Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for"

Transkript

1 videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Vaccination af klinikpersonale Vaccination af tandlæger Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for at blive smittet eller smitte med potentielt alvorlige/livstruende infektioner. Det er dog muligt at vaccinere for en række smitsomme sygdomme. I Danmark findes der ikke nationale retningslinjer, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tandlæger og andet klinikpersonale vaccineres mod hepatitis B-infektion, hvis de behandler patienter i højrisikogrupper, fx stofmisbrugere. WHO anbefaler, at alle sundhedsprofessionelle vaccineres mod influenza ikke alene for at opnå individuel beskyttelse, men også for at beskytte sårbare patienter. Sundhedsstyrelsen anbefaler derimod udelukkende influenzavaccine til visse udsatte patientgrupper, fx ved alder > 65, kronisk sygdom og BMI > 40. Generelt bør alle voksne i Danmark, herunder tandlæger, have gennemgået det danske vaccinationsprogram og hvis ikke, bør de vaccineres mod difteri og stivkrampe og eventuelt polio, mæslinger, fåresyge og røde hunde. For enkelte tandlæger kan vaccination mod tuberkulose komme på tale, fx ved længerevarende erhvervsmæssig eksponering. Christina Gade, reservelæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Peter Skinhøj, professor, dr.med., Epidemiklinik M, Rigshospitalet Hanne Lomholt Larsen, 1. reservelæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Når tandlæger behandler patienter, er der risiko for at blive smittet eller smitte med potentielt alvorlige/livstruende infektioner. Mange af disse sygdomme kan dog forebygges ved at anvende handsker og ved korrekt rengøring af instrumenter. Det er endvidere muligt at vaccinere for en række smitsomme sygdomme. På verdensplan er der forskellig praksis for, hvad tandlæger anbefales at blive vaccineret imod. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at tandlæger og andet klinikpersonale vaccineres mod hepatitis B, hvis de behandler patienter, som tilhører højrisikogrupper (1). I England skal alle tandlæger og klinikpersonale, der har patientkontakt, være vaccineret imod hepatitis B, røde hunde, tetanus, polio, tuberkulose og skoldkopper (hvis de ikke tidligere har haft dette), og desuden anbefaler man influenzavaccination (2). Tilsvarende gælder i Australien, hvor man også anbefaler evt. vaccination mod pneumokokker, meningokokker, hepatitis A og tyfus. I USA anbefales hepatitis B-, MFR- (mæslinger, fåresyge og røde hunde), varicella- og influenzavaccine og i tilfælde af erhvervsmæssig eksponering eventuelt også vaccination imod tuberkulose og hepatitis A. I disse lande (Australien, England og USA) anbefales desuden, at tandlæger og klinikpersonale får lavet en immunitetsscreening for derefter at få relevante vacciner, og i tandlægepraksis skal der være dokumentation på ansattes immunitets-/ vaccinationsstatus (3,4). WHO anbefaler, at alle sundhedsprofessionelle vaccineres mod influenza A og B ikke alene for at opnå individuel beskyttelse, men også for at beskytte sårbare patienter (5). I det følgende gennemgås de sygdomme, det er muligt at vaccinere imod, og som det kan være relevant, at tandlægen og klinikpersonalet bliver vaccineret for. emneord Immunisation; dental staff; infections; vaccines Hepatitis Der findes flere typer hepatitis (A, B, C, D, E og G). Hepatitis C er den alvorligste type og til en vis grad også type B. Hepatitis D virus (HDV) er et ufuldstændigt virus, som kun kan medføre 922

2 Vaccination af tandlæger og klinikpersonale videnskab & klinik Faktaboks Sygdomme, som tandlæger bør overveje at blive vaccineret imod: Difteri Polio Hepatitis B (Skoldkopper) Influenza Tetanus Mæslinger, fåresyge og Tuberkulose røde hunde leverbetændelse sammen med hepatitis B virus (HBV). Hepatitis A og E har som regel et mildt forløb, og det er endnu uklart, om hepatitis G virus (HGV) kan medføre klinisk betydende leversygdom. Det er muligt at vaccinere mod hepatitis A og B. Hepatitis A forekommer overvejende i områder af verden med dårlige sanitære forhold og smitter primært fækaloralt men også via blod. Hepatitis A udgør ikke nogen større smittetrussel i tandlægepraksis i Danmark, men hepatitis C udgør imidlertid en lige så stor smittetrussel som hepatitis B. I Danmark er det således primært hepatitis B-vaccinen, der har relevans for tandlægepraksis. Hepatitis B Stik fra HBV-inficerede kanyler giver % risiko for infektion, og i USA regner man med, at sundhedsansatte hvert år smittes med hepatitis B på arbejdet (6,7). Tandlæger, som er inficeret med HBV, vil også kunne smitte patienterne, specielt ved manglende brug af handsker. Fra litteraturen har man kendskab til transmission af HBV fra ni tandlæger, herunder én tandkirurg, som samlet smittede 55 patienter. Siden 1987 er der ikke rapporteret tilfælde af HBV-smitte fra tandlæger til patienter, hvilket formentlig skyldes, at flere tandlæger bliver vaccineret mod HBV og i højere grad gør brug af handsker (8). HBV forekommer globalt, men er specielt udbredt i Asien, Afrika og Sydamerika. Ca. 350 millioner mennesker er kroniske bærere af HBV og kan således smitte. I Danmark er antallet af kroniske HBV-bærere estimeret til ca , hvoraf kun godt er kendt af sundhedsvæsenet. De største grupper med kronisk HBV-infektion i Danmark er i.v.-stofmisbrugere og personer fra højendemiske områder, der er smittet ved fødslen, før de kom til Danmark (7). Hepatitis B virus (HBV) er et hepa-dna virus og klassificeres i otte genotyper (A-H). Virus og dele af dets kappe cirkulerer i blodet, hvor det kan identificeres. Diagnose/symptomer/smitte HBV smitter via blod, ved seksuel kontakt og fra moder til barn ved fødslen. Blod er hovedkilden til smitte, og der er risiko for smitte gennem fx nålestik, operation eller urene tandlægeinstrumenter. Inkubationstiden er 1-5 måneder (6,7). HBV er meget smitsomt og kan overleve udenfor kroppen i størknet blod i mere end en uge (6). Hepatitis B-diagnosen stilles enten, når der er symptomer på akut hepatitis (træthed, feber, vægttab, mørkfarvet urin, ikterus), forhøjede levertransaminaser og/eller positiv serologi. HBV-partiklens overfladeantigen (HBsAg) kan påvises 1-10 uger efter smitte, dvs. ofte før symptomstadiet (6,7). Påvisning af HBs-antistof (antistof mod HBsAg) indikerer, at sygdommen er overstået, og at patienten er immun mod reinfektion eller tidligere er vaccineret. Kronisk HBV-infektion defineres ved, at HBsAg kan påvises i over seks mdr. (6,7). HBV-infektion kan medføre akut hepatitis, en kronisk inaktiv bærertilstand og/eller kronisk hepatitis. Akut hepatitis B medfører subklinisk infektion hos 70 %, symptomatisk akut hepatitis hos 30 % og fulminant leversvigt hos 0,5 % % bliver kroniske bærere, og ca. 30 % vil på sigt udvikle cirrose med risiko for leversvigt, portal hypertension og hepatocellulært karcinom (6,9). Akut hepatitis B behandles symptomatisk. Kronisk hepatitis B kan medicinsk behandles med præparater, som supprimerer virusreplikationen, afhængigt af den fase, sygdommen befinder sig i, og i hvilken udstrækning leveren er påvirket af infektionen. HBV-bærere skal derfor følges på en specialafdeling, hvor behovet for behandling løbende kan vurderes. en er ikke altid kurativ (7). Hepatitis B-vaccine HBV-infektion kan forebygges ved vaccination. Vaccinen anvendes både forebyggende og som post-exposure profylakse (PEP). I Danmark er hepatitis B-vaccinen ikke en del af børnevaccinationsprogrammet (7). PEP vil være aktuelt i de situationer, hvor ikke-vaccinerede skærer eller stikker sig på en blodforurenet genstand fx tandlægeudstyr, og består i, at der snarest muligt efter uheldet tages en blodprøve og herefter gives en dosis HBV-vaccine (senest efter 48 timer). Hvis blodprøven viser tegn på tidligere infektion, vaccineres ikke yderligere, idet vedkommende så er beskyttet i forvejen (1). Hepatitis B-vaccinen beskytter mod HBV-infektion forårsaget af alle kendte subtyper hos ikke-immune personer. Vaccinen, som er inaktiv, indeholder oprenset HBV-overfladeantigen (HbsAg) og fremkalder dannelse af specifikke antistoffer mod HbsAg (anti-hb-antistoffer). Der gives en grundvaccination bestående af flere doser med forskellige intervaller (Tabel 1).. En anti-hb-antistofkoncentration >10 IE/l er forbundet med beskyttelse mod HBV-infektion (10). En række faktorer har vist sig at reducere immunresponset mod HBV-vaccinen som fx høj alder, mandligt køn, overvægt, rygning og visse kroniske underliggende sygdomme. Serologisk kontroltestning skal overvejes hos personer, der er i risiko for ikke at opnå tilstrækkelig beskyttelse efter fuldendt vaccinati- 923

3 Vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) MFR-vaccinen indgår i det danske børnevaccinationsprogram, men da der gennem flere år har været % af børnene, der ikke blev vaccineret, vil der stadig kunne opstå mindre epidevidenskab & klinik Oversigtsartikel Relevante vacciner Vaccine/type Antal doser Beskyttelsesvarighed BCG/levende, svækket Én dosis * 10 år Difteri/toksoid Grundvaccination: 3 doser de to første med 4 ugers mellemrum og den tredje 8-12 mdr. senere. Revaccination: 1 dosis 5 år efter grundvaccination 10 år efter revaccination Hepatitis B/inaktiveret 3 doser. Anden og tredje dosis efter 1 og 6 mdr. ** 10 år Influenza A og B/inaktiv 1 dosis ved influenzasæsonens begyndelse Immunitet opnås efter 2-3 uger og holder i 6-12 måneder immunitet afhænger dog af overensstemmelse mellem vaccinen og cirkulerende virusstammer Polio/tre typer inaktiveret virus Grundvaccination: 2-3 doser med 1-2 mdr. interval Revaccination: Tidligst 6 mdr. efter endt grundvaccination Efter 3 grundvaccinationer og 1 revaccination forventes livslang beskyttelse MFR/levende, svækket 2 doser Efter revaccinationen sikres mangeårig immunitet Tetanus/toksoid Ikke-tidl. vaccinerede: 2 doser med 4 ugers interval og 1 dosis ét år senere Tidl. fuldt vaccinerede: 1 dosis i forbindelse med revaccination *** 5 år efter grundvaccination 10 år efter revaccination Varicella/levende, svækket 2 doser med 4-8 ugers interval 7-10 år * Kun ved mulighed for erhvervsmæssig eksponering, fx job i Grønland. ** Hvis hurtig beskyttelse er påkrævet, kan et accelereret program anvendes til voksne ( 16 år). Se pro.medicin.dk eller produktresuméet. *** Primærvaccination anvendes ved vaccination af tidligere uvaccinerede voksne. Revaccination anvendes i forbindelse med risiko for eksposition. Tabel 1. Anbefalede vacciner til voksne, ikke-immune tandlæger. Table 1. Recommended vaccines for non-immune dentists. onsprogram, og yderligere doser skal overvejes hos personer, som ikke responderer eller har et suboptimalt respons af et vaccinationsprogram (10). Der forventes mindst 10 års beskyttelse efter tredje vaccination (Tabel 1) (10). Nuværende data støtter ikke behovet for boostervaccination hos immunkompetente personer, som har responderet på et primært vaccinationsprogram (10). Mæslinger, fåresyge og røde hunde Mæslinger skyldes en infektion med morbillivirus, først i luftvejene og siden med spredning til lymfekirtler, hud og slimhinder. Før indførelse af MFR-vaccination forekom der tilfælde med encefalitis i forbindelse med mæslinger i Danmark (11). Mæslinger er et af de mest smitsomme virus, der findes, hvilket medfører, at mindst 95 % af befolkningen skal være immune, for at virus ikke kan cirkulere vedvarende. Dette mål er ikke nået for nogen årgang siden MFR-vaccinens indførelse, og når virus bringes til Danmark, fx efter rejse til et område, hvor mæslingevirus cirkulerer, vil det kunne resultere i udbrud (12). Fåresyge er en akut infektion med parotitisvirus, hvor der indtræder hævelse af ørespytkirtlerne. Bugspytkirtel og kønskirtler inklusive testikler og bitestikler kan også rammes. Sidstnævnte er en frygtet komplikation, fordi det i sjældne tilfælde kan føre til sterilitet. Før indførelse af MFR-vaccination var parotitisvirus den mest almindelige årsag til viral meningititis. Siden indførelse af MFR-vaccination har sygdommen været sjælden i Danmark. I Europa er der dog forekommet større udbrud af fåresyge de senere år, bl.a. hos universitetsstuderende i Holland og Irland (12,13). Røde hunde skyldes infektion med rubellavirus, først i luftvejene og siden med spredning til slimhinder, lymfeknuder og hud. Hvis en gravid smittes i første trimester, kan en rubellainfektion medføre alvorlige fosterskader. Efter indførelsen af MFR-vaccinationsprogrammet er røde hunde næsten udryddet i Danmark (14). Siden 1994 er der anmeldt i alt 19 tilfælde af akut rubellainfektion hos gravide (sidst i 2008), men ingen tilfælde, hvor børn er født med røde hunde (13). 924

4 Vaccination af tandlæger og klinikpersonale videnskab & klinik mier af de tre sygdomme (14). Yngre tandlæger (født omkring ) har størst risiko for at få mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det skyldes, at kun få blev vaccineret, da de var børn, samtidig med at der var en lav incidens af sygdommen. MFR-vaccinen består af levende, svækket mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus og kan bl.a. som bivirkning give en meget mildt forløbende infektion. Ud over at vaccinen indgår i børnevaccinationsprogrammet, kan ikke-immune kvinder i den fødedygtige alder vaccineres gratis mod røde hunde med MFRvaccinen (14,15). Klinisk relevans I tandlægepraksis og på tandkirurgiske afdelinger bliver både tandlæger, klinikpersonale og patienter eksponeret for en bred række af mikroorganismer, som kan transmitteres via blod, spyt, respiratorisk sekret eller fra huden. Ved bl.a. at lade sig vaccinere kan tandlægen beskytte sig selv, ansatte og patienterne mod visse infektioner. Det drejer sig hovedsageligt om hepatitis B, difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde, tuberkulose og influenza. Influenza Seroprævalensstudier har vist en højere forekomst af antistoffer mod influenza A og B virus hos ikke-immune tandlæger sammenlignet med baggrundsbefolkningen, hvilket kunne tyde på, at tandlæger har en øget erhvervsrisiko for at få influenza. Årlig vaccination kan reducere risikoen for transmission til patienter, medarbejdere og familiemedlemmer (8,16). Dog er der ikke evidens for, at vaccination signifikant reducerer incidensen af influenzalignende og antallet af dage med influenzasymptomer eller egentlige sygedage hos ansatte i sundhedsvæsenet (17). WHO anbefaler imidlertid, at alle sundhedsprofessionelle vaccineres mod influenza A og B ikke alene for at opnå individuel beskyttelse, men for at beskytte sårbare patienter (5). Influenza forekommer som såkaldt sæsoninfluenza, typisk i perioden december-marts, hvor der ofte ses stigninger i hospitalsindlæggelser og dødsfald især blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske syg- Relevante infektionssygdomme Sygdom Estimeret antal personer smittet i DK Smittemåde Smitsomhed Hepatitis B (HBV) Blod, sæd og vaginalt sekret Stik fra HBV-inficerede kanyler giver % risiko for infektion Mæslinger Fåresyge Findes i udlandet, og udbrud ses i DK, senest i 2011 I perioden har der gennemsnitligt været 18 tilfælde om året Dråbesmitte Overføres med spyt og dråbe Er det mest smitsomme virus, der findes Kræver ret tæt kontakt for at blive smittet Røde hunde Næsten udryddet i Danmark Dråbesmitte Meget smitsomt Influenza Forekommer som sæsoninfluenza, typisk i december-marts. Ved en influenzaepidemi kan op til 20 % af befolkningen rammes Dråbesmitte eller direkte kontakt Meget smitsomt Tuberkulose Ca. 380 Smitter ved hoste Er ikke særlig smitsomt Stivkrampe 1 hvert andet år Smitter ikke fra menneske til menneske, men fra jord til menneske Smitter ikke Difteri Ingen nye tilfælde siden 1998 Dråbesmitte Meget smitsomt Polio Ingen nye tilfælde siden 1983 Fækal-oralt fra person til person, men evt. også ved dråbeinfektion. Meget smitsomt Varicella Det antages, at 98 % af alle voksne i Danmark har haft skoldkopper. 40 % inficeres før 4-årsalderen Først og fremmest luftbåren og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne Meget smitsomt Tabel 2. Oversigt over relevante infektionssygdommes forekomst, smittemåde og smitsomhed. Table 2. Summary for relevant infectious diseases occurence, infection source and infectiousness. 925

