig behandling hos oftalmolog. Der foreligger enkelte kasuistikker om alvorlige følger af fysisk betingede øjenskader. En amerikansk tandlæge ramtes ved arbejde med turbinebor af traumer mod begge øjne der medførte at linsen måtte fjernes, og der måtte udføres cornea-transplantation. Det lyk- Tabel 3. Anmeldte arbejdsskader omfattende øjnene, hvor der ikke blev anvendt øjenbeskyttelse, blandt tandlæger og tandlægestuderende på Odontologisk Institut, Københavns Universitet, i perioden År Hændelse 1998 Ved skylning af rodkanal gik kanylespids af under tryk, og væsken ramte øjet Ved ætsning af tand sprøjtedes fosforsyre i øjet En sprøjte»eksploderede«, og»syre«? sprøjtede op i øjet Ved rodbehandling på fantomtand sprøjtede fosforsyregel tilbage og ramte øjet Ved indlæg af kamferklorfenolvædet vatpellet og brug af luftblæser blæstes væsken op i øjet Ved skylning af dry socket med fysiologisk saltvand sprøjtede væske fra alveolen op i øjet. 310 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6

4 Tabel 4. Tandlægers anvendelse af øjenbeskyttelse if. tidligere undersøgelser. Tandlæger som anvender almindelige briller, er medregnet i de fleste undersøgelser. I en del undersøgelser var anvendelsen ikke konstant, men kun lejlighedsvis. * Ortodontisk praksis **4 % anvendte en kombination af visir og briller *** Hospitalsansatte Materiale Forfatter(e) n Sted Anvender øjenbeskytt. Alm. briller Visir Spec. briller Sarli & Holloway (33) 107 Manchester 44 %??? Bezan & Bezan (34) 140 Oklahoma, USA 91 %??? Stokes (19) 30 New Zealand 67 % 47 %? 20 % Roberts-Harry et al. (20) 102 Nordl. London 82 % 69 % 1% 26 % Sims et al. (1)* 241 United Kingdom 67 % 67 %?? Treasure & Treasure (35) 773 New Zealand 66 %??? Bentley & Sarli (32) 312 Nordvestengland 68 %??? Gibson et al. (31) 750 British Columbia 92 %??? Lange et al. (36) 201 Brisbane 92 %??? Skaug et al. (37) Norge 82 %??? Allsopp et al. (38) 122 Midtengland 75 %??? Lönnroth & Shavanaz (24) mænd Sverige 77 % 52 % 22 % 22 %** kvinder Sverige 87 % 43 % 33 % 20 %** Davis & BeGole (39)* 140 Illinois, USA 95 %??? Bancescu et al. (40) 89 Rumænien 85 %? 20 %? McCarthy et al. (41) Canada %??? Pigadas & Avery (42) 249*** United Kingdom 94 % 47 % 43 % Leggat et al. (43) 178 Thailand 100 %? 80 %? Öztürk et al. (44) 574 Tyrkiet 80 %??? Farrier et al. (22) 138 South Wales 87 % 58 % 17 % 21 % Type kedes ikke at at genoprette normalt syn; tandlægen måtte efterfølgende anvende specialbriller og klassificeredes som blind (2). En 32-årig amerikansk tandlæge oplevede at et bor frakturerede og ramte øjet. Resultatet var katarakt og fjernelse af linsen (28). I en opgørelse foretaget af American Dental Associations s Bureau of Economic Research and Statistics fra 1970 erne er refereret tre tilfælde af tab af synet hos tandlæger i forbindelse med deres erhverv (2). Conjunctivitis Conjunctivitis er en ret godartet lidelse, som i mange tilfælde helbredes spontant. I en en del tilfælde er lægeordineret lokalbehandling dog nødvendig (9). Al Wazzan et al. (21) fandt at 36 % af de tandlæger som afficeredes med conjunctivits, måtte søge læge. Lönnroth & Shahnavaz (24) konstaterede at hhv. 0,6 % af mandlige og 1,4 % af kvindelige tandlæger i Sverige havde oplevet at måtte lade sig sygemelde pga. af formentlig erhvervsrelateret conjunctivitis. Som en komplikation kan der udvikles en akut purulent conjunctivitis, fx som følge af stafylokokinfektion. Ubehandlet er der stor risiko for at infektionen vil brede sig til det andet øje i løbet af få dage (9). Conjunctivitis kan også vise stor tendens til recidivering med gradvis synsnedsættelse til følge, og risikoen for blindhed hævdes at eksistere (7,29). Herpetisk keratitis Ligesom kronisk conjunctivitis rummer også herpetiske øjeninfektioner en risiko for forringet syn, evt. førende til blindhed (29). Behandling Ved fysiske og kemiske traumer kan omgående behandling medvirke til at reducere den skadelige virkning. Ved stænk i øjne med irritative kemikalier, pus eller blod skal der straks skylles med rigeligt øjenskyllevæske eller vand, gerne isotonisk saltvand (0,9 %). Efter uheld med syre-/basestænk skylles i mindst 15 min. (30). Forebyggende foranstaltninger Der foreligger i litteraturen en lang række anbefalinger af hjælpemidler, foranstaltninger og arbejdsrutiner der kan medvirke til at forebygge øjenskader ved dagligt tandlægearbejde. Det synes generelt udbredt at tandlæger meget systematisk anvender beskyttelsesbriller eller skærm ved brug af lyshærdende lamper samt ved anvendelse af laserlys. Trods mangfoldige anbefalinger anvendes beskyttelse af øjnene over for fysiske og kemiske traumer imidlertid langt fra af alle tandlæger. Der sker også kun en langsom udvikling. Gibson et al. (31) sammenlignede brugen af øjenbeskyttelse i Britisk Columbia i 1987 og i 1993, og procenten af tandlæger som beskyttede øjenene, steg kun fra 88 % til 92 %. I en tilsvarende undersøgelse fra Nordvestengland steg procenten fra 62 % til 68 % fra 1990 til 1993 (32). Praksis Procentdelen af praktiserende tandlæger som if. forskellige undersøgelser anvender øjenbeskyttelse over for fysiske og kemiske traumer ved patientbehandling varierer mellem 44 % og 100 % (Tabel 4). Det skal understreges at tabellen omfatter såvel konstant som sporadisk brug. I Leggat et al.s undersøgelse var det således kun 35 % som an- DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6 311

