Censorformandskabet for læreruddannelsen

Transkript

1 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning

2

3 Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2010

4

5 Indhold Arbejdet i 2009/ Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Tidssvarende eksamensformer Almen didaktik Billedkunst Biologi Dansk Dansk som andetsprog Engelsk Fransk Fysik - kemi Geografi Historie Hjemkundskab Håndarbejde Idræt Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Matematik Materiel design Musik Natur/teknik Psykologi Pædagogik Samfundsfag Skolen i samfundet Sløjd Specialpædagogik Tysk Censornæstformænd for fagene... 82

6 Arbejdet i Niels Grønbæk Nielsen og Hans Krab Koed Formand og næstformand Hermed præsenteres årsberetningen fra censorformandskabet. Årsberetningen er en af de centrale opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for uddannelsen i årets løb. Den er i høj grad baseret på censorernes beretninger fra gennemførte prøver og eksamener i uddannelsen, men den er også baseret på de særlige temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med. De indkomne beretninger er bearbejdet af hvert fags censornæstformand. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag. Nogle temaer er nye, andre er desværre temaer, der er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og som stadig venter på handling på institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksamener. Årsberetningens nye temaer Nogle af de nye temaer er ret centrale i forhold til den nærmeste fremtid i uddannelsen, fordi de formentlig får afgørende betydning for uddannelsens kvalitet, eller fordi de bliver til konkrete praktiske problemer, der kræver handling. Lige for ligger en udvikling af uddannelsens prøveformer. Årsrapporterne vidner om, at der hersker en mangfoldighed af prøveformer i uddannelsen også selv om den tidligere rektorforsamling udarbejdede fælles retningslinjer for prøver og eksamener i uddannelsen. Mangfoldighed kan godt være en farbar vej, men årsberetningerne peger på, at mangfoldigheden nærmere er et problem, fordi studerende stilles meget forskelligt alt efter hvilket uddannelsessted, de tager deres lærereksamen på! Nogle af de meste problematiske forhold i denne sammenhæng er lemfældig omgang med kravene om lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver eller problematiske håndteringer af vejledning efter at prøveforløb reelt er begyndt. Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det endda med vejledning af deres lærere! Det er allerede aftalt mellem censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk, at der skal arbejdes med prøveformerne i uddannelsen. Et andet tema dukker op i de linjefag, der er på 36 ECTS point. Her peger årsberetningerne på, at man langt de fleste steder har valgt at gennemføre disse fag på et studieår, mod tidligere to til tre år. Der er flere grunde til dette, men det ser ud til, at den grundlæggende motivation handler om at minimere udgiftsomkostningerne i en uddannelse, der på flere områder er trængt økonomisk. Således undervises der på samme hold studerende fra flere årgange, f.eks. er der på samme hold studerende fra uddannelsens 3. og 4. årgang plus evt. meritstuderende, netstuderende og studerende under åben uddannelse. Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets didaktik skal etableres på kun et år? Det er for tidligt at se, om der tegner sig et generelt billede af disse forhold, fordi det er første år, der er gennemført linjefagsforløb efter disse nye betingelser. Der har i det forløbne år været et særligt pres på uddannelsens videnskabelige og faglige basering både i uddannelsen og i det sædvanlige pres fra andre dele af uddannelsessektoren, fra pressen eller fra andre interessenter. Det har i høj grad handlet om, hvorvidt uddannelsen i tilstrækkelig grad er baseret på resultater af forskning, forsøgs-, og udviklingsarbejde. Censorformandskabet har valgt at undersøge dette særlige forhold ved at spørge til censorernes Side 6

7 vurderinger i censorberetningerne. Generelt er censorerne tilfredse og peger på, at der især i den nye uddannelse inddrages tidssvarende og relevant litteratur, der enten refererer til eller direkte er baseret på nyere faglig og didaktisk forskning. Der er et klart fokus på dette nye krav til uddannelsen, der blev indført med den nye uddannelse jf. dennes 17. Men censorerne er også kritiske især i forhold til, at der tilsyneladende er fravær af didaktisk, skolerelateret forskning i en lang række af uddannelsens fag. Der eksisterer ganske simpelt ikke fagdidaktiske forskningsmiljøer på de danske forskningsinstitutioner, eller de, der har været, eksisterer ikke mere! Det gør det naturligvis vanskeligt at gøre uddannelsens forskningsinformeret. Den offentlige diskussion har også gået på uddannelsens placering. Det har i nogen grad forvirret, at begrebet forskningsbasering er blevet til forskningsplacering! Det kan virke som et paradoks, at der er interesser, der plæderer for en placering af uddannelsen direkte i forskningsmiljøer især hvis det er rigtigt, at disse forskningsmiljøer i mindre grad leverer professionsrelevant didaktisk forskning. Så vil der være mere mening i at lade uddannelsen blive i regi af professionshøjskolerne, der som samfundsinstitution har velfærdsuddannelserne som deres særlige omdrejningsfelt, og som er godt i gang med at udvikle nye strategier for professionsrelevant forskning og udvikling. De tilbagevendende temaer Årets faste og tilbagevendende tema handler om honorar. Ved læsning af fagenes årsberetninger ser det ud til, at problemet ikke kun handler om honoreringens størrelse, men mere grundlæggende handler om, at det er meget uklart, hvad der honoreres for. Anbefalingen er, at uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens indhold og dens honorering i forbindelse med de aftaler, der indgås med den allokerede censor. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning af udgifter som f.eks. transport og overnatning. Et andet tilbagevendende tema handler om det grundlag, censor skal virke på. Alt for mange steder sender man ikke studieordninger eller uddannelsesplaner til censor. Man beder om, at censor selv finder informationerne på professionshøjskolernes hjemmesider. Men opgaven er ofte umulig! Der findes nogle steder så mange varianter af studieordninger, at det reelt er uoverskueligt for censor at finde frem til den rigtige. Andre steder er man tilsyneladende ikke helt klar over hvilken studieordning, der gælder for det konkrete hold! Der er beretninger fra censorer, som fortæller, at det helt til tæt på prøvestart er uklart, om et skriftligt oplæg skal indgå i bedømmelsen for den konkrete prøve! Dette tilbagevendende tema vender forhåbentlig ikke tilbage en gang til! Nybeskikkelse I vinteren er der gennemført ansøgningsrunde til beskikkelsesperioden Censorformandskabet bidrager sammen med institutionerne til at udpege de ansøgere, der skal indstilles til ministeriet til beskikkelse. Denne gang valgte vi at organisere arbejdet i tæt samarbejde med Læreruddannelsens LederNetværk (LLN). LLN havde udpeget en repræsentant for hvert fag, der samarbejdede med fagets censornæstformand om gennemgang af ansøgningerne og udarbejdelse af endelig indstilling til ministeriet. Det er således første gang, der er fundet en procedure for indstillinger til nyt censorkorps, hvor indstillingen reelt bliver til på grundlag af et tæt samarbejde. I censorformandskabet er der stor tilfredshed med denne procedure. Det er vigtigt, at der er bred tilslutning til uddannelsens censorkorps især når det beskikkes for en kommende 4-årig periode. Der er dog enighed om, at selve processen var lidt for presset i tid, og at der skal startes tidligere ved næste nybeskikkelse. Det skal nævnes, at den praktiske del af nybeskikkelsen blev forestået af professionshøjskolernes censorsekretariat. Ansøgerne skulle søge elektronisk via sekretariatets hjemmeside. Det har været en betydelig hjælp i forhold til at håndtere et meget stort antal ansøgninger, der både er blevet registreret og sorteret elektronisk, ligesom svarmails og beskikkelsesmails er udsendt via sekretariatet. Der er i alt blevet beskikket censorer, hvor af 265 er nybeskikkede. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens 538 censorer kommer fra aftagerområdet. Ny konstituering Umiddelbart efter nybeskikkelsesrunden blev der gennemført nyvalg til formandskabet. Der er valgt nye censornæstformænd i fagene dansk, fransk, idræt, musik og psykologi. Censorformandskabet blev konstitueret på det ordinære møde d. 24. marts 2010 med valg af ny formand og næstformand. Formandskabets medlemmer fremgår af hjemmesiden: Side 7

