Ortopædkirurgiske accelererede patientforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ortopædkirurgiske accelererede patientforløb"

Transkript

1 Navn: Martina Husted Simonsen Studienummer: Hold: SOA11 Modul: 14 Opgave: Bachelorprojekt Vejleder: Christina Hanberg Beske Afleveringsdato: Antal tegn: tegn m. mellemrum Sygeplejerskeuddannelse i Odense - UCL Opgaven må udlånes Ortopædkirurgiske accelererede patientforløb - Øgede krav om standardisering i praksis Jeg erklærer hermed, at jeg ikke har modtaget uretmæssig hjælp til udarbejdelsen af denne opgave jf. Eksamensbekendtgørelse kap.5, 19, stk.6: En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp herunder at den studerende ikke har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning (jf. 19 stk. 1 og 2) Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen Dato Studerendes underskrift Side 1 af 42

2 Resumé Tilsyneladende er det problematisk at være en del af et ortopædkirurgisk accelereret patientforløb. Standardisering i praksis gør det vanskeligt for patienter at lytte til kroppens signaler, og for sygeplejersker at individualisere patienterne. Jeg finder det derfor relevant at undersøge følgende: Hvordan opleves sygeplejen i det ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, og i hvilken grad er det muligt for sygeplejersken at tilgodese patientens individuelle behov? Med en hermeneutisk tilgang til dette litteraturstudie og den relevante empiri, har jeg ved tematisk tekstanalyse, Merry Scheels teori om interaktionel sygepleje samt Kari Martinsens teori om det bredere evidensbegrebs betydning i praksis, forsøgt at besvare ovenstående. Ved hjælp af dette kan jeg konkludere, at implementering af det accelererede patientforløb er sket ufyldestgørende og opleves derfor meget forskelligt. Sygeplejersken og patienten har svært ved at efterleve regimet uden at nedprioritere individuelle behov. Side 2 af 42

3 Abstract Apparently is it problematic to be a part of an orthopedic fast-track surgery. Standardizing in practice makes it difficult for patients to listen to their own body signals, and for nurses to individualize patients. I therefore find it appropriate to examine the following: How is nursing experienced in orthopedic fast-track surgeries, and to which degree is it possible for the nurse to meet the patient's individual needs? With a hermeneutic approach to this literature study and the relevant empirics, have I tried to answer the above with thematic text analysis, Merry Scheel s theory of interactional nursing and Kari Martinsen s theory of the broader evidence-term significance in practice. Using this I can conclude that the implementation of fast-track surgery has been inadequate and are perceived very differently. The nurse and the patient find it difficult to comply with the regime without a downgrade of individual needs. Side 3 af 42

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemstilling Baggrund Samfundsmæssigt perspektiv Patientperspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Afgrænsning Begrebsafklaring Begreb 1: Accelereret patientforløb Begreb 2: Standard Begreb 3: Ortopædkirurgi Problemformulering Metode Valg af undersøgelsesmetode Videnskabsteoretisk referenceramme Min forforståelse Den hermeneutiske cirkel Bjerrums tematiske analyse De fem niveauer Forståelsesniveau Spørgeniveau Synteseniveau Valideringsniveau Teoriniveau Søgestrategi Valg af empiri Side 4 af 42

5 4.5.1 En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger Accelererede operationsforløb patientens perspektiv Patient participation in clinical decision-making in nursing: a comparative study of nurses and patients perceptions Room for improvement in the treatment of hip fractures in Denmark Etiske overvejelser Teoretiske perspektiver Merry Scheel Systemverden og livsverden De tre handletyper Kari Martinsen Analyse Første delanalyse Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt den kognitiv-instrumentelle handlen? Øget standardisering i sygeplejen Delkonklusion Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den æstetisk-ekspressive handlen? Patienters tillid til sygeplejersken og ønske om deltagelse Sygeplejerskers forventninger til patientdeltagelse Delkonklusion Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den moralsk-praktiske handlen? Implementering af det accelererede patientforløb Delkonklusion Anden delanalyse Side 5 af 42

6 5.2.1 Øget standardisering i sygeplejen Patienters tillid til sygeplejersken og ønske om deltagelse Sygeplejerskers forventninger til patientdeltagelse Implementering af det accelererede patientforløb Diskussion Diskussion af analysens fund Metodediskussion Valg af metode Valg af empiri Valg af teori Konklusion Perspektivering Muligheder og barrierer for implementering Litteraturliste Bøger Artikler Elektroniske kilder Bilag Bilag 1 (søgehistorie I Cinahl) Bilag 2 (søgehistorie i PubMed) Side 6 af 42

7 1.0 Problemstilling 1.1 Baggrund Inspirationen til dette projekt er opstået på baggrund af min praktik på modul 11 og 12 på en ortopædkirurgisk sengeafdeling. På afdelingen var det accelererede patientforløb implementeret, og jeg fik derfor mulighed for at observere og arbejde med det. Jeg oplevede bl.a., at patienternes indlæggelsestid var meget kort, på trods af de operationer de blev udsat for, og at sygeplejerskens kontakt til den kirurgiske patient var meget kortvarig, og at kontakten primært relaterede sig til den instrumentelle pleje. Dette fik mig til at reflektere over, om sygeplejersken har tid nok til at yde individuel sygepleje til den kirurgiske patient. Jeg har undret mig over, om det accelererede patientforløb tilgodeser den sygepleje vi, under vores uddannelse, er blevet skolet i at udøve. Yderligere har det skabt en nysgerrighed omkring, hvad det overordnede formål med forløbet er, og hvordan sygeplejen opleves heri. 1.2 Samfundsmæssigt perspektiv Det accelererede patientforløb blev introduceret i USA for første gang i 1970 erne. Begrebet dukkede først op i Danmark sidst i 1990 erne ifm., det danske sundhedsvæsens øgede fokus på kvalitetsudvikling og -sikring. Det accelererede patientforløb blev iværksat mhp. at reducere behovet for postoperativ indlæggelsestid, morbiditet og rekonvalescens (Stryhn, 2012). Økonomien i sundhedsvæsenet er under pres på grund af den økonomiske krise, men også behandling af flere patienter, dyrere og bedre behandlingsmetoder betyder, at sundhedsudgifterne vil fortsætte med at vokse (ibid). Ifølge artiklen Accelererede operationsforløb en faglig og administrativ udfordring er de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved accelererede patientforløb ikke endeligt dokumenteret, det tyder dog på betydelige besparelser og uden øget træk på sekundære sundhedsydelser. Endvidere også på besparelser i en størrelsesorden, som sjældent er set inden for sundhedsområdet (Kehlet, 2001). Derudover har regionerne også som mål, at optimere den postoperative rehabilitering for patienten ved reduktion af den perioperative stressrespons, optimeret smertebehandling, mulighed for tidlig adækvat ernæring og mobilisering (Norlyk, 2012 s ; Kehlet, 2004). En undersøgelse fra 2008 viser dog, at der er en stor forskel på, hvordan patienterne oplever behandlingen i accelererede patientforløb (Egerod et. al., 2010). I artiklen En pakkeløsning for patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger beskrives der, på baggrund af evidensbaseret viden, at de accelererede patientforløb er designet til at forhindre en Side 7 af 42

8 del komplikationer, og at der vil opstå en kortere indlæggelsestid ift. traditionelle operationsforløb, så længe plejen ikke afviger væsentligt fra standarden (Egerod og Rud, 2006). Sundhedsfaglig kvalitetssikring omfatter kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser såsom forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering (Mainz et. al., 2011 s. 23). Ifølge WHO s og Sundhedsstyrelsens mål for kvalitet, bør kvaliteten af sundhedsfaglige ydelser være karakteriseret ved høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed samt et kontinuerligt patientforløb (Krog et. al., 2011; Jørgensen, 2011). Det tyder således på, at efter det accelererede patientforløb blev introduceret, har der både været positive og negative oplevelser. Evidensen tyder på bedre forløb, men der opleves alligevel en del skepsis fra både sygeplejerske og patienter. 1.3 Patientperspektiv Ifølge artiklen Accelererede operationsforløb patientens perspektiv oplever patienterne den præoperative samtale og selve indlæggelsen, som et skift fra nærhed til afstand. De oplever at kontakten til sygeplejerskerne relaterer sig til den instrumentelle pleje og blot at være en blandt mange patienter (Norlyk og Harder, 2010). Artiklen beskriver, at det kræver mod af patienterne til at undertrykke eventuelt ubehag og overhøre kropslige signaler, og at de gør det i tillid til sygeplejersken og de faglige forsikringer om, at kroppen ikke bliver overbelastet. En patient udtaler: Når de tror på dig, så kan du vel også (ibid). Ud fra et patientperspektiv, er det en kunst når sygeplejersken rammer netop det pres, som virker befordrende uden at være befalende. For at ovenstående skal lykkes, må der først skabes en positiv relation mellem sygeplejerske og patient (ibid). De ser ros fra plejepersonalet som et vigtigt element, dog kan patienten også opleve, at personalets ros og deltagelse kan virke autoritær. Denne oplevelse, kan for patienten understrege det magtforhold der er mellem dem, hvilket kan skabe en distance i relationen. Samarbejdet mellem patient og sygeplejerske hviler på bestemte betingelser og det kommer især til udtryk, hvis patienten tilpasser sine egne præferencer til regimets normer og bliver korrigeret af plejepersonalet (ibid). Det tyder altså på, at sygeplejersker har svært ved at tilgodese patienters individuelle behov, da behovene tilsyneladende kolliderer med de standarder, det accelererede patientforløb indebærer. Side 8 af 42

9 1.4 Sygeplejefagligt perspektiv Ifølge en dansk undersøgelse fra 2002, viste det sig, at sygeplejersker var skeptiske overfor det accelererede patientforløb, og bekymrede for, om psykisk pleje, omsorg og information ikke kunne tilgodeses. Dog viste undersøgelsen, at patienterne havde det bedre, end sygeplejerskerne havde forventet (Wagner og Carlslund, 2002). Sygeplejerskerne havde en oplevelse af, at de stressede patienterne i forløbet, og havde derudover en følelse af, at det krævede overgreb på patienterne, for at få dem til at opfylde mobiliseringsmålene. Det kan være belastende og svært for sygeplejerskerne at arbejde i grænsefladen mellem videnskabelig og medmenneskelig praksis, da der kan opstå situationer, hvor de følger regimet på bedst mulig vis, men samtidig føler, at det strider mod god sygepleje (ibid). Artiklen Patient participation in clinical decision-making in nursing: a comparative study of nurses and patients perceptions beskriver en undersøgelse, der blev foretaget for at belyse patienters og sygeplejerskers forventninger til patientdeltagelse under indlæggelse (Florin et. al., 2006). Artiklen beskriver, at en god relation mellem parterne bliver opbygget, hvis patienten bliver involveret i beslutninger, der omhandler den sygepleje patienten får. Dog tyder undersøgelsens fund på, at patienter generelt foretrækker en mere passiv rolle ift. dette. Derudover viser undersøgelsen, at sygeplejersker ikke altid er bevidste om patienters præferencer når det kommer til deltagelse i klinisk beslutningstagen (ibid). På baggrund af ovenstående vurderer jeg, at sygeplejerskens og patienters forventninger og ønske om deltagelse ikke altid er afstemt. Det synes, at sygeplejersken føler at de standarder, der er opsat for accelererede patientforløb, sætter en barrierer op for muligheden for at udøve den pleje, hun er skolet til. 1.5 Afgrænsning Fælles for ovenstående problemstillinger er, at efter de accelererede patientforløb blev introduceret, har Sundhedsvæsenet sparet omkostninger på mange forskellige fronter. Samtidig viser flere undersøgelser, at sygeplejerskers og patienters forventninger til forløbene ikke altid er afstemt på optimal vis (Kehlet, 2001; Florin et. al., 2006). Som tidligere beskrevet er der evidens for, at accelererede patientforløb mindsker risikoen for komplikationer og genindlæggelser. Det er dog ikke muligt at efterleve, hvis sygeplejersken og patienten aftaler for mange ændringer i plejen, og dermed grænsesættes muligheden for at tilgodese patienters egne behov (Egerod og Rud, 2006). Jeg finder det derfor relevant at undersøge, om det rent faktisk er muligt for sygeplejersken at tilgodese patienters individuelle behov i et accelereret patientforløb, når standarder tilsyneladende Side 9 af 42

10 grænsesætter hendes frihed til dette samt at anvende sit faglige skøn. Derudover vil jeg undersøge, hvordan sygeplejen opleves i forløbet, og hvordan den eventuelt kan optimeres. Jeg vælger imidlertid, at mit projekt skal omhandle accelererede patientforløb inden for det ortopædkirurgiske speciale, da det er her, jeg har min erfaring og interesse fra. 2.0 Begrebsafklaring 2.1 Begreb 1: Accelereret patientforløb I problemstillingen anvender jeg begrebet accelereret patientforløb. Accelereret patientforløb er en effektiv postoperativ indsats, der bygger på en række evidensbaserede interventioner, og har fokus på 5 kerneområder; information, anæstesi, smertebehandling, intensiv mobilisering og ernæring. Accelererede patientforløb kaldes i nogen sammenhænge også accelererede operationsforløb, og i min opgave anvender jeg dem sidestillet (Norlyk, 2012 s. 176). 2.2 Begreb 2: Standard Jeg anvender begrebet standard i problemstillingen, som ifølge Sundhedsstyrelsen, er det mål, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. En standard specificerer en række krav til struktur, proces, og/eller resultat og afspejler viden, værdier og prioriteringer i sundhedsvæsenet på et givent tidspunkt. Begrebet standard kan også omtales som værende et regime eller en klinisk retningslinje/vejledning, og når disse begreber anvendes i min opgave, anvendes de sidestillet (Sundhedsstyrelsen, 2003). 2.3 Begreb 3: Ortopædkirurgi I problemstillingen, anvender jeg begrebet ortopædkirurgi. Ortopædkirurgi omhandler, ifølge Sundhedsstyrelsen, forebyggelse, undersøgelse og behandling af medfødte og erhvervede sygdomme i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som af ikke-traumatisk art, hvor et kirurgisk indgreb eller bandagering kan blive et led i behandlingen (Sundhedsstyrelsen, 2008). 3.0 Problemformulering På baggrund af ovenstående begrebsafklaring, fremkommer følgende problemformulering: Hvordan opleves sygeplejen i det ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, og i hvilken grad er det muligt for sygeplejersken at tilgodese patientens individuelle behov? Side 10 af 42

11 4.0 Metode 4.1 Valg af undersøgelsesmetode På baggrund af ovenstående problembeskrivelse har jeg valgt at udarbejde et systematisk litteraturstudie, hvor jeg vil anvende denne metode til at belyse min problemformulering. Med et systematisk litteraturstudie menes, at jeg indsamler og vurderer viden og forskning, der allerede eksisterer inden for et bestemt emne. Det er en proces, hvor jeg tydeligt beskriver undersøgelsernes formål, beskriver litteratursøgningen, beskriver kriterier for hvordan litteraturen er valgt ud, beskriver kriterier for hvordan teksterne er analyseret, diskuterer resultatet af undersøgelsen og beskriver eventuelle anbefalinger (Glasdam, b2012 s ). Grunden til at jeg har valgt at arbejde med denne metode, er at der allerede findes tilstrækkelig forskning inden for det valgte område, og jeg finder det derfor uforsvarligt at ulejlige nogen med spørgsmål, som i tidligere undersøgelser er besvaret (WMA, 2013). 4.2 Videnskabsteoretisk referenceramme Med afsæt i min problemformulering og valg af undersøgelsesmetode i form af et litteraturstudie, har jeg valgt at anvende hermeneutikken som min videnskabsteoretiske referenceramme. Dette mhp. at opnå en helhedsforståelse, hvor menneskelige handlinger og ytringer forstås som en del af en kontekst (Bjerrum, 2005 s ). Udtrykket hermeneutik betyder fortolkningskunst, og er afledt af det græske ord hermeneuein, der handler om at tolke og forstå (ibid s. 89; Birkler, 2009 s. 95). Hermeneutikken arbejder således med spørgsmålet om forståelse, og om hvordan vi metodisk bør arbejde frem i forsøget på at opnå forståelse, og hvordan jeg, på baggrund af min forståelseshorisont, kan skabe en ny forståelse (Birkler, 2009 s. 95; Birkler, 2011 s. 40). Min baggrund for at benytte hermeneutikken som videnskabsteoretisk referenceramme er, at jeg ønsker at opnå en samlet forståelse af min empiri - forstå hvordan sygeplejen opleves i det ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, og i hvilken grad det er muligt for sygeplejersken at tilgodese patientens individuelle behov. Dette vil jeg opnå ved en metodisk gennemgang og analyse af min empiri. Side 11 af 42

12 4.2.1 Min forforståelse I hermeneutikkens erkendeposition spiller forforståelse en central rolle. Som ordet antyder, henvises der til den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen. Forforståelsen er de formodninger, man har om, hvordan et problem kan forstås og forklares (Birkler, 2009 s. 96; Bjerrum, 2005 s. 90). Min forforståelse er påvirket af bl.a. personlige erfaringer, hverdagsviden, videnskabelig viden om problemet på baggrund af f.eks. den undervisning jeg har fået under mit studie og min indledende litteratursøgning (Bjerrum, 2005 s. 90). Derudover har jeg også, på baggrund af mit valg af emne, valgt nogle teoretiske perspektiver, netop fordi jeg har en forforståelse og viden om, hvilke perspektiver disse teoretikere belyser i deres teorier. Min forforståelse, ift. patienter i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, kommer altså fra min tilegnede viden, bl.a. gennem læsning og mit praktikforløb på en ortopædkirurgisk afdeling. Min forforståelse har en forståelseshorisont, der konstant vil være i udvikling, og den er et vigtigt grundlag for min måde at være menneske på (Birkler, 2009 s. 98). Gennem min tilgang til andre mennesker, vil jeg få revideret min delforståelse, så der bliver skabt en horisontsammensmeltning, såfremt jeg er bevidst om min forforståelse, og jeg er villig til at sætte den på spil for at udvikle den og tage udgangspunkt i andres forståelse. På baggrund af denne teori, kan jeg ikke opnå forståelse uden min forforståelse, og hver gang jeg skal forstå noget nyt, skal jeg begynde med min egen forforståelse (ibid s ; Birkler, 2011 s ) Den hermeneutiske cirkel Et af hermeneutikkens centrale nøgleord, er ideen om den hermeneutiske cirkel, som henviser til forståelsens cirkularitet. Det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår (Birkler, 2009 s ). Grundtanken heri er, at der mellem helhedsforståelsen og delforståelsen består et cirkulært forhold. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan jeg kun forstå helheden i kraft af delene. Jeg anvender denne tankegang i mit projekt, da jeg i gennemgangen og analysen af min empiri på forhånd har en forventning eller fordom omkring ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, hvilket er min forforståelse. Jeg vil bevidst, såvel som ubevidst, opstille hypoteser om empiriens indhold (ibid). Efter første gennemgang af min empiri, vil min forforståelse komme i spil og enten blive be- eller afkræftet, og jeg vil derfor opnå en ny delforståelse af emnet. Min helhedsforståelse vil derfor blive revideret til næste gennemlæsning af empirien, da min nye delforståelse vil påvirke min helhedsforståelse. Min forforståelse vil altså konstant ændre sig i takt med gennemlæsningerne af empirien (ibid; Birkler, 2011 s ). Side 12 af 42

13 4.3 Bjerrums tematiske analyse Jeg har valgt at anvende tematisk analyse, på baggrund af min hermeneutiske tilgang til tekstfortolkning. Den tematiske analysemetode har den fordel, at den netop bygger på den hermeneutiske tilgang. Jeg vil med denne metode få belyst min problemformulering, da jeg dermed kan få analyseret relationen mellem problemformulerings kategorier og begreber i sammenhæng med den kontekst, de er en del af. Jeg får på den måde udledt nogle mønstre og strukturer, der sammenfattes i temaer, som vil forklare den foreløbige teori, der er formuleret med problemformulerings antagelser. Dette vil udlede data, der kan sikre, at de slutninger der drages i diskussionen, er i overensstemmelse med den virkelighed de skal belyse (Bjerrum, 2005 s ) De fem niveauer Når jeg anvender tematisk analyse, gennemgås fem niveauer i bearbejdningen af den valgte empiri. De fem niveauer har følgende betegnelser: forståelses-, spørge-, syntese-, validerings- og teoriniveau, og er beskrevet nedenfor (ibid s. 95) Forståelsesniveau Første led i processen er, at jeg skal danne mig en helhedsforståelse ved indledende at gennemlæse mit materiale. Jeg læser, så jeg forstår teksten i sammenhæng med undersøgelsens problemformulering. Det giver betydning for tolkningen af materialet, at jeg allerede i udgangspunktet har fokus på, hvad tekstens hensigt og budskab er. I sammenhæng med den forforståelse jeg på forhånd har dannet mig, danner mit helhedsindtryk grundlaget for analysearbejdet (ibid s ) Spørgeniveau Andet led er, at jeg udleder de informationer, der kan svare på min problemformulerings antagelser. Dette gør jeg ved at kode materialet på den måde, at jeg sammenholder teksten med de begreber, jeg anvender i min problemformulering. Denne proces er vigtigt, da den resulterer i det fortolkede datamateriale, der anvendes som begrundelser i diskussionsafsnittet. Resultatet og dokumentationsværdien af diskussionen afhænger af, hvorvidt niveauet er gennemført pålideligt og konsekvent (ibid s ). Når jeg får identificeret et afsnit, der siger noget om et af begreberne, overstreger jeg det, så det er overskueligt for mig at finde igen, og de oplysninger der er vigtige, noterer jeg. Den viden jeg tilegner mig omkring problemet, vil sætte min forforståelse i spil, da den er nødvendig for, at jeg kan tolke og forstå meningen af tekstuddragende (ibid s ). Side 13 af 42

14 Når materialet kodes, er det vigtigt, at jeg har en hæderlig og skeptisk indstilling til materialets indhold, på den måde at jeg stadig er loyal overfor materialets hensigt og budskab. Jeg skal udføre min kodning selektivt, da jeg vil opleve, at materialet indeholder svar på langt flere spørgsmål, end dem, jeg ifølge analyseredskabet, skal have svar på. Formålet er netop, at jeg sorterer de relevante oplysninger fra materialets mange andre oplysninger. Med den nye erkendelse jeg har tilegnet mig, læser jeg materialet igennem på ny, og stiller uddybende spørgsmål. Denne proces fortsættes, indtil jeg har fundet frem til udsagnets indhold og budskab (ibid s ) Synteseniveau I tredje del af processen, skal det kodede materiale systematiseres, analyseres og gennemskrives til en sammenhængende helhed. Dermed finder jeg frem til begrebernes indhold, hvilken rolle de spiller i kategorierne, og hvilken betydning de har for problemformuleringen. Det er en kreativ proces med udgangspunkt i, den idé jeg har om, hvilke forklaringer og sammenhænge der gør sig gældende (ibid s ). Det er vigtigt, at jeg er påpasselig med ikke at overfortolke materialet og forvride meningen, og derved komme til at tillægge materialet en anden betydning, end den havde til hensigt (ibid) Valideringsniveau Fjerde del består i at validere rigtigheden af synteserne. Dette gør jeg for at sikre, at der ikke er sket en utilsigtet vridning af materialets hensigt og betydning. Disse synteser skal sammenholdes med den oprindelige sammenhæng. Jeg læser materialet igennem på ny, men på en sådan måde, at min opmærksomhed er rettet mod en kontrol af, om der endnu er en overensstemmelse mellem det oprindelige materiale og syntesen. Såfremt dette ikke er tilfældet, må jeg revurdere syntesen, ved at vende tilbage til spørgeniveauet og fortsætte derfra igen (ibid s. 102) Teoriniveau Sidste del består i at konstruere mening i det analyserede materiale, og denne del danner overgangen til diskussionsafsnittet. Dette gør jeg ved at udlede nogle temaer på tværs af kategorierne og sammenholde synteserne med problemformuleringen. De udledte temaer sammenfatter de mønstre og sammenhænge, jeg kom frem til i analysen af kategorierne. Spændingsfelterne fra temaerne forklares og diskuteres i diskussionsafsnittet. Det empiriske materiale og synteserne er først interessante, når de sammenkædes med de formodninger, der er indeholdt i opgavens problemformulering og den eksisterende viden på området (ibid s ). Side 14 af 42

15 4.4 Søgestrategi For at finde frem til min anvendte empiri, tog jeg udgangspunkt i en systematisk litteratursøgning. Fremgangsmåden er beskrevet nedenfor. Jeg startede med at foretage en søgning i databasen Cinahl, som er en sundhedsfaglig database inden for sygepleje, ergoterapi, m.fl.. Jeg søgte på følgende ord: length of stay, nurse-patient relation, nurse s role, nurse-patient relation, og kombinerede dem efterfølgende på skift med den boolske søgeoperator AND. Jeg fandt dog ikke noget brugbart, og søger herefter i PubMed. PubMed er en sundhedsfaglig database inden for sundhedsvidenskaberne. Jeg søgte på en del forskellige ord, og kombinerede dem hver i sær på kryds og tværs med de boolske søgeoperatorer AND og OR. Ordene jeg søgte på var: length of stay, hip, incidence, participation, nurse, nurses, nurse s role, nurse-patient relations, self care, perceptions. På baggrund af mine søgninger, finder jeg et stort antal artikler. Undervejs sorterer jeg mine fund og læser resuméer på de artikler, der vækker min interesse. Resultatet bliver 7 artikler, som jeg finder relevante ift. min problemformulering. Jeg udvælger herefter to artikler mhp. anvendelse i min analyse. Søgehistorier fra de to ovennævnte databaser er vedlagt som bilag (10.1 og 10.2). Jeg vælger også at lave en søgning på sygeplejersken.dk, hvor jeg søger på accelererede operationsforløb. Jeg finder her to relevante artikler til videre brug i min analyse. 4.5 Valg af empiri For at opnå en mere nuanceret og tidssvarende forståelse af problemformuleringen, har jeg udvalgt den relevante empiri ud fra følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Empirien skal være tilgængelig på engelsk, dansk, svensk eller norsk. Empirien må ikke være ældre end 15 år En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger Denne artikel er fra sygeplejersken.dk, og er skrevet af Ingrid Egerod, cand.cur. og ph.d. og Kirsten Rud, sygeplejerske fra DLS. Formålet med artiklen var, at belyse hvilke modsætningsforhold der vanskeliggør indførelsen af kliniske vejledninger, især ift. modsætningen mellem standardisering og Side 15 af 42

16 individualisering. Artiklen er relevant for mit projekt, da den belyser sygeplejerskes opfattelse af at arbejde med accelererede forløb (Egerod og Rud, 2006) Accelererede operationsforløb patientens perspektiv Denne artikel er også fra sygeplejersken.dk, og er skrevet af Annelise Norlyk, adjunkt, cand.cur., og ph.d. og Ingegerd Harder, sygeplejerske og ph.d. Formålet med artiklen var at belyse patienters perspektiv på at være indlagt i accelererede operationsforløb. Artiklen finder jeg relevant for mit projekt, da jeg med afsæt i min problemformulering, ift. hvordan sygeplejen i accelererede patientforløb opleves, får belyst patientens perspektiv af dette (Norlyk og Harder, 2010) Patient participation in clinical decision-making in nursing: a comparative study of nurses and patients perceptions Denne forskningsartikel har jeg fundet i PubMed, og er udarbejdet af tre svenske lektorer og professorer. Artiklens formål var, at sammenligne patienter og sygeplejerskers opfattelser af deltagelse i kliniske beslutninger ifm. den sygepleje patienterne modtager. Jeg finder denne artikel relevant for mit projekt, da den belyser, hvilke behov patienter har ifm. ønske om deltagelse (Florin et. al., 2005) Room for improvement in the treatment of hip fractures in Denmark Denne forskningsartikel, er lavet af 8 personer med enten en sundhedsfaglig eller sundhedsvidenskabelig baggrund. Artiklen bygger på en undersøgelse, hvis formål var at undersøge kvaliteten, af den behandling hoftebrudspatienter modtager i accelererede patientforløb i Danmark, fra patienters perspektiv. Fundene i denne artikel er særlig anvendelige ift. min problemformulering, da den giver et bud på, hvordan sygeplejen opleves i et ortopædkirurgisk accelereret patientforløb (Egerod et. al., 2010). 4.6 Etiske overvejelser Når jeg som studerende udfører en empirisk undersøgelse med dataindsamling, er jeg underlagt de gældende etiske og juridiske retningslinjer, men idet jeg beskæftiger mig med et litteraturstudie, er der ingen specifikke retningslinjer og love jeg skal følge. Dog har jeg gjort mig nogle etiske overvejelser ift. mit valg af metode (Glasdam, a2012 s. 24). Under afsnittet om valg af undersøgelsesmetode, kommer jeg allerede ind på, at jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring etik. Jeg fandt det etisk uforsvarligt at gå i gang med f.eks. interviews af Side 16 af 42

17 patienter, da der i forvejen er foretaget en del undersøgelser på området, som jeg kan anvende til at besvare min problemformulering. Dette også med tanke på, at der indenfor forskningsetik, er en regel om, at man ikke bruger penge på, eller belaster mennesker med at undersøge noget, som allerede er undersøgt, hvorfor jeg valgte at lave et litteraturstudie. (Glasdam, b2012 s. 47; WMA, 2013). Jeg er dog opmærksom på, at den empiri jeg anvender, har overholdt de juridiske og etiske retningslinjer, der er ift. interviews etc. Ydermere er det væsentligt at se nærmere på det etiske, når jeg arbejder med tematisk analyse af empirien. Under arbejdet med at udlede temaer fra min empiri, til videre analyse og fortolkning, er jeg opmærksom på ikke at forvride den overordnede mening og udlede temaer, som ikke er i overensstemmelse med den oprindelige empiri (Bjerrum, 2005 s. 101). 4.7 Teoretiske perspektiver I følgende afsnit beskrives de teorier, jeg har valgt at benytte i min analyse af den anvendte empiri i projektet. Jeg har valgt at dele min analyse op i to, da min problemformulering består af to spørgsmål, og dermed lægger op hertil. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålene i min problemformulering adskilt, netop for at bevare videre overskuelighed i opgaven. Med dette forhold, har jeg i første delanalyse valgt at tage udgangspunkt i Merry Scheels teori omkring interaktionel sygeplejepraksis. I anden delanalyse anvender jeg Kari Martinsens teori om det bredere evidensbegrebs betydning i klinisk praksis. Nærmere forklaring, af hvordan analysen er opbygget, følger i afsnit Merry Scheel Merry Scheel var en dansk sygeplejerske og filosof, som opfatter sygepleje som en interaktionel praksis. Hun har beskrevet en tænkning, dvs. et filosofisk grundlag, der ligger bag hendes opfattelse af sygepleje som interaktionel praksis. Sygepleje som en interaktionel praksis omhandler, at sygeplejerskens opfattelse af sygeplejefaget afspejler et syn på mennesket som værende på én gang autonomt og afhængig af andre mennesker. Derudover er det også en moralsk praksis, som afspejler de værdier, faget bygger på. En meget betydningsfuld faktor i den interaktionelle praksis er interaktionen mellem teori og praksis. Ifølge Scheel kan man ikke se teori og praksis som to adskilte verdener (Nielsen, 2008 s ). Side 17 af 42

18 Systemverden og livsverden Scheel er inspireret af den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas. Han mener, at det moderne samfund er splittet mellem en systemverden og en livsverden. Systemverden er målrettet og rationel, styret af økonomiske markedsmekanismer og statslige og bureaukratiske regler. Livsverden omhandler den kultur, som mennesket lever i med den kulturelle baggrund og den forforståelse, der forekommer grundlæggende (ibid s. 15; Scheel, 2005 s ) De tre handletyper Ifølge Habermas findes der tre forskellige handletyper; den kognitive-instrumentelle, den æstetiskeeksperessive og den moralske-praktiske. Den første er knyttet til systemverden, mens de to andre er knyttet til livsverden. Jeg vil nu beskrive Scheels fortolkning af disse. Den kognitiv-instrumentelle handlen er knyttet til arbejde, fremstilling af sagsforhold og til positiv udnyttelse af teknisk viden, med andre ord, relaterer den til sygeplejepraktiske handlinger. I den forbindelse er den instrumentelle handling forståelses- og resultatorienteret og sigter mod effektivitet. Når det drejer sig om forholdet mellem mennesker, er den instrumentelle handling strategisk og manipulativ (ibid s. 89). Den æstetisk-ekspressive handlen er forståelsesorienteret. Denne handlemåde er ikke rettet mod at opnå resultater, men sigter derimod mod indbyrdes forståelse i en samtale, som alle samtaleparter kan forholde sig refleksivt til, samt et forhold til kulturelle værdier. Et menneske giver udtryk for sig selv, i forståelse af én selv og andre mennesker og i forståelsen af interaktionelle sammenhænge (ibid). Den moralsk-praktiske handlen er også forståelsesorienteret. Den er samfundsrettet, og sigter mod at drøfte problemer relateret hertil. Den drejer sig om evnen til at forme indholdet til dem, man omgås og er sammen med ud fra samtalens etiske gyldighedskrav, hvilket er forståelighed, sandhed, retfærdighed og ærlighed (ibid). Sygeplejersken skal altså anvende alle tre handlemåder. Disse skal indgå i frit samspil med hinanden, fordi sygepleje og omsorg derved får flere facetter og sygeplejersken en større handlekompetence (Nielsen, 2008 s. 17). Jeg har valgt at benytte Scheels teori omkring de tre handletyper til at udvikle analysespørgsmål, relateret til første spørgsmål i min problemformulering der omhandler, hvordan sygeplejen opleves i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb. Ifølge Scheel er de tre handletyper en treenighed og Side 18 af 42

19 ingen af handlemåderne kan stå alene, men det er den givne situation, der afgør hvilken eller hvilke handlemåder, der vil være mest fremtrædende (ibid). Jeg vil under analysen undersøge, hvilken af de tre handletyper der er mest fremtrædende. Jf. min problemstilling tyder det på, at det er den kognitiv-instrumentelle Kari Martinsen Kari Martinsen er en norsk sygeplejeteoretiker, der er uddannet sygeplejerske, cand.cur., og har en doktorgrad i filosofi. Hendes sygeplejeteori er præget af en filosofisk tankegang, og ser den danske teolog og filosof K. E. Løgstrups fænomenologiske arbejde, som fundament for sine overvejelser over sygeplejen (Martinsen og Eriksson, 2013, s. 15; Kirkevold, 2000 s. 184). Martinsen har i samarbejde med Katie Eriksson i 2009 udarbejdet en bog ved navn At se og at indse, der omhandler forskellige former for evidens. Jeg vil dog kun have fokus på Martinsens bidrag. Hun problematiserer det bredere evidensbegrebs betydning i praksis og diskuterer, hvordan det kan være, at evidens er blevet et altomfattende begreb, som kan kaldes evidensialisme. Konsekvenserne af dette er en udpræget grad af instrumentalisering, både af forskningen og af den kliniske praksis. Sansningen bliver nedtonet af det pres, der er opstået i retning af, at der skal handles efter regler og standarder (Martinsen, 2013 s. 93). Det, Martinsen problematiserer her, er relevant for min opgave, og jeg ser det væsentligt at sætte det op mod min empiri og derfra udlede, om det er muligt for sygeplejersken at tilgodese patienters individuelle behov i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, når sygeplejerskens faglige skøn, ifølge Martinsen, bliver truet af denne standardisering og evidensialisme. Side 19 af 42

20 5.0 Analyse Med afsæt i Scheels teori omkring interaktionel sygeplejepraksis er jeg kommet frem til følgende analysespørgsmål: Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den kognitiv-instrumentelle handlen? Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den æstetisk-ekspressive handlen? Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den moralsk-praktiske handlen? Efter hvert af mine analysespørgsmål vil jeg lave en delkonklusion, hvorved de fremkomne resultater vil blive opsummeret og koblet til de tre handletyper fra Scheels teori. Ud fra de fremkomne syntesekategorier fra analysens del, vil jeg i anden del af analysen sammenholde syntesekategorierne med Martinsens teori om det bredere evidensbegrebs betydning i klinisk praksis. De 4 fremkomne syntesekategorier fra undersøgelsen var således; Øget standardisering i sygeplejen, patienters tillid til sygeplejersken og ønske om deltagelse, sygeplejerskers forventninger til patientdeltagelse og implementering af de accelererede patientforløb. 5.1 Første delanalyse Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt den kognitiv-instrumentelle handlen? Øget standardisering i sygeplejen Patienter i accelererede patientforløb bliver involveret i et møde med flere dilemmaer. De oplever at føle sig underlagt en standard, der gør, at egne ønsker og behov bliver tilsidesat. Dette udsagn kommer til syne i følgende citat. Patienterne oplever, at deres ønsker kan kollidere med de rammer, regimet udstikker, og at medansvar og samarbejde med personalet hviler på bestemte betingelser. Det kan komme til udtryk, hvis de prøver at tilpasse regimets normer til egne præferencer og bliver korrigeret af personalet. (Norlyk og Harder, 2010) Side 20 af 42

21 Patienter forsøger endda at undvige regimets rammer ved at snyde. De oplever, at egne ønsker på ingen måde bliver tilgodeset, hvis de skal følge de rammer, regimet udstikker. Følgende citat, fra en patient, påviser dette. Jeg ville prøve at snyde mig til at spise i sengen og se fjernsyn, fordi jeg syntes, at jeg havde rendt så meget. Nej sagde sygeplejersken så, det syntes hun ikke var nogen god idé, at jeg sad og spiste min mad. ( ) Det var sgu lige meget, hvad jeg sagde, så sagde hun jamen. Så endte det med, at jeg måtte op, men jeg syntes, det lige kunne have været rart at hvile sig en times tid, inden min mand og pigerne kom. (Norlyk og Harder, 2010) Medinddragelse af patienter i accelererede forløb involverer en uundgåelig spænding mellem forudbestemte evidensbaserede anbefalinger og den enkeltes patients selvstændighed. Denne spænding relaterer sig til rollen som den gode patient, rationalitet bag den evidensbaserede praksis og professionel autoritet over for patientens autonomi (Norlyk og Harder, 2010). Sygeplejersker ser også skeptisk på de accelererede patientforløb. De ser forløbene som en pakkeløsning, hvor følelsen af overgreb på patienterne er dagligdag, hvilket nogle sygeplejerskers udsagn giver udtryk for. Det kræver overgreb på patienterne at opfylde mobiliseringsmålene. Vi stresser patienterne. Det er overgreb at give patienterne sonde, når de kan mades. Patienten siger, hun har ondt, men det har hun ikke, det kan jeg se. (Egerod og Rud, 2006) Tilsyneladende er det stressende for sygeplejersker at fungere i grænsefladen mellem videnskabelig og medmenneskelig praksis i situationer, hvor standarden anbefaler interventioner, der kan være ubehagelig for patienten. Der kan opstå situationer, hvor sygeplejerskerne følger vejledningen, men samtidig føler, at det strider mod god sygepleje (Egerod og Rud, 2006) Delkonklusion Med afsæt i Scheels teori omkring den kognitiv-instrumentelle handlen kan jeg altså konkludere, at både patienter og sygeplejersker oplever et pres fra den stigende standardisering i accelererede patientforløb. Patienter oplever, at egne behov og ønsker bliver tilsidesat frem for opnåelse af regimets ønskede mål, hvilket gør dem villige til at snyde sig igennem forløbet, for at få opfyldt egne behov. Sygeplejerskerne føler sig stressede over den modsætning, der er mellem standardisering og individualisering. De har svært ved at tilgodese begge overordnede mål, samt at skelne mellem beslutningstyper, hvor patienten skal inddrages. Accelererede patientforløb er vævet Side 21 af 42

22 sammen med komplekse magtstrukturer, som sætter patienten under pres. Sygeplejerskerne føler, at det kræver overgreb på patienterne, for at få dem til at opfylde målene for forløbet, og at det dermed strider mod den gode sygepleje. På baggrund af artiklernes udsagn, og jf. min problemstilling, er det umiddelbart tydeligt at se, at den kognitiv-instrumentelle handlen er fremtrædende i praksis Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den æstetisk-ekspressive handlen? Patienters tillid til sygeplejersken og ønske om deltagelse Patienter i accelererede patientforløb oplever, at nærheden til personalet opstår under den præoperative samtale, men under selve indlæggelsen opstår der en afstand til plejepersonalet, og kontakten til sygeplejersken relaterer sig primært til instrumentel pleje. Patienters lyst til deltagelse i forløbet afhænger af, den tillid personalet viser dem, og den tillid de har til personalet, hvilket anskueliggøres i nedenstående citat. At undertrykke eventuelt ubehag og overhøre kropslige signaler kræver mod af patienterne, og de gør det i tillid til de faglige forsikringer om, at kroppen ikke overbelastes af det. Tilliden går begge veje. Når patienterne mærker, at personalet tror på dem, bestræber de sig på at gengælde den viste tillid og overvinde de forhindringer, der måtte vise sig. (Norlyk og Harder, 2010) Når personalet rammer netop det pres, som virker befordrende uden at virke befalende, er det, fra patienternes perspektiv, en kunst. Lyst og motivation til at lytte til og samarbejde med personalet afhænger af personalets tilgang til patienterne, og på hvilken måde de tiltaler patienterne, hvilket kommer til udtryk i følgende citat. Skal det lykkes, må der først skabes en relation med en positiv stemning. Patienterne ser ros som en bekræftelse på, at de lever op til forventningen om medansvar og som en anerkendelse af deres indsats. Omvendt kan patienterne opleve personalets respons som autoritær og uden invitation til samarbejde. (Norlyk og Harder, 2010) Relationen mellem patient og sygeplejerske har altså en afgørende rolle for patientens lyst til deltagelse, men følgende citat påviser dog også, at der er stor forskel på, hvilken type patient der ønsker deltagelse, og hvilken der ønsker en mere passiv rolle. The present findings indicate that patients preferred a rather passive role in clinical decision-making in nursing care. However, differences related to age and social situation ere noted in that younger patients preferred a more active role than older patients and that patients living together with someone preferred a more passive role in physical needs than patients living alone. (Florin et. al., 2006) Side 22 af 42

23 Således berettes der om, at patienter generelt ønsker en mere passiv rolle, men at det primært er de ældre patienter, hvorimod de yngre patienter foretrækker en mere aktiv rolle. Derudover belyser citatet også, at der også er stor forskel på ønske om deltagelse, hvorvidt patienten bor alene eller med en ægtefælle Sygeplejerskers forventninger til patientdeltagelse Sygeplejerskens forventning til patientdeltagelse i forløbet er dog ikke altid afstemt med patientens eget ønske om dette, da begge parter kan have forskellige værdisæt og opfattelse af, hvad patientinddragelse indebærer. Dette anskueliggøres i næstkommende citat. Compared with RNs 1 perceptions, patients preferred a more passive role in clinical decision making for nursing needs in general. ( ) RNs perceived patients as preferring to more active than the patients did themselves. RNs perceptions or patients preferences did not differ in relation to patient gender, age or social status. (Florin et. al., 2006) Det er derfor vigtigt at, der tidligt i forløbet bliver afstemt gensidige forventninger, for at optimere forløbet, men følgende citat belyser også hvilke problematikker, der er i gensidig afstemning. Gensidig afstemning af forventninger mellem patient og sygeplejersken er afgørende, og selvom et plejeforløb er veldefineret og velbeskrevet, er det ikke ensbetydende med, at sygeplejen bliver mindre kompleks. Tværtimod kræver det ( ) indgående faglig viden, kommunikative evner, empati og tid at inddrage den enkelte patient og dennes virkelighed. (Norlyk og Harder, 2010) Dette citat beskriver altså de kompetencer, sygeplejersken bør være i besiddelse af under gensidig forventningsafstemning. Undersøgelser tyder dog på, at patienter blot ønsker at blive grundigt informeret i forløbet, og helst vil undgå at tage del i klinisk beslutningstagen, hvilket næstkommende citat beskriver. All patients do not want an active participatory role; on the contrary, some patients were more concerned with doing what was right to please the RNs. ( ) Moreover, patients want to receive information about treatment alternatives but not to take part in the subsequent decisions. (Florin et. al., 2006) Ydermere er sygeplejerskens bevidsthed omkring patienters præferencer for eget forløb et helt centralt element for opbyggelse af en god relation til patienten, hvilket fremgår af følgende citat. 1 Registered Nurses Side 23 af 42

24 Performing self-care activities and participating in clinical decision-making are distinct different features. Hence, it is of vital importance for RNs to have knowledge of their patients preferences for participation to build a strong nurse-patient relationship and to deliver care according to those preferences. (...) Access to such knowledge could enhance RNs possibilities to use patient s preferences for participation clinical decision-making as a means to tailor individualized nursing care which would, presumably, have a positive effect of the quality of nursing care. (Florin et. al, 2006) Ovenstående bør derved øge kvaliteten af sygeplejen, og dette kan sygeplejersken kun gøre, hvis hun kender til patientens egne præferencer Delkonklusion Med udgangspunkt i Scheels teori omkring den æstetsik-ekspressive handlen kan det således konkluderes, at patienters lyst til deltagelse i forløbet er meget individuel, og at der er flere faktorer, der spiller ind ift. dette. Patienters ønske om deltagelse afhænger af den tillid personalet giver dem. De bestræber sig på at få opbygget en relation til sygeplejersken og gengælde den viste tillid, ved at overvinde de forhindringer, der måtte vise sig undervejs i forløbet. Derudover er sygeplejerskens tilgang, og på hvilken måde patienten tiltales, en vigtig faktor ift. lyst og motivation til at være aktivt deltagende. Det er vigtigt, at sygeplejersken og patienten tidligt får afstemt begge parters forventninger til forløbet, og på den vis øger sygeplejersken også kvaliteten af sygeplejen Hvordan opleves sygeplejen i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb med udgangspunkt i den moralsk-praktiske handlen? Implementering af det accelererede patientforløb Umiddelbart tyder det på, at implementeringen af accelererede patientforløb i Danmark sker ufyldestgørende, og patienter oplever en meget forskellig behandling og omsorg, hvilket understøttes af følgende citat. Although the principles for fast-track surgery have been adapted to some extent at all departments in Denmark with an annual treatment of at least 50 patients with hip fractures, no single department has implemented the whole package. (Egerod et. al., 2010) Som tidligere beskrevet i opgaven, har det accelererede patientforløb fokus på 5 områder, og der er altså stor forskel på, hvilke af områderne der i praksis primært holdes fokus på. Patienter oplever ikke den samme behandling og omsorg, hvilket anskueliggøres her. Side 24 af 42

25 Significant variability in the treatment and care among the regions of the country was demonstrated. Pain management, nutritional assessment, ambulation characteristics and ADL training were consistently inadequate. (Egerod et. al., 2010) Patienter oplever også under indlæggelsen, at de ikke umiddelbart kan lytte efter kroppens signaler, men må overhøre dem for at efterleve regimet. Deres autonomi er dermed truet under indlæggelsen, men når patienterne bliver udskrevet, går de fra at være en del af et samarbejde med plejepersonalet til selv at tage styringen. Dette giver følgende citat et indblik i. I hjemmet derimod retter patienterne opmærksomheden mod kroppens signaler for at reflektere over dem. Alene eller i dialog med pårørende søger patienterne at vurdere, hvad der er en naturlig følge af operationen, og hvad der er unaturlige afvigelser. Evnen til at finde acceptable forklaringer bliver vigtig. Personalets information om det forventede restitutionsforløb danner baggrund for overvejelserne, men patienterne handler i høj grad i tillid til egen intuition og forståelse, hvilket kan betyde, at elementerne af regimet bliver forkastet. (Norlyk og Harder, 2010) Patienterne får frigjort deres autonomi og begynder at afvige fra regimets rammer efter udskrivelse, hvilket ikke er optimalt, ift. at undgå de komplikationer forløbet er designet til at forhindre. Sygeplejerskerne oplever i forvejen en stor vanskelighed i at overdrage magt og kontrol til patienterne, og med bevidstheden om at patienterne afviger fra regimets rammer, så snart de kommer hjem, får sygeplejerskerne til at se skeptisk på korttidsindlæggelser, hvilket nedenstående citat understøtter. Concern that patients may be discharged prematurely has been a barrier for some nurses preventing them from becoming committed to fast-track surgery programs.( ) Although preoperative functional assessment facilitates goal-oriented training, this was only performed in two thirds of the sample. (Egerod et. al., 2010) Sygeplejerskerne har altså en oplevelse af, at patienterne bliver udskrevet for tidligt, og de har dermed svært ved at have tillid til det accelererede patientforløb og dets formål. Sygeplejerskerne har til formål at udøve omsorg overfor de indlagte patienter, men hvis de oplever, at beslutninger strider mod deres opfattelse af god sygepleje, vil de ikke være medbestemmende, hvilket følgende citat hævder. Sygeplejersker har tilsyneladende nemmere ved at følge en traditionel lægeordination end en klinisk vejledning, hvor sygeplejersken selv har bemyndigelse til at tænke kritisk. Den ordinerende læge tager ansvaret for behandlingen ud fra et rationelt perspektiv. Sygeplejersker bryder sig antagelig ikke om at være medansvarlig for beslutninger, der kan stride mod omsorgsperspektivet. (Egerod og Rud, 2006) Side 25 af 42

26 Det er et modsætningsforhold, der vanskeliggør indførelsen af kliniske vejledninger. For fremadrettet at få indført det accelererede patientforløbs vejledninger mere optimalt, kræver det, ifølge næstkommende citat, en forbedring af flere faktorer. Implications for future practice include better adherence to clinical guidelines, a more homogeneous documentations system in nursing, promotion of evidence-based standards, and improved treatment and care of physical and psychological consequences of hospitalization. (Egerod et. al., 2010) Ovenstående giver også et billede af, at jo bedre retningslinjerne er implementeret, altså jo bedre sygeplejerskerne følger disse retningslinjer, jo mere tilsidesætter de deres faglige skøn og indtager en passiv rolle i klinisk beslutningstagen Delkonklusion Med udgangspunkt i Scheels teori omkring den moralsk-praktiske handlen, kan jeg altså konkludere, at det accelererede patientforløbet ikke er implementeret tilstrækkeligt, da mange patienter oplever sygeplejen meget forskelligt. Det er forskelligt, hvilke elementer i det accelererede patientforløb der er mest fremtrædende for patienten, ud fra de 5 kerneområder det accelererede forløb har fokus på, og der er dermed også stor forskel på, hvilken behandling patienterne får. F.eks. fremgår det af artiklen Room for improvement in the treatment of hip fractures in Denmark, at kun 28 % af patienterne bliver smertescoret ud fra VAS-skalaen, på trods af at der er krav om dette i forløbet. Derudover oplever patienterne, at deres autonomi er truet, og at de ikke har mulighed for at lytte til kroppens signaler, men må ignorere dem for at efterleve regimets rammer. Patienterne får derimod frigjort deres autonomi og får mulighed for at tage styringen, så snart de bliver udskrevet. Det stresser sygeplejerskerne at vide, at den behandlingsplan der er lavet til patienten, ikke bliver efterlevet, og de har derfor svært ved at have tillid til det accelererede patientforløb. Sygeplejerskerne har til formål at udøve sygepleje af god kvalitet, og bryder sig antageligt ikke om at være medansvarlig for beslutninger i forløbet, der kan stride mod omsorgsperspektivet. 5.2 Anden delanalyse I denne del af analysen vil jeg sammenholde hver af syntesekategorierne, der fremkommer i første delanalyse, med Martinsens teori om det bredere evidensbegrebs betydning i praksis. Dette for at finde svar på anden del af min problemformulering - om det er muligt for sygeplejersken at tilgodese patientens individuelle behov. Side 26 af 42

27 5.2.1 Øget standardisering i sygeplejen Martinsen mener, at den evidensbaserede praksis er til for at give de sundhedsprofessionelle bedre forudsætninger for at imødekomme de stigende krav, der er om effektivitet, dokumentation og kvalitetssikring (Martinsen, 2013 s. 99). Patienter oplever dog, at dette gør det svært at tilgodese egne behov, og at medansvar og samarbejde med personalet hviler på bestemte betingelser (Norlyk og Harder, 2010). Sættes dette i relation til Martinsens teori, er situationen i dag, at der hersker en stærk offentlig styringslogik, ikke kun i retning af det der er nyttigt og godt for flest mulige mennesker, men primært hvad der er mest økonomisk komfortabelt (Martinsen, 2013 s. 101). Den evidensbaserede bølge medfører et pres i retning mod instrumentalisering, men mennesket ikke vil lade sig instrumentalisere eller lade sig styre efter regler (ibid s. 109). Dette kommer netop til udtryk ved, at der ses hyppigere tilfælde af patienter, der forsøger at undvige regimets rammer ved at snyde personalet, og uanset hvad patienten ønsker, så negligerer sygeplejersken det. Således vil der altså opstå en spænding mellem evidensbegrebet og den enkeltes patients selvstændighed (Norlyk og Harder, 2010). Det stresser sygeplejerskerne at fungere i grænsefalden mellem videnskabelig og medmenneskelig praksis i situationer, hvor forskningen anbefaler interventioner, der kan være ubehagelig for patienten (Martinsen, 2013 s. 169; Egerod og Rud, 2006). Der er en tendens til, at man bevæger sig fra skøn til teknik, fra overbevisning til overtalelse, fra refleksion til bogholdermentalitet, hvor det vigtigste er, at man kan komme i tanker om noget, man ikke har tænkt på før. Videnskaben kommer først, og den kliniske praksis kommer i anden række (Martinsen, 2013 s ) Patienters tillid til sygeplejersken og ønske om deltagelse Som det pointeres i første delanalyse, oplever patienter ikke blot at være underlagt standardisering, men også en distancering til personalet under indlæggelsen. De føler, at de er én blandt mange patienter, og at kontakten til sygeplejersken primært relaterer sig til instrumentel pleje. Patienters lyst til deltagelse afhænger af den tillid, personalet viser dem, men ifølge Martinsen får den kliniske praktikers sansende, situationsbestemte næver vanskelige kår, da fagkundskaben indsnævres når al viden skal være forskningsbaseret (ibid s. 106). For erfarne sygeplejersker er det ofte hæmmende at skulle følge procedurer eller anvende forskningsresultater, idet faget skal være forskningsbaseret. De skal kunne handle eftertænksomt og ikke blot vide i konkrete situationer. Med skønnet står sygeplejersken over for en dobbelt risiko. Sygeplejersken selv kan ikke styres, da hun skal deltage engageret i situationen og den professionelle kundskab er en risikokundskab. Vi lever dybest set i paradokser, i splittelse mellem vores historiske verden med alle vores gøremål og det Side 27 af 42

28 uindskrænkede felt, vi er indlejret i. Den uløselige splittelse er noget, vi konstant befinder os i, og udgør derved et drama i livet, der er uendeligt, og som vi ikke kommer udenom (ibid s. 169) Sygeplejerskers forventninger til patientdeltagelse På trods af at forskningen belyser, at de fleste patienter ikke ønsker at have en aktiv rolle i eget forløb, så har sygeplejersken generelt en opfattelse af, at jo mere patienten er inddraget i eget forløb, jo bedre. Sygeplejersker overvurderer generelt patienters ønske om deltagelse, og det er altså vigtigt at sygeplejersken får afstemt forventninger med patienten. Sygeplejersken skal være i besiddelse af en del kompetencer, herunder indgående faglig viden, kommunikative evner, empati og tid at inddrage den enkelte patient og dennes virkelighed, for at kunne få afstemt forventninger med patienten (Norlyk og Harder, 2010). Hensyntagen til patientens egne præferencer er et helt centralt element, for at sygeplejersken kan få opbygget en god relation til patienten. Individualiserende behandling bør skabe en relation til patienten og dermed øge kvaliteten af sygeplejen, og som Martinsen beskriver, så er og bør den kliniske praksis ikke være bygget op omkring procedurer, men omkring komplekse, varierede og mangfoldige situationer, hvor det er vigtigt at fæste lid til, hvad øjnene ser, ørerne hører, næsen lugter og kroppen påvirkes af, og hvor fagligheden er indskrevet i sygeplejerskernes kroppe (Martinsen, 2013 s. 108) Implementering af det accelererede patientforløb Patienter i ortopædkirurgiske accelererede forløb i Danmark oplever en meget forskellig behandling. Det tyder altså på, at implementeringen af det accelererede forløb er sket ufyldestgørende. Der er forskel på hvilke af de 5 kerneområder, det accelererede forløb indebærer, der har det primære fokus (Egerod et. al. 2010). Presset for at forskningen skal anvendes, at iværksatte tiltag skal fungere, ud fra objektive, målbare kriterier, og at forskningen skal styres politisk og være økonomisk rentabel, giver en del problemer ifølge Martinsen. Det faglige skøn har en tendens til at blive tilsidesat i både den forskningsmæssige og den kliniske praksis, og mister dermed sit selv- og samfundsreflekterende potentiale (Martinsen, 2013 s. 104). Patienter oplever også under indlæggelsen en trussel på deres autonomi, i og med de ikke har friheden til at lytte efter kroppens signaler, men må ignorerer dem for at efterleve regimet (Norlyk og Harder, 2010). Martinsen beskriver at magt, modstand og frihed er forbundet med hinanden. Der er modstand i alle magtrelationer, og i alle relationer er der magt. Modstanden er magtens dobbeltgænger, og magtrelationer vedholdes af genstridighed. Modstand bliver ikke undertrykt af magt. Magten spiller sig blot ud i situationer, hvor der er forskellige forventninger og krav, og hvor man kan bygge Side 28 af 42

29 forskellige modstandsalliancer. Der findes en frihed til at tænke og til at danne sig selv en frihed som er grundet i, at magtrelationer er bevægelige (Martinsen, 2013 s ). Ligeså snart patienterne bliver udskrevet, går de fra at være underlagt et regime, hvor deres frihed er berøvet, til at få frigjort deres autonomi, selv tage styringen og afvige fra regimets rammer. Sygeplejerskerne ser derfor skeptisk på disse forløb, da de i forvejen har vanskeligt ved at overdrage magt og kontrol til patienterne (Egerod et. al. 2010). I relation til Martinsens teori, befinder vi os i en frihedspraksis, hvor vi står i splittelsen, i dette imellem, hvor vi ikke har kontrol. Man påtager sig den byrde, der er forbundet med at sætte ord på, hvad der sker, at adskille det, der er flydt sammen, sådan at problemerne kan formuleres og den splittelse, vi står midt i, bliver tydelig (Martinsen, 2013 s. 172). 6.0 Diskussion 6.1 Diskussion af analysens fund Herunder vil jeg diskutere analysens fund samt inddrage Joyce Travelbees teori om menneske-tilmenneske-forholdet og Patricia Benners teori om sygeplejerskers kompetencestigning. Umiddelbart viser analysen, at patienter i accelererede patientforløb oplever at føle sig underlagt en standard, der gør, at egne ønsker og behov bliver tilsidesat. De befinder sig i en uundgåelig spænding mellem forudbestemte evidensbaserede anbefalinger og egen selvstændighed, hvor det eneste positivt fremtrædende ved forløbet er, at de undgår de komplikationer forløbet er designet til at forhindre, en kortere indlæggelsestid og dermed en økonomisk besparelse for sundhedsvæsenet. Patienter ser sig endda nødsaget til at snyde personalet, for at få opfyldt egne behov, da det regimet udstikker, er så langt fra tilpasset den enkelte patients behov (Norlyk og Harder, 2010). Sættes dette i sammenhæng med, at patienter også oplever en distanceret relation til sygeplejersken under indlæggelsen, og at den primært relaterer sig til den instrumentelle pleje (ibid), tyder det altså på, at den relationsdannelse, der ifølge Travelbee er et centralt begreb for at kunne udøve sygepleje det middel, hvorved det overordnede formål med sygeplejen opfyldes, nemlig at hjælpe et individ, ikke bliver dannet (Travelbee, 2002 s. 155). For at få opbygget en god sygeplejerske-patient-relation, kræver det ifølge Travelbee, først og fremmest at sygeplejerskens og patientens facader gennembrydes, for at nå frem til det menneskelige i hver person. Enhver kontakt, sygeplejersken har med modtageren af sin omsorg, kan være et skridt på vejen mod et menneske-til-menneskeforhold (ibid). Igennem min analyse kommer jeg frem til, at jo bedre relationsdannelsen er mellem patient og sygeplejerske jo større er patientens lyst til at være deltagende i eget forløb. Dog viser Side 29 af 42

30 analysen også, at patienter generelt har foretrukket en mere passiv rolle i forløbet (Florin et. al., 2006). Der påvises altså et modsatrettet forhold, hvorfor jeg kan udlede, at der ikke bliver udført en tilstrækkelig relationsdannelse mellem patient og sygeplejerske i de accelererede patientforløb. Dette leder mig videre til sygeplejerskers perspektiv på accelererede patientforløb. Sygeplejersker ser skeptisk på de accelererede patientforløb, men dermed ikke sagt at de ikke kan se fordelene ved det. De oplever forløbet som en pakkeløsning og er bekymrede for, om de bløde værdier i sygeplejen bliver glemt. Det bekymrer dem, da de er blevet skolet til at anvende det faglige skøn og at lytte til patienters behov (Egerod og Rud, 2006). Ifølge Benners teori om sygeplejerskers kompetencestigning, forringes sygeplejerskers præstationer i sygeplejen, hvis man tvinger dem til at følge særlige forskrifter eller formelle modeller eller regler, da en sygeplejerske, der har plejet mange mennesker, skaber sig en rig basis, ud fra hvilken hun kan tolke nye situationer (Benner, b1997 s. 48). Ekspertise udvikles, når klinikeren afprøver og afklarer antagelser, hypoteser og principielt funderende forventninger gennem sit praktiske arbejde. Erfaring er en forudsætning for ekspertise (Benner a1997, s. 21). Problemet er dog at denne rigt facetterede viden, med dens konkrete referencer, ikke kan udtrykkes i abstrakte principper eller blot udtrykkelige retningslinjer det er et spring mellem det kompetente niveau, den kyndiges og ekspertens (Benner, b1997 s. 48). I relation til ovenstående tyder det også på, ifølge artiklen Room for improvement in the treatment of hip fractures in Denmark at det accelererede patientforløb ikke er implementeret tilstrækkeligt, og at det kræver en del mere arbejde af de sundhedsprofessionelle. Selvom principperne er de samme for alle afdelinger med accelererede forløb, er der ifølge undersøgelsen ikke blevet implementeret hele pakken. Det er nogle principper som skal følges, men langt fra alle patienter får den samme behandling eller de samme tilbud (Egerod et. al., 2010) Dette kan også skyldes, som udledt i analysen, at sygeplejersker bevidst arbejder imod det regimet udstikker, da de ikke har lyst til at udføre noget, der i situationen, ifølge dem, kan stride mod god sygepleje (Egerod og Rud, 2006). Hvis dette sættes i relation med sygeplejerskers oplevelse af, at deres faglige skøn ikke længere har en indflydelse i plejen, tyder det altså på, at jo bedre de kliniske retningslinjer implementeres og efterleves, jo mere har sygeplejersker tilsidesat deres faglige skøn og indtaget en passiv rolle i klinisk beslutningstagen (Egerod et. al., 2010). Sygeplejersker bruger deres styrke og magt til at give deres patienter styrke og magt. Forholdet er stærkt situationsbundet. For at sygeplejersken kan styrke patienten, der skal i gang med en smertefuld behandling, som patienten helst vil undgå, hvilket citater i analysen også underbygger, bruger sygeplejerskerne undertiden Side 30 af 42

31 nærmest tvang i deres vejledning og opmuntring. Forskellen mellem at give styrke og motivation, til at dominere kan kun fattes, hvis man begriber forholdet mellem sygeplejerske og patient. Omsorg vil altid være kontroversiel, fordi omsorg bør være lokal, specifik og individuel (Benner, d1997, s. 185). 6.2 Metodediskussion Under dette afsnit vil jeg diskutere min metodiske tilgang til dette projekt ved at lave en vurdering af undersøgelsesmetode, videnskabsteoretisk referenceramme, analysemetode, søgestrategi, mit valg af empiri, etiske overvejelser og teoretiske perspektiver. Jeg gjorde mig først overvejelser omkring mit valg af undersøgelsesmetode. Jeg tog udgangspunkt i min problemformulering og søgte at undersøge det tilgængelige materiale og forskning, der allerede fandtes på området, og ud fra det konkluderede, at mængden og kvaliteten var tilstrækkelig til at lave et litteraturstudie. Jeg kunne have valgt andre undersøgelsesmetoder, men som jeg kommer ind på i metodeafsnittet, fandt jeg det etisk uforsvarligt (Glasdam, b2012 s. 47; WMA, 2013) Valg af metode Med udgangspunkt i ovenstående, valgte jeg hermeneutikken som min videnskabsteoretiske referenceramme i mit projekt. Jeg kunne også have valgt at anvende f.eks. fænomenologien som videnskabsteoretisk referenceramme, men jeg anså hermeneutikken som værende mest naturlig, da jeg i forvejen har en forforståelse inden for emnet. Derudover ønskede jeg at opnå en helhedsforståelse for den kontekst hvori de menneskelige handlinger og ytringer, ift. patienter og sygeplejersker i ortopædkirurgiske accelererede patientforløb, indgår, og dette opnår jeg ved at tolke og forstå empirien ud fra den hermeneutiske tankegang (Bjerrum, 2005 s ). Under analysen af min valgte empiri anvender jeg aktivt min forforståelse. Som menneske vil jeg altid have min forforståelse med mig og tolke og forstå ud fra den, så det er ikke muligt for mig at lægge den til side og forholde mig til empirien helt uden fordomme. Det er dog vigtigt, at jeg er bevidst om min forforståelse, og at jeg er villig til at sætte den i spil, så den igennem hele projektet konstant bliver revideret (ibid; Birkler, 2011 s ; Birkler, 2009 s ). Som beskrevet i metodeafsnittet valgte jeg Bjerrums tematiske analyse som fremgangsmetode i min analyse af empirien. Jeg valgte denne metode, da den netop bygger på hermeneutikken, og så det derfor som værende det mest naturlige valg (Bjerrum, 2005 s. 93). Her er det dog vigtigt, at jeg er Side 31 af 42

32 opmærksom på, at jeg ikke udleder syntesekategorier, der ikke er eksisterende i min empiri. Jeg skal forsøge at finde frem til syntesekategorier, som er relevante for besvarelse af min problemformulering, og som min empiri samtidig repræsenterer Valg af empiri Dette leder mig naturligt videre til min søgestrategi og valg af empiri. Jeg tog udgangspunkt i en systematisk bloksøgning, da jeg fandt denne metode mest relevant og overskuelig ift. mit projekt. Jeg kunne f.eks. også have valgt at udføre en kædesøgning. Da jeg som udgangspunkt ikke havde noget konkret empiri, der var præcist nok ift. min problemstilling, som jeg kunne gå ud fra, samt det kunne blive svært at overholde mit kriterium omhandlende alderen på den empiri jeg ville anvende, så jeg heller ikke dette som en mulighed. Dette med tanke på at den empiri man finder frem til på denne måde, bliver ældre og ældre jo længere man kommer ud i kædesøgningen, og der vil dermed være en risiko for, at empirien ikke længere har relevans (Glasdam, b2012 s. 37). Udover mit kriterium for alderen på min empiri, valgte jeg også, at empirien skulle være tilgængelig på dansk, engelsk, svensk eller norsk, mhp. at jeg selv kunne læse og forstå empirien uden hjælp udefra. Den systematiske bloksøgning samt mine inklusions- og eksklusionskriterier, leder mig videre til de fire artikler jeg fandt relevant for mit projekt og min problemformulering. En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger er en artikel som har til formål at belyse, hvilke modsætningsforhold der vanskeliggør indførelsen af kliniske vejledninger, især ift. modsætningen mellem standardisering og individualisering. Jeg fandt derfor denne artikel yderst relevant for besvarelse af min problemformulering. Accelererede operationsforløb patientens perspektiv er en artikel der bygger på et stort forskningsstudie fra en ph.d.-afhandling og har fokus på magtforholdet mellem sygeplejerske og patient, fra patientens perspektiv. En artikel jeg også så som et oplagt valg at anvende. Patient participation in clinical decision-making in nursing: a comparative study of nurses and patients perceptions er en forskningsartikel, der er udarbejdet med det formål at sammenligne patienter og sygeplejerskers opfattelse og forventninger til deltagelse i et indlæggelsesforløb. Fundene i denne artikel er særligt anvendelige ifm. mit fokus på sygeplejerskens mulighed for at tilgodese patienters individuelle behov. Side 32 af 42

33 Forskningsartiklen Room for improvement in the treatment of hip fractures in Denmark har undersøgt kvaliteten af den behandling, hoftebrudspatienter får i accelererede patientforløb i Danmark. Artiklen giver et bud på, hvordan sygeplejen opleves i accelererede patientforløb, og jeg finder den derfor relevant for mit projekt. Jeg forsøgte primært at have fokus på artikler med ortopædkirurgien som omdrejningspunkt, men på baggrund af litteraturmængde, og at det accelererede patientforløbs grundtanke er den samme (Stryhn, 2012), vurderer jeg, med udgangspunkt i min problemformulering, at jeg godt kan overfører en del af resultaterne fra de anvendte artikler, til min analyse Valg af teori Jeg har valgt at benytte Scheels teori om interaktionel sygepleje samt Martinsens teori om det bredere evidensbegrebs betydning i praksis som teoretiske perspektiver i mit projekt. Begge disse teoretikere er sygeplejeteoretikere, og jeg finder dem derfor relevante for mit projekt. Scheels teori om de tre handletyper anvendte jeg mhp. at forstå, hvordan sygeplejen opleves i accelererede forløb, og til at finde ud af hvilken af de tre handletyper der var mest fremtrædende. Martinsens teori om det bredere evidensbegrebs betydning i praksis problematiserer forholdet mellem standardisering og individualisering, og da jeg har fokus på, om det er muligt for sygeplejersken at tilgodese patientens individuelle behov i et accelereret forløb, så jeg også denne teori som værende relevant for besvarelse af min problemformulering. Hvis jeg skulle have inddraget en anden teoretiker i min analyse, kunne jeg f.eks. have anvendt Patricia Benners bog, der omhandler sygeplejerskers kompetencestigning, som udtrykker skepsis over for standardisering. Denne kunne være med til at forklare sygeplejerskers frustration (Benner, c1997 s ). 7.0 Konklusion Ud fra analysens fund og diskussionen kan jeg konkludere, at sygeplejen i det accelererede forløb opleves meget forskelligt, både af patienter og sygeplejersker. Begge parter oplever et pres fra den stigende standardisering, og har svært ved at efterleve regimets rammer uden at nedprioritere individuelle behov. Patienter er villige til at lyve overfor sygeplejersken udelukkende for at få opfyldt egne behov, på trods af bevidstheden om at de afviger fra behandlingsplanen. Patienters ønske om deltagelse i eget forløb er også meget individuel, og der Side 33 af 42

34 er flere faktorer, der skal tages højde for i forbindelse med dette. Det er vigtigt for patienten at få opbygget en gensidig tillid til sygeplejersken, hvilket for patienten også medvirker til øget motivation og lyst til at indtage rollen som den gode patient. Derudover er sygeplejerskernes tilgang til, og på hvilken måde de tiltaler patienterne en vigtig faktor. Parternes gensidige forventninger skal afstemmes så tidligt som muligt i forløbet, og på den vis øges kvaliteten af sygeplejen også. Sygeplejen i de ortopædkirurgiske accelererede patientforløb er påvist at være oplevet med stor forskel, hvilket giver indtryk af, at de ikke er implementeret optimalt, da patienterne burde få samme tilbud og gennemførelse af de principper forløbet indebærer, men samtidig ses som et individuelt individ. Derudover er patienters autonomi truet i et accelereret forløb. De har ikke mulighed for at afvige regimets rammer så længe de er indlagt, men til gengæld får de fuld styring så snart de bliver udskrevet til hjemmet. De får magten til at afvige fra behandlingsplanen, hvis de ønsker, men på den måde øger de også risikoen for de komplikationer, det accelererede patientforløb er designet til at forhindre. Dette bringer mig videre til, i hvilken grad det er muligt for sygeplejersken at tilgodese patientens individuelle behov i det accelererede forløb. Sygeplejerskerne føler sig stresset over den modsætning, der er mellem at følge en standard og individualisere patienten. De har svært ved både at tilgodese overordnede mål og patienternes egne behov. De føler, at det kræver overgreb på patienterne for at få dem til at opfylde målene for forløbet, og de på den måde strider mod den gode sygepleje, de er skolet til at udøve. Den behandlingsplan, der bliver lavet til patienterne under indlæggelsesforløbet, er en rettesnor som patienterne skal følge efter udskrivelse, men undersøgelser viser, at den ikke bliver efterlevet optimalt. Det stresser sygeplejerskerne at vide dette, og de har derfor svært ved at have fuld tillid til det accelererede patientforløb. De er ydermere ikke interesseret i at være medansvarlig for beslutninger i forløbet, der kan stride mod god sygepleje, på trods af de ofte står i disse situationer. Det faglige skøn, og fornemmelsen for patientens bedste, bliver tilsidesat til fordel for at efterleve regimets rammer. De ser dette som værende en problematisk balancegang, og de står ofte i situationer, hvor omsorgsperspektivet modstrides. Side 34 af 42

35 8.0 Perspektivering Dette projekt bidrager med at belyse de problemstillinger, der er ved det accelererede patientforløb på nuværende tidspunkt. Det synliggør, at der er et betydeligt behov for øget fokus på området. Sygeplejersker står overfor en stor udfordring i at optimere disse accelererede patientforløb. Patienter har svært ved at se meningen med dem, selvom de er designet på baggrund af evidensbaseret viden. Ydermere ser sygeplejerskerne også selv skeptisk på forløbene. De mener at de bløde værdier i sygeplejen bliver yderligere tilsidesat til fordel for det instrumentelle. På sin vis kan de godt se meningen med det accelererede patientforløb, men det bekymrer dem, at de ikke længere har mulighed for at anvende deres faglige skøn, på samme måde som før de accelererede patientforløb blev implementeret. Som før nævnt er implementeringen af det accelererede patientforløb indtil nu sket ufyldestgørende, det bør der derfor være et øget fokus på. Derudover er de gensidige forventninger mellem sygeplejerske og patient tilsyneladende ikke altid afstemt, og mit håb er derfor, at dette projekt kan være med til at gøre sygeplejersker opmærksom på behovet af tidlig forventningsafstemning i forløbet, og på den måde undgå at patienter ikke ønsker at deltage i eget forløb. 8.1 Muligheder og barrierer for implementering Implementeringen af de nævnte tiltag kan være en svær og tidskrævende proces. Dette skyldes til dels, at det handler om ændring i hele kulturen på den ansvarlige afdeling i form af vaner og tanker om, hvordan indlæggelsesforløbet skal være. Kvalitetsudvikling har svære vilkår, da det handler om langt mere en blot et kryds i et skema. Sygeplejersker opfatter ofte nye implementeringstiltag som værende en byrde frem for en fordel og hjælp, hvorfor det er vigtigt at ledelsen pointere vigtigheden af disse tiltag igen og igen samt sørge for, at dokumentation og information omkring tiltagene er let tilgængelige. De konstant stigende krav til at blive et bedre sundhedsvæsen, med ønsket om gennemskuelighed ses i lyset af en generel samfundsudvikling. Forandring af gængse rutiner gennem nye standarder og procedurer er derfor et uundgåeligt vilkår på alle hospitalsafdelinger (Primdahl og Andersen, 2006). Side 35 af 42

36 9.0 Litteraturliste 9.1 Bøger Angel S (2009) At komme sig efter et traume I: Holen M og Winther B (red.) Akut, kritisk og kompleks sygepleje, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København, s (i alt 16 sider) Benner P (a1997) Afdækning af den viden, der ligger indlejret i klinisk sygepleje I: Fra Novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, Munksgaard s (i alt 9 sider) Benner P (b1997) Dreyfusmodellen for tilegnelse af færdigheder, tilpasset sygeplejen I: Fra Novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, Munksgaard s (i alt 21 sider) Benner P (c1997) Konsekvenser for karriereudvikling og sygeplejerskeuddannelse I: Fra Novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, Munksgaard s (i alt 18 sider) Benner P (d1997) Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis I: Fra Novice til ekspert mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis, 1. udgave, Munksgaard s (i alt 11 sider) Birkler J (2009) 6. Forståelse I: Videnskabsteori en grundbog, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København, s (i alt 24 sider) Birkler J (2011) 5. Sygeplejerskens forståelse for patienten I: Filosofi & sygepleje Etik og menneskesyn i faglig praksis, 1. udgave, Munksgaard Danmark, s (i alt 9 sider) Bjerrum M (2005) 7 Problemet undersøges I: Fra problem til færdig opgave, Akademisk Forlag, København, s (i alt 21 sider) Brøbecher H (2008) Forskningens betydning for den kliniske praksis I: (red.) Sygeplejebogen 2.1 Teori og Metode, 2. udgave, Gads Forlag, s (i alt 38 sider) Dreyer P og Martinsen B (2012) Afhængighed af pleje I: Martinsen B, Norlyk A og Dreyer P (red.) Patientperspektivet en kilde til viden, 1. udgave, Munksgaard, København, s (i alt 19 sider) Side 36 af 42

37 Glasdam S (a2012) 2. Jura og etik ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet I: (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s (i alt 10 sider) Glasdam S (b2012) 3. Forskellige metodiske tilgange I: (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s (i alt 220 sider) Granum V (2007) Oppfølging når pasienten er hjemme I: Praktisk pasientundervisning, 2. oplag, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS, Bergen, s (i alt 19 sider) Hundborg S (2013) Accelererede patientforløb I: Hundborg S og Lynggaard B (red.) Sygeplejens fundament, 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s (i alt 8 sider) IKAS (a2009) Kvalitets- og risikostyring I: Den Danske kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for sygehus, IKAS, 1. version, s (i alt 18 sider) IKAS (b2009) Hoftenære frakturer I: Den Danske kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for sygehus, IKAS, 1. version, s (i alt 2 sider) Kirkevold M (2000) Kari Martinsens omsorgsteori I: Sygeplejeteorier analyseevaluering, 2. udgave, Munksgaard, København, s (i alt 17 sider) Kristensen A P og Sharp-Johansen M-L (2013) Kirurgisk stressrespons I: Hundborg S og Lynggaard B (red.) Sygeplejens fundament, 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, s (i alt 12 sider) Krog B R, Krøll V et. al. (2011) Begreber og terminologi I: Kvalitetsudvikling i praksis, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København, s (i alt 18 sider) Lyngaa J og Jørgensen B B (2007) Sygeplejeleksikon, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København s (i alt 3 sider) Mainz J, Bek T, et. al. (2011) Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling I: Kvalitetsudvikling i praksis, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København. S (i alt 16 sider) Martinsen B (2013) Fysisk afhængighed når kroppen svigter I: Anne-Mette Graubæk (red.) Patientologi at være patient, 2. udgave, Gads Forlag, s (i alt 15 sider) Side 37 af 42

38 Martinsen K (2010) Skøn og evidens og Omsorg i sygeplejen I: Samtalen, skønnet og evidensen, 1. udgave, Gads Forlag, s (i alt 57 sider) Martinsen K og Eriksson K (2013) Om forfatterne I: At se og at indse, 1. udgave, Munksgaard, København, s (i alt 2 sider) Martinsen K (2013) Evidens begrænsende eller oplysende I: Martinsen K og Eriksson K (red.) At se og at indse, 1. udgave, Munksgaard, København, s (i alt 86 sider) Nielsen B K (2008) Den interaktionelle sygeplejepraksis I: (red.) Sygeplejebogen 2.1 Teori og Metode, 2. udgave, Gads Forlag, s (i alt 23 sider) Norlyk A (2009) Patient i et accelereret operationsforløb I: Holen M og Winther B (red.) Akut, kritisk og kompleks sygepleje, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København, s (i alt 17 sider) Norlyk A (2012) Korte indlæggelsesforløb og restitution i eget hjem I: Martinsen B, Norlyk A og Dreyer P (red.) Patientperspektivet en kilde til viden, 1. udgave, Munksgaard, København, s (i alt 16 sider) Scheel M E (2005) 4. Kommunikations- og handlingsparadigmet I modsætning til bevidsthedsparadigmet I: Interaktionel sygeplejepraksis, 3. udgave, Munksgaard Danmark, s (i alt 24 sider) Skounborg P B (2012) Patienten i det præ- og postoperative forløb I: Jastrup S (red.) Akut sygepleje, 1. udgave, Munksgaard, København, s (i alt 30 sider) Slot A et. al. (2011) Sygepleje til patienter med ortopædkirurgiske sygdomme I: Nielsen B K (red.) Sygeplejebogen 4 klinisk sygepleje, 3. udgave, Gads Forlag, s (i alt 39 sider) Sygeplejeetisk Råd (2013) Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk Sygeplejeråd, s (i alt 6 sider) Travelbee J (2002) Menneske-til-menneske-forholdet I: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, 1. udgave, Munksgaard Danmark, København, s (i alt 44 sider) Side 38 af 42

39 Uhrenfeldt L (2011) Et erfaringsbaseret perspektiv på ledelse I: Uhrenfeldt L og Sørensen E E (red.) Sundhedsfaglig ledelse, 1. udgave, Gads Forlag, s (i alt 78 sider) Zoffmann V (2013) Patient-sygeplejerske-relation I: Hundborg S og Lynggaard B (red.) Sygeplejens fundament, 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Københanv, s (i alt 12 sider) 9.2 Artikler Egerod I, Rud K et. al (2010) Room for improvement in the treatment of hip fractures in Denmark, Danish Medical Bulletin, 2010;57(12) s. 1 5 (i alt 5 sider) Egerod I og Rud K (2006) En pakkeløsning til patienten accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger, Sygeplejersken, 2006; (17) s (i alt 7 sider) Eldh A C, Ehnfors M og Ekman I (2006) The meaning of Patient participation for patients and nurses at a nurse-led clinic for chronic heart failure, European Journal of Cardiovascular Nursing, 2006;5 (1) s (i alt 9 sider) Florin J, Ehrenberg A og Ehnfors M (2006) Patient participation in clinical decision-making in nursing: a comparative study of nurses and patients perceptions, JCN, 2006;15 (12) s (i alt 11 sider) Kehlet H (2004) Postoperativ indlæggelsestid evidensbaseret eller elastik i metermål? Ugeskrift for læger, Årgang 166, (37), s (i alt 1 side) Kehlet H (2001) Accelererede operationsforløb en faglig og administrativ udfordring, Tidsskrift for Den norske legeforening, 2001;121 (7) s (i alt 4 sider) Kehlet H og Wilmore D W Evidence-based Surgical Care and the evolution of Fast-Track Surgery, Annals of Surgery, 2008;248 (2) s (i alt 10 sider) Larsson I E, Sahlsten M et. al. (2007) Patient participation in nursing care from a patient perspective: a Grounded Theory study, Scand.J.Caring Sci., 2007;21 (3) s (i alt 8 sider) Norlyk A og Harder I (2010) Accelererede operationsforløb patientens perspektiv, Sygeplejersken, 2010; (8) s (i alt 6 sider) Side 39 af 42

40 Primdahl R og Andersen J S (2006) Kvalitetsudvikling i praksis mere end blot et kryds, Sygeplejersken, 2006; (22) s (i alt 5 sider) 9.3 Elektroniske kilder Stryhn C (2012) Kvalitet i sundhedsvæsenet Danske regioner, Lokaliseret d på: (i alt 1 side) Sundhedsstyrelsen (2003) Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner DSKS, Lokaliseret d på: (i alt 25 sider) Sundhedsstyrelsen (2008) Rapport for specialet: Ortopædisk kirurgi Lokaliseret d på: (i alt 44 sider) Wagner L, Carlslund AM (2002) Kvinder og korttidsindlæggelser - en kvalitativ evaluering af hysterektomerede kvinders og personalets erfaringer med accelereret regime København, UCSF, Lokaliseret d på: (i alt 81 sider) WMA (2013) WMA Declaration of Helsinki Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects Brazil, Lokaliseret d på: (i alt 8 sider) Antal sider anvendt litteratur i alt: 1203 Side 40 af 42

41 10.0 Bilag 10.1 Bilag 1 (søgehistorie I Cinahl) Side 41 af 42

42 10.2 Bilag 2 (søgehistorie i PubMed) Side 42 af 42

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv

Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv Pakkeforløb i et patientperspektiv og i et etisk perspektiv LOGOhvidtrans.png Annelise Norlyk, adjunkt, cand.cur., ph.d. Institut for Folkesundhed/Klinisk medicin Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Interaktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb

Interaktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb Interaktionel sygeplejepraksis i relation til donorforløb Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Kursus for erfarne sygeplejersker ved Nyremedicinske

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

JAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH

JAN artikel. Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker. DSFR møde den 17/ DSFR møde den 29. april 2016, JH JAN artikel Anvendt videns former hos nyuddannede sygeplejersker DSFR møde den 17/6 2016 Datagrundlag 19 rapporter, som repræsenterer 17studier som er publiceret fra 2000 2014. Disse var identificeret

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Ekstern bachelorprojekt

Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den kirurgiske patient i det accelererede patientforløb. Ekstern bachelorprojekt Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (ba-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Den terapeutiske relation mellem sygeplejersken og den

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Forskningsprogrammet kommunikation og etik

Forskningsprogrammet kommunikation og etik Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP

MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP MÅL OG VÆRDIGRUNDLAG FOR AFDELING A - OP Værdigrundlag på afd. A-op er udarbejdet med udgangspunkt i idegrundlag for sygeplejen på Aalborg Sygehus. Som teoretisk baggrund har vi valgt at bruge Mary Scheels

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund

Læs mere

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37 Uge 1 kalender uge 5/35 Uge 2 kalender uge 6/36 Forslag til ugeplan 6. semester H56 Uge 3 kalender uge 7/37 Uge 4 kalender uge 8/38 Uge 5 kalender uge 9/39 Introduktion Læring i praksis Introduktion til

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

DEN PROBLEMATISKE PATIENTS PLADS I NUTIDENS SUNDHEDSVÆSEN

DEN PROBLEMATISKE PATIENTS PLADS I NUTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Skrevet af: Agnete Iris Brasel Lene Lykke Jessen Mai Sommer Pedersen DEN PROBLEMATISKE PATIENTS PLADS I NUTIDENS SUNDHEDSVÆSEN The Difficult Patient s Position in Today s Health Care Studienr. 54464, 54477,

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer

Læs mere

Når sygepleje ødelægger en tillidsfuld relation med patienten

Når sygepleje ødelægger en tillidsfuld relation med patienten Bachelorprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen Modul 14 University College Syddanmark, Esbjerg Når sygepleje ødelægger en tillidsfuld relation med patienten When nursing breaks down a trustful nurse-patient

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

VEJLEDNING I DEESKALERING

VEJLEDNING I DEESKALERING VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen

Læs mere