Vibrationslidelser. Definition

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vibrationslidelser. Definition"

Transkript

1 Vibrationslidelser Definition 1. Vibrationsinducerede hvide fingre (VWF Vibration Induced White Fingers). Defineres som kuldeudløst, anfaldsvis optræden af bleghed og hvide fingre med proksimal skarp afgrænsning til normalfarvet hud. 2. Karpaltunnelsyndrom. En velafgrænset trykneuropati mod håndleddet. Se særskilt klinisk vejledning til KTS. 3. Andre neuropatier. Efter svær vibrationsbelastning kan der i sjældne tilfælde optræde en sensorisk og/eller motorisk påvirkning af alle 3 nerver på underarmene. Desuden kan der ses neuropati af de kutane nerver på fingrene efter anvendelse af fingerholdt vibrerende værktøj hos ex tandlæger. 4. Muskuloskeletale forandringer. Artrose i håndled og albuer er beskrevet i litteraturen og anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen. Den videnskabelige dokumentation er dog begrænset. Det er omdiskuteret om vibrationsbelastning kan fremkalde Dupuytrens kontraktur. Hvide fingre, perifere neuropatier og karpaltunnelsyndrom kan relateres til hånd-/armvibrationsbelastning og præsenterer sig med hver enhed isoleret eller i kombination. Diagnostiske kriterier: 1. Hvide fingre. Kuldeudløste anfald, hvor fingrene bliver lig- eller voksblege, og hvor der samtidig er hypæstesi. 2. Perifere neuropatier og karpaltunnelsyndrom. Diagnosen baseres på symptomer, alment objektive neurologiske fund suppleret med neurofysiologisk undersøgelse med måling af sensorisk/motorisk nerveledningshastighed samt amplituden af aktionspotentiale. Symptomer og objektive fund må sammenholdes med den neurofysiologiske undersøgelse, idet der kan forekomme både falsk positive og negative test. Incidens/prævalens Epidemiologiske undersøgelser har vist prævalens af hvide fingre varierende fra ca %. Ved eksponering for vibrationsniveauer for håndværktøj i accelerationsgruppe II (se nedenfor) i mindst en fjerdedel af arbejdstiden er der fundet prævalenser på bygge og anlæg 22 %, jern- og metalindustri 11 %, træ- og møbelindustri 10 %, og det grønne område 9 %. Almindeligvis opfattes vibrationsbetinget neuropati som mindre prævalent i relevante eksponerede grupper end i karmanifestationerne. Nyere undersøgelser tyder dog på højere prævalens af de neurologiske udfald end tidligere antaget. Arbejdsrelateret ætiologi Figur 1 illustrerer, hvor stor en andel af eksponerede arbejdere, der udvikler ætiologi hvide fingre ved forskellige eksponeringsniveauer.

2 Sammenhængen gælder for 4 timers daglig udsættelse (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO). Figur 2 viser en egentlig dosis-responskurve baseret på en italiensk undersøgelse af 570 stenbrudsarbejdere A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag.

3 Nyere undersøgelser rapporterer om udvikling af trombose i arteria ulnaris ved slageksponering, hvor hånden anvendes til en art hammerfunktion (hypothenar hammersyndrom). Et af symptomerne ved dette syndrom er kuldeudløste hvide fingre. Kulde udløser anfald af hvide fingre, men der er ikke holdepunkter for, at kulde i sig selv kan fremkalde den tilgrundliggende lidelse (Arbejdsskadestyrelsen har alligevel i få tilfælde anerkendt hvide fingre efter mangeårig håndtering af frosne genstande). Anden ætiologi Primær morbus Raynaud (hvide fingre af ukendt årsag) debuterer hyppigst i ungdommen og er hyppigst hos kvinder. Sekundær Raynauds fænomen kan opstå som følge af håndtraumer, bindevævssygdomme, især sclerodermi, visse reumatologiske lidelser, generaliseret arteriosklerose og polycytæmi. Raynauds syndrom kan også være en følge af behandling med ergotamin alkaloider efter betablokkere. Ved neuropati er vigtigste anden ætiologi: Alkoholisme, diabetes og B12 vitaminmangel. Individuel sårbarhed Familiær disposition til morbus Raynaud (en stump eller svagt symptomgivende morbus Raynaud) må anses at øge risikoen for vibrationsudløste hvide fingre. Udredning og rådgivning Eksponerings art og omfang Vibrationerne måles ved deres acceleration i decibel (db HA) eller ved den equivalente frekvensvejede acceleration (m/s2). Accelerationen er proportional med energien, som antages at være bestemmende for sygdomsrisikoen. Vibrationer karakteriseres endvidere ved frekvenser målt i hertz (Hz) for håndtransmitterede vibrationer almindeligvis i området Hz. Den væsentligste risikofaktor er accelerationens størrelse. I tabel 1 gives eksempler på forskellige værktøjer og typiske tilhørende vibrationsbelastninger. Vibrationskilden beskrives (ofte flere værktøjer: Fabrikat og navn) med angivelse af type vibrerende værktøj samt om muligt angivelse af det konkrete accelerationsniveau (fra datablade eller opslag i Umeå databasen). Håndtering af værktøjet beskrives: Håndstilling, hvilket greb med hvilken hånd, håndgrebsstyrke, berøring af vibrerende dele evt. gennem gummihåndtag eller vibrationsdæmpende handske. Ved betjening af værktøj med begge hænder vil det hos højrehåndede ofte være venstre hånd, der er vægtbærende og dermed mest eksponeret. Der skal gives beskrivelse af varighed i antal år og antal effektive timer per dag.

4 Tabel 1 Helbred Anamnese: Hvide fingre skal præsentere sig som lig- eller voksblege fingersegmenter skarpt demarkeret fra normal hud. Tilstanden må adskilles fra almen bleghed og kuldefornemmelse, som er et hyppigt forekommende fænomen i normalbefolkningen. Anfald af hvide fingre omfatter i begyndelsen enkelte fingres yderstykker, senere kan der ske progression indtil metakarpofalangealleddene omfattende alle fingre, men det er sjældent, at tommelen er inddraget. Der gøres grundig udspørgning om udbredelse (antal fingre og fingerled), anfaldshyppighed, anfaldsvarighed (fra få minutter og op til ca. en time) samt provokerende faktorer. Anfald af hvide fingre debuterer typisk i køligt, fugtigt vejr, f.eks. på vej til og fra arbejde. Senere kan der komme anfald på arbejdet, f.eks. hvis man holder på kolde metalgenstande. Anfaldene optræder primært om vinteren, ved svære tilfælde også om sommeren. Vedrørende neuropatier udspørges om paræstesier, smerter, følenedsættelse, vanskeligheder ved at udføre manuelt prægede opgaver, især finmotoriske opgaver. Det klassiske karpaltunnelsyndrom giver symptomer i underarme og hænder og objektiv følenedsættelse på fingrene. Adskilt fra karpaltunnelsyndrom kan der efter svær eksponering ses en neuropati, der afficerer alle 3 nerver på underarmen, n. radialis, medianus og ulnaris. Her vil tilstanden ofte være præget af smerter, nedsat muskelkraft, påvirket fingerfærdighed samt nedsat temperatursans. Her er der ikke tale om en trykneuropati, og symptomer og objektive fund er ofte diffuse, dvs. følger ikke nervernes innervationsområde. Klinisk undersøgelse Den almene objektive undersøgelse skal omfatte måling af blodtryk på begge arme, vurdering af håndleddenes pulse, både ulnart og radialt, Adsons test, hjertestetoskopi samt stetoskopi af arteri carotis. Hudens trofik og farve skal beskrives. Ved specialiseret karfysiologisk undersøgelse på klinisk fysiologisk afdeling kan de enkelte fingres blodtryk registreres før og efter isoleret fingerafkøling under samtidig kropsafkøling. Et blodtryksfald i testfingre på mindst 40 % anses for en patologisk reaktion på kulde. Undersøgelsen har en høj sensitivitet, men en lav specificitet. Det betyder, at hvis undersøgelsen er

5 positiv, tyder det på sygdommen. En negativ undersøgelse udelukker ikke sygdommen. Diagnosen kan søges objektiviseret ved simpel kuldeprovokationstest, hvor hænderne holdes i rindende koldt vand i 5 minutter, evt. suppleret med kropsafkøling (bar overkrop og åbent vindue). Denne undersøgelse er dog ikke særlig pålidelig. Fotodokumentation eller lægelig observation og beskrivelse af et anfald er afgørende for dokumentation af hvide fingre. Den neurologiske status for arme og hænder skal undersøges med hensyn til dybe reflekser, følesans, kraft samt kliniske tegn på karpaltunnelsyndrom. Ved klar symptomatologi og i alle tilfælde med både symptomer og objektive tegn på neuropati, bør der opfølges med neurofysiologisk undersøgelse. Symptomer og almene objektive fund på de forskellige neuropatier kan være vanskelige at adskille. Den diagnostiske differentiering sker ved neurofysiologisk undersøgelse, hvor karpaltunnelsyndromet giver anledning til påvirket ledningshastighed af nervus medianus over håndleddet. Den diffuse perifere neuropati afficerer typisk alle 3 overekstremitetsnerver. Med henblik på nærmere vurdering af, om Raynaud-anfald kan være led i bindevævssygdom, bør der suppleres med biokemisk udredning: Blodsukker, B-hæmoglobin, B-erytrocytstatus, S-Folat, B12 vitamin, ANA, rheumafaktor IgM. Ved langtidseksponering for håndholdt kraftigt vibrerende værktøj og mistanke om artrose i håndled og albuer, skal der gøres røntgenundersøgelse. Figur 3 illustrer et typisk anfald af hvide fingre. Anfald af hvide fingre Der findes et international anerkendt klassifikationssystem for HAVS, kaldet Stockholmskalaen omfattende både kar- og nervesymptomer (figur 4). Figur 4 Stockholmskalaen Diagnosekoder DT752 Vibrationsskade

6 DI73.0 Raynauds syndrom DG56.0 Karpaltunnelsyndrom DG62.9 Perifer neuropati Prognose og prognostiske faktorer Rådgivning Skalaen beror på en klinisk vurdering af antal og udbredelse af påvirkede hvide fingre, anfaldets hyppighed, sæsonfaktoren, samt i hvilken grad lidelsen interfererer med arbejds-, fritids- og sociale aktiviteter. Medicinsk behandling af HAVS er vanskelig og i det store hele utilfredsstillende. Forebyggende tiltag mht. begrænsning eller ophør af vibrationseksponering er derfor vigtige. Ved ophørt eller reduceret vibrationseksponering kan sygdommen i visse tilfælde regrediere eller helt ophøre afhængig af alder, stadium af hvide fingre og den anvendte værktøjstype. Ofte vil der være god remission ved karskader under stadie 2. Hvide fingre kan forblive stationære eller progrediere efter vibrationsreduktion ved karskader i stadium 3-4. Reduktion i eller ophør af vibrationseksponering tilrådes, afhængig af sygdomsudbredelse, eksponeringsvarighed og vibrationsniveau af det anvendte værktøj. Arbejdere med vibrationsinducerede hvide fingre omfattende fingrenes yder- og mellemstykker eller mere (stadium 2 eller derover) bør tilrådes eksponeringsophør. Substitution af gammelt værktøj med moderne med lavt vibrationsniveau skal vurderes. Rygeophør kan måske nedbringe anfaldshyppigheden. Rygere har en fordoblet risiko for svær morbus Raynauds sygdom og dårligere prognose for symptomremission efter eksponeringsophør. Administrative forhold Anerkendelseskriterier Udgangspunktet for Arbejdsskadestyrelsens anerkendelse er ovennævnte figur 1, svarende til den linje i diagrammet, der viser udviklingen af hvide fingre hos 10 % af operatørerne. I ASK vejledningen er der et bilag, der angiver gennemsnitlige vibrationsniveauer. Fuldtidsudsættelse for høje accelerationsniveauer kan give anerkendelse af hvide fingre efter kortvarig eksponering (i størrelsesordenen et halvt til et helt år). Normalt vil vibrationsniveauer, der er mindre end ca. 3m/s 2 = 130 db ikke blive anset som årsag til hvide fingre. Der vil almindeligvis ikke blive taget forbehold ved anerkendelse af sygdommen, hvis pågældende er rygere. Når tobaksforbruget har været på omkring cigaretter dagligt, kan der dog blive tale om forbehold som følge af tobaksforbruget. Ved endnu større tobaksforbrug, dvs. over ca. 40 cigaretter dagligt, vil sygdommen blive afvist som

7 erhvervssygdom. Anerkendelse af karpaltunnelsyndrom vil følge de samme krav til udsættelse som ved anerkendelse af hvide fingre, under forudsætning af, at de anvendte værktøjer har medført en særlig belastning af hulhånd og håndrodsområde. Perifer neuropati anerkendes isoleret med symptomer, der udelukkende er lokaliseret til hænderne, og hvor der ved neurofysiologisk undersøgelse kan påvises nedsat nerveledningshastighed. Hvis det ikke er tilfældet, anerkendes symptomerne kun, når der samtidig er konstateret hvide fingre. Der henvises til Arbejdsskadestyrelsens vejledning. AT-Vejledninger: I vejledning D.6.2 af 2006 anføres aktionsværdier for eksponeringer på 2,5 m/s 2 eller derover. Tabel 2 Arbejdstilsynets aktionsgrænser: 2,5 m/s 2 8 timer 3,5 m/s 2 4 timer 5 m/s 2 2 timer 7 m/s 2 1 time 10 m/s 2 30 minutter Overskrides grænserne, skal der ske nærmere udredning mht. tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Siden 2010 har der været en egentlig grænseværdi for vibrationsbelastning på 5 m/s 2, hvis der arbejdes med værktøj, som er fremstillet før Dokumentation Referencer: 1. Hand-transmitted vibration. Clinical effects and patopshysiology. London: Faculty of Occupational Medicine of the Royal Colloge of Physicians, Gemme G, Lundstrøm R. Kundskabsunderlag før åtgærda mot skador og besvær i arbete med handhållna vibrerande maskiner. Tekniske resp. medicinska aspekter inkl. sws. Stockholm: Arbetslivssinstitutet, Arbete och Hælsa 2000: Bovenzi M. Exposure-response relationsship in the hand-arm vibration syndrome. An overview of epidemiology research. Int Arch Environ Health 1998; 71: Hånd-arm vibrationer. AT- vejledning d.6.2., København. Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsens vejledning om vibrationslidelser "Arbejdsskadestyrelsens vejledende retningslinier for anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser". København. Arbejdsskadestyrelsen, 2001.

8 6. En svensk internet-database på Arbejdslivsinstituttet i Umeå kan bruges til søgning. Den rummer bl.a. data fra Undersøkningsrapport nr. 17, 1990, hvor forskellige håndholdte værktøjers vibrationsniveau er målt. 7. Det amerikanske HSE hjemmeside indeholder en virbrationsberegnings model Hand-arm vibration exposure calculator 8. Lægehåndbogen Vibrationsskade, arbejdsrelateret Forfatter: Kurt Rasmussen, overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenhed Vest Review: Poul Frost, overlæge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital. Redaktør Dato 29. august 2012 Ole Carstensen, overlæge, Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Revideres Senest 29. august 2015

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Hånd-arm vibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Hånd-arm vibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.2-3 Hånd-arm vibrationer Oktober 2014 Erstatter April 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato

r for udstedelse 005 ato for underskrift ffentliggørelsesdato BEK nr 682 af 30/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 05-07-2005 Beskæftigelsesministeriet Accession B20050068205 ntydig dokumentidentifikation BE001318 ato for førstegangsindlæggelse 5-07-2005 ato

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det

Læs mere

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager

Vejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010 Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille

Læs mere

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring

Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring 1 Skabelon ortopædisk speciallægeerklæring Lægens navn Speciallæge i ortopædkirurgi X-købing Sygehus 0000 X-købing Til Rekvirent Adresse Postnummer By X-købing den dd.mm.åå Vedrørende: Speciallægeerklæring

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Helkropsvibrationer i skovbruget

Helkropsvibrationer i skovbruget Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Helkropsvibrationer i landbruget

Helkropsvibrationer i landbruget Helkropsvibrationer i landbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer på offshoreanlæg m.v. 1) BEK nr 394 af 15/05/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 016001/16020-0006 Senere ændringer

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Hånd-arm vibrationer Vejledning om hånd-arm vibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede

Læs mere

Cyskliske opkastninger

Cyskliske opkastninger Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger

Udredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse:

Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Arbejdsmedicinsk anamnese & undersøgelse: Grundelementer i arbejdsmedicinsk journal som i andre specialer - Anamnese Obj. us. ( incl. parakliniske us. ) Specielt for den arbejdsmedicinske personundersøgelse:

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Dupuytrens kontraktur

Dupuytrens kontraktur Patientinformation Dupuytrens kontraktur Kuskefinger Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag og symptomer Årsag og symptomer Dupuytrens kontaktur er en sygdom

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Branchevejledning. helkrops. vibrationer i. helikoptere. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart

Branchevejledning. helkrops. vibrationer i. helikoptere. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchevejledning helkrops vibrationer i helikoptere Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer i helikoptere Forord I 2006 trådte

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Funktionsattest ASK 350 Fingre

Funktionsattest ASK 350 Fingre Funktionsattest ASK 350 Fingre Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:.. Arbejdsskadestyrelsens journalnr.: Skadedato:.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj

Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 10. september 2010 Notat om fastsættelse af varigt mén i høresager efter langvarig udsættelse for støj 1. Indledning... 1 2. Den selvvurderede høre- og kommunikationsevne... 3 2.1. Hvordan udfylder speciallægen

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RYGGEN

UNDERSØGELSE AF RYGGEN UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere