Patienters oplevelser på landets sygehuse

Transkript

1 DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af AMTERNE, H:S OG INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

2 DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af AMTERNE, H:S OG INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

3 Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004 Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af amterne, H:S og Indenrigsog Sundhedsministeriet Trine Østerbye Rikke Gut Camilla Blæsbjerg Morten Freil Statistik: Anders Jørgen Jensen Janne Petersen (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) Databehandling: Salim El-Haj Khalil Sekretær: Christina Rasmussen Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt, februar 2005 ISBN: ISSN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på: Amtsrådsforeningens hjemmeside ( Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside ( Hovedstadens Sygehusfællesskabs (H:S) hjemmeside ( Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside ( Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Projektmedarbejder Trine Østerbye Enheden for Brugerundersøgelser Amtssygehuset i Glostrup Nordre Ringvej, afsnit Glostrup Telefon: efb.mail@glostruphosp.kbhamt.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design & PJ Schmidt Grafisk produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

4 Indhold Forord 5 Resumé Betydning af patientkarakteristika Sygehusstørrelse og geografisk placering 52 DEL 1 INTRODUKTION 1. Introduktion Baggrund Formål Standarder og indikatorer Organisering af arbejdet Opbygning af rapporten Undersøgelsens hovedtemaer 18 DEL 2 RESULTATER 3. Resultater Hvad kan sammenlignes? Datamateriale Svarprocent Baggrundsoplysninger Kliniske ydelser og patientsikkerhed Patient og personale kontinuitet Medinddragelse og kommunikation Information Behandlingsforløb Udskrivelse Overgange mellem sektorer Fysiske rammer Ventetid Frit sygehusvalg Samlet indtryk af indlæggelsen Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002 og LUP DEL 3 KONKLUSION OG PERSPEKTIVER 18. Konklusion og perspektiver 56 DEL 4 MATERIALE OG METODE 19. Materiale og metode Validering af spørgeskema Udtrækskriterier Dataindsamling Spørgsmålsformulering Spørgsmål Svarkategorier Statistiske metoder Direkte standardisering Vægtning af besvarelser i landsog amtsresultater Placering af amter og sygehuse i forhold til gennemsnittet Ændringer i landsresultat forhold til LUP 2002 og LUP Dikotomiseringer af variable Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) 67 DEL 5 BILAG Følgebrev 70 Spørgeskema 71 Spørgeskemaundersøgelse

5 4 Patienters oplevelser på landets sygehuse

6 Forord Viden om patienternes oplevelse og vurdering af de danske sygehuse har en høj prioritet i udviklingen af det danske sygehusvæsen, der til enhver tid bør være på højde med befolkningens ønsker. For tredje gang har amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab gennemført en landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser på de danske sygehuse. Undersøgelsen har skiftet navn til det mere præcise Patienters oplevelser, men fokus er uændret på den patientoplevede kvalitet. Ligesom undersøgelserne fra 2000 og 2002 viste, kan det med den aktuelle undersøgelse konstateres, at langt den overvejende del af patienterne på de danske sygehuse har et positivt indtryk af kvaliteten i løbet af deres indlæggelse. Med tre gennemførte undersøgelser er det nu muligt at foretage sammenligninger i kvaliteten over længere tid. Den største forbedring, der er sket, vedrører orientering af patienternes egen læge om indlæggelsen. Det er meget positivt, da et af fokusområderne i kvalitetsarbejdet er patientforløb på tværs af sektorgrænser. I lyset af at sygehusene er dynamiske institutioner, der hele tiden udvikler sig i takt med omgivelsernes krav, er det særligt tilfredsstillende, at de kan fastholde det høje niveau i den patientoplevede kvalitet. Det er ligeledes glædeligt at konstatere, at afdelingerne reagerer positivt og på baggrund af undersøgelsens resultater målretter deres indsats for at forbedre kvaliteten. En undersøgelse som denne kan naturligvis ikke belyse alle de situationer, som patienterne kan støde på i løbet af deres indlæggelse. Undersøgelsen sætter derfor fokus på de temaer, som erfaringsmæssigt er af stor betydning for den patientoplevede kvalitet. Det er temaer som behandling og pleje, kommunikation, behandlingsforløb, information, og patientsikkerhed. Patientsikkerhed er et nyt område, der er meget opmærksomhed på politisk, fagligt og blandt patienterne. Hovedparten af patienterne svarer, at personalet er gode til at håndtere utilsigtede hændelser, men undersøgelsen viser, at der er mulighed for forbedring. Patientsikkerhed bør derfor stadig være et primært indsatsområde fremover. Derudover er der nye spørgsmål om medinddragelse af patienter og pårørende samt information om forebyggelse. Der er flere områder, hvor resultaterne viser store forskelle mellem de enkelte sygehuse og amterne/hovedstadens Sygehusfællesskab, og vi forventer, at resultaterne vil blive studeret nøje på hvert enkelt sygehus med henblik på at forbedre den patientoplevede kvalitet. Kristian Ebbensgaard Mona Heiberg Lars Løkke Rasmussen Spørgeskemaundersøgelse

7 Resumé Introduktion Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), tidligere kaldet Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU), bliver gennemført i henhold til en aftale indgået mellem regeringen og amterne. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 2000 og Denne rapport omhandler resultaterne for Formålet er at tegne et overbliksbillede af patienters oplevelser på sygehus- og specialeniveau. Samtidig sammenlignes patientoplevelser over tid mellem de eksisterende undersøgelser. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om: kliniske ydelser og patientsikkerhed, patient og personale kontinuitet, medinddragelse og kommunikation, information, behandlingsforløb, udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske rammer, ventetid og frit sygehusvalg. I august 2004 blev der udsendt et spørgeskema til patienter, som i perioden medio marts til medio juni 2004 blev udskrevet fra et af landets sygehuse. Undersøgelsens svarprocent er 53%. Sygehusene indgår som fysiske enheder i undersøgelsen. Analyser baserer sig på direkte standardiseringer, vægtede gennemsnit og logistiske regressioner. Rapporten sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. I rapportens tilhørende tabelsamling ses en samlet oversigt over resultater for samtlige spørgsmål på lands-, amts- og sygehusniveau samt for de fire grundspecialer. Som supplement til tabellerne i denne rapport, får hvert sygehus udleveret et sæt tabeller, som sammenfatter sygehusets egne resultater i forhold til landsresultatet og LUP Det enkelte sygehus vil kunne anvende tabellerne til internt brug ved at danne overblik over på hvilke områder, sygehuset har behov for at iværksætte tiltag, som kan forbedre den patientoplevede kvalitet. Samlet indtryk af indlæggelsen Undersøgelsen skal belyse formodede problemområder på de danske sygehuse og/eller områder, som prioriteres højt af patienterne. Resultaterne demonstrerer områder, hvorpå der er behov for kvalitetsforbedringer. I figur 1 ses en samlet oversigt over andelen af de positive og negative svar for hele landet. Til trods for, at undersøgelsen peger på områder, hvor der er behov for forbedringer, viser resultaterne, at patienternes samlede indtryk af indlæggelsen generelt er positivt, idet 90% af patienterne svarede, at deres samlede indtryk af indlæggelsen er virkelig godt eller godt. Bedst placerede områder I den øverste del af figur 1 (se side 10-11) ses de områder, hvor sygehusene generelt opnår de bedste resultater i forhold til undersøgelsens øvrige temaer. Det gælder temaet kliniske ydelser samt en række områder inden for flere forskellige temaer. Kliniske ydelser Sygehusene klarer sig ligesom tidligere generelt godt med hensyn til de kliniske ydelser. 93% af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed, og 95% til plejepersonalets faglige dygtighed. Kommunikation Patienterne har en god oplevelse af kommunikationen mellem patienter og personale. At lægerne i høj grad eller i nogen grad lyttede til patienternes beskrivelse af sygdommen, oplevede 90% af patienterne. Samtidig oplevede 92% af patienterne, at plejepersonalet i høj grad eller i nogen grad var lydhør overfor deres behov. Behandlingsforløb Patienterne svarede på, om de oplevede, at planerne for deres behandlingsforløb blev overholdt. 85% af patienterne oplevede i høj grad eller i no- 6 Patienters oplevelser på landets sygehuse

8 gen grad, at dette var tilfældet. Samtidig vurderer cirka 90% af patienterne, at personalet samarbejdede virkelig godt eller godt om plejen og behandlingen. Udskrivelse Andelen af patienter, som havde en afsluttende samtale med en læge eller sygeplejerske inden udskrivelsen, var 80% på landsplan. Hvad angår patienternes oplevelse af tryghed ved udskrivelsen, var 87% af patienterne meget trygge eller trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Overgange mellem sektorer Patienterne vurderer, at sygehusafdelingerne var virkelig godt eller godt informeret om deres situation ved indlæggelsen i 90% af tilfældene. Der var imidlertid 17% af de planlagt indlagte patienter, som ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, hvis der var ændringer i deres tilstand, mens de ventede på at blive indlagt. Hvad angår overgangene mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje efter indlæggelsen, vurderer 82% af de berørte patienter, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede virkelig godt eller godt om udskrivelsen. 78% af patienterne vurderer, at deres egen læge blev virkelig godt eller godt orienteret om, hvad der var sket under indlæggelsen. Fysiske rammer Der blev spurgt til patienternes samlede indtryk af sygehusets lokaler. Undersøgelsens resultater viser, at 85% af patienterne har et virkelig godt eller godt indtryk af disse. Primære indsatsområder I den nederste del af figur 1 (se side 10-11) ses de spørgsmål, hvor sygehusene sammenlagt opnår dårligst resultater. De områder, hvor sygehusene samlet set klarer sig dårligst, kan udpeges som de primære indsatsområder for at højne den patientoplevede kvalitet. De primære indsatsområder er særligt inden for temaerne patient og personale kontinuitet og information. Herudover er der andre områder inden for temaet patientsikkerhed, medinddragelse og kommunikation samt ventetid, hvor indsatsen på sygehusene kan forbedres. Patient og personale kontinuitet Sygehusene klarer sig generelt dårligt inden for temaet om patient og personale kontinuitet. 58% af patienterne blev oplyst om, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål under indlæggelsen. Samtidig oplevede lidt over halvdelen (52%) af patienterne, at 1-2 læger havde særligt ansvar for behandlingen. Denne andel var en smule større (57%) med hensyn til oplevelsen af, at 1-2 sygeplejersker havde et særligt ansvar for plejen. Samlet set oplevede 72% af patienterne, at 1-2 læger og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar for deres behandling/pleje. Information Seks spørgsmål i undersøgelsen omhandler information, og der findes generelt et stort forbedringspotentiale inden for temaet. På ét område inden for information klarer sygehusene sig dog godt. 96% af de patienter, som modtog skriftlig information, vurderer indholdet af den skriftlige information som virkelig godt eller godt. Andelen af patienter, som modtager skriftlig information, er imidlertid lille. 45% af patienterne modtog skriftlig information før og/eller under indlæggelsen. Indholdet af den mundtlige information vurderes som virkelig godt eller godt af 86% af patienterne. Med hensyn til omfanget af informationen under indlæggelsen vurderer 79% af patienterne, at omfanget var passende. 83% af patienterne oplevede i høj grad eller i nogen grad, at der var overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale. Ved udskrivelsen oplevede flest patienter (87%) at blive informeret virkelig godt eller godt om medicin og færrest (55%) om sygdommens konsekvenser for fremtiden. Patientsikkerhed I alt har 18% af patienterne på de danske sygehuse oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsesforløbet, heraf var 5% af fejlene i forbindelse med udlevering af forkert medicin, 7% i forbindelse med skader under operation og 13% af patienterne oplevede andre former for fejl. Flest patienter op- Spørgeskemaundersøgelse

9 dagede selv fejlen (61%), og 70% af de patienter, som oplevede fejl, synes, at personalet håndterede fejlen virkelig godt eller godt. Medinddragelse Der er mulighed for forbedring med hensyn til medinddragelse af patienterne. 81% af patienterne blev i passende omfang inddraget i beslutninger om deres behandling og pleje. 18% af patienterne svarede, at de blev inddraget for lidt, hvorimod 1% af patienterne oplevede, at de blev inddraget for meget. Samtidig svarede 74% af patienterne, at deres pårørende blev inddraget i beslutninger om behandling og pleje i passende omfang. 25% af patienterne svarede, at deres pårørende blev inddraget for lidt, mens 1% af patienterne svarede, at deres pårørende blev inddraget for meget. Ventetid Patienternes vurdering af ventetiden på landets sygehuse viser, at der også inden for dette tema er mulighed for forbedringer. 63% af de planlagt indlagte patienter mener, at ventetiden fra henvisning til sygehuset til indlæggelse var passende. Samtidig var der 70% af patienterne, som i mindre grad eller slet ikke oplevede ventetider under indlæggelsen, der forlængede deres ophold på sygehuset. Forskelle mellem sygehuse Som det fremgår af nederste del af figur 2 (se side 12-13), er der store variationer i sygehusenes resultater særligt inden for de primære indsatsområder. Eksempelvis findes en variation på 73 procentpoint mellem det højest og lavest placerede sygehus, hvad angår, om patienterne modtog skriftlig information. Samtidig findes en forskel på 30 procentpoint mellem det højest og lavest placerede sygehus på spørgsmålet, om patienterne oplevede, at 1-2 læger havde et særligt ansvar for behandlingen. Forskellene mellem sygehusenes resultater gør, at de områder, der i rapporten er udpeget som primære indsatsområder, ikke nødvendigvis er indsatsområder for det enkelte sygehus. Frit sygehusvalg Andelen af planlagt indlagte patienter, som havde kendskab til det frie sygehusvalg, var 87%. Imidlertid var der blot 49% af disse patienter, som benyttede sig af valgmuligheden. Flest valgte sygehus ud fra, at sygehuset lå nærmest deres bopæl. Forskelle mellem grundspecialer I enkelte tilfælde findes der variationer i patienternes vurderinger afhængigt af, hvilket grundspeciale de er indlagt inden for. Af eksempler kan nævnes patient og personale kontinuitet, hvor andelen af patienterne, der oplevede, at der var 1-2 læger, som havde et særligt ansvar for behandlingen, var størst blandt patienter indlagt inden for ortopædkirurgi. Herudover vurderer en større andel af de planlagt indlagte patienter indlagt inden for organkirurgi, at ventetiden mellem henvisning og indlæggelse var passende, i forhold til patienter indlagt inden for intern medicin og ortopædkirurgi. Der ses forskelle mellem resultaterne for amterne/h:s inden for en række temaer. Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002 og LUP 2000 LUP 2004 belyser ændringer mellem de tre landsdækkende undersøgelser for sammenlignelige spørgsmål. For seks ud af 13 sammenlignelige spørgsmål mellem LUP 2000 og LUP 2004 findes der en statistisk signifikant stigning i de positive vurderinger mellem 2000 og Der findes markante og statistisk signifikante stigninger i patienternes positive svar inden for de tre følgende temaer: information, ventetid og overgange mellem sektorer. Der ses en særlig markant stigning fra 2000 til 2004 med hensyn til indholdet af den skriftlige information, idet 96% af patienterne vurderer indholdet til at være virkelig godt eller godt i 2004 i forhold til 87% i Desuden ses stigninger inden for omfanget af information under indlæggelse samt overensstemmelse af information fra forskelligt personale. Andelen af patienternes positive svar inden for ventetid mellem henvisning og indlæggelse samt ventetider under indlæggelse, der forlængede opholdet på sygehuset, er ligeledes steget mellem undersøgelserne. 8 Patienters oplevelser på landets sygehuse

10 Patienterne vurderer i højere grad, at deres egen læge blev orienteret virkelig godt eller godt om deres indlæggelse i 2004 end i 2000 og Fra 2002 til 2004 ses en stigning på knap 7 procentpoint. Det eneste markante og statistisk signifikante fald findes for oplysning om, hvem patienten skulle henvende sig til med spørgsmål under indlæggelsen. Mellem 2002 og 2004 er andelen faldet over to procentpoint. Betydning af patientkarakteristika Der ses en forskel i patienternes oplevelser afhængigt af køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Mænd, ældre og planlagt indlagte svarede generelt mere positivt. Sygehus størrelse og geografisk placering Der findes en tendens til, at henholdsvis små og vestdanske sygehuse opnår de bedste resultater, hvad angår patienternes vurdering, sammenlignet med store og østdanske sygehuse. Spørgeskemaundersøgelse

