ISSN #37 juni/05 REFLEKS Filosofi SDU - Odense

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN 0906-4664 #37 juni/05 REFLEKS Filosofi SDU - Odense"

Transkript

1 ISSN #37 juni/05 REFLEKS Filosofi SDU - Odense

2 Refleks er et uafhængigt filosofisk magasin, der udgives med støtte fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier - Syddansk Universitet, Odense. Redaktionen består af studerende. Artikler skal ikke opfattes som givende udtryk for instituttets meninger og holdninger. Oplag: 150 Adresse: Refleks Filosofi Odense Universitet Campusvej Odense Redaktion: Sofus Ryge Petersen Sara Green Abonnement: Der kan ikke længere opnås abonnement på Refleks. Enkeltnumre af magasinet kan rekvireres ved at sende en frankeret (12,50 kr.) A4 svarkuvert til redaktionen. Husk at skrive hvilket nummer der ønskes tilsendt. Deadline for næste nummer: Medio maj

3 Forord Hermed endnu en udgave af det filosofiske magasin Refleks. Vi vil gerne benytte lejligheden til at minde om, at vi meget gerne modtager bidrag fra studerende. Tanken bag Refleks er, at magasinet skal afspejle de filosofiske diskussioner, der er aktuelle på og i tilknytning til filosofi på Syddansk Universitet, og magasinet er dermed være åbent for alle bidrag med filosofisk relevans. Så hvis du/i går med en idé til en artikel eller har lyst til at anmelde en bog, så kontakt redaktionen. Det er en god øvelse, både med henblik på opgaveskrivning og jobmuligheder, at få udgivet nogle artikler og samtidig en mulighed for at få diskuteret (og eventuelt revideret) filosofiske tanker. På magasinets bagerste side kan du se, hvilke retningslinier, der er for bidrag til Refleks. Se desuden magasinets andensidste side, hvis du har mod på at holde et foredrag og være med i Take Away-filosofi. Som noget nyt i dette semester er jeg, Sara Green, tilknyttet redaktionen på Refleks. For jer, der ikke kender mig, må jeg hellere præsentere mig selv. Jeg er 21 år og startede sommer 2004 på filosofi, efter endt studentereksamen og et år med udenlandsrejse, arbejde og ophold på en idrætshøjskole. Udover studiet arbejder jeg i øjeblikket som handicaphjælper i Odense Kommune. Jeg glæder mig til at læse alle jeres bidrag i næste semester. Foreløbigt kan I hente lidt inspiration i denne udgave. God jul, godt nytår og god læselyst! På redaktionens vegne, Sara Green 3

4 4

5 Indhold Forord Side 3 Indhold......Side 5 Artikler Lighed, ansvar og ambitioner - en kritik af Richard J. Arnesons fordelingsteorier Af Søren Mortensen, stud. mag. art side 7 Wittgenstein and Political Relativism Af Lars Binderup, ph.d...side 33 Anmeldelser Enkle Sandheder Af stud.mag. Sara Green.....Side 59 Andet Take Away-Filosofi...Side 62 Retningslinier for indlevering af artikler til Refleks Side 63 5

6 6

7 Lighed, ansvar og ambitioner - En kritik af Richard J. Arnesons fordelingsteorier Af Søren Mortensen, stud. mag. art. 7

8 1. Gennem 1990 erne forsvarede Richard J. Arneson en egalitaristisk fordelingsteori kaldt lige mulighed for velfærd (eng.: equal opportunity for welfare). Teorien adskiller sig på væsentlige punkter fra indflydelsesrige teorier som John Rawls (1971), Robert Nozicks (1973) m.fl. Fra sidst i 1990 erne ændrede Arneson synspunkt og forsvarer anno 2005 en ansvars-hensyntagende-pritarianisme (eng.: responsibilitycatering-prioritarianism). Denne artikel omhandler udviklingen i Arnesons fordelingsteoretiske tænkning og bidrager med en samlet kritik af ambitionssensitiviteten i både teorien om lige mulighed for velfærd og ansvarshensyntagende-prioritarianisme. Arnesons ideer vurderes ud fra følgende krav: For det første skal fordelingsteorien have et grundlag i rettighedsteori, da rettighedsteorier forklarer hvorfor et individ i et samfund, frem for andre, har krav på et stykke af samfundskagen. For det andet skal teorien kunne redegøre for retfærdighedens valuta (eng.: currency of justice): dvs. angive hvilke goder, der bør fordeles. F.eks. argumenterede Rawls, at retfærdig fordeling skal ske med henblik på opnåelse af primære goder; dvs. goder som alle rationelle individer burde værdsætte. For det tredje skal teorien udvise (a) moralsk sensitivitet: dvs. leve op til vore moralske intuitioner om retfærdig fordeling, (b) begavelsessensitivitet (eng: endowment-sensitive): dvs. tage højde for kompensation af naturlige uligheder som handicaps, intelligens m.m. og (c) ambitionssensitivitet (eng.: ambitionsensitive): dvs. angive incitamenter for at samfundets medlemmer ønsker at forøge mængden af goder i samfundet. 8