5 vendte øjenbeskyttelse konsekvent mens 65 % anvendte den lejlighedsvis. I mange tilfælde er»beskyttelsen«resultatet af at tandlægen bærer briller af synsoptimerende årsager. Kun ca % bærer specialbriller. Anvendelsen af visir er mindre hyppig og ses at variere stærkt (Tabel 4). Tandlæger i Thailand danner en undtagelse idet det er rapporteret at 80 % anvender visir (face shield) (43). Ligeledes er der blandt oralkirurger rapporteret om en udbredt anvendelse af visir (42). Hyppigheden af brug af øjenbeskyttelse varierer inden for forskellige specialer. Den gruppe af tandlæger som anvendte øjenbeskyttelse sjældnest, var ortodontister (45). Almindelige briller og kontaktlinser Mange tandlæger bærer briller eller kontaktlinser som led i synsoptimering/-korrigering. De opnår herved en vis umidddelbar øjenbeskyttelse. Adskillige observationer viser imidlertid at almindelige briller ikke yder nogen garanteret beskyttelse mod fysiske og især kemiske og infektiøst betingede øjenskader. Blandt 27 tandlæger med øjenskader der medførte lægelig behandling, bar seks tandlæger briller og to kontaktlinser (20). Tandlægeskoler Ved en rundspørge til 70 tandlægeskoler i USA og Canada i 1979 oplyste kun 38 % at øjenbeskyttelse var påbudt de studerende ved klinisk arbejde (46). I 1985 rettede Gregg & Davies (47) henvendelse til 10 canadiske tandlægeskoler vedr. regler for øjenskyttelse. Alle anbefalede øjenbeskyttelse, enten mundtligt eller skriftligt, ved såvel laboratoriemæssige som kliniske procedurer. Ved en rundspørge til 14 tandlægeskoler i England i 1991 svarede én at den ikke havde nogen politik vedr. øjenbeskyttelse, syv svarede at de anbefalede øjenbeskyttelse, og seks at øjenbeskyttelse var obligatorisk for de studerende (20). Ulemper ved øjenbeskyttelse Der er opregnet forskellige ulemper ved brug af øjenbeskyttelse mod fysiske og kemiske traumer (38,48). De kan virke dramatiserende og skabe utryghed hos patienterne, idet de giver indtryk af at tandbehandling er farlig. Specielt kan de virke skræmmende på børn, og de kan virke negativt på patienter med tandlægeskræk. De kan være ubehagelige at bære for tandlægen, de kan forstyrre udsynet, og de kan endvidere være vanskelige at kombinere med almindelige briller og lupbriller. Jo mere tandlægens ansigt er tildækket, desto mere hindres nonverbal kommunikation mellem tandlæge og patient (48). Glaros & Gadbury-Amyot (48) udførte et forsøg hvor de præsenterede 248 unge studerende for to billeder af en tandlæge visende: 1) et»nøgent«ansigt, og 2) et ansigt med pandeskygge, ansigtsmaske og beskyttelsesbriller. Forsøgspersonerne var inddelt i to grupper: 1) high-fear-patienter og 2) low-fear-patienter. Den beskyttelsesklædte tandlæge vurderedes negativt i forhold til den neutrale, og signifikant mere negativt i high-fear-gruppen. I to amerikanske undersøgelser af patienternes holdninger til at tandlægen bærer beskyttelsesbriller svarede hhv. 43 % og 27 % at de fandt det i orden, mens hhv. 47 % og 71 % var ligeglade (49,50). Treasure & Treasure (35) analyserede begrundelserne for at 34 % af newzealandske tandlæger ikke anvendte øjenbeskyttelse. Den hyppigst anførte begrundelse var at den var upraktisk eller unødvendig. Kun ganske få angav som grund at patienterne ikke brød sig om det. Forordninger og anbefalinger Brug af øjenbeskyttelse Brugen af øjenbeskyttelse under patientbehandling anbefales bredt i litteraturen (51). I februar 2003 udstedte British Dental Association (citeret efter (22)) flg. anbefaling vedr. øjenbeskyttelse (52):»Operators and close support clinical staff must protect their eyes against foreign objects, splatter and aerosols that may arise during operative dentistry: During scaling, (manual and ultrasonic) Using rotary instruments Cutting and use of wires Cleaning instruments.«tilsvarende publicerede American Dental Association i 2003 (citeret efter (22)) flg. anbefaling (53):»Protective eyewear with solid side shields or a face shield should be worn by dental health care personnel during procedures and patient-care activities to generate splashes or sprays of blood or body fluids.«i anbefalingerne fra Dansk Standard (54) om infektionshygiejne på tandklinikker anføres under»personlige værnemidler«at»egnede personlige værnemidler, fx handsker, mundbind og beskyttelsesbriller skal være til rådighed.«i publikationen»klinisk hygiejne på tandklinikker. Vejledning i principper og procedurer«(30), der er udarbejdet i fællesskab mellem tandlægeskolerne i København og Århus og Dansk Tandlægeforening, anføres om beskyttelsesbriller:»for at beskytte øjnene mod dråbesmitte, fremmedlegemer og syrestænk skal beskyttelsesbriller (øjenværn) anvendes ved al form for tandbehandling og øvrigt arbejde på klinikken, hvor der kan forekomme stænk eller sprøjt med væskedråber, fx saliva eller blod, eller med partikler, fx dentalmaterialer.«til forebyggelse af luftbåren smitte anbefales brug af bl.a. briller (p. 8). Statens Serum Institut i Danmark anbefaler brug af beskyttelsesbriller og visir ved behandling af patienter med MRSA ved risiko for stænk eller sprøjt med blod, pus, sekret eller ekskret (55). Typer af øjenbeskyttelse Det er fra mange sider fremhævet at almindelige briller kun yder en begrænset øjenbeskyttelse. Over for fysiske traumer anses det for vigtigt at der findes en afskærmning i siderne, hvorfor specialbriller med sideskjold anbefales. Da aerosoler fylder hele luftrummet omkring tandlægen, fås den maksimale beskyttelse ved brug af visir med aflukning mod panden så ansigtet er fuldt tildækket. I Figur 1 vises eksempler på øjenbeskyttelse. Der ses eksempler på visirer med og uden øvre aflukning mod panden (A,B) samt briller (C-F). Alle de viste brilletyper har sideafskærmning. Visse kan anvendes sammen med almindelige briller (C,D), og andre ikke (E,F). 312 DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6

