Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Transkript

1 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af de centrale elementer til drøftelse var de sundhedsmæssige konsekvenser af den meget dårlige tilstand de mest socialt udsatte borgeres tænder er i, de barrierer der hindrer en forbedring af samme, og sluttelig de muligheder der kan opstilles for at overvinde disse barrierer. Dette notat søger at sammenfatte disse elementer, og lægge op til en drøftelse af, hvorledes denne vigtige opgave konkret kan søges håndteret. De borgere som notatet handler om er de mest udsatte borgere. Det anslås at der er tale om en gruppe på ca borgere. Tandproblemer er sundhedsproblemer. Dårlig tandstatus udgør en alvorligt komplicerende faktor i socialt udsatte borgeres almene sundheds-tilstand. Tandproblemer er smertefulde, og kan i alvorlig grad præge dagligdagen og det almindelige velbefindende og funktionsniveau, og være anledning til alvorlige infektioner. Ikke sjældent hører man fra misbrugere af specielt morfika samt alkohol, (som begge er smertenedsættende) at tandsmerter er en medvirkende årsag til øget stof- eller alkoholindtag. Dårlig tandstatus har specielt på det lange sigt alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser alene af den grund, at man med dårlige tænder ikke kan spise sund og grov kost! Mange socialt udsatte vælger at spise en meget ulødig og usund kost, og angiver ofte tandproblemer som en vigtig årsag til ikke at spise grove grønsager og fuldkorn. Sundhedsproblemer som følge af ulødig kost og usund livsførelse er utvivlsomt medvirkende til manglende modstandskraft overfor sygdom og medvirkende til lav gennemsnits levealder for målgruppen af udsatte borgere. Funktionsduelige tænder er en forudsætning for at spise sund og nærende mad! Udover de sundhedsmæssige problemer fungerer tænder ofte som et socialt visitkort. Socialt udsatte lever ofte et marginaliseret og ensomt liv. Et brunt og ødelagt tandsæt er Palle Havskov Jensen palle.havskov@silkeborg.dk Chr. den 8 s vej 2a, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 en væsentlig barriere for at opsøge sociale fællesskaber og netværk, og for at opnå eller genoprette én eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Barrierer for en løsning. Der er i al væsentlighed 4 elementer som enkeltvis eller i kombination udgør barrierer for at udsatte borgere får deres tænder lavet. En målsætning om at forbedre udsatte gruppers tandstatus, kræver en indsats, som kan forcere disse barrierer. - bureaukrati - manglende stabilitet - angst for tandlæger - økonomi. Vejen til en tandbehandling kan være lang og bureaukratisk. Der skal laves overslag fra privatpraktiserende tandlæge, og overslaget skal vurderes af sagsbehandler og den kommunale tandpleje, og der skal ansøges om og bevilliges enkeltydelse og egenbetaling skal fastsættes. Det er karakteristisk for socialt udsatte, at et af deres primære problemer er at navigere i samfundet. For en meget stor del af de mest udsatte, vil selve den bureaukratiske procedure og den tid det uundgåeligt tager, fungere som en sorteringsmekanisme. De der ikke kan overskue det falder fra. Skulle det alligevel lykkes at komme gennem den indledende procedure og få tandbehandling bevilliget, så er risikoen for at borgeren ikke møder op til aftalt tid, og ikke kan følge aftalte forløb meget stor. De fleste af de mest udsatte borgere vil ikke kunne gennemføre en større tandlægebehandling uden hjælp! Dertil kommer at mange socialt udsatte er bange for tandlæger. Måske har de ikke været til tandlæge i årevis, og problemet synes uoverskueligt. Socialt udsatte nævner ofte økonomi som en faktor for ikke at få tænderne lavet. Faktum er dog, at de mest udsatte meget sjældent har økonomi til at erlægge egenbetaling af nævneværdig betydning. Som oftest vil tandbehandlingen være en kommunal udgift, i form af enkeltydelse. Man skal dog imidlertid ikke se bort fra, at økonomi kan udgøre en vigtig bekymring og mental barriere for den pågældende borger. Står valget mellem køb af det rusmiddel, som man er afhængig af og egenbetaling til tandbehandling, så taber tænderne desværre ofte. Side 2

3 Socialt udsatte har ikke, som eksempelvis pensionister, psykisk syge og handicappede, adgang til tilbud via den kommunale tandpleje, om end disse målgrupper ofte har et ligeså lavt funktionsniveau. En indsats, som har som målsætning at højne tandsundheden, skal altså - omgå eller nedsætte bureaukrati - sikre behandlingsforløbets gennemførelse - støtte og motivere - fjerne økonomi som væsentlig faktor. 2 mulige modeller. - model med egen klinik og lønnede eller frivillige tandlæger (parallelt system) - model med special-tandplejen (ordinært system) Hvis man ønsker at opprioritere indsatsen kan man vælge enten at opbygge et parallelt behandlingssystem, som tager sig af denne specielle gruppe, eller man kan vælge at styrke båndene til og samarbejdet med dels den kommunale tandpleje, dels det ordinære behandlingssystem. I begge tilfælde vil det med god vilje være muligt at fjerne eller væsentligt reducere de bureaukratiske procedurer. 1. etablering af egen klinik eller mobil-klinik med lønnede eller frivillige tandlæger Silkeborg kommune deltog i 2008 sammen med en række andre kommuner samt landsforeningen af væresteder i en helsefondsansøgning, der havde til formål at etablere og drive en mobil tandklinik, som kunne opsøge udsatte grupper der hvor de færdes. (Kirkens Korshærs Varmestue, på Rusmiddelcentret eller på forsorgsinstitutioner.) Projektet opnåede ikke støtte. En række kommuner (København, Århus, Ålborg, Odense og Randers) modtog efterfølgende midler fra satspuljerne til etablering af sådanne tandklinikker. Silkeborg Kommune kan vælge, i lighed med nævnte kommuner, selv at etablere en tandklinik for udsatte grupper, som kan sikre at målgruppen har maksimal tilgængelighed til tandbehandling og tandpleje. Det er dog vurderingen at en sådan løsning vil være meget omkostningstung. Etableringen af en klinik har i de nævnte kommuner kostet 1,2 mio kroner i eengangsudgift. Hertil kommer løbende driftsudgifter, herunder løn til klinikassistent. (og evt. tandlæge.) De nævnte kommunale projekter er p.t. truet af Side 3

4 lukning idet satspuljefinansieringen af den løbende drift nu ophører, og udgifterne ikke er prioriterede i de kommunale budgetter. I Randers, Odense, og Ålborg bemandes de kommunale tandklinikker med frivillige tandlæger. Det er uvist, hvorvidt det vil være muligt at etablere et netværk af frivillige tandlæger i Silkeborg, hvilket ville være i tråd med kommunens strategi, om i øget grad at benytte frivillige i opgaveløsningen. Et frivilligt tandlægekorps vil dog stadig indebære udgifter til etablering af klinik, løbende udgifter til drift og forsikring samt løn til en klinikassistent, som skal holde styr på aftaler, udstyr samt assistere den frivillige tandlæge. Det er også en bekymring, om man kan opnå tilstrækkeligt med kontinuitet i den enkelte borgers behandling med denne løsning. 2. Øget samarbejde med den kommunale tandpleje og det ordinære system. En anden mulighed er at satse på at inddrage den kommunale tandpleje, som jo allerede i dag behandler andre specielle målgrupper. Dette vil fjerne behovet for at etablere en særskilt klinik. Fremfor at følge den hidtidige praksis med indhentning af tilbud og overslag fra private tandlæger kunne man give en begrænset målgruppe direkte adgang til den kommunale tandpleje. Den kommunale tandpleje er allerede i dag involveret i de tandbehandlinger der bevilliges af Job-og Borgerservice, idet tandplejen vurderer og godkender hvert enkelt behandlingsforslag og overslag fra de private tandlæger. Det er vurderingen i den kommunale tandpleje, at man her vil kunne gennemføre behandlingen væsentligt billigere end den private tandlæge. Når en socialt udsat kommer til tandlægen, er det som oftest som følge af alvorlige tandsmerter eller infektion. Det er ofte ikke så hensigtsmæssigt i dette første besøg at fastlægge en mere langsigtet behandlingsplan, men det er af proceduremæssige årsager, og af hensyn til den enkeltydelse som den pågældende skal søge, ofte det tandlægen bliver bedt om. Det er vurderingen at tandindsatsen primært og i første omgang skal sigte på smertefrihed og sikring af tyggefunktion, og sekundært på eventuelle kosmetiske behandlinger. Disse vil ofte kræve en vis social stabilitet, og et element af social støtte og motivationsarbejde kan være påkrævet. Side 4

5 Der har været kontakt til den kommunale tandpleje, som allerede i 2009 deltog i planlægningen af et lignende tandprojekt (bedre Bisser). Man har erklæret sig villig til at kigge nærmere på, hvorledes en hensigtsmæssig ordning kan etableres, og hvorledes man kan medvirke til at reducere bureaukratiet omkring tandbehandlingen. Det er ikke vurderingen i tandplejen, at der vil være protester fra de private tandlæger, såfremt den kommunale tandpleje får en rolle i forhold til målgruppen. Kosmetisk tandbehandling vil fortsat blive henvist til privat praksis. De konkurrencemæssige aspekter bør dog undersøges. Det vurderes at løsning nummer 2 rummer en række fordele. Det vil blandt andet indebære en vigtig samling af erfaring vedr. behandlingen af de mest udsatte grupper i den kommunale tandpleje, og man vil undgå at oprette et parallelt system for denne lille målgruppe. Det vurderes at udviklingen af et sådant samarbejde vil være væsentligt billigere end alternativerne, når man ser på prisen for den enkelte behandling. Det er dog samtidigt en mulighed, at den nemme adgang til tandbehandling kan resultere i at flere socialt udsatte gør brug af ordningen, således at udgifterne samlet set vil kunne stige. Der er ikke taget konkret stilling til finansiering heraf. Det antages at ordningen fortsat vil kunne finansieres gennem ansøgning om personlige enkeltydelser, men de nærmere forhold bør undersøges. Det er ikke vurderet p.t. hvor mange borgere Den kommunale tandpleje i givet fald vil kunne have kapacitet til løbende at behandle. Den nødvendige sociale støtte. Eet af de vigtigste problemer er borgernes besvær med at navigere i eget liv og i systemer. Det er erfaringen, at langt de fleste fra målgruppen skal have aktiv og vedholdende hjælp til at opstarte og gennemføre sådanne behandlinger. Dette gælder uanset hvordan man vælger at lette adgangen til behandling. Det er Job- og Borgerservice, nærmere betegnet Socialsektionen, herunder Rusmiddelcenter Silkeborg, som varetager indsatsen overfor socialt udsatte. Der arbejdes målrettet med at skabe en helhedsorienteret indsats for målgruppen, og der er flere forskellige indgange til den nævnte støtte. Side 5

6 En del af borgerne har i forvejen bo- eller person-støtte, som vil kunne støtte op om behandlingen. Hertil kommer i et vist omfang Rusmiddelcentrets Mobilsygeplejerske samt i enkelte tilfælde SKP-medarbejderen. Herudover vil det for den del af udsatte-gruppen som er i substitutionsbehandling med Metadon, kunne indgå i den sundhedsindsats som er en del af den sociale misbrugsbehandling. Man vil endvidere kunne overveje at indgå et tættere samarbejde med eksempelvis Kirkens Korshær eller andre Frivillige-organisationer om at medvirke til at varetage målrettede følg med ordninger i relation til tandbehandling. Side 6