9 2. Arnesons argument for en konsekventialistisk rettighedsteori bygger på kritikken af absolutistiske rettighedsteorier, herunder Nozicks berettigelsesteori (eng.: theory of entitlement) og Rawls teori om retfærdighed som rimelighed (eng.: justice as fairness). Nozicks berettigelsesteori fordrer, at retfærdig fordeling sker ud fra principper om frivillighed, oprindelse og berigtigelse. Sidebegrænsning (eng.: side-constraint) er et samlebegreb for disse ukrænkelige principper. Nozick (1973) forklarer dette med basketballspilleren Wilt Chamberlain. Antag, at en gruppe personer tager til en basketballkamp for at se Wilt Chamberlain. Chamberlain vil dog kun spille for en vis procentdel af entreen. Såfremt en oprindelig distribution har været retfærdig, altså hvis alle tilskuere har opnået deres penge på retfærdig vis (betingelsen om oprindelse), så er den frivillige overførsel af penge til Wilt Chamberlain retfærdig (betingelsen om frivillighed). Såfremt den oprindelige fordeling ikke var retfærdig eller hvis overførslen var ufrivillig, så skal den retfærdige fordeling genoprettes (betingelsen om berigtigelse). Selvejerskab (eng.: self-ownership), som i dets oprindelige form blev udtænkt af John Locke (1967), kan angiveligt begrunde disse libertarianske sidebegrænsninger. Respekten for det enkelte menneske kræver, ifølge Locke, at en person som mindstemål har retten til egen person og derfor også retten til egne evner og ejendele. F.eks. har en person ret til egne tanker, egne kropsdele, eget hus og egen jord, såfremt disse er omfattet af hans person og hans arbejde. Libertarianske sidebegrænsninger er blevet kritiseret fra flere sider; herunder af Kymlicka (2002), Nagel (1981) og Arneson 9

10 (2005a). For det første påpeges, at der ikke findes et prioritetsprincip for libertarianske sidebegrænsninger, idet libertarianske sidebegrænsninger er utilstrækkelige til at afgøre spørgsmålet om f.eks. negative eksternaliteter som forurening. Antag, at jeg ejer en fabrik, som ligger ved siden af dit hus. Lad det være tilfældet, at jeg har erhvervet fabrikken på fair libertariansk vis. Desværre forurener fabrikken et vandløb, som løber ind på din ejendom og dermed forstyrrer dine libertarianske rettigheder. Herved opstår en uafklaret tvist mellem din og min ret til ejendom, men libertarianske sidebegrænsninger angiver ingen metode til afklaring af hvilken persons rettighed der bør prioriteres. For det andet er libertariansk rettighedsteori ikke sensitiv for vore moralske intuitioner. Antag, at du er ved at drukne og jeg er den eneste i nærheden med mulighed for at redde dig fra døden. Til gengæld for at redde dig fra druknedøden betinger jeg, at du overlader mig alle dine finansielle midler. Moralsk intuitivt er jeg, ud fra respekten for mennesker, forpligtet til at redde dig uden belønning, men såfremt du er fattig og ikke kan betale for hjælp uden selv at lide sultedøden, er jeg ifølge libertarianske sidebegrænsninger ikke forpligtet til at hjælpe dig. Ifølge Rawls (1971) er rettigheder nødvendige for at undgå urimelig behandling. En rationel aktør, som er uvidende om sin relative position i samfundet, men vidende om samfundet og menneskers natur (hvad han kalder uvidenhedens slør), ville således vælge principper for retfærdig fordeling i samfundet som minimerer risici for urimelig behandling. Man ville således under uvidenhedens slør aldrig vælge utilitarisme som princip for samfundet, da utilitarisme (i dens mest ekstreme konsekvens) medfører urimelige præferencer: f.eks., at 10