6 Figur 1. Eksempler på øjenbeskyttelsesmidler. A: Visir med fuld dækning af ansigtet og med øvre aflukning mod panden (op-d-op face shield (Oppd-op Inc., Roseville, Calif., USA)). B: Visir med fuld dækning af ansigtet men uden øvre aflukning (Vista-Tec ultra light (Polydentia, Schweiz)). C: Brille med superior beskyttelseskant som kan anvendes oven på almindelig brille (Solar Shield (Dioptics Inc., Calif., USA)). D: Enkel»brille«med udskiftelig skærm som kan anvendes oven på almindelig brille (Eye Wear (Dental Disposables Int., USA)). E: Velsiddende brille med mindre øvre afskærmningskant, som dog vanskeligt kan anvendes sammen med almindelig brille (Spirit Clear (Crosstex Int., Hauppauge, New York, USA)). F: Velsiddende brille uden øvre kant, som dog vanskeligt kan anvendes sammen med almindelig brille (Élan Gold (Crosstex Int., Hauppauge, New York, USA)). Foto: Henrik Nielsen. Visiret i Figur A koster 331 DKK. inkl. tre ansigtsskærme, og visiret i Figur B koster 450 DKK. inkl. 10 ansigtsskærme. Brillen i Figur C koster 212 DKK. for et sæt på 10 holdere og 20 skærme. Prisen for brillerne i Figur D,E og F varierer mellem 134 DKK. og 169 DKK. Alle priser er inkl. dansk moms. Krav og ønsker til øjenbeskyttelse Lönnroth & Shahvanaz (56) gennemførte i 2001 en stor undersøgelse blandt svenske tandlæger hvor de spurgte om disses ønsker og krav til øjenbeskyttelse. I alt svenske tandlæger besvarede 31 spørgsmål om beskyttelsesbriller. Respondenterne tillagde det stor betydning at øjnene beskyttedes mod fysiske skader. Endvidere måtte beskyttelsesmidlet ikke dugge, det skulle være resistent over for ridser og skrammer, let at rengøre, og det skulle være komfortabelt og let at bære; derudover skulle udsynet være godt. Æstetiske og emotionelle hensyn omfattede at beskyttelsesmidlet ikke skulle»virke fremmedgørende«,»virke mærkeligt«,»skræmme børn«osv. Diskussion Erhvervsrelaterede øjenskader er hyppigt anledning til henvendelse på skadestuer. I en undersøgelse fra Esbjerg udgjorde de 2,5 % af samtlige henvendelser (57). I 65 % af tilfældene havde patienterne ikke båret øjenbeskyttelse, og i 34 % af tilfældene til trods for at det var påbudt. Tandlægens arbejde med instrumenter der roterer ved høje hastigheder, arbejde i aerosoler med inficeret indhold, omgang med ætsende midler og kontakt med inficerede vævsprodukter indebærer en latent risiko for øjenskader, som under uheldige omstændigheder kan få alvorlige følger. Tandlæger der ikke anvender øjenbeskyttelse, lever med opfattelsen af at alvorligere øjenskader er noget»der rammer naboen«. Hyppigheden af alvorlige og varige beskadigelser af øjnene i forbindelse med tandlægearbejde er ganske vist særdeles lav. På den anden side kan mange tandlæger oplyse om jævnlige tilfælde af øjentraumer, og if. litteraturen må tandlæger i en del tilfælde søge lægehjælp. Desuden viser undersøgelser en signifikant højere fore- DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6 313

7 Faktaboks * Tandlæger er i deres erhverv udsat for øjenskader og -sygdomme som kan skyldes 1) fysiske traumer (fremmedlegemer) 2) kemiske traumer 3) infektiøse traumer 4) stråling 5) allergi 6) termiske traumer. * Et stort antal tandlæger har erfaring med øjenskader fra årsagerne 1), 2) og 3), som i en del tilfælde medfører behov for lægehjælp. Varige og alvorlige skader i form af blindhed forekommer men er uhyre sjældne. * Tandlæger lider imidlertid statistisk hyppigere end normalbefolkningen af conjunctivitis, og en relation til erhvervet er sandsynlig. * Beskyttelse af øjnene mod fysiske, kemiske og infektiøse traumer ved tandlægearbejde anbefales af autoriteter. komst af conjunctivits hos tandlæger end hos den øvrige befolkning. Der foreligger ikke data for tandlægers beskyttelse af øjnene mod strålingsbetingede skader, men det er opfattelsen at tandlægerne er omhyggelige med disse former for beskyttelse. Tandlægers anvendelse af beskyttelsesmidler over for mekaniske, kemiske og infektiøse traumer er imidlertid ikke generel, og en del tandlæger udsætter sig for en risiko for skader der elles let kunne undgås. Tak Lektor, ph.d. Tove Larsen, Afd. for Odontologisk Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Københanvs Universitet, takkes for indledende drøftelser, gennemsyn af manuskriptet og kommentarer hertil. De i Figur 1 viste øjenbeskyttelsesmidler er venligst stillet til rådighed af Fa. DanDental, Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk, Fa. Nordenta, Nydamsvej 8, 8362 Hørring, og Fa. NSK Danmark MW Dental, Jægersborg Allé 16, 2920, Charlottenlund, alle i Danmark, som hermed takkes. English summary Sewerin I. Occupational eye injuries among dentists. A survey Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: Occupational damages to dentists eyes may originate from different sources: 1) psysical (solid foreign objects reaching the eye from procedures with rotating objects), 2) chemical (drugs, desinfectants etc. splashing into the eyes), 3) infectious (splashes from infected blood, saliva, pus), 4) radiation-induced (polymerisation lamps, lasers etc.), 5) allergenic (monomer etc.), and 6) thermical (burns, scaldings). A large number of dentists report traumatic damages, often necessitating medical treatment, but serious consequences are rare. However, conjunctivitis is significantly more frequent among dentists than among members of the general population. Eye protection during use of polymerisation lamps and laser equipment are generally accepted by the dental profession. Proctection against physical and chemical sources is only partly in use, although it is recommended by authorities and dental schools. Many dentists wear ordinary glasses which offer some protection, but only a minority wear protective glasses, goggles, or face shields specifically for protective purposes against solid objects and splashes. However, protection is recommended, first of all for protection against conjunctivitis, but also for prevention of a traumatic accident, although the risk is extremely low. Litteratur Litteraturlisten indeholder 57 numre hvoraf 40 gengives i det følgende. Den fuldstændige litteraturliste kan rekvireres hos forfatteren. 1. Sims APT, Roberts-Harry TJ, Roberts-Harry DP. The incidence and prevention of ocular injuries in orthodontic practice. Br J Orthod 1993; 20: Hartley JL. Eye and facial injuries resulting from dental procedures. Dent Clin North Am 1978; 22: Hardwick FK. Eye protection in the dental surgery. J Dent Assoc S Afr 1982; 37: Schnetler JFC. Blood splashes to the eyes in oral and maxillofacial surgery, and the risks of HIV transmission. Br J Oral Maxillofac Surg 1991; 29: Ehlers N, Bek T. Det ydre øje. Øjenlåg. Tåreapparat. Conjunctiva. Sclera. I: Høvding G, Bertelsen T, Bek T, Ehlers N, Fagerholm P, red. Oftalmologi. Nordisk lærebok og atlas. Bergen: John Grieg Grafisk AS; p Lewis MAO. Herpes simplex virus: an occupational hazard in dentistry. Int Dent J 2004; 54: Higgins CR, Schofield JK, Tatnall FM, Leigh IM. Natural history, management and complications of herpes labialis. J Med Virol 1993; Suppl 1: Sharma S. Keratitis. Biosci Rep 2001; 21: Ehlers N. Corneas og conjunctivas sygdomme. I: Fahmy P, Hamann S, Larsen M, Sjølie AK, red. Praktisk oftalmologi. København: Gad; p Høvding G. Bertelsen T. Corna. Hornhinnen. I: Høvding G, Bertelsen T, Bek T, Ehlers N, Fagerholm P, red. Oftalmologi. Nordisk lærebok og atlas. Bergen: John Grieg Grafisk AS; p Roll EMB, Jacobsen N, Hensten-Pettersen A. Health hazards associated with curing light in the dental clinic. Clin Oral Investig 2004; 8: Piccione PJ. Dental laser safety. Dent Clin North Am 2004; 48: Porter K, Scully C, Theyer Y, Porter S. Occupational injuries to dental personnel. J Dent 1990; 18: Arbejdstilsynet. Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse At-rapport 2; Roberts-Harry TJ, Cass AE, Jagger JD. Ocular injury and infection in dental practice. A survey and a review of the literature. Br Dent J 1991; 170: Al Wazzan KA, Almas K, Al Qahtani MQ, Al Shethri SE. Khan N. Prevalence of ocular injuries, conjunctivitis and use of eye protection among dental personnel in Riyadh, Saudi Arabia. Int Dent J 2001; 51: Farrier SL, Farrier JN, Gilmour ASM. Eye safety in operative dentistry A study in general dental practice. Br Dent J 2006; 200: Lönnroth E-C, Shahnavaz H. Adverse health reactions in skin, eyes, and respiratory tract among dental personnel in Sweden. Swed Dent J 1998a; 22: Lönnroth E-C, Shahnavaz H. Atopic dermatitis, conjunctivitis, and hand dermatitis among Swedish dental personnel, including use of personal protective devices. Swed Dent J 1998b; 22: DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6

