Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i engelsk.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i engelsk. Bacheloruddannelsen i engelsk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 9. februar 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 10. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. februar 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 1. marts 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i engelsk Bachelor of Arts (BA) in English Studies Styrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav og uddannelsesspecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A Engelsk A Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6512 AUDD 6512 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for engelsk. Akkrediteringsrådets godkendelse 4 Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes også på Roskilde Universitet, Syddansk Universitet Kolding og Odense, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i engelsk Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for bacheloruddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen for kandidatuddannelsen

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for engelsk Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for engelsk Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk består af: Kernefaglig ekspert Lektor Bo Ekelund, Engelska Institutionen, Stockholms Universitet Ämneslärarexamen, Uppsala universitet, juni Fil. Dr. i Engelsk, ssk amerikansk litteratur, Uppsala Universitet, 8. april, Afhandlingen In the Pathless Forest: John Gardner s Literary Project handlede om John Gardners bane gennem det amerikanske litterære felt Docentkompetence ved Uppsala universitet pr. 26. maj Ekelunds forskning er i hovedtræk litteratursociologisk og orienteret mod nordamerikansk prosafiktion, vestindisk litteratur samt receptionsstudier, som fremgår af de projekter, Ekelund har deltaget i: Litterära generationer och social auktoritet: Amerikanska prosafiktionsförfattares karriärer (Finansierat av Riksbankens jubileumsfond, ), Transnationella strategier inom den högre utbildningen, (Vetenskapsrådet, ) och Språken, skolan, samhället (projektansvarig, finansierat av Vetenskapsrådet, ). Ekelund er desuden studierektor for studier på forskerniveau ved Engelska institutionen, Stockholms Universitet. Aftagerrepræsentant Rektor Kurt Møller Pedersen, Ikast-Brande gymnasium Kurt Møller Pedersen er uddannet cand.mag. i engelsk og nordisk ved Aarhus Universitet i Herefter har han fungeret som gymnasielærer og har varetaget opgaven som studievejleder, administrativ inspektor og konstitueret rektor. Siden 1989 har han været rektor ved Ikast-Brande gymnasium og fra 2010 var han tillige IB Head. Endvidere har Kurt Møller Pedersen været beskikket censor ved skriftlig eksamen og ved de danske universiteter i engelsk, amerikansk og postcolonial litteratur, historie og litteraturteori. Studerende Martin Aagaard, litteraturvidenskab, Københavns Universitet Martin Aaggard Jensen er studerende på kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab. Derudover har han været studenterpolitisk aktiv i Fagrådet for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur, Studienævnet på IKK, HUMrådet samt diverse mindre arbejdsudvalg. 5

9 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende oplysninger modtaget d. 3. oktober 2011: - Udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen gældende fra september 2012, jf. kriterium 3 Supplerende oplysninger modtaget d. 13. oktober 2011: Talmateriale om STUD/VIP-ratio opgjort separat for BA og KA, jf. kriterium 2 CV for tilrettelæggere, jf. kriterium 2 Publikationer opgjort i niveau 1 og 2, jf. kriterium 2 Supplerende oplysninger modtaget d. 6. december 2011: - Antal optagne på kandidatuddannelsen med bachelorgrader fra andre universiteter, jf. kriterium 1 - STÅ-tal opgjort separat for BA og KA, jf. kriterium 2 - Kursusbeskrivelser for kurser udbudt på kandidatuddannelsen 2010, jf. kriterium 4 Selvstændigt indhentede beskæftigelsestal for nyuddannede kandidater i engelsk for 2008, jf. kriterium 1: Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. september 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. december 2011 Høringssvar modtaget 18. januar 2012 Sagsbehandling afsluttet 25. januar 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. og 10. februar 2012 Bemærkninger Bachelor- og kandidatuddannelsen i engelsk på København Universitet blev akkrediteret positivt med begrænset varighed i november Akkrediteringsrådets begrundelser for den begrænsede varighed var: Det er Akkrediteringsrådets vurdering, at der er tvivl om, hvorvidt grundlaget for den positive akkreditering af uddannelsen vil være tilstede om 6 år, som den almindelige turnusakkrediteringsperiode er fastsat til. Varigheden af denne uddannelses akkrediteringsperiode er derfor fastsat til 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes i: - Det er problematisk, at sikringen af forskningsbaseringen for DVIP ernes kurser ikke er beskrevet i tilstrækkeligt omfang - Uddannelsens høje frafald er problematisk - Uddannelsens høje gennemførselstid er problematisk. - Det er problematisk, at der mangler en systematisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere på uddannelsen 6

10 - Det er problematisk, at uddannelsen har et mangelfuldt kvalitetssikringssystem. (Afgørelsesbrev af 10. november 2008) 7

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), da der ikke er etableret dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet det er vurderingen, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Det vurderes dog samtidig, at uddannelsen indgår i de eksisterende kvalitetssikringspraksisser på Det Humanistiske Fakultetet og anvender de procedurer og retningslinjer, som fakultetet har udarbejdet. Det vurderes yderligere, at lokale tiltag på instituttet om en mere detaljeret overvågning af uddannelsens frafald medvirker til, at uddannelsesledelsen samlet set kan siges systematisk at indsamle og analysere data om uddannelsen som anvendes i monitoreringen af studieordningerne. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i Engelsk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), da der ikke er etableret dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), da sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilens mål om at den studerende skal opnå viden på højt niveau inden for sprog, litteratur og historie ikke sikres på grund af valgfrihed. Der er sammenhæng fra adgangsgrundlag til det faglige niveau, progression fra første til sidste semester, prøveformerne understøtter kompetenceprofilen, den pædagogiske afvikling af undervisningen sikres og uddannelsens struktur sikrer en mulighed for et udlandsophold. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet det er vurderingen, at delpolitikken for ledelsesinformation på Det Humanistiske Fakultet er under udvikling, og at der aktuelt ikke er et samlet implementeret system med procedurer og ansvarsfordeling for indsamling, analyse og anvendelse af relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Det vurderes dog samtidig, at uddannelsen indgår i de eksisterende kvalitetssikringspraksisser på Det Humanistiske Fakultetet og anvender de procedurer og retningslinjer, som fakultetet har udarbejdet. Det vurderes yderligere, at lokale tiltag på instituttet om en mere detaljeret overvågning af uddannelsens frafald medvirker til, at uddannelsesledelsen samlet set kan siges systematisk at indsamle og analysere data om uddannelsen som anvendes i monitoreringen af studieordningerne. 9