11 minoriteter i samfundet vilkårligt bliver fængslet eller på en anden måde behandlet urimelig pga. den rige majoritets præferencer. Denne form for diskrimination mod nogle af samfundets grupper er, ifølge Rawls, ikke rimelig. Under uvidenhedens slør ville man derfor i stedet vælge nogle ukrænkelige principper for samfundet. Man ville først vælge et princip om lige megen frihed for alle, da dette frihedsprincip sikrer ethvert individs egeninteresse. Dernæst ville man vælge et princip om, at tilgodese de svagest stillede i samfundet samt, at alle skal have lige mulighed for adgang til samfundets institutioner, da dette differensprincip sikrer, at de svagtstillede ikke klager over social ulighed (idet man selv kunne risikere, at skulle indtage plads blandt dem). Kritikken af Rawls rettighedsbegreb stammer hovedsageligt fra Nozick (1973), Kymlicka (2002) og Arneson (2000c). Der påvises, at Rawls retfærdighedsbegreb mangler ambitionssensitivitet, da den retfærdige fordeling medfører økonomisk ineffektive konsekvenser. Differensprincippet vil således bevirke faldende incitamenter til produktion, hvilket f.eks. kunne ses af udviklingen i den tidligere sovjetiske planøkonomi, hvor statsproducenten ikke havde incitament til at tilfredsstille alle forbrugernes behov. Producenterne i en rawlsiansk økonomi udvikler ligeledes ikke ambitioner til, at kunne tilfredsstille forbrugerbehov, for differensprincippet medfører øget beskatning af de velstillede; herunder producenterne. Således ville samfundets goder blive anset for manna fra himlen, idet teorien ikke tager højde for, at nogle har fortjent mere end andre. F.eks. har en gartner med et job intuitivt gjort sig mere fortjent til en del af samfundskagen end en tennisspiller (med samme evner som gartneren) uden et 11

12 job. Implementering af Rawls differenceprincip vil imidlertid medføre, at tennisspilleren tilgodeses på bekostning af gartneren. For det andet er valget i den originale position vilkårligt, hvorfor valget af retfærdige principper for samfundet mangler en plausibel procedure til udledning af principperne. Rawls kan således ikke forklare, hvorfor uvidenhedens slør indebærer maximin-strategi frem for andre strategier. Valget af maximin-strategi forudsætter, at risikoavers adfærd er mere rationelt under uvidenhedens slør end andre strategier. Men risikoavers adfærd er ikke nødvendigvis den mest rationelle strategi. Risikovillighed (maximax-princippet) eller en anden strategi kunne være ligeså rationelt, hvorfor Rawls mangler en procedure eller strategi til at opnå de to retfærdige principper. Ifølge Arneson (2005a) er hovedproblemet i Rawls og Nozicks absolutistiske rettighedsteorier, at de forudsætter ex ante rettigheder; altså at rettighederne er fastsat inden individerne kender deres relative position i samfundet. Man kan derved ikke afgøre entydigt, om rettighederne har hensigtsmæssige konsekvenser. Rettigheder bør i stedet fastsættes ex post; altså ud fra rettighedernes nytte for samfundet. Hensynet til velfærdsmaksimering betyder dog ikke, at velfærd er det eneste, som har konsekventialistisk betydning. Mennesker foretrækker nemlig også moralske værdier, dvs., at hensigtsmæssigheden af en rettighed er givet ved evnen til at maksimere velfærd på langt sigt. Demokrati og menneskerettigheder kan f.eks. have værdi for en person uden denne person nogensinde får velfærd, idet personen nemlig indser, at der findes mulige situationer i fremtiden, hvor han/hun kunne få brug for beskyttelse under demokrati eller menneskerettigheder. Da rettigheder har moralsk værdi, kan 12

13 konsekventialistisk rettighedsteori undgå problemerne vedr. prioritering af rettigheder, ambitions-insensitivitet og moralskinsensitivitet. Prioritering af rettigheder kan nemlig forordnes ud fra deres relative nytte. F.eks. kan din ret til at undgå negative eksternaliteter trumfe min ret til at forurene vandløbet på din grund, idet forurening øger ikke på længere sigt velfærden i samfundet. Konsekventialistisk rettighedsteori er også ambitionssensitiv, da faldende incitamenter til produktion ikke er velfærdmaksimerende på langt sigt. Således får individer goderne, som de fortjener i en konsekventialistisk stat, da et krav om ansvarlighed har værdi på langt sigt. Konsekventialisme lever også op til vore moralske intuitioner. Social og økonomisk lighed har nemlig moralsk værdi, da den tidlige Arneson mente, at lige mulighed for velfærd er vigtig for at opnå maksimal velfærd på langt sigt. Denne position kaldes ofte velfærdslighed og defineres ved, at individer bør få del i samfundets goder, såfremt goderne bidrager til ligestilling af individers velfærd. Således bør jeg hjælpe dig, såfremt du er ved at drukne på trods af din økonomiske formåen, da din død ikke giver dig samme muligheder som mig og derved strider med lighedskravet. 3. Teorien om lige mulighed for velfærd anvender altså moralsk værdi som måleenheden for retfærdighedens valuta. Overfor teorien om velfærdslighed står teorien om ressourcelighed hos Rawls m.fl., hvori samfundets individer i udgangspunktet garanteres en mængde goder. F.eks. kan en ressourceteori foreskrive, at alle individer i samfundet skal have gratis uddannelse. 13

14 Ronald Dworkin (2000) har kritiseret teorier om velfærdslighed på flere punkter. For det første mener han, at disse teorier mangler et objektivt kriterium for, hvordan et samfund kan opnå lighed. Velfærdslighedsteorier definerer nemlig lighed ud fra subjektive trosforestillinger om individers præferencer. Hvis f.eks. Jones ønsker sig en cykel nøjagtig magen til Janes cykel, så skal staten så vidt muligt sørge for, at dette ønske opfyldes. For det andet tager velfærdslighed vilkårlige hensyn. Teorien skelner således ikke mellem velstillede og svagtstillede, men fungerer ved først til mølle. Antag, at Peter har et sommerhus og at Jane har en cykel, men ønsker sig et sommerhus. Antag desuden, at John intet har, men ønsker sig en cykel for at blive ligestillet med Jane. John ville nok finde det urimeligt, hvis staten ikke havde råd til at kompensere ham med en cykel, idet Jane kom først til staten og fik opfyldt hendes ønske om et nyt sommerhus. For det tredje forudsætter velfærdslighed, at en stat kan opfylde dyre vaner (eng.: expensive tastes): dvs. hvis en fattig person Jones har kultiveret en smag for dyr vin, så skal han derfor forvente af staten, at den kan opfylde dette behov, hvilket jo umiddelbart er et urealistisk krav. Et fjerde problem handler om tilfredse slaver. Antag, at en person gennem sin opvækst er blevet vænnet til underkastelse og derved foretrækker underkastelsens tryghed. Velfærdslighed har den kontraintuitive konsekvens, at staten ikke bør intervenere i undertrykkelsen af denne slave. For det femte medfører teorien de talentfuldes tyranni. Antag at alle handicappede skal have ligeså høj livskvalitet som de velstillede. Dette ville betyde, at de velstillede formodentlig skulle arbejde meget hårdt og betale al deres løn i skatter for, at handicappede kan opnå den samme høje livskvalitet. Teorien 14

15 er, for det sjette, begavelses-insensitiv idet folk sættes lige i fysiske og psykiske evner, da god fysik og psyke formodentlig værdsættes af alle rationelle personer. Dette er dog både urealiserbart eller for økonomisk omkostningsfuldt. Som noget syvende medfører teorien paternalisme, da staten i sidste ende afgør, hvad der er objektivt godt for borgerne Dette kan være i strid med individets reelle præferencer. F.eks. i det tilfælde hvor staten kompenserer Jane med en bil, men hun faktisk foretrækker en cykel. Af disse grunde mener Dworkin ikke, at velfærdslighed kan forsvares. Den tidlige Arneson (1989 & 1990) mener imidlertid, at teorien om lige mulighed for velfærd kan imødegå Dworkins kritikpunkter. Ifølge Arneson tager Dworkin ikke højde for, at trosforestillingerne afhænger af rationelle kriterier for adfærd samt viden om samfundet. Statistik og undersøgelser kan f.eks. vise os om øget velfærdsniveau for handicappede er bedre end øget velfærdsniveau for velstillede. Arneson indrømmer dog, at der ikke kan opstilles en objektiv målestok for tilfredsstillelse af velfærd, men alligevel kan man foretage interpersonlig sammenligning af velfærd ved en relativ målestok. F.eks. kan min velfærd som dranker sammenlignes med min nabos velfærd som afholdsmand, uden det involverer objektive måleforhold. Da jeg på lang sigt formodentlig ender på hospitalet pga. druk og min nabo måske får en glorværdig karriere, så ville man alt andet lige sige, at naboens velfærd var størst. Andre af Dworkins kritikpunkter rammer også ved siden af. Teorien om velfærdslighed kan indeholde et krav til bureaukratiet om ikke at drage vilkårlige hensyn, hvorfor først til mølle ikke nødvendigvis bliver et problem for teorien. Arneson finder desuden, at kritikken om dyre vaner ikke 15

16 gælder velfærdsteorien, idet folk holdes ansvarlige for kultivering af dyr smag, medmindre hændelser udenfor deres kontrol har forårsaget denne kultivering. Problemerne vedr. tilfredse slaver kan velfærdsteorien ikke undgå teoretisk, for slaveri er ikke i sig selv forkert. Men reelt er der ingen personer som foretrækker et liv som slave, hvorfor problemet opløses. Vedr. de talentfuldes tyranni, kan velfærdsteorien stille et krav om ansvarlighed, hvorfor de talentfuldes tyranni undgås. For individer vil frygte ikke at få kompenseret tab af velfærd, såfremt de har ageret uansvarligt. Arnesons velfærdsteori kan dog ikke bortforklare problemet om paternalisme. Men ifølge konsekventialistisk rettighedsteori er der intet i sig selv forkert ved paternalisme, da denne politik kan have samfundsmæssig værdi på langt sigt. Den tidlige Arneson mener, at grunden til, at Dworkins kritikpunkter ikke rammer målet er, at Dworkins kritik kun rammer teorier, som forudsætter hård determinisme; dvs. at individer ikke kan træffe frie valg og derfor ikke kan stilles til ansvar. Herimod hævder Arneson, at teorien om lige mulighed for velfærd forudsætter blød determinisme, dvs. at individer til en vis grad har mulighed for at træffe frie valg. Dermed kan teorien om lige mulighed for velfærd stille forbehold om, at folk skal agere ansvarligt. Problemet er dog, at svag determinisme svækker muligheden for forudsigelser og derfor også for, at kunne maksimere velfærd ud fra vore forventninger. Men Arneson kunne heroverfor sige, at selvom vi ikke har absolut sikkerhed for, at vore forudsigelser stemmer overens med fremtiden, så kan vi dog til en vis grad forudsige individers adfærd. Arneson (1989 & 1990) kritiserer desuden teorien om ressourcelighed hos Dworkin og Rawls. For det første, skriver 16

17 han, at ressourcelighed ikke tager højde for fortjeneste og ansvarlighed, men blot garanterer forskellige goder. Dette kan betyde, at samfundet skal producere luksus for at tilgodese rige menneskers dyre vaner. Dertil hører, at sociale garantier undergraver incitamentet for at udvikle ambitioner. Konsekvensen bliver sandsynligvis, at samfundet beriger de handicappede på bekostning af de rige i de talentfuldes tyranni. For det andet er ressourcelighed udtryk for Rawls og Dworkins feticher. De antager nemlig, at rationelle personer ville præfererer primære goder. Men sådanne hypotetiske præferencer er aldrig lig reelle præferencer. Antag, at Jane er en gammel fattig kvinde og John er en ung rigmand; Jane er efterhånden så gammel, at hun ikke længere ønsker del i de primære goder. I stedet ønsker hun velfærd for den fremtidige generation. Hun har altså reel interesse i, at det går John godt, men ifølge ressourceteorien skal staten tage ressourcer fra John og fordele disse til bl.a. den gamle kvinde, selvom hun egentlig ikke ønsker dem. For det tredje er ressourcelighed begavelsesinsensitiv: for der er forskel på at have udsigt til lige mulighed og at have midlet til lige mulighed. Hvis John ikke har evnerne (pga. lav intelligens el. lign) til at blive indskrevet på et universitet, så har John ikke reelt mulighed for at drage nytte af universitetet på trods af, at staten sikrer denne rettighed. Af disse grunde må vi acceptere, at teorien om lige mulighed for velfærd er den bedste forklaring på retfærdighedens valuta. Teorien om lige mulighed for velfærd kan nu defineres som, at individer bør have mulighed for samme grad af forventet velfærd over et livsforløb under ansvar. Staten skal således kompensere Jones i en stat under velfærdslighed, såfremt Jones forventede velfærd er mindre end Janes, men kun så 17

18 længe Jones ikke selv har ansvaret for sin lave velfærd. Et samfund som lever op til denne definition er, ifølge den tidlige Arneson, tilstræbelsesværdigt for alle der mener, at lighed har moralsk værdi. 4. I det følgende viser jeg begrundelsen for, at Arneson i dag forsvarer ansvars-hensyntagende-prioritarianisme. Teorien opstod i kølvandet på nogle kritikpunkter af teorien om lige mulighed for velfærd som gennemgås i det følgende. Afsnittet ender med Arnesons svar på en væsentlig pointe om liberalegalitaristiske fordelingsteorier. Lippert-Rasmussen (1999) har kritiseret Arnesons teori om lige mulighed for velfærd for ikke, at tage højde for at personers reelle livsforløb forløber forskelligt. Lad Jones bo på en ø med en vulkan og lad Jane bo på en anden ø også med en vulkan. Antag nu, at vulkanen på Jones ø udbryder på hans 30års fødselsdag, hvorimod Janes ø forbliver rolig. Pointen er, at Jones dør på sin 30års fødselsdag, hvorfor han ikke kan opnå samme livsforløb og velfærd som Jane. Problemet går ud på, at selvom Jones og Jane har samme livsmuligheder, så kan man imidlertid ikke kompensere Jones for manglende mulighed for velfærd, da han er død, hvilket betyder, at teorien om lige mulighed for velfærd ikke er realiserbar. Den senere Arneson (1999a) er enig i, at det hverken er muligt eller ønskværdigt, at opfylde teorien om lige mulighed for velfærd. Arneson skriver dog, at Lippert-Rasmussens kritik ikke tager højde for, at konsekventialistisk rettighedsteori indebærer andre moralske værdier end lighed. Arnesons nye teori, kaldt ansvarshensyntagende-prioritarianisme er nemlig realiserbar, da denne 18

19 teori minimerer betydningen af lighed. I stedet for lighed fremfører Arneson, at fordele til de svagest stillede har moralsk værdi. Cohen (1989) har fremført en kritik omkring begavelsesinsensiviteten af teorien om lige mulighed for velfærd. Han skriver, at teorien eliminerer muligheden for at opnå et tåleligt liv for handicappede. F.eks. den handicappede Tiny Tim som mangler en kørestol, men som ikke har åndsevnerne til at indse denne mangel. Tiny Tim er ikke lykkelig i sin situation, men er nem at tilfredsstille. Teorien om lige mulighed for velfærd har som konsekvens, at Tiny Tim ikke kompenseres med en kørestol, da han ikke har et egentlig ønske derom. Arneson har, mig bekendt, ikke et svar på hvorfor Tiny Tim burde få en kørestol ud fra teorien om lige mulighed for velfærd, men et muligt svar ud fra ansvars-hensyntagende-prioritarianisme kunne være, at Tiny Tim kompenseres, da Tim ikke har været ansvarlig for sin situation, samt han er blandt de svagest stillede. Ansvars-hensyntagende-prioritarianisme fordrer nemlig, at de svagest stillede kompenseres under ansvarlighed; altså (ligesom i teorien om lige mulighed for velfærd), hvis det kan påvises, at de ikke selv har været ansvarlige for deres ulykke. En anden egalitaristisk position er Sens (1979) teori om basal-evne-lighed (eng.: basic-ability-equality). Teorien foreskriver, at lighed bør skabes ud fra de evner som personer finder nødvendige for at opnå et tilstrækkelig godt liv. Dette er, ifølge Sen, en mere plausibel teori end ressourcelighed eller velfærdslighed, da det er evner frem for primære goder eller velfærd, der giver livet værdi. Antag, at en professionel tennisspiller mister sin arm i en bilulykke uden eget ansvar. 19

20 Denne person ville ikke blive lykkeligere af øgede ressourcer eller øget velfærd, for intet kan erstatte evnen til at spille tennis. Arneson (2005b) skriver imidlertid, at Sens teori mangler et kriterium for, hvilke evner som er tilstrækkelige til, at kunne føre et ønskværdigt liv. Teorien kan ikke afgøre om tennisspilleren kompenseres bedst, når denne får en ny arm (hvilket ikke nødvendigvis er teknologisk muligt) eller, når tennisspilleren opnår samme livskvalitet, som da han/hun kunne spille (hvorved teorien kollapser i velfærdslighed). Anderson (1999) skriver, at teorien om lige mulighed for velfærd overser, at selvom individer stilles lige i muligheden for velfærd, så betyder dette ikke, at individerne dermed er ligeværdige. Velfærd er ikke nødvendigvis en prioritet for handicappede m.fl. Det vigtigste kan meget vel være, hvorledes andre mennesker reagerer på den handicappede: de velstilledes ringeagt, foragt og medlidenhed kan således faktisk stigmatisere de svagtstillede i et samfund. Teori om lige mulighed for velfærd er derfor paternalistisk, for den fordeler nogle goder til svagtstillede, som de svagtstillede ikke nødvendigvis ønsker. Arneson (2000a) er enig i, at Andersons kritik rammer hans teori om lige mulighed for velfærd. Men ansvars-hensyntagende-prioritarianisme tager højde for de svagest stillede, som ikke er ansvarlige for deres situation. Det velvære som opnås ved opgradering af livskvalitet opvejer, ifølge Arneson, den ringeagt som den handicappede måtte føle. Ansvars-hensyntagende-prioritarianisme kan nu defineres som, at fordelingen af velfærd bør ske over et forventet livsforløb med særlige fordele til de værst stillede, hvor de værst stillede ikke har ageret uansvarligt. Ansvarshensyntagende-prioritarianisme fordrer ikke, ligesom teorien 20

21 om lige mulighed for velfærd, at de svagest stillede i samfundet skal på samme velfærdsmæssige niveau som de velstillede. Dvs. at ansvars-hensyntagende-prioritarianisme accepterer, at nogle står velfærdsmæssigt ringere end andre. Det nye i Arnesons teoridannelse er således, at lighed ikke længere anses for at være unikt velfærdsmaksimerende på langt sigt. Hvis John har mindre velfærd i forhold til Jane, så skal John ikke nødvendigvis kompenseres. Men hvis John hører til de svagest stillede i samfundet, så skal han kompenseres velfærdsmæssigt. Forskellen mellem teorien om lige mulighed for velfærd og teorien om ansvars-hensyntagende-prioritarianisme er meget subtil og de to teorier kan supplere hinanden efter behov. Teorien om lige mulighed for velfærd kan være den bedste teori i en ideel verden (hvor ingen dør af pludselige vulkanudbrud!), hvorimod prioritarianismen umiddelbart syntes mere passende i den aktuelle verden. Den slående forskel er måske, at teorien om lige mulighed for velfærd ligner den socialistiske ideologi, hvorimod ansvars-hensyntagendeprioritarianisme fordrer en i højere grad liberal egalitarisme. Mht. ansvarlighed i de to teorier foreslår Arneson (2000b), at samfundets institutioner skal afgøre om situationer er, hvad Dworkin har kaldt, rent held (eng.: brute luck) eller muligt held (eng.: option luck). Såfremt individer selv har været ansvarlige for deres uheld ved, så kompenserer staten ikke. Men hvis individet har været ude for rent uheld, så kompenserer staten. Arneson (1999b) angiver desuden tre hensyn som en prioritariansk stat skal tage: (1) Staten skal maksimere velfærd. (2) Jo lavere et individs forventede velvære over et livsforløb er, jo mere skal staten kompensere. (3) Staten skal sørge for at individer får hvad de fortjener. Bemærk dog, at Arneson ikke 21

22 tildeler ansvarlighed absolut moralsk værdi, men at ansvarlighed og prioritering af de værst stillede blot er en blandt mange forskellige moralske værdier. Ansvarlighed er dog den vigtigste del af teoriens ambitionssensitivitet, for derved opnås velfærdsmaksimering på den ene side ved, at personer gør deres bedste for at gøre sig fortjent til mere af samfundskagen og på den anden side holdes personerne ansvarlige for ikke at gamble med goderne. Dette moralske meritokrati medfører således ikke sociale garantier, men i stedet muligheden for at opnå kompensation under ansvarlighed. Cohen (2000) har imidlertid påpeget et problem ved ambitionssensitive fordelingsteorier som Arnesons. Cohens argument var oprindeligt tiltænkt Rawls teori, men kan også siges at gælde Arnesons prioritarianisme. Cohen skriver, at Rawls ikke tager højde for, at de talentfulde har moralsk pligt til at sørge for de svagtstillede. Rawls tager kun højde for, at de talentfulde skal have øget incitament til at skabe flere ressourcer. Differensprincippet sikrer nemlig, at de talentfulde kan gøre sig fortjente til flere goder end de svagtstillede. Der er således på den ene side en empirisk pointe i, at man ville vælge differensprincippet ved, at de talentfuldes indsats er til gavn for alle i samfundet; også de svagest stillede opnår højere velfærd. På den anden side er der en normativ pointe ved differensprincippet idet svage tilgodeses. Men det normative og empiriske element er, ifølge Cohen, ikke tilstrækkeligt. For mennesker skal retfærdiggøre deres handlinger overfor hinanden i deres hverdag. Cohen mener således, at vi bør spørge Rawls (og Arneson m.fl.), hvorfor de talentfulde skal have flere goder end de talentløse. De talentfulde burde jo, da 22

23 de går ind for det moralske element af differenceprincippet, producere ligeså meget i et fuldstændigt egalitaristisk samfund som i et rawlsiansk samfund. Arneson (2003) mener dog ikke, at kritikken er relevant for hans teorier, for opretholdelse af retfærdighed kan ske ved sociale normer, love og institutioner. Vi må da antage, at mennesker i prioritariansk samfund, herunder lovgivere, ikke har interesse i, at de talentfulde ikke bruger deres evner på at styrke produktionen og derved skabe højere velfærd for de svagest stillede. Sociale sanktioner, lovgivning m.m. vil bevirke, at de talentfulde vil bidrage til produktion, uden at de opnår særlige fordele derved. Arneson mener dermed ikke at overse, der kan findes personer som er immune overfor sanktioner, for selvom der er love mod manddrab, så begår nogle folk alligevel drab. På samme måde med de talentfuldes incitament til maksimal bidrag til produktionen. Nogle talentfulde vil måske ikke bidrage af moralsk grunde, hvorfor tvang bliver nødvendig. John Stuart Mill (1989) har imidlertid beskrevet et sådant scenarium med sociale sanktioner som socialt tyranni. Ifølge Mill vil enhver opretholdelse af disse sanktioner være i strid med frihedsprincippet (eng.: harm-principle); dvs. princippet om at man må handle som man ønsker, så længe man ikke skader andre. Frihed i tanke, smag og forening bør således tillades uanset, hvor perverst omgivelserne finder udførslen af disse, så længe disse ikke er til skade for andre. Mill er, ligesom Arneson, konsekventialist og begrundelsen for frihedsprincippet er, at konsekvenserne skaber størst mulig velfærd i samfundet. Arneson (2003) svarer, at sanktionerne bør opretholdes i et konsekventialistisk samfund, da sanktioner medfører mest forventet velfærd på langt sigt, da det sikrer de 23

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min.

www.cfufilmogtv.dk Tema: The Armish Fag: Engelsk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: The Devil s Playground Djævelens legeplads, 50 min. The Devil's Playground - Djævelens legeplads TV2 2002 Tv-udsendelsen handler om Amish-folket og begrebet 'Rumspringer'. Amish-folket er en befolkningsgruppe, som hovedsageligt lever i de nordlige amerikanske

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende

GU HHX. Engelsk A. Vejledende opgave 2014. Kl. 09.00-14.00. 1. delprøve. Kl. 09.00-10.00. GU2014 - ENA1 Vejledende GU HHX Engelsk A Vejledende opgave 2014 Kl. 09.00-14.00 1. delprøve Kl. 09.00-10.00 GU2014 - ENA1 Vejledende 1 Ataani immersugassat immersorneqassapput. Misilitsinnerup kingorna kakkersakkat (hæfte) nakkutilliisumut

Læs mere

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste?

Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? politica, 45. årg. nr. 2 2013, 217-232 Andreas Albertsen Lader held-egalitarismen fanden tage de uansvarlige sidste? Held-egalitarismen er en indflydelsesrig teori om fordelingsmæssig retfærdighed, der

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E:

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Man kan få en uddannelse samtidig med at man kan udvikle sig omkring sin sport og få god og seriøs træning. Jeg

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro R E P L I Q U E Replique, 1. årgang 2011 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner,

Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner, Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner, tangenter og integraler Freyja In optics Hreinsdóttir when it comes down to show the path of rays of light through glass, lenses or systems of University

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem:

CO2030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: CO030 CO030-projektet er skabt i et samarbejde mellem: Århus Kommune & Arkitekturbureauet Kollision Digital Urban Living [DUL], Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Klimasekretariatet, Aarhus Universitet

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Konflikter forståelse, håndtering og design

Konflikter forståelse, håndtering og design Konflikter forståelse, håndtering og design Hvem er jeg? - Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund (DJ) - Ansvarlig for AMR s kompetenceudvikling, fastholdelse og motivering - Stress-

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

The size of the project.

The size of the project. Apartment type B System integrator - COWI Prices from 3-6 million kr. per The size of the project. Suppl. package kr. 400-1,000,000 Why smart-house? The most user-friendly bus- Delivered by DUPLINE The

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Bestyrelsesmøde / Board meeting

Bestyrelsesmøde / Board meeting Bestyrelsesmøde / Board meeting Ordstyrer / Moderator Referent / Minute taker Bestyrelsesdeltagere / Board participants Fraværende / Absents Observatører / Observers Asger Ida Natasja, Jane, Asger, Sidsel,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Denmark. Frilæsning åbner døre. Teaching English. Engelsk fagudvalg. Landskursus 2010. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk.

Denmark. Frilæsning åbner døre. Teaching English. Engelsk fagudvalg. Landskursus 2010. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk. Denmark Teaching English Frilæsning åbner døre. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk. Disse tanker er skrevet ud fra erfaringer med læsekurser i engelsk i 5.-8. klasse. I flere år havde

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund?

Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Forbrugerbeskyttelse og det personlige ansvar - er vi på vej imod det ansvarsløse samfund? Martin Ågerup Direktør, CEPOS Journalist på Politiken: Har borgmestrene overhovedet ikke et ansvar, når de ikke

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet

nr. 27 5. januar 2010 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet nr. 27 Undervisningstaxameter sat ned efter omberegning i Undervisningsministeriet Lilleskolerne undersøger, hvad der er gået galt. Opdateret tilskudsberegner på hjemmesiden. Finanslov vedtaget 17. december.

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Transaktionen er gennemført i forkert valuta

Transaktionen er gennemført i forkert valuta Transaktionen er gennemført i forkert valuta Er beløbet er hævet i en forkert valuta, har du mulighed for at gøre indsigelse. Før du kan gøre indsigelse, skal du selv have kontaktet forretningen. Det er

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere