INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD

Transkript

1 INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD Bente Jensen AARHUS UNIVERSITET (IUP) UNGNORDDJURS PÆDAGOGISK KONFERENCE FREDAG D. 11. MAJ 2012

2 OVERORDNET MÅL Cost-benefit analyser viser, at investeringer i høj kvalitet i dagtilbud specielt for udsatte grupper giver personlige og sociale gevinster for de enkelte og økonomisk gevinst for samfundet. (Heckmann et al., 2010)

3 INDHOLD 5 PROBLEMSTILLINGER FORSKNINGSBASERET VIDEN INTERVENTION Pause INTERVENTION OPSUMMERING

4 LOVGIVNINGEN Kerneopgaven i dagtilbud er bl.a. at: Fremme af alle børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv/ulighed forebygge marginalisering og social eksklusion Skabe et lærings- og barnecentreret miljø i hverdagen I dagtilbud (LBK no. 314, 11. april 2011)

5 ULIGE VILKÅR 123 Socialt udsatte børn kan identificeres som Børn med socialt belastet baggrund forårsaget af fattigdom, arbejdsløshed blandt forældre, kort eller ingen uddannelse, forældre på overførselsindkomster og/eller vanskelige skilsmisser (ophobninger af risikofaktorer er den største udfordring)

6 ULIGE VILKÅR 123 Socialt udsatte børn (...fortsat): Har høj risiko for at blive involveret i en børnesag Kan have mindre/ringere udviklede kognitive og sociale kompetencers Har høj risiko for at blive ekskluderet fra gruppen af jævnaldrende fra starten I dagtilbud Dagtilbud (og senere skolen) risikerer i sig selv at (re)producere den sociale ulighed/forskelle

7 ULIGE VILKÅR Indikatorer og tegn 123 Familier med sociale problemer gennem generationer Nomadefamilier Psykisk sygdom, misbrug, Specielle skoletilbud De onde cirkler

8 UDFORDRINGER FOR PRAKSIS Pædagoger er ikke uddannede til at møde denne sociale og samfundsmæssige udfordring (Nordenbo 2010, Evaluering, 2006, 2008) Arbejdet i praksis er kun sjældent evidens- og vidensbaseret (Pianta et al., 2009) Ikke mange danske erfaringer med målrettede systematiske indsatser

9 HVAD VED VI?

10 ULIGHEDEN BLIVER IKKE MINDRE! Ny forskning viser At selv i lande som Danmark hvor >95% af alle børn er i daginstitution, er sociale forskelle ikke påvirket Det er således ikke dagtilbudsdeltagelse i sig selv der gør en forskel! Det er derimod kvalitetsdagtilbud Dvs. hvis dagtilbud skal skabe større lighed er det nødvendigt at skabe dagtilbud af særlig god kvalitet Så opgaven er at identificere kvalitet (se også interview med Andy Green & Bente Jensen, BUPL FORSKNING. Marts 2012)

11 HVAD ER DET DER VIRKER? Enighed om At tidlig indsats er bedst At indsatsen varetages af uddannede medarbejdere At børn møder stimulerende læringsmiljøer At børn inddrages som aktive skabere At det kognitive og sociale går hånd i hånd At der skal være et curriculum, der følges, men ikke om hvor tæt medarbejderne følger curriculum At indsatsen bygger på højkvalitet (struktur og proces) - indikatorer, se næste slide

12 HØJ KVALITET Dagtilbudspædagogik karakteriseret ved højkvalitet og målrettethed virker. DVS. Stimulering af børns læring/kompetencer gennem barnecentrerede selvstændige læreprocesser, viden om betydningen af alsidig udvikling, varierede tilbud og aktiviteter (Sylva et al. 2011) Gode strukturelle betingelser, normeringer, gruppestørrelser, uddannet personale samt et læringsmiljø, aktivitetspræget Gode processuelle betingelser, som positive caregiving, dvs. sensitive, konstruktive og opmuntrende interaktioner mellem barn og voksen (NICHD, 2005)

13 HPA-PROJEKTET ( )

14 Tre centrale områder: HPA-INTERVENTION, DANSK PROJEKT 1. For det første at arbejde systematisk ud fra et alsidigt curriculum (Pædagogiske læreplaner). 2. For det andet at bygge det systematiske interventionsprogram og -metode op om et deltagerperspektiv og barnecentreret læringsbegreb. 3. For det tredje - kravet om højkvalitetsdagtilbud betyder at der satses på forandringer både strukturelt og processuelt - og der tages højde for problematikken om eksklusion.

15 ET GRUNDLAG FOR HPA Implicitte eksklusionsmekanismer er på færde i hverdagslivets pædagogik i daginstitutioner Fx begreberne om udsathed, et kompensations vs. et innovationsparadigme Nogle børn har de samme koder med sig hjemmefra, dem som gælder i institutionen Andre børn forstår ikke kulturens koder og risikerer at opleve, at de ikke er gode nok Institutionslogikker, traditioner, der modarbejder Se også Jensen, B. (2005, 2007, Palludan, 2005 ).

16 BØRNS SIGNALER Følelsesmæssige og sociale signaler (case 1, 90-91) Sproglige og kognitive signaler, læringsmæssigt (case 2, 92-93) Børn er uden for børnefællesskabet men det kan vendes når pædagoger ser ressourcerne (case 3, 95) Andre børn forstår ikke kulturens koder og risikerer at opleve, at de ikke er gode nok (case 4, 101) Se også Jensen, B. (2007). Eksempler side

17 TILGANGE TIL TIDLIG INDSATS Kompensations tilgang Adfærdsregulering Det enkelte individ i fokus Innovations tilgang Dannelse, uddannelse, Inklusion, det fælles Fejl og mangler - i fokus Ressourcer i fokus Vision og mål med indsatsen Luftforandring, åndehul Stabilitet Kompetenceløft Forandring (Inspireret af Jensen, 2007, side 107)

18 EKSEMPLER PÅ INNOVATION Naturen som læringsrum (case 5, 158-9) Historien skal handle om det man kan (case 6, 160) Historien handler også om at man kan noget nyt (case 7, 161) Og om, at ingen sakker agterud (case 8, 162) Ledere og pædagoger eksperimenterer med nye arbejdsformer, udfordrer rutinehandlinger Se også Jensen, B. (2007). (Eksempler side )

19 HANDLEKOMPETENCE-begrebet Fem almene hovedelementer indgår Viden Færdigheder Kontrol over relevante ydre betingelser Identiteter Handleberedskab Sociale handlekompetencer og lærings-handlekompetencer. Fx. arbejdes med lærings-identiteter, individets opfattelse af egen læring, jeg er en person der kan lære eller modsat

20 HANDLEKOMPETENCEVURDERING HPA igangsætter refleksion og analyse af gældende praksis Refleksionsværktøjet bidrager til at udarbejde vurderinger af institutionens samlede handlekompetenceprofiler Gabet mellem voksnes selvopfattede handlekompetencer og børnenes bruges i analyse af gældende praksis Planer for praksis udviklingsforløb, eksperimenter, fagmodeller og evalueringer tager udgangspunkt her. Se også Jensen, B. et al. (2009). Handlekompetence i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt. En sammenfatning. København: Danmarks (kap 3.1 og 3.2)

21 HVAD VIRKER, HVAD KAN VI LÆRE? Fra arbejdet med HPA-projektet ser vi de GODE eksempler på en innovativ tilgang. Det er når projektet: Giver mening, for det samlede dagtilbud Passer ind i en i forvejen innovationsorienteret tilgang Udfordringer såsom rammebetingelser, evt. ressourcespørgsmål håndteres, balanceres Lederen leder innovative processer og udnytter medarbejderressourcer optimalt Ref.. Jensen, B., Holm, A., Allerup, P. & Kragh, A. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Ref: Se dog børnenes ressourcer i stedet for fejl. Jensen, B. I Bakspejlet nr , side 1-4, og Videnskab.dk (2010)

22 REFLEKSION og DIALOG 1 Hvordan kan handlekompetencebegrebet tænkes ind i jeres forståelse af pædagogisk praksis? Tænk over det hver for sig (2 min.) Dialog i gruppe på tre del jeres refleksioner (5 min.)

23 VIDA-PROJEKTET ( )

24 VIDA-UDGANGSPUNKT Udsatte børn Samfundsmæssig problemstilling og forskning, tager afsæt i de gode erfaringer fra HPA men også i at der er risiko for at rutiner fastholdes Mulighederne findes gennem fokus på deling af viden om problemsyn, begreber, opstillgen af visioner om forandringspotentialer OG måske det allersværeste: Læringskulturen og parathed til innovation i den enkelte institution, hvis der fx lægges op til fejlfinding kan det være svært at få øje på nye muligheder.

25 INNOVATION OG LÆRING I VIDA Fokus på læring og social inklusion i dagtilbud Pædagoger og ledere arbejder vidensbaseret, systematisk og struktureret Udvikler ekeperimenter og faciliterer børns læringsaktiviteter Inddrager alle børn i læringsfællesskaber Lederes opgave er at facilitere refleksion, analyse og vidensudveksling

26 VIDA TRE PERSPEKTIVER Fra fejlfindings- til ressourcesyn Fra passivt til aktivt læringsbegreb Fra individuelt til organisatorisk læringsbegreb

27 ORGANISATION Organisere hverdagen ud fra viden om, hvad der VIRKER I igangsætte målrettede og systematiske barnecentrerede læringsaktiviteter Gennem læringsmiljøer, som inkluderer OG aktivt stimulerer ALLE børn, så DE får lyst til at lære og mod nok til at gøre det

28 MÅLRETTET INDSATS Viden Refleksion Handling - evaluering

29

30 EFFEKTIVE FORÆLDREPROGRAMMER Viden om forældreinvolvering og samarbejde mellem dagtilbid og forældre om at fremme børnenes læring og trivsel gennem målrettede aktiviteter (Review til VIDA, Larsen et al., 2011)

31 VIDA - læringsteoretisk model Ref: Jensen(2007). Social arv, pædagogik og læring) Individ Trivsel Læringstemaer der giver mening Viden, indsigt, forståelse Læring Inklusive læringsmiljøer Kompetencer til at navigere, at kunne og turde Samfund

32 TEACHER EDUCATION WORKING WITH KNOWLEDGE Knowledge Reflection Action

33 VIDA Full Training Program 1st year 1 full day of training every 2 weeks over a period of 4 months Teaching, reflection and knowledge sharing Local analysis of practices 2nd year 1 full day of training every 2 weeks over a period of 4 months Working with implementation and experimentation 3 full days of evaluation and documentation activities Workshops A 2-day residential course for managers + 1-day follow-up regarding facilitation (1st year) Repeated 2nd year

34 VIDA EVALUERINGSMODEL Individ Trivsel Læring Samfund

35 VIRKER VIDA I PRAKSIS? STORE udfordringer mht.: At arbejde teoribaseret, målrettet og systematisk At organisere strukturerede og systematiske forløb At arbejde med EKSPERIMENTER Guidelines At skabe grundlag for organisatorisk læring i det samlede dagtilbud At arbejde med involverende forældreindsatser (Jensen et al., VIDA Statusrapport 3)

36 NÅET TIL AT AFPRØVE VIDA Statusrapport 3 vidner også om, at det virker Det har været et meget målrettet forløb, og nu er vi nået til at afprøve det vi har lært. Og det virker! (pædagog). Afdelingsleder supplerer DET VI HAR LÆRT Selve formidlingen til vores kolleger har været en udfordring, men vi har haft gode refleksioner undervejs i personalegruppen (Se pressemeddelsejhttp://edu.au.dk/forskning/projekter/vida/7. maj 2012)

37 VIDA-PRINCIPPER IMPLEMENTERES Nu er VIDA principperne godt integreret og fungerer godt som supplement til vores pædagogiske praksis (afdelingsleder) Resenlund, Brøndby: - gode erfaringer med forældreinddragelse (Se pressemeddelse maj 2012) (Se også Jensen et al, (2012).VIDA statusrapport 3. Midtvejsanalyser kap. 4 og 5)

38 KONKLUSION Det innovative opnås gennem nye metoder og værktøjer til analyse (bl.a Handlekompetence-profil-værktøjet) Systematisk og målrettet arbejde med aktiviteter (eksperimenter) sættes igang gennem observation, refleksion og evaluering som ny metode Målrettet og inkluderende forældreindsats sættes igang gennem VIDA + eksperimenter Ledere og pædagoger faciliterer refleksion, vidensdeling og organisatorisk læring udvikling af en læringskultur

39 REFLEKSION og DIALOG 2 Hvad i det samlede oplæg giver mening for jer i jeres hverdag? Tænk over det hver for sig noter 3 refleksionsspørgsmål (2 min.) Dialog i gruppe på tre del jeres refleksionsspørgsmål (5 min.) Plenum

40 Bente Jensen, Aarhus University, Photo from That will teach them the child from daycare to graduation, DPU 2009.