Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013."

Transkript

1 Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København DEL 3: Ismernes tid er forbi Hvad skal vi kalde den livsstil, som Folket Samling inviterer til? Er der én af de europæiske ismer, der kan bruges? Er det socialisme, liberalisme, anarkisme, nationalisme, kapitalisme? Jeg vil nu beskrive disse ismer nærmere. Da man i slutningen af 1700-tallet ville lave revolution mod adelsvældet, var folk på det tidspunkt offer for en bevidsthedsspaltning, som hedder alienation. Det er en spaltning mellem hoved og underliv, så man i hovedet har en forstand, og i underlivet har en dyriske bevidsthed. Og tankegangen var, at man bliver nødt til at spalte sig selv på denne måde, for ellers ville man opføre sig som et dyr, der voldtog og røvede, stjal og myrdede. Man brugte også den topolede bevidsthed til at mene, at det var nødvendigt med en stat, som skulle kontrollere menneskene, så de ikke udførte de dyriske handlinger, og hvis de gjorde, skulle staten fange dem og straffe dem. Staten var et nødvendigt onde. Locke Allerede i 1600-tallet skrev filosoffen Locke, at mennesket slet ikke var som et vildt dyr, hvis man tillod sig at være sig selv. Og han visualiserede et samfund, hvor man ophævede staten, og hvor den enkelte havde økonomisk, personlig og intellektuel frihed. Det blev senere formuleret som personlig ejendomsret, hvor man ejer det, som man har skabt. Og endnu senere til, at ens bolig var ukrænkelig, så andre ikke måtte betræde ens jord. Nogle økonomer mente endvidere, at når man handlede med varer på et marked, ville man ikke bare tilgodese ens egne økonomiske interesser. Handelen ville også samlet set være i fællesskabets interesser. Denne individualistiske liberalisme, som overklassen visualiserede var i modsætning til den folkelige liberalisme, som også handlede om frigørelse fra staten; men hvor ønsket var frihed til at danne fællesskaber, hvor man producerede for hinanden, og hvor man havde lokalt direkte demokrati. I 1700-tallet kom der mennesker hjem fra Indien og fortalte om indiske bønder, der ikke havde den europæiske selvkontrol. De opførte sig ikke dyriske. De var sjove, frække og spændende i deres opførsel. Og det medførte, at man i Europa fik en revolutionær folkelig bevægelse, der eksperimenterede med alternative fællesskaber. Vi ved, at der cirkulerede masser af små skrifter med revolutionært indhold. Men ingen af dem er bevaret. Vi ved også, at mange gik i terapi for at frigøre deres bevidsthed. Man skreg vreden ud, slap den indre gråd, fandt dyret frem i sig selv, udlevede sine følelser osv. Og så opdagede man, at man ikke blev dyrisk og morderisk, men netop sjov, fræk og spændende. Småborgerskabet mødtes på kaffestuer og diskuterede, hvordan man kunne ændre hele samfundet. Frihedsbevægelsen var altså dobbelt. På den ene side arbejdede man med sin egen bevidsthed. På den anden side var det en politisk bevægelse, som ville afskaffe staten. Mange af dem, der rejste til USA, tog denne nye bevidsthed med sig; og den finder man i dag i det republikanske parti. Her er det ofte rige mennesker, der bare vil gøre, hvad de har lyst til, uden at staten blander sig. Men i Europa i 1700 og 1800-tallet var det også bønder og arbejdere. Det lykkedes så at afskaffe adelsvældet med den franske revolution i Reelt var det en revolution, der varede frem til 1850, hvorefter kontrarevolutionen reelt havde vundet, idet det herefter var den del af adelen, der var blevet kapitalister, der nu herskede. Marx Socialismen store teoretiker, Karl Marx, betegnede først den folkelige frihedsbevægelse som en åndelig frihedskamp, fordi han fokuserede på det bevidsthedsmæssige; men belært af andre ændrede han det til en politisk befrielse. Han kaldte den folkelige bevægelse for et kommunistisk spøgelse, der havde rejst sig over hele Europa. I 1858 skrev han en bog Kapitalen, hvor han gennemgik den udvikling, der havde været i Europa, og hvor han fokuserede på den tekniske og politiske udvikling. Men i 1867 kom version 2, hvor han trak et af de sidste kapitler frem som indledning i bogen, og hvor han skrev mange