11 Figur 1 Fordelingen af andelen af positive og negative svar for hvert enkelt spørgsmål Spørgsmål 22 Indhold af skriftlig information 96% 4% Spørgsmål 27 Tillid til plejepersonales faglige dygtighed 95% 5% Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed 93% 7% Spørgsmål 11 Lydhørhed fra plejepersonale 92% 8% Spørgsmål 9 Information af sygehusafdeling ved indlæggelse 90% 10% Spørgsmål 36 Samlet indtryk af indlæggelsen 90% 10% Spørgsmål 28 Samarbejde om pleje og behandling mellem plejepersonale og læger 90% 10% Spørgsmål 10 Lydhørhed fra læger 90% 10% Spørgsmål 33 Tryghed ved udskrivelse 87% 13% Spørgsmål 31b Information ved udskrivelse om medicin 87% 13% Spørgsmål 23 Indhold af mundtlig information under indlæggelse 86% 14% Spørgsmål 17 Overholdelse af planer 85% 15% Spørgsmål 35 Samlet indtryk af sygehusets lokaler 85% 15% Spørgsmål 5 Viden om henvendelse ved ændringer i tilstand inden indlæggelse 83% 17% Spørgsmål 25 Overensstemmelse af information fra forskelligt personale 83% 17% Spørgsmål 18 Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb 82% 18% Spørgsmål 32 Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse Spørgsmål 15 Inddragelse af patienter 82% 81% 18% 19% Spørgsmål 30 Afsluttende samtale ved udskrivelse 80% 20% Spørgsmål 24 Omfang af information under indlæggelse 79% 21% Spørgsmål 34 Orientering af egen læge 78% 22% Spørgsmål 16 Inddragelse af pårørende 74% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 10 Patienters oplevelser på landets sygehuse

12 Spørgsmål 31c Information ved udskrivelse om hjælpeforanstaltninger i hjemmet 73% 27% Spørgsmål 31a Information ved udskrivelse om efterbehandling/genoptræning 72% 28% Spørgsmål 20 Personalets håndtering af fejl 70% 30% Spørgsmål 29 Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold 70% 30% Spørgsmål 4 Ventetid mellem henvisning og indlæggelse 63% 37% Spørgsmål 31d Information ved udskrivelse om livsstilens betydning for helbredet 63% 37% Spørgsmål 12 Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse 58% 42% Spørgsmål sygeplejersker med særligt ansvar 57% 43% Spørgsmål 31e Information ved udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden 55% 45% Spørgsmål læger med særligt ansvar 52% 48% Spørgsmål 21 Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb (før og/eller under indlæggelse) 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 55% Positive svar Negative svar Spørgeskemaundersøgelse

13 Figur 2 Forskelle mellem sygehuse (procentpoint forskel mellem højest og lavest placerede sygehus) Spørgsmål 27 Tillid til plejepersonales faglige dygtighed Spørgsmål 11 Lydhørhed fra plejepersonale Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed Spørgsmål 22 Indhold af skriftlig information Spørgsmål 10 Lydhørhed fra læger Spørgsmål 28 Samarbejde om pleje og behandling mellem plejepersonale og læger Spørgsmål 9 Information af sygehusafdeling ved indlæggelse Spørgsmål 31b Information ved udskrivelse om medicin Spørgsmål 33 Tryghed ved udskrivelse Spørgsmål 23 Indhold af mundtlig information under indlæggelse Spørgsmål 36 Samlet indtryk af indlæggelsen Spørgsmål 30 Afsluttende samtale ved udskrivelse Spørgsmål 17 Overholdelse af planer Spørgsmål 25 Overensstemmelse mellem information fra forskelligt personale Spørgsmål 5 Viden om henvendelse ved ændringer i tilstand inden indlæggelse Spørgsmål 15 Inddragelse af patienter Spørgsmål 24 Omfang af information under indlæggelse Spørgsmål 18 Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb Spørgsmål 16 Inddragelse af pårørende Spørgsmål læger med særligt ansvar Spørgsmål 31d Information ved udskrivelse om livsstilens betydning for helbredet % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 12 Patienters oplevelser på landets sygehuse

14 Spørgsmål 31a Information ved udskrivelse om efterbehandling/genoptræning Spørgsmål sygeplejersker med særligt ansvar Spørgsmål 29 Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold Spørgsmål 31e Information ved udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden Spørgsmål 34 Orientering af egen læge Spørgsmål 20 Personalets håndtering af fejl Spørgsmål 31c Information ved udskrivelse om hjælpeforanstaltninger i hjemmet Spørgsmål 12 Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse Spørgsmål 32 Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/ hjemmesygepleje ved udskrivelse Spørgsmål 35 Samlet indtryk af sygehusets lokaler Spørgsmål 4 Ventetid mellem henvisning og indlæggelse Spørgsmål 21 Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb (før og/eller under indlæggelse) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figurforklaring Hver bjælke i figur 2 viser antal procentpoints forskel mellem det højest og det lavest placerede sygehus til hvert af undersøgelsens spørgsmål. Det ses eksempelvis, at der er 30 procentpoint forskel i andelen af patienter, der oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar. På det højest placerede sygehus svarede 70% af patienterne Ja og i det lavest placerede svarede 40% Ja. Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Af hensyn til at opnå en acceptabel statistisk sikkerhed indgår der i figuren kun resultater for sygehuse, der har mere end 20 besvarelser til det pågældende spørgsmål. Spørgeskemaundersøgelse

15 14 Patienters oplevelser på landets sygehuse

16 Del 1 Introduktion Spørgeskemaundersøgelse

17 1. Introduktion 1.1 Baggrund Regeringen og amterne har i forbindelse med aftalen om amternes økonomi for år 2000 indgået en aftale om at gennemføre Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), tidligere kaldet Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU). Undersøgelsen bliver gennemført hvert andet år således, at der er mulighed for lokal opfølgning uden for dette tidsrum. Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2000 og blev gentaget i Denne rapport omhandler de seneste resultater fra Undersøgelsen bygger på erfaringer fra en række tidligere undersøgelser, som har været gennemført på henholdsvis lands-, amts- og afdelingsplan. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, undersøgelsesdesign og spørgsmålsformuleringer. Valget af spørgsmål i LUP 2004 bygger endvidere på erfaringerne fra de to foregående landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser, amtslige undersøgelser samt en gennemgang af dansk såvel som international litteratur på området. LUP omhandler temaer med mulige forbedringspotentialer, idet amterne/h:s og Indenrigsog Sundhedsministeriet ønsker, at undersøgelsen skal tilvejebringe et grundlag for kvalitetsforbedringer. LUP har overordnet fokus på sygehusniveau, hvorimod de eksisterende amtslige/h:s undersøgelser fokuserer på afdelingsniveau. De to typer af undersøgelser supplerer dermed hinanden. Sygehusvæsenet er under udvikling, og nogle amter omdanner i den forbindelse sygehusene fra fysiske enheder til organisatoriske enheder. På trods af denne omstrukturering i visse amter er det besluttet fortsat at lade sygehusene indgå som fysiske enheder af hensyn til sammenligneligheden mellem de tre landsdækkende undersøgelser. 1.2 Formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser har til formål at tegne et overbliksbillede af patienternes oplevelser på sygehusniveau og specialeniveau. Formålet er defineret således: at identificere og sammenligne forskelle i patientoplevelser på sygehusniveau og specialeniveau i forhold til temaerne: kliniske ydelser og patientsikkerhed, patient og personale kontinuitet, medinddragelse og kommunikation, information, behandlingsforløb, udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske rammer, ventetid og frit sygehusvalg. at sammenligne patientoplevelser over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 1.3 Standarder og indikatorer Spørgsmålene i LUP anvendes til vurdering af standarder, der i fremtiden skal benyttes i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel er en del af økonomiaftalerne imellem regeringen og Amtsrådsforeningen/Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Formålet med Kvalitetsmodellen er at sikre gode, sammenhængende patientforløb af høj klinisk og organisatorisk kvalitet. Til det formål skal der udarbejdes standarder og indikatorer for, hvad der er god kvalitet i det danske sundhedsvæsen. Som bidrag til udarbejdelsen af disse standarder og indikatorer skal LUP og de øvrige nationale kvalitetsprojekter implementeres i Kvalitetsmodellen, idet modellen baseres på en kontinuerlig selvevaluering samt periodevise eksterne evalueringer. I modellen arbejdes der med tre typer af standarder: Sygdomsspecifikke forløbsstandarder, organisatoriske standarder og generelle forløbsstandarder. Det er primært i relation til sidstnævnte 16 Patienters oplevelser på landets sygehuse

18 standarder, at LUP i den nuværende form kan bidrage med indikatorer. I modellen er det forudsat, at der til hver standard skal knyttes én eller flere indikatorer for faglig- såvel som patientoplevet kvalitet. Ved at sammenholde faglige/organisatoriske mål for kvalitet med mål for patientoplevet kvalitet, opnås der et samlet billede af kvaliteten på sygehusene (se figur 1.1). LUP indeholder spørgsmål, som er valgt ud fra erfaringer om patientprioriteringer og valgt med udgangspunkt i temaer, der forventes at blive centrale temaer i kvalitetsmodellen. Dette er eksempelvis patientsikkerhed, patientinddragelse, kommunikation og kontinuitet. LUP 2004 kan derfor betragtes som en førmåling i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Figur 1.1 Tre mål for kvalitet Sekretariat Enheden for Brugerundersøgelser varetager den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. I arbejdet deltager personer med erfaring i brugerundersøgelser, IT-medarbejdere, statistiske medarbejdere og administrativt personale. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har desuden bidraget med personer med erfaring inden for statistik og datamanagement. Faglig arbejdsgruppe Der er nedsat en faglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ringkjøbing Amt, Vejle Amt, H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen er sparringspartner for Enheden for Brugerundersøgelser i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen. Enheden for Brugerundersøgelser har sammen med arbejdsgruppen udarbejdet oplæg til styregruppen om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. Patientoplevet Faglig 1.5 Opbygning af rapporten Rapporten er overordnet opdelt i tre dele: Kvalitet Organisatorisk 1.4 Organisering af arbejdet Styregruppe Styregruppen for undersøgelsen består af amternes Temagruppe for Kvalitet og Service sammen med repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Temagruppen består af repræsentanter fra alle landets amter og H:S. Første del af rapporten præsenterer baggrunden for valg af de ti hovedtemaer samt resultaterne for LUP 2004 på sygehus- og specialeniveau. Resultaterne følger hovedtemaerne. Herudover findes særskilte kapitler om forskelle i patientoplevelser mellem LUP 2002 og LUP 2004, betydning af patientkarakteristika samt sygehusenes geografiske placering og størrelse. I anden del redegøres for materiale og metode, herunder baggrunden for valget af spørgsmålsformuleringer i LUP 2004 ud fra eksisterende litteratur samt de statistiske metoder. Den sidste del af rapporten består af bilag indeholdende følgebrevet og spørgeskemaet. Rapportens tabelsamling er en særskilt samling, som kan rekvireres samme sted som rapporten. Spørgeskemaundersøgelse

19 2. Undersøgelsens hovedtemaer LUP 2004 er bygget op over ti hovedtemaer, som alle har vist sig enten at være højt prioriteret af patienterne i forbindelse med en indlæggelse på et sygehus eller områder, hvorpå der har vist sig at være grundlag for forbedringer. En række spørgsmål er gentaget fra LUP 2000 (1) og LUP 2002 (2). I de følgende afsnit redegøres der kort for valget af de ti følgende temaer i LUP 2004: Kliniske ydelser og patientsikkerhed Patient og personale kontinuitet Medinddragelse og kommunikation Information Behandlingsforløb Udskrivelse Overgange mellem sektorer Fysiske rammer Ventetid Frit sygehusvalg Valget af spørgsmål i LUP er primært baseret på erfaringsopsamling fra kvalitative undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser foretaget i de danske amter/h:s (3, 4, 5, 6, 7, 8, 9). Sideløbende med LUP gennemfører Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) en landsdækkende patientinformantundersøgelse blandt indlagte patienter på medicinske afdelinger (10). Undersøgelsen behandler flere af de samme temaer som i LUP. Rapporten Patientens møde med sundhedsvæsenet fra Amtsrådsforeningen m.v. blev offentliggjort i juni 2003 (11). Denne rapport indeholder anbefalinger for kommunikation, kontinuitet og medinddragelse. Hovedparten af disse anbefalinger er allerede belyst i LUP og bekræfter således erfaringerne gjort på baggrund af LUP. Erfaringer fra patientinformantundersøgelsen og rapporten Patientens møde med sundhedsvæsenet er sammen med dansk og udenlandsk litteratur ligeledes inddraget i erfaringsgrundlaget i LUP. Kliniske ydelser Kliniske ydelser er eksempelvis den behandling og pleje, patienten modtager under indlæggelsen på et sygehus. I undersøgelsen spørges der til patientens grad af tillid til henholdsvis lægernes og plejepersonalets faglige dygtighed. Patienterne i LUP 2000 og LUP 2002 udtrykte en generel tilfredshed i forhold til disse spørgsmål. Samme resultater ses i udenlandske undersøgelser (12, 13, 14). Ud fra den betragtning kunne det overvejes at undlade spørgsmål inden for emnet. Imidlertid viser resultater fra amtslige/h:s undersøgelser, at netop det forhold at have modtaget den rette lægelige behandling er højst prioriteret af patienten i forhold til undersøgelsernes øvrige temaer (4, 15, 16). På denne baggrund er spørgsmål inden for kliniske ydelser bibeholdt i LUP Patientsikkerhed Temaet patientsikkerhed dækker oplevelsen og håndteringen af fejl i forbindelse med en indlæggelse på et sygehus. Temaet er nyt i forhold til de foregående landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser. Sygehusene i Danmark arbejder med at forbedre patientsikkerheden. Blandt andet rapporterer sygehusene fejl og utilsigtede hændelser til en national database. Patientsikkerheden forventes desuden at blive et særligt vigtigt aspekt i Den Danske Kvalitetsmodel (17). Et andet aspekt af patientsikkerheden på sygehusene er imidlertid den patientsikkerhed, som signaleres til og opleves af patienterne. Undersøgelser peger på, at en relativ stor andel af patienterne oplever fejl i forbindelse med indlæggelsen, og nogle af disse fejl betragtes af patienterne som alvorlige (4, 18, 19). De oplevede fejl var primært relateret til medicineringsfejl og fejldiagnoser. At patienterne oplever fejl og utilsigtede hændelser, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der rent faktisk er opstået fejl eller hændelser i forbindelse med ind- 18 Patienters oplevelser på landets sygehuse