5 videnskab & klinik Oversigtsartikel domme. Et par gange i løbet af en 10-årig periode kan influenzaforekomsten være markant højere end forventet, og hvor man taler om en egentlig epidemi. Under en sådan epidemi kan op til 20 % af befolkningen rammes af sygdommen (18). Influenza smitter ved dråbeinfektion eller direkte kontakt. Symptomer på influenza starter ofte med pludseligt indsættende høj feber med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine, der ledsages af udtalt sygdomsfornemmelse (18). en er i langt de fleste tilfælde symptomatisk (18). Antivirale midler, som fx neuraminidasehæmmere, kan i visse tilfælde anvendes til behandling og forebyggelse af influenza. (18). Influenzavaccine Influenzavaccinen sammensættes hvert år ud fra de aktuelle sæsoninfluenzavirus, som forventes at cirkulere. Derfor skal vaccination gentages én gang om året i efterårsmånederne. Gratis influenzavaccination tilbydes særlige risikogrupper, som bl.a. omfatter ældre over 65 år og personer med kroniske luftvejslidelser som fx kronisk obstruktiv lungesygdom (19). Hos yngre, raske personer forebygger vaccination % af sygdomstilfælde forårsaget af influenzavirus. Hos ældre personer er beskyttelsen mod almindelig influenzasygdom noget lavere. Beskyttelsen mod alvorlige komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald hos ældre er op til 60 % (20). Tuberkulose Tuberkulose (TB) er en infektion, som forårsages af mycobakterier. Human tuberkulose skyldes altovervejende Mycobacterium tuberculosis. TB findes i hele verden, og det antages, at en tredjedel af jordens befolkning er smittede med de bakterier, der kan fremkalde sygdommen. Det er dog kun 5-10 % af smittede, som udvikler aktiv TB i løbet af deres levetid. Langt de fleste smittede udvikler således aldrig sygdom og er ikke smittefarlige. I 2011 fik 380 personer i Danmark konstateret TB, heraf var mere end halvdelen indvandrere. Der er kun registreret beskeden smitte mellem indvandrere og etniske danskere, men der ses en høj forekomst af aktiv smittespredning blandt socialt dårligt stillede danske såsom hjemløse, misbrugere/alkoholikere og psykisk syge og personer med grønlandsk baggrund (21). TB forekommer hyppigst i lungerne, men kan ramme en lang række organer. Symptomerne afhænger af, hvilket organ der inficeres. Generelt har TB-patienter længerevarende feber (> 3 uger), nattesved, vægttab og træthed. Ved lunge-tb ses normalt hoste og opspyt, som kan være blodigt. Hos børn er især tuberkuløs meningitis en alvorlig tilstand (21). Personer med TB i lungerne smitter ved hoste, primært i perioden indtil sygdommen opdages, og indtil 14 dage efter behandling iværksættes. Personer med TB uden for lungerne smitter normalt ikke, ligesom børn sjældent smitter andre. Andelen af smittefarlige personer er lidt højere blandt danskere end blandt indvandrere formentlig pga. senere diagnostik. Hvis tandlægen behandler en patient med aktiv tuberkulose, er risikoen for at blive smittet generelt lav. I USA er der kun rapporteret én smitteepisode i tandlægepraksis. Dog skal man være opmærksom på, at den kirurgiske maske ikke forhindrer inhalation af bakterien M. tuberculosis (3). Diagnose Smitte uden aktiv sygdom kan påvises ved hjælp af en blodprøvetest (interferon-γ påvisning) eller ved hjælp af Mantoux hudtest med tuberculin. Førstnævnte er mere specifik hos vaccinerede grupper og har mange steder afløst hudtesten. Der findes en effektiv 4-stofs-antibiotikabehandling, som varetages af de lungemedicinske og infektionsmedicinske specialer samt af børnelæger. Hvis en person er nyligt smittet, kan man eventuelt tilbyde forebyggende behandling, hvis der ikke er tegn til aktiv sygdom (21). Tuberkulosevaccine Vaccinen indeholder levende, svækkede bakterier af en kultur af Calmette Guérin-bakterien. Vaccinen fremkalder et cellemedieret immunrespons, som giver en varierende grad af beskyttelse mod TB-infektion. BCG-vaccination beskytter især børn mod alvorlige former for TB, mens effekten er mere tvivlsom hos voksne. Vaccinen bør overvejes til personer, der befinder sig i et miljø med tuberkulose primært børn og unge, der skal være i vedvarende tæt kontakt med lokalbefolkningen i områder med høj forekomst af TB, hvilket vil sige mere end 3-6 måneder, samt ikke-tidligere vaccinerede voksne, der eksponeres gennem deres erhverv, hvilket kan omfatte visse tandlæger og klinikpersonale (21-23). For enkelte tandlæger kan vaccination mod tuberkulose (TB) komme på tale, hvis der er en længerevarende erhvervsmæssig eksponering i områder, hvor der er høj forekomst af TB som fx i Grønland (21,23,24). Difteri og tetanus Både difteri og tetanus er sjælden i Danmark, især fordi der i mange år har været høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Det er vigtigt at være beskyttet mod begge sygdomme hele livet (25). 926 Tetanus Tetanus (stivkrampe) forårsages af den anaerobe bakterie Clotandlægebladet nr. 11

6 Vaccination af tandlæger og klinikpersonale videnskab & klinik stridium tetani. Bakterien danner et kraftigt virkende toksin, som hæfter sig til nerver i sårområder og transporteres via nervebanerne til hjerne og rygmarv. Her hæmmer tetanustoksinet den normale aktivitet af især de motoriske nerver. Stivkrampebakterierne findes i jord og gadesnavs. De danner sporer, der ikke dræbes ved kogning og er modstandsdygtige over for indtørring i længere tid. I Danmark, hvor stivkrampe er sjælden, anmeldes der ca. et tilfælde hvert andet år. På verdensplan er sygdommen fortsat hyppig. I 2008 rapporterede WHO godt tilfælde af tetanus, men det reelle antal tilfælde er mange gange højere. Indgangsporten for infektionen er oftest et forurenet sår. Selv de mindste sår kan blive inficeret af tetanusbakterier. Stivkrampe er ikke smitsom mellem mennesker. mod stivkrampe foregår på sygehus, hvor der gives antibiotika for at dræbe bakterien og antitoksin for at neutralisere toksinet. Der behandles også med medicin til at kontrollere kramperne og til at stoppe den abnorme nerveaktivitet (26). Difteri Difteri forårsages af bakterien Corynebacterium diphteriae (og sjældent C. ulcerans). Bakterien producerer et toksin, der kan angribe forskellige organsystemer, herunder hjertemusklen og centralnervesystemet, og sygdommen kan være dødelig. Ved difteri ses pludseligt indsættende halsbetændelse med synkesmerter, let feber og eventuelt hvid-grålige belægninger. Smitte overføres via dråbesmitte ved tæt kontakt til en smitsom person (syg eller rask bærer), gennem hoste, nys eller sjældent via kontakt til spyt eller sårsekreter. Smitten afbrydes ved effektiv behandling med antibiotika. Det seneste tilfælde af difteri i Danmark blev diagnosticeret i december 1998, og bærertilstand er ikke konstateret i mange år. I 1990 erne var der en stor epidemi i det tidligere Sovjetunionen, hvilket var medvirkende til, at man i 1996 indførte revaccination af danske børn mod difteri i femårsalderen og samtidig anbefalede kombineret vaccine mod difteri og tetanus (Di-Te) ved sårskade. I 2008 blev der ifølge WHO konstateret godt tilfælde af difteri i hele verden, heraf var godt tilfælde fra Indien. af difteri består i injektion af difteriantitoksin og antibiotikum (penicillin eller erythromycin i.m.). Der kan ikke forventes immunitet efter overstået infektion, hvorfor der altid anbefales at fuldende et påbegyndt vaccinationsprogram mod difteri (27). Difteri- og tetanusvaccine For alle gælder, at man skal have primærvaccinationsserien én gang i livet, derefter skal man kun revaccineres. Børn bliver normalt primærvaccineret med tre Di-Te-Ki-Pol-Hib- og PCV13- vacciner. Voksne skal primærvaccineres med separate difteriog tetanusvacciner, da der ikke findes en kombineret vaccine til voksne. Generelt anbefales alle voksne revaccineret ca. hver 10. år eller i det mindste én gang i yngre voksenalder (25). Vaccination ved sårskade Ved en sårskade skal der, hos tidligere grundvaccinerede, gives en revaccination mod tetanus, hvis sidste vaccination er mere end 10 år gammel. Hvis personen ikke er fuldt grundvaccineret, eller hvis læsionen er meget dyb og forurenet, skal der også gives injektion med specifikke antistoffer mod tetanus. Til en uvaccineret patient gives TIG (tetanus immunoglubulin) samtidig med første tetanusvaccination. Der suppleres herefter med i alt tre tetanusvacciner efter hhv. en, to og 12 måneder. Hvis patienten ikke tidligere er vaccineret mod difteri, bør der også gives tre difterivacciner til primærvaccination. Til patienter, der er primærvaccinerede mod både difteri og tetanus, anvendes den kombinerede Di-Te-vaccine til revaccination. Hvis intervallet for vaccinens beskyttelse er overskredet, gives eventuelt også TIG. Måling af antistoffer for både difteri og tetanus kan give en vejledning om immunitet og om eventuelt behov for vaccination. Dette er især relevant for personer, der tidligere har haft udtalte bivirkninger efter vaccination, eller som har ukendt vaccinationsstatus (24). Polio Polio forårsages af poliovirus, som hører til gruppen af enterovirus. Der findes tre forskellige typer af poliovirus, og infektion med én type beskytter ikke mod de andre. En poliovirusinfektion forløber som regel symptomfrit eller med milde, ukarakteristiske symptomer som feber, gastroenteritis eller ondt i halsen, men kan også forårsage meningitis, lammelser og dødsfald. Ca. én ud af 200 infektioner fører til varige lammelser, og heraf dør 5-10 % på baggrund af lammelser i åndedrætsmusklerne. Frem til midten af 1950 erne optrådte sygdommen i epidemier med års mellemrum i Danmark. I 1955 indførte man poliovaccination, og forekomsten faldt snart herefter. Sidste tilfælde af polio, opstået i Danmark, var i 1976, og det foreløbigt sidste importerede tilfælde så man i Poliovirus findes stadig endemisk i fire lande i verden: Afghanistan, Indien, Nigeria og Pakistan. Polio har flere gange spredt sig til lande, som har været poliofri i en længere periode, og har i flere tilfælde været svære at få bugt med. Poliovirus er meget smitsomt og spredes især fækal-oralt fra person til person, men kan muligvis også smitte ved dråbeinfektion. 927

7 videnskab & klinik Oversigtsartikel Der findes ikke antivirale stoffer til behandling af polioinfektion. en er derfor symptomatisk, eventuelt med understøttelse af respirationen (28). Poliovaccine Vaccination mod polio indgår fortsat i det danske børnevaccinationsprogram. Fuldført vaccinationsprogram med fire poliovaccinationer giver livslang beskyttelse mod polio. Den tidligere anvendte levende svækkede orale poliovaccine (OPV) blev udfaset i Danmark i , og siden er kun anvendt en inaktiveret poliovaccine (IPV) (28-30). Varicella Skoldkopper (varicella) og zoster (helvedesild) er to forskellige kliniske manifestationer forårsaget af varicella-zoster-virus (VZV), som er et herpesvirus. Skoldkopper opstår ved primærinfektionen med VZV. Herefter forbliver virus i de sensoriske ganglier, hvor reaktivering af virus kan medføre zoster. Dette ses særligt, hvis immunsystemet svækkes, fx på grund af sygdom. Skoldkopper debuterer med let feber og let påvirket almentilstand, hvorefter der fremkommer et vesikulært udslæt. Sjældent ses pneumoni og encefalitis. Skoldkopper blandt voksne er forbundet med højere risiko for komplikationer end skoldkopper hos børn. Herpes zoster viser sig med smerter og et vesikulært udslæt i et typisk sensorisk ganglions innervationsområde (dermatom). Efter vesiklerne er forsvundet, kan smerterne vare ved og nogle gange bestå gennem flere måneder (postherpetisk neuralgi). Keratitis ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller øjets omgivelser (når den oftalmiske gren fra trigeminusnerven er påvirket). VZV meningoencephalitis eller encephalitis er sjældne komplikationer. Skoldkopper findes over hele verden. Det antages, at i Danmark har 98 % af de voksne haft skoldkopper. I tropiske lande er færre voksne immune og er dermed i risiko for at få skoldkoppesygdom. Smittemåden er først og fremmest luftbåren og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (herpes zoster) er patienten smitsom ved herpes zoster dog kun ved tæt direkte kontakt. Ukompliceret skoldkoppesygdom kræver normalt kun symptomatisk behandling. Antiviral behandling af de særlige risikogrupper, fx for seronegative gravide, immunsupprimerede og patienter med leukæmi, skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn. Ved skoldkopper i graviditetens første halvdel er der en lille øget risiko for fosterskade, hvorfor gravide bør behandles med aciclovir, hvis de får skoldkopper på dette tidspunkt. Herpes zoster kan ligeledes behandles med antivirale lægemidler. Varicellavaccine Skoldkoppevaccinen indeholder levende, svækket VZV. Vaccinen er indiceret til personer med svækket immunforsvar, som ikke tidligere har haft skoldkopper, fx forud for organtransplantation og behandling af leukæmi. Endvidere kan det være aktuelt at vaccinere personer i nærmeste familie til en person med svækket immunforsvar, som ikke tidligere har haft skoldkopper. Hos voksne, der ikke har haft skoldkopper, kan vaccination eventuelt overvejes, da sygdommens komplikationsfrekvens stiger med alderen. Vaccinen anbefales dog ikke her i Danmark. Generelt om vacciner Bivirkninger Alvorlige vaccinationsbivirkninger er ekstremt sjældne. Milde bivirkninger som fx kortvarig ømhed og hævelse på injektionsstedet ses hyppigt, og alle vaccinationer kan medføre feber (31). Efter BCG-vaccination udvikles en lille blære på injektionsstedet, som afløses af en overfladisk ulceration og et ar. I sjældne tilfælde ser man abscesser på injektionsstedet eller i armens lymfeknuder efter BCG-vaccination (< 0,1 %). For oplysning om ikke-almindelige og sjældnere bivirkninger henvises til produktresuméet for de enkelte vacciner. Udtalte eller uventede vaccinationsreaktioner skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen. Kontraindikationer Allergi kan udløses af den aktive komponent eller af vaccinens øvrige indholdsstoffer. Personer med alvorlig allergi overfor et eller flere af indholdsstofferne i pågældende vaccine bør derfor ikke vaccineres. Vaccinerne mod mæslinger, fåresyge og influenza er fremstillet ved dyrkning af virus på hønseæg. Inden vaccination med disse vacciner skal det sikres, at modtageren ikke tidligere har reageret allergisk overfor hønseæg. Immunsupprimerede personer bør i almindelighed ikke vaccineres med levende mikroorganismer, medmindre fordelene ved vaccination opvejer risikoen ved vaccination (fx asymptomatiske HIV-patienter) (31). BCG-vaccinen bør endvidere ikke gives til personer, som er i behandling med lægemidler mod tuberkulose, ligesom generaliserede hudinfektioner er en kontraindikation (eksem er ikke en kontraindikation, men injektionsstedet skal være fri for læsioner) (22-23). Forsigtighedsregler Anafylaktiske reaktioner er yderst sjældne, men adrenalin bør altid være klar. De alvorligste reaktioner ses normalt straks efter vaccinationen. Derfor bør den vaccinerede normalt observeres for allergiske reaktioner i op til minutter efter vaccinationen. 928

8 Vaccination af tandlæger og klinikpersonale videnskab & klinik I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccinationen. Vaccination af immunsupprimerede personer med inaktiveret vaccine er muligvis mindre effektiv end af ikke-immunsupprimerede, men er uskadelig (31). Interaktioner Vacciner, som gives samtidig, bør ikke gives i den samme arm, og såfremt vaccination med to levende vacciner ikke foretages samtidig, bør de administreres med et tidsinterval på mindst fire uger. Af risiko for lymfadenitis bør vaccinationer i den arm, hvor der er foretaget BCG-vaccination, undlades i mindst tre måneder (31). Tetanus-vaccine og tetanus-immunoglobulin skal gives separate steder, og hvis der samtidig med en af vaccinationerne i primærserien gives tetanus-immunoglobulin, skal der gives en ekstra vaccination én måned senere. Graviditet Der er ikke beskrevet embryotoksicitet eller teratogen effekt for nogen vacciner, men vaccination bør især i 1. trimester begrænses til tilfælde, hvor der foreligger en konkret risikofyldt eksposition. Vaccination under graviditet bør også undgås pga. en lille risiko for maternel hypertermi. Selv om risikoen for føtal infektion fra levende vacciner er teoretisk, anbefales det at undgå graviditet de første tre måneder efter vaccination med levende vacciner (fx rubella og varicella) (31). Amning Amning er generelt forenelig med vaccination. Dog bør amning undgås, hvis der anvendes levende vacciner fx mod MFR eller tuberkulose, da der ikke findes tilstrækkelig erfaring med vaccination af ammende (31). Opsummering Alle voksne, herunder tandlæger, bør have gennemgået det danske vaccinationsprogram og hvis ikke, bør de vaccineres mod difteri og stivkrampe og eventuelt polio, mæslinger, fåresyge og røde hunde. Derimod er der ikke indikation for vaccination mod Haemophilus influenza eller pneumokokker hos i øvrigt raske voksne. Specifikt for tandlæger anbefaler Sundhedsstyrelsen, at tandlæger og andet klinikpersonale, der regelmæssigt behandler patienter i højrisikogrupper, fx stofmisbrugere eller personer fra højendemiske områder, vaccineres mod hepatitis B. I tandlægepraksis knytter smitterisikoen sig til stikuheld med blodforurenede skarpe eller spidse tandlægeinstrumenter. WHO anbefaler, at alle sundhedsprofessionelle vaccineres mod influenza A og B ikke alene for at opnå individuel beskyttelse, men også for at beskytte sårbare patienter. Sundhedsstyrelsen anbefaler udelukkende influenzavaccinen til bestemte risikogrupper, bl.a. personer over 65 år, personer med kronisk sygdom, svært overvægtige med et BMI over 40 og gravide. For enkelte tandlæger kan vaccination mod tuberkulose (TB) også komme på tale, hvis der er en længerevarende erhvervsmæssig eksponering i områder, hvor der er høj forekomst af TB, fx Grønland. Abstract (English) Immunisation of dentists There is a risk that life threatening infections may be passed in either directions between dentist and patient. Immunisation can reduce this risk There are no national guidelines for immunisation in Denmark. However, the Danish Health and Medicines Authority recommend that dentists and other dental staff, treating patients in high-risk groups e.g. intravenous drug abusers, should be vaccinated with the Hepatitis B - vaccine. Immunisation against Influenza A and B is recommended by the WHO - not only to protect the dentist but also vulnerable patients. However, the Danish Health and Medicines Authority only recommend the influenza-vaccine be given to patients that are more susceptible to influenza such as patients older than 65 years, with a chronic disease, or BMI > 40. In general, all adults, including dentists, should be immunised against diphtheria and tetanus and probably polio, measles, mumps and rubella. Because of the additional occupational risk, dentists should also consider immunisation against tuberculosis. Litteratur 1. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejledning om forebyggelse mod hepatitis, juni (Set 2013 september). www. sst.dk/publ/publ2002/hepatitis/ html/hele.pdf 2. INFECTION CONTROL SERVICES LTD. Personal protection and prevention of cross infections in the dental surgery. (Set 2013 september). co.uk/dental_personal_protection. htm 3. CENTERS FOR DISEASE CON- TROL AND HUMAN SERVICES. Morbidity and mortality weekly report. Guidelines for infection control in dental health-caresettings (Set 2013 april). 929

9 videnskab & klinik Oversigtsartikel www. CDC.gov/mmwr/PDF/rr/rr5217. pdf 4. AUSTRALIAN DENTAL ASSO- CIATION. Guidelines for infection control. (Set 2013 september). www. ada.org.au/app_cmslib/media/ lib/1011/m274408_v1_infection%20control%20guidelines.pdf 5. WHO. SAGE working group. Background paper on influenza vaccines and immunization. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: URL: april/1_background_paper_ Mar26_v13_cleaned.pdf 6. SUNDHED.DK. Lægehåndbogen. Hepatitis B. (Set 2013 februar). www. sundhed.dk/sundhedsfaglig/ laegehaandbogen/mave-tarm/ tilstande-og-sygdomme/lever/ hepatitis-b/ 7. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Hepatitis B. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/H/Hepatitis%20B. 8. McCarthy GM. Risk of transmission of viruses in the dental office. J Can Dent Assoc 2000;66:554-5, Aggarwal R, Ranjan P. Preventing and treating hepatitis B infection. BMJ 2004; 329: SUNDHEDSSTYRELSEN. Produktresuméer. Engerix-B. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: URL: 11. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Mæslinger. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/M/Maeslinger. 12. STATENS SERUM INSTITUT. Epi-nyt, uge 12, (Set 2013 september). Tilgængelig fra: URL: Nyhedsbreve/EPI-NYT/2012/ Uge%2012%20-% STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Fåresyge. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/F/Faaresyge. 14. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Røde hunde. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/R/Roede%20 hunde. 15. STATENS SERUM INSTITUT. MFR-vaccine. (Set 2013 januar). enkelte%20vacciner/m/mfrvaccine. 16. Petti S, Messano GA, Polimeni A. Dentists awareness toward vaccine preventable diseases. Vaccine 2011;29: Ng AN, Lai CK. Effectiveness of seasonal influenza vaccination in healthcare workers: a systematic review. J Hosp Infect 2011;79: STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Influenza. (Set 2013 januar)). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/I/Influenza. 19. SUNDHEDSSTYRELSEN. Vejledning til læger om gratis influenzavaccination. (Set 2013 september) www. retsinformation.dk/forms/r0710.?id=143152&exp=1 20. STATENS SERUM INSTITUT. Influenzavaccine. (Set 2012 januar). enkelte%20vacciner/i/influenzavaccine. 21. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Tuberkulose. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/T/Tuberkulose. 22. STATENS SERUM INSTITUT. BCG Vaccine SSI. (Set 2013 januar). enkelte%20vacciner/b/bcgvaccine. 23. SUNDHEDSSTYRELSEN. Produktresuméer. BCG Vaccine. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: URL: docushare/dsweb/get/document-13163/bcg+vaccine+ssi %2C+pulver+og+solvens+til+i njektionsv%c3%a6ske%2c+sus pension.doc 24. PRO.MEDICIN.DK. BCG vaccine SSI. (Set 2013 februar). pro.medicin.dk/medicin/ Praeparater/ STATENS SERUM INSTITUT. Epinyt, uge 7, Difteri- og tetanusprofylakse. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: URL: Indhold/DK%20-%20dansk/ Aktuelt/Nyhedsbreve/EPI-NYT/ EPI-NYT-Arkiv/2004/2004%20 pdf/epi-nyt%20-%202004%20 -%20uge%207.ashx 26. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Stivkrampe. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/S/Stivkrampe. 27. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Difteri. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/D/Difteri. 28. SUNDHEDSSTYRELSEN. Produktresuméer. Di-Te booster. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: URL: 29. STATENS SERUM INSTITUT. Sygdomsleksikon. Polio. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: Sygdomsleksikon/P/Polio. 30. STATENS SERUM INSTITUT. Poliovaccine. (Set 2013 september). enkelte%20vacciner/p/poliovaccine. 31. SUNDHEDSSTYRELSEN. Produktresuméer. Poliovaccine. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: URL: Supplerende litteratur 1. PRO.MEDICIN.DK. Andre vacciner til voksne. (Set 2013 februar). pro. medicin.dk/laegemiddelgrupper/ Grupper/ STATENS SERUM INSTITUT. Skoldkoppevaccine. (Set 2013 februar). Tilgængelig fra: URL: De%20enkelte%20vacciner/S/ skoldkoppevaccine. 3. STATENS SERUM INSTITUT. Tema om mæslinger. (Set 2013 september). Sygdomsudbrud/Maeslingetema. 4. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE. Bekendtgørelse om midlertidig gratis MFR-vaccination til unge voksne. (Set 2013 september). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ forms/r0710.?id= PRO.MEDICIN.DK. Vacciner. (Set 2013 januar). Tilgængelig fra: URL: 6. INFECTION CONTROL SERVICES LTD. Personal protection and prevention of cross infections in the dental surgery. (Set 2013 september). co.uk/dental_personal_protection. htm 7. ARBEJDSTILSYNET. At-vejledning C Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE). (Set 2013 september). arbejdstilsynet.dk/da/regler/ at-vejledninger-mv/stoffer-ogmaterialer/c-0-15-smitterisici-vedhepatitis. 930 tandlægebladet Nr. 11