8 Ny arbejdsform Censorformandskabet har gennem den sidste beskikkelsesperiode oplevet en tiltagende kompleksitet i antallet og arten af arbejdsopgaver. Ud over de centrale opgaver i bekendtgørelsen vedrørende prøveallokering og rådgivning gennem årsberetning og dialog, trækkes der i betydeligt omfang på censorformandskabet i forhold til en lang række af de udfordringer, som uddannelsen står over for. Der har således været et behov for en specialisering og professionalisering i opgavevaretagelsen, både for at kunne levere svar på høringer hurtigt og præcist, og for at kunne fundere disse på en større grad af faglig viden og indsigt. Derfor er der nedsat seks permanente arbejdsgrupper, der har til opgave at forestå en mere effektiv og kvalificeret rådgivning af ministeriet og institutionerne. Disse grupper er: Forsøg i læreruddannelsen Studieordninger og retsgrundlag Prøveformer Kommunikation Censorvejledninger Institutionelle relationer Arbejdsgruppernes ansvarsområder og opgaver vil komme til at fremgå af hjemmesiden. Henvendelsen til censorformandskabet sker stadig gennem formand/næstformand, mens behandlingen af henvendelser vil ske i arbejdsgrupperne. Samarbejdet med institutionerne Etableringen af professionshøjskolerne gav umiddelbart turbulens i forhold til uddannelsens institutionelle forankring. Således nedlagdes den gamle Rektorforsamling ret hurtigt, hvilket betød, at det i realiteten var meget vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne. I løbet af 2009 blev samarbejdet genetableret gennem oprettelse af Censorkontaktudvalget. Udvalget består af syv medlemmer tre repræsentanter fra Læreruddannelsens LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er repræsentanterne udpeget af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske fagområde, dog således at formandskabets formand og næstformand er repræsenteret. Der er en meget stor gensidig forventning til dette udvalg. Der er således aftalt et kommissorium for udvalget med følgende formål: Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og Censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er rådgivende i forhold til LLN og Censorformandskabet. Som en del af styrkelsen af samarbejdet er der aftalt en møderække med fire årligt planlagte møder, der er koordineret med møderækken i såvel censorformandskabet som i LLN. Der er enighed om, at der er en række forestående betydningsfulde opgaver, der skal varetages i udvalget, f.eks. uddannelsens udvikling herunder forsøgsarbejde, udvikling af nye prøveformer, udvikling af nye principper for arbejdet med studieordninger m.m. Samarbejdet med ministeriet Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende problemstillinger eller spørgsmål, der opstår især i forhold til fortolkning af prøvebestemmelser. Det er aftalt, at formandskabet afholder et til to møder årligt med ministeriet, dels for at drøfte aktuelle forhold vedrørende prøver og eksamener i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene forhold vedrørende læreuddannelsen. I sommeren 2010 udarbejdede formandskabet en kort undersøgelse af censorernes syn på uddannelsens kvalitet set i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens 17 om inddragelse af resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, som omtalt ovenfor. Professionshøjskolernes censorsekretariat Samarbejdet med sekretariatet har især været præget af to forhold. For det første er samarbejdet blevet fast forankret med basis i professionshøjskolerne. Forankringen er organisatorisk fulgt op med etablering af en styregruppe, der har til opgave at føre tilsyn, evaluere og rådgive i forhold til sekretariatets opgaver. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra de tilknyttede uddannelsers ledere og censorformandskaber. Se mere må Side 8

9 For det andet er der lagt et stort arbejde i at udvikle en ny it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout til gavn for både eksamensadministrationer og censorer. Samtidig indbygges der en række nye funktioner, der vil gøre, at systemet kan leve op til det dobbelte formål, der på den ene side handler om allokering i forhold til principperne i prøvebekendtgørelsen, og på den anden side kan være så tilstrækkeligt fleksibelt, at der kan tages hensyn til særlige allokeringskrav i de enkelte uddannelsers bekendtgørelser. Det nye system vil medføre en større grad af allokeringssikkerhed, idet der nu også kan registreres i forhold til eksaminatorer. Samtidig åbnes der for, at censornæstformændene kan få adgang til oplysninger om de censorer, de er formænd for, hvilket vil betyde en større grad af indsigt i og føling med den aktuelle allokeringssituation, ligesom næstformanden vil få bedre mulighed for at støtte sekretariatet og eksamensadministratorerne på uddannelsesinstitutionerne, når der opstår problemer med allokeringer. To temaartikler Før fagenes bidrag bringer vi to artikler, der samler op på to temaer, der har været diskuteret meget i det forløbne år. Det drejer sig for det første om temaet Inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder jf. uddannelsesbekendtgørelsens 17. For det andet drejer det sig om årets tema fra Undervisningsministeriet: Tidssvarende eksamensformer. Artiklerne er blevet til på grundlag af en tværgående læsning af censorernes beretninger og de faglige årsberetninger. De kan således ses som et svar på ministeriets tema for indeværende år. God fornøjelse med læsningen af årsberetningen. Side 9

10 Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Niels Grønbæk Nielsen og Hans Krab Koed Uden at blinke kan man vist roligt svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt man rundt omkring på professionshøjskolerne som grundlag for eksamen i læreruddannelsen inddrager nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. Censorerne ved læreruddannelserne giver nemlig mange fine tilbagemeldinger på uddannelsens faglige indhold og anvendelse af forskningsresultater i undervisningen. I indeværende prøvetermin - maj - juni 2010 er censorerne netop blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: I år ønsker formandskabet særlig indsigt i, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forskning, forsøg og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny professionel viden jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 17. Vurder f.eks. ud fra redegørelsen for eksamensgrundlaget, de studerendes opgaver, indsats og selve eksaminationen følgende forhold: Litteraturens alder og aktualitet. Litteraturens art og faglige niveau. Inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Resultatet er ret så overbevisende efter en læsning af de respektive 25 censornæstformænds konklusioner på 1567 rapporter. Samstemmende er det godt og vel halvdelen, som bekræfter spørgsmålet meget positivt. Det, som derimod mangler, er en præcis viden om, hvad der kan karakteriseres som dækkende niveauet internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærer- professionen, og helt konkret hvilke værker anvendes så i de konkrete studieforløb. En klar opgave til en kommende undersøgelse og næste års censorrapporter. Censorformandskabet har på baggrund af 1867 prøver modtaget i alt 1567 rapporter med kommentarer. En svarprocent på 84 % fra linjefagsstuderende bachelorstuderende og fællesfagsstuderende. Altså i alt studerendes arbejde og studier er blevet vurderet. Tendensen er klar, der berettes om stigende kvalitet i læreruddannelsen. Det er også i den forbindelse vigtigt at nævne at 58,75 % af censorerne i år er aftagercensorer, heraf flere fra universiteterne og forskningsmiljøer. Det er således ikke den rene selvevaluering, vi kan bygge udtalelserne på om læreruddannelsens kvalitet. Læreruddannelsens censorkorps består af ministerielt beskikkede censorer. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens de 538 censorer kommer fra aftagerområdet. Dvs. aftagercensorerne er generelt mere i brug end de interne. En censor siger f.eks. følgende i sin indberetning, der er typisk for flere af indberetningernes udsagn: Den anvendte litteraturs art, faglige niveau og alder var tilfredsstillende. Og med hensyn til aktualitet og inddragelse af resultater af nationale og internationale forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde, skal det fremhæves, at der var inddraget - og flittigt brugt - den nyeste litteratur, som inddrager dette aspekt. Undervisningen i læreruddannelsen baseres nemlig i vid udstrækning på litteratur, der enten refererer relevant forskning, er egentlige forskningsrapporter eller undersøgelser af såvel national som international karakter. Der er dog forskel fra fag til fag. Det fremgår endvidere af censorernes indberetninger, at der er stor forskel på kvaliteten af tilgængelige forskningsresultater. Der er således fag i uddannelsen, der har et ringe grundlag for at vælge et forskningsbaseret indhold, fordi der ikke er udført faglig pædagogisk og didaktisk forskning inden for fagområdet af relevans for lærerprofessionen. En censor formulerer problemet på følgende måde: Relevant litteratur inddraget. Forskning og udviklingsarbejde i det sparsomme omfang det forefindes på dansk og relevant udenlandsk. Side 10

11 Studerende efter 2007-bekendtgørelsen afsluttede først deres tredje studieår i indeværende eksamenstermin. Der er således ikke dimitteret professionsbachelorer fra den nye læreruddannelse endnu. Det er en vigtig oplysning, for det er især i den nye uddannelse, at resultater af forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder er blevet et indholdsmæssigt krav til uddannelsen. På samme måde er kravet om, at professionsbacheloren selv skal kunne gennemføre undersøgelser og udviklingsarbejder på grundlag af bevidst valgte videnskabelige metoder først blevet et krav med den nye uddannelse. Dette krav afspejles i særdeleshed i uddannelsens professionsbachelorprojekt, som altså endnu ikke kan dokumenteres. Siden læreruddannelsen fik bacheloropgaver og akademisk videnskabelige krav til uddannelsen i 1997, er det gået støt fremad for niveauet. Flere og flere censorer beretter om stor kvalitet i forbindelse med eksamen. Censorernes indberetninger kan derfor tages som et udtryk for, at uddannelsen i høj grad er på vej mod at indfri de nye krav, der stilles til forsknings- og udviklingsbaseret undervisning. Censorernes indberetninger dokumenterer, at der er høj kvalitet i uddannelsens indhold, og at der foregår en løbende udvikling af uddannelsens undervisning, der afspejler de ændrede krav til uddannelsen. Til at dokumentere udviklingen mod en bedre og mere forskningsbaseret uddannelse, vil vi her bringe nogle udvalgte afsnit fra de respektive censornæstformandsrapporter: Idræt skriver f.eks.: Selv om det fremgår i mange af rapporterne, at der i uddannelsesforløbet anvendes resultater fra nyere forskning og udviklingsarbejder, så er det nok rigtigt, som en censor siger: Det er stadig muligt i langt højere grad at inddrage forskning og udviklingsarbejder i relation til faget, ikke mindst hvad angår internationale undersøgelser. Hertil tilføjer billedkunst dog, at vilkårene for inddragelse af forskningsbaseret litteratur er begrænsede: Den nationale forskning er inddraget i det omfang, den er synlig i den opgivne litteratur, og international forskning på området inddrages kun i mindre eller ringe grad. En censor skriver: den efter- lyste litteratur har vi endvidere ikke meget af inden for billedkunstfaget, i og med at forskningsområdet er nedlagt på DPU. Meget national forskningslitteratur på billedkunstområdet er udkommet i 90-erne, mens der stadig var en forskningsenhed i billedkunst ved DPU. Der findes dog stadig omend i ringe grad - relevant forskningslitteratur nationalt og internationalt, som kan inddrages, og det er et område, som også bør følges i de kommende år, når læreruddannelsen er fuldt implementeret. Matematik supplerer: De valgte fagdidaktiske grundbøger inddrager international litteratur og forskning, men er sjældent primære kilder. Dansk som andetsprog: Af den internationale litteratur er det især engelsksproget og nordisk forskning, der er i spil. En censor skriver, at det er yderst relevant at inddrage forskningslitteratur fra andre lande, hvor der er langt større tradition for at forske i andetsprogsdimensionen. Lad os slutte af med specialpædagogik: I forhold til inddragelse af dokumentation fra forskning og udviklingsarbejder er der ligeledes tale om entydige positive vurderinger, idet såvel danske som internationale undersøgelser inddrages i undervisningen, hvor også hele evidensproblematikken sættes på dagsordenen. Til sidst en kommentar til debatten efter rejseholdet og 360-graders eftersynet. Kort og godt kan vi fra censormandskabet kun hilse det velkommet, at læreruddannelsen sættes under lup. For selv om der er sket store fremskridt i de senere år, er der stadig behov for en kraftig og målrettet indsats, for at vi kan få det bedst mulige resultat ud af de mange ressourcer, der bruges på læreruddannelsen. Derfor er det også vigtigt, at censorformandskabets arbejde fortsat professionaliseres og bringes i spil med de mange interessenter, der er på området omkring folkeskolen og hermed også læreruddannelsen. Side 11

12 Lad os endelig citere Lars Qvortrup fra Formidlingskonsortiet viden i spil : Pædagogikken ændrer sig i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forsknings- og udviklingsresultater. Ændringen kræver politisk opbakning og partnerskaber. Det nye formidlingskonsortium er et partnerskab, der bidrager til at realisere drømmen om en langt bedre folkeskole baseret på solid viden. Rådets opgave er at fremme forbedring af læring i folkeskolen. Det partnerskab vil censorformandskabet gerne være en del af. Tidssvarende eksamensformer Troels Tunebjerg og Fie Høyrup Hvert år udmelder Undervisningsministeriet et særligt tema, som man ønsker censorerne gennem deres censorberetninger giver en tilbagemelding om. Temaet er fælles for alle uddannelser, idet formålet er at indsamle viden om disse særlige temaer på tværs. Temaet for 2010 er tidssvarende eksamensformer. De spørgsmål censorerne i deres indberetninger skulle forholde sig til fremgår nedenstående: 8a) Prøveformen Beskriv kort prøveformen, herunder hvordan lodtrækning er blevet gennemført ved mundtlige prøver. 8b) Vurdering vedr. de valgte prøveformers og øvrige formelle rammers betydning for eksamen Prøvens egnethed til vurdering af de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg og mundtlige prøver. Muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandlingen samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler, herunder om pålæggene er målrelaterede. Den studerendes adgang til hjælpemidler. 8c) Vurder hvorvidt den eksisterende eksamensform afspejler den profession, den studerende kommer ud i 8d) Vurder hvorvidt alternative prøveformer kunne være mere hensigtsmæssige til afdækning af, om de studerende har opnået fagets og uddannelsens mål Overvej gerne mulighed for digitalisering af prøven. 8e) Andre forhold Prøvens mulighed for snyd. Hvordan kan dette evt. mindskes? Denne artikel er resultatet af en analyse af censorernes beretninger fra 2010 i alle de fag, hvor der har været afholdt eksamen, herunder bachelorprøverne. Analysen er baseret på 1340 indberetninger fra censorer. Eksamensformer i læreruddannelsen Indtil bekendtgørelsesændringerne om eksamensformer for de erhvervsrettede uddannelser, der kom i 2007, har læreruddannelsens eksamensformer i fagene været meget forskellige, styret af traditioner og de enkelte fags interessefelter og særpræg. Men der var ikke kun forskelle mellem fagene, der var også væsentlige forskelle inden for det enkelte fag fra institution til institution. Kun de centralt stillede skriftlige prøver var ens på landsplan. Institutionerne skal selv formulere deres eksamensbestemmelser, der selvfølgelig skal leve op til bekendtgørelsernes krav. Men indtil 2007 var der i studieordningernes eksamensbestemmelser store regionale forskelle i de enkelte fag. Der var hyppige censorklager over, at kravene f.eks. til at blive biologilærer i København og Ålborg kunne være meget forskellige. Da der samtidig i forbindelse med den omtalte eksamensbekendtgørelse i 2007 blev indført krav om lodtrækning og afskaffelse af gruppeeksamen, besluttede censorformandskabet og institutionerne i forbindelse Side 12

13 med iværksættelsen af 2007-loven at arbejde for at få skabt mere ensartede eksamensformer ved de mundtlige prøver på landsplan. I censorformandskabet tolker vi den fremherskende politiske holdning og Undervisningsministeriets tolkning sådan, at en erhvervsrettet eksamen er en autorisation, som den studerende skal opnå gennem at bestå en prøve. Eksamen har som sådan ikke noget med læringsprocessen at gøre. Bekendtgørelsens krav om lodtrækning og individuelle prøver vidner om dette. I censorformandskabet er den generelle holdning, at eksamensformen virker tilbage på arbejdet i fagene før eksamen. Derfor mener censorformandskabet, at den afsluttende evaluering ved eksamen bør spille sammen med den løbende evaluering. Endvidere at eksamen bør være en naturlig forlængelse af og afrunding af læringsforløbet, og at den skal afdække den studerendes professionskompetencer. Censorformandskabet foreslog derfor i samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne, at lodtrækningen i forbindelse med eksamen kunne ske mellem studieprodukter, emner eller problemstillinger, som den studerende alene eller i samarbejde med andre har arbejdet med. I det følgende afsnit fremlægges censorernes betragtninger over eksamensformer i læreruddannelsen. Beskrivelse af eksamensformerne Eksamensformerne i de enkelte fag varierer noget afhængig af fagenes særpræg. Der kan dog opstilles to former, som er dækkende for langt de fleste fag under den nye ordning: Der foretages lodtrækning mellem mindst fire studieprodukter, emner eller problemstillinger, som den studerende har arbejdet med alene eller sammen med andre i løbet af studietiden. Studieprodukterne er godkendt af læreren, som grundlag for at kunne indstille sig til eksamen. Efter lodtrækning kan der gives en forberedelsestid inden selve eksaminationen. Mundtlig eksamen med eksaminationstid på min. inkl. votering. Lodtrækning mellem mindst fire produkter/emner/problemstillinger, der har været arbejdet med i studieforløbet. Der gives en uge til udarbejdelse af skriftligt oplæg/opgave på max fem sider. Der må ikke vejledes i skrivefasen. Herefter mundtlig eksamen som ovenstående. Praktisk-musiske elementer indgår i en række fag i form af udstillinger og/eller praksisudførelse, der skal kommenteres og perspektiveres. Endelig har en række fag en centralt stillet skriftlig prøve ud over en mundtlig prøve. Eksamensformen med en uge til udarbejdelse af skriftligt oplæg har skabt nogle logistiske problemer. Især for fag med skriftlig eksamen betyder det i praksis, at der kan gå 4-6 uger fra den studerende har lodtrukket sit mundtlige eksamenstema til den egentlige eksamen. Flere censorer rejser spørgsmål om værdien af lodtrækning i sådanne tilfælde, hvor den studerende kender sit eksamensstof mere end en måned før selve eksamenen. Censorernes vurderinger af eksamensformerne Hovedparten af beretningerne i linjefagene tager udgangspunkt i eksamensordningerne under 1997-loven, såkaldt gammel ordning. Der har endnu ikke været afholdt så mange linjefagsprøver under ny ordning, bortset fra i fagene dansk og matematik og ganske få i naturfag. Denne overgang fra noget kendt til noget nyt præger beretningerne. Man sammenligner gammel og ny ordning eller konstaterer, at den eksamensform, man har censureret under, ikke mere er gældende, og man har derfor ikke mange kommentarer til spørgsmålene. I den følgende opsummering er fagene grupperet i fagområder, da der har vist sig at være en tendens til at vægte forskellige elementer ved eksamen afhængigt af om fagene har skriftlig eksamen, er praktisk- musiske etc. Naturfagenes censorer peger især på, at det er vanskeligt at vise praktisk/eksperimentelt arbejde med den afkortede eksamenstid. Biologer klager over, at det går ud over feltbiologien. Det bliver for teoretisk og basisfagligt. Prøven mangler professionsrettethed og ligner slet ikke virkeligheden som lærer. Enkelte censorer anviser en alternativ prøveform, hvor den fagfaglige dimension afprøves ved centralt stillet digital prøve. Dette skal følges op af en praktisk-mundtlig prøve med det undervisningsfaglige som krumtap. Mulighed for gruppeeksamen foreslås genindført af flere. I den praktisk-musiske faggruppe ønsker mange censorer også lærerpraksis inddraget mere. I disse fag, især musik, har man også problemer med den afkortede eksamenstid. Side 13