20 læggelsen. Såfremt en stor andel af patienterne på et sygehus oplever fejl/utilsigtede hændelser, kan dette skyldes, at der er en dårlig patientsikkerhed på sygehuset, men det kan også skyldes, at sygehuset ikke i tilstrækkeligt omfang kommunikerer, informerer og i øvrigt signalerer, hvordan patientsikkerheden er på sygehuset. I LUP 2004 spørges der til oplevelsen af fejl, hvordan fejlen blev opdaget samt personalets håndtering af fejlen. Området er komplekst, og der kan ske mange former for fejl som for eksempel fejldiagnosticering, fejlmedicinering, kommunikationsfejl og procedurefejl (20). Undersøgelser peger på, at disse temaer prioriteres meget højt blandt patienterne (16, 18). Samtidig viser flere undersøgelser, at der er betydelig forskel på, hvordan patienter og læger mener, at fejl skal håndteres (21, 22). Patient og personale kontinuitet Temaet om patient og personale kontinuitet dækker over patienternes oplevelse af sammenhæng i forbindelse med kontakt til personalet under indlæggelsen. Der spørges til, om patienten var oplyst om, hvor denne skulle henvende sig med spørgsmål under indlæggelsen samt oplevelsen af, om 1-2 læger og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar for henholdsvis behandlingen og plejen. Dette spørgsmål blev blandt andet medtaget i LUP 2000 og 2002 på baggrund af, at det i aftalen om amternes økonomi i 2000 blev besluttet, at alle indlagte patienter inden udgangen af 2001 som fast rutine skulle have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for koordination af indlæggelsesforløbet og information til patienten (23). Området prioriteres højt af patienterne, særligt af de ældre. Yngre patienter vægter ikke dette så højt som de ældre, men lægger i højere grad vægt på at have hurtig adgang til de kliniske ydelser. Det er her vigtigt at pointere, at en kontinuert oplevelse under indlæggelse ikke nødvendigvis er modsatrettet selvbestemmelse og indflydelse på behandlingen (12, 16, 24, 25, 26). Kun en mindre andel patienter oplever lægeog/eller sygeplejerskekontinuitet (1, 2, 5, 25). Der er derfor et betydeligt forbedringspotentiale inden for dette tema. Kommunikation og medinddragelse Kommunikation er et centralt fokusområde i forbindelse med sygehusenes kvalitetsarbejde (11, 27). Kommunikation er en gensidig informationsudveksling (tovejskommunikation). Der er både inddraget spørgsmål om personalets lydhørhed overfor patientens egen beskrivelse af sygdom og behov under indlæggelsen samt inddragelsen af patienten selv og pårørende i beslutninger om behandling og pleje. I Lov om Patienters Retsstilling lægges der vægt på inddragelse af både patienten og de pårørende (28). God kommunikation er en væsentlig del af de sundhedsfaglige ydelser og kan give patienten realistiske forventninger med hensyn til, hvilke ydelser sundhedsvæsenet kan bidrage med. Sundhedspersonalets evne til at opfange og fortolke patientens adfærd og dermed vurdere, hvilken information som er nødvendig for at fremme en hensigtsmæssig sundhedsadfærd hos patienten, er vigtig for kommunikationen. Kommunikation kan derfor have betydning for, om patienten følger den rette anvisning af behandling (compliance). Ud fra ovenstående er det valgt at medtage spørgsmål om kommunikation i undersøgelsen. I litteraturen peges der på, at en stor andel af patienter finder det væsentligt at blive inddraget i beslutninger om behandlingen og plejen, men litteraturen peger samtidig på, at undersøgelser om hvorvidt patienterne/pårørende blev medinddraget, bør tage hensyn til patienternes individuelle ønsker om at blive medinddraget og få indflydelse på behandlingen, da ikke alle har samme ønsker og behov (21, 26). Graden af behov for medinddragelse afhænger blandt andet af alvoren af sygdom, køn, alder og uddannelse. Alvorligt syge, mænd, ældre samt lavt uddannede indtager oftest den passive patientrolle (29), men der er et stigende ønske om indflydelse og involvering i behandlingen fra patienter i alle aldre (11, 24, 27). En undersøgelse viser dog, at denne tendens særligt findes blandt unge (24). Netop på grund af patienternes individuelle ønsker om at blive medinddraget, er der i LUP 2004 medtaget spørgsmål, som kan belyse graden af medinddragelse i forhold til patientens/pårø- Spørgeskemaundersøgelse

21 rendes ønsker og behov (for lidt, passende, for meget). Information Under dette tema hører envejskommunikation. Ifølge Lov om Patienters Retsstilling har patienten ret til information i forhold til sundhedsvæsenet i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. I Lægeloven angives det desuden, at lægen har pligt til at oplyse patienten om dennes helbredstilstand og behandlingsmuligheder (28). Temaet omfatter den information, som patienten modtager fra sygehuset. I undersøgelsen spørges der både til mundtlig og skriftlig information i forskellige faser af indlæggelsesforløbet. Information har vist sig at være højt prioriteret af patienterne, og flere undersøgelser viser, at en stor andel af patienterne svarer negativt på spørgsmål om information (16, 25, 26, 29). Blandt patienter er der generelt stor efterspørgsel efter pålidelig og letforståelig information (24). Ligesom ovenfor beskrevet afhænger et optimalt omfang af information af den enkelte patients behov, hvilket lægen skal kunne vurdere. For lidt information kan føre til lav grad af compliance, misforståelser og utryghed hos patienten (11). Behandlingsforløb Kontinuitet og koordination er centrale begreber i forbindelse med patientens behandlingsforløb. Kontinuitet omhandler patienternes oplevelse af sammenhæng i det samlede forløb såvel som i forhold til de enkelte behandlere. Koordination omhandler en hensigtsmæssig struktur i ordningen af alle aktiviteter angående patienten. For at opnå gode resultater inden for dette tema, er det vigtigt at undgå utilsigtede afbrydelser, aflysninger, ventetid, samt at der successivt leveres information, som anvendes målrettet (27). Undersøgelser på sygehuse og i primær sektor viser, at læger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle ikke er i stand til at vurdere kvaliteten på patienternes vegne (30, 31). For at afdække graden af kontinuitet og koordination i behandlingen er det nødvendigt at spørge patienten, da patienten er den eneste, som oplever behandlingsforløbet i en helhed (32). Ifølge de tidligere landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser er der desuden fundet grundlag for forbedring på dette område. Samtidig er området højt prioriteret af patienterne (4, 18). Internationale undersøgelser viser endvidere, at cirka 30% af norske patienter svarer negativt på spørgsmål om kontinuitet i forhold til sygeplejersker og læger samt uforudset ventetid under indlæggelsen, og at god kontinuitet og koordination er en årsag til at anbefale sygehuset til andre (12, 25). Udskrivelse I undersøgelsen spørges der til den afsluttende samtale ved udskrivelsen samt tryghed ved udskrivelsen. En undersøgelse viser, at knap 30% af patienterne svarer negativt på spørgsmål om information før udskrivelsen (4, 25). Der ses generelt et forbedringspotentiale på området (4). På dette grundlag er det valgt at medtage spørgsmål vedrørende udskrivelsen. Overgange mellem sektorer Da patienterne i LUP spørges om deres oplevelser af indlæggelsen, efter at de er kommet hjem fra sygehuset, er der i LUP mulighed for at spørge patienterne om deres oplevelse af sygehusets samarbejde med primær sektor (egen læge/hjemmepleje og -sygepleje). I en række danske og internationale undersøgelser besvarer patienterne spørgeskemaet ved udskrivelsen eller kort efter udskrivelsen, og det er således ikke muligt at spørge patienterne om deres oplevelse af samarbejdet mellem sektorerne. Dette gælder eksempelvis i DGMA s Patientinformantundersøgelse. Heller ikke i den norske landsdækkende undersøgelse og undersøgelse gennemført af Picker Instituttet i Sverige og fire andre lande, indgår der spørgsmål om samarbejdet mellem sektorer (13, 33, 34). Der eksisterer derfor ikke megen viden om, hvordan patienterne prioriterer samarbejdet på tværs af sektorer i sammenligning med andre temaer, men den viden, der eksisterer, peger på, at patienterne lægger vægt på et godt samarbejde, og at der er væsentlige forbedringspotentialer inden for temaet (4, 35, 36). 20 Patienters oplevelser på landets sygehuse

22 Fysiske rammer Spørgeskemaet til LUP afsluttes med et felt, hvor patienterne kan skrive, hvis der er noget, de synes, der mangler at blive spurgt om i undersøgelsen. Opgørelse af patientkommentarerne viser, at en stor andel af kommentarerne vedrører de fysiske rammer (37). Andre undersøgelser har vist, at der ifølge patienternes oplevelser er væsentlige forbedringspotentialer på dette område (3, 14). Ventetid Under temaet ventetid spørges patienterne om ventetiden på indlæggelse samt uventet ventetid under indlæggelsen. En undersøgelse viser, at den mest udtalte beklagelse ved indlæggelse på sygehus var ventetid (24), og det konkluderes, at forventninger til ventetiden kan påvirke patienternes tilfredshed med den faktiske ventetid, og at ventetid kan medføre, at patienten får bekymringer for sygdommens konsekvenser for helbredet. En anden undersøgelse viser, at cirka 33% af patienterne oplever uventet ventetid før indlæggelsen (25). Da LUP 2000 og 2002 samtidig har vist, at relativt mange patienter oplever for lange ventetider før og under indlæggelsen, er spørgsmål om patienternes vurderinger af ventetid gentaget i Frit sygehusvalg I Danmark har patienter ret til frit at vælge, hvilket offentlige sygehus de vil indlægges på, forudsat det pågældende sygehus behandler for den pågældende sygdom, patienten indlægges for. For at opnå en viden om, i hvilken udstrækning patienter, som skal indlægges på et sygehus, har kendskab til muligheden for frit sygehusvalg, samt i hvilket omfang de benytter sig af denne mulighed, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtrykt ønske om, at der skulle indgå spørgsmål om dette i LUP. Samtidig har man ønsket at få belyst, hvad der ligger til grund for patientens valg af sygehus. Da der endvidere er spurgt til dette i LUP 2000 og 2002, er det nu muligt at undersøge, om der er sket en udvikling i kendskabet til det frie sygehusvalg. En undersøgelse viser, at størstedelen af patienterne ønsker at kunne vælge sygehus selv, men er utilfredse med adgangen til informationer omkring grundlaget for deres valg (24). Her skal det bemærkes, at størstedelen af danske patienter vælger sygehuset nærmest deres bopæl (38). Baggrundsoplysninger Udover spørgsmål, som indgår i ovennævnte 10 temaer, spørges der til patienternes baggrundsoplysninger (køn, fødselsår og indlæggelsestid) samt patientens samlede indtryk af indlæggelsen. Patienten bedes desuden om at anføre andre områder, der eventuelt kunne stilles spørgsmål til. Patienternes kommentarer bliver gennemgået med henblik på at inddrage dem i planlægningen af den næste LUP, og udleveres desuden til de enkelte sygehuse. På spørgeskemaet er der fortrykt koder for sygehus, afdeling, grundspeciale, indlæggelsesform (akut/planlagt) og patientens bopælskommune. Spørgeskemaundersøgelse

23 Referencer 1. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderinger af landets sygehuse. København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderinger af landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Århus Amt: Århus Amts sygehusvæsen set med patienter nes øjne 2. måling. Århus: Service- og kvalitetskontoret i Århus Amt, Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser. København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Fyns Amt: Ta Temperaturen. Rapport om Patienttilfredshed på de fynske sygehuse 97. Fyns Amt, Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Vejle Amt København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Enheden for Brugerundersøgelser: Ambulante patienters oplevelser i Roskilde Amt København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Baumgarten PM: De er så søde, men de har så travlt. Ringkjøbing Amt, Frederiksborg Amt: Hvad mener patienterne? Patienternes vurdering af undersøgelse, behandling og pleje på Frederiksborg Amts Sygehuse i Frederiksborg Amt, Ishøy T et al.: Patientinformantundersøgelse. DGMA, Amtsrådsforeningen m.v.: Patienternes møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus, Joffe S et al.: What do patients value in their hospital care? An empirical perspective on autonomy centred bioethics. Journal of Medical Ethics, 2003, 29: Jenkinson C et al.: The Picker Patient Experience Questionnaire: development and validation using data from inpatient surveys in five countries. International Journal for Quality in Healthcare, 2002, 14: Kjell I et al.: Pasienterfaringer i norske sykehus endringer over tid? Tidsskr Nor Lægeforen, 2003, 123: Jenkinson C et al.: Patients experiences and satisfaction with health care: results of a questionnaire study of specific aspects of care. Quality & Safety in Healthcare, 2002,11: Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Københavns Amt. København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Sundhedsstyrelsen: Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet Modelbeskrivelse. Version 1.2. Første version, andet udkast. København: Sundhedsstyrel- sen, Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderinger af hospitalsafdelinger i H:S København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Nordjyllands Amt København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Wu AW et al.: Do house officers learn from their mistakes? JAMA, 1991, 265: Gallagher TH et al.: Patients' and Physicians' Attitudes Regarding the Disclosure of Medical Errors. JAMA, 2003, vol. 26, no. 8: Hingorani M et al.: Patients and doctors attitude to amount of information given after unintended injury during treatment: cross sectional, questionnaire survey. British Medical Journal, 1999, 318: Amtsrådsforeningen: Aftale om amternes økonomi Coulter A, Magee H: The European Patient of the Future. Open University Press, 2003: 217f. 25. Krogstad et al. Continuity of hospital care: beyond the question of personal contact. British Medical Journal, 2002, Rankin N et al.: Consumer participation in the development of psychosocial clinical practice guidelines: opinions of woman with breast cancer. European Journal of Cancer Care, 2000, 9: Jørgensen et al. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. København: Munksgaard Danmark, Lov om Patienters Retstilling og Lægeloven Benbasset J et al.: Patients Preferences for Participation in Clinical Decision Making: A review of published Surveys. Behavioral medicine, 1998, vol. 24: Idvall E et al.: Patient and nurse assessment of quality of care in postoperative pain management. Journal of Quality and safety in health care, 2002, 11: Jung HP et al.: Comparison of patients and general practitioners evaluations of general practice care. Journal of Quality and safety in health care, 2002, 11: Freil M, Knudsen JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Ugeskrift for Læger, 2004, 19: Heltef. PasOpp: Patientopplevelser i Helse Vest. Udredningsrapport 1, Picker Institute Europe: Frågor per dimension, Grol R et al.: Patients' priorities with respect to general practice care: an international comparison. Family Practice, 1999, vol. 16, no. 1: Baker R et al.: Measuring patients' attitudes to care across the primary/secondary interface: the development of the patient career diary. Qual Health Care, 1999, 8: Sundhedsministeriet: Resultater af gennemgang af besvarelser fra patienttilfredshedsundersøgelsen et arbejdsnotat. Sundhedsministeriet, Birk HO, Henriksen LO: Patients choice of hospital in three Danish countries Ugeskrift for Læger, 2003, 165: Patienters oplevelser på landets sygehuse

24 Del 2 Resultater Spørgeskemaundersøgelse

25 3. Resultater I de enkelte kapitler om undersøgelsens resultater sammenfattes de væsentligste resultater af undersøgelsen med hovedvægt på landsresultatet. Resultaterne præsenteres i overensstemmelse med undersøgelsens temaer. Der præsenteres eventuelle forskelle i resultater inden for de enkelte grundspecialer (intern medicin, organkirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik) på amtsniveau. De resterende resultater for de enkelte sygehuse findes i rapportens tilhørende tabelsamling. Flere spørgsmål kunne bidrage med information til forskellige temaer. Resultaterne for de enkelte spørgsmål bliver dog kun præsenteret under det tema, som det vurderes at bidrage med mest information til. 3.1 Hvad kan sammenlignes? LUP giver et godt grundlag for at vurdere den patientoplevede kvalitet på tværs af landets sygehuse. Der er imidlertid forhold med hensyn til den statistiske usikkerhed, som man skal være bevidst om ved fortolkningen af resultaterne. På trods af det store datamateriale i LUP, er resultaterne forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Et sygehus med den højeste placering inden for et spørgsmål kan i realiteten godt ligge under eller på samme niveau som et af de øvrige sygehuse grundet den statistiske usikkerhed. Til trods for dette er det muligt at udlede, hvilke sygehuse der ligger henholdsvis over eller under gennemsnittet samt, hvilke sygehuse der ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed. 3.2 Datamateriale Svarprocent spørgeskemaer blev udsendt til patienter fordelt på alle landets sygehuse. Af disse kunne 69 spørgeskemaer af forskellige årsager ikke leveres til patienten. Dermed består stikprøven af patienter patienter udfyldte og returnerede spørgeskemaet, og svarprocenten er dermed 53%. Svarprocenten i LUP 2000 og LUP 2002 var henholdsvis 58% og 55%. Tilsvarende undersøgelser i amterne/h:s har typisk en svarprocent mellem 50-55%, og svarprocenten i LUP 2004 må herudfra vurderes som tilfredsstillende Baggrundsoplysninger Fordelingerne af de deltagende patienters baggrundsoplysninger (køn, alder, grundspeciale, indlæggelsesform og indlæggelsestid) præsenteres i det følgende. Tabel 3.1 Fordelingen af køn Køn Antal Procent Kvinde ,3% Mand ,7% I alt ,0% Tabel 3.1 viser, at kvinder udgør den største andel i undersøgelsen (53%), andelen af mænd er 47%. Tabel 3.2 Fordelingen af alder Aldersgruppe Antal Procent 0-19 år.622 4,6% år ,9% år ,1% år ,5% 80+ år ,0% I alt ,0% Størstedelen af patienterne i undersøgelsen er mellem 60 og 79 år, og gennemsnitsalderen blandt alle patienter i undersøgelsen er 60 år. 24 Patienters oplevelser på landets sygehuse

26 Tabel 3.3 Fordelingen af patienternes grundspeciale Grundspeciale Antal Procent Intern medicin ,0% Organkirurgi ,2% Ortopædkirurgi ,9% Gynækologi/obstetrik.681 4,9% I alt ,0% Som det ses i tabel 3.3 findes den største andel blandt patienter indlagt inden for intern medicin (37%). På grund af den meget lille andel af patienter indlagt inden for gynækologi/obstetrik bliver dette grundspeciale ikke medtaget i analyserne, som indeholder resultater for de enkelte grundspecialer. I tabelsamlingen findes derfor særskilte tabeller, som alene indeholder ustandardiserede resultater for patienter indlagt inden for gynækologi/obstetrik. Tabel 3.4 Fordelingen af indlæggelsesform Indlæggelsesform Antal Procent Akut ,7% Planlagt ,3% I alt ,0% Hovedparten af de inkluderede patienter var akut indlagt (59%), hvorimod 41% af patienterne i undersøgelsen var planlagt indlagte. Tabel 3.5 Fordelingen af indlæggelsestid Indlæggelsestid Antal Procent 1-2 dage ,3% 3-7 dage ,5% 8-14 dage ,6% 15+ dage ,5% I alt ,0% Undersøgelsen indeholder flest patienter, som var indlagt fra 3-7 dage. Indlæggelsestiden var dog i gennemsnit 9 dage (median = 5 dage). Spørgeskemaundersøgelse

27 4. Kliniske ydelser og patientsikkerhed Undersøgelsen viser, at de kliniske ydelser generelt bliver vurderet meget positivt af landets patienter, og der ses kun begrænset variation mellem sygehusene. I undersøgelsen spørges der til tilliden til henholdsvis lægernes og plejepersonalets faglige dygtighed. Patientsikkerhed er et tema, hvor der via undersøgelsens resultater ses grundlag for forbedringer, der ses dog en variation mellem sygehusene. Patientsikkerhed er således karakteriseret som et primært indsatsområde i rapporten. Undersøgelsen indeholder tre spørgsmål om patientsikkerhed, hvoraf to er vurderingsspørgsmål. Tillid til personalets faglige dygtighed 93% af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed på landsplan. Blandt de enkelte sygehuse varierer tilliden mellem 87% og 99%. I forbindelse med tilliden til plejepersonalets faglige dygtighed svarede 95% af patienterne på landsplan, at de i høj grad eller i nogen grad har tillid. Ved dette spørgsmål varierer patienternes positive vurderinger mellem 91% og 100%. I hele landet har kun meget få patienter (1%) slet ikke tillid til henholdsvis lægernes og plejepersonalets faglige dygtighed. Fejl under indlæggelsen Samlet set oplevede 18% af patienterne, at der blev begået fejl under indlæggelsen. Der var stor variation i omfanget af fejl mellem sygehuse. Andelen af oplevede fejl varierer mellem 3% og 27% mellem sygehusene. 5% af patienterne rapporterede fejl i form af forkert udleveret medicin, 7% oplevede skader under operation og 13% oplevede andre former for fejl. 70% af patienterne, som oplevede fejl, mener, at personalet håndterede fejlen virkelig godt eller godt. Her varierer svarene meget de enkelte sygehuse imellem fra 51% til 87%. Knap 10% af patienterne på landsplan mener, at personalet håndterede fejlen virkelig dårligt. Det sidste spørgsmål inden for temaet patientsikkerhed omhandler, hvem der opdagede fejlen (se figur 4.1). På landsplan var det primært patienterne selv, som opdagede fejlen (61%). I 29% af tilfældene var det lægen/personalet, der opdagede fejlen. Herudover opdagede de pårørende eller andre fejlen i henholdsvis 6% og 4% af tilfældene. Forskelle mellem grundspecialer inden for kliniske ydelser og patientsikkerhed På amtsplan ses ingen væsentlig forskel i tilliden til lægernes faglige dygtighed mellem de tre grundspecialer. For patienter indlagt inden for intern medicin eller organkirurgi gælder det, at 96% af patienterne i høj grad eller i nogen grad har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. 94% af patienterne indlagt inden for ortopædkirurgi har i høj grad eller i nogen grad tillid. Der ses en begrænset variation i resultaterne mellem amterne på cirka 10 procentpoint. 15% af patienterne indlagt inden for intern medicin såvel som inden for organkirurgi oplevede, at der blev begået fejl i forbindelse med indlæggelsen. Andelen af fejl var højest inden for det ortopædkirurgiske grundspeciale, hvor 21% oplevede, at der blev begået fejl i forbindelse med indlæggelsen. Fordelingen af typer af fejl inden for ortopædkirurgi var, at 5% af patienterne oplevede at få udleveret forkert medicin, 9% af patienterne oplevede skader under operation og 17% af patienterne rapporterede andre former for fejl. Andelen af fejl varierer mellem amterne inden for de tre grundspecialer. Variationen er størst for det ortopædkirurgiske grundspeciale. Der findes en variation imellem grundspecialerne vedrørende personalets håndtering af fejl. Inden for intern medicin mente 76% af patienterne, at personalet tog virkelig godt eller godt 26 Patienters oplevelser på landets sygehuse

28 Tabel 4.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om kliniske ydelser Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 26 I hvilken grad har du tillid til lægernes faglige dygtighed? (I høj grad/i nogen grad) Spørgsmål 27 I hvilken grad har du tillid til plejepersonalets faglige dygtighed? (I høj grad/i nogen grad) 92,8% ,3% Tabel 4.2 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om patientsikkerhed Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 18 Har du oplevet, at der blev begået fejl i forbindelse med dit indlæggelsesforløb? (Ja) 17,5% Spørgsmål 18a Udleveret forkert medicin 5,4% Spørgsmål 18b Skader opstået under operation 6,6% Spørgsmål 18c Andet 12,5% Spørgsmål 20 1, 2 Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? (Virkelig godt/godt) 70,3% ) Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen. 2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori ( Personalet har ikke erkendt fejlen ). Figur 4.1 Fordelingen af patienternes svar på, hvordan patienten første gang blev gjort bekendt med fejlen (spørgsmål 19). Jeg opdagede selv fejlen 61% Lægen/personalet opdagede fejlen 29% Mine pårørende opdagede fejlen Andre opdagede fejlen 6% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgeskemaundersøgelse

29 Figur 4.2 Overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale fordelt på, om patienterne oplevede fejl. Overensstemmelse mellem informationer (I høj grad/i nogen grad) 67% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Oplevede ikke fejl Oplevede fejl Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Figur 4.3 Tillid til personalets faglige dygtighed fordelt på, om patienterne oplevede fejl. Tillid til lægernes faglige dygtighed (I høj grad/i nogen grad) 78% 96% Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed (I høj grad/i nogen grad) 87% 97% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Oplevede ikke fejl Oplevede fejl Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). hånd om fejlen, hvorimod det var 69% og 68% af patienterne indlagt inden for henholdsvis organkirurgi og ortopædkirurgi. For alle grundspecialer gælder det, at der er stor variation mellem amterne på cirka 40 procentpoint. Sammenhænge Der ses en særlig tydelig sammenhæng mellem patienternes vurdering af, om der var overensstemmelse mellem de informationer, der blev givet af forskelligt personale og om de oplevede fejl (se figur 4.2). Således mener en større andel af patienter, der ikke oplevede fejl, at informationerne i høj grad eller i nogen grad stemte overens sammenlignet med dem, der oplevede fejl under indlæggelsen. Analyserne viser ligeledes en tydelig sammenhæng mellem patienternes tillid til personalets faglige dygtighed, og om de oplevede fejl under indlæggelsen (se figur 4.3). 28 Patienters oplevelser på landets sygehuse

30 5. Patient og personale kontinuitet For patient og personale kontinuitet gælder det, at der er stor variation i svarene mellem de enkelte sygehuse. Undersøgelsen viser, at der generelt er et stort grundlag for forbedringer inden for dette tema, og patient og personale kontinuitet er i rapporten nævnt under primære indsatsområder. Henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen 58% af patienterne blev oplyst om, hvem de skulle henvende sig til med spørgsmål om sygdom og behandling under indlæggelsen. Andelen af patienter, som fik dette oplyst, varierer mellem 46% og 84% på de enkelte sygehuse. 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar Der var 52% af patienterne, som oplevede, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for deres behandling. Her varierer svarene igen meget. Svarene varierer mellem 40% og 70%. Der er lidt flere patienter, som oplevede, at der var 1-2 sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for deres pleje (57%) end 1-2 læger. Igen varierer svarene meget fra 44% til 78%. Samlet set oplevede 72% af patienterne, at 1-2 læger og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar for deres behandling/pleje. Forskelle mellem grundspecialer inden for patient og personale kontinuitet Der findes en stor variation mellem sygehusene, hvad angår oplysning om, hvor patienterne skal henvende sig med spørgsmål under indlæggelse. Der ses derimod relativt begrænset variation mellem patienternes svar på de tre grundspecialer. Vedrørende patienternes oplevelse af, om 1-2 læger havde et særligt ansvar, varierer svarene på de tre grundspecialer mellem 50% og 56%, hvor den største procentdel findes inden for ortopædkirurgi. Tabel 5.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om patient og personale kontinuitet. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 12 Blev du oplyst om, hvem du skulle henvende dig til med spørgsmål om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? (Ja) Spørgsmål 13 Oplevede du, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for din behandling? (Ja) Spørgsmål 14 Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for din pleje? (Ja) Spørgsmål Oplevede du, at der var 1-2 læger og/eller sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for din behandling/pleje? (Ja) 58,0% ,4% ,0% ,5% Spørgeskemaundersøgelse

31 Andelen af patienter, som oplevede 1-2 sygeplejersker med særligt ansvar for deres pleje, er lidt lavere inden for ortopædkirurgi (53%) end for henholdsvis intern medicin (59%) og organkirurgi (60%). For alle tre spørgsmål inden for de tre grundspecialer gælder det, at der er variation mellem amterne. Denne variation er mellem 10 procentpoint og 20 procentpoint. Sammenhænge Ved yderligere analyser er der fundet en sammenhæng mellem, om patienterne oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for behandlingen og plejen, og hvorvidt patienterne vurderer, at der er overensstemmelse mellem de informationer, der gives fra forskelligt personale. 19 procentpoint flere af dem, der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker giver positive tilkendegivelser om overensstemmelsen sammenlignet med dem, der ikke oplevede det (se figur 5.1). Figur 5.2 viser, at de patienter, der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for deres behandling og pleje, er mindre tilbøjelige til at mene, at der under indlæggelsen blev begået fejl. Som det fremgår af figur 5.3, er de patienter, der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for deres behandling og pleje mindre tilbøjelige til at opleve, at der var ventetider, der forlængede deres ophold på sygehuset sammenlignet med dem, der ikke oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og eller sygeplejersker. Tilknytningen af personale med særligt ansvar for behandlingen og plejen har ligeledes en sammenhæng med patienternes samlede indtryk af indlæggelsen. Således har 15 procentpoint flere af dem, der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker, et virkelig godt eller godt indtryk af indlæggelsen sammenlignet med dem, der ikke oplevede det (se figur 5.4). Hvorvidt patienterne blev oplyst om, hvor til de kunne rette henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen, har en sammenhæng med indlæggelsesformen, idet 69% blandt de planlagt indlagte blev oplyst om dette mod 54% blandt de akut indlagte (se figur 5.5). Figur 5.1 Overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker. Overenstemmelse mellem informationer (I høj grad/i nogen grad) 70% 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). 30 Patienters oplevelser på landets sygehuse

32 Figur 5.2 Oplevelse af fejl fordelt på, om der var tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar for behandlingen og plejen. Oplevede fejl (Ja) 14% 21% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Figur 5.3 Oplevelse af ventetider, der forlængede opholdet fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker. Oplevede ikke ventetider, der forlængede opholdet (Slet ikke/i mindre grad) 65% 74% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Figur 5.4 Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 80% 95% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Spørgeskemaundersøgelse

33 Figur 5.5 Oplysning om, hvor til henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen kunne rettes fordelt på indlæggelsesform (akut/planlagt). Blev oplyst om, hvor man kunne henvende sig med spørgsmål (Ja) 54% 69% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Planlagt Akut Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). 32 Patienters oplevelser på landets sygehuse

34 6. Medinddragelse og kommunikation Det er særligt spørgsmål om kommunikation, som vurderes positivt af landets patienter. Derimod er der forbedringspotentiale med hensyn til medinddragelse af patienter og deres pårørende. Lægerne og plejepersonalets lydhørhed overfor patienterne Hovedparten af patienterne oplevede i høj grad eller i nogen grad, at lægerne lyttede til deres egen beskrivelse af sygdommen (90%). Der findes en variation i resultaterne på 14 procentpoint ved en sammenligning af sygehusene. 92% af patienterne oplevede, at plejepersonalet var lydhør overfor deres behov. Resultaterne varierer ikke meget på dette område. Inddragelse af patienter og pårørende Med hensyn til patienternes inddragelse i beslutninger om behandling og pleje blev 81% af patienterne passende inddraget på landsplan. Resultaterne varierer mellem 71% og 95% blandt de enkelte sygehuse. For knap 3 4 af patienterne blev pårørende passende inddraget i beslutninger om patientens behandling og pleje. Her varierer svarene mellem 63% og 87%. Forskelle mellem grundspecialer inden for medinddragelse og kommunikation Med hensyn til, om lægerne lyttede til patienternes beskrivelse af deres sygdom, adskiller de tre grundspecialer sig ikke fra hinanden. Derimod ses en mindre variation vedrørende plejepersonalets lydhørhed overfor patienternes behov. Patienter indlagt inden for ortopædkirurgi oplever i lidt færre tilfælde lydhørhed end patienter indlagt inden for intern medicin eller organkirurgi. Der forekommer en begrænset variation mellem grundspecialerne, hvad angår inddragelse af patienten. Den største andel af patienter, som sva- Tabel 6.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om medinddragelse og kommunikation. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 10 1 I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? (I høj grad/i nogen grad) Spørgsmål 11 1 I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? (I høj grad/i nogen grad) Spørgsmål 15 I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? (Passende) Spørgsmål 16 1 I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? (Passende) 89,7% ,7% ,2% ,3% ) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (10= Jeg beskrev ikke min sygdom, 11= Jeg fortalte ikke om mine behov, 16= Ikke aktuelt for mig ). Spørgeskemaundersøgelse

35 rede, at deres pårørende blev inddraget i passende omfang, var blandt patienter indlagt inden for organkirurgi (78%), andelen var 73% blandt patienter indlagt inden for intern medicin og ortopædkirurgi. Der er begrænset variation mellem amterne på cirka 10 procentpoint, hvad angår medinddragelse og kommunikation med undtagelse af inddragelse af pårørende inden for ortopædkirurgi, hvor variationen er over 20 procentpoint. 34 Patienters oplevelser på landets sygehuse

36 7. Information Undersøgelsen viser, at der er et væsentligt forbedringspotentiale med hensyn til at informere patienterne, således er information karakteriseret som et primært indsatsområde i rapporten. Til gengæld er hovedparten af patienterne tilfredse med indholdet af den information, de modtager. Præsentationen af resultaterne er opdelt efter spørgsmål om skriftlig information, mundtlig information, omfang af information og information ved udskrivelse. Skriftlig information Under halvdelen af patienterne (45%) på landets sygehuse modtog skriftlig information om sygdommen og behandlingen før og/eller under indlæggelsen. Variationen mellem sygehusene er stor. 18% af patienterne modtog skriftlig information på det lavest placerede sygehus, hvorimod 91% af patienterne modtog information på det højest placerede sygehus. En stor del af sygehusene ligger over landsgennemsnittet med hensyn til den skriftlige information. 96% af de patienter, som modtog skriftlig information, vurderer indholdet af den skriftlige information som virkelig godt eller godt. Der er ikke stor variation mellem sygehusene. Mundtlig information 86% af patienterne vurderer indholdet af den mundtlige information under indlæggelsen som virkelig godt eller godt. Der ses en variation i de positive svar på 20 procentpoint (fra 77% til 97%) mellem sygehusene. 83% af patienterne oplevede, at informationerne fra forskelligt personale stemte overens. Der ses igen en variation mellem sygehusene fra 74% til 96%. Omfang af information Omfanget af informationen under indlæggelsen vurderer 79% af patienterne som passende. Her varierer svarene mellem sygehusene fra 69% til 93%. Information ved udskrivelsen Med hensyn til information af patienterne ved udskrivelsen er andelen af patienter, som blev informeret virkelig godt eller godt, størst ved spørgsmålet omhandlende medicin (87%). Svarene mellem sygehusene varierer kun i mindre grad. 72% af patienterne blev informeret virkelig godt eller godt om efterbehandling/genoptræning og 74% om hjælpeforanstaltninger i hjemmet. Patienterne blev i mindre grad informeret om livsstilens betydning for helbredet (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol) (63%) og sygdommens konsekvenser for fremtiden (55%). Her varierer svarene blandt sygehusene særdeles meget. Eksempelvis varierer svarene om hjælpeforanstaltninger i hjemmet mellem 91% og 54% på henholdsvis de højest og lavest placerede sygehuse. Forskelle mellem grundspecialerne inden for information Der ses yderligere en variation mellem patienterne indlagt inden for de tre grundspecialer med hensyn til modtagelse af skriftlig information. Patienter indlagt inden for organkirurgi (50%) eller ortopædkirurgi (47%) modtog i højere grad information end patienter indlagt inden for intern medicin (40%). Patienter fra de tre grundspecialer adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til vurderingen af indholdet af den skriftlige information. Der findes dog en begrænset variation mellem amterne. I et enkelt amt svarede samtlige patienter indlagt inden for intern medicin positivt på spørgsmålet om indholdet af den skriftlige information. Patienternes vurdering af indholdet af den mundtlige information varierer mellem 84% (ortopædkirurgi) til 87% (organkirurgi) inden for de forskellige grundspecialer. Med hensyn til patienternes oplevelse af overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale ses ingen forskel afhængigt af grundspeciale. Spørgeskemaundersøgelse

37 Tabel 7.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om information. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 21 Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og behandling? (Ja, før indlæggelsen/ja, mens jeg var indlagt) Spørgsmål 22 1, 2 Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information, du fik? (Virkelig godt/godt) Spørgsmål 23 Hvordan vurderer du indholdet af den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? (Virkelig godt/godt) Spørgsmål 24 Hvordan vurderer du alt i alt omfanget af den information, du fik, mens du var indlagt? (Passende) Spørgsmål 25 I hvilken grad oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på sygehuset, stemte overens? (I høj grad/i nogen grad) 44,7% ,1% ,8% ,1% ,9% Spørgsmål 31a-e 2 Hvordan blev du ved udskrivelsen fra sygehuset informeret om følgende: (Virkelig godt/godt) a. Efterbehandling/genoptræning? 72,1% b. Den medicin du skulle tage? 86,7% c. Hjælpeforanstaltninger i hjemmet? 73,5% d. Din livsstils betydning for dit helbred (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol)? 63,0% e. Sygdommens konsekvenser for din fremtid? 55,2% ) Omfatter kun patienter, som i forbindelse med indlæggelsen har modtaget skriftlig information. 2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (22= Læste den ikke, 31= Ikke aktuelt for mig ). Der er ingen væsentlig forskel mellem patienternes svar på omfanget af information afhængigt af inden for hvilket grundspeciale, de var indlagt. Informationen af patienter ved udskrivelsen efter indlæggelse på henholdsvis intern medicin, organkirurgi og ortopædkirurgi varierer med hensyn til medicin, hjælpeforanstaltninger i hjemmet og livsstilens betydning. Med hensyn til information om medicin er intern medicin højest placeret (89%). 78% af patienterne indlagt inden for ortopædkirurgi blev virkelig godt eller godt informeret om hjælpeforanstaltninger i hjemmet, hvorimod 65% af patienterne indlagt inden for organkirurgi blev virkelig godt eller godt informeret. 71% af patienterne indlagt inden for intern medicin blev informeret virkelig godt eller godt om hjælpeforanstaltninger. Der findes store variationer mellem amterne inden for de tre grundspecialer, særligt inden for ortopædkirurgi hvor der ses en variation på 51 procentpoint mel- 36 Patienters oplevelser på landets sygehuse

38 lem det højest og lavest placerede amt. Den højeste andel af patienter, som blev informeret virkelig godt eller godt om livsstil, var blandt patienter indlagt inden for intern medicin (67%). Andelen af patienter indlagt inden for ortopædkirurgi, som blev virkelig godt eller godt informeret om livsstil, er væsentlig lavere (62%). Sammenhænge 95% af dem, der modtog skriftlig information, har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af indlæggelsen, mens dette gælder for 88% blandt dem, der ikke modtog skriftlig information (se figur 7.1). I figur 7.2 ses, at patienter, der modtog skriftlig information før eller under indlæggelsen, er mere tilbøjelige til at mene, at omfanget af den information, der gives i løbet af indlæggelsen, er passende sammenlignet med dem, der ikke modtog skriftlig information. Figur 7.1 Patienternes samlede indtryk af indlæggelsen fordelt på, hvorvidt patienterne modtog skriftlig information. Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 88% 95% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Modtog skriftlig information Modtog ikke skriftlig information Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Figur 7.2 Patienternes vurdering af informationernes omfang under indlæggelsen fordelt på, hvorvidt patienterne modtog skriftlig information. Omfang af information under indlæggelsen (Passende) 74% 86% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Modtog skriftlig information Modtog ikke skriftlig information Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Spørgeskemaundersøgelse

39 8. Behandlingsforløb To spørgsmål omhandler patienternes behandlingsforløb, dels et spørgsmål om overholdelsen af planer for behandlingsforløb og dels et spørgsmål om samarbejdet om patienternes pleje og behandling. Der findes grundlag for forbedringer inden for temaet på trods af, at temaet ikke er angivet under primære indsatsområder i rapporten. Overholdelse af planer for behandlingsforløb På landsplan oplevede 85% af patienterne, at planerne for behandlingsforløbet blev overholdt i høj grad eller i nogen grad. Andelen på de enkelte sygehuse varierer mellem 75% og 97%. Lidt over 5% af patienterne oplevede, at planerne for behandlingsforløbet slet ikke blev overholdt. Personalets samarbejde om pleje og behandling 90% af patienterne vurderer, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede virkelig godt eller godt om plejen og behandlingen. De positive svarprocenter varierer fra 82% til 98% på de enkelte sygehuse. Forskelle mellem grundspecialerne inden for behandlingsforløb Patienter indlagt inden for intern medicin eller organkirurgi svarede, at de i henholdsvis 86% og 85% af tilfældene oplevede, at planerne i høj grad eller i nogen grad blev overholdt. Patienter indlagt inden for ortopædkirurgi oplevede i høj eller nogen grad, at planerne for behandlingsforløbet blev overholdt i 83% af tilfældene. Der er en forskel på fire procentpoint på den positive svarprocent mellem patienter indlagt inden for intern medicin (92%) og patienter indlagt inden for ortopædkirurgi (88%), hvad angår patienternes vurdering af personalets samarbejde. 90% af patienterne fra organkirurgi vurderer, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede virkelig godt eller godt. Der ses en variation mellem amterne mellem 10 og 20 procentpoint. Variationen er størst inden for ortopædkirurgi med hensyn til overholdelse af planer for behandlingsforløbet. Tabel 8.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om behandlingsforløb. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 17 1 I hvilken grad oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit behandlingsforløb, blev overholdt? (før indlæggelsen, under indlæggelsen og efter udskrivningen) (I høj grad/i nogen grad) Spørgsmål 28 1 Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? (Virkelig godt/godt) 84,5% ,7% ) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (17 = Der blev ikke lagt planer, og Det kan jeg ikke vurdere 28 = Det kan jeg ikke vurdere ). 38 Patienters oplevelser på landets sygehuse

40 9. Udskrivelse Der er på landsplan et relativt begrænset forbedringspotentiale inden for temaet om udskrivelsen, og temaet er ikke karakteriseret som et primært indsatsområde i rapporten. I undersøgelsen spørges der til, om patienterne havde en afsluttende samtale inden udskrivelsen. Patienterne svarede yderligere på, om de var trygge eller utrygge ved udskrivelsen. Afsluttende samtale 80% af patienterne svarede Ja til at have haft en afsluttende samtale inden udskrivelsen. Der var stor variation mellem sygehuse fra 72% til 93%. Tryghed ved udskrivelse På landsplan svarede 87% af patienterne, at de var meget trygge eller trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Svarene på de enkelte sygehuse varierer mellem 77% og 96%. Over hver tiende af alle landets patienter var utrygge eller meget utrygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Forskelle mellem grundspecialer inden for udskrivelsen Mellem de tre grundspecialer varierer de positive svar på spørgsmålet om en afsluttende samtale mellem 77% på ortopædkirurgi og 82% på intern medicin. For patienter indlagt inden for organkirurgi svarede 79%, at de havde en afsluttende samtale. Der er ikke stor variation i svarfordelingen mellem de tre grundspecialer med hensyn til, om patienterne var trygge ved udskrivelsen. Mellem 86% (intern medicin) og 89% af patienterne (organkirurgi) svarede, at de var meget trygge eller trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Inden for dette tema findes små variationer mellem amterne på cirka 10 procentpoint. Tabel 9.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om udskrivelse. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 30 Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra sygehuset? (Ja) Spørgsmål 33 Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra sygehuset? (Meget tryg/tryg) 79,5% ,8% Spørgeskemaundersøgelse

41 10. Overgange mellem sektorer Hvad angår overgangene mellem sektorer ses områder, hvorpå der er forbedringsmuligheder. Temaet belyses med fire spørgsmål om kommunikationen mellem sygehus, egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje. Henvendelse i tilfælde af tilstandsændringer inden indlæggelsen I tilfælde af ændringer i patienternes tilstand inden indlæggelse vidste 83% af de planlagt indlagte patienter, hvor de skulle henvende sig. Andelen varierer mellem 72% og 94% på de enkelte sygehuse. Information af sygehusafdeling ved indlæggelsen 90% af patienterne vurderer, at sygehusafdelingen var virkelig godt eller godt informeret om deres situation ved indlæggelsen. Svarene varierer mellem 82% og 98%. Samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje Med hensyn til samarbejdet mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelsen, vurderer 82% af de patienter, som modtog hjemmepleje/hjemmesygepleje, at samarbejdet var virkelig godt eller godt. De positive svar varierer mellem 60% og 100% på de enkelte sygehuse. Orientering af egen læge Patienternes vurderinger af egen læges orientering om, hvad der var sket under indlæggelsen, varierer relativt meget mellem sygehusene. Mellem 60% og 96% vurderer, at egen læge blev orienteret virkelig godt eller godt. På landsplan vurderer 78% af patienterne, at deres egen læge blev virkelig godt eller godt orienteret, således vurderer 22% af patienterne, at deres egen læge blev orienteret dårligt eller virkelig dårligt. Forskelle mellem grundspecialer inden for overgange mellem sektorer Inden for to områder ses en variation mellem grundspecialerne. De positive svar inden for de tre grundspecialer varierer mellem 82% (ortopædkirurgisk) og 87% (intern medicin) ved spørgsmålet om henvendelse i tilfælde af tilstandsændringer inden indlæggelsen. Der er forskel mellem amternes inden for de tre grundspecialer. Forskellen er størst blandt amterne inden for intern medicin (39 procentpoint). I to amter svarede samtlige patienter positivt. Det skal dog bemærkes, at der i disse amter er meget få respondenter, sandsynligvis som følge af at spørgsmålet udelukkende besvares af planlagt indlagte patienter. Desuden findes en variation i forbindelse med orientering af patienternes egen læges. Patienter indlagt inden for ortopædkirurgi adskiller sig fra de andre grundspecialer ved i 75% af tilfældene at svare, at lægen blev orienteret virkelig godt eller godt. Patienterne fra intern medicin og organkirurgi ligger på henholdsvis 80% og 81%. Inden for dette område findes variationer mellem amter på op til 37 procentpoint (ortopædkirurgi). 40 Patienters oplevelser på landets sygehuse

42 Tabel 10.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om overgange mellem sektorer. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 5 1 Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand, mens du ventede (f.eks. til egen læge, til sygehuset eller andre)? (Ja, og der opstod ændringer/ja, men der opstod ikke ændringer) Spørgsmål 9 3 Hvordan vurderer du, at sygehusafdelingen var informeret om din situation, da du blev indlagt? (Virkelig godt/godt) Spørgsmål 32 2, 3 Hvordan vurderer du, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede om din udskrivelse? (Virkelig godt/godt) Spørgsmål 34 3 Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge blev orienteret om, hvad der var sket under din indlæggelse på sygehuset? (Virkelig godt/godt) 83,1% ,4% ,2% ,7% ) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Omfatter kun patienter, som efter indlæggelsen har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje. 3) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (9, 32 og 34= Det kan jeg ikke vurdere og 32= Ikke aktuelt for mig ). Spørgeskemaundersøgelse

43 11. Fysiske rammer Der ses en stor variation i resultaterne om de fysiske rammer på de forskellige sygehuse. På det lavest placerede sygehus svarede 49% af patienterne, at deres samlede indtryk af sygehusets lokaler er virkelig godt eller godt, hvorimod samme andel er 100% på det højest placerede sygehus. På landsplan har 85% af patienterne et virkelig godt eller godt indtryk af sygehusets lokaler. Forskelle mellem grundspecialer inden for de fysiske rammer Der ses ingen variation i resultaterne afhængigt af grundspeciale inden for tema om de fysiske rammer. Andelen af patienter, som svarede, at de samlede indtryk af sygehuset lokaler var virkelig godt eller godt, er mellem 85% og 86%. Der ses variationer fra procentpoint mellem amterne inden for de tre grundspecialer. Tabel 11.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om fysiske rammer. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 35 Hvad er dit samlede indtryk af sygehusets lokaler? (sengestuer, opholdsrum m.v.) (Virkelig godt/godt) 84,6% Patienters oplevelser på landets sygehuse

44 12. Ventetid Patienternes oplevelser af ventetid giver et grundlag for forbedringer på området, og ventetid er anført i rapporten som et primært indsatsområde. To spørgsmål dækker patienternes oplevelse af ventetid. Dels et spørgsmål om ventetid inden indlæggelsen og dels et spørgsmål om ventetiden under indlæggelsen. Der ses store variationer i resultaterne mellem sygehusene. Ventetiden fra henvisning til indlæggelsen Over halvdelen af de planlagt indlagte patienter (63%) mener, at ventetiden fra henvisning til sygehus til indlæggelse var passende. De positive svar varierer mellem 29% og 86%. Knap 1% af patienterne mener, at ventetiden var for kort eller alt for kort, mens 36% af patienterne mener, at ventetiden var alt for lang eller for lang. Ventetider under indlæggelsen 70% oplevede, at der i mindre grad eller slet ikke opstod ventetider, som forlængede opholdet. Svarprocenten på de enkelte sygehuse varierer mellem 57% og 93%. På landsplan oplevede 12% af patienterne i høj grad ventetider, der forlængede opholdet på sygehuset. Forskelle mellem grundspecialer inden for ventetid Andelen af de planlagt indlagte patienter indlagt inden for organkirurgi, som mener, at ventetiden før indlæggelse var passende, er 65%. Andelen er derimod lidt lavere for patienter indlagt inden for henholdsvis intern medicin (63%) og inden for ortopædkirurgi (58%). Der ses desuden en væsentlig variation på 63 procentpoint mellem amterne inden for ortopædkirurgi. Andelen af patienter, som kun i mindre grad eller slet ikke oplevede ventetid under indlæggelsen, er lidt større for patienter indlagt inden for intern medicin (73%) end den samlede andel på landsplan. I modsætning til patienter indlagt inden for intern medicin oplevede 69% af patienterne indlagt inden for organkirurgi eller ortopædkirurgi kun i mindre grad eller slet ikke ventetid under indlæggelsen. Tabel 12.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om ventetid. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 4 1 Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt? (Passende) Spørgsmål 29 2 I hvilken grad oplevede du under indlæggelsen, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede dit ophold? (I mindre grad/slet ikke) 63,4% ,7% ) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori ( Det kan jeg ikke vurdere ). Hovedstadens Sygehusfællesskab

45 13. Frit sygehusvalg I undersøgelsen belyses kendskabet til det frie sygehusvalg samt patienternes benyttelse af muligheden for selv at vælge sygehus. Undersøgelsen viser, at 87% af de planlagt indlagte patienter kendte til det frie sygehusvalg. Af disse patienter valgte 49% selv, hvilket sygehus de skulle indlægges på. Baggrunden for patienternes valg af sygehus er præsenteret i figur Det ses, at knap halvdelen af de planlagt indlagte patienter, som kendte til og benyttede det frie sygehusvalg, valgte sygehus ud fra, hvilket der lå nærmest patientens bopæl (49%), hvilket stemmer overens med resultaterne fra tidligere undersøgelser. Udvikling siden 2002 Resultaterne viser en statistisk signifikant stigning i andelen af de planlagt indlagte patienter, som kender til muligheden for selv at vælge, hvilket sygehus de vil indlægges på. Andelen var 82% i 2002, mens der er 87% af de planlagt indlagte patienter, som kender til muligheden i Der er derimod færre patienter, som benytter det frie sygehusvalg. I 2002 valgte 52% af de planlagt indlagte patienter, som kendte til muligheden for frit at vælge sygehus, selv hvilket sygehus de ville indlægges på. Andelen er 49% i Således ses et fald på 3 procentpoint i patienternes benyttelse af det frie sygehusvalg. Ændringen er statistisk signifikant (p<0,05) ifølge en logistisk regressionsanalyse justeret for køn og alder. Forskelle mellem grundspecialer inden for frit sygehusvalg Der ses variationer mellem de tre grundspecialer, hvad angår frit sygehusvalg. 91% af de planlagt indlagte patienter indlagt inden for ortopædkirurgi havde kendskab til det frie sygehusvalg. Andelen er lavere blandt patienter indlagt inden for intern medicin (83%) og organkirurgi (84%). Over halvdelen af de planlagt indlagte patienter indlagt inden for ortopædkirurgi, som kendte til muligheden for frit at vælge sygehus, benyttede muligheden for frit at vælge (63%), i modsætning til eksempelvis patienter indlagt inden for intern medicin (33%). For alle tre grundspecialer gælder det, at der er en stor variation mellem amterne. Denne variation er størst inden for intern medicin (67 procentpoint), sandsynligvis grundet fordelingen af indlæggelsesform inden for dette grundspeciale. Tabel 13.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om frit sygehusvalg. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 6 1 Vidste du, at du selv kunne vælge hvilket sygehus, du skulle indlægges på? (Ja) Spørgsmål 7 1, 2 Valgte du selv, hvilket sygehus du skulle indlægges på? (Ja) 86,5% ,9% ) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Omfatter kun patienter, som kendte til muligheden for frit at vælge sygehus. 44 Patienters oplevelser på landets sygehuse

46 Figur 13.1 Fordelingen af patienternes svar på, hvorfor patienten valgte at blive indlagt på netop dette sygehus (spørgsmål 8 1 ). Sygehuset er nærmest min bopæl 49% Jeg har gode erfaringer fra tidligere ophold på sygehuset Sygehuset har et godt ry 41% 41% Min egen læge anbefalede sygehuset 30% Ventetiden var kortest på dette sygehus 22% Anden årsag 15% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter, som kendte til og benyttede muligheden for frit at vælge sygehus. Spørgeskemaundersøgelse

47 14. Samlet indtryk af indlæggelsen Generelt set er patienternes indtryk af indlæggelsen på landets sygehuse positivt. Der er dog en forskel på 21 procentpoint mellem det lavest og højest placerede sygehus. 90% af patienterne mener, at det samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset er virkelig godt eller godt. Den positive vurdering ses til trods for, at der inden for andre temaer ses muligheder for forbedringer. Forskelle mellem grundspecialer inden for det samlede indtryk af indlæggelsen Der ses ingen forskel i patienternes samlede indtryk af indlæggelsen afhængigt af, inden for hvilket grundspeciale patienterne er indlagt. Amternes resultater varierer i begrænset omfang (største variation er 10 procentpoint) inden for grundspecialerne. Tabel 14.1 Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om samlet indtryk af indlæggelsen. Spørgsmål Landsresultat Antal besvarelser Tabelsamling side Spørgsmål 36 Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset? (Virkelig godt/godt) 90,3% Patienters oplevelser på landets sygehuse

48 15. Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002 og LUP 2000 En stor del af spørgsmålene i LUP 2004 går igen fra LUP 2000 og LUP Størstedelen af disse spørgsmål er identiske, ved et fåtal er spørgsmålsformuleringen dog ændret i mindre grad. I det følgende vises resultater for analyser, som undersøger forskelle i resultater mellem de tre under- Tabel 15.1 Andel positive svar i henholdsvis LUP 2004, LUP 2002 og LUP Spørgsmål Andel positive svar Ændringer Landsresultat 2004 Landsresultat 2002 Landsresultat Spørgsmål 22 Indhold af skriftlig information 96,0% 94,7% 86,9% 1,3% 9,1%* Spørgsmål 34 Orientering af egen læge 77,7% 71,2% 71,0% 6,5%* 6,7%* Spørgsmål 4 Ventetid mellem henvisning og indlæggelse 63,4% 58,2% 58,1% 5,2%* 5,3%* Spørgsmål 25 Overensstemmelse af information fra forskelligt personale 82,9% 83,0% 77,9% -0,1% 5,0%* Spørgsmål 29 Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold 69,7% 68,0% 67,0% 1,7% 2,7%* Spørgsmål 24 Omfang af information under indlæggelse 79,1% 76,0% 77,0% 3,1% 2,1%* Spørgsmål 27 Tillid til plejepersonales faglige dygtighed 95,3% 94,3% 94,2% 1,0% 1,1% Spørgsmål 36 Samlet indtryk af indlæggelsen 90,3% 90,2% 89,2% 0,1% 1,1% Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed 92,8% 92,5% 92,0% 0,3% 0,8% Spørgsmål 11 Lydhørhed fra plejepersonale 91,7% 91,5% 91,5% 0,2% 0,2% Spørgsmål 10 Lydhørhed fra læger 89,7% 89,8% 90,2% -0,1% -0,5% Spørgsmål 23 Indhold af mundtlig information under indlæggelse 85,7% 86,5% 87,1% -0,8% -1,4% Spørgsmål 32 Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse 82,2% 82,6% 85,0% -0,4% -2,8% Spørgsmål 9 Information af sygehusafdeling ved indlæggelse 90,4% 90,6% - -0,2% - Spørgsmål læger med særligt ansvar 52,4% 53,9% - -1,5% - Spørgsmål 12 Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse 58,0% 60,2% - -2,2%* - Tabel 18 præsenterer ændringer i de positive svar imellem de tre undersøgelser (sorteret efter ændringen fra ). Statistisk signifikante ændringer > ét procentpoint er markeret med *. Resultaterne i tabellen er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Da patientsammensætningen ændres over tid, er de procentvise ændringer ikke direkte sammenlignelige, men der er ved logistisk regressionsanalyse konstateret, om forskellen i patientgruppernes vurdering mellem årene er statistisk signifikant (p<0,05), idet der er justeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Spørgeskemaundersøgelse

49 søgelser for de sammenlignelige vurderingsspørgsmål. Tabel 15.1 viser, at der er sket en statistisk signifikant og markant forbedring ved seks ud af 13 sammenlignelige spørgsmål mellem 2000 og Disse forbedringer er sket inden for tre temaer. Oplevelsen af indholdet af den skriftlige information i 2004 er ikke statistisk signifikant ændret i forhold til Ses patienternes oplevelse af indholdet af den skriftlige information imidlertid i forhold til 2000, er der sket en væsentlig forbedring på 9 procentpoint. 79% af patienterne vurderer, at omfanget af informationen under indlæggelsen var passende i 2004 i modsætning til 77% i 2000, denne stigning er statistisk signifikant. Der ses en mindre stigning fra 2002 til 2004, denne stigning er dog ikke statistisk signifikant. Hvad angår overensstemmelse af information fra forskelligt personale, ses der en stigning i de positive svar mellem 2000 og 2004 på 5 procentpoint. Andelen er uændret mellem 2002 og Med hensyn til overgangene mellem sektorerne er der sket en markant stigning i patienternes positive svar, hvad angår orienteringen af egen læge. Denne stigning er størst inden for de sidste to år, idet den er knap 7 procentpoint. Patienternes oplevelse af ventetiden mellem henvisning og indlæggelse var uændret mellem 2000 og Herefter er der sket en markant stigning i de positive patientvurderinger på over 5 procentpoint. Patienternes oplevelse af ventetider, der forlængede opholdet på sygehuset, er mere positiv i 2004 end i 2000, således er andelen af positive svar 70% i 2004 versus 67% i Der ses ydermere en stigning mellem 2002 og 2004, denne stigning er imidlertid ikke statistisk signifikant. Patienternes oplevelse af, om de blev oplyst om, hvem de skulle rette henvendelse til med spørgsmål under indlæggelsen, blev belyst i både LUP 2002 og LUP På dette område ses et fald i andelen af de positive svar på over 2 procentpoint. I 2004 er 58% af patienterne oplyst om, hvem de skulle hende sig til, hvorimod andelen var lidt over 60% i Patienters oplevelser på landets sygehuse

50 16. Betydning af patientkarakteristika Spørgsmål om patienternes baggrund kan bidrage med viden om sammenhænge mellem disse og undersøgelsens øvrige spørgsmål. Samtidig er det nødvendigt at justere for betydningen af køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) for at undgå en eventuel skævvridning af resultaterne mellem sygehusene og amterne/h:s, idet hovedformålet med undersøgelsen er at sammenligne patientoplevelser mellem sygehuse. Eksempelvis findes en tendens til, at yngre patienter er mindre tilfredse end ældre (1, 2, 3). Denne sammenhæng kan medføre en skævvridning af resultaterne, hvis en afdeling hovedsageligt behandler ældre patienter og derved kan opnå en mere positiv tilbagemelding. Der er gennemført særlige analyser, som viser sammenhængen mellem køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) og de andre faktorer. Analyserne viser, at det er nødvendigt at justere undersøgelsens analyser for disse faktorer, idet køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) har en særlig betydning for patienternes oplevelser (1). I det følgende præsenteres sammenhængen mellem henholdsvis køn, alder og indlæggelsesform(akut/planlagt) og udvalgte vurderingsspørgsmål fra LUP Figur 16.1 viser, at mænd generelt set giver en mere positiv vurdering end kvinder. Flere mænd vurderer, at de i et passende omfang blev inddraget i beslutninger om deres behandling og pleje. Med hensyn til tilliden til personalets faglige dygtighed, er tilliden størst blandt mænd både i forhold til læger og til plejepersonale. Det samlede indtryk af indlæggelsen vurderes også mest positivt blandt mænd. Der ses ligeledes en klar tendens med hensyn til alder, hvor patienter i den ældste aldersgruppe giver den mest positive vurdering (se figur 16.2). Figur 16.1 Positive vurderinger fordelt på køn. Inddragelse af patienter 84% (Passende) 80% Tillid til lægens faglige dygtighed (I høj grad/i nogen grad) 93% 92% Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed (I høj grad/i nogen grad) Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 97% 94% 93% 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mand Kvinde Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Spørgeskemaundersøgelse

51 Figur 16.2 Positive vurderinger fordelt på alder. Orientering af egen læge 73% (Virkelig godt/godt) 84% Tillid til lægens faglige dygtighed (I høj grad/i nogen grad) 91% 94% Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed (I høj grad/i nogen grad) Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 94% 96% 87% 94% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-59 år 60+ år Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Figur 16.3 Positive vurderinger fordelt på indlæggelsesform. Omfang af information under 85% indlæggelse (Passende) 77% 1-2 læger med særligt ansvar (Ja) 50% 63% 1-2 sygeplejersker med særligt ansvar (Ja) 63% 56% Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 94% 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Planlagt Akut Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). 50 Patienters oplevelser på landets sygehuse

52 Dette gælder særligt med hensyn til oplevelsen af orientering af egen læge og det samlede indtryk af indlæggelsen. Figur 16.3 viser en klar tendens med hensyn til, om patienterne er indlagt akut eller planlagt. Andelen af positive oplevelser er størst blandt de planlagt indlagte patienter. Dette ses særligt i forbindelse med patienternes oplevelse af at have 1-2 læger med særligt ansvar. Andre forholds betydning Ved sammenligningen af resultaterne mellem sygehusene må man være opmærksom på, at der også er andre forhold end køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt), som kan påvirke resultaterne. Eksempelvis viser andre undersøgelser, at der for nogle vurderingsspørgsmål er forskelle i besvarelserne afhængigt af, om det er patienten selv, deres pårørende eller patient og pårørende i fællesskab, der har besvaret spørgeskemaet. Erfaringerne viser eksempelvis, at de pårørende er mere kritiske end de patienter, som selv har besvaret spørgeskemaet, når det gælder spørgsmål om information og behandlingsforløb (1). Også patienternes uddannelsesniveau kan influere på undersøgelsesresultaterne. Tidligere gennemførte undersøgelser har vist, at patienter med længere uddannelser har tendens til at være mindre tilfredse end patienter med kortere uddannelser, men dette er ikke entydigt (2, 3). Referencer 1. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser. eller www. efb.kbhamt.dk. 2. Coulter A, Magee H ed.: The European Patient of the Future. New York: Open University Press, Amtsrådsforeningen m.v.: De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus, Spørgeskemaundersøgelse

53 17. Sygehusstørrelse og geografisk placering For at undersøge sammenhængen mellem sygehusenes størrelse og geografiske placering benyttes Sundhedsstyrelsens Sygehusgruppering fra 2002 ( Sundhedsstyrelsen inddeler landets sygehuse i syv grupper, hvoraf én gruppe består af sygehuse, som udelukkende har psykiatriske funktioner. Disse sygehuse indgår ikke i LUP. I nedenstående tabel 17.1 fremgår beskrivelsen af grupperingen for de seks grupper, som indgår i LUP. Tabellen viser yderligere inddelingen i store sygehuse og små sygehuse, som er benyttet i analysen i LUP. Derudover er sygehusene inddelt efter deres geografiske placering. Sygehuse, som er placeret vest for Storebælt (Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkjøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt eller Nordjyllands Amt), betegnes vestdanske sygehuse, hvorimod sygehuse placeret øst for Storebælt (H:S, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt eller Bornholms Regionskommune), betegnes østdanske sygehuse. Figur 17.1 og 17.2 viser, at det for sammenhængen mellem patienternes samlede vurdering og henholdsvis sygehusstørrelse og geografisk placering af sygehus gælder, at lidt flere patienter svarede Virkelig godt eller Godt på spørgsmålet om det samlede indtryk af indlæggelsen på henholdsvis de små sygehuse og på vestdanske sygehuse. I tolkningen af resultaterne om de geografiske forskelle bør det overvejes, om forskellene beror på en kulturforskel mellem patienterne eller i en egentlig forskel i kvaliteten mellem sygehusene. På trods af en eventuel variation i resultaterne afhængig af kulturen i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark, kan en reel forskel i kvaliteten på sygehusene ikke afvises. Derfor anbefales det, at sygehusstørrelsen og den geografiske placering ikke opfattes som den eneste forklaring på eventuelle dårlige resultater ved en vurdering af behovet for at iværksætte kvalitetsforbedrende tiltag. Tabel 17.1 Sundhedsstyrelsens Sygehusgruppering Store sygehuse Hovedsygehuse I er store, stærkt specialiserede sygehuse med betydelige lands- og landsdelsfunktioner. Små sygehuse Lokalsygehuse med mindst 3 kliniske afdelinger er mindre, specialiserede sygehuse med overvejende lokalfunktioner. Hovedsygehuse II er store, stærkt specialiserede sygehuse med betydelige amtsfunktioner og i enkelte tilfælde også lands- og landsdelsfunktioner. Lokalsygehuse delte sygehuse er små sygehuse med en medicinsk og kirurgisk afdeling foruden anæstesi og røntgendiagnostik. Lokalsygehuse blandede sygehuse er små sygehuse med en fælles medicinsk-kirurgisk afdeling. Andre somatiske sygehuse dækker over en række meget forskellige typer sygehuse, som ikke lader sig rubricere i nogen af de øvrige kategorier. Det drejer sig om efterbehandlingssygehuse, gigthospitaler, ortopædkirurgiske sygehuse, specialhospitaler for behandling af sukkersyge mv. 52 Patienters oplevelser på landets sygehuse

