Forstå din hjerne FOKUS. Ny viden om hjernen kan give et bedre arbejdsliv. kommunal bladet

Transkript

1 hk kommunal bladet 14I31I08I2012 For ansatte i kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder Bliv forkælet med HK-rabat Uddannelse er godt for lønnen Spændende job som coach for kollegerne Mange arbejder hjemme når de er syge Forstå din hjerne FOKUS. Ny viden om hjernen kan give et bedre arbejdsliv

2 INDHOLD INDHOLD 04 LIGE ET ØJEBLIK Leder 12 Fokus Få mere ud af energien i din hjerne Hjerneforskerne kan bidrage til at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør på jobbet. Og det kan du bruge til fordel for dig selv. 04 UNDERSTREGER Satire 06 OVERBLIK 08 Coach for kollegerne 11 BREVKASSEN Efterløn og ferie 12 FOKUS Få mere ud af din hjerne 18 KORT & GODT Kvinder har for travlt til pause 18 Rekord i motion Vores arbejdsuge på 37 timer giver luft til motion. Derfor har vi europa-rekord i det. Coach for 08 kollegerne Susanne Poulsen hjælper kolleger, der har konflikter eller er stressede. 20 VAGTHUNDEN Syge arbejder hjemmefra 24 Spot på uddannelse 27 I HENHOLD TIL... Bakterier og nyt arbejde 28 DEBAT Uvurderlig hjælp ved usaglig fyring 29 Bliv forkælet med HK-rabat 29 KRYDS OG GÆT 30 JOB & KARRIERE Biblioteksassistenter skal være digitale guider 32 DEADLINE FOR JOBANNONCER 35 KLUMME 25 Uddannelse gav teoretisk bagtæppe En diplomuddannelse i offentlig forvaltning skaber sammenhæng i den viden og erfaring, som Maibritt Jarl har fra sit job som udviklingskonsulent i Høje-Taastrup Kommune. 2 HK kommunalbladet I 31. august 2012

3 MIN MENING Hvordan og hvor tit holder du pauser i løbet af en arbejdsdag? HUG ORMEN NETAFSTEMNING Under halvdelen skal på efteruddannelse Kompetenceudvikling er ikke det, der fylder i kalenderen her efter sommerferien. Kun 4 ud af 10 skal nemlig på efteruddannelse i efteråret. Spørgsmålet lød: Skal du på efteruddannelse i efteråret? Afstemningsresultat: Bo S. Vollertsen, controller og fællestillidsmand for HK i Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune: Mine pauser fra skærmarbejdet holdes uden omtanke, og styres af underbevidstheden. Toiletbesøg, mere kaffe, frokost, gå hen til kolleger frem for mail/ring, sker mange gange i løbet af dagen. Gitte Odgaard Andersen, Ydelseskontoret, Vesthimmerland Kommune: Jeg holder formiddagspause sammen med mine nærmeste kolleger. Middagspausen holdes i det omfang, mine arbejdsopgaver tillader det. Per Sander, fælles- og tillidsrepræsentant, Borgerservice, Team kontrol & opkrævning, Lejre Kommune: Jeg har computerarbejde, så jeg sørger for at holde en pause på 3-5 minutter pr. time, hvor jeg kommer væk fra computeren. Når jeg holder min frokostpause, foregår det i vores kantine, og om torsdagen har vi en længere pause om eftermiddagen.! 59% af Kommunalbladets læsere kører dagligt i bil. Kilde: Index Danmark/Gallup april 2012 Buffet-budget I Kolding planlægger politikerne at spare på udgifterne til de kommunale kantiner for det administrative personale. Det skal ifølge Jydske Vestkysten blandt andet ske ved, at de ansatte nu selv skal betjene sig ved buffet er. Gad vide hvor mange tjenere Kolding Kommune egentlig har ansat ved buffet erne, der som bekendt er en metode til servering, hvor gæsterne forsyner sig selv. Har man også ansat kuske til heste, der kan trække de ansattes biler og cykler til og fra arbejde, er der bestemt potentiale for flere effektiviseringer i Kolding. /Kommunalbladet NEJ: 53% Ja: 41% Antal svar i alt: 130 Ved ikke: 6% Næste spørgsmål: Hvor mange timer sover du typisk om natten i løbet af arbejdsugen? Vær med i næste afstemning på UDGIVER HK/Kommunal i samarbejde med HK/Danmark Weidekampsgade 8, 0900 København C telefon telefax kommunalbladet@hk.dk kommunikationsteam telefon lene.lundgaard@hk.dk, ansv. redaktør fie.jessien.klarlund@hk.dk, journalist, red.sekr. ann-britt.brostrom@hk.dk, grafisk design may.pedersen@hk.dk, bladsekretær mogens.jepsen@hk.dk, journalist marie.begtrup@hk.dk, journalist martin.thimes@hk.dk, journalist jens.laursen@hk.dk, informationsmedarbejder lia.ellehus@hk.dk, webredaktør HK/Danmarks REDAKTION niels.moeller.madsen@hk.dk, redaktør kontrolleret OPLAG (Perioden ) ISSN: JOBANNONCER epost@dgmedia.dk ANNONCER DG Media as, tlf TRYK Colorprint LÆSERTAL Næste nummer udkommer 21 september Stillingsannoncer til dette nummer skal være DG Media i hænde senest 12. september 2012, kl. 12. Adresseændringer skal meddeles i afdelingerne. Skal du i kontakt med HK så ring på HK kommunalbladet I 31. august

4 LEDER LIGE ET ØJEBLIK Sygdom skal frem i lyset NÅR MAN ER SYG, er man syg. Sådan lyder det fra Pia Revsbech, fælledstillidsrepræsentant i Herlev Kommune, i dette nummer af Kommunalbladet. Og ja, det har hun så inderligt ret i, og derfor er jeg glad for, at hun reagerer så prompte på et signal fra en leder på sin arbejdsplads, om at en medarbejder skulle tage hjemmearbejdsdage i stedet for sygedage. JEG VED IKKE, hvorfor den pågældende leder kom med den opfordring, men der er ikke nogen tvivl om, at der på de offentlige arbejdspladser er et øget fokus på at nedbringe sygefraværet, og at det er blevet et væsentligt parameter, når ledere bliver bedømt på deres præstationer. BODIL OTTO FORMAND FOR HK/KOMMUNAL MEN LIGE MEGET hvor meget offentlige ledere bliver målt og vejet på antallet af sygedage i deres afdeling, må det aldrig motivere dem til at pynte på tallene. Det er jo en katastrofe, hvis vi pludselig får et helt fordrejet billede af arbejdspladsens sundhedstilstand, fordi sygdom får iklædning af hjemmearbejdsdage. For der er jo ikke mindre sygdom. Det er bare forkert registreret. VI SKAL KENDE sygefraværet, og vi skal arbejde for, at der bliver mindre af det. Sygefravær kan nemlig være et tegn på et dårligt arbejdsmiljø. Faktisk kan en tredjedel af sygefraværet på danske arbejdspladser forklares med enten et dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø. SYGDOM KAN selvfølgelig aldrig helt undgås. Vi kan få influenza, brække et ben, eller det der er mere alvorligt. Det skal vi ikke spilde tiden på at diskutere, men vi skal til gengæld tage hånd om årsagen til, at der er medarbejdere, der ikke kan overskue at møde på arbejde. Ifølge en rundspørge, som Kommunalbladet har lavet, har fem procent af HK/Kommunals tillidsrepræsentanter oplevet en leder opfordre en sløj medarbejder til at arbejde hjemme. Det er ikke så mange, men der er grund til at tage advarselstrekanten op af bagagerummet. VI MÅ SOM Pia Revsbech holde øjne og ører åbne, så vi hurtigt kan sige fra. Problemer skal løses; ikke fejes ind under gulvtæppet. Der er grund til at tage advarselstrekanten op af bagagerummet. UNDERSTREGER STATIRISK TEGNING RYG OG REJS. Aarhus Kommune har strammet den nye rygelov yderligere. De ansatte må slet ikke ryge i arbejdstiden, heller ikke hvis de befinder sig uden for matriklen. Tegning Lars Andersen 4 HK kommunalbladet I 31. august 2012

5 Man kan være heldig med investeringer på kort sigt. I længden skal der mere til Hos Sampension tror vi ikke på held, når vi investerer vores kunders opsparing. Vores investeringspolitik er tilrettelagt, så der er en god balance mellem muligheden for gode afkast og risikoen for tab. Vi tager vi højde for, at vores yngre kunders opsparing på langt sigt skal vokse og dermed kan tåle udsving i afkastet. Men også for at de, der snart skal på pension, skal have stabile afkast. Derfor tænker vi ikke kortsigtet, når vi tilrettelægger investeringerne. Vi mener, det er fornuftige prioriteringer, der skal gøre din pension mere værd ikke bare her og nu, men også den dag du skal bruge den. Se mere på sampension.dk

6 Lars Nørgaard Se mere på hk.dk/forsikring OVERBLIK Flere nyheder på nettet: Få fyrede søger penge til kompetenceudvikling T RYGHEDSPULJE. Kurser i konflikthåndtering, forløb i coaching og uddannelse til mindfullness-instruktør. Sådan har nogle fyrede HK ere i kommunerne valgt at komme videre med penge fra den såkaldte tryghedspulje. Alle afskedigede HK ere i kommunerne kan søge om kr. fra Tryghedspuljen til kompetenceudvikling, men det har kun 113 personer ud af cirka 1500 afskedigede benyttet sig af. Det ærgrer forhandlingsleder i HK/Kommunal, Steen V. Kristensen: - Vi har et rigtig godt tilbud, men måske er der barrierer for den enkelte i forhold til at benytte tilbuddet. Når man er blevet fyret, befinder man sig jo i en krisesituation, og hvis ikke ens leder eller tillidsrepræsentant er vedholdende nok i forhold til at gøre opmærksom på tilbuddet, så er det måske svært at få taget hul på det, siger Steen V. Kristensen og fortsætter: - I HK/Kommunal kan vi selvfølgelig også spørge os selv, om vi har informeret nok om tilbuddet, og om vi har fået fulgt godt nok op på det over for medlemmerne. Læs mere om Tryghedspuljen og se forslag til aktiviteter på Forhandlinger om pensionsgarantier SAMPENSION. Forbrugerombudsmanden vil nu indkalde Sampension til møde for at finde en løsning på sagen om en række pensionskunder, der er utilfredse med, at pensionsselskabet har ophævet deres ydelsesgaranti. Det skriver Jyllands-Posten. Direktør i Sampension Hasse Jørgensen siger til avisen, at han fortsat mener, at det var det rigtigste at ændre garantierne set i lyset af udviklingen både på rentemarkedet og i pensionsmarkedet, hvor garantier er under hurtig afvikling. Finanstilsynet har tidligere godkendt ændringen og fastslået, at det var i orden, at Sampension ændrede garantierne. HK/Kommunal har som overenskomstpart sagt ja til ændringen. Vurderingen var dengang - som nu - at det er den bedste løsning for medlemmerne, siger formanden for HK/Kommunal Bodil Otto. - Jeg kan godt forstå, at nogle medlemmer kan have følt sig utrygge. Alligevel er jeg overbevist om, at det er den bedste løsning, og at medlemmerne vil få mere ud af deres pension på den måde. Men hvis forbrugerombudsmanden har indvendinger, så lytter vi selvfølgelig til dem, og jeg håber, at det kan lykkes at finde en mindelig løsning, som alle kan være tilfredse med, siger Bodil Otto. Ændringen skete i maj sidste år, fordi nye EU-regler stillede øgede kapitalkrav til pensionsselskaberne. Rygere får det sværere på jobbet REGLER. Nu er det ikke længere lovligt at ryge på enkeltmandskontorer, ligesom det er slut med at smøge den i og udenfor kommunale børne- og uddannelsesinstitutioner, hvor der opholder sig børn og unge under 18 år. Det sker, fordi den nye stramning af rygeloven træder i kraft, skriver Berlingske Nyhedsbureau. Mens livremmen bliver strammet om rygerne på landsplan, er Aarhus Kommune gået skridtet længere, da byrådet for nylig vedtog et totalt rygeforbud blandt kommunens ansatte. Mindst fire danske kommuner har allerede indført totalt rygeforbud på enten alle eller nogle af kommunens arbejdspladser. Ti andre kommuner arbejder på sagen. Den rigtige pris på indboforsikring I forrige nummer af Kommunalbladet bragte vi en annonce med en ung mand, hvis forsikringer koster det halve i HK. Der havde desværre indsneget sig en fejl i annoncen, idet der stod, at indboforsikringen kostede kr. om måneden. Det er naturligvis om året. Vi beklager fejlen. Du kan læse mere om forsikringen side 10 Mine forsikringer koster det halve i HK Forsikringer kan godt være en kedelig udgift i budgettet. Ikke mindst når man er ung og i lære og har masser af andre mere spændende ting at bruge penge på. Derfor er Lars Nørgaard også rigtig glad for, at han sparer mellem og kr. på sine forsikringer via medlemstilbud i HK. Alle medlemmer kan få en indboforsikring for kr. om året. Uanset hvor de bor, og hvor meget de ejer. Brug din fagforening! Jobannonce vækker jubel ADMINISTRATIONSBACHELORER. Der er helt almindelige jobannoncer, og så er der dem, der vækker vild jubel. Sådan én dukkede for nylig op fra Region Hovedstaden. Her søger man en forskningsadministrator med flair for formidling ikke usædvanligt, som sådan, men det kommer i formuleringen omkring den mulige uddannelsesmæssige baggrund. Her leder man for eksempel efter en Professionsbachelor i Offentlig Administration. Og det er første gang den nye uddannelse hvor de første bachelorer lige er blevet færdige direkte bliver nævnt i en jobannonce. Jobcenter sikres efter økseoverfald HELSINGØR. Alarmknapper på tastaturet, færre møder på enkeltmandskontorer og kurser i konflikthåndtering. Det er nogle af de initiativer til at øge sikkerheden for de ansatte, Helsingør Kommune nu sætter i værk, efter en borger i marts angreb to HK ere med en økse. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Hovedelementerne i handlingsplanen til knap kr. er, at flest mulige møder med borgere i Jobcentret skal afholdes i åbne mødelokaler med alarmer. Derudover skal der installeres alarmer på de enkelte sagsbehandleres tastaturer. Endelig skal der også sikres øget undervisning i konfliktnedtrappende adfærd. testimonial 4a.indd 1 17/08/ HK kommunalbladet I 31. august 2012

7 God ide at holde flere samtaler med ledige JOBCENTRE. De arbejdsløse skal til flere samtaler på de kommunale jobcentre, hvis det står til Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og den idé er de ansatte på jobcentrene med på. I hvert fald ifølge HK/Kommunals næstformand, Mads Samsing, der mener, det er en god idé at skrue op for antallet af samtaler. - Forsøgsprojekter i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi viser også, at hyppige samtaler i mange tilfælde har en gavnlig effekt på de lediges muligheder for at komme i beskæftigelse. De ansatte på jobcentrene kan bidrage til at motivere den enkelte ledige til at fokusere på en bredere vifte af jobmuligheder, siger Mads Samsing. HK/Kommunals næstformand understreger, at et øget antal samtaler skal kobles til et opgør med de meget standardiserede samtaler og rammer, der hersker i øjeblikket. - Der skal ikke bare lægges samtaler ind for at stresse den ledige, men bruges mere tid til vejledning og dermed større chance for at matche den ledige med ubesat job. Det er helt afgørende, at der ikke fra lovgivningsmagtens side opsættes nye standarder for samtalehyppigheden, fastslår Mads Samsing. Et øget antal samtaler skal kobles til et opgør med de standardiserede rammmer, der er i dag, mener Mads Samsing, næstformand for HK/Kommunal. Brugernavn, password, enter TIDSSPILDE. Lægesekretærer, sygeplejersker og læger bruger hver dag tid på at logge ind og ud af it-systemer. Og i mange tilfælde med forskellige brugernavne og passwords. Nu har en undersøgelse fra Aalborg Universitet kortlagt, hvor omfattende problemet egentlig er, og der viser sig store forskelle mellem regionerne. Det skriver Dagens Medicin. Region Hovedstaden (RH) skraber bunden. For eksempel skal 26,6 procent af it-brugerne huske seks eller flere passwords hver eneste dag. Og 41,2 procent har brug for at logge ind og ud af systemer mere end 16 gange om dagen. RH arbejder på problemet og vil være klar med en løsning inden årsskiftet. Medarbejderen overtager borgerens pc Ø-SERVICE. Skælskør Kommune introducerer ubemandet borgerservice på to små øer Omø og Agersø. Det gør man ved at stille en computer op på hver ø, som en borgerservicemedarbejder på fastlandet kan fjernbetjene. Så hvis borgeren beder om det, kan medarbejderen hjælpe borgeren igennem med eksempelvis en digital ansøgning. Det er et forsøg, og erfaringerne skal blandt andet bruges til at vurdere, hvor mange steder bemandet borgerservice fremover skal tilbydes. Mand med bombe står bag trusler ESBJERG. For mere end ni måneder siden fremsatte en borger trusler mod en medarbejder i arbejdsmarkedsafdelingen i Esbjerg Kommune. Truslerne kom efter, at borgeren var uenig i en række beslutninger. Og nu er det så kommet frem, at borgeren faktisk har siddet fængslet lige siden. Politiet oplyser nu til Jyske Vestkysten, at man efter truslerne foretog en undersøgelse af personens bopæl. Her fandt politiet åbenbart materialer, som kan bruges til at producere en bombe. Kommunen har ikke kendt til sagen før nu. Børn skal undervises i den danske model VIDEN. Skolebørn skal vide, hvad en overenskomst og en fagforening er. Derfor vil undervisningsminister Christine Antorini (S) styrke undervisningen i den danske model. - Andre lande kigger misundeligt på, hvordan vi har indrettet vores arbejdsmarked. Det er meget vigtigt, at danske unge også har et godt kendskab til det, siger Christine Antorini til Fagbladet 3F. Konkret vil undervisningsministeren styrke undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) i folkeskolen. Det er i høj grad her, elever skal lære om det danske arbejdsmarked. Flere nyheder på hk.dk/kommunal Mange seniorer kan ikke få skattenedslag Ansatte, der har et såkaldt servicejob, kan ikke få skattenedslag som andre seniorer. Kommuner topper med lønstigninger Blandt offentligt ansatte er kommunalt ansatte steget mest i løn. De fleste må godt komme lidt for sent Mange chefer ser igennem fingre med, at medarbejdere kommer for sent, hvis de til gengæld er tilgængelige uden for arbejdstiden. Krig mod mobning Regeringen opruster nu i kampen mod stress, mobning og psykisk nedslidning. HK kommunalbladet I 31. august

8 VEJLEDNING Coach for kolleg MEDIATOR. Susanne Poulsen er til daglig uddannelsesvejleder i Esbjerg Kommune, men hun har også et internt bijob. Hun er både coach og mediator for kolleger, der døjer med konflikter og stress. Store problemer kan sagtens bunde i små ting. Og løsningen behøver ikke være en stort udtænkt masterplan. Måden hvorpå et håndklæde lægges sammen på kan nemlig være dråben, og det rette spørgsmål kan i virkelighed være løsningen. Det er erfaringen, som Susanne Poulsen efter et år som intern coach i Esbjerg Kommune har gjort sig. Og historien med håndklædet stammer fra en medarbejder i kommunen, der i udpræget grad følte sig presset, stresset og havde svært ved at overskue dagen, i høj grad også arbejdsdagen. Ret hurtigt stod det klart for Susanne Poulsen, at problemet især stammede fra hjemmefronten. - Hun følte, at hun skulle klare alt derhjemme. Godt nok sagde hun, at manden gerne måtte hjælpe, men så var det, at jeg stillede et helt enkelt spørgsmål, nemlig: Må han hjælpe til ved at gøre det på sin måde?, forklarer Susanne Poulsen og fortsætter: - Og der måtte hun jo så indrømme, at det Ordningen i Esbjerg Ordningen med interne coaches har kørt siden 2009 dels for at mindske sygefraværet, dels som led i udvikling af ledere. I 2011 benyttede 75 medarbejdere sig af muligheden fordelt på 11 coaches. Et forløb indeholder typisk tre samtaler af en-to timers varighed. Coach og medarbejder må ikke tilhøre samme forvaltning. Hvis medarbejderens problemstilling er af mere alvorlig eller sygdomsmæssig karakter henvises der videre til eksempelvis eksterne psykologer. måtte han ikke. Han fik skæld ud, hvis det ikke blev gjort rigtig, og så endte hun med at klare opgaven selv, for at gøre det rigtigt, på hendes måde. Kort sagt var hun på overarbejde. Hele tiden. Derfor gav Susanne Poulsen hende lektier for til næste gang. Nemlig at hun skulle øve sig i at lade manden folde og lægge håndklædet på plads på hans måde, og uden at hun blandede sig. Ved næste samtale spurgte Susanne Poulsen så hvordan det gik. - Og hun var så glad, for manden hjælper nu så meget til derhjemme. Kvinder skal lære begrebet godt nok Men håndklæder er dog ikke det emne, der fylder mest. Stress og jobusikkerhed er de problematikker, som hun har flest coaching-sessioner om. De evindelige omstruktureringer har nemlig en tendens til at skabe utryghed hos mange især kvinderne, må Susanne Poulsen konstatere. - For rigtig mange betyder det alt at kunne gøre sit arbejde nærmest perfekt. Men når arbejdspresset stiger, eller de skal omorganiseres, så skaber det en form for stress, fordi de ikke føler, at de gør deres ting ordentligt. Derfor arbejder Susanne Poulsen med begrebet godt nok at alt ikke behøver at være hundrede procent perfekt. For nylig har hun også taget en uddannelse som mediator, og er derfor begyndt at få forløb, hvor der indgår konflikter på arbejdspladsen. Men ellers er der mange forespørgsler om karriere og fremtidsmuligheder. - Og her er jeg jo lidt på hjemmebane. For ikke alene kan jeg i coachingen få dem nærmere en personlig afklaring, jeg kan også fortælle, hvordan de når hen til deres mål, fordi jeg er uddannelsesvejleder. Mere coaching Netop i sin funktion som uddannelsesvejleder kan Susanne Poulsen snart se frem til at bruge mere coaching. - Vi kan jo se, at mange studenter faktisk ender som ledige, fordi de ikke kommer i gang. Så nu starter vi et projekt, hvor vi tilbyder dem coaching i forhold til afklaring af karrieremuligheder. Der er ingen ekstra løn eller honorar til de interne coaches. Coachingen sker i arbejdstiden, men tidsforbruget sker efter aftale og accept fra den decentrale leder. Susanne Poulsen har i gennemsnit to-tre personer i samtaleforløb ad gangen og vurderer, at hun cirka har én samtale om ugen i gennemsnit. Men hun vil gerne endnu mere. - Det giver en enorm tilfredsstillelse at kunne gøre en forskel. Alene oplevelsen af, at en person pludselig ser lyset i form af en løsning eller en mulighed, er helt fantastisk. Og så slår det hende, at det tit er de helt simple spørgsmål, som pludselig viser sig at bane vejen for løsningen. Som spørgsmålet med håndklædet. 8 HK kommunalbladet I 31. august 2012

9 TEKST FOTO THOMAS SØNDERGAARD erne Arbejdspres skaber stress, fordi folk ikke føler, at de gør deres ting ordentligt. Susanne poulsen Susanne Poulsen Susanne Poulsen er 54 år og ansat på Esbjerg Kommunes jobcenter som udannelsesvejleder siden Udover sin to-årige coachuddannelse, har hun netop afsluttet en uddannelse som mediator ved konflikter. Oprindelig er hun uddannet informatikassistent, men har siden taget en voksenlæreruddannelse, en erhvervslæreruddannelse, en vejlederuddannelse samt en diplomuddannelse i voksenpædagogik. Ud over at være coach og mediator i kommunen, underviser hun også i mindfulness på interne kurser. Desuden har Susanne Poulsen eget firma - Esbjerg Coachen hvor hun tilbyder coaching, mindfulness og foredrag. HK kommunalbladet I 31. august

10 Mine forsikringer koster det halve i HK Lars Nørgaard Forsikringer kan godt være en kedelig udgift i budgettet. Ikke mindst når man er ung og i lære og har masser af andre mere spændende ting at bruge penge på. Derfor er Lars Nørgaard også rigtig glad for, at han sparer mellem og kr. på sine forsikringer via medlemstilbud i HK. Alle medlemmer kan få en indboforsikring for kr. om året. Uanset hvor de bor, og hvor meget de ejer. Se mere på hk.dk/forsikring Brug din fagforening!

11 Ferien kan gemmes til efterlønstiden Hvornår skal man holde sin ferie, og skal jeg holde al min ferie, inden jeg går på efterløn? Venlig hilsen Hanne SVAR Det er ferielovens bestemmelser, der gælder også når du fratræder din stilling for at gå på efterløn. Man forlader ikke arbejdsmarkedet, når man går på efterløn. Du kan nemlig fortsætte med at arbejde - lidt eller meget - mens du er på efterløn. Det vil sige, at du kan vente med at holde din ferie til efter, at du er gået på efterløn, og så skal du have anvist dine feriepenge på et feriekort. Det gælder både for indeværende og tidligere ferie-optjeningsår. Somme tider kan det have stor betydning, hvornår man holder sin ferie det gælder for eksempel, hvis man skal bruge sine ferietimer til at opfylde det såkaldte 2-års-krav, eller man vil bruge sin ferie til at optjene timer til en skattefri præmie. Jeg anbefaler derfor, at du kontakter a- kassens efterlønsafdeling, hvis du er i tvivl om, hvornår du skal holde sin ferie. Læs mere på: og_regler/efterloen Med venlig hilsen Flemming Fischer Forskellig pris på moduler i sundhedskommunom Ifølge min leder er der et begrænset beløb til videreuddannelse i år. Som lægesekretær ønsker jeg et nyt modul i sundhedskommunomen, men det er for dyrt. En kollega har hele sundhedskommunomen, og hun kan nu starte på diplomuddannelse. Der koster modulerne mindre! Hvorfor det? Du kan vente med at holde din ferie til efter, at du er gået på efterløn. Mangler du svar på spørgsmål om dit arbejdsliv, så skriv en mail til kommunalbladet@hk.dk. Brevkassens ekspertpanel sagsbehandler ikke, men giver overordnede svar ud fra de oplysninger, du giver. Du skal altid gå til din lokale HK-afdeling (tlf ), hvis du er i tvivl eller har mere på hjerte. Hvis der ikke er spørgsmål nok fra læserne, udarbejder redaktionen i samarbejde med eksperterne relevante spørgsmål. Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent Mette Marie Langenge, lederkonsulent Henrik Gammelholm, faglig sekretær Venlig hilsen Lis SVAR Sundhedskommunom udbydes af den private uddannelsesinstitution COK, der er ejet af KL. De fleste diplomuddannelser udbydes på offentlige institutioner i Uddannelsesministeriets regi. Diplomuddannelserne får taksttilskud fra ministeriet, og er derfor billigere end sundhedskommunomen. Jeg foreslår, at du får lavet en skriftlig aftale med din leder om at tage uddannelsen til næste år. Alternativt kan du se, om der er et interessant modul på nogle af de akademiuddannelser, der udbydes af de offentlige uddannelsesinstitutioner. De er ligeså billige som diplom. Men værd opmærksom på, at det kun er nogle få moduler på disse uddannelser, der kan give merit til din kommunomuddannelse. Med venlig hilsen Christian Nyholm Som lægesekretær ønsker jeg et nyt modul i sundheds-kommunomen, men det er for dyrt. Christian Nyholm, uddannelseskonsulent Kitty Dencker, arbejdspsykolog Flemming Fischer, konsulent i A-kassen HK kommunalbladet I 31. august

12 FOKUS NY VIDEN Få mere ud af HJERNEFORSKNING. Nye opgaver, organisationsændringer eller et godt råd, man ikke har bedt om, kan få os til at gå i forsvarsposition, og det dræner os for energi til at udføre vores arbejde. Videnskaben kan bidrage til at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og for vores egen skyld, kan vi selv forsøge at ændre på det. Kunsten er at tænke og gøre noget andet. 12 HK kommunalbladet I 31. august 2012

13 TEKST ILLUSTRATION LARS ANDERSEN din hjernes energi HK kommunalbladet I 31. august

14 FOKUS NY VIDEN Mange er blevet slaver af tankemønstre, som dræner dem for energi. Anette Prehn Anette Prehn er sociolog og ledelsescoach og har sammen med hjerneforsker Kjeld Fredens skrevet bøgerne Coach dig selv og få hjernen med til en forandring og Play Your Brain. Hun har specialiseret sig i at udvikle nede-på-jorden-værktøjer baseret på neurovidenskaben og underviser på kurset Brug hjernen som leder, der udbydes i København i efteråret. Læs mere om Anette Prehn og kurset på: og bit.ly/s2hlic I løbet af en arbejdsdag kommer vi i situationer, som i større eller mindre grad sætter hjernens alarmklokke i gang. Det er forskelligt fra person til person, hvad det er, der tricker os. Det kan være en af utallige forandringer, som er blevet et vilkår på kommunale og regionale arbejdspladser, eller det kan være samværet med en chef eller kollega, der udløser en reaktion. Når den røde lampe i hjerne lyser, stjæler den vores energi, og vi vil opleve, at vi for en tid får mindre fra hånden. Hjerneforskning kan give indsigt i, hvad det er, der sker i vores hjerner. Og ved at forstå mekanismen, er det muligt at lære sig selv at ændre på de situationer, som tapper os for energi. Hjernen er nemlig plastisk, og det betyder, at den kan forandre sig, fortæller Anette Prehn sociolog, forfatter, ledelsescoach og underviser i hjernebaseret ledelse. - Mange er blevet slaver af tankemønstre, som dræner dem for energi. Og her kan man for sin egen skyld - gøre noget andet, så man bliver mere let om hjertet, fortæller Anette Prehn. Vores vaner skaber vores virkelighed Det, der former og skaber forbindelserne i hjernen, er opmærksomhed. Derfor er det, ge at tage ind, er det kun en mikroskopisk del, der bliver vores virkelighed. Og sjovt nok er det typisk en virkelighed, der kan være ret forskellig fra vores ægtefælles, chefs eller kollegas. De ser simpelthen noget andet, siger Anette Prehn. Det, vi giver opmærksomhed og træner, bliver til motorveje i hjernen og det bliver vi rigtig gode til. Det bliver til vaner. For den måde vi tænker, gælder det samme. For eksemsom vi giver opmærksomhed, afgørende for hvilken virkelighed vi opfatter. Af alle de mange sanseindtryk, vi hver dag får, er det kun en lille bitte brøkdel, vi giver opmærksomhed. - Det svarer til en solbader på en strand, som tror, hun får en flot kulør. Men efter mange timer ser hun, at hun kun er blevet brun på en lille bitte prik. Hun troede, at hun tog det hele ind men størstedelen af solens stråler er filtreret fra. Sådan arbejder vores hjerner også. Vi tror, at vi tager virkeligheden ind. Men af de milliarder af sanseindtryk, vi kunne væl- 14 HK kommunalbladet I 31. august 2012

15 pel kan det blive en vane at få negative tanker, hver gang chefen præsenterer en ny opgave. Man kan sige, at vores virkelighed er summen af vores vaner. Men vaner kan man ændre, fortæller Anette Prehn. - Prøv at lægge mærke til effekten af dine tanker. Hvis det, du tænker lige nu om en situation for eksempel gør dig vred, irriteret eller ked af det så er spørgsmålet, om du kan og vil ændre situationen (er det overhovedet muligt og prioriterer du at gøre det?). Hvis svaret er nej, er det værd at udforske, hvordan du kan fortolke situationen anderledes, så du får mere energi, forklarer Anette Prehn om metoden, og pointerer, at man skal gøre det for sin egen skyld. - Man skal ikke være jubeloptimist, der synes, det hele er godt, selvom man synes, at tingene er dumme. Hvis man tvinger sig til at være positiv, undertrykker man blot sine følelser. Det vækker faktisk hjernens alarmklokke, får dig til at huske dårligere og øger blodtrykket hos dine omgivelser. I stedet handler det om at omdirigere din opmærksomhed på måder, der skaber overskud og handle- kraft. Ikke for at please andre eller arbejdspladsen men for at få det bedre. Hvad vil du påvirke? At ændre en kultur, en reaktion eller en måde at være sammen på, er ikke noget man med en magisk løsning kan klare på to minutter. Det kræver øvelse. Til at begynde med handler det om at kunne skelne mellem, hvad man kan påvirke, og hvad man ikke kan påvirke. Hvad man vil påvirke, og hvad man ikke vil påvirke. Som medarbejdere oplever man jævnligt, at der bliver udstukket rammer og beslutninger, som man ikke er enig i, men som man ikke kan påvirke. I situationer, hvor det for eksempel handler om en relation til en kollega eller en chef, må man gøre op med sig selv, om man vil forsøge at påvirke den anden eller om man vil rette pilen mod sig selv. - Man kan bruge uendelig meget energi på at være utilfreds eller brokke sig over noget, som man ikke kan ændre på eller hvor det er fornuftigt at lade være. Det eneste, man får ud af det, er, at man får malet sig selv op i et hjørne, hvor andre synes, man er tung at danse med. Så er det, man i stedet kan pege fjernbetjeningen ind mod sig selv og fokusere på det, man selv kan gøre noget ved, siger Anette Prehn. Det, vi giver opmærksomhed og træner, bliver til motorveje i hjernen. Møder om hjernebaseret ledelse HK/Kommunals Chefgruppe holder en række møder landet over, hvor ledermedlemmer kan høre sociolog Anette Prehn fortælle om hjernebaseret ledelse: 22. november 2012: Kolding 9. januar 2013: Aalborg 10. januar 2013: Aarhus 30. februar 2013: København 31. februar 2013: Ringsted Medlemmer af Chefgruppen kan tilmelde sig her: dit_fag/ledelse HK kommunalbladet I 31. august

16 FOKUS NY VIDEN Hjernens alarmklokke hedder amygdala Når vi reagerer voldsomt på for eksempel forandringer, skyldes det, at vi får aktiveret en funktion i hjernen, der hedder Amygdala. Hvad er amygdala? Amygdala er to mandelformede strukturer i hjernen, der fungerer som hjernes alarmklokke. Af alle de mange sanseindtryk vi hver dag bliver udsat for, er det amygdala, der afgør, hvilken af dem, vi giver opmærksomhed. Amygdala scanner hele tiden omgivelserne, og når den opfanger en fare, sender den impulser, der kaprer kroppens funktioner. Musklerne spænder op, hjertet galoperer og åndedrættet bliver hurtigere. Hvad aktiverer amygdala? I gamle dage, da man vandrede i de store skove, blev amygdala aktiveret for eksempel ved mødet med en bjørn. At alarmklokken gik i gang, var dengang afgørende for overlevelse. Amygdala kender dog ikke forskel på bjørne og de ting, der i dag kan virke truende på os i hverdagen. Nye opgaver, nye kolleger og eksamener kan få amygdala op i det røde felt på samme måde som mødet med en bjørn. Det gælder også ord og frygten for at miste status. Feedback eller et godt råd, der er uønsket, tricker også amygdala. Og fordi amygdala gemmer på dårlige oplevelser, vil en situation, der minder om noget, som engang har gjort en ked af det, bange, vred eller stresset også aktivere amydala. Hvad sker der, når amygdala bliver aktiveret? Hjernen skaber energi, der svarer til at lyse en 25-watt pære op. Energien forsyner alle hjernens centrale funktioner, og når nogle dele har brug for ekstra meget, er der altså mindre til de andre. Amygdala kan på den måde snuppe energien fra de andre dele af hjernen. Det sker, når den ryger op i det røde felt. Midlertidigt bliver centrale funktioner i den tænkende hjerne sat ud af kraft. Der bliver med andre ord blokeret for kreativitet og analytiske evner. I det hele taget bliver vores evne til at bearbejde informationer svækket. Hvad kan man gøre, når amygdala bliver aktiveret? Hvis man forsøger at undertrykke sine følelser, når alarmklokken ringer, sker der blot det, at amygdala-aktivteten går op. Det hjælper heller ikke meget for en selv at give afløb for følelserne ved for eksempel at skælde og smælde. Det vil kun forstærke sandsynligheden for, at amygdala i fremtiden i lignende situationer på samme måde vil kapre en. Ledere kan være med til at holde amygdala aktiviteten hos medarbejderne nede ved for eksempel at booste deres status og tryghed i forandringsprocessen og ved at give næring til mere konstruktive syn på (en ellers drænende opfattelse af ) en situation. Man kan også selv gøre noget. Der er en slags vippe i hjernen: når aktivitet i den tænkende hjerne går op, går amygdala-aktiviteten ned. Her er det effektivt at bruge metoden reframing, hvor man med vilje kigger på en situation på mange forskellige måder. Det sætter den tænkende hjerne i sving en slags Bøj & Stræk for hjernen og man bliver mere rolig i situationen, ligesom man kan bruge disse nye vinkler næste gang man støder på noget, der vækker amygdala. 16 HK kommunalbladet I 31. august 2012

17 Træn dig selv Her er nogle eksempler på episoder, der kan aktivere amygdala. Måske har du oplevet en lignende situation. Til hvert eksempel er et forslag til, hvordan man kan træne sig i at tænke og gøre for at mindske amyg-dala-aktivitet. Du kan ikke med din chef eller kollega Du har en chef eller kollega, som giver dig myrekryb. Hver gang du ser vedkommende eller skal holde møder væmmes du og kommer straks til at tænke på de 785 gange, hvor dine grænser ikke er blevet respekteret, hvor du er talt ned til, de manglende faglige evner, dovenskab og arrogant udstråling. Dit alarmberedskab bliver aktiveret, og du har svært ved at koncentrere dig om dagens arbejde. Du har mange forslag til, hvad vedkommende skal lave om. Faktisk ville du ønske, at du havde en magisk fjernbetjening, der kunne få han/hende til at ændre sig. Pointen er bare, at magiske fjernbetjeninger til andre ikke findes. Og at du nemt får bragt den anden i forsvarsposition, hvis dine kommentarer eller spørgsmål udstiller vedkommendes svagheder, udfordrer autoritet eller kritiserer adfærd. Prøv at find fem eksempler på gode ting, vedkommende har gjort. Til at begynde med vil de 785 ting forsøge at snige ind, men forsøg at fokusere på det, personen rent faktisk bidrager med noget du med hjertet kan stå ved, at han/hun er god til. Det er vigtigt, at det føles konstruktivt i maven og ikke som tvang. Skriv eventuelt de fem ting ned og anerkend ham/ hende for dem ved en given lejlighed. Ved at ændre dit syn på og opførsel/reaktion overfor vedkommende, vil du ganske givet opleve, at vedkommende også ændrer sig overfor dig og dermed vil din amygdalaaktivitet falde. Du får et godt råd I forhold til opgaver har din chef eller en kollega det med ofte at komme med et godt råd til, hvordan du skal gøre, også selvom du ikke har bedt om det. Du oplever selv, at du faktisk løser opgaverne ganske udmærket, og de gode råd får dig til at gå i baglås, og du begynder at lede efter gode grunde til ikke at adlyde, og i stedet gøre, som du plejer. Hver gang bruger du efterfølgende timer på at diskutere det med din ægtefælle over aftensmaden, og du grubler over det ved sengetid. Det dræner dig for energi. Hvad kan du gøre anderledes? Vil du påvirke din chef/ kollega? Eller vil du rette fjernbetjeningen mod dig selv? Her kan du med fordel spille bolden tilbage ved hjælpe af humor: Det var så Dagens Gode Råd tak for det! Eller du kan sige til dig selv: Det virker for ham hvad skulle der til for at noget lignende virker for mig? Hvordan skal idéen ændres, så den giver mening i min verden? Hjerner er forskellige og når vi giver gode råd til hinanden, antager vi, at den andens hjerne fungerer som vores. I stedet for at give folk løsningerne, skal vi blive bedre til at lade andre finde løsningerne. Og når vi får råd fra andre, vi egentlig ikke har bedt om, er det en god idé at bruge rådet som input til at finde løsninger med rødder i din egen virkelighed i stedet for at betragte det som et diktat fra den andens virkelighed. Ny fordeling af opgaver Din afdeling skal spare, hvilket betyder, at de to medarbejdere, der går på pension, ikke bliver erstattet med nye. Det skaber vrede blandt medarbejderne og I bruger meget tid på at diskutere, hvorfor I synes, det er forkert, og hvad der burde være gjort i stedet. I stedet for at drukne i samtaler om noget, I alligevel ikke kan gøre noget ved (dvs. en beslutning som er truffet) så beslut jer for at bruge jeres energi på det, I kan påvirke. Det, I kan bede om at få indflydelse på. Det kan for eksempel være, hvordan opgaverne nu fordeles mellem jer. Eller om snitfladerne mellem teamsene skal ændres lidt. Kilde: Anette Prehn HK kommunalbladet I 31. august

18 KORT og GODT Danskerne har europarekord i motion Danmark er det mest motionerende land i Europa, viser en undersøgelse fra Katholieke Universiteit Leuven i Belgien. Trygve Buch Laub, analytiker fra Idrættens Analyseinstitut, forklarer, at mange af os dyrker idræt fordi, vi har fået mere overskud i hverdagen. - Vores arbejdsuge på 37 timer giver luft i hverdagen, samtidig med at den fysiske belastning på arbejdspladsen er mindre end tidligere, siger han. Danmark, Tyskland og Finland ligger i toppen med 70 procent af befolkningen, der dyrker motion mindst en gang om ugen. Til sammenligning er det mindre end 40 procent i Italien, Spanien, Østrig og Holland. Kilde: fri.dk Alt den snak om det grå guld er helt ude i hampen. Bare regeringen ville erkende, at der ikke er de job, man har talt om de sidste to år. Jørgen D. Hansen, 61 år og ledig, til avisen.dk Kvinder har for travlt til pause Kvinder er dårlige til at komme ud i pausen og få frisk luft, når de er på arbejde. De mener, de har for meget, de skal nå. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse. Lone Lottrup har netop afsluttet sin ph.d.-afhandling om, hvordan grønne udearealer påvirker danskerne på arbejdspladsen. Frisk luft på arbejdspladsens tagterrasse eller en gåtur efter frokost kan mindske stress, men kvinder mener ikke, de har tid til at slappe af udenfor. En af forklaringerne på kvinders pauseadfærd er, at de forsøger at nå så meget som muligt, før de skal ud af døren, for eksempelvis at hente børn. Kilde: epn.dk Sådan finder du drømmeland Vi har alle været der. Lyset bliver slukket, og du ligger i din seng, dine øjne springer op, og du føler dig lysvågen. Tankerne løber i alle retninger. Du vender og drejer dig i sengen og kigger på uret med jævne mellemrum, og siger til dig selv, at nu skal du sove. Det er nemmere sagt end gjort, så her er fem råd til, hvordan du nemmere kan finde vejen til drømmeland Undgå voldsom fysisk aktivitet lige inden sengetid. Tag et lille mellemmåltid inden sengetid, gerne med en varm drik som mælk eller the. Et varmt bad inden sengetid kan virke søvndyssende. Stå op og læs en bog eller løs kryds og tværs. Gå tilbage i seng, når du føler dig træt. Lyt til beroligende musik. Kilde: Forandringer på den gode måde God kommunikation, indflydelse og medarbejderstøtte. Det er afgørende for medarbejderes trivsel, når der er omstrukturering i en virksomhed. Det viser det internationale PSYRES-projekt, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har været en del af. Virksomheder kan hente gode råd om omstrukturering i en guidebog og faktaark på deres hjemmeside. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Omstrukturering i virksomheden guide til initiativer, der tager hensyn til medarbejdernes trivsel og helbred Læs mere om projektet og find guidebogen og faktaark på 18 HK kommunalbladet I 31. AUGUST 2012

19 Ud af kontoret? Få indflydelse på din pension Bliv delegeret i din pensionskasse, Pensionskassen for Kontorpersonale i PKA Din vej til indflydelse på fremtiden Vil du lære mere om pension? Vil du være med til at bestemme, hvordan din og dine kollegers pension skal sættes sammen? Vil du træffe beslutninger om din pension på generalforsamlingen? Som delegeret tilbyder vi dig kurser og seminarer så du ved, hvordan din pensionsordning er skruet sammen. Du bliver uddannet til at tage beslutninger på den årlige generalforsamling. Pensionskassen har brug for dig Pensionskassen for Kontorpersonale har et veludbygget medlemsdemokrati, der sikrer medlemmerne størst mulig indflydelse på pensionsordningen. Du kan stille forslag på generalforsamlingen ud fra den viden du har om dine kollegers ønsker og behov, og du har stemmeret på generalforsamlingen. På den måde er du med til at beslutte, hvordan din pensionskasse skal udvikle sig. Sådan stiller du op til valget På pka.dk udfylder du en on-line anmeldelsesblanket. Log på med din NemID og klik derefter på Delegeretvalg 2012 stil op til valget. Fristen for at stille op er senest den 10. oktober 2012 kl. 16. Har du et hvilende medlemskab i PKA? Som hvilende medlem indbetaler du ikke til pensionsordningen i PKA. Men du har samme mulighed for at have indflydelse og stille op til delegeretvalget som alle andre medlemmer (medlemmer, der indbetaler, selvbetalere, pensionister og arbejdsledige). Få mere at vide om valget og om at være delegeret på pka.dk eller ved at kontakte PKA på tlf Opstillingsregler Alle godt medlemmer kan stille op til delegeretvalget. Det gælder både medlemmer, hvis arbejdsgiver indbetaler til pensionen, hvilende medlemmer samt pensionister, arbejdsledige og selvbetalere. Du kan stille op, hvis du er medlem af pensionskassen pr. 31. august Du kan dog ikke stille op, hvis du har indsendt en begæring om at træde ud af pensionskassen. Din valgkreds bestemmes af din arbejdsgivers adresse. Hvis du arbejder i en anden valgkreds, end hvor din arbejdsgiver har adresse, kan du vælge at stille op i den valgkreds, hvor du arbejder. Får du indbetalt pensionsbidrag fra flere arbejdsgivere i forskellige valgkredse bestemmer du selv, hvilken af disse valgkredse du ønsker at stille op i. Hvis du ikke får indbetalt pensionsbidrag af en arbejdsgiver, kan du stille op i den valgkreds, hvor du bor. Der skal vælges 110 delegerede: Region Hovedstaden og udenf. valgkreds 34 Region Sjælland 19 Region Syddanmark 24 Region Midtjylland 23 Region Nordjylland 10 Bliver der kampvalg i den valgkreds, du er opstillet i, får du mulighed for at præsentere dig selv på en særlig valghjemmeside. Afstemningen kommer til at foregå elektronisk. Pensionskassens vedtægter og valgregulativ kan du læse på pka.dk eller få dem tilsendt ved at kontakte PKA på tlf Det er også muligt at få tilsendt anmeldelsesblanketten. Følg også valget på: facebook.com/dinpensionpka

20 VAGTHUNDEN Syg? Nå, men, du kan jo arbejde MISBRUG. I mange kommuner er det åbenbart almindeligt at tage en dag på hjemmearbejdspladsen i stedet for at melde sig syg. Enkelte steder oplever tillidsrepræsentanterne oven i købet, at lederne opfordrer til det. KOMMUNAL- BLADET KRÆVER SVAR Hvis du har en historie eller en sag, som du mener, at vagthunden bør bide sig fast i, så skriv til Mogens Jepsen Til en sygesamtale i Herlev Kommune sad fællestillidsrepræsentant Pia Revsbech med som støtte til et medlem, der skulle have en samtale med sin leder. I Pia Revsbechs ører blev det mere end antydet, at medarbejderen jo bare kunne udnytte kommunens mulighed for hjemmearbejdsdage i stedet for at melde sig syg. Det signal er faldet fællestillidsrepræsentanten for brystet, fordi sygdom ikke skal gemmes på den måde. Hun understreger, at det ikke handler om for eksempel et brækket ben, for i de situationer kan man altid finde en pragmatisk løsning. - Men især hvis det handler om stress, er det et kæmpe problem. For nogle medarbejdere kan have svært ved at administrere deres arbejdsiver og loyalitet. Men når man er syg, er man syg. Sygefravær bliver skjult Hun mener, at ledere bør være kritiske over for, hvem de giver mulighed for at arbejde hjemme. - Og det er de gode ledere, heldigvis, siger Pia Revsbech. Hun finder, at det bliver umuligt at tolke på og bruge fraværsstatistikkerne til noget som helst. For hvis et fald i sygefraværet i virkeligheden dækker over, at ansatte har kaldt det en hjemmearbejdsdag i stedet for en sygedag, så underminerer man nye tiltag på arbejdsmiljøområdet fordi alt jo bare er rosenrødt. Pia Revsbech har spurgt sine medlemmer om brugen af hjemmearbejdsdage, og hvordan de bliver brugt. - Og jeg må jo erkende, at nogen bliver irriteret på mig over, at jeg sætter kritisk lys på det, men jeg mener, vi må diskutere, hvordan muligheden for hjemmearbejde bruges på den bedste måde, i hvert fald sådan, at sygedage ikke skjules. Ukendt for HR-chef Kommunalbladet har bedt Helene Reese, HR-chef i Herlev Kommune, om at forklare kommunens signaler og politik. Hvad er din holdning til at ledere åbenbart opfordrer medarbejdere til at tage en hjemmearbejdsdag, når de er syge? Jeg kan absolut ikke genkende, at Hjemmedage erstatter sygedage Det er ikke usædvanligt, at HK ere tager en hjemmearbejdsdag i stedet for at melde sig syg. Det viser en rundspørge blandt fællestillidsrepræsentanter, som Kommunalbladet har foretaget. Spørgsmål: Har du oplevet, at kolleger tager en hjemmearbejdsdag i situationer, hvor de burde have meldt sig syge? Ved ikke 26% Ja 46% Spørgsmål: Har du oplevet, at Ved ikke 16% Ja 5% Nej 28% chefer opfordrer medarbejdere til at tage en hjemmearbejdsdag, hvis medarbejderen føler sig halvsyg eller sløj? Nej 79% 20 HK kommunalbladet I 31. august 2012

21 TEKST FOTO TOM INGVARDSEN lidt hjemmefra HR-chef i Herlev Kommune, Helene Reese, kan ikke genkende, at nogle ledere skulle opfordre medarbejdere til at konvertere sygedage til hjemmearbejdsdage. nogle ledere skulle opfordre til det. Og jeg kan sige, at det i hvert fald ikke er noget, vi kan bakke op om eller vil opfordre til. Kan du udelukke, at det skulle være blevet sagt til en sygefraværssamtale? Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke det, men jeg kan sige, at det ikke er Herlev Kommunes politik, og bliver det heller aldrig. Hvis det er blevet sagt? Så vil jeg klart opfordre til, at medarbejderen kontakter mig, for det må ikke ske. Påfaldende fald i sygefraværet Er du bekendt med, at medarbejdere siger, at de tager en hjemmearbejdsdag, når de i virkeligheden er syge? Nej, det er jeg ikke. Og jeg vil understrege, at for os er sygdom eller barns første sygedag altså lovlig forfald. Og man kan ikke konvertere dem til en hjemmearbejdsdag. Men hvis nogen så gør det ud fra arbejdspres, loyalitet eller lignende? Ja, så er det et ledelsesspørgsmål. De har et ledelsesansvar for, at arbejdet tilrettelægges og kan nås, selv med sygedage. Men tror du, det sker? Jeg har ikke belæg for at sige, at det skulle være sandt. Tillidsrepræsentanterne ved, at den et år gamle mulighed for at arbejde hjemme bliver udnyttet en del i blandt andet Socialforvaltningen, og der har man set en halvering i sygefraværet. Er det ikke påfaldende? Jeg er bekendt med, at sygefraværet er faldet i den forvaltning, men jeg kan ikke sige, hvad det skyldes. Jeg ved, de har haft gang i en række aktiviteter. HK kommunalbladet I 31. august

22 PÅ SKOLEBÆNKEN Man kan se uddan UDDANNELSE. Mere selvtillid og masser af viden, der kan bruges på jobbet. Det er, hvad Lone Merrild får ud af at tage en akademiuddannelse i arbejdsmiljø. Og hun sprudler af energi, når hun fortæller om det. Folk plejer at sige, de kan se det på mig. Det giver noget sprudlende, siger 51-årige Lone Merrild og gestikulerer noget, der ligner et springvand, med hænderne. Hendes øjne stråler, og smilet er bredt, for det er både mere udfordrende og mere givende at tage en videregående uddannelse, end hun havde forestillet sig. - Det har givet mig både en faglig og personlig udvikling. Når man får en masse ny viden, giver det en større selvsikkerhed. Jeg kan bedre tale med ledelsen om en problemstilling. Og jeg har fået en større forståelse for virksomheden og nødvendigheden af forandringer, fortæller hun. Ville opgradere sig Oprindeligt er Lone Merrild kontoruddannet, men har taget forskellige efteruddannelseskurser gennem HK og et NLP-kursus på sin arbejdsplads Eniro, hvor hun sætter sider op til tryk og samtidig er arbejdsmiljørepræsentant. Men for to et halvt år siden gik hun i gang med en akademiuddannelse i arbejdsmiljø. Og når hun til efteråret har skrevet sit afgangsprojekt, kan hun kalde sig akademiteknonom. - Jeg havde set uddannelsen i et HKblad og syntes, det lød som noget, jeg kunne bruge i min hverdag. Jeg tænkte også, det var en god mulighed for opgradering, siger hun. Har knoklet for 12-tallerne Fordi Lone Merrild er arbejdsmiljørepræsentant, betaler HK uddannelsen for hende. Undervisningen ligger i klumper på to-tre dage ad gangen på LO-skolen, men derudover bruger hun mange weekender på at læse op og skrive rapporter. Og det første semester gav hendes arbejdsgiver hende en lektiedag om ugen oveni. - Jeg var ikke sådan en, der fik gode karakterer i folkeskolen, og jeg vidste ingenting om, hvordan jeg lavede en problemformulering og skrev en rapport. Så jeg er ikke kommet sovende til det. Jeg har virkelig brugt lang tid på at læse og knokle. Men det betyder også, at jeg har lært utrolig meget, og så er det for mig en vigtig belønning, at jeg har fået flere 12-taller ud af det, siger Lone Merrild. Familien og arbejdsgiveren skal bakke op Hendes mand og børn har bakket hende meget op i at tage uddannelsen og er stolte af hende. Og hun mener, det er vigtigt, man har hjemmefronten bag sig, når man går i gang med videregående uddannelse, fordi man skal bruge så meget tid på det. Og så skal ledelsen på ens arbejdsplads selvfølgelig også være med på idéen. For Lone Merrilds vedkommende har de været det fra starten. - Jeg lavede en rapport om distanceledelse, som de læste. Og nu har ledelsen indført kommunikativt lederskab i hele vores organisation på nordisk plan. Det er da fedt at vide, at det blandt andet er udsprunget af elementer af det, jeg har lavet. Og nu er der allerede flere, der er begyndt at spørge til mit afgangsprojekt, siger hun. n 22 HK kommunalbladet I 31. august 2012