10 De 3 skridt der hjælper dine PA-patienter Bakteriereduktion 1 Reducer bakteriernes vækstbetingelser med en grundig depuration. 2 Eliminer bakterier i alle patologiske pocher med det eller de redskaber du foretrækker: a FotoSan LAD b Antibiotika c Laser Subgingival bacterial replacement therapy Boost skiftet til sunde bakterier i pochens biofilm ved at injicere ProlacSan gelen direkte i alle de behandlede pocher. Gelen indeholder Lactobacillus brevis og plantarum. Disse stammer har meget gode aggregerings- og fæstningsevner til såvel slimhinde som tandrodsoverflade, så de bliver ikke bare skyllet ud som et kemikalie. Endvidere virker de specifikt antibakterielt mod kendte periopatogene bakterier. MINT En tablet om dagen Hjælp de sunde bakterier med at få overtaget i hele mundhulen, så der ikke efterlades et reservoir af patogene bakterier. Lad patienten tage en tablet daglig efter morgentandbørstning. ProlacSan Pro Kit ProlacSan leveres som gel eller sugetabletter samt i et Prokit med 15 æsker sugetabletter og 5 sprøjter - nok til 3 måneders behandling af 5 patienter. Kbh/Sjælland: Ring til Helga på Fyn/Jylland: Ring til Bettina på CMS Dental A/S Ragnagade København T: F: tandlægebladet Nr. X

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse

Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne. Indholdsfortegnelse Marts 2000 Faglig vejledning vedrørende kommunallægernes medvirken ved MFR vaccination i skolerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. MFR VACCINEN... 2 OPBEVARING AF VACCINEN... 2 3. FØR DEN UNGE

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende

Vaccination og anden forebyggelse for søfarende og anden forebyggelse for søfarende September 2007 vaccinationdk.indd 2 24/07/07 15:15:27 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Børnelammelse (polio) 3 Denguefeber 4 Difteri 5 Fugleinfluenza 6 Gul feber 7 HIV

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Virusinfektioner hos gravide og neonatale

Virusinfektioner hos gravide og neonatale Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Rejsemedicin. Gul feber. Bente Gahrn-Hansen Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital. Vaccine-forebyggelige.

Rejsemedicin. Gul feber. Bente Gahrn-Hansen Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital. Vaccine-forebyggelige. Rejsemedicin Bente Gahrn-Hansen Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital Vaccine-forebyggelige sygdomme Levende vacciner gul feber tuberculose ikke-levende vacciner influenza difteri

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013

Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013 Klub Æblebørn Guld Tema November 2013 Wow så er vi allerede nået til årets næstsidste måned. Jeg elsker jul, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg opdagede at der allerede lige efter 1. oktober

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse

Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse Hib-vaccination mod meningitis og strubelågsbetændelse 1. Emne Vaccination mod bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) forebygger alvorlige sygdomme som hjernehindebetændelse (meningitis) og strubelågsbetændelse

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS

VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS VEJLEDNING OM HIV (HUMAN IMMUNDEFEKT VIRUS) OG HEPATITIS B OG C VIRUS Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser 2013 Vejledning om HIV (human

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre"

Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre Top/Bund "Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre" Indhold FORORD OM SMITSOMME SYGDOMME HVAD ER EN SMITSOM SYGDOM? Bakterier Virus Svampe Parasitter Forsvar mod

Læs mere

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred

bakterier Sund mund Samarbejd med dine og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning for vores helbred GRATIS Prøvenummer Sund mund i sund krop Tag gerne ét med hjem september 2013 NR. 1 Samarbejd med dine positive bakterier og få dit liv i balance De fleste bakterier er venligsindede - og har stor betydning

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

livsfarlig Guide Din medicin kan være PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin sider April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Din medicin kan være livsfarlig PAS PÅ! Alvorlige bivirkninger Livsfarlig medicin 20 sider Din medicin kan være livsfarlig INDHOLD

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Epaxal, injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte 0,5

PRODUKTRESUMÉ. for. Epaxal, injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte 0,5 16. september 2013 PRODUKTRESUMÉ for Epaxal, injektionsvæske, suspension i fyldt injektionssprøjte 0,5 0. D.SP.NR. 9325 1. LÆGEMIDLETS NAVN Epaxal 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 vaccinedosis

Læs mere

Amning HIV, Herpes og Hepatitis. Nina Weis Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital

Amning HIV, Herpes og Hepatitis. Nina Weis Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital Amning HIV, Herpes og Hepatitis Nina Weis Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Infektionsmedicinsk afdeling Hvidovre Hospital Amning Menneskeret Sundt for barnet Giver moderen styrke Den bedste investering

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere