Genrepædagogik. Sprogligt stilladserende undervisning i dansk kontekst. Inklusion, undervisningsdifferentiering, tosprogede.

Transkript

1 Genrepædagogik Sprogligt stilladserende undervisning i dansk kontekst. Inklusion, undervisningsdifferentiering, tosprogede. Lektor Gitte Palsnov, UCN

2 Johanne i november 1. klasse fra Ruth Mulvad Sprog i skole (2009)

3 Johannes tekst: Jubi nu er det enli jul Jeg får kal_napaga vardag Jeg ha laved ka-napaga til min mor Jeg sgal lave b_lsa og knfæd Jeg håba at vi får masa at sne

4 Johannes tekst i oversættelse : Jubi nu er det enli jul Jeg får kal_napaga vardag Jeg ha laved ka-napaga til min mor Jeg sgal lave b_lsa og knfæd Jeg håba at vi får masa at sne Jubi, nu er det endelig jul. Jeg får kalenderpakker hver dag. Jeg har lavet kalenderpakke til min mor. Jeg skal lave bolsjer og konfekt. Jeg håber at vi får masser af sne.

5 Johannes tekst: Jubi nu er det enli jul Jeg får kal_napaga vardag Jeg ha laved ka-napaga til min mor Jeg sgal lave b_lsa og knfæd Jeg håba at vi får masa at sne Johanne beretter ud fra sin egen person og sin egen umiddelbare virkelighed (tid, rum og personer): Jeg, jul, kalenderpakke, mor, bolsjer, konfekt, sne. Johanne benytter primært materielle processer (altså handleverber): (er), får, har lavet, skal lave, håber (håber) Johanne fortæller kun lidt om omstændighederne i hendes virkelighed (hvor, hvordan, hvorfor m.m.) Hver dag, til min mor Genren hun skriver i er temmelig udefinerlig: en blanding mellem berettende og informerende.

6 Undervisningsmateriale i 3. klasse - også fra Mulvad Folk i polar-landene hedder inuit. Grønland er en del af det polare område. Folk i Grønland kaldes både inuit og grønlændere. Mens inuit var i Grønland, kom der andre mennesker til landet. Nogle blev der og byggede små byer. (her er ingen konkrete begivenheder eller kendte personer. I stedet formidler teksten en generel viden om Grønland, dets beboere og relationer til Dk, samt et blik ud over historien og geografien teksten er pakket med informationer!)

7 En narrativ tekst til mellemtrinnet: Da Martin har haft sin hund i tre dage, slår hans far og mor hunden ihjel. Den kom løbende helt af sig selv. En efterårsmorgen, da Martin åbner døren ud til haven, står den under æbletræet. Som om den venter på ham. Den ser spændt op på Martin, og da han ler forbavset ned til den, springer den hen over plænen og op til ham. Begyndelse på Louis Jensens roman: Skelettet på hjul, s. 7:

8 Hvilke processer og deltagere karakteriserer denne tekst? Da Martin har haft sin hund i tre dage, slår hans far og mor hunden ihjel. Den kom løbende helt af sig selv. En efterårsmorgen, da Martin åbner døren ud til haven, står den under æbletræet. Som om den venter på ham. Den ser spændt op på Martin, og da han ler forbavset ned til den, springer den hen over plænen og op til ham. Da Martin har haft sin hund i tre dage, slår hans far og mor hunden ihjel. Den kom løbende helt af sig selv. En efterårsmorgen, da Martin åbner døren ud til haven, står den under æbletræet. Som om den venter på ham. Den ser spændt op på Martin, og da han ler forbavset ned til den, springer den hen over plænen og op til ham. Deltagerne (nominalgrupperne) her er humane (Martin, han, hans far og mor, hunden, den) og består ofte af pronominer og proprier. De er korte; består ofte af kerne og en bestemmer. Processerne er hovedsagelig handleprocesser, hvilket er den procestype der typisk benyttes i vores hverdags talesprog om handling. Eks. fra Mulvad

9 En anden teksttype et referat: Begyndelsen af bogen er en beskrivelse af forældres camouflerede drab på en tilløbende, herreløs hund og sønnens efterfølgende fortvivlelse over hundens død en fortvivlelse der dog viser sig at kalde uanede kræfter frem i drengen. Hvilke processer og deltagere karakteriserer denne tekst? Begyndelsen af bogen er en beskrivelse af forældres camouflerede drab på en tilløbende, herreløs hund og sønnens efterfølgende fortvivlelse over hundens død en fortvivlelse der dog viser sig at kalde uanede kræfter frem i drengen. Derfor er/kan være nominalgrupper svære: De er inhumane, de er lange. De ligger typisk langt fra hverdagens talesprog.

10 Fra Hit med historien 7 også fra Ruth Mulvad: Sprog i skole (2009)

11 Fra Hit med historien 7 også fra Ruth Mulvad: Sprog i skole (2009) 30-årskrigen var en række krige mellem katolske og protestantiske stater, der hærgede Europa i første halvdel af 1600-tallet. Fredsaftalen i 1648 var et resultat af otte års forhandlinger. Det betød bl.a. at Spanien mistede sin status som stormagt. Det spanske kongehus mistede sin magt over Nederlandene (Holland og Belgien), der blev uafhængige. Den katolske kejser i det tyske rige mistede det meste af sin magt. Det tyske rige var et kludetæppe af større og mindre kongeriger, hertugdømmer og grevskaber.

12 Processerne: 30-årskrigen var en række krige mellem katolske og protestantiske stater, der hærgede Europa i første halvdel af 1600-tallet. Fredsaftalen i 1648 var et resultat af otte års forhandlinger. Det betød bl.a. at Spanien mistede sin status som stormagt. Det spanske kongehus mistede sin magt over Nederlandene (Holland og Belgien), der blev uafhængige. Den katolske kejser i det tyske rige mistede det meste af sin magt. Det tyske rige var et kludetæppe af større og mindre kongeriger, hertugdømmer og grevskaber.

13 Deltagerne: 30-årskrigen var en række krige mellem katolske og protestantiske stater, der hærgede Europa i første halvdel af 1600-tallet. Fredsaftalen i 1648 var et resultat af otte års forhandlinger. Det betød bl.a. at Spanien mistede sin status som stormagt. Det spanske kongehus mistede sin magt over Nederlandene (Holland og Belgien), der blev uafhængige. Den katolske kejser i det tyske rige mistede det meste af sin magt. Det tyske rige var et kludetæppe af større og mindre kongeriger, hertugdømmer og grevskaber.

14 Analyse af Hit med historien - deltagere Ingen specifikke deltagere: a. deltagerene betegnes ved deres funktion og/eller som grupper af personer det spanske kongehus de europæiske enevældige konger b. Deltagere som leksikalske metaforer: et kludetæppe af større og mindre kongeringer, hertugdømmer og grevskaber en kransekagefigur c. Abstrakte begreber: magt, krige, stater, status, magtbalance Deltagerne er kædet sammen i lange nominalgrupper: en række krige mellem katolske og protestantiske stater

15 Analyse af processer: Hvem er det så der driver historien frem? Materielle processer: 1. De fleste krige har været udkæmpet mellem få og mindre stater 2. En række krige mellem. stater hærgede Europa 3. Spanien mistede sin status som stormagt 4. Osv. Men HVEM har udkæmpet krigene, HVEM gjorde at krigene hærgede, HVEM fratog Spanien det spanske kongehus osv. Krige kan ikke handle, freden kan ikke sikre (sig selv) Historiske begivenheder fremstilles som noget der slet og ret sker. Krige er involveret i nogle hændelser hvis aktører fortaber sig i det fjerne. De er enten forsvundet eller abstrakte størrelser uden handlemuligheder. Det er som om historien forløber uden at nogen eller noget sætter den i gang.

16 Konjunktioner der forklarer, sammenbinder m.m. Teksten indeholder kun få konjunktioner, og det er konjunktioner der forklarer forbindelse mellem indholdet i to sætninger; Krigene sluttede da Frankrig led nederlag. Men: Fredsaftalen i 1648 var et resultat af otte års forhandlinger. ÅRSAG sprogliggøres som et substantiv; den logiske forbindelse fjernes. Menes der: Fordi man havde forhandlet. Efter at man havde forhandlet. Netop da man havde forhandlet. Til trods for at..

17 Til sammenligning: En enkel informerende tekst : Pindsvinet er et pattedyr. Pattedyr er dyr som føder levende unger og som dier dem. Et voksent pindsvin er cm langt. Det kan have op til 7000 pigge. Piggene er brune og hvide og meget skarpe. Pindsvinet bor i skove, parker og haver. Det er vågent om natten. Om dagen sover pindsvinet i sin hule under en busk. Pindsvinet spiser orme, snegle og insekter.

18 Pointe: Fagene i skolen består af sprog Fagsproget bliver markant sværere i løbet af skolegangen, så undervisningen skal sikre en progression fra hverdagssprog til skolesprog i hvert forløb, på hvert klassetrin Eleverne læser/forstår, bruger og lærer dette fagsprog gennem sprog- og fagundervisning.

19 Genrepædagogikken og dens tre ben Ben 1 En teori om læring Vygotskys sociokulturelle perspektiv - lære gennem samarbejde - nærmeste udviklingszone - støtte Albert Bandura - modellæring Ben 2 En teori om sprog Hallidays systemisk-funktionelle grammatik - fokuserer på sprog og kontekst - fokuserer på sproget som et værktøj til kommunikation - fokuserer på grammatik som betydningsskabelse Ben 3 Martin og Rotherys skolegenrer og undervisnings- læringskredsløb - didaktik - fokuserer på specifikke skolegenrer - fokuserer på fag og sprog - fokuserer på eksplicit og gradvis undervisning i sproglige mønstre - fokuserer på fælles metasprog

20 Ben 1: Undervisningens og læringens fire zoner (her fra Lad sproget bære s. 31) Maksimal kognitiv udfordring Stærk stilladsering Lærings/udviklingszone (den nærmeste udviklingszone) Frustrations- ængstelseszone Svag stilladsering Tryghedszone Udmattelseszone Minimal kognitiv udfordring

21 Genrepædagogikkens tre ben Ben 1 En teori om læring Vygotskys sociokulturelle perspektiv - lære gennem samarbejde - nærmeste udviklingszone - støtte Albert Bandura - modellæring Ben 2 En teori om sprog Hallidays systemisk-funktionelle grammatik - fokuserer på sprog og kontekst - fokuserer på sproget som et værktøj til kommunikation - fokuserer på grammatik som betydningsskabelse Ben 3 Martin og Rotherys skolegenrer og undervisnings- læringskredsløb - didaktik - fokuserer på specifikke skolegenrer - fokuserer på fag og sprog - fokuserer på eksplicit og gradvis undervisning i sproglige mønstre - fokuserer på fælles metasprog

22 Kulturen og situationen er afgørende for hvordan vi opbygger tekster, hvilken syntaks vi vælger, hvilke ord vi vælger etc. Elever kan undervises/stilladseres i hvordan de hensigtsmæssigt udnytter sprogets ressourcer grammatikken når de læser og skriver.

23 Situationskontekstens kontinua (her fra Lad sproget bære s. 29) Felt/emne Almen Dagligdags Specialiseret Teknisk ell. abstrakt Relation Uformel og personlig Lige magt- og statusforhold Jævnlig kontakt Stærk emotionel involvering Formel og upersonlig Ulige magt- og status Svag eller ingen kontakt Svag emotionel involvering Kommunikationsmåde Mundtlig Nærhed Sprog som handling Interaktiv, dialogisk Spontan Skriftlig Distance Sprog som refleksion Monologisk Afsluttet

24 Hvad skal tekster i skolen? Frit efter Mulvad og Derewianka (her fra Mette Vedsgaard)

25 Nogen gør noget i verden.

26 Spørg f.eks. til et billede: Hvad sker der? vasker Hvem vasker? mor vasker Hvem/hvad vasker mor? et barn

27 Spørg f.eks. til et billede: Hvad sker der? vasker Hvem vasker? mor vasker Hvem/hvad vasker mor? et barn Er der andet vi kan spørge billedet om? Andre detaljer? Måske ikke så væsentlige men detaljer som tilføjer ekstra information: hvorfor, hvor, hvornår? En mor vasker sit barn en tidlig morgen i vandkanten.

28 Funktionel sætningsanalyse Hvad sker der hvilken proces? Hvem er deltagere i det der sker? Hvad er omstændighederne - hvor, hvornår, hvordan sker processen?

29 Funktionel sætningsanalyse Vasker En mor vasker En mor vasker sit barn En mor vasker sit barn på stranden En mor vasker sit barn på stranden en tidlig morgen En mor vasker kærligt sit barn på stranden en tidlig morgen

30 Sætningen - funktionelt og grammatisk betragtet Hvem? Hvad sker? Hvem/hvad? Hvor? En mor vasker sit barn på stranden deltager proces deltager omstændighed nominalgruppe verbalgruppe nominalgruppe præpositionsforbin delse

31 Udvidet sætning - funktionelt og grammatisk betragtet Hvem? Hvad sker? Hvordan? Hvad/hvem? Hvor? Hvornår? En mor vasker kærligt Sit barn på stranden en tidlig morgen deltager proces omstændighed deltager omstændighed omstændighed nominalgruppe verbalgruppe adverbial nominalgruppe præpositionsfor bindelse nominalgruppe

32 Forskellige procestyper Gøre, ske og handle: Hoppe, bygge, springe, gå, tage bad, betale, Måder at identificere, klassificere og angive eksistens: Være, have, eksistere, omhandle, eje, betyde, omhandles Materielle processer Relationelle processer Mentale processer Verbale processer Processer knyttet til bevidstheden: tænke, smage, handle, planlægge, lugte, hade, elske, forsøge Sige processer: sige, ytre, råbe, anbefale, rose, vurdere,

33 Procestyperne på børnedansk: Materielle: handleprocesser Relationelle: væreprocesser f.eks. ejer Mentale: sanseprocesser Verbale: sigeprocesser

34 Deltagerne og deres betydning kan udfoldes ved hjælp af nominalgrupper Bemærk at vi, selvom vi fokuserer på form, så fastholder vi at tale om betydning. killinger de killinger de to killinger de to nuttede killinger de to nuttede racekillinger de to nuttede killinger i stuen de to nuttede killinger i stuen som legede hele dagen Hvem/hvad? Hvilke? Hvor mange? Hvordan? Hvilken type? Hvor? Hvilke specifikt?

35 Nominalgruppe Bestemmer Beskriver Tng Tilføjelse 1 Tilføjelse 2 mm. Hvilke? Hvordan? Hvem? Hvor? Hvor specifikt? hvornår? De (to) nuttede killinger på gulvtæppet i spisestuen søndag eftermiddag i marts måned 2012

36 Vi kan træne eleverne i at udvide nominalgrupper/beskrivelse Bestemmer Beskriver Ting Tilføjelse 1 Tilføjelse 2 mm. Hvilke? Hvordan? Hvem? Hvor? Hvor specifikt? hvornår? Killinger Pige Træ Lærer etc

37 Og hvad skal vi bruge viden om nominalgrupper til? Nominalgrupper er nok sprogets rigeste ressource i forhold til at skabe tydelige, præcise, levende eller kompakte deltagere i tekster.

38 Pauline Gibbons: 3 enkle spørgsmål til at arbejde med tekster: 1. Hvilket sprog har eleverne? 2. Hvilket sprog kræves i undervisningen i den givne genre/teksttype? 3. Hvilket sprog har eleverne brug for at lære? Men først og fremmest: Start ALDRIG med teksten! Sørg for at opbygge en (faglig) viden i et sprog eleven behersker

39 Genrepædagogikkens tre ben Ben 1 En teori om læring Vygotskys sociokulturelle perspektiv - lære gennem samarbejde - nærmeste udviklingszone - støtte Albert Bandura - modellæring Ben 2 En teori om sprog Hallidays systemisk-funktionelle grammatik - fokuserer på sprog og kontekst - fokuserer på sproget som et værktøj til kommunikation - fokuserer på grammatik som betydningsskabelse Ben 3 Martin og Rotherys skolegenrer og undervisnings- læringskredsløb - didaktik - fokuserer på specifikke skolegenrer - fokuserer på fag og sprog - fokuserer på eksplicit og gradvis undervisning i sproglige mønstre - fokuserer på fælles metasprog

40 Credo (Joan Rothery) Guidance through interaction in the context of shared experience

41 Ben 3: Hvordan undervise i genrer?

42 Stilladsering og dekonstruktion: Læreren skal vise eleverne modeltekster indenfor alle teksttyper (genrer) vise og diskutere tekststrukturer og grammatiske ressourcer indenfor alle teksttyper tilbyde eleverne øvelser i og modeller til udvikling af tekst- og genreforståelse lære eleverne et sprog til at tale om sprog (metasprog)

43 Eksempel på et genreskema. Fra Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

44 Genreskema et eksempel: fra Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

45 Genreskema et eksempel: fra Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

46 Opsamling: Vi har sammenlignet det hverdagslige sprog med skolens fagsprog (videnssprog) Vi har set hvorfor det især er svært for elever med sprogvanskeligheder. Vi har forhåbentlig fået øje på, hvilke sproglige områder elever skal undervises i (tekstaktiviteter og disses karakteristika: genreskemaer) Vi har set en didaktisk model (Teaching-Learning Cycle) der illustrerer hvordan vi kan planlægge undervisning der tager højde for elevens sproglige forudsætninger, der vil udnytte kendskabet til fagets sproglige udfordringer (jf. genreskemaerne), og som stilladserer eleverne fagligt OG sprogligt før de arbejder selvstændigt.

47 Forskelle på formel og funktionel sprog og skriveundervisning Formelt, strukturelt Undervisning i sprog er en særlig disciplin (typisk i dansk) Undervisningen har andre arbejdsformer (grammatiske øvelser) Undervisningen bruger teksters sprog som så behandles i små enheder ad gangen (typisk faglig læsning) Undervisningen har metasprog som mål (grammatikundervisning) Funktionelt, kommunikativt Undervisningen er integreret i andre discipliner (typisk i det pågældende fag/emne) Undervisningen gør brug af opdagende og induktive arbejdsformer (tager udgangspunkt i elevens sprog og elevens viden om tekster/genrer/verden) Undervisningen behandler hele tekster (ægte tekster i faget, fx Naturteknik, historie m.m.) Undervisningen har elevernes selvstændige kommunikative kompetence som mål (den sproglige dimension i undervisningen er ikke et delmål, men har til hensigt at indføre eleven i fagets/fagenes sprog og viden) Delvis fra Mette Vedsgaard Kristensen