54 Figur 17.1 Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på sygehusstørrelse. Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 92% 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lille Stort Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Figur 17.2 Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på sygehusets geografiske placering. Samlet indtryk af indlæggelsen (Virkelig godt/godt) 92% 89% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vest Øst Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05). Spørgeskemaundersøgelse

55 54 Patienters oplevelser på landets sygehuse

56 Del 3 Konklusion og perspektiver Spørgeskemaundersøgelse

57 18. Konklusion og perspektiver Formålet med LUP er at tegne et overbliksbillede af patienternes oplevelser på sygehus- og specialeniveau og samtidig sammenligne patientoplevelserne over tid. De enkelte amter/h:s og/eller sygehuse har derved mulighed for at identificere særlige indsatsområder og på baggrund af dette iværksætte tiltag, som kan fastholde eller forbedre kvaliteten på sygehusene. Dette kan eksempelvis ske ved, at amterne/h:s og sygehusene gennemfører yderligere undersøgelser, som fokuserer på de områder, hvorpå sygehusene opnår de dårligste resultater sammenlignet med de resterende sygehuse. Samtidig skal resultaterne fra LUP benyttes som en del af evalueringen af sygehusene i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel. Resultaterne fra LUP viser, at patienterne på landets sygehuse generelt har et godt indtryk af deres indlæggelse. Dette gælder særligt med hensyn til de kliniske ydelser, kommunikation og det samlede indtryk af indlæggelsen. Samtidig vurderes en række områder inden for forskellige temaer som positive. Baggrunden for valget af temaer var enten, at patienterne prioriterer temaet højt i forbindelse med en indlæggelse, eller at der ses forbedringspotentiale inden for temaet. Undersøgelsen viser, at de primære indsatsområder fremover er patient og personale kontinuitet, information, patientsikkerhed, medinddragelse af patienter og pårørende og ventetid. Spørgsmål om patientsikkerhed og medinddragelse af patienter og pårørende er nye i forhold til LUP Dette gælder endvidere nogle spørgsmål om overgange mellem sektorer og spørgsmålet om de fysiske rammer. På trods af, at disse ikke karakteriseres som primære indsatsområder, findes der stadig et relativt stort grundlag for forbedringer. Undersøgelsen viser desuden, at der findes et bredt kendskab til det frie sygehusvalg blandt planlagt indlagte patienter. Det er imidlertid kun en mindre del af disse patienter, som benytter sig af muligheden for at vælge sygehus. Baggrunden for valget af sygehus er i de fleste tilfælde, at sygehuset ligger nærmest patientens bopæl. Der findes flere områder, hvorpå resultaterne viser store variationer mellem de enkelte sygehuse og amterne/h:s. Disse forskelle er særlig markante inden for de primære indsatsområder, hvilket medfører, at indsatsområderne ikke nødvendigvis er de samme for alle sygehuse. På få områder ses variationer mellem de fire grundspecialer: intern medicin, organkirurgi samt ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. Af disse områder kan patient og personale kontinuitet og ventetid nævnes. Forskellen mellem amterne/h:s inden for det enkelte grundspeciale varierer afhængigt af temaet. Ændringer mellem de tre landsdækkende undersøgelser for sammenlignelige spørgsmål er markante og statistisk signifikant stigende inden for spørgsmål om information, ventetid og overgange mellem sektorer. Fra 2000 til 2004 ses en væsentlig stigning med hensyn til patienternes vurdering af indholdet af den skriftlige information, idet 96% af de patienter, som modtog skriftlig information, vurderer indholdet til at være virkelig godt eller godt i 2004 i forhold til 87% i Desuden er andelen af patienternes positive svar steget inden for omfanget af information under indlæggelse samt overensstemmelse af information fra forskelligt personale. Patienterne svarede desuden i højere grad positivt i 2004 i forhold til 2000 og 2002 på spørgsmål om ventetid mellem henvisning og indlæggelse samt ventetider under indlæggelse, der forlængede opholdet på sygehuset mellem undersøgelserne. Patienterne vurderer endvidere i højere grad, at deres egen læge orienteres virkelig godt eller godt om deres indlæggelse i 2004 end i 2000 og Her ses en stigning på knap 7 procentpoint fra 2002 til Det eneste markante og statistisk signifikante fald findes ved patienternes besvarelse af, hvorvidt de blev orienteret om, hvem de skulle hen- 56 Patienters oplevelser på landets sygehuse

58 vende sig til med spørgsmål under indlæggelsen. Mellem 2002 og 2004 er andelen faldet over to procentpoint. Desuden viser undersøgelsen en tendens til, at køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) påvirker patienternes svar. Mænd, ældre og planlagt indlagte svarede generelt mere positivt på spørgsmålene. Der findes en tendens til, at henholdsvis små og vestdanske sygehuse klarer sig bedre end store og østdanske sygehuse, hvad angår patienternes samlede indtryk af indlæggelsen. Undersøgelsen består hovedsageligt af vurderingsspørgsmål, men indeholder endvidere et åbent spørgsmål, hvor patienterne kan anføre områder, hvortil de mener, at der burde spørges om. Patienternes kommentarer fra dette spørgsmål bliver gennemgået med henblik på at inddrage dem i planlægningen af den næste LUP. Det er målet, at amterne/h:s og sygehusledelserne vil bruge resultaterne af LUP til at iværksætte tiltag, som skal fastholde eller forbedre kvaliteten på sygehusene. Dette kan eksempelvis ske ved, at amterne/h:s eller sygehusene gennemfører nogle mere detaljerede undersøgelser indenfor de temaer, hvor det pågældende sygehus opnår dårlige resultater i forhold til andre sygehuse. Resultaterne kan endvidere danne grundlag for arbejdet med udvikling af indsatsområder i Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Spørgeskemaundersøgelse

59 58 Patienters oplevelser på landets sygehuse

60 Del 4 Materiale og metode Spørgeskemaundersøgelse

61 19. Materiale og metode LUP er en postomdelt, selvadministreret spørgeskemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af heldøgnindlagte patienter på landets sygehuse Validering af spørgeskema Forinden hver af de landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser er der gennemført interviews for at afprøve spørgeskemaet. Formålet er at identificere eventuelle problemområder i spørgeskemaet, såsom om patienternes forståelse af spørgsmålene stemmer overens med formålet samt, om patienterne gav udtryk for væsentlige mangler i spørgeskemaet. Efterfølgende tilrettes spørgeskemaerne i overensstemmelse med patienternes tilbagemeldinger. I de to foregående landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser blev der gennemført henholdsvis 55 (LUP 2000) og 25 (LUP 2002) interviews. I forbindelse med LUP 2004 blev der gennemført yderligere 29 interviews med patienter. Patienterne var forskellige med hensyn til sygehus, afdeling og alder. Der medvirkede patienter i aldersgruppen år fra de følgende fem forskellige afdelinger på fem forskellige sygehuse fordelt over hele landet: Amtssygehuset i Herlev (Mave-tarmkirurgisk afdeling), Amtssygehuset i Glostrup (Fysiurgisk/reumatologisk afdeling), Odense Universitetshospital (Medicinsk afdeling), Aalborg Sygehus (Kardiologisk afdeling) og Hjørring-Brønderslev Sygehus (Medicinsk afdeling). I LUP 2004 var fokus hovedsageligt på de spørgsmål, som var nye i forhold til de to foregående undersøgelser Udtrækskriterier For at den patientoplevede kvalitet på sygehusene i LUP 2004 skal kunne sammenlignes, er der i samarbejde mellem sekretariatet, den faglige arbejdsgruppe og styregruppen opstillet udtrækskriterier, som sikrer, at sammenligningen kan foretages på et validt grundlag. Der udtrækkes et repræsentativt udsnit af patienter fra alle landets sygehuse (fysiske enheder). Særlige forhold gør sig gældende for Vestsjællands Amt, Fyns Amt samt Århus Amt. Som følge af omstrukturering indgår Vestsjællands Amt udelukkende med Sygehus Vestsjælland (Holbæk Sygehus, Kalundborg Sygehus, Ringsted Sygehus og Slagelse Sygehus), Fyns Amt med Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn og Århus Amt som Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (herunder Odder Centralsygehus og Samsø Sygehus), Randers Centralsygehus (herunder Grenaa Centralsygehus), Silkeborg Centralsygehus og Skejby Sygehus. Udtrækskriterierne indbefatter, at der udelukkende udtrækkes udskrevne heldøgnindlagte patienter (indlæggelses- og udskrivelsesdato skal være forskellig) fra somatiske afdelinger indlagt med en aktionsdiagnose inden for et af de fire grundspecialer; intern medicin, ortopædkirurgi, organkirurgi og gynækologi/obstetrik. Der gennemføres en disproportional stratificeret udvælgelse, hvor der på hvert sygehus tilfældigt udtrækkes i alt 600 patienter fordelt på 200 fra intern medicin, 200 fra organkirurgi samt 200 fra ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik tilsammen. De to sidstnævnte grundspecialer er slået sammen, eftersom der kun var få patienter udskrevet fra de gynækologisk/obstetriske afdelinger i perioden. I tilfælde hvor et sygehus ikke havde 600 udskrevne patienter i perioden, er der udtrukket samtlige udskrevne patienter i perioden inden for de fastsatte kriterier. For Vestsjællands Amt, som alene indgår med Sygehus Vestsjælland, udtrækkes 667 patienter fra henholdsvis intern medicin, organkirurgi samt ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. Patienter kan kun indgå én gang i undersøgelsen (kun et udtræk per CPR-nummer og ingen erstatnings CPR-numre) med den seneste udskrivelse, hvis en patient har flere udskrivelser i perioden. Der indgår kun patienter, som er et år eller derover og som bor i Danmark på udskrivelses- 60 Patienters oplevelser på landets sygehuse

62 tidspunktet. Herudover er fødende og kvinder med nyfødte frasorteret i undersøgelsen, da disse er indlagt under særlige omstændigheder. Sundhedsstyrelsen har foretaget udtrækket fra Landspatientregistret (LPR) efter de definerede udtrækskriterier. Udtrækket blev samkørt med CPR-registret, hvorved patienter, som var døde efter udskrivelsen, blev frasorteret Dataindsamling Da LUP gennemføres sideløbende med de amtslige/h:s undersøgelser forsøges det at tage højde for, at dataindsamlingsperioderne ikke overlapper hinanden. LUP 2004 omfatter patienter, der er udskrevet fra sygehusene i perioden fra medio marts til medio juni Dataindsamlingsperioden var så kort som mulig dog med det kriterium, at gruppen af deltagere per sygehus havde en størrelse, så det var muligt at gennemføre de efterfølgende statistiske analyser med en acceptabel statistisk sikkerhed. Spørgeskemaet blev udsendt ultimo august 2004 til patienter fra 54 sygehuse, hvilket er færre end i LUP Dette kan skyldes, at der er indført nye udtrækskriterier, der blandt andet foreskriver, at indlæggelses- og udskrivelsesdato skal være forskellig. Der blev udsendt et påmindelsesbrev medio september Påmindelsesbrevet blev udsendt til alle deltagere, eftersom undersøgelsen er anonym, og det dermed ikke var muligt at identificere patienter, som endnu ikke havde svaret. Spørgeskemaundersøgelse

63 20. Spørgsmålsformulering I LUP spørges der både til generelle og specifikke forhold. Undersøgelsen er derved en kombination af en informantundersøgelse og en undersøgelse af patientoplevelser (1). Den følgende beskrivelse af baggrunden for valget af spørgsmålsformuleringer er udarbejdet med udgangspunkt i tidligere beskrevne kvalitetskriterier for spørgsmålsformuleringer (2) Spørgsmål I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet til LUP er der stilet mod at opnå en balance mellem læsbarhed og korrekt spørgeteknik. Det er tilstræbt at benytte korte ord og sætninger uden at give afkald på en korrekt konstruktion og dermed præcision af spørgsmålet. Lange spørgsmål kan føre til, at patienterne misforstår spørgsmålet. Der er derudover risiko for, at lange spørgsmål fører til en lav svarprocent, da patienterne ikke kan overkomme at udfylde spørgeskemaet (3). Det undgås at benytte fagudtryk eller fremmedord i spørgeskemaet for at fremme forståelsen. I tilfælde af, at forskellige spørgsmål består af de samme ord og dermed ligner hinanden, er der benyttet understregninger ved nøgleord (4). Hovedparten af spørgsmålene er stillet neutralt, idet undersøgelser viser, at respondenter er tilbøjelige til at svare Ja på positivt stillede spørgsmål. Hvis man svarer Nej, er man nødt til at tage stilling til, hvorfor man svarer Nej (5). Eksempelvis er spørgsmålsformuleringen i spørgsmål 26: I hvilken grad har du tillid til lægernes faglige dygtighed? med svarkategorier fra I høj grad til Slet ikke. Alternativt kunne spørgsmålet stilles positivt: Har du tillid til lægernes faglige dygtighed? med svarkategorierne Ja og Nej.Ved at stille neutrale spørgsmål undgås det desuden, at patienten svarer, hvad der ud fra dennes overbevisning, er det ønskværdige og det socialt mest acceptable (5). Formuleringen i et neutralt stillet spørgsmål kan virke tung, men valideringen af spørgeskemaet viste ingen problemer med hensyn til formuleringen Svarkategorier Svarkategorierne er varieret for at undgå, at patienter afgiver deres svar i samme svarkategori hele spørgeskemaet igennem. Når svarkategorierne ikke er fastlåste, er det desuden muligt at stille et mere korrekt spørgsmål i forhold til de problemstillinger, der ønskes belyst. Herudover er der stilet imod at opstille fyldestgørende svarkategorier, som dog ikke kan forveksles eller overlapper hinanden. Dette bevirker, at patienter ikke enten tvinges til at afkrydse en kategori, som egentlig ikke passer til dennes svar, eller at patienten ikke afkrydser sit svar, fordi der ikke findes en svarkategori, som passer til patientens svar (4). Referencer 1. Freil M, Knudsen JL: Kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Ugeskrift for Læger, 2004, 19: Enheden for Brugerundersøgelser: Spørg patienterne. København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderinger af landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, Fayers PM, Machin D: Quality of Life. Assessment, Analysis and Interpretation. John Wiley & Sons, Ltd, Wärneryd m.fl.: Att fråga. Statistiska Centralbyrån, Patienters oplevelser på landets sygehuse

64 21. Statistiske metoder Rapportens analyser baserer sig på direkte standardiseringer, vægtede gennemsnit og logistiske regressioner. De direkte standardiseringer justerer for forskelle i baggrundsvariablene køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) mellem patientgrupper, så patientgruppernes besvarelser kan sammenlignes (jf. kapitel 16). De vægtede gennemsnit er anvendt til at beregne lands- og amtsresultater, hvor sygehuse med mange udskrivelser indgår med større vægt end dem med færre. Endelig er de logistiske regressioner anvendt til at placere amter/h:s og sygehuse i forhold til gennemsnittet på et vurderingsspørgsmål og til at beregne, om der er sket signifikante ændringer i landsresultatet i forhold til 2002 og 2000, når der er justeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) Direkte standardisering Da undersøgelsens primære formål er at sammenligne patientoplevelser, er det væsentligt, at analyserne kan gennemføres på et sammenligneligt grundlag. Som beskrevet viser tidligere undersøgelser, at køn, alder og indlæggelsesform (akut/ planlagt) har betydning for patienternes vurderinger af kvaliteten på sygehusene. For at kunne sammenligne procentandelene i de af rapportens figurer og tabeller, der viser forskellige patientgruppers besvarelser af et vurderingsspørgsmål, er andelene derfor ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/ planlagt) mellem patientgrupperne. Der standardiseres til fordelingen af de tre baggrundsvariable i populationen (det samlede antal udskrivelser inden for udtrækskriterierne i perioden medio marts til medio juni 2004). For at kunne gennemføre den direkte standardisering kræves det, at der på hvert sygehus i undersøgelsen findes en tilstrækkelig andel henholdsvis kvinder og mænd, unge og gamle samt planlagt indlagte og akut indlagte patienter i datamaterialet. På grund af den lave andel af akut indlagte patienter på Hørsholm Sygehus, vil der være Direkte standardisering Lad r ijk være andelen af svar i svarkategori k blandt patienter i standardiseringskategori j i patientgruppe i. Den direkte standardiserede andel af svar i svarkategori k i patientgruppe i er da givet ved r ik = J j= 1 w r j ijk hvor w j er den andel af standardiseringsvariablen, der skal standardiseres til. Der gælder at J w j j= 1 = 1 stor statistisk usikkerhed forbundet med at standardisere resultaterne for dette sygehus. Det er derfor i dette tilfælde besluttet at undlade standardisering og i stedet præsentere de ustandardiserede resultater. Resultaterne, der præsenteres i tabellerne, er derfor ikke direkte sammenlignelige med resultaterne for de øvrige sygehuse Vægtning af besvarelser i lands- og amtsresultater Stikprøven er udtrukket således, at 600 patienter fra hvert sygehus indgår, hvis der har været nok udskrivelser i dataindsamlingsperioden. I bereg- Vægtning Lad n ij være antallet af udskrevne patienter i udtrækningsperioden på sygehus j i amt (hele landet) i. Det samlede antal udskrevne patienter i amt (hele landet) i er så J n i = n ij j= 1 Lad endvidere r ijk være den standardiserede andel af svar i svarkategori k på sygehus j i amt (hele landet) i. Det vægtede gennemsnit for amtet (hele landet), amtsresultatet (landsresultatet), af den standardiserede andel svar i svarkategori k er da givet ved J r ijk ik = j= ni r n ij Spørgeskemaundersøgelse

65 ningen af lands- og amtsresultaterne er det derfor valgt at vægte sygehuse i forhold til antal udskrevne patienter. Vægtene er altså sygehusenes samlede antal udskrivelser inden for udtrækskriterierne i perioden medio marts til medio juni Er der slet ikke nogen besvarelser for et sygehus, tages det ud af vægtningen. Hvis det antages, at de udskrevne patienter, der indgår i datamaterialet, ikke adskiller sig væsentligt fra dem, der ikke indgår, er lands- og amtsresultater derfor et udtryk for samtlige patienters vurderinger i henholdsvis hele landet og amterne/h:s Placering af amter og sygehuse i forhold til gennemsnittet De enkelte amter/h:s og sygehuse har fået angivet, om de ligger over, under eller ikke afviger statistisk signifikant fra henholdsvis amts- og sygehusgennemsnittet på et givet vurderingsspørgsmål, når der er justeret for køn, alder og indlæggelsesform. O og U angiver, at amtet/h:s (sygehuset) ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under gennemsnittet, mens G angiver, at amtet/h:s (sygehuset) ikke afviger statistisk signifikant fra gennemsnittet. Placeringen er sket ved logistiske regressionsanalyser af dikotomiserede Placering af amter og sygehuse over, på eller under gennemsnittet via logistisk regression I den logistiske regressionsanalyse modelleres sandsynligheden, p ij, for, at patient nummer j i amt (på sygehus) i giver et positivt svar på et givet vurderingsspørgsmål gennem linearisering af (p ij ): hvor x i er patientens amt (sygehus), mens z ij er en vektor indeholdende indikatorer for patientens køn, aldersgruppe og indlæggelsesform. Der testes ved hjælp af effekt-parametrisering og Wald χ 2 -test, om koefficienten for et amt (sygehus), β 1, ligger statistisk signifikant over eller under gennemsnittet af koefficienterne for alle I+1 amter (sygehuse). udgaver af vurderingsspørgsmålene, og der er anvendt et signifikansniveau på 5% (p<0,05). Afviger amtet/h:s (sygehuset) statistisk signifikant fra gennemsnittet, vil det derfor sige, at der er under 5% sandsynlighed for, at afvigelsen ikke eksisterer i populationen af patienter, og derfor blot er en statistisk tilfældighed i stikprøven. Sammenligningen foregår altså på logitskalaen, og der er ikke vægtet med amtsstørrelse (sygehusstørrelse). Placeringen er ikke foretaget, når der er færre end fem positive eller fem negative besvarelser for et amt/h:s (sygehus), da de asymptotiske antagelser ikke skønnes at være opfyldt. Amter/H:S (sygehuse) med udelukkende positive eller kun negative besvarelser er taget helt ud af analysen for at undgå konvergensproblemer i den logistiske regressionsmodel, og de indgår derfor heller ikke i gennemsnittet. Se endvidere afsnit 21.5 for dikotomiseringen af de enkelte spørgsmål i positive og negative svar Ændringer i landsresultat forhold til LUP 2002 og LUP 2000 Tabel 15.1 angiver med * de steder, hvor patienternes vurderinger af kvaliteten på landsplan har ændret sig markant (> ét procentpoint) og statistisk signifikant fra og , når der er justeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Analyserne ligger til grund for tabeller, som udleveres til de enkelte sygehuse, hvor ændringerne mellem LUP 2002 og LUP 2004 vises for hele landet, amterne/h:s og de enkelte sygehuse. Til grund for en * ligger logistiske regressioner, og der er anvendt et signifikansniveau på 5%. For at styrke sammenligningen mellem 2000 og 2004 samt 2002 og 2004 var det nødvendigt at tilpasse datamaterialet. Vestsjællands Amt, der i 2000 og 2002 indgik med fire sygehuse (Holbæk Sygehus, Kalundborg Sygehus, Ringsted Sygehus og Slagelse Sygehus), indgår i 2004 udelukkende med Sygehus Vestsjælland, der er en sammenlægning af alle sygehuse i Vestsjællands Amt. Som 64 Patienters oplevelser på landets sygehuse

66 Beregning af ændringer over tid via logistisk regression I den logistiske regressionsanalyse, som tillader ændringer over tid, modelleres sandsynligheden, p ij, for, at patient nummer j i amt i giver et positivt svar på et givet vurderingsspørgsmål gennem linearisering af (p ij ): hvor t j er undersøgelsesåret, i i er patientens amt, mens z ij er en vektor indeholdende indikatorer for patientens køn, aldersgruppe og indlæggelsesform. Ved reference-parametrisering af t j (2000=0 eller 2002=0 og 2004=1) og effektparametrisering af i i er en Wald χ 2 -test -test af hypotesen δ=0 lig en test af hypotesen I + 1 I + 1 ϕ 2i ϕ1i i= 1 i= 1 = 0 I + 1 I + 1 hvor ϕ li er koefficienten for et amt i 2000 (2002) og ϕ 2i er koefficienten for et amt i Udtrykt i ord er hypotesen, at forskellen på den gennemsnitlige koefficient for et amt for 2004 og den gennemsnitlige koefficient for et amt for 2000 (2002) er nul. følge af den tilfældige stikprøve for Sygehus Vestsjælland er patienter fra de mindre sygehuse, Kalundborg Sygehus og Ringsted Sygehus, derfor underrepræsenteret i datamaterialet i forhold til 2000 og Det er derfor besluttet at tage en tilfældig stikprøve af patienter fra henholdsvis Kalundborg Sygehus og Ringsted Sygehus i datamaterialet fra 2000 og 2002, så patienter fra de to sygehuse indgår med cirka samme vægt i henholdsvis 2000, 2002 og Århus Amt, der i 2000 indgik med ni sygehuse (Silkeborg Centralsygehus, Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital, Randers Centralsygehus, Odder Centralsygehus, Grenaa Centralsygehus, Samsø Sygehus og Skejby Sygehus) og i 2002 indgik med otte sygehuse (de førnævnte eksklusiv Marselisborg Hospital), indgår kun med fire sygehuse i 2004 (Silkeborg Centralsygehus, Århus Sygehus, Randers Centralsygehus og Skejby Sygehus). Århus Sygehus er en sammenlægning af Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Odder Centralsygehus og Samsø Sygehus, mens Grenaa Centralsygehus er lagt ind under Randers Centralsygehus. I datamaterialet for 2004 er der endvidere kun få patienter fra Odder Centralsygehus og Grenaa Centralsygehus. I sammenligningen med 2004 indgår derfor kun patienter fra de fire nuværende sygehuse i datamaterialet fra 2000 og Desuden er patienter fra Grenaa Centralsygehus frasorteret datamaterialet fra Det var ikke muligt at frasortere patienter fra Odder Centralsygehus Dikotomiseringer af variable For at kunne lave de logistiske regressioner har det været nødvendigt at dikotomisere alle vurderingsspørgsmål, som ikke var binære variable. Variablene er dikotomiseret i positive og negative svar ud fra konceptuelle overvejelser. Visse spørgsmål samt de fortrykte koder kan ikke dikotomiseres i positive og negative svar og er karakteriseret som neutrale. Endvidere indeholder visse spørgsmål neutrale svarkategorier, der kodes som uoplyst i beregningerne af sygehusenes placering. Det er besluttet at foretage følgende dikotomiseringer, hvor de positive svar er markeret med fed: Spørgeskemaundersøgelse

67 2 spørgsmål var binære variable med følgende svarkategorier: Spørgsmål Ja Nej 12 og 18a-c 6 spørgsmål med trepunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål For meget Passende For lidt 15 og 16 Ja, før indlæggelsen Ja, mens jeg var indlagt Nej 21 Ja Nej Ved ikke 13, 14 og spørgsmål med firepunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 9, 20, 22, 23, 28, 31a-e, 32, 34, 35 og 36 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 10, 11, 17, 25, 26, 27 Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg 33 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 29 Ja, og der opstod ændringer Ja, men der opstod ikke ændringer Nej, og der opstod ændringer Nej, men der opstod ikke ændringer 5 2 spørgsmål med fempunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål Alt for lang For lang Passende For kort Alt for kort 4 Alt for meget For meget Passende For lidt Alt for lidt 24 8 spørgsmål er neutrale Spørgsmål 1, 2, 3, 6, 7, 8, 19 og 37 samt koder for sygehus, grundspeciale, afdeling, indlæggelsesform (akut/planlagt) og kommune 12 spørgsmål indeholder neutrale svarkategorier Spørgsmål Det kan jeg ikke vurdere 9, 17, 28, 29, 32 og 34 Jeg beskrev ikke min sygdom 10 Jeg fortalte ikke om mine behov 11 Ikke aktuelt for mig 16, 31a-e, 32 Der blev ikke lagt planer 17 Personalet har ikke erkendt fejlen 20 Læste den ikke 22 Fik ikke information 31a-e 66 Patienters oplevelser på landets sygehuse

68 21.6 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) Der er foretaget en bortfaldsanalyse med henblik på at vurdere, om undersøgelsens deltagere danner et repræsentativt grundlag for samtlige patienters oplevelser i forbindelse med en indlæggelse på et af landets sygehuse inden for de fire grundspecialer. I bortfaldsanalysen sammenlignes deltagere (patienter, som udfyldte og returnerede spørgeskemaet) med ikke-deltagere (patienter, som ikke udfyldte og returnerede spørgeskemaet). Det undersøges, om der er eventuelle særlige kendetegn ved ikke-deltagere. Her ses på faktorer som køn, alder, indlæggelsesform (akut/ planlagt), grundspeciale, sygehus og amt/h:s. Køn Der er ikke fundet en statistisk signifikant variation mellem deltagere og ikke-deltagere med hensyn til køn (p<0,05). Desuden udgør kvinderne både 53% af datamaterialet og af den samlede stikprøve. For mændenes vedkommende udgør de 47% af både datamaterialet og af den samlede stikprøve. Alder I forhold til aldersfordelingen findes en variation mellem deltagere og ikke-deltagere (p<0,05). Det ses, at en stor andel af patienterne i alderen år svarede og returnerede spørgeskemaet, således er denne aldersgruppe overrepræsenteret i datamaterialet. Imidlertid er yngre patienter under 40 år samt de ældste patienter over 80 år underrepræsenteret. Indlæggelsesform (akut/planlagt) Der ses en variation mellem deltagere og ikke-deltagere, hvad angår indlæggelsesform (p<0,05). De planlagt indlagte patienter udgør eksempelvis en større andel af deltagere end af ikke-deltagere. Denne gruppe af patienter udgør 41% af datamaterialet versus 35% i den samlede stikprøve. De akut indlagte patienter er derimod underrepræsenteret med 59% i datamaterialet og 65% i stikprøven. Grundspeciale Der findes en variation i andelen af deltagere i forhold til ikke-deltagere mellem de fire grundspecialer(p<0,05). Den største andel af deltagende patienter inden for grundspecialer var patienter indlagt inden for gynækologi/obstetrik. Sygehus Antallet af deltagere i forhold til ikke-deltagere varierer mellem sygehuse (p<0,05). Enkelte sygehuse har desuden en høj svarprocent. Eksempelvis kan det nævnes, at andelen af deltagere på Hørsholm Sygehus og Skejby Sygehus i datamaterialet er større end andelen i stikprøven. Amt/H:S Ved analysen af fordelingen af deltagere og ikkedeltagere i forhold til amter/h:s ses ligesom ovenfor en variation mellem deltagere og ikke-deltagere (p<0,05). Opsamling Samlet set kan det således konkluderes, at der er fundet forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere med hensyn til alder, indlæggelsesform (akut/planlagt), grundspeciale, sygehus og amt/ H:S. Der er justeret for alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) ved at anvende direkte standardiseringer og logistiske regressionsanalyser i de statistiske analyser. Bortfaldet har derfor ikke væsentlig betydning for de konklusioner, der drages i rapporten, når det antages, at deltagerne er repræsentative for samtlige indlagte patienter på landsplan, hvad angår deres oplevelser. Det er dog ikke muligt at undersøge, om dette er tilfældet, idet undersøgelsen er foretaget anonymt, så enkeltpersoner ikke kan identificeres blandt deltagere og ikke-deltagere. Resultaterne fra bortfaldsanalysen stemmer overens med tidligere undersøgelser om deltagere og ikke-deltagere, som i nogle tilfælde viser variationer mellem de to grupper med hensyn til demografiske karakteristika. Der findes blot få forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere, hvad angår patientoplevelser (1, 2). Referencer 1. Lasek RJ et al.: An Evaluation of the Impact of Nonresponse Bias on Patient Satisfaction Surveys. Medical Care, 1997, vol. 35, no. 6: Parker CJ, Dewey ME. Assessing research outcomes by postal questionaire with telephone follow-up. International Journal of Epidemiology, 2000, 29: Spørgeskemaundersøgelse

69 68 Patienters oplevelser på landets sygehuse

70 Del 5 Bilag Spørgeskemaundersøgelse

71 Bilag 1 Følgebrev <<Patientens navn>> <<Patientens adresse>> Sygehuskode: <<Sygehuskode>> <<Amtslogo>> 27. august 2004 SPØRGESKEMA OM INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUS Patienternes tilfredshed med indlæggelse på landets sygehuse skal undersøges hvert andet år. Det har regeringen og amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab aftalt. Du har været indlagt på <<Sygehusnavn>>, <<Afdelingsnavn>> inden for perioden marts til juni Derfor håber vi på, at du vil hjælpe os ved at svare på nogle spørgsmål om dit ophold på sygehuset. Det er naturligvis frivilligt, om du vil medvirke. Svarene skal bruges i en rapport om patienternes oplevelse af sygehusenes behandling, pleje og service. Rapporten offentliggøres og sendes til pressen i begyndelsen af Sygehusene vil benytte besvarelserne til at lære, hvad der kan gøres bedre. Derudover giver besvarelserne fremtidens patienter et bedre grundlag for at vælge, hvilket sygehus de vil indlægges på. Undersøgelsen er anonym.duskalderforikke skrive navn på skemaet. Vi vil bede dig om at udfylde skemaet og sende det retur i svarkuverten senest den 13. september. Portoen er betalt. Hvis du ikke selv kan udfylde skemaet, foreslår vi, at du beder en pårørende om at hjælpe dig. Bagerst i spørgeskemaet kan du skrive, hvis der er noget, du synes, vi mangler at spørge om. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet eller til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte <<Amtets kontaktperson>> på telefon <<Telefonnummer>> eller << adresse>>. På forhånd tak. Venlig hilsen <<Navn på formand for Sygehusudvalget>> <<Titel på formand for Sygehusudvalget>> <<Amt>> Sekretariatet for Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelser Enheden for Brugerundersøgelser Amtssygehuset i Glostrup Afsnit 87 Nordre Ringvej 2600 Glostrup 70 Patienters oplevelser på landets sygehuse

72 Bilag 2 Spørgeskema Spørgeskemaundersøgelse

73 72 Patienters oplevelser på landets sygehuse

74 Spørgeskemaundersøgelse

75 74 Patienters oplevelser på landets sygehuse