8 26. Brooks SL, Rowe NH, Drach JC, Shipman Jr C, Young SK. Prevalence of herpes simplex virus disease in a professional population J Am Dent Assoc 1981; 182: Københavns Universitet Klinisk hygiejne på tandklinikker. Vejledning i principper og procedurer. 4. udg. København: Odontologisk Institut; og 34. Bezan D, Bezan K. Prevention of eye injuries in the dental office. J Am Optometr Assoc 1988; 12: Treasure P, Treasure ET. Survey of infection control procedures in New Zealand dental practices. Int Dent J 1994; 44: Lange P, Savage NW, Walsh LJ. Utilization of personal protective equipment in general dental practice. Aust Dent J 1996; 41: Skaug N, Nielsen Ø, Palenik CJ. Hygieneforhold og smitteforebyggende tiltak i odontologisk praksis. Nor Tannlegeforen Tidende 1996; 106: Davis D, BeGole EA. Compliance with infection-control procedures among Illinois orthodontists. Am J Orthod Dentofac Orthop 1998: 113: Pigadas N, Avery CME. Precautions against cross-infection during operations for maxillefacial trauma. Br J Oral Maxillofac Surg 2000; 38: Leggat PA, Chowanadisai S, Kukiattrakoon B, Yapong B, Kedjarune U. Occupational hygiene practices of dentists in southern Thailand. Int Dent J 2001; 51: Öztürk M, Özeç I, Sivas EK. Utilisation of personal protective equipment in dental practice. Int Dent J 2003; 53: McCarthy GM, MacDonald JK. A comparison of infection control practices of different groups of oral specialists and general dental practitioners. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998; 85: Glaros AG, Gadbury-Amyot CG. How personal protective equipment affects perceptions of dentists. J Am Dent Assoc 1993; 124: Grace EG, Cohen LA, Ward MA. Patients perceptions related to the use of infection control procedures. Clin Prev Dent 1991; 13: Shulman ER. Brehm WT. Dental clinical attire and infection-control procedures. Patients attitudes. J Am Dent Assoc 2001; 132: Cooley RL, Cottingham AJ, Abrams H, Barkemeier WW. Ocular injuries sustained in the dental office: methods of detection, treatment, and prevention. J Am Dent Assoc 1978; 97: Infection control in dentistry. BDA Advice Sheet A12. Feb Citeret efter Farrier et al Centers for Disease Control and Prevention. Guidelines for infection control in dental health Care settings 2003, MMWR 2003; 53(No RR17): Pg Citeret efter Farrier et al Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker. DS København: Dansk Standard; Statens Serum Institut. Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. Bilag: Hygiejniske forholdsregler, klinikker uden for hospitaler. Statens Serum Institut; Lönnroth E-C, Shahnavaz H. Users demands regarding dental safety glasses. Combining a quantitative approach and grounded theory for the data analysis. Int J Occup Saf Ergon 2001; 7: Adresse: Ib Sewerin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Nørre Allé 20, 2200 København N, Danmark DEN NORSKE TANNLEGEFORENINGS TIDENDE 2007; 117 NR 6 315

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Dansk standard DS 2451-12 2. udgave 2012-11-27 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker Infection control in the health care sector Part 12: Requirements

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Cederroth First Aid Førstehjælp til øjnene

Cederroth First Aid Førstehjælp til øjnene Cederroth First Aid Førstehjælp til øjnene Med det rette udstyr er der større chance for at redde øjnene Bevisligt mere effektiv end saltvandopløsning ved stænk fra alkalier og syrer. De mest almindelige

Læs mere

ØJENPLEJE I PRAKSIS EN OPSTARTSMODEL FOR EN TØRRE ØJNE-KLINIK

ØJENPLEJE I PRAKSIS EN OPSTARTSMODEL FOR EN TØRRE ØJNE-KLINIK ØJENPLEJE I PRAKSIS EN OPSTARTSMODEL FOR EN TØRRE ØJNE-KLINIK INDHOLD HVORFOR EN DES-KLINIK? HVORDAN STARTER MAN? HVAD KRÆVES DER? HVORFOR EN DES-KLINIK? FORMÅL Patienter er faktisk bekymrede for øjets

Læs mere

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Image H 9.4 cm x W 27.53 cm Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference Forudsætninger for - og værktøj til - valg af korrekte værnemidler Landstingssalen, 22. januar 2013, Peter Mentz Farlige

Læs mere

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Kontrol af operationsstuer Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Udført for: Region Sjælland Sygehus Vest Fælledvej 1 DK-4200 Slagelse Udgivelsesdato : 31. oktober 2007 Projekt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

DISTALE RADIUSFRAKTURER

DISTALE RADIUSFRAKTURER DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA)

Konsekvensanalyse/Data Protection Impact Assessment (DIA) /Data Protection Impact Assessment (DIA) Nye instrumenter i persondataretten Janne Glæsel (Gorrissen Federspiel) Max Sørensen () Oversigt 01 Kort om konsekvensanalyse/data Protection Impact Assessment

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Sterilisation er en proces der skal eliminere tilstedeværende

Sterilisation er en proces der skal eliminere tilstedeværende Metoder og kontrol Jytte Hansen Dansk Standard har udgivet en standard DS 2451-12, som omhandler styring af infektionshygiejnen på tandklinikker. Heri angives bl.a. forskellige krav til sterilisationsprocesser

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område TNL / Dansk Pædodontisk Selskab / Børnerådet Odense, 25. marts 2010 Fysiske tegn påp overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område Dorthe Arenholt Bindslev Lektor MSK, PhD,, specialtandlæge Århus Tandlægeskole

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning)

Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning) Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning) 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Udarbejdelsesdato: 15-12-2005 Revision: 25-05-2010 / LT Anvendelse:

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

3M Beskyttelsesbriller

3M Beskyttelsesbriller 3M Beskyttelsesbriller www.3msikkerhed.dk 3M a/s Afd. for Sikkerhedsprodukter Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tel: 43 48 01 00 Fax: 43 96 85 96 E-mail: 3Mdanmark@mmm.com Indhold Indledning 2 3Ms Beskyttelsesbriller

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere