LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNINGSFORLØB JANUAR Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto

Transkript

1 LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNINGSFORLØB JANUAR 2015 Fotograf: Ehrbahn Jacob/Polfoto

2 Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG DIDAKTISK RAMME FOR SKOLEVALG Fagformål 4 Færdigheds- og vidensmål 4 Læringsmål 5 SKOLEVALG 2015 KORT FORTALT 6 Skolevalg.dk 7 Spillet 7 MODUL 1 DET UFORMELLE DEMOKRATI 8 Hvad er dine mærkesager? 8 Formål 8 Opgaveformulering: 9 Modulets forløb 11 Fælles i klassen 11 Individuelt arbejde ved computer 11 Lektie inden næste modul 11 MODUL 2 POLITISK RETORIK 12 Lav kampagne 12 Formål 12 Før modulet starter 12 Opgaveformulering: 13 Modulets forløb 15 Fælles i klassen 15 Individuelt arbejde eller gruppearbejde 15 MODUL 3 VALGET 16 Hvem skal jeg stemme på? 16 Formål 16 Før modulet starter 17 Opgaveformulering: 17 Modulets forløb 18 Fælles i klassen 18 Individuelt arbejde ved computer 18 FORSLAG TIL SAMARBEJDE MED LOKALE KLUBBER OG UNGDOMSSKOLER 19 Samarbejde om kampagneudvikling 19 Gode faciliteter 19 Information om ungdomsringen 19

3 Velkommen til skolevalg 2015 Skolevalg 2015 er et undervisningsforløb for alle 8.- og 9.-klasser i Danmark, Grønland og på Færøerne. Undervisningsforløbet skydes i gang mandag den 12. januar 2015, hvor statsministeren officielt udskriver Skolevalg I de følgende 3 uger arbejder klasserne i to samfundsfagslektioner om ugen med opgaver, der skal forberede og motivere dem til selve valget, der afholdes torsdag den 29. januar Formålet med Skolevalg 2015 er, at eleverne får styrket deres demokratiske selvtillid, inden de får stemmeret. De skal tro på, at de er i stand til at deltage i en valghandling, og på den måde modvirke den faldende valgdeltagelse blandt førstegangsvælgere. I denne lærervejledning har vi beskrevet undervisningsforløbet, som det er tænkt fra vores side. Vi er bevidste om, at både klasser og lærere er forskellige. Vi håber derfor, at I vil gøre forløbet til jeres eget inden for de overordnede mål og rammer. Vi håber, I får en sjov og lærerig oplevelse med Skolevalg Med venlig hilsen Christine Antorini, undervisningsminister Mogens Lykketoft, formand for Folketinget Skolevalg er finansieret af Folketinget og Undervisningsministeriet og udviklet i samarbejde med bl.a. fagkonsulenterne i samfundsfag fra CFU er i hele landet. Skolevalg 2015 bliver bakket op af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever, Dansk Ungdoms Fællesråd og Kommunernes Landsforening. INTRODUKTION SIDE 3

4 Didaktisk ramme for skolevalg 2015 Skolevalg 2015 er udviklet i overensstemmelse med de Forenklede Fælles Mål for samfundsfag i 8. og 9. klasse og har til formål at understøtte fagformålet for samfundsfag. FAGFORMÅL Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet. Kompetenceområde: Politik. Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Politiske partier og ideologier: Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger (færdighedsmål). Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger (vidensmål). Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering (færdighedsmål). Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager (vidensmål). Medier og politik: Eleven kan redegøre for, hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse (færdighedsmål). Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse (vidensmål) Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og de beslutninger (færdighedsmål). Eleven har viden om mediers betydning for politik (vidensmål) Læs mere om fagets færdigheds- og vidensmål her: DIDAKTISK RAMME SIDE 4

5 LÆRINGSMÅL Den læringsmålsstyrede undervisning kan beskrives som relationen mellem: Læringsmål: Hvad skal eleverne lære? Undervisningsaktiviteter: Hvordan gør vi det? Tegn på læring: Hvordan ser vi, at de lærer det? Evaluering: Hvordan måler vi læringsudbyttet? Læringsmålet for Skolevalg 2015 kan illustreres i følgende relationsmodel: LÆRINGSMÅL Eleven kan tage stilling til og argumentere for politiske mærkesager samt deltage i en autentisk valghanding EVALUERING Stemmeprocenten UNDERVISNINGS- AKTIVITET Eleven forbereder sig til og deltager i valghandlingen TEGN PÅ LÆRING Eleven kan deltage i valget Ud over samfundsfag dækker forløbet også kompetenceområder inden for flere andre fag i 8. og 9. klasse. Det vil derfor være oplagt at inddrage nogle af disse fag, ligesom timer fra den understøttende undervisning vil kunne inddrages, såfremt det er muligt. Eksempelvis vil arbejdet med problemstillingerne i flere af mærkesagerne kunne anvendes i kristendomskundskab inden for kompetenceområdet Etik og livsfilosofi, mens arbejdet med den argumenterende tekst vil kunne anvendes i faget dansk inden for kompetenceområdet kommunikation. I både samfundsfag og de øvrige fag vil tekster billeder, videoklip og arbejdet med kulturteknikker kunne benyttes som opgivelser til afgangsprøven. DIDAKTISK RAMME SIDE 5

6 SKOLEVALG 2015 KORT FORTALT Skolevalgsforløbet strækker sig over 3 uger og er inddelt i tre moduler. MODUL 1: DET UFORMELLE DEMOKRATI januar 2015 (uge 3) Eleverne opretter deres egen profil på skolevalg.dk. Eleverne orienterer sig i de 25 mærkesager, der er beskrevet på hjemmesiden. Eleverne vælger tre mærkesager, de går ind for. MODUL 2: POLITISK RETORIK Eleverne laver en kampagne for en af de tre mærkesager, de har valgt. Eleverne skaffer opmærksomhed og opbakning til deres kampagne på hjemmesiden og via sociale medier. Ved udgangen af denne uge vælger ungdomspartierne, som repræsenterer de politiske partier, hver tre mærkesager. Disse mærkesager udgør grundpillerne i deres valgprogram for Skolevalg januar 2015 (uge 4) MODUL 3: VALGET Ud fra partiernes valgprogrammer vælger eleverne, hvilket parti de vil stemme på. Valget afholdes torsdag den 29. januar 2015, hvor eleverne får udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne. Når stemmerne er talt op om aftenen den 29. januar, offentliggøres valgresultatet som del af en valgaften på DR Ultra januar 2015 (uge 5) KORT FORTALT SIDE 6

7 SKOLEVALG.DK Hjemmesiden skolevalg.dk er helt central for undervisningsforløbet. Det er her, alt materialet præsenteres, og det er her, eleverne skal orientere sig og arbejde med deres projekter i løbet af de 3 uger. Det er derfor nødvendigt, at eleverne har adgang til computer med internetforbindelse i de afsatte lektioner. Eleverne skal bruge deres UNI login til at oprette en profil på hjemmesiden. I tredje modul op til selve valget (uge 5) kan eleverne se partiernes valgprogrammer på skolevalg.dk. Efter valget, som foregår torsdag den 29. januar 2015, kan valgresultatet ses på skolevalg.dk, når alle stemmer er talt op. Skolevalg.dk er designet, så den er nem at gå til, og eleverne vil undervejs få tydelige instrukser i opgaverne for hvert modul. Der udkommer et tillæg til lærervejledningen i januar, hvor der er skærmbilleder af, hvordan skolevalg.dk ser ud i de forskellige moduler. Skolevalg.dk er tilgængelig fra 12. januar SPILLET Skolevalg 2015 er udformet som et læringsspil. Spillet skal drive eleverne frem i forløbet i de 3 uger, undervisningen foregår. Det skal motivere dem til at holde sig orienteret og være nysgerrige og engagerede. Eleverne får tildelt point undervejs for at skabe spænding omkring valget og for at motivere eleverne til at udføre deres opgaver undervejs. Der vil blive udnævnt en vinder til slut, men det er selve processen undervejs, som er det allervigtigste. Derudover er det hensigten, at konkurrenceelementet også bruges til diskussioner i klasserne. Hvem er valgets retmæssige vindere? Dem, der fik flest stemmer? Eller dem, der høstede mest opmærksomhed i medierne? Dem, der blev valgt mod alle odds? Eller dem, der satsede på de sikre holdninger? Hvem slår bedst igennem i medierne og hvorfor? Er det fair? Eleverne får point for at være aktive på hjemmesiden. De får point for at læse om de forskellige mærkesager og partier og for at tage testen Test dig selv. Pointene i denne kategori belønner de elever, der er aktive på hjemmesiden, og sikrer, at alle deltagende elever får point. Eleverne får point for at lave en kampagne. De får point, når de lægger en kampagne op på hjemmesiden, og hvis de deler den på de sociale medier. Jo flere likes deres kampagner får, desto flere point. Eleverne får point for klassens kampagner. De tre kampagner i klassen, der høster flest likes. giver point til alle elever i klassen. Disse point skal bidrage til, at eleverne får et incitament til at hjælpe hinanden med deres kampagner og støtte hinandens kampagner med et like. Eleverne får point for de mærkesager, de har valgt. Pointene fordeles ud fra, hvor stor tilslutning der er til de mærkesager, den enkelte elev har valgt. Pointene i denne kategori belønner de elever, der vinder selve valget altså i hvor høj grad deres mærkesager bliver udvalgt af partierne. SPILLET SIDE 7

8 Modul 1 det uformelle demokrati JANUAR 2015 HVAD ER DINE MÆRKESAGER? Valget udskrives Opret en profil på skolevalg.dk Undersøg og vælg mærkesager FORMÅL I første modul udskrives skolevalget, og eleverne vælger hver tre mærkesager ud fra en liste på 25. Modulet har fokus på den uformelle del af demokratiet og på ytringsfriheden som fundament for demokratiet. Læringsmål Eleven kan genkende en politisk mærkesag. Eleven kan tage stilling til politiske mærkesager. Undervisningsaktivitet Eleven læser om politiske mærkesager og vælger de tre, han/hun er mest enig i. Tegn på læring Eleven er i stand til at argumentere for valgtet af sine tre mærkesager. Evaluering Læreren vurderer niveauet i elevens argumentation for mærkesagerne. (Bemærk, at denne evaluering kan gøres til en naturlig del af undervisningen i modul 2, hvor eleverne skal arbejde med argumentation for en af deres mærkesager). MODUL 1 SIDE 8

9 OPGAVEFORMULERING: I løbet af det første modul (to lektioner) skal eleverne oprette deres personlige profil på skolevalg.dk og vælge deres mærkesager. For at oprette en personlig profil skal eleverne logge ind med deres UNI-login på skolevalg.dk. Hvis de ønsker det, kan de uploade et foto eller en gif-animation på deres profil. Hver elev vælger herefter tre mærkesager. Valget foretages på skolevalg.dk. For at foretage et kvalificeret valg skal eleverne først orientere sig i de 25 mærkesager, som de kan vælge imellem. Elevens valg af mærkesager vil kun være synligt for eleven selv. På skolevalg.dk er hver mærkesag præsenteret med et videoklip suppleret af en kort tekst og fakta, der understøtter sagen. Videoklippet består af en kort præsentation med en repræsentant for sagen. Det er enten en privatperson eller en repræsentant for en organisation. Det er et bevidst valg, at der ikke er nogen politikere som talspersoner. Det er et vigtigt mål med forløbet, at eleverne i de to første moduler får mulighed for at danne deres egne holdninger uden at skele til de politiske partier. Mærkesagernes tekster underbygger udsagnene i videoerne og er meget agiterende. Teksterne har ikke en officiel afsender, og de skal hjælpe eleverne til at komme med gode argumenter og inspirere til at finde et udtryk, som de kan anvende i deres kampagner i modul 2. For at udfordre de fagligt stærke elever vil der være mulighed for at gå en tak dybere i supplerende materialer. Det kan f. eks. være links til artikler og relevante hjemmesider. På skolevalg.dk vil eleverne undervejs blive gjort opmærksom på, at de får point for at orientere sig i alle mærkesagerne, ligesom det giver point at tage test, læse et fagligt indlæg m.m. MODUL 1 SIDE 9

10 Eleverne skal vælge 3 ud af 25 mærkesager på skolevalg.dk Mærkesag Eleverne kan orientere sig både via tekst og video. Video Tekst Fakta Læs mere MODUL 1 SIDE 10

11 MODULETS FORLØB FÆLLES I KLASSEN 1 Kort præsentation af Skolevalg 2015 og introduktion til forløbet. 2 Valget udskrives. Klassen ser i fællesskab nyhedsudsendelsen Statsministeren udskriver Skolevalg 2015 på skolevalg.dk Nyhedsudsendelsen vil være tilgængelig på skolevalg.dk fra 12. januar Nyhedsudsendelsen vil præsentere Skolevalg 2015 og den valgkamp, eleverne skal ud i. 3 Opgaven introduceres. Læreren introducerer opgaven i det første modul (se opgaveformulering ovenfor). INDIVIDUELT ARBEJDE VED COMPUTER Eleverne starter med at logge sig ind på skolevalg.dk med deres UNI-login. Herefter kan de gå i gang med at undersøge mærkesagerne. Eleverne orienterer sig og vælger tre mærkesager. Ved afslutning af modulet har eleverne oprettet deres profil og valgt tre personlige mærkesager. LEKTIE INDEN NÆSTE MODUL Hver elev har valgt tre mærkesager. Hvis eleverne ikke har nået at vælge mærkesager i løbet af første modul, skal de senest være valgt 23. januar. TIPS: Mærkesagernes vigtigste formål er at give eleverne en forståelse af, at politikudviklingen i Danmark ikke udelukkende foregår i lukkede rum på Christiansborg, men at den offentlige debat og alle de aktører, der indgår i den interesseorganisationer, virksomheder, manden på gaden, politiske partier og kommentatorer osv. løbende former den politiske agenda. Vi har bestræbt os på at præsentere mærkesagerne, så budskaberne er klare og tydelige. De viser en ensidig fremstilling af den enkelte mærkesag, som man kan være enig eller uenig i. Som lærer er det vigtigt at skabe et læringsrum i klassen, hvor der ikke er holdninger, der er mere rigtige end andre. Vi vil gerne motivere eleverne til at engagere sig i mærkesagerne og mærke efter, hvilke problemstillinger de synes er vigtige. Samtidig er det vigtigt at respektere, at det kan være svært for nogle elever at finde ud af, hvad deres holdning er til politiske emner. Det kan derfor være en god idé at drøfte i klassen, hvordan man finder ud af, hvilke holdninger man vil tilslutte sig. For nogle elever kan det være fint at vælge mærkesager ud fra, hvad andre elever vælger. (Det repræsentative demokrati bygger netop på, at vi ikke nødvendigvis har en holdning til alle emner, men har valgt nogle repræsentanter, som vi har tillid til, og som vi mener varetager vores holdninger). MODUL 1 SIDE 11

12 Modul 2 politisk retorik LAV KAMPAGNE Udvælg én mærkesag Find dine argumenter for mærkesagen Vælg udtryksform, indhold og stilistiske virkemidler Læringsmål Eleven kan vurdere argumenter for og imod en mærkesag. Eleven kan selv argumentere for en politisk mærkesag. Undervisningsaktivitet Eleven laver en kampagne for en af de tre valgte mærkesager. Tegn på læring Eleven har lavet en kampagne, hvor der argumenteres for den valgte mærkesag. Evaluering Læreren analyserer kampagnerne og vurderer, på hvilket niveau elevens evne til argumentation befinder sig. FORMÅL I dette modul arbejdes der med politisk argumentation og retorik. Formålet er at ruste eleverne til at deltage i den politiske debat og styrke deres bevidsthed om de retoriske virkemidler, der benyttes i kampen for at påvirke den politiske agenda. FØR MODULET STARTER Før andet modul starter, skal alle elever gerne have oprettet en profil på hjemmesiden og valgt tre mærkesager. Hvis enkelte elever pga. fravær eller af andre årsager ikke har oprettet en profil og/eller valgt deres tre mærkesager, kan de stadig nå det. De skal blot følge proceduren beskrevet i modul 1, før de går i gang med dette moduls opgave. MODUL 2 SIDE 12

13 OPGAVEFORMULERING: Eleverne skal arbejde med at lave kampagneindslag for en af deres mærkesager. Elevernes kampagneindslag skal bidrage til at skabe positiv opmærksomhed omkring mærkesagerne. Jo flere der liker en elevs kampagne, jo bedre vil eleven klare sig i konkurrencen. Samtidig vil elevens kampagne være med til at booste mærkesagen over for partierne. Partierne er gennem hele forløbet repræsenteret af deres ungdomspartier, som ved udgangen af denne uge vil vælge tre mærkesager hver til deres partiprogram. Kun mærkesager, der er valgt af et parti, vil være repræsenteret, når eleverne går til valg på selve valgdagen. Hver elev vælger en af sine tre mærkesager, som han/hun vil lave en kampagne for. For at lave en god kampagne skal eleverne dykke en tak dybere ned i mærkesagerne og blive helt klare på, hvilke argumenter de ønsker at benytte for den mærkesag, de har valgt. Disse argumenter skal så omsættes til kampagner. På skolevalg.dk er der et værktøj, som eleverne kan benytte til at lave en valgplakat for deres mærkesag med et slagkraftigt slogan og et billede. Kampagnen kan suppleres af en uddybende tekst, endnu et billede og eventuelt et videoklip. Her kan eleven benytte de værktøjer, de er vant til at bruge privat eller i undervisningen, til fremstilling af video og billedredigering. Når kampagnen er klar, skal eleven lægge den op på sin side, og efterfølgende vil den kunne ses af alle, hvis man søger på navn, klasse eller mærkesag. Som lærer kan du følge med i, hvilke kampagner dine elever har lagt op på skolevalg.dk, ved at lave en søgning på skolens navn og den pågældende klasse. Det er meningen, at alle elever skal producere minimum én kampagne for én af deres mærkesager. Hvis eleverne ønsker at arbejde gruppevis omkring en kampagne, kan de uploade den samme kampagne eller vælge, at kun én i gruppen uploader kampagnen. Dette betyder så, at kun den elev, der uploader kampagnen, har mulighed for at få likes for kampagnen. Eleverne kan godt producere flere kampagner, men kun den mest populære tæller med i pointsystemet. Det er oplagt at lade eleverne udveksle ideer til, hvordan deres kampagner bliver bedre, og hvordan de kan hjælpe hinanden med at skaffe opbakning via de sociale medier. Alle elever i klassen får nemlig point for de tre kampagner i klassen, der høster flest likes. Hvis der er elever, som ikke har lyst til at eller ikke må lægge en kampagne ud til offentligt skue, skal dette naturligvis respekteres. Eleven kan så lave en kampagne og vise den i klassen eller slutte sig sammen med en anden elev, som lægger kampagnen ud. Elever, der ikke lægger kampagner ud på deres side, vil fortsat være med i konkurrencen, men ikke høste de point, der knytter sig til kampagnerne. MODUL 2 SIDE 13

14 På skolevalg.dk er der et kampagneværktøj som eleverne nemt kan bruge. Foto: Mathias Eis Schultz / Polfoto VIGTIGT Hvis eleverne i anden uge af undervisningsforløbet ønsker at lave kampagner i form af film eller billeder, hvor de selv eller deres klassekammerater optræder, kan det være nødvendigt at indhente skriftligt samtykke fra de pågældende elevers forældre, før filmene eller billederne lægges på skolevalg.dk. En skabelon til en samtykkeerklæring kan findes på skolevalg.dk. Som lærer skal du endvidere minde dine elever om, at de skal indhente skriftligt samtykke, hvis de filmer eller fotograferer personer til deres kampagner. En skabelon til en samtykkeerklæring kan findes på skolevalg.dk. MODUL 2 SIDE 14

15 MODULETS FORLØB FÆLLES I KLASSEN 1 Opsamling på sidste modul. Læreren samler op på, om alle har fået valgt deres mærkesager. 2 Introduktion. Klassen ser i fællesskab en nyhedsudsendelse på skolevalg.dk. Nyhedsudsendelsen vil være tilgængelig på skolevalg.dk fra 19. januar Nyhedsudsendelsen vil præsentere de overordnede tendenser, i forhold til hvilke mærkesager der er populære blandt eleverne på landsplan. 3 Diskussion i klassen. Hvordan skal jeg vælge, hvilken mærkesag jeg vil lave en kampagne for? Skal jeg vælge en populær mærkesag bare for at få succes? Eller skal jeg vælge det, jeg brænder mest for uden skelen til popularitet? Og hvad er en god kampagne? Skal den være provokerende, følelsesladet, sjov, simpel eller noget helt andet? INDIVIDUELT ARBEJDE ELLER GRUPPEARBEJDE 1 Eleverne vælger, hvilken mærkesag de vil lave en kampagne for. 2 Eleverne vælger argumenter for den mærkesag, de har valgt. 3 Eleverne laver et udkast til en kampagne. 4 Eleverne præsenterer deres idé og får respons fra andre elever og/eller læreren. 5 Eleverne producerer deres kampagne. Kampagnen skal indeholde en valgplakat, eventuelt suppleret af uddybende tekst, billede og/eller video. 6 Eleverne opretter deres kampagne på skolevalg.dk. Kampagnen kan deles på sociale medier. 7 Der er point at hente i den samlede konkurrence, hvis eleven kan høste likes til kampagnen på skolevalg.dk eller på de sociale medier. Husk også at like andres kampagner! MODUL 2 SIDE 15

16 Modul 3 valget HVEM SKAL JEG STEMME PÅ? Ungdomspartierne har på vegne af deres moder partier valgt deres mærkesager. Find ud af, hvem du vil stemme på. Gå til valg! FORMÅL I dette modul er fokus på det formelle demokrati, partiernes holdninger og ideologier og selve den fysiske valghandling. Formålet med modulet er, at eleverne inspireres til at undersøge partiernes holdninger og ståsted ud fra partiernes valg af mærkesager og på den måde rustes til at sætte deres kryds. Læringsmål Eleven kan genkende politiske mærkesager i et partis valgprogram. Eleven kan deltage i en autentisk valghandling. Undervisningsaktivitet Eleven læser ungdomspartiernes valgprogrammer. Eleven laver et ark for én eller flere af sine mærkesager med citater fra partiernes valgprogrammer. Eleven vælger, hvem han/hun vil stemme på. Tegn på læring Eleven kan udvælge væsentlige citater fra partiernes valgprogrammer. Evaluering Læreren vurderer niveauet i elevernes ark med citater samt stemmeprocenten i klassen. OBS! Da selve valgdagen er torsdag den 29. januar 2015, kan det, hvis klassens samfundsfagstimer ligger torsdag eller fredag, i denne uge være nødvendigt at inddrage f.eks. USU-timer, så eleverne har mulighed for at sætte sig ind i partiprogrammerne. Hvis dette ikke er muligt, kan tredje modul alternativt lægges ud til eleverne som en lektie. MODUL 3 SIDE 16

17 FØR MODULET STARTER Hvis der stadig er elever, der på grund af fravær eller af andre årsager ikke har oprettet en profil og/eller valgt deres tre mærkesager, er det på nuværende tidspunkt for sent. Ligesom det også er for sent at lægge flere kampagner for mærkesager op. Alle elever kan dog sagtens deltage i dette modul alligevel, da selve valghandlingen ikke er afhængig af hverken ens profil, mærkesager eller kampagner. OPGAVEFORMULERING: I dette modul forbereder eleverne sig på valgdagen den afgørende fysiske valghandling. Siden sidst har ungdomspartierne (på vegne af deres moderpartier) valgt, hvilke tre mærkesager de er mest enige i. De tre mærkesager udgør herefter en grundpille i partiets valgprogram. Der vil højst sandsynligt være flere mærkesager, der er røget helt ud, fordi ingen partier har valgt dem. Og mange elever vil derfor have mærkesager, som ikke er repræsenteret ved valget. Samtidig kan der også være mærkesager, der er blevet valgt af flere partier, og som dermed vil have større chance for at blive valgt ind på valgdagen. I klassen vil det være oplagt at se nærmere på mærkesagernes repræsentation blandt partierne i forhold til mærkesagernes repræsentation blandt eleverne. Med udgangspunkt i den konkrete situation kan nogle af det repræsentative demokratis præmisser diskuteres, så elevernes oplevelser sættes ind i et større samfundsperspektiv. I løbet af dette sidste modul af undervisningsforløbet er det meningen, at eleven skal bruge tid på at finde frem til det parti, der bedst repræsenterer elevens holdninger. Eleven kan orientere sig efter, hvilket parti der har valgt flest af elevens mærkesager, eller se på partiernes samlede valgprogram på skolevalg.dk. På skolevalg.dk er det muligt for eleverne at tage en test, der kan hjælpe dem til at finde ud af, hvilket parti de er mest enige med. MODUL 3 SIDE 17

18 MODULETS FORLØB FÆLLES I KLASSEN 1 Opsamling på sidste modul. Læreren kan vælge nogle af klassens eller andre klassers kampagner ud og præsentere/analysere dem for klassen. 2 Introduktion til dette modul. Klassen ser i fællesskab en nyhedsudsendelse på skolevalg.dk. Nyhedsudsendelsen vil være tilgængelig på skolevalg.dk fra 26. januar Nyhedsudsendelsen vil præsentere, at partierne (repræsenteret ved deres ungdomspartier) nu har offentliggjort deres valgprogrammer. Nogle mærkesager er blevet udvalgt af partierne, nogle er ikke blevet valgt og er dermed sat ud af spillet. I en kort partirunde fortæller partierne, hvilke mærkesager de har valgt. 3 Diskussion i klassen. Hvordan ser det ud for elevernes mærkesager, efter partierne har valgt? Er der nogen overraskelser? Hvad er et repræsentativt demokrati? Hvilke fordele og ulemper er der ved det repræsentative demokrati? Hvad er alternativet? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Skolevalg 2015 og folketingsvalg? TIPS: Der er også mulighed for at tage en diskussion om partiernes værdier og ideologier med udgangspunkt i, hvilke mærkesager partierne har valgt. INDIVIDUELT ARBEJDE VED COMPUTER 1 Eleverne undersøger, hvilke partier der har valgt deres mærkesager, og laver et ark for én eller flere af deres mærkesager med væsentlige citater fra partiernes valgprogrammer. 2 Eleverne skal forberede sig på valget, og hvem de vil stemme på. På hjemmesiden kan eleverne dykke ned i partiernes valgprogrammer og gå ind på de enkelte partiers side for at finde ud af mere om deres holdninger. På hjemmesiden kan eleverne også tage en test, for at finde ud af, hvilket parti de er mest enige med. MODUL 3 SIDE 18

19 Forslag til samarbejde med lokale klubber og ungdomsskoler SAMARBEJDE OM KAMPAGNEUDVIKLING Flere ungdomsskoler og fritids- og ungdomsklubber arbejder aktivt med demokratiudvikling og demokratiforståelse. De har erfarne medarbejdere, som er vant til at arbejde med de unge i kreative miljøer og værksteder, hvor der er mulighed for forskellige former for læring. Et tæt samarbejde med personalet i de lokale klubber og ungdomsskoler i forbindelse med Skolevalg 2015 kan være en stor gevinst for eleverne ikke mindst, når de skal i gang med at udvikle deres kampagner i modul 2. GODE FACILITETER Mange ungdomsskoler og klubber har både lokaler og udstyr, som er oplagt at anvende til kampagnefilm og brug af de sociale medier til fysiske kampagner. En anden mulighed for samarbejde er i forbindelse med selve valghandlingen, hvor der f.eks. kan afholdes valgaften i den lokale klub. INFORMATION OM UNGDOMSRINGEN Ønsker I mere inspiration til, hvilke muligheder der er for samarbejde med klubber og ungdomsskoler, eller information om klubber og ungdomsskoler i jeres område, kontakt Ungdomsringen. Ungdomsringen er en landsdækkende forening for fritids- og ungdomsklubber og ungdomsskoler, der har eksisteret i over 70 år, og som bl.a. arbejder med demokratiudvikling blandt børn og unge. Ungdomsringen har ca medlemsklubber og ungdomsskoler fordelt på samtlige 98 kommuner. Ungdomsringen har sekretariat i Odense, som gerne vil hjælpe med informationer omkring samarbejde i forbindelse med Skolevalg Kontaktoplysninger på Ungdomsringens sekretariat: Henrik Oversø Politisk konsulent i Ungdomsringen Tlf heo@ungdomsringen.dk Ungdomsringens sekretariat: Tlf ungdomsringen@ungdomsringen.dk Hjemmeside: Facebook: SAMARBEJDE SIDE 19