Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation?"

Transkript

1 Januar 2008 Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og motivation? Af Niels Sandalgaard & Per Nikolaj Bukh * Resumé Budgettet er en central del af virksomhedens økonomistyring, men det er ikke alle økonomistyringens opgaver, der kan tilgodeses alene med udgangspunkt i budgettet. I denne artikel sætter vi fokus på budgettets motiverende rolle, både i forbindelse med budgetlægningsprocessen, selve budgettet og i relation til budgetopfølgningen. Formålet er at vurdere, om den måde, budgettering traditionelt håndterer motivation på, er hensigtsmæssig, eller om der er behov for et ændret syn på budgetter og motivation. Artiklen tager udgangspunktet i den normative litteratur på området, og det påpeges, at budgetlitteraturens motivationsmæssige fokus ofte vedrører præstationsmotivation. Det fremhæves, at det kan være problematisk at fokusere ensidigt på præstationer og præstationsaflønning, og der argumenteres for, at man er nødt til at se bredere på budgettets motivationsopgave. Dette er ikke mindst relevant i lyset af den kritik af budgettet, der har været rejst de senere år f.eks. i forbindelse med Beyond Budgeting-modellen, der bl.a. har udgangspunkt i de klassiske motivationsteorier. I forlængelse heraf diskuteres de motivationsmæssige elementer i Beyond Budgeting, og det påpeges, at også denne model indebærer en række potentielle vanskeligheder. A Indledning 0 [Budgetlægningen har været under kritik] Budgettet er et centralt element i næsten alle virksomheders økonomistyring, men på trods af dette har der ofte været udtrykt utilfredshed med den måde, budgetteringen foregår på i praksis. Kritikken har til dels været rettet mod økonomistyringen mere bredt, men der har også i litteraturen gennem tiden været en række specifikke kritikpunkter f.eks. i relation til budgetlægningens kortsigtethed (Merchant 1990), budgettets snævre fokus på finansielle elementer (Kaplan & Norton 2001), * Cand.oecon. Niels Sandalgaard er ph.d.-stipendiat ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Cand.oecon. Per Nikolaj Bukh, ph.d., (www.pnbukh.com) er professor ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.

2 uhensigtsmæssigheder i forbindelse med bonusaflønning baseret på budgetter (Jensen 2003; Jensen et al. 2004) samt budgettets rolle som fixed performance contract (Hope & Fraser 2003a). Ligeledes har det omfattende ressourceforbrug, der ofte er forbundet med budgettering (Gary 2003; Hope & Fraser 2003a), været et væsentligt element i kritikken, idet der mere fundamentalt har været stillet spørgsmålstegn ved, om de ressourcer, der bruges til budgetlægningen, står mål med udbyttet, og om andre måder at styre på kan give bedre resultater. 1 Baggrunden for artiklen [Beyond Budgeting-modellen som inspiration] Det er ikke vores ambition i denne artikel at foretage en generel cost-benefit vurdering af den klassiske budgetlægning, men vi vil i stedet fokusere på budgetlægningens rolle som motivationsfaktor, og se på om der er behov for et ændret syn på budgetter og motivation. Inspirationen til artiklens fokus har vi dels fundet i den aktuelle kritik, som den er formuleret af fortalerne for Beyond Budgeting-modellen 1, og dels i et konferenceindlæg, hvor en økonomichef præsenterede budgetlægningsmodellen og ledelsesrapporteringen i en dansk virksomhed. Han tog udgangspunkt i, at det nok er urealistisk nogensinde at forvente, at linjeledere skal være begejstrede for at bruge tid på at lægge budgetter men at det på den anden side er vigtigt, at budgetlægningen ikke i sig selv er demotiverende: Hvis ledere og medarbejdere efter budgetlægningen er mindre motiverede, end da de startede, er det efter hans udsagn et tegn på, at man ikke er lykkedes med budgetprocessen. [Udgangspunkt i den normative budgetlægningslitteratur] I artiklen vil vi, med udgangspunkt i den vægt, der tillægges motivationsaspekter i den normative budgetlægningslitteratur, se på den rolle motivation forventes at have ved fastlæggelsen af budgetter i praksis. I forlængelse heraf vil vi sammenfatte, hvorledes den empirisk funderede litteraturs resultater kan bidrage til at belyse, hvordan budgettering kan påvirke motivationen. Herefter vil vi sammenholde den forskningsbaserede litteratur med den kritik, der har været rejst af budgetlægningen og med udgangspunkt heri analysere, om nye teknikker kan forventes at give motivationsfaktorer en styrket rolle i budgetlægningen. I Beyond Budgeting-modellen (bl.a. Hope & Fraser 2003a), som flere større danske 2

3 virksomheder mere eller mindre direkte har fundet inspiration i ved design af nye økonomistyringsmodeller, advokerer man for en mere adaptiv og decentral ledelsesmodel og argumenterer tilsyneladende med inspiration i de klassiske motivationsteorier (se f.eks. Hope & Fraser 2003a, p. 31). Beyond Budgeting præsenteres som et alternativ til den sædvanlige måde at budgettere på, således som denne bl.a. repræsenteres i den normative angelsaksiske økonomistyringslitteratur (f.eks. Anthony & Govindarajan 2006; Horngren et al. 2007; Atkinson et al. 2007), hvor det især er præstationsmotivation, der er fokus på. Vi vil i artiklens sidste del gå mere i detaljer med disse nye økonomistyringstanker for at vurdere, hvilke implikationer de har for motivationen i en budgetproces. 2 Oversigt over artiklens indhold [Artiklens struktur] Den resterende del af artiklen er struktureret således, at vi først i afsnit B tager udgangspunkt i den normative udenlandske litteratur om budgetlægning og ser nærmere på, hvilke karakteristika og formål det traditionelle budget tillægges her. Herefter vil vi i afsnit C diskutere budgettets motiverende rolle med fokus på såvel selve budgettet som på budgetudarbejdelsen og opfølgningen. I forlængelse heraf diskuteres Beyond Budgeting-modellen i afsnit D, mens afsnit E indeholder konklusion og perspektivering. B Budgettets karakteristika og formål [Budgetter i dagligdagen] De fleste har en vis fornemmelse af, hvad et budget er. Det kan være fordi, man arbejder med budgetter f.eks. i en økonomiafdeling, har ansvar for et budget som leder eller mere generelt, eller fordi man er medarbejder i en organisation, der styres ud fra et budget. I privatøkonomien snakker man også om budgettet, når man planlægger ferien eller har møde med bankrådgiveren og i den nationaløkonomiske version præger de offentlige budgetter den politiske debat. Ofte forbindes budgetter med begrænsninger og aktiviteter, der ikke kan gennemføres, fordi der ikke er budget til dem, og i kombination med de problemstillinger, 3