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter 10

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil. Vores kandidater kan, på baggrund af deres viden om og færdighed i engelsk sprog og engelsksproget kultur og samfundsforhold, kommunikere sprogligt og stilistisk korrekt og præcist på engelsk og mellem engelsk og dansk. De har således de nødvendige færdigheder, der er en forudsætning for effektiv interkulturel kommunikation. Vores kandidater kan formidle deres viden om kulturelle, historiske og sproglige forhold i såvel den engelsktalende som i den langt mindre dansktalende verden over for et hhv. danskeller engelsksproget publikum på et sprog og på en måde målgruppen forstår. De besidder en forståelse for engelsk som verdenssprog, tillige med en historisk forståelse for og indsigt i den engelsksprogede verdens opståen, udvikling og diversitet og formår at samle deres viden om sprog, historie, kultur og tekst til en humanistisk syntese. Derudover besidder vores kandidater også en færdighed i at arbejde med tekster, i form af tekstproduktion, tekstanalyse, tekstredigering og tekstoversættelse. Koblet med deres pædagogiske færdigheder gør dette dem i stand til at udøve hverv som undervisere, redaktører, oversættere,sproglige rådgivere, og som kulturoversættere i ordets videste betydning Kompetencemål. - At kunne analysere et argument og en argumentation og selv fremstille disse i velstruktureret mundtlig og skriftlig form på såvel et korrekt engelsk som et korrekt dansk. - At kunne udtrykke sig mundtligt på et korrekt, nuanceret og præcist engelsk, der ikke afviger nævneværdigt fra en standardudtale. - At kunne diagnosticere danskeres udtalefejl og anvise præcise løsninger på hvorledes fejludtalen afhjælpes. - At kunne analysere grammatiske virkemidler og strukturer i en engelsksproget tekst. - At være bevidst om sproglige virkemidler, stilleje, sprogtone, register og diskursformer. - At kunne oversætte ikke-tekniske tekster fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk med præcision i forbindelse med enkeltord, stilleje, idiomatik og sprogtone. - At kunne tænke teoretisk om oversættelse med henblik på praktisk anvendelse. - At kunne sætte forskellige typer af sprogvidenskabelige resultater i relation til de forskellige metoder de bygger på. - At kunne udnytte sin sproglige viden i forbindelse med sproglig rådgivning på basale områder. - At have en indsigt i det engelske sprogs udvikling og rolle i etableringen af en national identitet. - At kunne forstå de komplekse mekanismer bag den engelsksprogede verdens opståen, udbredelse og diversitet. - At kunne forstå historiske problemstillinger og arbejde kritisk med kildetekster og sekundærlitteratur. - At kunne analysere samfundsfaglige problemstillinger og sætte dem i relation til et historisk udviklingsperspektiv. - At kunne arbejde bevidst med historisk metode. - At kunne analysere komplekse tekster, især af skønlitterær art, men også sagprosa og journalistik. - At kunne genrebasere en tekst og have en bevidsthed om skriftlighed og mundtlighed og teksters udbredelse. - At have en forståelse for samspillet mellem litteratur og kulturel identitet. - At have en erfaring i tværkulturel læsning og udfordring af egne forståelsesrammer. - At kunne drage paralleller mellem det specifikke og det generelle i engelskfagets forskellige discipliner. - At kunne forstå engelskfagets discipliner på et mere abstrakt teoretisk plan. - At kunne finde, anvende og strukturere brugen af håndbøger, ordbøger, videnskabelige monografier og tidsskrifter, databaser og andre informationskilder, der er relevante i forbindelse med arbejdet med den engelsksprogede verdens sprog og kultur. (Gældende studieordning 12

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatuddannelsen i Engelsk giver de studerende dybere indsigt i væsentlige aspekter af de engelsktalende landes litteratur, historie og kulturforhold. Den skærper endvidere deres færdigheder i at udtrykke sig pa engelsk pa et akademisk niveau. Ved specialestudiet erhverver de studerende sig ekspertviden inden for at afgrænset fagområde og lærer at forholde sig analytisk til et fagligt problem og at strukturere og fremstille et omfattende stof. Kandidaterne har - Et dybtgående kendskab til engelsk sprog og til engelsksprogede teksters stiltræk og genrer. - Indsigt pa højt plan i den historiske og kulturelle udvikling i de særligt studerede områder inden for den engelsksprogede verden. - Indgående viden om de særligt studerede værker og forfatterskaber inden for den engelsksprogede litteratur. Kandidaterne kan - Frembringe velstrukturerede beskrivende og diskuterende tekster pa et korrekt og idiomatisk engelsk og udtrykke sig mundtligt på et nuanceret og korrekt engelsk. - Analysere og forstå komplekse engelsksprogede tekster og diskutere deres historie- og kulturspecifikke og æstetiske trak - Indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold. - Formidle indholdet af og tankegangene i engelsksproget materiale. Kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhang kunne - Undervise viderekomne elever/studerende i engelsk, f.eks. pa gymnasier og seminarier, udarbejde - undervisningsmateriale til engelskundervisning, samt tilrettelægge og afholde kurser for erhvervslivet om sproglig og kulturel kompetence. - Udføre sproglig rådgivning og varierede former for oversættelse i erhvervsmæssig sammenhæng undtagen sådanne, som kraver translatørgodkendelse. - Udfore dokumentationsarbejde vedrørende forhold i den engelsksprogede verden. - Skrive rapporter pa baggrund af selvstændig research. - Arbejde med tilrettelæggelse af manuskripter, eksempelvis i forlagsbranchen. - Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed både inden for offentlige institutioner, trykte og elektroniske medier, oplevelsesindustrien og erhvervslivet generelt. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. (Gældende studieordning, s. 13

17 Bacheloruddannelsens struktur 14

18 Kandidatuddannelsens struktur Engelsk Engelsk med gymnasierettet profil Engelsk med profil i Europas kulturelle identiteter Engelsk med profil i oversættelse og formidling 15

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet redegjort for aftagerpanelets rolle på institut for Engelsk, Germansk og Romansk: Aftagerpanelet for Engelsk, Germansk og Romansk blev nedsat den 25. september Panelets medlemmer udvælges dels efter faglighed, dels efter kendskab til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater. Liste over panelets medlemmer er vedlagt som bilag 1. Formålet med aftagerpanelet er, ved de to faste årlige møder "først og fremmest gennem dialog med universitetet, at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Aftagerpanelet skal derfor inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet, se bilag 2. Siden seneste akkreditering i 2008 har der ikke været behov for formelle høringer hos panelet, men der er blevet lagt gradvist op til arbejdet med nye bachelorstudieordninger, som forventes at være klar til ikrafttrædelse 1. september Ved et møde med panelet den 21. januar 2009 var hovedpunktet på dagsordenen skønlitteraturens placering i instituttets uddannelser (dagsorden vedlagt som bilag 3.) Mødet havde karakter af en uformel indledende diskussion og blev derfor ikke refereret. Ved møde med panelet den 17. oktober 2010 var hovedpunktet de sproglige kompetencer i uddannelserne (referat vedlagt som bilag 4). I forbindelse med processen for udarbejdelse af ny bachelorstudieordninger til ikrafttræden september 2012 er der i foråret 2011 indledt et forløb med individuelle interviews med medlemmerne af studienævnets aftagerpanel, se bilag 5 (Dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår af Bilag 1, at følgende aftagere er repræsenterede i aftagerpanelet for Engelsk, Germansk og Romansk (herefter ENGEROM) : Generalsekretær, Det Danske Kulturinstitut Rektor, Hjørring Gymnasium og HF-kursus Forlagsredaktør Communication Consultant, Danske Bank Centerchef Kunststyrelsen, Litteraturcentret HR-konsulent, Mærsk Line Rektor Tårnby Gymnasium og HF EU-konsulent/EU Advisor, DEA Indehaver, Khoby Komms Fuldmægtig, Personalekontoret, Udenrigsministeriet Redaktør, Det Danske Sprog og Litteraturselskab Rektor, hhx, Handelsskolen København Nord Det fremgår af Bilag 5, at der er gennemført interviews med tre af aftagerpanelets medlemmer, og at de resterende medlemmer vil blive interviewet i løbet af På mødet med ledelsen blev de individuelle 16

20 interviews diskuteret. Heraf fremgik det, at man havde valgt denne metode, da det havde vist sig at være vanskeligt at samle hele panelet i praksis. Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at der udover aftagerpanelet primært er fokus på at have dialog med censorformandskabet og gymnasierektorerne. Som aftager høres også Gymnasieskolernes Rektorforening som aftagerrepræsentant for gymnasiefagene. Høringsbreve vedrørende studieordning for KAuddannelsen i engelsk 2008-ordningen er vedlagt som bilag 6. Svar på høringer, f.eks. censorformandskabets høringssvar om KA-studieordningen 2008 (vedlagt som bilag 7), forelægges efterfølgende studienævnet, som har mulighed for at inddrage svarene i sit arbejde (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en dialog med et aftagerpanel og andre aftagere og at dialogen anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten beskrives, at Københavns Universitet i 2007 oprettede Alumneforeningen Kubulus som en mulig platform for inddragelse af dimittender i den løbende dialog om udviklingen af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 4) Endvidere beskrives det, at der i oktober 2010 blev besluttet at oprette et dimittendnetværk for engelsk. Netværket er forankret i nettjenesten linkedin.com og blev oprettet i januar Der er planlagt en hvervekampagne i (Dokumentationsrapport, s.4-5). På mødet med ledelsen og underviserne blev det forklaret at netværket endnu er i opstartsfasen og endnu ikke har holdt nogle arrangementer. Der er ikke blevet gennemført dimittendundersøgelser på uddannelsen i Engelsk siden Humanistundersøgelsen i I forbindelse med akkreditering er der dog blevet lavet en særkørsel hos Danmarks Statistik om beskæftigelsessituationen for dimittender i perioden På mødet med underviserne blev det understreget, at underviserne har en række mindre formelle kontakter til dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen har taget skridt til at etablere en dialog gennem dimittendnetværket, men at det endnu ikke anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 5) Af tallene fremgår det, at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelsen, i beskæftigelse eller rejser til udlandet. I supplerende oplysninger har universitetet desuden angivet antallet af bachelordimittender fra andre universitetet der optages på kandidatuddannelsen. Af disse tal fremgår det, at 17

21 At der bliver optaget mellem 10 og 20 bachelordimittender fra andre universiteter pr. år. Da antallet af optagne på kandidatuddannelsen var 67 i 2009 og 88 i 2010 er det sandsynliggjort, at bachelordimittender fra uddannelsen i København i væsentlig grad fortsætter på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Uddannelsen har dokumenteret dimittendernes beskæftigelse dels med tal fra UBST og dels med tal fra Humanistundersøgelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5) Af tallene fra UBST fremgår det, at ledigheden blandt nyuddannede kandidater var 13 % i 2006 og 6 % i til sammenligning var niveauet på hovedområdet på landsplan 10 % i 2006 og 6 % i Ledigheden var således højere end på hovedområdet i 2006, men mindre end dobbelt så højt. Fra selvstændigt indhentet statistik fra Styrelsen for Internationalisering og Universiteter fremgår det endvidere, at ledigheden for nyuddannede kandidater fra Engelsk på Københavns Universitet i 2008 lå på 2 %, mens ledigheden for humaniora på landsplan i 2008 lå på 6 %. Tallene fra Humanistundersøgelsen understøtter endvidere, at ledigheden har ligget på niveau eller under niveauet for hovedområdet, idet det fremgår at af dimittender fra engelsk på Københavns Universitet i perioden var 6 % ledige i 2007, da undersøgelsen blev gennemført. Relevant beskæftigelse Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anvender bl.a. Humanistundersøgelsen, som dækker kandidater i perioden til at vise dimittendernes beskæftigelsesområder 18

22 Derudover har universitetet foretaget en registerkørsel hos Danmarks Statistik, som dækker dimittenders arbejdssituation opgjort for dimittender fra årene samt (bilag 8). Undersøgelsen dækker i alt 1555 dimittender fra engelsk på Københavns Universitet. Rapporten viser bl.a. at lidt over halvdelen af dimittenderne fra engelsk finder beskæftigelse i den private sektor. Flest dimittender finder beskæftigelse inden for undervisning, Liberale og administrative tjenesteydelser samt medier og kommunikation. I forhold til arbejdsfunktioner viser undersøgelsen at flertallet i begge grupper af dimittender har et akademisk arbejde. 58,7 % af kandidaterne, der er uddannet har således angivet at de har et job på akademisk niveau (Svarkategorien: Arbejde der kræver færdigheder på højeste niveau), mens samlet set 77,5 % af gruppen af kandidater fra har arbejde på akademisk niveau: (Bilag 8) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender i tilstrækkelig grad finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at en stor del af de nyuddannede dimittender fra engelsk ( ) ikke finder akademisk arbejde i deres første job. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da uddannelsen ikke har en løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen har etableret en løbende og systematisk dialog med aftagere. Uddannelsens dimittender videreuddanner sig eller finder beskæftigelse på niveau med hovedområdet. Uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, da uddannelsen ikke har en løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen har etableret en løbende og systematisk dialog med aftagere. Uddannelsens dimittender videreuddanner sig eller finder beskæftigelse på niveau med hovedområdet. Uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 1: Aftagerpanelets medlemmer Bilag 2: Prodekanens brev til aftagerpanel Bilag 3: Dagsorden til aftagerpanelets møde d. 21. januar 2010 Bilag 4:Referat af aftagerpanelets møde d.17. november 2010 Bilag 5: Aftagerinterview Bilag 6: Høring om udkast til nye studieordninger Bilag 7: Høringssvar til nye studieordninger Bilag 8: Beskæftigelse særtræk fra Danmarks Statistik Supplerende oplysninger af d. 6. december om antallet af bachelordimittender fra andre uddannelser, der optages på kandidatuddannelsen. 19

23 Selvstændigt indhentet informationom beskæftigelsessiturationen for nyuddannede kandidater fra engelsk for

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet bag engelskuddannelsen udgøres af 26 VIP er, der forsker inden for områder relateret til de tre områder, der udgør engelsk: Sprog, Litteratur og Historie/samfundsforhold. Universitetet har beskrevet en række centre, der er forankret på ENGEROM og som forskerne fra engelsk miljøet indgår i: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed: [B]idrager med forskning og undervisning i den situation, hvor engelsk og dansk opleves som lige vigtige. En af centrets kerneydelser er at tilbyde undervisning i engelsk for ansatte på Københavns Universitet og certificering af KU underviseres engelskfærdigheder. Centret har formået at tiltrække betydelige eksterne midler og afholder flere gange om året seminarer med internationale forskere. Centrets leder er lektor på engelsk Birgit Henriksen. (Dokumentationsrapport, s. 17) Centre for Australian Studies: [B]idrager med undervisning og forskning inden for australsk litteratur, kultur og historie. Centret har tætte bånd med Australien, idet centret hvert forår er vært for en visiting professor betalt af Monash Universitet i Australien, og hvert efterår huser en australsk visiting professor som den australske stat financierer. (Dokumentationsrapport, s. 17) Centre for Transnational American Studies: sætter fokus på forskning og undervisning i Nordamerika i et transnationalt perspektiv hvor litteratur, kultur og historie er de særlige genstandsområder. Centret tiltrækker internationale forskningskapaciteter, når det arrangerer seminarer, og det var derfor også en naturlig medarrangør af et møde med den amerikanske viceudenrigsminister, som blev holdt på Københavns Universitet i 2010 (Dokumentationsrapport, s ) International PhD Programme for Transnational and Migration Studies TRAMS: Centret bidrager med forskning og Ph.d. vejledning i et bredt spektrum af emner inden for de vesteuropæiske sprogs politiske, historiske, kulturelle og litterære områder. Centrets leder er lektor Inge Birgitte Siegumfeldt. (Dokumentationsrapport, s. 18) Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitet har lavet en skematisk opstilling over bacheloruddannelsens moduler, forskningsområde og de VIP er der underviser på modulerne. 21

25 (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer Gælder kun for kandidatuddannelsen På overbygningen er der udbredt valgfrihed, og universitetet har angivet, at undervisningen kun varetages af VIP er. Universitetet har opgjort de obligatoriske fagelementer på profilerne, undervisere og forskningsområde: - Fagelementer Fremmedsprogstilegnelse på den gymnasierettede profil varetages af Dorthe Albrechtsen og Birgit Henriksen, der også forsker i fremmedsprogstilegnelse. - Fagelementet Oversættelsesteori på profilen om oversættelse og formidling varetages af Henrik Gottlieb og Viggo Hjørnager Pedersen - Fagelementerne i Europæisk kulturhistorie på profilen Europas kulturelle identiteter varetages af Charles Lock, Stuart Ward, Jens Rahbek Rasmussen og Peter Leese (Dokumentationsrapport, s. 9-10) I dokumentationsrapporten er der endvidere vedlagt en oversigt over valgfrie kurser på kandidatuddannelsen for foråret og efteråret I supplerende indsendte kursusbeskrivelser fremgår det, at kurserne undervises af relevante forskere. På besøget gav underviserne og de studerende desuden udtryk for at der på valgfagene på overbygningen var en meget direkte sammenhæng mellem de udbudte valgfag og underviserens forskningsområde. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og kandidatuddannelsens fagelementer. 22

26 Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet forskningens samvirke med praksis: Praksisfeltet for uddannelserne i engelsk er meget bredt og spænder fra gymnasiale uddannelser og seminarier over kulturinstitutioner og ministerier til forlag, medie-, kommunikations- og oversættelsesvirksomheder eller afdelinger i sådanne. Dette meget brede felt betyder af engelskkandidater i praksis udfylder en variation af erhvervsfunktioner. I engelskuddannelsen indgår derfor en række elementer som binder uddannelsens forskning sammen med den praksis engelskkandidaten senere møder. Som dokumentation for at forskning samvirker med praksis på BA-uddannelsen og kandidatuddannelsen i Engelsk, fremdrages her fire eksempler på denne interaktion. Tre af disse eksempler vedrører moduler i uddannelsen: Kandidatuddannelsens projektorienteret forløb, populært kaldet Praktik, kandidatuddannelsens modul 3A, Fremmedsprogstilegnelse og kandidatuddannelsens modul 9, Oversættelse i teori og praksis. Det fjerde eksempel på denne interaktion vedrører brugen af lærebogsmateriale, som er forfattet af lektorer, professorer eller andre som underviser på BA-eller-KA-uddannelsen i engelsk. (Dokumentationsrapport, s. 10) Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har angivet, at tilrettelæggelsen af uddannelsen finder sted på flere niveauer: - Studienævn - Arbejdsgruppe i forbindelse med igangværende revision af studieordning for bacheloruddannelsen - Studieleder - Fagkoordinator - Søjlekoordinatorer - Kursuskoordinatorer Studienævnet ved ENGEROM består af fem VIP og fem studenterrepræsentanter, der tilsammen repræsenterer instituttets syv uddannelser. Engelskfaget har i perioden været repræsenteret ved lektor Jørgen Staun, lektor Eva Rask Knudsen og videnskabelig assistent Søs Haugaard, sidstnævnte som formand for nævnet for det akademiske år , samt undervisningsadjunkt Karsten Schou, der har været formand siden 1. september Studieleder, Ingemai Larsen er studieleder for samtlige uddannelser på ENGEROM: Instituttets studieleder er ikke tilknyttet engelskuddannelserne men repræsenterer det samlede instituts uddannelser. Det påhviler studielederen at planlægge undervisningen og at sikre at nye krav/tiltag/lovændringer der vedrører uddannelsernes tilrettelæggelse formidles til studienævnet og/eller implementeres direkte. Studielederens ansvar er således det formelle imens den reelle tilrettelæggelse foregår decentralt. (Dokumentationsrapport, s. 13) Fagkoordinator er Karsten Schou, der ligeledes er studienævnsformand: Engelskuddannelsernes fagkoordinator har ansvaret for, at underviserne indkaldes til jævnlige møder med henblik på blandt andet at sikre gensidig information om tilrettelæggelsen af de enkelte fagmoduler. Ligeledes er fagkoordinatoren bindeleddet mellem studieleder og faggruppe og har således det daglige ansvar for at nye beslutninger om uddannelsernes indhold videreformidles til underviserne og diskuteres i passende fora. (dokumentationsrapport, s. 12) Søjlekordinatorer: Lektor Eva Rask Knudsen, søjlekoordinator for engelsksproget litteratur Lektor Steen Schousboe, søjlekoordinator for engelsk sprog 23

27 Lektor Jens Rahbek Rasmussen, søjlekoordinator for historie og samfundsforhold i den engelsksprogede verden Universitetet har beskrevet søjlekoordinatorens opgaver: Fagets søjlekoordinatorer : Engelskuddannelserne tæller aktuelt 27 H-VIP, men omfattede i VIP. På grund af det relativt høje antal H-VIP og andre undervisere og uddannelsens tre primære genstandsområder (søjler), sprog, litteratur og historie, er disse medarbejdere opdelt efter genstandsområde, hvor hvert område har en søjlekoordinator, som organiserer og tilrettelægger uddannelsen inden for det pågældende område. Hvert genstandsområde er desuden opdelt i underområder (discipliner) med hver sin kursuskoordinator. (dokumentationsrapport, s. 12) Kursuskoordinatorer Undervisningsadjunkt Siff Pors, kursuskoordinator for tekstanalyse og formidling (ansat med 10 % faglig udvikling) Professor Peter Harder, kursuskoordinator for skriftlig formidling og sproglig bevidsthed Lektor Lene Østermark-Johansen: Kursuskoordinator for introduktion og engelsksproget litteratur Lektor Jens Rahbek Rasmussen: Kursuskoordinator for den engelsksprogede verdens historie Lektor Eva Rask Knudsen: Kursuskoordinator for postkoloniale studier Lektor Henrik Gottlieb: Kursuskoordinator for moderne oversættelsesstudier Ekstern lektor Ulla Elo: Kursuskoordinator for grammatik og perspektiver i sprogbeskrivelsen Lektor Jørgen Staun: Kursuskoordinator for fonetik og mundtlig sprogfærdighed Lektor Peter Leese: Kursuskoordinator for videnskabsteori Universitetet har linket til de ovennævnte personers hjemmesider på instituttets hjemmeside, og har i supplerende oplysninger eftersendt CV er. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen På baggrund af ovenstående kan VIP/D-VIP-årsværkratioen beregnes som 8,74/3,14=2,78 på BAuddannelsen/ÅU, mens ratioen på KA-uddannelsen er 4,37. Gennemsnittet på hovedområdet er 2,91 i 2009, hvorfor instituttets 2010-tal skal sammenlignes med tallene for hovedområdet på landsplan for 2009 Ratioen for VIP/D-VIP på BA-uddannelsen ligger altså en anelse under landsgennemsnittet, mens ratioen for KAuddannelsen ligger markant over gennemsnittet for humaniora på landsplan. (Dokumentationsrapport, s. 15) VIP/DVIP-ratioen er således under ratioen for hovedområdet, men ikke væsentlig under niveauet for hovedområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at det på mødet med underviserne, blev fortalt at der var et væsentligt arbejdspres på undervisergruppen som følge af nedskæringer, men at undervisning og vejledning 24

28 blev prioriteret højt. På mødet med ledelsen gav studielederen udtryk for at antallet af VIP er vanskeligt kunne klare yderligere reduktioner. Gælder kun for kandidatuddannelsen Der benyttes jævnfør ovenstående opgørelse ikke DVIP på kandidatuddannelsen. Det er derfor akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har som supplerende oplysninger indsendt separate STÅ-tal for bachelor og kandidatuddannelsen i engelsk for 2010 Skema Engelsk, 2010 BA KA I alt 2010 STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 0,52 0,56 0,55 (Supplerende oplysninger af d. 6. december 2011) På mødet med de studerende gav de udtryk for at der generelt var gode muligheder for kontakt med VIP erne. Gælder kun for bacheloruddannelsen På baggrund af ovenstående opgørelser er ratioen for studerende overfor VIP i hoveder 548 studerende/26 VIP = 21,1 studerende/vip. I årsværk er ratioen 301 STÅ/ 8,74 VIP årsværk = 34,4 STÅ/VIP årsværk Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ratioen og møderne med de studerende og underviserne, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen På baggrund af ovenstående opgørelser er ratioen for studerende overfor VIP i hoveder 224 studerende/26 VIP = 8,6 studerende/vip. I årsværk er ratioen 120 STÅ/ 4,37 VIP årsværk = 27, 5 STÅ/VIP årsværk Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ratioen og møderne med de studerende og underviserne, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I supplerende oplysninger har universitetet endvidere opgjort antallet af peer-reviewed videnskabelige artikler opgjort i forhold til niveau 1 og 2 i den bibliometriske forskningsindikator Tidsskriftsratingværdi

29 (supplerende oplysninger af d. 13.oktober 2011) I dokumentationsrapporten har universitetet endvidere opgjort det samlede antal videnskabelige publikationer for perioden for forskningsmiljøet i Engelsk. Forskningsmiljøet har i perioden været udgjort af mellem 28 og 26 VIP er. Universitetet har endvidere en opgørelse over antallet af peer-reviwed publikationer i perioden Universitetet bemærker i dokumentationsrapporten, at der er sket en stigning i antallet af peer-review publikationer i perioden. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af opgørelserne og CV for VIP erne at forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 9: Ressourceoversigt Supplerende oplysninger af 13. oktober om Stud/VIP-ratio, CV for tilrettelæggere og publikationer opgjort for hhv. niveau 1 og 2 Supplerende oplysninger om STÅ-tal for bachelor og kandidatuddannelsen 26

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet beskrevet sammenhængen mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil: BA-uddannelsen i engelsk efter 2005-studieordningen for grundfagsstudiet på BA-niveau i engelsk, revideret 2007, er godkendt efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i 67, stk. 2. Uddannelsen giver ret til titlen bachelor i engelsk. I uddannelsens kompetenceprofil (beskrevet i studieordningens pkt ) sammenfattes de overordnede kompetencer, der erhverves af en bachelor i engelsk, som viden om og færdighed i engelsk sprog og engelsksproget kultur og samfundsforhold samt kompetence i at kommunikere sprogligt og stilistisk korrekt og præcist på engelsk og mellem engelsk og dansk. Der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens navn og titel, da disse, som nævnt ovenfor, er henholdsvis grundfagsstudiet på BA-niveau i engelsk og bachelor i engelsk (Dokumentationsrapport, s. 19) Uddannelsen giver de studerende titlen Bachelor (BA) i engelsk. Det fremgår af kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i engelsk, at der er tale om en humanistisk uddannelse, hvor de studerende får viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, litteratur og samfundsforhold i det engelske sprogområde. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at de studerende efter endt uddannelser har følgende kompetencer: At kunne udnytte sin sproglige viden i forbindelse med sproglig rådgivning på basale områder. At have en indsigt i det engelske sprogs udvikling og rolle i etableringen af en national identitet. At kunne forstå de komplekse mekanismer bag den engelsksprogede verdens opståen, udbredelse og diversitet. At have en forståelse for samspillet mellem litteratur og kulturel identitet. At have en erfaring i tværkulturel læsning og udfordring af egne forståelsesrammer. (bilag 10) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har beskrevet sammenhængen mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil: I uddannelsens kompetenceprofil (beskrevet i studieordningens 9) sammenfattes de overordnede kompetencer, som en kandidat i engelsk udvikler i tillæg til BA-uddannelsen, som dybere indsigt i de engelsktalende landes litteratur, historie og kulturforhold og øgede færdigheder i at udtrykke sig på engelsk på et akademisk niveau samt ekspertviden inden for et afgrænset fagområde og evne til at forholde sig analytisk til et fagligt problem og til at strukturere og fremstille et omfattende stof. Der er overensstemmelse mellem kom- 27

31 petenceprofilen og uddannelsens navn og titel, da disse, som nævnt, er henholdsvis kandidatuddannelsen i engelsk og cand.mag. i engelsk. (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgår af studieordningen for kandidatuddannelsen i engelsk, at de studerende får viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, litteratur og samfundsforhold i det engelske sprogområde. Eksempelvis fremgår det, at de studerende at de studerende efter endt uddannelser har følgende kompetencer: Forståelse for engelsk som verdenssprog, historisk forståelse for og indsigt i den engelsksprogede verdens opståen, udvikling og diversitet og evne til at samle viden om sprog, historie, kultur og tekst til en humanistisk syntese, herunder i relation til sprogvidenskabelig og historisk metode. Færdighed i engelsk sprog og engelsksproget kultur og samfundsforhold (Bilag 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at uddannelsens kompetenceprofil i studieordningen ikke er formuleret i forhold til viden, færdigheder og kompetencer. I dokumentationsrapporten har uddannelsen opstillet en skematisk sammenligning mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. Skemaet gengives her: Kvalifikationsrammen, BA Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for et eller flere fagområder eller professioner Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyseog løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til enten fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmil- Kompetenceprofil, BA (gældende) Viden om engelsk sprog og engelsksproget kultur og samfundsforhold Forståelse for engelsk som verdenssprog, historisk forståelse for og indsigt i den engelsksprogede verdens opståen, udvikling og diversitet og evne til at samle viden om sprog, historie, kultur og tekst til en humanistisk syntese, herunder i relation til sprogvidenskabelig og historisk metode. Færdighed i engelsk sprog og engelsksproget kultur og samfundsforhold, færdighed i at arbejde med tekster (produktion, analyse, redigering og oversættelse) samt pædagogiske færdigheder knyttet til beskæftigelse som undervisere, redaktører, oversættere, sproglige rådgivere og som kulturoversættere i ordets videste betydning, herunder i relation til sprogvidenskabelig og historisk metode, og færdighed i at drage paralleller mellem det specifikke og det generelle i engelskfagets forskellige discipliner og i at forstå engelskfagets discipliner på et mere abstrakt teoretisk plan Færdighed i at analysere et argument og en argumentation og selv fremstille disse i velstruktureret mundtlig og skriftlig form, i at diagnosticere danskeres udtalefejl og anvise præcise løsninger på, hvorledes fejludtalen afhjælpes, i at tænke teoretisk om oversættelse med henblik på praktisk anvendelse og i at analysere samfundsfaglige problemstillinger og sætte dem i relation til et historisk udviklingsperspektiv Færdighed i at formidle viden om kulturelle, historiske og sproglige forhold i såvel den engelsktalende som i den dansktalende verden over for et dansk eller engelsksproget publikum på en måde, som målgruppen forstår Kompetence som undervisere, redaktører, oversættere, sproglige rådgivere og som kulturoversættere i ordets videste betydning, herunder kunne udnytte sproglig viden i forbindelse med sproglig rådgivning Kompetence som undervisere, redaktører, oversættere, sproglige rådgivere og som kulturoversættere i ordets videste betydning, herunder kunne udnytte sproglig viden i forbindelse med sproglig rådgivning Kompetence i at foretage selvstændige og begrundede faglige valg med henblik på indflydelse på indholdet af og progressionen i egen uddan- 28

32 jøer nelse og i at kunne udvise ansvar for egen læring gennem fordybelse i det valgte fag (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af skema i dokumentationsrapport, s. 21) I supplerende oplysninger (modtaget d. 28. november) har universitetet indsendt udkast til en ny studieordning for bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at kompetenceprofilen i den nye studieordning er formuleret i forhold til viden, færdigheder og kompetencer, jf. kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten er der opstillet en skematisk sammenligning mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelsen. Skemaet gengives her: Kvalifikationsrammen, KA Kompetenceprofil, KA Skal inden for et eller flere fagområder have Dybtgående kendskab til engelsk sprog og til engelsksprogede teksters stiltræk og genrer, indsigt på højt plan i viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et den historiske og kulturelle udvikling i særligt studerede fagområde områder inden for den engelsksprogede verden samt indgående viden om særligt studerede værker og forfatterskaber inden for den engelsksprogede litteratur, med Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til (jf. 11, modul 1-4) forståelse for det givne emnes betydning i en bredere faglig og relevant teoretisk sammen- fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger hæng og i forhold til de metoder, der anvendes på det pågældende felt Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige Færdigheder i at frembringe velstrukturerede beskrivende metoder og redskaber samt mestre generelle og diskuterende tekster på et korrekt og idiomatisk engelsk og udtrykke sig mundtligt på et nuanceret og kor- færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne rekt engelsk, i at analysere og forstå komplekse engelsksprogede tekster og diskutere deres historie- og kulturspecifikke og æstetiske træk og i at indsamle og selvstændigt bearbejde materiale om sprog-, kultur- og samfundsforhold Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber der og teorier i forbindelse med en selvstændig analyse af Færdigheder (jf. 11, modul 6) i at anvende fagets meto- og generelle færdigheder samt opstille nye en problemstilling og i at bidrage til ny eller supplerende analyse- og løsningsmodeller afklaring af et problemfelt Skal kunne diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæl- engelsksproget materiale, herunder (jf. 11, modul 1-4) Færdighed i at formidle indholdet af og tankegangene i ler og ikke-specialister fagligt stof og faglig diskussion på klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og bejde undervisningsmateriale til engelskundervisning Kompetencer i at undervise viderekomne i engelsk, udar- forudsætter nye løsningsmodeller samt tilrettelægge og afholde kurser for erhvervslivet om sproglig og kulturel kompetence, i at udføre sproglig rådgivning og varierede former for oversættelse i erhvervsmæssig sammenhæng samt dokumentationsarbejde vedrørende forhold i den engelsksprogede verden og i at Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og onsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informati- påtage sig professionelt ansvar både inden for offentlige institutioner, trykte og elektroniske medier, oplevelsesindustrien og erhvervslivet generelt Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen Kompetence i at erhverve ekspertviden inden for at afgrænset fagområde og i at lære at forholde sig analytisk faglig udvikling og specialisering til et fagligt problem og at strukturere og fremstille et omfattende stof (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af skema i dokumentationsrapport, s. 21) 29

33 I dokumentationsrapporten henvises der til, at kompetencemålene for moduler (1-4) i kandidatuddannelsens studieordning angiver supplerende viden og færdigheder. Modulbeskrivelsen for modul 1-4, der er valgfrie fag angiver følgende kompetencemål: give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for et fagligt emne diskutere et udvalgt fagligt emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhang indplacere det valgte emne i en relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt formidle et fagligt stof og en faglig diskussion pa en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer. Akkrediteringspanelet vurderer, at modulbeskrivelserne særligt understøtter at kandidaten Skal kunne forstå og forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger samt Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller, jf. kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kompetenceprofilen suppleret af modulernes kompetencemål lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatuddannelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 10: Studieordning for bacheloruddannelsen i engelsk Bilag 11: Studieordning for kandidatuddannelsen i engelsk Supplerende oplysninger modtaget d. 3. oktober 2011: Udkast til ny studieordning for bacheloruddannelsen i engelsk 30

34 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Institutionen har redegjort for, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav: For at blive optaget på BA-uddannelsen i engelsk skal en ansøger således have bestået følgende fag på en adgangsgivende gymnasial uddannelse på de angivne niveauer: dansk og engelsk på A-niveau, yderligere et fremmedsprog, som enten kan være begyndersprog A eller fortsættersprog B, samt desuden enten historie, idehistorie eller samtidshistorie på B-niveau. Selvom nogle nye BA-studerende kan have mere end en gymnasial baggrund, forventes det ikke på baggrund af disse optagelseskrav, at nyoptagne BA-studerende har særlige forudsætninger for at blive undervist i engelskuddannelsernes tre primære genstandsområder. Undervisningen i første og andet semester tilrettelægges derfor ud fra disse forudsætninger. Dog er der en forventning om, at de studerende allerede det første studieår er i stand til at læse originale engelsksprogede tekster, som er forfattet før 1900 men som ikke er ældre end ca. 500 år. På et genstandsområde, det sproglige, er der imidlertid oprettet et særligt valgfrit tilbud for at lette overgangen til universitær sproguddannelse. Engelskstuderende på første år tilbydes således et supplementskursus i turbogrammatik, idet en del førsteårsstuderende savner de basale kundskaber for at kunne følge med i den almindelige grammatikundervisning på et sprogfag. Derfor får førsteårsstuderende mulighed for at følge undervisning i grammatiske grundbegreber, hvor de i løbet af seks uger ved hjælp af eksempler og øvelser arbejder med identifikation af ordklasser og analyse af simple sætninger. (Dokumentationsrapport, s. 22) Universitetet har desuden beskrevet en række andre tiltag, der skal lette overgangen fra gymnasiet til universitetet: Som et supplement til den faglige indslusning bliver alle nyoptagne studerende i løbet af det første semester også introduceret til elektroniske og bibliografiske søgemetoder og lærer at benytte instituttets bibliotek og relevante databaser i forbindelse med de to kurser Skriftlig formidling og sproglig bevidsthed og Tekstanalyse. Desuden er alle førsteårsstuderende på BA-uddannelsen omfattet af den såkaldte modtageordning, med tildeling af kontaktlærer og tutor, ligesom hver førsteårsstuderende bliver tilknyttet en læsegruppe. (dokumentationsrapport, s. 22). På mødet med de studerende, gav de desuden udtryk for at de stamhold, der etableres ved studiestart fremmer et bedre studiemiljø, og at det derfor blev oplevet som uheldigt når hold blev splittet op. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester på bacheloruddannelsen. 31

35 Universitetet har beskrevet, hvordan fagene bygger oven på hinanden inden for engelskuddannelsens tre hovedsøjler sprog, litteratur og historie/samfundsforhold: I 2005-ordningen integreres allerede fra 1. semester sprog, litteratur og historiedisciplinerne i en række tværfaglige moduler, der dels har til formål at opøve basale færdigheder som tekstlæsning - og analyse, sætningsanalyse, komposition og skriftlig formidling, og dels har til formål at give de studerende et kronologisk overblik over det engelske sprogs udvikling og udbredelse, nært koblet med imperiehistorie og den engelsksprogede litteraturs udvikling i såvel en europæisk som en global kontekst. Blandt de basale færdigheder hører også træning i informationssøgning, der kobles med såvel sprog-, som litteratur- og historiediscipliner for at opøve navigationskompetencerne hos de studerende som en integreret del af engelskstudiet. I forsøget på at styrke sammenhængen og progressionen i faget samt opøve de studerendes metodebevidsthed anskues fagets genstandsområder fra en lang række forskellige synsvinkler med tiltagende kompleksitet og abstraktionsniveau i løbet af de 2 studieår. Inden for litteratur - og historiedisciplinerne arbejdes i 1. studieår med kronologiske, genrebaserede, geografiske og kulturbaserede, tematiske og problemorienterede tilgange, mens 2. studieår introducerer en bred vifte af litteratur- og kulturteorier i forbindelse med kurserne i imperiehistorie og postkolonial litteratur, videnskabsteori og de teoretisk funderede valgfag på 4. semester. De sproglige discipliner udvikles ligeledes fra de færdighedsbaserede discipliner i skriftlig formidling og mundtlig sprogfærdighed på 1. og 2. semester til fonetik, grammatik og oversættelse på et mere teoretisk plan i 2. og 3. semester og til den sproglige komponent af videnskabsteori på 4. semester. Det kontrastive aspekt og fokus på anvendt teori i forbindelse med sproglig rådgivning, fremmedsprogspædagogik og oversættelse fastholdes dog hele studieforløbet igennem, ligesom der også først prøves i skriftlig og mundtlig sprogfærdighed efter hhv. 4. og 5. semester. (Dokumentationsrapport, s. 25) Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I ansøgningen angiver universitetet følgende I uddannelsens kompetenceprofil (beskrevet i studieordningens pkt ) sammenfattes de overordnede kompetencer, der erhverves af en bachelor i engelsk, som viden om og færdighed i engelsk sprog og engelsksproget kultur og samfundsforhold samt kompetence i at kommunikere sprogligt og stilistisk korrekt og præcist på engelsk og mellem engelsk og dansk. Der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens navn og titel, da disse, som nævnt ovenfor, er henholdsvis grundfagsstudiet på BA-niveau i engelsk og bachelor i engelsk Der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens formål (der også beskrives i studieordningens pkt ), da dette er at give de studerende kompetencer i at formidle deres viden om kulturelle, historiske og sproglige forhold i såvel den engelsktalende som dansktalende verden, arbejde med tekster i form af tekstproduktion, tekstanalyse, tekstredigering og tekstoversættelse og dermed i kraft af deres pædagogiske færdigheder udøve hverv som undervisere, redaktører, oversættere, sproglige rådgivere og kulturoversættere i ordets videste betydning. Der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen og uddannelsens indhold, da grundfagsstudiet i engelsk omfatter konstituerende fagelementer på i alt 135 ECTS-point, hvis samlede kompetencemål (beskrevet i studieordningens pkt ) specificerer den viden og de færdigheder og kompetencer, som en bachelor i engelsk efter afsluttet uddannelse besidder, og hvis særskilte kompetencemål beskrives under de enkelte moduler, hvor kompetencerne indlæres og udprøves gennem de faglige mål. (Dokumentationsrapport, s. 19) Universitetet har desuden eksemplificeret sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen: Sammenhængen mellem fagelementerne og kompetenceprofilen eksemplificeres som følger: Målet fra kompetenceprofilen At kunne forstå de komplekse mekanismer bag den engelsksprogede verdens opståen, udbredelse og diversitet understøttes af følgende faglige mål: - Eksaminanden kan identificere, sociale, politiske og kulturelle faktorer i udviklingen af den engelsksprogede verdens oprindelse fra fagelement: Den Engelsksprogede verdens historie) - Eksaminanden kan redegøre for det engelsk sprogs udvikling og dets rolle i etableringen af national identitet fra fagelement: Introduktion til engelsksproget litteratur 32

36 - Eksaminanden kan karakterisere hovedtræk af den britiske kultur- og samfundsudvikling fra slutningen - af 1700-tallet til nutiden fra fagelement: Britisk historie og litteratur - Eksaminanden kan sætte primærtekster ind i en bredere kulturel kontekst, og har indsigt i USA s særlige kulturelle identitet fra fagelement: Amerikansk historie og litteratur - Eksaminanden kan foretage tværkulturel læsning og forstå koloniale og postkoloniale teksters diskurs fra fagelement: Postkoloniale Studier (Dokumentationsrapport, s. 26) Akkrediteringspanelet har desuden forholdt sig til målene for viden, færdigheder og kompetencer i den gældende kompetenceprofil og vurderer på den baggrund, at der er der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Eksempelvis understøttes Færdighed i at diagnosticere danskeres udtalefejl og anvise præcise løsninger på, hvorledes fejludtalen afhjælpes af af kurset Engelsk fonetik og mundtlig sprogfærdighed i modul 4, hvor de studerende skal kunne: - redegøre for en af de engelske hovedvarieteter både med hensyn til segmental og prosodisk struktur - beskrive og diskutere de særlige udtalevanskeligheder danskere har - beherske engelsk lydskrift. (Samlet ansøgning, s. 68) Ligeledes understøttes kompetenceprofilens mål om Færdighed i at tænke teoretisk om oversættelse med henblik på praktisk anvendelse af: Faget Moderne oversættelsesstudier, hvor de studerende skal kunne: - redegøre for de vigtigste begreber inden for oversættelse, oversættelsesstrategier, m.v. ud fra en kildetekst og to oversættelser mellem dansk og engelsk - diskutere og sammenligne de to oversættelsers stærke og svage sider i forhold til originalen. (Samlet ansøgning, s. 71) Faget Oversættelse fra dansk til engelsk, hvor de studerende skal kunne: - oversætte en ikke-teknisk dansk tekst på ord til engelsk - udvise glosemæssig og stilistisk kompetence i oversættelsen, således at oversættelsen dækker grundtekstens mening, stil og tone, og at den er grammatisk og idiomatisk korrekt.. (samlet ansøgning, s. 75) Faget oversættelse fra engelsk til dansk, hvor de studerende skal kunne: - oversætte en ikke-teknisk engelsk tekst på ord til dansk - udvise glosemæssig og stilistisk kompetence, således at oversættelsen dækker grundtekstens mening, stil og tone, og at den er grammatisk og idiomatisk korrekt. (samlet ansøgning, s. 76) Frafald Det fremgår af opgørelsen, at frafaldet på første år af bacheloruddannelsen lå over niveauet, men ikke væsentlig over niveauet, for hovedområdet på landsplan for Frafaldet lå på niveau i 2007 og under niveau i I dokumentationsrapporten er det beskrevet at instituttet har taget en række tiltag mod frafald, som bl.a. betyder øget fokus på studieteknik, studieprocessamtaler, mentorordning for førsteårsstuderende samt øget brug af studenterinstruktorer.(dokumentationsrapport, s.41) 33

37 Det fremgik yderligere af besøget på uddannelsen, at studieledelsen ikke har været tilfredse med de tal for frafald, som udarbejdes af fakultetet. Instituttet og uddannelsens fagkoordinatorer har på den baggrund udarbejdet en database, hvor det med udgangspunkt i holdlister har været muligt at identificere præcis hvornår, de studerende er faldet fra. Prøveformer Universitetet har som bilag vedlagt en oversigt over bacheloruddannelsens prøveformer og fagelementer. Skemaet er gengivet nedenunder: (Bilag 15) I dokumentationsrapporten er det endvidere beskrevet hvordan prøveformerne understøtter målene i kompetenceprofilen: - Bunden mundtlig prøve, som bl.a. udgør det afslutningsvise forsvar af BA-projektet, har til hensigt at udprøve bachelorens evne til, jf. uddannelsens kompetenceprofil, at kunne udtrykke sig mundtligt på et korrekt, nuanceret og præcist engelsk, der ikke afviger nævneværdigt fra en standardudtale. - Bunden skriftlig prøve udprøver en række især sproglige kompetencer. Kompetencemålene, at kunne oversætte ikke-tekniske tekster fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk med præcision i forbindelse med enkeltord, stilleje, idiomatik og sprogtone og at kunne tænke teoretisk om oversættelse med henblik på praktisk anvendelse bliver udprøvet i den skriftlige bundne prøve, ligesom, jf. uddannelsens kompetencemål, at kunne analysere grammatiske virkemidler og strukturer i en engelsksproget tekst og at kunne udnytte sin sproglige viden i forbindelse med sproglig rådgivning på basale områder er kompetencer, som den bundne skriftlige prøve udfordrer og afprøver bacheloren i. - Prøveformen bunden skriftlig ugeopgave udprøver, jf. uddannelsens kompetenceprofil, at kunne forstå de komplekse mekanismer bag den engelsksprogede verdens opståen, udbredelse og diversitet, ligesom denne prøveform udprøver evnen hos bacheloren til at kunne genrebasere en tekst og have en bevidsthed om skriftlighed og mundtlighed og teksters udbredelse. Bunden skriftlig ugeopgave udprøver også, jf. igen uddannelsens kompetenceprofil, bachelorens forståelse for samspillet mellem litteratur og kulturel identitet og denne prøveform sikrer endvidere mere generelt, jf. uddan- 34