14 Det nye fag, materiel design, hvor censorerne kun beretter om eksamensforløb efter ny ordning er meget kritisk. Og flere mener ikke eksamensformen overhovedet afspejler professionen. Generelt vil disse fag gerne have gruppeeksamen, da denne er mere i overensstemmelse med den teampraksis, der tilstræbes i skolen. En censor i hjemkundskab er hård i sin dom: En tidssvarende eksamensform i et fremtidsperspektiv må være at fjerne lodtrækningselementet. Det signalerer kun ministeriets behov for kontrol, og det er ikke tidssvarende. Mange censorer vurderer, at gruppeeksamen bør være en mulighed, og at der skal eksperimenteres med eksamensformer, som inddrager praksis. Sprogfagene og matematik er kendetegnet ved at have en centralt stillet skriftlig eksamen. Den udsættes af flere censorer for kritik: Den 6-timers skriftlige prøve i dansk er i modstrid med den måde, der arbejdes med skriftlighed i lærerens arbejde i skolen. Den er ikke professionsrettet. Også nogle matematikcensorer finder den skriftlige prøve gammeldags. Flere ser en mulighed for en eller anden form for digitaliseret prøve som erstatning for den nuværende skriftlige prøve. Ved den mundtlige eksamen i sprogfagene er der lodtrækning mellem temaer/studieprodukter. Men lodtrækning og opgaveskrivning foregår tilsyneladende meget forskelligt rundt om i landet. Selvom man har forsøgt at gøre eksamensformen i de enkelte fag mere ensartede, peger mange beretninger på væsentlige forskelle, der gør at de studerende stadig stilles meget forskelligt alt efter uddannelsessted. Bedømmelsesgrundlaget vurderes således som meget forskelligt og ikke som ensartet og retfærdigt. I samme retning peger det faktum, at der også er forskelle på, om det skriftlige oplæg til den mundtlige eksamen tæller med i bedømmelsen eller ikke. I denne faggruppe er der flere kommentarer til mulighed for snyd. Snyd kan ikke forebygges - kun opdages. De humanistiske fag er generelt noget kritiske over for eksamensformerne efter ny ordning. Flere censorer finder prøvetiden for kort, og mange ser gerne mulighed for gruppeeksamen genindført for at hæve refleksionsniveauet og komme mere i dybden. Prøven i historie og nok generelt i læreruddannelsen er præget af for traditionel eksamenstænkning, og er ikke nok praksisorienteret. Andre fremlæggelsesformer end blot den traditionelle mundtlige burde afprøves. I fællesfagene, dvs. de pædagogisk-psykologiske fag og KLM samt det nye linjefag specialpædagogik er beretningerne baseret på eksamensformerne efter ny ordning. Fællesfagene følger modellen: lodtrækning - udarbejdelse af kort skriftligt oplæg - mundtlig eksamen. Men modsat linjefagene tæller det skriftlige oplæg med i bedømmelsen. Dog ikke på alle institutioner påpeger censorer. I linjefaget specialpædagogik tæller oplægget ikke med i bedømmelsen. Hvorfor skal det udarbejdes, når det ikke tæller med, spørger flere censorer. Mange beretter, at eksamen i fællesfagene efter ny ordning mere lægger op til beskrivelser af fagenes teorier, og at der ikke er gode muligheder for at vurdere professionskompetencer. Et par censorers udsagn vidner om væsentlige problemer omkring sammenhæng mellem fagenes rammer i studiet, eksamensformen og professionsrettetheden: Institutionen har virkelig et behov for at få set på fagets rammer i forhold til de krævede eksamensformer. Og om eksamensformen: Man kan i god afstand fra den reelle praksis fastsætte og normsætte en praksis. Eksamen blev mere illuderende end den blev demonstrerende og dokumenterende. Flere censorer i KLM beretter, at den nye eksamensform virker velovervejet og god. Andre taler dog om overfladiskhed, og en censor skriver, at de skriftlige produkter omkring det samme lodtrukne tema/problemstilling var meget ens, og at det blev 50 meget ensartede eksaminationer. Generelt ønsker man gruppeeksamen genindført og afprøvet mulighederne for større og mere reel praksistilknytning. Konklusion Flere af censorberetningerne er præget af det omtalte skift fra 1997-loven til ny eksamensformer under loven. Man sammenligner det gamle med det nye. På det grundlag er mange censorer kritiske overfor de nye tiltag, hvor eksamenstiden er afkortet og lodtrækning skal indgå. Der er en tendens til, at censorerne finder eksamensformerne efter gammel ordning bedre end de nye. De fleste censorer, der udtaler sig om digitalisering af prøverne, er kritiske over for det. I beretningerne er det endvidere tydeligt, at man forstår begrebet digitalisering forskelligt. Nogle censorer tænker på forskellige centralt stillede digitale prøver af spørgsmål-svar typen. Andre tænker på inddragelse af digitale medier og fremlæggelsesformer. Enkelte fags censorer mener, at dele af fagenes vidensom- Side 14

15 råder (begreber/metoder) kunne prøves gennem forskellige former for digitale prøver. Det kunne så skabe mere tid til en mundtlig eksamen, hvor den studerende med afsæt i praksis samtaler og diskuterer fagdidaktiske og professionsrettede problemstillinger med lærer og censor. Stort set alle fags censorer påpeger, at mulighed for gruppeeksamen bør indføres. Det er en selvfølge, at det er den enkelte studerende, der skal vurderes ved eksamen. Men samarbejde i form af forskellige typer af gruppearbejde er en så vigtig del af lærerstudiet, at det burde indgå i eksamensforløbet under en eller anden form. Den moderne lærers evne til at arbejde i lærerteam er blevet en helt naturlig og nødvendig kompetence i lærergerningen. En gruppeeksamen vil derfor også være professionsrettet. Censorerne og censorformandskabets holdning er, at en professionsrettet eksamensform er af afgørende betydning. Endvidere er holdningen, at eksamensformen bør ses som en integreret del af studieforløbet en naturlig afslutning, der ligger i forlængelse af et studieforløb. En kort sammenfattende konklusion kunne lyde: Censorerne ønsker fordybelse, sammenhæng mellem studieforløb og eksamen, læring frem for kontrol og samarbejde frem for individualisering. På dette grundlag vil formandskabet tage initiativ til at udvikle nye eksamensformer, hvor gruppesamarbejde og større grad af praksisorientering kan indgå i forberedelse af eksamen og/eller under selve eksaminationen. Det skal ske i samarbejde med institutionerne, og ministeriet bør åbne muligheder for, at der ikke på forhånd er spændt ben for en sådan udvikling af nye eksamensformer. Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen Grundlaget for denne rapport er 122 gennemførte prøveforløb i faget med hovedparten i perioden maj juni. Der foreligger 99 beretninger fra fagets censorer. Grundlæggende skriver censorerne meget i deres beretninger, og de giver en god og fyldig vurdering af såvel faget som af læreruddannelsen. Datamaterialet for karaktererne i faget viser følgende fordeling på landsplan: Karakter % fordeling Der har været en passende fordeling mellem interne censorer og aftagercensorer. Grundlaget for eksamen Overvejende er censorerne positive over for den litteratur, der ligger til grund for undervisningen. Censorerne får dels information om litteraturen gennem undervisernes redegørelser for undervisningen, dels gennem de litteraturlister, der er indeholdt i de studerendes opgaver. Der lægges især vægt på, at der indgår en stor del nyere litteratur, og at denne enten refererer til forskning eller konkret er litteratur, der afrapporterer forskningsprojekter eller forsøg og udviklingsarbejder, der har relevans for skolen og for faget almen didaktik. Nationale og internationale undersøgelser indgår ligeledes mange steder, f.eks. undersøgelser fra PISA eller fra EVA. Der nævnes flere eksempler på, at der anvendes rapporter fra nettet, eksempelvis er rapporterne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, nævnt i flere beretninger. Den mere klassiske didaktiske litteratur nævnes ligeledes, men ofte som enten et grundlag for faget eller som et perspektiv på aktuel didaktisk forskning. En censor formulerer det på følgende måde: Men også den mere klassiske viden i forhold til fagets genstandsområder, som en værdi fuld perspektivering af vor tids didaktiske bestræbelser, er repræsenteret i en yderst kvalificeret litteratur. Side 15

16 Årets beretninger adskiller sig væsentligt fra de foregående års beretninger, der som hovedregel har været meget kritiske i forhold til den anvendte litteratur, der blev betegnet som uaktuel, ensidig eller for fjern fra folkeskolens reelle rammer og betingelser. Der kan med andre ord spores et betydeligt løft i censorernes vurdering af kvaliteten i grundlaget for undervisningen. Men som en censor skriver, nok orienterer underviserne og de studerende sig mod aktuel og forskningsinformeret litteratur, men: Så meget er der nu heller ikke at vælge imellem på det danske marked. Det skal nævnes, at der også er kritiske endda meget kritiske beretninger fra nogle censorer, der har vurderet grundlaget for undervisningen som værende enten alt for tyndt i forhold til fagets mål og CKF eller for uaktuelt eller direkte ensidigt i bestemte normative retninger. Nogle censorer efterlyser en større indsigt i folkeskolens retlige grundlag. De beklager sig over, at studerende ikke kender til selv de mest almindelige rammer for lærerens arbejde, f.eks. bestemmelser om samarbejdet mellem lærere og elever eller sammenhængen mellem evaluering og differentiering. De påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt at have teoretisk viden om f.eks. evaluering det må også forventes, at der er kendskab til de konkrete bestemmelser, der er gældende for lærerens arbejde i skolen i dag. Samarbejdet om eksamen Samarbejdet mellem eksaminatorer og censorer roses i langt de fleste tilfælde. Ganske få steder berettes der om direkte problematiske samarbejdsrelationer, der dog ikke har haft betydning for de studerendes prøveforløb. Der er flere steder kritik af eksamensadministrationerne. Det er en gentagen kritik fra de foregående år! Problemerne er blandt andet, at der flere steder allokeres for skævt i forhold til det konkrete behov. Censor allokeres til fire dage, men reelt kan opgaven løses på to. Det er især aftagercensorerne, der kommer i klemme, fordi de anvender fridage uden løn i forventning om, at lønindkomsten så kommer fra censuropgaven. Rigtig mange censorer beklager sig over aflønningen. Et er, at de mener, aflønningen er for ringe, noget andet er, at det tilsyneladende er meget uigennemskueligt, hvad det egentlig er, der betales for. Det er f.eks. uklart, om der honoreres særskilt for læsning af en opgave, eller om det betragtes som en del af forberedelsen. Ligeledes er det uklart, om der indgår forberedelsestid i opgaven. Det anbefales, at de enkelte eksamensadministrationer meget klart beskriver, hvad honoraret er, og hvad det er for en opgave, der forventes løst. Nogle steder klages der over, at der ikke er orden i det grundlag, som prøverne skal gennemføres efter. Censor bliver f.eks. bedt om selv at finde relevante studieordninger på hjemmesider, men her er der så mange forskellige versioner af studieordninger tilgængelige, at det er meget vanskeligt eller nærmest umuligt at finde den rette udgave. Der er ros til de læreruddannelsessteder, der sender de konkrete studieordninger og eksamensbestemmelser direkte til censor enten i et brev eller som vedhæftede filer i en mail. Censorformandskabet og sekretariatet Censorsekretariatet modtager stor ros fra censorerne. Gode og klare meldinger og altid venligt personale til at besvare spørgsmål. Der er knap så rosende bemærkninger til det elektroniske beretningsskema. Kritikken går på selve spørgsmålene, der kan virke uklare især er det ikke klart, hvor man skal skrive sine bemærkninger. Herudover er der kritik til selve systemet, fordi nogle censorer oplever deres tekst forsvinder, hvis de kobles af systemet af den ene eller anden grund. Uddannelsens kvalitet Faget almen didaktik vurderes som meget værdifuldt i uddannelsen. Censorerne anvender begreber som professionsrelevant, undervisningens kernefaglighed, et vigtigt sammenbindende fag i uddannelsen og i professionen m.m.. I den sammenhæng er censorerne kritiske over for især to forhold. For det første oplever de et meget ringe fagligt udbytte hos de studerende, hvis faget er placeret meget tidligt i studiet, f.eks. før psykologi og pædagogik, men også før de studerende har gennemført de obligatoriske linjefag med tilhørende praktikperioder. De studerendes kompetencer vurderes i denne sammenhæng som værende mekaniske, refererende, teoribaserede og praksisfjerne. Der er et betydeligt dybere og mere refleksivt niveau hos de studerende, hvis de kan referere til både de øvrige pædagogiske fag, fagdidaktik og praktikerfaringer. For det andet er censorerne kritiske over fagets ringe tyngde i uddannelsen. De efterlyser dybere og mere teore- Side 16

17 tisk funderede faglige analyser og refleksioner. Det er især tydeligt, hvis faget har været spredt ud over flere årgange, og undervisningstilbuddet i realiteten har været for tyndt og for usammenhængende. En del censorer sammenholder disse manglende faglige dybder med en prøveform, der reelt kun giver minutters eksamination. Det er for presset og det giver reelt kun plads til at forholde sig mere refererende til faget. De steder, hvor faget er koblet tæt til praktikken, skiller sig tydeligt ud i beretningerne. Det vurderes i den sammenhæng, at der er rigtig god kvalitet i faget, især hvis der indgår en skriftlighed både før og efter praktikken i form af begrundede undervisningsplaner før praktikken efterfulgt at uddybende refleksioner, der gerne må forholde sig til indsamlet empiri fra praktikken. På uddannelsen i Frederiksberg er denne praksis i gennem flere år afspejlet direkte i prøveformen. Det er tilbagevendende, at prøveformen roses og fremhæves som forbilledlig af de censorer, der har virket her. Professionsbacheloreksamener Der har kun medvirket få censorer fra faget i bachelorprøver, og de har alle medvirket ved den gamle uddannelse. Prøveformer Beretningerne vidner om, at der hersker en meget stor variation af prøveformer i faget. Der er langt fra konsensus om prøveformen i faget. I det følgende indfanges nogle af de prøveformer, der beskrives. Alle steder handler det om prøveformer, der er en kombination af skriftlig og mundtlig prøve. Alle steder er rammen for den mundtlige prøve 30 minutter inklusiv votering og tilbagemelding. Det er den skriftlige opgave og forholdet mellem denne og den mundtlige prøve, der giver anledning til variationer. Nogle steder anvendes korte skriftlige opgaver på 5 sider, der enten indgår i bedømmelsen eller kun er et oplæg til den mundtlige prøve. De skriftlige oplæg udarbejdes på en såkaldt skriveuge på 5 7 dage efter en lodtrækning mellem et antal problemstillinger, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Andre steder anvendes længere skriftlige opgaver på op til 20 sider. Disse indgår i bedømmelsen. Nogle steder er der ikke foretaget lodtrækning. Opgavernes emne er selvvalgte og udarbejdes gennem et længere forløb med vejledning. Denne prøveform er i strid med reglerne om lodtrækning i prøvebekendtgørelsens 11, og egentlig burde censorerne foretage en indberetning af institutionen. En anden variation vedrører selve lodtrækningen. Nogle steder offentliggøres resultatet af lodtrækningen i umiddelbar tilknytning til selve skriveugen. Andre steder offentliggøres resultatet af lodtrækningen i op til flere måneder før skriveugen. Det sidste er i høj grad kritisabelt og i modsætning til intentionen i prøvebekendtgørelsen. Der er eksempler på, at den studerende tilbydes vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af den skriftlige opgave, også selv om denne indgår i bedømmelsen. Forholdet er meget problematisk, idet man må sige, at prøven er begyndt i det øjeblik resultatet af lodtrækning offentliggøres, og arbejdet med opgaven påbegyndes. Reelt er der tale om vejledning i forbindelse med selve prøven. Det er et generelt billede, at censorerne er kritiske overfor rammen på 30 minutter. Det er for snævert til at gennemføre ordentlige prøver, og i visse tilfælde giver det problemer med at vurdere de studerendes reelle præstationer. Nogle censorer forholder sig til mulige alternative prøveformer i faget, især prøveformer, der integrerer it og f.eks. digitale tavler. Det foreslås f.eks., at oplægget til prøven kunne forme sig som et eksemplarisk oplæg til et forældremøde, hvor der begrundes og redegøres for en årsplan for et bestemt klassetrin i skolen. Denne form vil både kunne tilgodese en praksisorientering og en it-kompetence, der er efterspurgt i skolen. En del censorer benytter beretningen til at agitere for gruppeprøven. Ofte begrundes den med, at den er langt mere professionsorienteret, fordi den giver mulighed for at vise bredere kompetencer f.eks. i forhold til et professionelt samarbejde om undervisningsplanlægning og evaluering. Sammenfatning Generelt udtrykkes der tilfredshed med fagets faglige grundlag i form af den litteratur, der anvendes. Der spores en meget tydelig ændring i faget fra et relativt snævert litterært grundlag med overvejende grundbøger til et grundlag, der i højere grad orienterer sig mod skolen og som funderes på resultater af nyere forskningsresultater eller undersøgelser. Censorerne er ikke tilfredse med eksamensadministrationerne! Især ikke når de allokerer skævt i forhold til reelt behov, når de ikke medsender relevant grundlag i form af studieordninger eller eksaminationslister eller, når der er Side 17

18 Prøvegrundlaget herunder inddragelsen af nyere forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejde Censorerne tegner et noget broget billede på dette felt. Generelt angiver de, at der bruges nyere litteratur, men også en del ældre litteratur fra 90-erne og fra omkring årrod i studieordningerne. Uddannelsesinstitutionerne opfordres til at være klare i udmeldinger vedrørende honorar både størrelse og i forhold til den opgave, der skal løses. Censorerne vurderer faget som vigtigt i uddannelse fordi det har en sammenbindende og integrerende funktion i forhold til linjefag, pædagogiske fag og praktik. Men det virker ikke efter hensigten, hvis faget placeres for tidligt i uddannelsen. Censorerne udtrykker bekymring for fagets ringe omfang. Censorernes beskrivelser af de anvendte prøveformer vidner om en rig mangfoldighed med et utal af variationer, hvor hovedingredienserne er kombinationer af skriftlige opgaver og mundtlige prøver. Billedkunst Henrik Marxen 2010 er første år, hvor der er afholdt prøver i linjefaget billedkunst efter den nye læreruddannelsesbekendtgørelse fra Omtrent halvdelen af landets læreruddannelsessteder har haft de nye prøver, som er kendetegnet ved, at de rummer et element af lodtrækning, og at prøvens tidsmæssige omfang er nedsat fra 60 til 45 minutter. Herudover har næsten alle læreruddannelsessteder haft et nogle enkelte steder to linjehold til prøve efter 1997-bekendtgørelsen. På grund af den nye læreruddannelses logistiske problemer er linjefaget på mange læreruddannelsessteder blevet et et-årigt fag i modsætning til faget under 1997-bekendtgørelsen, hvor det oftest var to-årigt, enkelte steder endog tre-årigt. Faget læses på et år, da det dermed er muligt at samlæse faget for studerende fra flere forskellige årgange. Undervisningen afvikles som følge heraf også mere massivt end tidligere. Det er derfor i år specielt interessant at læse censorrapporterne og se hvilke kommentarer censorerne har til afvikling af eksamen og de studerendes faglige niveau. Censorrapporter Der er i år indkommet 38 rapporter fra linjefagseksamen og 11 bachelorrapporter. Det svarer til tæt på 70 %, når det gælder hele året, men dækker tæt på 100 % i forhold til den ordinære prøvetermin i maj-juni. Linjefaget På landsplan er der registret i alt 425 eksaminander, med et gennemsnit på 6,81, hvilket er en anelse under karaktergennemsnittet sidste år, hvor det lå tæt på 7, og hvor alle studerende gik op efter 1997-bekendtgørelsen. I år dækker tallet både ny og gammel læreruddannelse. Karakter % fordeling Enkelte censorer peger i år igen på, at der savnes større differentieringsmuligheder imellem de tre karakterer 4,7 og 10. Der er ikke rapporteret om klagesager, og censorformandskabet har ikke i billedkunst modtaget ankesager til udtalelse. Prøvens egnethed og formelle rammers betydning for prøven Her er kun indkommet ganske få kommentarer vedrørende dette punkt, men generelt udtrykkes der i censorrapporterne tilfredshed med prøvernes grundlag, afvikling herunder de lodtrukne spørgsmål - form og rammer samt votering. Enkelte censorer skriver, at 45 minutters prøvetid er for kort tid til at vurdere målopfyldelse i forhold til specielt færdighedsaspektet i faget. Endvidere påpeger en censor, at 30 minutters forberedelse til at læse en 20-siders opgave, som enkelte læreruddannelsessteder anvender, ikke er tilstrækkeligt. Prøvernes formelle grundlag Omtrent to tredjedele af prøverne har været efter bekendtgørelsen og 1/3 har været efter 2007-bekendtgørelsen. Hvis faget er læst efter 1997-bekendtgørelsen, er det typisk læst over fire semestre, hvorimod faget efter 2007-bekendtgørelsen på næsten alle læreruddannelsessteder er læst over to semestre. Det nye fag er typisk læst på læreruddannelsen 3. studieår. Næste år vil det formentligt være fordelt på henholdsvis 3. eller 4. studieår. Side 18

