Hvilken forskel gør skolemaden for en skoles liv og for velfærden? Ledelseskonsulent Yasar Cakmak, Rudersdal Kommune

Transkript

1 Hvilken forskel gør skolemaden for en skoles liv og for velfærden? Ledelseskonsulent Yasar Cakmak, Rudersdal Kommune

2 Hvorfor MADSKOLE og SKOLEMAD? Det er vores vision, at skabe en stolt skole med en markant skoleprofil. En skole, der har noget at byde på, og som appellerer Cl alle elever og forældre i lokalområdet. Ved at blive madskole kan vi skabe et miljø, hvor der er fokus på sundhed og sund livsscl. Grunden Cl, at vi ønsker at vægte sundhed så højt, er, at der er en klar sammenhæng mellem sundhed og indlæring. Så det er ikke kun i idræt og hjemkundskab, eleverne bliver gode, men det vil smije af på deres generelle trivsel og øvrige faglighed..har mad, maddannelse og sundhed som en central og integreret del af hverdagen og skolens profil udadcl..at eleverne bliver inddraget i madprodukconen, at maden har en høj kulinarisk kvalitet og lever op Cl Københavns Kommunes målsætning om økologi, at man eksperimenterer med børnenes madmod, og at man scller sine erfaringer Cl rådighed for andre skoler, insctuconer og kommuner.

3 Betegnelsen "Madskole" i sig selv er for snæver. Der er større faglig gennemslagskrao i en overordnet sundhedsprofil, der kombinerer kost, mocon og sundhed. Oplagte muligheder for at sammenkoble fag som idræt, N/T, fysik- kemi og hjemkundskab med Madskolen. Vilje Cl at tænke faget hjemkundskab lidt anderledes - både mht. indhold, organisering og placering... Vi kan sagtens se en overordnet "sundhedsprofil"; hvor mad og mocon/idræt kombineres sammen hvor lokale aktører (både io. mad og io. idræt) inddrages - jeg tænker på "lokale partnerskaber" hvor "sundhedsprofilen" kobles sammen med elevernes (ind- )læring hvor "sundhedsprofilen" bruges Cl at løoe et socialt og integraconsmæssigt ansvar hvor "sundhedsprofilen" kombineres med Cdlig indsats Amager Fælled Skole ser gerne at skolens madmiljø også bliver det naturlige samlingssted for lokalsamfundet. Det sted, man bruger Cl fester og selskaber og konferencer. At skolen kan fungere som en slags forsamlingshus/festlokaler uden for skolecd, så skolen bliver noget alle i lokalsamfundet har Clknytning Cl og er stolte af.

4 Som madskole handler det ikke kun om at servere et godt målcd mad om dagen, men også om at bruge maden som et laboratorium, hvor de forskellige fag spiller sammen. Med den overordnede sundhedsprofil ønsker vi at skabe en større sammenhæng mellem naturvidenskab, idræt, hjemkundskab og produkconskøkkenet. Kvaliteten af børns indlæring bliver højere, når der er sammenhæng mellem fagene, og børnene kan få lov at omsæje det, de lærer i teorien, Cl praksis. Det, at vi er en madskole betyder, at vi vægter maddannelse og madkultur højt. Derfor er det vigcgt, at der er indlagt en ordentlig pause, så der er Cd og rum Cl, at man kan nyde og fordøje maden. Det er også vigcgt, at frokosten bliver et målcd, som man spiser sammen. At der er et fællesskab omkring maden.

5 Skolens samtalekøkken Madskolen som omdrejningspunkt for skolens sociale liv, sammenhold og fællesskab Madskolen som samlings- og mødested for alle Madskole som skolens og kvarterets stolthed Profilering af Amager Fælled Skole AJrakCv skole Madskole som springbræt Cl Sundhedspædagogisk profilskole Hellere Madskole og Sundhedspædagogisk profil end integracon og inklusion Madskolen som omdrejningspunkt for fokus på sundhed, læring og trivsel Madskolen som opkvalificering af hjemkundskabsundervisning - omlagt Cl læring i køkkenet, medinddragelse/medindflydelse/4-7 kl. turnus/i år på tværs af årgangene

6 Udvikling af koncep_or madskole - polickker, mad og målcdspolick/ sundhedspolick/sukkerpolick Sundhedsvejleder og Madskolekoordinator - prakcske opgaver og igangsæjer i hverdagen Personalet i køkkenet - prakckanter/lønclskud/ Inklusion både socialt og fagligt & både børn og voksne Kontorets rolle Morgenmadsprojektet Madskolen har løoet AFS og været en af skolens mærker internt og eksternt. Madskolen har forstærket skolens posicve spiral og synlighed Madskolen har banet vej for mange eksterne samarbejder og åbnet skolen ud mod omverdenen ÅBEN SKOLE (måske lidt forud for FSR ) FANTASTISK engageret personale Katrine og SebasCan, der gør en indsats ud over det sædvanlige Udskolingens varmestue / frikvarter / frirum / mentorrum

7 Maddannelse og madmod Madskolen dvs. at eleverne skal lære om råvarer, smag, værtskab og gæsters rolle under spisningen, målcdet og sund mad. Med maddannelse bliver eleverne bevidste om mange aspekter af maden, og det betyder, at de kan træffe bevidste valg, når de skal lave mad og spise. At give eleverne madmod f.eks. at ligesom eleverne skal lære at læse og skrive, så skal de også lære at spise, så derfor er de nødt Cl at være modige og smage på de forskellige Cng. Jeg er daglig leder på madskolen på Amager Fælled Skole. Her handler det ikke bare om, at eleverne skal have et mål<d mad. Det handler om maddannelse og om oplevelser. Det handler om at introducere børnene <l sæsonens råvarer og afmys<ficere grøntsagerne, så de ikke bliver bange, når de ser en selleri nede i supermarkedet. Det handler om, at man skal udvide sin horisont og om at give dem en helhedsoplevelse med sund mad, så de bliver i stand <l at foretage sunde valg senere i livet. Alle kommer selvfølgelig ikke <l at elske mad

8 Guldkorn fra Madskolekoordinatoren J En god økologisk handelsvare med pædagogik, læring, glæde, overskud, et sandt virvar af myldrende børn der skal spise, helst smage på lidt af det hele, helst være gode madværter, helst være gode <l at tale med små stemmer, helst også sortere affald i de rig<ge beholdere, helst placere det brugte service korrekt...helst og helst og dog et helt unikt sted at være og være en del af noget sammen...j Men vig<gst af alt er vel at, at der skal hjerteligt engagement <l...vilje og vej hænger jo uløseligt sammen i al implementering.tordenskjolds soldater, der tror på det, og kan se en mening og sammenhæng med madskole og skoleliv i al almindelighed.

9 Guldkorn fra køkkenchefen J Vi serverer frokosten i tre omgange og har første servering kl Eleverne ikke alene laver maden. De serverer den også for deres kammerater, og så hjælper de <l med at vaske op og gøre rent bagener. De er med i hele processen. Til sidst sæoer vi os ned og spiser sammen og snakker om, hvad vi har lavet, hvordan det er gået, og hvad vi skal lave dagen ener. Der er ikke køkkendiktatur, så eleverne er med <l at menuplanlægge. Endelig laver vi en arbejdsplan over, hvad vi skal nå næste dag. Når man er vant <l at sidde ned og få undervisning, er det en rig<g stor udfordring at skulle producere mad <l 250 mennesker, som skal ud på et bestemt <dspunkt. Nogle synes, det er for hårdt. Men de fleste synes også, at det er sjovt. Og når ugen er gået, har de fået en oplevelse af, hvor meget de rent fak<sk kan. At de sammen er i stand <l at løne så stor en opgave. Vi har også elever som af forskellige årsager kan have svært ved at sidde s<lle i klassen og ikke har han så mange succesoplevelser. De klarer sig typisk rig<g godt i køkkenet. Og jeg tror, at sådan en uge giver dem en hel masse overskud og tro på, at de kan en hel masse <ng. Jeg synes, at mad er rig<g, rig<g, rig<g vig<gt. Det er noget af det, der giver mig allermest glæde. Og mit arbejdsliv er rig<g, rig<g sjovt. Der er så mange dejlige udfordringer. Vi kan også have det rig<g travlt ligesom på andre arbejdspladser. Men det er for det meste helt fantas<sk sjovt. For børnene gør rig<g mange mærkelige <ng. De kender jo ikke et industrikøkken i forvejen. Og der er så meget livsglæde. Jeg kan have det lidt, som om jeg er på en legeplads. Og sådan en dag på skolen, hvor det hele bare virker - hvor råvarerne passer fantas<sk sammen kulinarisk, visuelt og ernæringsmæssigt, og eleverne er glade og synes, det er noget dejlig mad, selv om det måske oven i købet er meget nyt for dem. Sådan noget giver lykkefølelser hos mig. Og selv om det regner og sner, så cykler jeg hver morgen fem kilometer <l arbejde, og jeg kan nogle gange smile hele vejen.

10 Ledelsens rolle og Clgang Ledelsen skal ville det, tro på det, bakke op være i det, være omkring det være insisterende og tage de nødvendige kampe både internt og eksternt

11 Tak Cl. Københavns Madhus, for jeres: StøJe, opbakning, opmuntring Fordi I har været med Cl at bane vej for os, skabt kontakter, omtale, opmærksomhed Fordi I har været med Cl at indgyde tro, håb og Cllid Fordi I aldrig har ladt os alene Fordi I er inspirerende Fordi I alcd har respekt og forståelse for de særlige lokale historikker og forudsætninger, og alligevel kan støje og skubbe i den rigcge retning Fordi I er eminente Cl at involvere og engagere jer uden at tage over Fordi I alcd har formået at give os følelsen af at vi kan noget særligt Fordi I tager ansvar og engagere jer i samfundet har en mission og ambiconer, der er større end jer selv Fordi I er idealister og modige Tidligere overborgmester RiJ Bjerregaard, fordi hun gjorde det muligt at vores drøm gik i opfyldelse Tidligere BU- Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, fordi han så ideen i en Sundhedspædagogisk profilskole og når vi nu er i gang, vil jeg også gerne takke min far og mor J.