4 der blev skitseret i indledningen, er dette måske en årsag til, at budgettering ofte opfattes negativt eller som problematisk. Men budgettering er relateret til en række andre områder omfattende bl.a. præstationsmåling, fordelingsregnskaber og bonusmodeller (jf. Covaleski et al. 2007), og det er et af de områder inden for økonomistyringen, hvor der findes den største mængde litteratur. Derfor kan det være uklart om en kritik rejst i litteraturen eller oplevet i praksis vedrører budgetlægningens funktion og metoder, eller der er andre forhold, der spiller ind. 1 Et historisk perspektiv [Historiske bud på budgettets formål] Der er i litteraturen givet mange bud på budgetlægningens formål, og i den første beskrivelse af budgettet hos De Cazaux (1825; jf. De Cazaux 1965) er formålet at forudse behovene i det kommende år og sammenholde dem med de til rådighed værende ressourcer. De Cazaux (1825; jf. De Cazaux 1965) definerer et budget som en opstilling i tabelform omfattende både mængder og priser i relation til lager og forbrug i en bestemt tidsperiode med følgende kommentar: The course of things to come can be traced by this accounting of past successes and mistakes. From there, we can determine the needs in the year to come, and can compare these needs with the resources that will be available. 2 Det er således i De Cazaux forstand især planlægningsopgaven, der er i fokus. Allerede Hess (1903) introducerer de første elementer af fleksible budgetter og breakeven analyser, hvor budgetterede omkostninger sammenlignes med faktiske omkostninger (jf. Mattessich 2003; Solomons 1968), og hos Bruère & Lazarus (1926, p. 95) påpeges det, at der er to formål med budgettet, der går igen for de fleste virksomheder; nemlig the need to gage possibilities of success before taking action, dvs. nødvendigheden af planlægning, samt the establishment of standards of measurement to judge the success of plans, once initiated, dvs. budgetopfølgning der er snævert forbundet med at evaluere præstationer. [Budgettering er en gammel praksis] Den grundlæggende idé bag budgettering er altså ikke en moderne opfindelse. Solomons (1968, p. 42) trækker endda linjerne endnu længere tilbage og nævner, at budgettering i form af planlægning på baggrund af forecast er en gammel praksis, 4

5 som blev benyttet allerede i oldtidens Ægypten i forbindelse med leverancer, investering og forbrug af korn. Budgettering, som vi kender det i dag i større virksomheder, udviklede sig dog først i den private sektor 3 i 1920 erne, hvor store multidivisionale virksomheder som General Motors og DuPont blev etableret, og hvor man udviklede drifts- og investeringsbudgetter med henblik på at styre de enkelte forretningsenheder ved at kombinere centraliseret planlægning med decentraliseret ansvar, lokal koordinering og styring (jf. Atkinson et al. 2007; Johnson 1978; Johnson & Kaplan 1987). 2 Den moderne budgetlægning [Valg af litteratur] Selvom den grundlæggende ide bag budgetlægningen kan genfindes langt tilbage i tiden, er der ikke nødvendigvis den samme forståelse af begrebet, som vi finder i den moderne litteratur, hvor der f.eks. mere klart skelnes mellem et budget og forecast eller prognoser, og hvor der ud fra et systemperspektiv, således som det også er fremherskende i den danske litteratur om budgettering (se f.eks. Andersen & Rohde 2007), lægges vægt på sammenhængene mellem de forskellige delbudgetter og mellem budgetlægning og -opfølgning. Som grundlag for en vurdering af budgettets rolle i den moderne økonomistyring vil vi derfor tage udgangspunkt i den normative angelsaksiske økonomistyringslitteratur (Anthony & Govindarajan 2006; Horngren et al. 2007; Atkinson et al. 2007), som benyttes på flere universiteter herhjemme. 4 Valget af ovenstående litteratur kan selvfølgelig diskuteres. Hvad gør netop denne litteratur relevant frem for andet litteratur? Er vi sikre på, at det også er den mest udbredte lærebogslitteratur, etc.? Vi har ikke lavet en systematisk undersøgelse af udbredelsen af denne litteratur, og valget bygger således på det kendskab, vi har til økonomistyringsundervisningen på universiteter herhjemme og i udlandet. Valget bygger på en antagelse om, at Horngren, Anthony, Kaplan m.fl. i et eller andet omfang har præget den generelle opfattelse af budgettet og dets formål. De nævnte bøger er udkommet i flere udgaver og har således præget den praktiske forståelse for budgetlægning de sidste år. Det er ligeledes vores overbevisning, at de er repræsentative for den budgetlægningstradition, der kritiseres i bl.a. Beyond Budgeting-litteraturen. 5

6 3 Budgettets formål [Anthony & Govindarajan] Budgettet er, som Anthony & Govindarajan (2006) beskriver det, tænkt som et centralt værktøj til effektiv planlægning og styring, således at der som udgangspunkt er tale om en ét-årig finansiel plan. Man kan selvfølgelig forestille sig budgetter med andre tidshorisonter, f.eks. et mere langsigtet strategisk budget, men Anthony & Govindarajans driftsbudget ( operating budget ; 2006, p. 380) afspejler brugen af budgetter i praksis, og det beskrives, at driftsbudgettet usually covers one year and states the revenues and expenses planned for that year ; og budgettet har specifikt følgende karakteristika: A budget estimates the profit potential of the business unit It is stated in monetary terms, although the monetary amounts may be backed up by nonmonetary amounts (e.g. units sold or produced) It generally covers a period of one year. In businesses that are strongly influenced by seasonal factors, there may be two budgets per year for example, apparel companies typically have a fall budget and a spring budget It is a management commitment; managers agree to accept responsibility for attaining the budgeted objectives The budget proposal is reviewed and approved by an authority higher than the budgetee Once approved, the budget can be changed only under specified conditions Periodically, actual financial performance is compared to budget and variances are analyzed and explained. Det er især værd at hæfte sig ved, at budgettet er en ledelsesforpligtelse, hvor ledere har ansvaret for at nå de budgetterede mål, og hvor der periodisk følges op på budgettet. Anthony & Govindarajan (2006, p. 382) fremhæver derudover følgende formål med budgetteringen: Fine Tuning the strategic plan Coordination 6

7 Assign responsibility Basis for performance evaluation og tager således højde for det strategiske element, det koordinerende element og uddelegering af ansvar (herunder ansvar for ressourceforbrug/fordeling). Samtidig er forfatterne eksplicitte omkring, at budgetter fungerer som basis for præstationsevaluering, og det påpeges (p. 382), at budgettet er an excellent starting point for performance appraisal. I forbindelse med bonusaflønning (p. 529) påpeges, at det typisk er praksis at evaluere business unit ledere i forhold til indtjeningsbudgettet. [Horngren et al.] Horngren et al. (2007, p ) angiver følgende fordele ved at budgettere: Budgeting provides an opportunity for managers to reevaluate existing activities and evaluate possible new activities Budgeting compels managers to think ahead by formalizing their responsibilities for planning Budgeting aids managers in communicating objectives and coordinating actions across the organization Budgeting provides benchmarks to evaluate subsequent performance Som det ses, er et af formålene med budgettet at få opstillet mål, som man efterfølgende kan måle og vurdere medarbejderne på, og topledelsen forventes at bruge budgettet til at kommunikere sine mål. Yderligere påpeger Horngren et al. (2007, p. 300), at effektive budgetter sætter mål for ledere og motiverer dem til at leve op til organisationens mål. Herudover understreger Horngren et al. (2007, p. 304), at det såkaldte master budget quantifies targets for sales, purchases, production, net income, cash position and any other objective that management specifies, og master budgettet er således en specifikation af en række mål både for salg, produktion m.v. samt for bundlinie og likviditet. Det er også hos Horngren et al. (2007, p. 386) det generelle budskab, at et økonomistyringssystem har til opgave at motivere ledere og medarbejderne til at arbejde hen imod organisationens mål. [Atkinson et al.] 7

8 Som formål med budgettet nævner Atkinson et al. (2007, p ): Planning Coordination Resource allocation Communication of goals Hos Atkinson et al. (2007, p.445) defineres budgettet som:..a quantitative expression of the money inflows and outflows that reveal whether the current operating or business plan will meet the organization s financial objectives. Budgettet viser således, om planen lever op til organisationens mål, og budgettet er en måde at kommunikere organisationens kortsigtede mål på. Det understreges endvidere (p. 489), at budgettet også tjener til at måle præstation med, og ydermere påpeges det, at mange ledere har knyttet deres præstationsaflønning op på budgettet. Budgettet fungerer således også hos Atkinson et al. (2007) som et mål, man eventuelt også kan belønne ud fra. [Den grundlæggende opfattelse af budgetter er relativt ens] Sammenfattende ses det, at selvom formuleringerne kan være forskellige, så er den grundlæggende opfattelse af budgettet som et finansielt mål ikke så forskellig imellem de nævnte forfattere. Den kritik, der af Hope & Fraser (2003a) er rejst mod budgettet, vedrører netop denne traditionelle opfattelse af budgettet som en mere eller mindre ufravigelig plan for det kommende år, som man løbende følger op på og måske endda lægger til grund for incitamentsafhængig aflønning. C Hvilken rolle har motivation i budgetteringen? [Fokus på præstationsevaluering] I den normative angelsaksiske økonomistyringslitteratur er motivation i form af præstationsevaluering, som vi har skitseret ovenfor, et vigtigt formål med budgettet. Budgettet motiverer ved at afspejle de finansielle mål for det kommende år: Den budgetterede omsætning afspejler det salg, som salgsafdelingen skal generere, dækningsgraden afspejler målet for effektivitet i produktionen og mål for salgs- og indkøbspriser, kapacitetsomkostningsbudgettet afspejler målet for, hvad man må 8

9 bruge af omkostninger osv. [Overenstemmelse mellem teori og praksis] At budgettet har en væsentlig funktion i forbindelse med præstationsevaluering er der ikke noget nyt i. Som tidligere nævnt påpegede allerede Bruère & Lazarus (1926) dette, og Hofstede (1967, p. 37) understreger også, at budgetteringsteorien er baseret på, at..budgets and cost standards act as incentives for motivating the budgetees. Det bekræftes ligeledes i en nyere undersøgelse af Hansen & Van der Stede (2004), der udover at tage udgangspunkt i litteraturen også baserer deres konklusion på en undersøgelse af praktikeres holdning til budgettets rolle, og denne undersøgelse er således en indikation af en overensstemmelse mellem den normative litteratur og praksis på området. [Participativ budgettering] I den nordamerikanske litteratur er der ikke umiddelbart væsentlig fokus på en bredere forståelse af motivation f.eks. i form af well being (jf. Hofstede 1967), men der henvises dog til participativ budgettering ( Participative Budgeting ), der tænkes at fremme ledernes motivation og dermed fremme deres præstationer (Argyris 1952, Becker & Green 1962; jf. Brownell & McInnes 1986). Participativ budgettering påvirker især motivationen af to grunde (jf. Anthony & Govindarajans 2006, p 391): Dels fordi det giver større accept af budgetter og de målsætninger, som de indebærer, når man selv har været med til at fastlægge målene (se også f.eks. Hofstede 1967), og dels fordi det kan medvirke til udveksling af privat information (se også f.eks. Baiman & Evans 1983; Penno 1984) og giver en klarere forståelse af de udførte aktiviteters karakter og det budget, der er nødvendigt for at gennemføre dem. [Større fokus på motivation og organisatorisk adfærd] Som påpeget af Horngren (1989, p. 24) er der op gennem 1970 erne og 1980 erne lagt stadig større fokus på motivation og organisatorisk adfærd i budgetteringsforskningen. Det afspejler dog ligeså meget den generelle trend i økonomistyringsforskningen, hvor især de toneangivende europæiske forskere i stadig stigende grad har fundet inspiration i fortolkningsorienterede forskningsparadigmer og inddraget sociologiske, psykologiske og mere filosofisk orienterede teorier i fortolkningen af økonomistyringspraksis (se f.eks. Covaleski et al. s (2007) review af budgetlægningsforskningen) frem for at arbejde inden for klassiske funktionelle forskningsparadig- 9

10 mer. Den normative budgetteringslitteratur både repræsenteret ved de udbredte lærebøger og ved den mere specifikke budgetteringslitteratur, f.eks. Welsch et al. (1988), har derimod i højere grad lagt vægt på budgettet som planlægningsinstrument både i form af den finansielle plan og i integrationen mellem de finansielle dele af budgettet og aktivitetsbudgetteringen samt på præstationsmotivation. Dette er dog nok, som vi vil komme tilbage til nedenfor, en for snæver opfattelse af budgettets rolle, idet motivation er en mere kompleks størrelse end blot fastlæggelse og opfølgning af mål. 1 Budgettering, budgetter og budgetlægning [Begreberne benyttes forskelligt] Det er ikke kun selve budgettet, der påvirker motivationen, men også processen, hvor budgettet udarbejdes samt den efterfølgende budgetopfølgning har en motivationsmæssig betydning. Vi vil derfor i dette afsnit indledningsvis sondre mellem budgettering, budgetprocessen og selve budgettet, idet begreberne ikke benyttes konsistent i litteraturen. Hos f.eks. Atkinson et al. (2007, p. 445) opfattes budgettering som det at udarbejde budgettet, mens budgettering hos f.eks. Welsch et al. (1988) indbefatter hele proceduren dvs. både udarbejdning og opfølgning. Begreberne bruges således forskelligt, og i virksomheders praksis bruges de måske lidt i flæng eller i hvert fald forskelligt alt efter sammenhæng. Hvis man f.eks. forestiller sig budgettering i form af et undervisningsforløb, vil dette typisk omfatte undervisning både i at planlægge, opstille mål herudfra og efterfølgende følge op herpå, dvs. en opfattelse som i Welsch et al. (1988). Omvendt hvis man som controller er i færd med budgettering, så vil det typisk opfattes som om, man er i færd med at udarbejde et budget, dvs. en opfattelse svarende til Atkinson et al. (2007). Man opfatter således noget forskelligt ved begrebet budgettering, alt efter hvilken sammenhæng ordet bruges i. [Terminologi] Denne lidt forskellige brug af begrebet er også blevet påpeget af bl.a. Covaleski et al. (2007), der derfor selv benytter en terminologi, hvor budgettet betegner selve talsættet, mens budgettering betegner både talsættet samt udarbejdelsesproces- 10

11 sen. For at undgå misforståelser vil vi tilstræbe at benytte en terminologi som illustreret i figur 1, der er inspireret af Covaleski et al. (2007). Som det ses, er budget selve talsættet, mens budgetprocessen omfatter såvel processen med at udarbejde talsættet (budgetudarbejdelsen) som den efterfølgende proces, hvor der følges op på budgettet (budgetopfølgningen). Budgettet og budgetprocessen udgør samlet set det, vi kalder budgettering. Budgetprocessen (udarbejdelse) Budgettet (talsættet) Budgetprocessen (opfølgning) Budgettering Figur 1. Budgetteringens komponenter 2 Motivation i budgetprocessen (udarbejdelsen) [Primært fokus på participativ budgettering] Når den normative økonomistyringslitteratur fokuserer på motivation i budgetprocessen (udarbejdelsen), er det primært participativ budgettering, man beskæftiger sig med. Ser man generelt på den forskningsbaserede økonomistyringslitteratur, er participativ budgettering ifølge Shields & Shields (1998) et af de emner, der inden for de seneste 40 år har fået størst opmærksomhed, og den empiriske forskning inden for participativ budgettering har primært fokuseret på, hvordan budgetdeltagelse påvirker motivation, tilfredshed og præstation. Som påpeget af bl.a. Shields & Shields (1998, p. 64) er der imidlertid også andre grunde end motivation til at benytte participativ budgettering, f.eks. informationsudveksling og koordinering. [Ikke entydige resultater i forskningen] Selvom participativ budgettering er et velundersøgt område, så viser forskningen som påpeget af blandt andre Brownell & McInnes (1986) og Agbejule & Saarikoski (2006) ikke entydige resultater vedrørende sammenhængen mellem participativ budgettering og motivation. Brownell & McInnes (1986) fandt f.eks. ingen sammenhæng mellem participativ budgettering og motivation, mens eksempelvis Merchant (1981) omvendt påpeger, at der en positiv sammenhæng. Agbejule & 11

12 Saarikoski (2006) står selv bag en af de nyere undersøgelser på området og påviser en sammenhæng mellem effekten af participativ budgettering og de involveredes viden om økonomistyring og påviser, at de involverede medarbejderes viden om økonomistyring er bestemmende for, om participativ budgettering har en effekt. [Forskel mellem forskning og praksis] Der er altså fortsat forskningsmæssig interesse for participativ budgettering, men som påpeget af Selto & Widener (2001, p. 14) er der tilsyneladende samtidig blandt praktikere en meget lille interesse for participativ budgettering. Dette paradoks er i overensstemmelse med den vægtning, participativ budgettering har i den normative litteratur, som vi gennemgik ovenfor, hvor det vægter forholdsvis lidt. Denne forskel mellem praksis og forskningens fokus er som påpeget af Selto & Widener (2001) ikke enestående for participativ budgettering, men ses også inden for andre emner. Det er en problematik, der på den ene side er relateret til en voksende adskillelse mellem de praktiske økonomistyringsproblemer og den forskningsmæssige fokus (Mitchell 2002), og på den anden side er relateret til, at forskningsbaseret viden om, hvad der faktisk virker, trænger langsomt ud i praksis (Pfeffer & Sutton 2006). 3 Motivation i Budgettet (som mål) Den normative budgetlægningslitteratur har, som vi viste ovenfor, fokus på budgettet som et mål, der skal følges op på, og som det præsterede skal vurderes ud fra. Som påpeget af Birnberg et al. (2007, p. 120) bliver Stedry (1960) oftest anset for at være den første undersøgelse af motivations betydning indenfor økonomistyringsforskningen. [Budgetmålets opnåelighed] Stedry s undersøgels viste blandt andet, at motivation er en funktion af budgetmålets sværhedsgrad, og Birnberg et al. (2007, p. 120) referer desuden tre nyere undersøgelser af effekten af at opstille budgetmål. Disse påviser også alle en motivationsmæssig effekt: Kenis (1979) konkluderede, at krævende, men opnåelige mål, er det optimale, men fandt også, at det er vigtigt, at målene er klare og specifikke. Hirst & Lowy (1990) fandt, at mål og feedback kun har en positiv effekt i sammenhæng, mens de hver for sig ikke har nogen effekt på det præsterede. Endelig fandt Hirst & Yetton (1999), udover at bekræfte, at budgetmål har en gavnlig præstationsmæssig effekt, at specifikke og vanskelige mål reducerer variansen i det præsterede og dermed kan 12