19 tusindskiftet. Censorerne finder overvejende, at litteraturen er relevant og tidssvarende. Med hensyn til inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, skriver en censor: Litteraturen afspejler de faglige brydninger, der er pågået inden for faget de seneste 10 år. Litteraturen i redegørelsen dækker de tre hovedområder: fagdidaktik, praktisk billedarbejde, billedkundskab. Mest national litteratur, mindre fokus på international forskning og udvikling. Dette beskriver et generelt billede. Den nationale forskning er inddraget i det omfang, den er synlig i den opgivne litteratur, og international forskning på området inddrages kun i mindre eller ringe grad. En censor skriver: den efterlyste litteratur har vi endvidere ikke meget af inden for billedkunstfaget, i og med at forskningsområdet er nedlagt på DPU. Meget national forskningslitteratur på billedkunstområdet er udkommet i 90-erne, mens der stadig var en forskningsenhed i billedkunst ved DPU. Der findes dog stadig omend i ringe grad - relevant forskningslitteratur nationalt og internationalt, som kan inddrages, og det er et område, som også bør følges i de kommende år når læreruddannelsen er fuldt implementeret. Samarbejdet om eksamen Det generelle billede er, at samarbejdet omkring prøverne har fungeret fint og professionelt. Der er også stor tilfredshed med læreruddannelsesstedernes forhåndsorientering. Mange aftagercensorer beklager sig over, at der ikke er afsat forberedelsestid til læsning af de studerendes prøve-oplæg/synopsis. Det bør derfor tydeliggøres, hvordan løn og tid er skruet sammen, således at vi ikke får disse gentagne påpegninger af, at der er afsat for lidt tid til forberedelse af eksamen. En intern censor skriver: Der gives kun tid til en summarisk læsning af opgaverne. Måske skulle man tage deres funktion op til overvejelse. Hvorfor skal de studerende skrive noget til eksamen, som ikke vurderes? Det er som at tanke benzin og løbe fra regningen. Det anbefales, som denne censor er inde på, at oplæg/synopser, der indgår i prøvesituationen, bedømmes, således at de studerende er klar over, at dette arbejde har betydning og indflydelse på deres prøve. Der bør afsættes tid til dette arbejde. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Alle censorer udtrykker tilfredshed med den nye hjemmeside og mailkontakten til sekretariatet. Der er dog enkelte forslag til forbedringer. En censor ønsker, at det på hjemmesiden gøres tydeligt, hvilke regler, der er omkring statsaftalen med hoteller. Et andet forslag går på, om det er muligt, at prøvenummeret dukker op, når man logger ind på hjemmesiden. Uddannelsens kvalitet og overvejelser i forhold til lokal studieordning I forhold til 1997-bekendtgørelsen udtrykker de fleste censorer, at der er fin overensstemmelse mellem studieordninger og de studerendes faglige niveau. Flere censorer udtrykker bekymring og mener også at kunne konstatere en dalende kvalitet ved prøverne i billedkunst efter 2007-bekendtgørelsen. Men der er endnu for få tilbagemeldinger fra prøverne i ny uddannelse til at tegne et entydigt billede. En censor skriver: To semestres undervisning og studier opleves ikke tilstrækkeligt for de studerende til at opnå den fornødne fordybelse i fagets problemstillinger og tilegnelse af håndværksmæssige færdigheder. Til gengæld oplever en anden censor, at de studerende er mere dedikerede til faget nu, hvor undervisningen er koncentreret om et år, og de studerende ikke har andre linjefag samtidig. Årets tema: Tidssvarende prøveformer De fleste prøver har i år været efter 1997-bekendtgørelsen, og censorerne udtrykker stor tilfredshed med prøveformen ved disse prøver, som typisk er et eksamensoplæg/synopsis, udstilling og en samtale ud fra oplægget, hvor den studerende prøves i centrale kundskabs- og færdighedsområder. Prøvetiden ved disse prøver har typisk været 60 minutter. Det var i år de sidste ordinære prøver i billedkunst efter 1997-bekendtgørelsen. Ved de nye prøver peger flere på, at med den forkortede prøvetid på nu 45 min. kunne det overvejes, om udstilling af studiets billedprodukter skulle erstattes af en præsentationsportfolio, og at udstilling alene skulle knyttes til det lodtrukne spørgsmål. På et enkelt læreruddannelsessted indgår oplæg til eksamen/synopsis i bedømmelsen, og censor mener, at det bør udløse tid til denne bedømmelse. Side 19

20 Jeg mener dog, at vi skal afvente at se næste års rapporter, inden der eventuelt laves større ændringer. Næste år vil den nye læreruddannelse være fuldt implementeret, og prøveformerne er blevet tilpasset efter dette års erfaringer. De fleste censorer mener ikke, der er basis for snyd ved billedkunstprøverne. Det begrundes med den mundtlige samtale, hvor det er sammenhængen mellem forståelsen af og færdighed i fagdidaktik, billedkundskab og billedfremstilling, som prøves. Der er enighed blandt censorerne om, at eksamen i linjefaget billedkunst ikke kan digitaliseres. Dertil er der for mange færdigheder, som ikke vil kunne prøves digitalt. Bacheloreksamen Der er indkommet elektroniske rapporter fra 11 læreruddannelsessteder, og fra disse prøver er karakterfordelingen som følger: Karakter % fordeling I alt har 82 studerende været til bacheloreksamen i billedkunst. Gennemsnittet på landsplan var 6,63. Kommentarer og vurdering 2010 er sidste gang med ordinær bachelorprøve efter 1997-bekendtgørelsen. Alle censorer finder bacheloropgaven relevant for studiet, og næsten alle opgaverne er lærerfagligt relevante. Mange censorer udtrykker tilfredshed med det tætte samspil mellem praksis/praktik og den faglige refleksion. Der er forskelligt niveau for brug af videnskabelig metode, og det volder stadig nogle studerende problemer, men der er en klar tendens til, at flere og flere inddrager empiri. Det falder fint i tråd med det krav til inddragelse af praksis, som ligger i den nye læreruddannelses bachelorprojekt. En enkelt censor peger på, at studerende bør blive bedre til at styre deres bacheloropgave igennem en mere klar problemformulering, som tydeligt kan afdække opgavens delområder. En censor mener, at bachelorprøverne bør afleveres digitalt, således at det er muligt at tjekke antal anslag og om der uretmæssigt er taget citater fra andet materiale uden angivelse af kilde. Konklusioner og forslag til forbedringer i forhold til uddannelsens professionsbachelorprojekt Der er udbredt tilfredshed med opgaven og dens lærerfaglighed, som ses tydeligt igennem inddragelse af praksis. I det kommende år vil vi tage hul på den nye læreruddannelses bachelorprojekter, så de eneste anbefalinger lige nu er: at den studerende afleverer opgaven både i papirform og digitalt. at etablere decideret undervisning i videnskabelig metode, såfremt et sådan tilbud ikke allerede er etableret på det enkelte læreruddannelsessted. Biologi Birgitte Stougaard I 2010 er der beskikket 18 nye censorer til linjefaget biologi. Af disse har ni medvirket i årets prøver. Det er positivt, at så mange nye medlemmer af censorkorpset har været aktive i eksamensperioden maj-juni Ifølge Censorsekretariatet har der siden august 2009 til juli 2010 været afholdt i alt 51 prøver i linjefaget biologi samt bacheloreksamen i biologi. Som i tidligere år, har der i medvirket eksterne censorer ved hovedparten af de afholdte eksamener. Ud af 33 censorer i linjefaget var 13 interne og 20 eksterne censorer. Der efterlyses en bedre fordeling mellem interne/eksterne censorer, og fordelingen bør følges, idet større institutioner og færre ansatte undervisere er med til at fastholde eller forværre den ulige fordeling. Det har været positivt, at nybeskikkede censorer har medvirket ved eksamener i i lige så stort omfang som de erfarne censorer. Side 20