2 af bogens afsnit om. I version 2 fokuserede han mest på det bevidsthedsmæssige. I 1873 skrev han, at ingen havde forstået ham. Det, som ingen forstod, var, at der i de år skete en ny bevidsthedsspaltning i det europæiske menneske, kaldet reifikation. Det er en spaltning mellem højre og venstre kropsside. I højre side fik man en bevidsthed om en arbejdsrolle, og bevidstheden var delt, så man havde kapitalister, der styrede arbejdere. Og i venstre side fik man en familie- og forbrugerbevidsthed, som primært bestod af følelser. Denne spaltning indebar - mente Marx at arbejdernes bevidsthed gjorde dem til lønslaver, så de hen ad vejen mistede den revolutionære kraft. Og derfor blev man nødt til at danne en politisk bevægelse, der kunne genskabe den revolutionære bevidsthed. Det skete aldrig, og i dag mener europæerne bare, at vi har de to sider i os. Marx s første udgave af Kapitalen blev hurtigt oversat til mange sprog - og blev til socialismens teoretiske fundament. Marx s anden udgave og andre skrifter er først oversat i 1930 erne og 1960 erne, og de er stadig ikke særlig kendte blandt venstreorienterede i dag. I 1873 kom et brud mellem socialister og anarkister. Den politiske bevægelse i Tyskland fulgte Marx, mens bevægelsen i de andre europæiske lande fulgte Proudhon og Bakunin, som var grundlæggerne af anarkismen. Proudhon Proudhon, som var teoretikeren, ville primært af med staten. Al arv skulle inddrages. Man skulle lave en folkebank. Der skulle dannes folkelige produktionsfællesskaber. Og alle aftaler skulle indgås som en kontrakt mellem individuelle personer. Marx var ikke uenig i noget af det her, tværtimod. Det var grundlaget for hele bevægelsen. Men han påpegede, at kapitalismen var ved at skabe en ny bevidsthedsspaltning (reifikationen), sådan at man blev nødt til at lave en politisk bevægelse, der kunne fastholde den revolutionære bevidsthed; Bakunin ellers ville den forsvinde sammen med den nye bevidsthedsspaltning. Bakunin derimod mente, at en sådan teoretisk bevægelse netop ville kvæle den revolutionære bevægelse. Kun ved at aktionere kunne man fastholde en ikke-spaltet bevidsthed. I den fransk-tyske krig i tog de arbejdere magten i Paris. Men de blev blodigt slagtet. Og Marx skifte så holdning og mente, at man blev nødt til at erobre den politiske magt i hele landet, hvis man ville indføre socialisme. Det har siden medført, at mange venstreorienterede i dag mener, at man først skal erobre den politiske magt, og så kan man bagefter starte en bevidsthedsmæssig udvikling, der kan skabe et socialistisk liv. Hermed er man blevet offer for reifikationen. Og den inddeler befolkningen i venstreorienterede og højreorienterede. De venstreorienterede identificerer sig med højre kropssides bevidsthed, hvor man har staten og kapitalismen, der styrer og kontrollere arbejderne. Og de højreorienterede identificerer sig med venstre kropssides bevidsthed, hvor man oplever sig som individer med en indre sjæl, og hvor livet består af valg, der kommer indefra. De fleste anarkister er også offer for bevidsthedsspaltningen, idet de (den ene del af bevidstheden) kæmper mod staten (den anden del af bevidsthed), hvor de oprindelig kæmpende for at etablere selvstændige folkelige fællesskaber. Inden det gik helt galt altså før 1870 var der ikke nogen modsætninger mellem socialister, anarkister, folke-liberale og nationalister. Der var ganske vist nogle rige liberale, der bare ville gøre, hvad der passede dem selv og skabe en individualistisk tilværelse. Men de fleste liberale ville gerne have et fællesskabssamfund. Det skulle bare være uden en stat, der styrede og bestemte over folk. Hvis man kigger på de liberale politiske partier i dag, er de også offer for bevidsthedsspaltningen. På den ene side ønsker de et frit fællesskabssamfund, hvor individerne tager udgangspunkt i sig selv. Det er bevidstheden i venstre side. Men på den anden side er der nogle tekniske øg økonomiske vilkår, som opleves i bevidstheden i højre side, og som gør, at man må styre og kontrollere arbejderklassen. De har nemlig nu en slaveagtig bevidsthed. Men på lang sigt kan de opnå en fri bevidsthed; og så bliver alle lige og frie. 2

3 Oprindelig havde nationalisterne en progressiv tankegang. De mennesker, som i mange generationer har levet på et bestemt stykke geografisk jord, er også dem, der skal bestemme, hvordan de vil indrette deres samfund. Men i dag ser vi nationalister med en splittet bevidsthed, hvor vi er de gode, og hvor det onde er projiceret uden for vores jeg-opfattelse. Derfor oplever vi det onde hos andre kulturer. Og så må vi forsvare os imod dem. Indtil midten af 1800-tallet opfattede man også kapitalismen som noget progressivt. Det var et opgør mod adelen og staten. Hvis man havde nogle penge og en god idé til at producere noget, skulle man da bare gå i gang. Man skulle ikke først spørge om lov. I dag, hvor alle igen har en splittet bevidsthed, har vi fået en ny slags adel af teknokrater og bureaukrater. Og kapitalismen er i dag koblet sammen med statsapparatet, så der er en slags arbejdsdeling, hvor kapitalister har frihed uden ansvar, og hvor staten skal løse de problemer, som kapitalismen skaber. Marx mente, at samfundsudviklingen ville komme dertil, at kapitalister også ville indse, at socialismen var en god idé, fordi selve kapitalismen indebærer en ubalance, der ødelægger natur og fællesskab. Det ser vi i dag i USA, hvor mange går ind for naturlig kapitalisme. De sammenligner med naturen, hvor der megen af tiden er en jævn udvikling, men hvor der så pludselig opstår en ubalance med naturkatastrofer - eller med, at en bestemt dyreart opformerer sig og udkonkurrerer andre. Her er det så, at naturen har en tilpasningsevne, så der genetablerer sig en balance. Kapitalismen har også en jævn udvikling, hvor der er en konstant vækst. Og her sker der også jævnligt nogle ubalancer, hvor hele systemet bryder sammen. Men her er der ingen tilpasningsevne. Og det vil man så indføre ved hjælp af naturlig kapitalisme. Det består i, at man lokalt har et fællesskab, hvor folk producerer det mest livsnødvendige, og hvor de også har en lokal valuta til at supplere den nationale eller globale valuta. Når kapitalismen så bryder sammen engang imellem, skifter folk bare fra at deltage i den kapitalistiske produktion til at deltage i den lokale produktion. Og når kapitalismen har rette op på ubalancen, kan folk igen tage arbejde i den kapitalistiske produktion. Mens Marx altså tænkte, at de kapitalistiske kriser ville få folk til permanent at overgå til lokalproduktion, mener de naturlige kapitalister, at folk vil svinge mellem kapitalistisk produktion og lokalproduktion. Hvis vi vender blikket mod Sovjetunionen, forsøgte man i 1929 at tvangskollektivisere bønderne og skabe landbrugskollektiver. Det skulle være den måde, som man dyrkede på i et socialistisk samfund, mente man. Bønderne var bare nogle hjernedøde arbejdere, der skulle kunne bruge en skovl. Men da jeg i 1970 erne forberedte mig til at blive landmand, arbejdede jeg ikke bare på en række gårde for at lære håndværket. Jeg læste også en masse bøger. Jeg tror, at jeg læste lige så meget, som man gør i dag, hvis man vil have en kandidatgrad i fødevareproduktion. Og da jeg gik i gang i praksis, måtte jeg ofte bruge aftenerne på at sidde og bladre i bøgerne for at læse om for eksempel kartoffeldyrkning og de skadedyr, der angreb planten. Hurtig kørte jeg træt. Den største belastning i mit arbejde var ikke fysisk. Det var hjernemæssigt. Det kræver en utrolig stor viden om en masse detaljer, hvis man skal have succes med dyrkningen. I sovjet endte det med, at man måtte opgive landbrugskollektiverne og igen lade bønderne passe deres jord. Kun sådan kunne og kan man opnå en stor og god produktion. Det kunne man også kalde naturlig socialisme. På den ene siden har man en national og global produktion, som svinger op og ned, og som indeholder nogle problemer. Og på den anden siden har man så den lokale produktion, hvor man er i harmoni med naturen, og hvor folk bare kan gå i gang med at producere det, de har brug for. Så hvis man nu går i gang med det, som Folkets Samling lægger op til er man så socialist, liberalist, anarkist, nationalist eller kapitalist? Og svaret er vel, at man er det alt sammen eller ikke noget af det. Disse ismer opstod sammen med den bevidsthedsmæssige spaltning (reifikationen). Og hvis man omlægger sit liv og deltager i lokalt fællesskab med lokale jobs og lokal valuta, handler det netop om at slippe bevidsthedsspaltningen og dermed forsvinder disse ismer også fra ens bevidsthed. Hvis man analyserer den europæiske befolkning, ser vi tydeligt en 3-deling. Cirka en tredjedel identificerer sig med kapitalisme. En anden tredjedel identificerer sig med socialisme. Og den sidste tredjedel identi ficerer sig med nationalisme. 3

4 Den brede arbejderklasse, det arbejdende folk, lønarbejderne mm. er delt sådan, at halvdelen de venstreorienterede - identificerer sig med højre kropssides bevidsthed, hvor de oplever sig som arbejdere overfor nogle magthavere, der består af kapitalister og politikere. Og den anden halvdel de nationale - identificerer sig med venstre kropssides bevidsthed, hvor de oplever, at vi en én stor national familie, der skal holde sammen. Den indre bevidsthedsspaltning indebærer en indre afstandtagen mellem sine egne to sider, sådan at man føler væmmelse ved den side, som man har projiceret udenfor sit jeg. Og derfor ser vi også, at den brede arbejderklasse er delt i to grupper, der føler væmmelse ved hinanden. Og de politiske ledere for disse to grupperinger udnævner da også ind imellem hinanden som de egentlige politiske modstandere. Så længe det fortsætter, vil hovedparten af befolkningen forblive offer for det nuværende system. En stor udfordring for en ny udvikling frem mod lokale produktionsfællesskaber bliver derfor at byde folk velkommen fra begge grupper uanset om de har identificeret sig med den ene eller den anden side af bevidsthedsspaltningen. På Folket Samlings hjemmesides er man ikke blå eller rød. Alle regnbuens farver er med. Regnbuen er blevet brugt i over 2000 år som symbol på folkelig samling. Vi er alle forskellige. Vi føler os måske som røde, blå eller gule. Men ligesom lyset består af alle farver, består fællesskabet også af alle vore forskelligheder. Allerede i 1980 erne kom der et reelt brud med den gamle bevidsthed. Det var ikke en ophævelse af den splittede bevidsthed, men endnu en spaltning, som hedder deperdution, og som er en spaltning mellem hoved og krop. I dag oplever vi vores jeg i hjernen, og kroppen er en slags maskine. Til gengæld oplever vi både højre og venstre side. Og vi oplever også det dyriske i vores underliv. Det positive er altså, at vi nu oplever alle sider af os selv. Det negative er, at vi oplever det som ting, som vi kan gøre noget med, mens vi sidder oppe i hovedet og kigger ud i verden og ned på vores krop. For de flestes vedkommende indebærer det stress, depression, fysiske og psykiske sygdomme, stort forbrug af nervepiller og smertestillende piller, stort forbrug af alkohol, kød og narkotiske stoffer, tab af følelser som vilje og lyst, ensomhed, afmagt mm. Og de fleste føler bare et jeg i hjernen, som er tilskuer til det hele. For at klare det psykiske pres, opdeler man sit sociale liv i lige så mange dele som bevidstheden er spaltet i, sådan at en bestemt del af bevidstheden er knyttet til en bestemt del af ens sociale liv. Man lever dermed en række parallelle liv. Og de forskellige dele af bevidstheden er ikke i kontakt med hinanden. Man har travlt, fordi man skal udfolde sig i alle de forskellige parallelle liv. Og derfor er der ikke tid nok - og slet ikke til noget nyt. Hvis man også skal i gang med en lokal produktion, tror man ubevidst, at man skal tilføje endnu et liv; og det er der slet ikke tid og kræfter til. Alle dele af ens bevidsthed er også allerede optaget. Så der er heller ikke mental kapacitet til mere. Derfor er det en udfordring at få folk til at forstå, at man med en lokal produktion skal forene nogle af de sider i sig selv, som man i dag har projiceret ud på forskellige livsområder. Man skal altså ikke påtage sig noget mere. Man skal forene nogle bevidstheder. Nogle af ens parallel liv skal smelte sammen. Der er nogen, der kalder det holisme. Man skal blive hel, siger de. Men de fleste af de holister, som jeg kender, fortrænger bare store dele af sig selv og holder sig til en slags hjerte-bevidsthed, hvor alt går op i en højere enhed. I stedet for sådan et ideal, hvor man går fra den ene grøft til den anden, foreslår jeg, at man begynder mere småt med at slå to del-bevidstheder sammen og dermed og to af sine parallelle liv. Det kan for eksempel være at man slår sin lokal-produktions-bevidsthed sammen med sin computer-mobil bevidsthed. Så skal man lade være med at bruge mobilen hele tiden til hvad som helst. Man skal bevidst kun bruge den i forbindelse med lokalproduktion. Alt andet er bevidsthedsforurening, der dels splitter bevidstheden og dels fastholder bevidstheden i det gamle systems tankebaner. Det er selvfølgelig kun meningsfuldt, hvis vi er mange, der gør det, og vi laver vore egen TV-kanal på internettet, laver vore egne kommunikationssider, laver vore egne produktionsforhold osv. Det vil give et nyt bevidsthedsindhold, som vi så bruger computer og mobil til. 4

5 Det kan også være, at vi kobler den lokale produktionsbevidsthed med café- og vennebevidstheden, hvor man skal sidde og drikke fancy drikke, gå til stand-up mm. I stedet skal vi udvikle en ny og bedre samværskultur. Igen handler det ikke om at springe fra det, vi har nu, til noget helt nyt. Vejen fremad handler om at tage ét skridt ad gangen. Og her kan man så begå den fejl, at man laver noget, der bare kører videre med én del af bevidstheden og med ét af ens parallelle liv. Det progressive er at koble de splittede dele sammen. Der er ikke nogen af de eksisterende ismer, der kan bruges til at beskrive det her. Vi lever i en historisk periode, hvor vi skal tage afsked med det gamle og hvor vi bevæger os ud i noget nyt, som ingen af os kan vide, hvordan bliver. Så kan det være, at der engang i fremtiden opstår nye grupperinger med nye ismer. Mange på venstrefløjen mener, at det er spild af tid. Hvis vi får opbygget en folkelig bevægelse med lokalproduktion mm., vil det blive accepteret af magthaverne, hvis det ikke truer systemet. Men hvis det bliver omfattende, vil borgerskabet iværksætte en kontra-revolution og knuse os. Derfor skal man bruge alle kræfterne på et politisk systemskifte. Og så kan den bevidsthedsmæssige forvandling starte efter revolutionen. Men denne opfattelse indebærer, at der aldrig kommer nogen revolution. Enhver revolution starter altid med mange års græsrodsaktiviteter, hvor bevidsthedsspaltninger ophæves, og folk begynder at samarbejde lokalt. Det tænder håb, tro og tanker om et andet samfundssystem. Det er heller ikke sikkert, at der kommer sådan en kontra-revolution, hvis vi får gang i lokalproduktionen. De naturlige kapitalister har jo erkendt, at der er brug for sådan en lokal produktion. Og Marx havde sikkert ret i, at der før eller siden kommer en situation, hvor kapitalister også kan indse, at systemet må ændres. De vil sikkert kæmpe for deres position. Men en kontra-revolution, hvor man skal tilbage til noget, som de ikke længere tror på, er ikke sandsynligt. Socialisme, liberalisme, anarkisme, nationalisme og kapitalisme er ismer, der knytter sig til en bestemt europæisk periode. Der er både gode og dårlige elementer i disse ismer. Og i starten var der progressive tanker i alle ismerne. I dag går de politiske ledere, der repræsenterer disse ismer, ofte ind for noget, som er i total modsætning til, hvad det oprindeligt var, men som de finder nødvendigt for at forsvare sig mod andre grupper i samfundet. På det lokale og konkrete plan er der i ingen uoverkommelige modsætninger mellem socialister, liberalister, anarkister, nationalister og kapitalister, hvis de altså vil tænke fremad og skabe et samfund i balance. Selvfølgelig er der uoverensstemmelser. Og der er også de såkaldte antagonistiske modsætninger, hvor det, der er til fordel for én gruppe, bliver en ulempe for en anden. Løver og zebraer har antagonistiske modsætninger, men udgør et fælles system i balance. Kapitalister og arbejdere har antagonistiske modsætninger; og vi får brug for et system, der kan rette op på den skæve fordeling. Nogle mener, at man bare skal fjerne kapitalisterne, og så er problemet løst. Men det nytter ikke noget, at man bare fjerner nationalbankdirektøren og ansætter 10 arbejdere til at lede banken. Det nytter heller ikke noget, at man fjerner ham, der har lavet en maskinfabrik og lader arbejderne holde fællesmøder, hvor de skal blive enige. Det er selve produktionsforholdene på græsrodsniveau, der først skal ændres. Så kommer udfordringen senere med at styre det hele. Vi skal ikke af med kapitalisterne; vi skal af med kapitalismen som system. På venstrefløjen er der en tro på, at kapitalismen bryder sammen. Folk bliver arbejdsløse. De begynder at sulte. Politikerne kan ikke løse problemerne. Så begynder folk at besætte fabrikkerne. Og de begynder at dyrke grønsager. Og så starter hele den bevidsthedsmæssige og politiske udvikling frem mod paradiset. De har ret i, at kapitalismen bryder sammen. Det gør den hele tiden. Og nogle gange er det så voldsomt, at man ikke kan fortsætte som tidligere. Derfor har vi set perioder med konkurrence-kapitalisme, monopolkapitalisme, og stats-kapitalisme. Og nu er vi i en overgang, hvor vi får EU-kapitalisme og globalkapitalisme. Kapitalismen kan fortsætte i mange år endnu. Der er en konstant ødelæggelse af kloden. Og hvis det fortsætter, kan der sandsynligvis ikke bo mennesker på jorden om 500 år. Men tro mig, kapitalisterne skal nok finde ud af at overleve til det sidste. Det bliver ikke på grund af kapitalistisk sammenbrud, at systemet ophører. 5

6 Der har historisk set været mange sammenbrud i samfundene. Men det har ikke i sig selv medført noget systemskifte. De store skift har altid startet med folkelige bevægelse, hvor har begyndt at bygge noget nyt op nedefra. Den nuværende krise er ikke kun en økonomisk krise. Det er i virkeligheden en række strukturelle kriser. De handler om forurening, ressourcer, mad, stress, sygdom, olie, CO2, imperialisme mm. Og politikerne er nødt til at reagere på det hele. Der er alle muligheder for at skifte kurs. Og løsningen på alle kriserne indebærer, at vi begynder at producere vores fornødenheder selv i stedet for at lade de fattige i den fattige del af verden gøre det for os. Mange akademikere og politikere tror, at det skal være stat og kommune, der skal igangsætte nye projekter, der kan rette op på skævhederne. Men al erfaring fra de sidste 20 år viser, at det ikke lykkes. Kun dér, hvor initiativ og ejerskabsfølelse kommer fra folk selv, opstår noget, der er livskraftigt. Vi skal snakke sammen I disse år holdes der mange møder rundt om i de forskellige politiske lejre. Anarkisterne snakker med anarkister og bekræfter hinanden i, at de oplever alting rigtigt. Socialisterne snakker med socialister og bekræfter også hinanden i, at de oplever alting rigtigt. Liberalister snakker med liberalister og bekræfter hinanden i, at de oplever alting rigtigt. Nationalister snakker med nationalister og bekræfter også hinanden i, at de oplever alting rigtigt. Men der er ingen, der snakker med andre end dem, som man i forvejen er enige med. Hvis man tager den splittede bevidsthedsstruktur, som folk har i dag, er der ikke bare tale om, at hver del af bevidstheden lever sit eget liv og at den enkelte altså lever nogle parallelle liv. Man har også én af disse bevidstheder som sin politiske overbevisning. Og det betyder, at vi har det samme antal politiske grupperinger i samfundet, som der er adskilte dele i den europæiske bevidsthed. Det er jo elementær viden for de fleste af os, at der er sådan en sammenhæng mellem bevidsthed og samfund. Samfundet skaber bevidstheden. Og bevidstheden skaber samfundet. Og de relationer, der er mellem delene i bevidstheden, finder vi også i relationerne mellem de politiske grupper i samfundet. Det interessante er så, at alle de politiske fraktioner mener, at deres politiske bevidsthed er naturlig og sand, mens de andres er kunstig skabt og falsk. Her tror jeg, at det bliver nødvendigt, at vi igen begynder at lytte til hinanden. Vi skal opdage vores egen indre splittelse. Og vi skal mærke, at dem, som vi væmmes ved, egentlig er en bevidsthed inde i os selv. Det er selvfølgelig helt klart, at vi ikke skal blive lige som de andre. De vil jeg heller ikke blive lige som os. Vi kan tydelig se de andres splittelse. Men vi kan ikke se vores egen. Formålet med at snakke sammen er ikke at overbevise andre om, at vi har ret. Og vi gider heller ikke lytte til argumenter om, at de har ret. Ser man på den sociale virkelighed ud fra den enkeltes synsvinkel, har vi alle ret. Og så kan vi vælge at bekæmpe hinanden eller acceptere hinanden. Og målet er det sidste. Vi skal ikke blive enige om noget. Vi skal ikke beslutte noget. Vi skal give plads til hinanden. Der skal rum til, at jeg kan udfolde hele mig, og du kan udfolde hele dig. Den europæiske syge består i, at man vil styre og kontrollerer andre. Det skal vi holde op med. Vi skal i stedet koordinere os med hinanden. Og det skal ske nedefra i samfundet. I alle fri kulturer til alle tider har folk på græsrodsniveau mødtes til træf, hvor man snakkede frit med hinanden. Det var en slags folke-parlamenter, folke-domstole, folke-festivaler. I de sidste år er de genopstået rundt omkring i USA og Europa som regnbuetræf. Jeg foreslår, at vi gør det samme. Det har været en stor succes alle steder. Egentlig er der intet program. Der er heller ingen organisation før og efter. Alle kan være med til at arrangere. Og alle bidrager til at få det til at fungere. 6

7 Her kommer folk af alle politiske overbevisninger. Der kommer også folk, der ikke interesserer sig for politik. Der kommer mennesker, som mener, at det er religionen, der skal frelse os. Og der kommer mennesker, der mener, at økologien er det centrale. Der kommer mennesker, der mener, at vi skal have lokal valuta. Og der kommer mennesker, der mener, at vi skal erobre den politiske magt i folketinget. Det positive består i, at alle indser, at ingen har ret; men at alle har ret. Vi skal lære at leve med forskellighederne. Og vi skal lære at koordinere os med hinanden. Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Del 1: Teorier og erfaringer (for teoretiker, der kigger baglæns) Del 2: Praktisk gennemførelse (for os, der vil være med) Del 3: Ophør af ismer (for teoretikere, der kigger fremad) Du kan nøjes med at læse del 2. (Du kan downloade alle 3 på hjemmesiden). Gå ind på Folkets-Samling.dk Vælg dit postnummerområde. Så skifter alt indhold. Du ser det, som andre i dette område har skrevet. Og her skriver du til andre, der bor i samme område. Du er også velkommen til at kontakte Tommy FalkeØje 7

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Stress og Coaching Stress og coaching I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer og

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Virkeligheden er klog?...

Virkeligheden er klog?... Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Bevidsthedens udvikling

Bevidsthedens udvikling Bevidsthedens udvikling Tommy FalkeØje Bevidsthedens udvikling. Tommy FalkeØje. København 2011. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man

Læs mere

Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje

Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING Tommy FalkeØje Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Befri kærligheden Tommy FalkeØje

Befri kærligheden Tommy FalkeØje Befri kærligheden Tommy FalkeØje Befri kærligheden. Tommy FalkeØje København 2011. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje

Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING Tommy FalkeØje Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister. Er kristendom baggrund for socialisme? Hegel Hegel og Marx...

Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister. Er kristendom baggrund for socialisme? Hegel Hegel og Marx... Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister Indholdsfortegnelse: Er kristendom baggrund for socialisme?... 7 Hegel... 11 Hegel og Marx... 11 Socialisme... 12 Utopiske socialister og Marx...

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag i advent Tekster: Esajas Bog11, Romerbrevet 15,4-7 - Lukasevangeliet 21,25-36

Prædiken til 2. søndag i advent Tekster: Esajas Bog11, Romerbrevet 15,4-7 - Lukasevangeliet 21,25-36 Prædiken til 2. søndag i advent 2016. Tekster: Esajas Bog11,1-10 - Romerbrevet 15,4-7 - Lukasevangeliet 21,25-36 Salmer: 74: Vær velkommen 78: Blomstre som 86: Hvorledes skal jeg møde -- 274: Rejs op dit

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ Lad mig starte med en forventningsafstemning Når du går i gang med at arbejde med dig selv, vil der før balance komme ubalance, selv om det ikke er sådan, de sælger det

Læs mere