13 være med til at gøre budgetmål brugbare til koordinationsformål. Af andre betydende undersøgelser på området kan nævnes Hofstede (1967), der undersøgte effekten af budgetmålets opnåelighed og bl.a. fandt, at motivationen øges i takt med, at budgetmålets sværhedsgrad øges, men kun op til et vist niveau, hvorefter motivationen vil falde igen. Hofstede (1967) fandt derimod ikke nogen sammenhæng mellem budgetmålets sværhedsgrad og jobtilfredsheden. [Præstationsmotivation] Som påpeget af Hofstede (1967, p. 62) hænger budgettets funktion som mål tæt sammen med teorierne om Achievement (præstation) som motivationsfaktor, jf. Hertzberg (1959) og McClelland (1966). Sidstnævnte forfatter opdeler de basale præstationsdrives i tre kategorier: Achievement, Affiliation og Power, og blandt topledere fandt McClelland en ganske høj andel, der var motiveret af Achivement. McClellands (1966) artikel om Achievers tager sit udgangspunkt i en inddeling af mennesker i to (brede) grupper. Den ene gruppe (achievers) er motiveret af at opnå noget (gennem hårdt arbejde), mens den anden gruppe groft sagt er ikke fokuserer på dette. Gruppen med achievers vil foretrække arbejdssituationer, hvor resultatet af deres arbejde er tydeligt og ikke overladt til tilfældigheder. For denne gruppe er det ikke så meget belønningen for at løse en opgave, der er vigtigt, men selve det at have løst opgaven. Det er endvidere vigtigt for denne gruppe hele tiden at forbedre sig, og at forbedringen er synlig. Hvis denne gruppe selv sætter sig mål, vil disse typisk være moderat svære, men potentielt opnåelige mål, dvs. det vi også kalder stretch targets. [Øget fokus på præstation de senere år] Præstation som motivationsfaktor (også i budgettet) er således ikke en ny tanke, men ifølge Spreier et al. (2006) er fokus på præstation forøget betydeligt de senere år. Forfatterne har ikke nogen definitiv forklaring herpå, men mener, at en række organisatoriske, markedsmæssige og økonomiske kræfter har spillet ind; bl.a. nævnes TQM i 1980 erne, recession og efterfølgende downsizing (som satte fokus på kortsigtet præstation og vækst), og endelig nævnes Dot-com æraen, der gjorde en lang række iværksættere (ofte drevet af achievement) til ledere. Vi kan hertil føje kapitalfondenes forøgede rolle de senere år, der måske giver ekstra fokus på at skabe (finansielle) resultater på kort og mellemlangt sigt for at skabe basis for et videresalg 13

14 af virksomheden. [Farligt med overdrevet fokus på præstation] Den øgede fokus på præstation, som påpeges af Spreier et al. (2006), stemmer godt overens med den stærke fokus på præstationsmotivation inden for budgettering, som vi identificerede ovenfor. Dette forekommer umiddelbart naturligt, idet budgettet derved fokuserer på en form for motivation, der ifølge bl.a. McClelland (1966) er udbredt blandt erhvervsledere. Som anført af Spreier et al. (2006) er det imidlertid ikke kun en positiv udvikling, idet ledelse drevet af overdreven grad af præstation kan være farlig. Spreier et al. (2006) påpeger, at ledere drevet af (over)præstation ganske vist kan være meget succesfulde på kort sigt, men med et ubarmhjertigt fokus på opgaver og mål kan en leder på sigt ødelægge præstationerne. Spreier et al. (2006) anfører, at grunden til dette bl.a. er, at overachievers i højere grad vil kommandere og tvinge frem for at coache og samarbejde, og de glemmer at kommunikere vigtig information og kan have en tendens til at være ligeglade med andre menneskers anliggender. Endvidere anføres det, at et for intenst fokus på at præstere bl.a. kan ødelægge tillid og underminere moral samt reducere produktivitet. Som eksempel på en overachiever nævnes den tidligere Enron chef, Jeffrey Skilling, og argumentationen i Spreier et al. (2006) minder dermed på visse punkter om Beyond Budgeting-kritikken (se f.eks. Hope & Fraser 2003a, p. 12), der også nævner Enron og WorldCom som eksempel på, at overdrevet fokus på at leve op til budgetmål (fixed performance targets) fører til uetisk adfærd. 4 Motivation i Budgetprocessen (opfølgning) [Ensidig fokus på negative budgetafvigelser] Også budgetopfølgningen har motivationsmæssig betydning, men som påpeget af Ronen & Livingstone (1975, p. 680) kan budgetter som ledelsesværktøj medføre et ensidigt fokus på de negative afvigelser og afvigelsesforklaringer frem for fokus på positive afvigelser. Betydningen heraf er, at budgettet bliver opfattet som fokuserende på straf for negative afvigelser frem for en mere positiv tilgang, hvilket typisk kan have negative effekter på motivationen. I forlængelse heraf fandt Hopwood (1972, pp ), at en ledelsesstil med stramt 14

15 fokus på budgetopfølgning medførte kortsigtet fokus og en ufleksibel beslutningsproces. En ledelsesstil med overdrevet budgetfokus gav endvidere risiko for dysfunktionelle beslutninger og manipulation af data samt et arbejdsklima præget af mistillid og rivalisering. Modsætningen til den budgetfokuserede ledelsesstil er i Hopwood (1972) en mere fleksibel og langsigtet ledelsesstil med mindre fokus på kortsigtet budgetopfølning, men mere fokus på langsigtet indtjeningsoptimering, hvilket resulterede i bedre resultater end den meget budgetfokuserede ledelsesstil. [Budget og aflønning] I den normative litteratur betragtes budgetmålene som et oplagt udgangspunkt for præstationsevaluering og aflønning, men dette er ikke uproblematisk. Som påpeget af blandt andre Jensen et al. (2004), Jensen (2001, 2003) og Schweitzer et al. (2004) risikerer målstyring udover at motivere på en konstruktiv måde også at skabe dysfunktionel 5 eller uetisk 6 adfærd i medarbejdernes bestræbelser på at leve op til målene. Undersøgelserne af Schweitzer et al. (2004) viser, at dette er særligt udpræget, når man er meget tæt på (men under) målet. Det er interessant at bemærke, at resultaterne var uafhængige af, hvorvidt der var knyttet belønning til målopfyldelsen eller ej. [Tvivl om motivationseffekt af præstationsaflønning] Der er andre steder i litteraturen (f.eks. Kohn 1993 og Pfeffer 1998) sået tvivl om, hvorvidt præstationsbaseret aflønning overhovedet har en effekt eller måske ligefrem skader den langsigtede (indre) motivation. Præstationsaflønning skaber ganske vist en ydre motivation, men påstanden hos bl.a. Kohn og Pfeffer er, at det skader den langsigtede indre motivation. Dette synspunkt er på linie med Hertzberg (1959), der påpeger, at løn ikke er en motivationsfaktor, men en hygiejnefaktor; dvs. aflønning kan ikke i sig selv skabe motivation, men manglende løn kan skade motivationen. D Beyond Budgeting som motivationsmodel? [ Fixed performance contract ] Det er et hovedelement i Hope & Frasers (2003a) kritik af brugen af budgetter, at disse fungerer som et præstationsmål for det kommende år og i praksis endda ofte som en såkaldt fixed performance contract (Hope & Fraser 2003a, p. 10), hvilket 15

16 skal forstå således, at de årlige budgetter medfører, at organisationen skal leve op til et på forhånd fastsat budgetmål for det kommende år, og bonus, anerkendelse, forfremmelse o. lign. knyttes til målopfyldelsen. Blandt de væsentligste problemstillinger, som dette medfører, er ifølge Hope & Fraser (2003a), at det faste mål i praksis enten vil vise sig for let at nå og dermed vil få medarbejderne til at reducere arbejdsindsatsen, når målet er nået, eller også vil det vise sig for svært at nå og eventuelt motivere til dysfunktionel adfærd i et forsøg på alligevel at nå målet. Alternativt vil et mål, der er for svært at nå, blot være uden motivationseffekt eller måske endda have en demotiverende effekt. [Behov for øget forskning i Beyond Budgeting] Hvorvidt Beyond Budgeting ud fra en funktionel synsvinkel løser organisationernes økonomistyringsopgaver bedre end mere traditionelle budgetteringsformer, vil vi ikke analysere nærmere i denne artikel, idet det i ligeså høj grad vil være et spørgsmål, der kræver en mere omfattende empirisk undersøgelse, hvor der kan tages højde for de konkrete elementer, der vil indgå i forskellige virksomheders budgetlægningspraksis, frem for om de bekender sig til Beyond Budgeting eller ej. Men den anførte utilfredshed med nuværende budgetteringspraksis i kombination med de udsagn om positive resultater af at afskaffe eller i det mindste ændre - budgetprocessen betyder, at det forskningsmæssigt bør studeres, om disse nye budgetteringsformer har en effekt med henblik på eventuelle justeringer i eksisterende budgetteringspraksis. 1 Fastlæggelse af mål i Beyond Budgeting-modellen [Fokus på andre motivationsfaktorer] En del af løsningen på den tilsyneladende utilfredshed med det traditionelle budget kunne være at øge fokus på andre motivationsfaktorer end præstation, hvilket også vil være i overensstemmelse med de erfaringer med Beyond Budgeting, der præsenteres af Hope & Fraser (2003a), samt de problemer med præstation, der redegøres for i Spreier et al. (2006). Beyond Budgeting-modellen fokuserer imidlertid også på at præstere, men i modsætning til det traditionelle budget er de faste budgetmål erstattet med relative mål eller benchmarks. [ Stretch mål] 16

17 I stedet for de mere eller mindre faste årlige mål, man forhandler sig frem til ved den traditionelle budgetprocess, er Beyond Budgeting baseret på, at man sætter stretch mål. Formålet med det ambitiøse stretch mål er at få medarbejderen til at gennemtænke det bedst mulige resultat. Dream the impossible dream, som Hope & Fraser (2003a, p. 71) udtrykker det, for derved mentalt at indstille medarbejderen på at præstere det yderste. Præstationsevaluering og aflønning vil ikke ske på baggrund af disse stretch mål således, at medarbejderne ikke i målfastlæggelsen behøver at bekymre sig om, at et ambitiøst stretch mål får konsekvenser i form af dårligere aflønning, såfremt målet ikke nås. [Relative mål og peer grupper] De mål, der præstationsevalueres ud fra, skal ud fra en Beyond Budgeting-filosofi være relative og opstilles på baggrund af interne eller eksterne benchmark. Eksterne benchmark kan være i form af en peer gruppe f.eks. bestående af konkurrenter inden for branchen eller på anden måde sammenlignelige virksomheder. Hvis virksomhedens struktur muliggør det, kan interne peer grupper benyttes f.eks. i form af sammenlignelige afdelinger eller filialer. Pointen i modellen er, at målene ikke er årlige forhandlede mål, men derimod mere langsigtede og baseret på at være de bedste blandt sammenlignelige enheder. Dermed reduceres problematikken ved det traditionelle budget omkring, at præstationer evalueres i forhold til et budgetmål, der blev fastlagt for lang tid siden, og hvor forudsætningerne måske har ændret sig efterfølgende. [ The controllability principle ] Tanken er, at negative budgetafvigelser ved et fast budgetmål måske kan henføres til forhold, som den underordnede ikke selv har haft kontrol over, hvilket strider mod the controllability principle, som går ud på, at en ansvarlig skal vurderes på baggrund af det, som kan påvirkes (se f.eks. Antle & Demski 1988, p. 700). Som påpeget af Ronen & Livingstone (1975, p ) har det en demotiverende effekt at blive målt på forhold, som man ikke selv har indflydelse på, men ved at måle op mod sammenlignelige enheder antages det, at disse er udsat for samme påvirkning, hvis forudsætningerne ændrer sig, hvad enten det er i positiv eller i negativ retning. [Problemer med open ended goals ] Selvom brugen af benchmarks lægger sig op ad the controllability principle, så påpeger Simons (1995, p. 73) omvendt, at open ended goals (more is better) 17

18 normalt ikke er ønskværdige, idet forskning har vist, at motivation reduceres, når mål ikke er specifikke. Der kan argumenteres for, at relative mål i sagens natur er open ended goals, idet målet i form af benchmark jo først kendes ex post. 2 Motivation og aflønning i Beyond Budgeting-modellen [Benchmark af KPI ere] Et af principperne i Beyond Budgeting-modellen er som ovenfor nævnt, at præstationsvurdering skal baseres på relativ forbedring frem for på opnåelse af et fixed performance target, og dette princip gælder også for præstationsafhængig aflønning. En sådan aflønning kan etableres på flere forskellige måder. En måde kan være at etablere en bonusmodel på baggrund af en række forskellige Key Performance Indicators (KPI ere), der vægtes i et på forhånd fastlagt forhold. Disse benchmarkes så mod interne eller eksterne benchmarks, og det vil derfor være muligt at opnå høj bonus selv i år med lave resultater, når bare man er bedre end den relevante peer group, som f.eks. kan være konkurrenterne. Ved at bruge benchmarks, som er afhængige af samme forudsætninger, får man korrigeret for den situation i den traditionelle budgetproces, hvor en medarbejder ikke får bonus, fordi forudsætningerne for det opsatte mål ændrer sig i ufordelagtig retning (eller omvendt får en ufortjent høj bonus, hvis forudsætningerne ændrer sig fordelagtigt). Som tidligere påpeget er det et spørgsmål om at korrigere for de forhold, som medarbejderen ikke har indflydelse på i overensstemmelse med the controllability principle. Benchmarking sker ex post dvs. ved afslutningen af en periode, og man vil således først ved periodens udløb finde ud af, om det præsterede berettiger til bonus man kender altså ikke målet på forhånd, og denne usikkerhed anføres at være medvirkende til at sikre, at man yder sit optimale. Man vil med andre ord ikke læne sig tilbage og slappe af, når man har nået sit budgetmål. Bonus kan principielt fastsættes ud fra såvel individuelle præstationer, team baserede præstationer, forretningsenhedens præstationer og/eller hele virksomhedens præstationer, men det at fokusere på team-ånd fremhæves som et væsentligt element i Beyond Budgeting-modellen. [Relativ præstationsevaluering ved fælles usikkerheder] 18

19 Holmström (1982) påpeger, at brugen af relativ præstationsevaluering er centralt, såfremt de agenter/enheder, der sammenlignes, står over for fælles usikkerheder. De enkelte enheders output giver information om disse usikkerheder, hvilket er værdifuldt, idet det hjælper til at reducere enhedernes eksponering over for systematisk risici uden at reducere incitamenterne (se Antle & Smith 1986, p. 2). Ifølge Holmström (1982, p. 335) har selve konkurrenceelementet ikke nogen værdi i sig selv ved benchmarking, men værdien ligger i, at de fælles usikkerheder filtreres væk gennem peer sammenligning. Omvendt fandt Frederickson (1992) at relativ præstationsevaluering øger konkurrenceelementet og dermed indsatsen. [Forskellige empiriske resultater] Som påpeget af Aggarwal & Samwick (1999, p. 2000) giver de empiriske undersøgelser af konklusionerne i Holmström (1982) forskellige resultater. Jensen & Murphy (1990, p. 142) påpeger, at brugen af relativ præstationsevaluering/incentives er sjælden, mens f.eks. Antle & Smith (1986, p. 32) kun påviste en sammenhæng mellem brugen af relativ præstationsaflønning og et regnskabsbaseret præstationsmål (return on assets), men derimod ikke fandt nogen sammenhæng mellem brugen af relativ præstationsaflønning og et markedsbaseret afkastmål. Janakiraman et al. (1992) fandt heller ingen væsentlig tilstedeværelse af relativ præstationsaflønning og giver som mulig forklaring, at CEOs har som en væsentlig del af deres job at handle ud fra ændringer i brancheforhold, hvorfor påvirkningen herfra ikke skal filtreres væk fra aflønningen. Hvis man benytter relativ præstationsaflønning, risikerer man imidlertid, som påpeget af Dye (1992), at CEO en vil arbejde for, at virksomheden bevæger sig ind i brancher, hvor den nemmere kan udkonkurrere konkurrenterne (og dermed peer gruppen), uanset om dette samlet set er optimalt. [Dysfunktionelle effekter ved relativ præstationsaflønning] Aggarwal & Samwick (1999) påpeger en anden dysfunktionel effekt af relativ præstationsaflønning i form af, at det motiverer til at mindske branchens generelle indtjening. Populært sagt er der to måder at forbedre sin aflønning på: Enten ved at øge indtjeningen i sin egen virksomhed, uden at branchens indtjening forbedres, eller ved at fastholde egen indtjening, men mindske branchens indtjening. Dette kunne f.eks. ske ved at iværksætte konkurrencemæssige tiltag, som gør mere ondt på konkurrenterne (dvs. peer gruppen) end på ens egen virksomhed. 19

20 Hvis interne benchmarks benyttes (f.eks. mellem filialer/afdelinger), så betyder det i praksis, at det er bedre at tage en kunde fra en anden afdeling end fra en ekstern konkurrent, idet man derved forbedrer sin egen indtjening, samtidig med at indtjeningen hos et medlem af peer gruppen forværres. Aggarwal & Samwick (1999) påviser empirisk (i overensstemmelse med ovenstående), at relativ præstationsevaluering/aflønning er mindst udbredt i brancher med stor konkurrence. Selvom Aggarwal & Samwicks (1999) resultater måske præsenterer problemet i sin yderste konsekvens, er det alligevel værd at være opmærksom på, at man med en aggressiv styring efter mål baseret på intern benchmarking kan risikere at reducere motivationen til samarbejde og videndeling afdelingerne imellem, som ellers kunne være en potentiel fordel ved benchmarking (jf. Bukh & Christensen 2007). [Præstationsevaluering skal ske med hindsight ] Udover relativ præstationsevaluering anbefaler Hope & Fraser (2003a), at evaluering foretages med hindsight (bagklogskab). Som påpeget af Hansen et al. (2003, p. 101) svarer hindsight-elementet til Demskis (1967) ex-post budget, hvor det oprindelige budget revideres på baggrund af information, der er dukket op i løbet af budgetperioden. Traditionelle analyser af budgetvarianser vedrører en sammenligning af ex ante budgettet med de realiserede resultater, mens evaluation with hindsight svarer til en sammenligning af ex post budgettet med de realiserede resultater. I Beyond Budgeting er budgettet jo afskaffet, så denne sammenligning kan i sagens natur ikke foretages, men hindsigt henfører til, at der ved præstationsevalueringen tages højde for forskellig information, der er dukket op i den periode, der betragtes, og vurderingen sker under hensyntagen hertil. 3 Andre motivationsformer i Beyond Budgeting-modellen [Bygger på decentral ledelsesmodel] Beyond Budgeting-modellen bygger i udstrakt grad på en decentral ledelsesmodel, der lægger ansvaret ud så tæt på kunden/markedet som muligt, og hvor ledelsen i højere grad agerer strategisk sparringspartner for de decentrale enheder. Beyond Budgeting-modellen vil således skabe et motivationsmæssigt fokus på andre motivatorer end individuel præstation, og Hope & Fraser (2003a, p. 31) henviser som begrundelse for deres decentrale ledelsesmodel direkte til bl.a. Douglas McGregor, Abraham Maslow og Frederick Herzberg 7 og disses fokus på betydningen af 20

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Formål med budgettering... 3. 3. Budgettets bestanddele... 6. 3.1 Operational budget... 6. 3.1.1 Eksempel...

1. Indledning... 2. 2. Formål med budgettering... 3. 3. Budgettets bestanddele... 6. 3.1 Operational budget... 6. 3.1.1 Eksempel... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål med budgettering... 3 3. Budgettets bestanddele... 6 3.1 Operational budget... 6 3.1.1 Eksempel... 7 3.2 Finansielle budget... 7 3.3 Variansanalyse... 8

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 Et bud på en lukket sløjfe model fra Mission, Vision og strategi til daglig opfølgning Summering: Følgende note er nogle tanker omkring, og et forslag til, at styre

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Nye ledelsesprincipper og -systemer

Nye ledelsesprincipper og -systemer e-bog KAPITEL 2 Nye ledelsesprincipper og -systemer Balanced scorecard blev oprindeligt udviklet som et integreret præstationsmålingssystem, og det er med det fokus, mange af de første virksomheder tog

Læs mere

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen BEYOND BUDGETING et seminar om nye teknikker og metoder HOVEDUNDERVISER Fra Beyond Budgeting til effektiv budgettering Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

STANDARD: Excellent Proces

STANDARD: Excellent Proces STANDARD: Excellent Proces Standard: Excellent Proces 11. maj 2013 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Introduktion til Excellent Proces... 3 Formål med Excellent Proces... 3 Mål med Excellent Proces... 4

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Beyond Budgeting. HD R afgangsopgave 2012

Beyond Budgeting. HD R afgangsopgave 2012 Hvordan adskiller Beyond Budgeting teorien sig fra ledelsesdelen af den gængse økonomistyringsteori, og hvilken effekt kan Beyond Budgeting teorien have i en produktionsvirksomhed? Beyond Budgeting HD

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Kan benchmarking fremme læring og videndeling?

Kan benchmarking fremme læring og videndeling? Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Er budgetkritikken relevant?

Er budgetkritikken relevant? Er budgetkritikken relevant? Er budgetkritikken relevant? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning CAM-I og svenske erfaringer fører til Beyond Budgeting Beyond

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen

A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Skab motiverede medarbejdere

Skab motiverede medarbejdere Køb bøgerne i dag 240 kr. / 180 kr. Mobil: Swipp Skab motiverede medarbejdere V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen. Vejleder: Jørgen Lægaard. Budget

Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen. Vejleder: Jørgen Lægaard. Budget HD(R) 8. semester Institut for regnskab, finansiering og logistik HD-afhandling Forfatter: Rasmus Samsø Nielsen Vejleder: Jørgen Lægaard Budget - Budgettering er egnet som ledelsesværktøj i økonomistyringen

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk At brænde uden at brænde ud Hvad motiverer os og får os til at bevare engagementet gg og arbejdsglæden Lilleskolerne LUF Fredag den 2. marts 2012 Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail:

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Activity-Based Costing (ABC)

Activity-Based Costing (ABC) Activity-Based Costing (ABC) Sammendrag af undersøgelsen om danske virksomheders anvendelsesmotiver og erfaringer med ABC Af Steen Nielsen Preben Melander René Sørensen and Morten Jakobsen ** Introduktion

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Business Process Reengineering (BPR)

Business Process Reengineering (BPR) Business Process Reengineering (BPR) Hvad er BPR? 3 cases I spidsen for forandring Slide no.: 1 Efter denne lektion skal I: Kunne analysere en virksomhed og vurdere potentialet for en BPR-proces i den

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Danske Bank koncernens aflønningspolitik regulerer Danica koncernens forhold og er gældende for alle i Danica koncernen.

Danske Bank koncernens aflønningspolitik regulerer Danica koncernens forhold og er gældende for alle i Danica koncernen. 1 Aflønningsrapport for Danica koncernen 2014 Danske Bank koncernens aflønningspolitik regulerer Danica koncernens forhold og er gældende for alle i Danica koncernen. Danica koncernens aflønningspolitik

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere