Kemi i Sundhed og motion. Læskedrikke PEPSI MAX. Ann-Sofie Nørholt Schou, Camilla Cruse Jensen og Maila Walmod, klasse 1.3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemi i Sundhed og motion. Læskedrikke PEPSI MAX. Ann-Sofie Nørholt Schou, Camilla Cruse Jensen og Maila Walmod, klasse 1.3"

Transkript

1 Kemi i Sundhed og motion Læskedrikke PEPSI MAX Ann-Sofie Nørholt Schou, Camilla Cruse Jensen og Maila Walmod, klasse 1.3

2 Indhold Indledning s. 2 Pepsi Max s oprindelse og historien bag s. 3 Pepsi Max s Indhold s. 4 De forskellige E-numre s. 4 Hvad består en sund kost af? s. 9 Kulhydrater s. 10 Kostfibre s. 11 Fedtstoffer s. 12 Proteiner s. 13 Hvordan passer Pepsi Max ind der? s. 14 Sundhedsmæssige risici ved Pepsi Max? s. 15 Surhedsgraden i Pepsi Max s. 20 Syreskader på tænderne s. 21 Evaluering s. 21 2

3 Maximum taste - no sugar! Pepsi Max: Maximum taste, no sugar hvem vil ikke gerne have det? Man beholder simpelthen smagen, og samtidig undgår man de tomme kalorier, der gemmer sig i almindelige sodavand. Et ideelt produkt til folk på kur og dem, der døjer med diabetes. Der sker altid ændringer i samfundet og en ny ting er det store fokus på pleje af krop og sind. Samtidig med helsebølgen, der har ramt de fleste vestlige lande, ses light og diet nu løseligt strøget ud over varerne i supermarkederne. Da en meget stor del af befolkningen er på kur, for at opfylde enten egne eller andres forventninger til kroppen, henvender disse nye produkter sig til dem. Især sodavand gemmer meget unødig energi, der, hvis det ikke bliver brugt, ender som fedt på kroppen, og det skal jo helst undgås. Derfor er sodavandsfabrikanterne fulgt med markedet og lanceret light-sodavand af forskellig art og med forskellige navne. Den amerikanske sodavandsproducent PepsiCo har også fulgt op på den nye efterspørgsel og kommet frem med Pepsi Max, der opfylder kravene om reduceret sukker- og kalorieindhold. Hvordan klarer man den? Jo ved hjælp af sødestoffer. Og dem bliver der brugt rigeligt af. Sodavanden er sødet med aspartam, som der kun bruges ganske lidt af, da det søder ca. 200 gange mere end almindeligt sukker. En glimrende erstatning. Men hvad er der ellers i en sådan sodavand? Og passer det ind i det man betegner som en sund kost? Har tilsætningsstofferne nogen effekt på den menneskelige organisme? 3

4 Pepsi Max s oprindelse og historien bag I 1998 fejrede Pepsi-cola sit 100-års jubilæum som en af verdens største sodavandsproducenter, og det er svært at forestille sig, hvordan en enkelt mand kan have startet det hele. Det hele begyndte i en købmandsbutik i New Bern i staten North Carolina. Her ville apotekeren Caleb Bradham skabe en læskedrik, der på én gang var velsmagende og sund. Den skulle fremme fordøjelsen og give ekstra energi. Samtidig skulle den være fri for de urenheder, der dengang fandtes i mange helsedrikke på flaske og for de stærke opkvikkende stoffer, som typisk var tilsat de populære læskedrikke. Parat til udfordringen og sikker på succes sluttede Caleb Bradham sig i 1898 til rækken af mindre konkurrenter til Coca-cola. Bradham begyndte at markedsføre Brad s drink, ændret til Pepsi-cola, i andre butikker, og i 1906 blev det første Pepsi-cola logo registreret. Pepsi-koncentratet solgte godt, og succesen fortsatte: Fra ca liter i 1904 steg produktionen til næsten liter i I samme periode begyndte Pepsi-cola at komme på flaske som de større colafabrikanter på dét tidspunkt ikke havde megen tiltro til. Først valgte Bradham at registrere Pepsi-cola i staterne Carolina og Mexico, men han var meget ambitiøs og så store muligheder for et globalt salg. Pepsi Mountain Dew blev lanceret i 1964 og er i dag den tredje største sodavand i USA. Den første light sodavand, der kom på markedet, Diet Pepsi, kom frem samme år. Senere slog Pepsi sig sammen med verdens største snackproducent, FritoLay, og dannede PepsiCo. I 1977 var Pepsi så stærk fremskydende, at de valgte at gå ind i restaurations branchen; de opkøbte Pizzahut, Siden fulgte Taco Bell og Kentucky Fried Chicken. Men de valgte dog at sælge dem igen for at koncentrere sig om snacks og alkoholfrie drikke (Tropicana, som er den mest solgte juice i USA) Pepsi-cola kom til Danmark i 1973 i den klassiske 25 cl flaske, som vi kender. I 1994 kom Pepsi Max så på markedet. I foråret 2002 blev Pepsi twist så lanceret og herefter sås lanceringen af Pepsi X i juni Den seneste nyhed er Pepsi Cool Lemon lanceret i November PepsiCo står desuden også for produktionen af sodavanden Mirinda, der også findes i forskellige varianter. 4

5 Pepsi Max s indhold: På varedeklarationen på en Pepsi Max er angivet følgende stoffer: Vand Kulsyre* Farvestof: Sukkerkulør E150d* Sødestoffer: Aspartam* Acesulfam-K* Surhedregulerende middel Fosfatsyre* Cirtonsyre* Konserveringsmiddel: Natriumbenzoat* Koffeinaroma Andre aromastoffer Næringsindholdet pr. 100ml: Energi: 1,3KJ (0,3kcal) Protein: <0,1 g. Kulhydrat: <0,1 g. - heraf sukker: 0,0 g. Fedt. 0,0 g. - heraf mættede fedtsyre: 0,0 g. Ballaststoffer. 0,0 g. Natrium: 0,03 g. Vi kan kigge lidt nærmere på nogle af tilsætningsstofferne i Pepsi Max, for når man kigger på varedeklarationen, er der kun et E-nummer og så en masse ord man ikke forstår. Kulsyre*: Kulsyre findes også på listen med E-numre fra fødevarestyrelsen. Her har den nummer E290 og fungere også som konserveringsmiddel. I bund og grund er det carbondioxid, der reagere med vand og derefter danner kulsyre: 5 H 2 O + CO 2 H 2 CO 3

6 Syren dannes spontant, når carbondioxidet kommer i nærheden af vand og processen er reversibel, den kan også gå den anden vej. Dette afhænger alene af CO 2 - trykket, hvorvidt den skal gå i retning af kulsyre eller i retning af frit CO 2. Denne dobbeltsidige reaktion kendes fra øl, champagne og selvfølgelig sodavand, hvor naturligt eller tilført CO 2 danner kulsyre med vandet i flasken, indtil proppen eller kapslen fjernes. Det er en relativt svag syre og har i det store hele ikke så stor effekt på den menneskelige organisme, udover at det selvfølgelig kan mærkes i næsen, når man drikker væsken. Kulsyre Sukkerkulør E150d*: Dette er det eneste stof, der optræder med e-nummer på varedeklarationen for Pepsi Max. Det er et farvestof, der giver læskedrikken den karakteristiske brune cola-farve. E150 fremstilles ved brankning af sukker og findes i fire varianter efter hvilke tilsætningsstoffer der ellers er tilsat. Når der anvendes ammoniak (E527) eller ammoniumsalte (E510) fås ammonieret karamel og tilsættes også svovldioxid (E220) eller sulfitter (E ) fås E150d, som er ammonieret sulfiteret karamel. Nogle forskere mener, at ved indtagelse af ammonieret sulfiteret karamel i store doser, er risiko for dårligere immunforsvar, hvis det i forvejen er dårligt. Aspartam*: Aspartam Aspartam optræder på E-nummerlisten som E951, og det er også kendt som NutraSweet. Det har formlen C 14 H 18 N 2 O 5 og det er dette stof, som primært bruges som alternativet til sukker til at søde forskellige madvarer og læskedrikke. Det er genmodificeret, syntetisk fremstillet og er stort set kaloriefrit, da der kun behøves meget små mængder af det. Det søder 200 gange mere end sukker og fungerer således som sødemiddel og smagsforstærker. Da det er aspartam, der især fokuseres på omkring debatten om sødestoffer, er der en mere uddybende tekst om dette stof, der både beskriver dets opbygning samt de forskellige holdninger til det. Se side 15. 6

7 Acesulfam-K*: Acesulfam-K eller acesulfamkalium kendes i handelsverdenen som Sunett. Det har formlen C 4 H 4 NO 4 SK og er nummeret som E950 på E-nummerlisten. Stoffet er på samme måde som aspartam syntetisk fremstillet og ses om kaloriefrit fordi, der bruges så lidt til at opnå den søde smag, man vil have. Sødemidlet er også en smagsforstærker som ikke har effekt Acesulfamkalium på metabolismen, men udskilles uforandret. Sødmen fra acesulfamkalium giver synergieffekter med aspartam, cyklamat og sukralose, men ikke med sakkarin, og den relative sødme fra stoffet afhænger af koncentrationen. Ved høje koncentrationer giver dette sødemiddel en bitter eftersmag, hvorfor det ofte bruges i kombination med andre sødestoffer. Jo højere temperatur væsken har, des bedre opløsning får acesulfamkalium og stoffet er mest stabilt ved 20 graders celsius ved en ph-værdig på 3,5. I handelsverdenen findes også et stof kaldet Twinsweet som egentlig er sit eget produkt med eget E-nummer: E962. Det er et salt der laves af aspartam og acesulfamkalium ved opvarmning af en opløsning bestående af de to sødemidler i forholdet 2:1. Det kaldes aspartam- og acesulfamsalt og der bruges en relativt lav ph-værdi ved fremstillingen, hvor det er tilladt at der sker krystallisation. Kaliumindholdet i acesulfamkalium erstattes med aspartam og på grund af synergieffekten mellem aspartam og acesulfam-k giver saltet en relativ sødeevne på mere end almindeligt sukker. Fosforsyre*: Fosforsyre, E338, fungere som antioxidant, surhedregulerende middel samt konserveringsmiddel. Det har formlen H 3 PO 4 og stoffet forstærker også aromaen og forøger holdbarheden. Syren bearbejdes i gummibeklædte stålbeholdere på grund af dens aggressivitet. Syre stimulerer spytproduktionen og forstærker dermed tørstfornemmelsen. I normale sodavand har syren også den funktion at den dækker over noget af sukkerets søde smag. Jo højere syreindhold, jo mere sukker kan der tilsættes, således at man yderligere kan forstærke den såkaldte mouthfeel lyst Fosforsyre til mere og viskositeten øges. Syren er middelstærk og det er primært den, der giver sodavanden dens sure ph-værdi. 7

8 Citronsyre*: Citronsyre bruges også som antioxidant, surhedsregulerings- og konserveringsmiddel i sodavand. Formlen er C 6 H 8 O 7 og den har nummer E330. Det er en svag, trivalent syre, der findes naturligt i citrusfrugter, men fremstilles hovedsageligt kunstigt. Det kan også bruges Citronsyre som afkalkningsmiddel. I kombination med fosforsyre er de skyld i syreskader på tænderne efter stor indtagelse af sodavand over lang tid. Natriumbenzoat*: Natriumbenzoat er natriumsaltet af benzoesyre, C 6 H 5 COONa, og har E-nummeret E211. Det kendes i handelsverdenen som Atamon, og fremstilles normalt syntetisk, selvom det findes naturligt i tranebær og tyttebær. Det anvendes som konserveringsmiddel i en lang række levnedsmidler og natriumbenzoat hæmmer væksten af især gær- og skimmelsvampe og visse bakterie, og virkningen er bedst i sure miljøer; ph mellem 2,5 og 4,5 igen ideelt i sodavand. Natriumbenzoat 8

9 Hvad er sund kost? Vi bliver dagligt bombarderet med hvordan man skal leve og især hvad man skal leve af. Helsebølgen er over os, og alle mulige forslag, der ofte er modsatrettede i forhold til hinanden, ses og høres. Et generelt råd er at spise varieret, og det er nok et af de mest gennemgående råd. Det er vigtigt at variere kosten så alle de vigtige næringsstoffer bliver tilført kroppen, men ikke i for store mængder. Der findes otte kostråd, som går igen mange steder. Det findes på mange hjemmesider og der gives råd om hvordan man overordnet kan skre sig en sund kost: - Spis frugt og grønt 6 om dagen - Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen - Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag - Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød - Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager - Spis varieret og bevar normalvægten - Vær fysisk aktiv, mindst 30 minutter om dagen Dette er vejvisende, men ikke slankeråd. Det kan være svært at udlede, hvad der er sunde kostråd, og hvad der er slankekure. De ovenstående råd giver idéer til, hvordan en sund balance kan opretholdes mellem mad og fysisk aktivitet. Det er ikke kun de sunde valg med hvilke ting, man skal spise, der er vigtigt, også de ting, der anbefales at undgå er vigtige, da de vil mindske belastningen af kroppen, når den skal bearbejde maden. Der er mange veje man kan gå, især hvis man vil på slankekur, men hvis de otte råd stadig er indbefattet vil der stadig være en sund balance i variationen af maden. Især det med at spare på sukkeret fra sodavand er jo interessant, da denne opgave omhandler læskedrikke. I normale sodavand er der rigtig meget suker gemt som man ikke lægger mærke til. Det er en af de faldgrupper mange falder i, da de til dagligt lever sundt men ikke tænker over meget mange unødige kalorier, der gemmer sig i læskedrikken. Derfor er det godt at følge kostrådet med at slukke tørsten i vand, da det både er godt mod at undgå overspisning og så også undgå alt det sukker der gemmer sig i sodavand Pepsi Max s indpasning i de ovennævnte kostråd er gennemgået på side 14. Desuden anbefales det at % af energien fra kosten er fra kulhydrater, % fra protein og højst 30 % fra fedt. 9

10 Når man snakker om sund kost vil man støde ind i begreber som proteiner, kulhydrater, kostfibre og fedt. Det står altid på levnedsmidlernes varedeklaration, men hvad er det egentlig? Kulhydrater: Kulhydrater er en af kostens grundlæggende bestanddele sammen med fedt og protein. Det dannes primært af planter og alger ved fotosyntese, hvor kuldioxid og vand omdannes til sukkerstof ved hjælp af solenergi. Kulhydratbestår næsten udelukkende af varianter af kombinationer af carbon, hydrogen og oxygen. Typisk klassificeres kulhydrater i de søde (monosakkarider og disakkarider) og de ikke-søde (stivelse, polysakkarider). Her har man altså inddelt efter om der er et eller to sukkermolekyle eller flere. De mest almindelige er monosakkariderne, der består af et sukkermolekyle. I hexosegruppen findes tre isomere. Det betyder at de har samme molekylære formel, C 6 H 12 O 6, men placeringen af grundstofferne har betydning for hvorvidt der er tale om glukose, galaktose eller fruktose. Efter hvilken sumformel sukkerarten har er monosakkariderne delt ind i grupper. Disakkarider er to monosakkarider der er forbundet. de almindelige disakkerider er sukrose og maltose, der også i daglig tale kendes som roesukker og mælkesukker. Når de to monsakkarider forbindes vil der fraspaltes nogle hydrogenatomer. Polysakkarider er især stivelse, som er en lang række kæder af sammenhængende glukose-molekyler. Det findes i mange af disse i planter og plantefibre, og det er denne der foretrækkes i den sunde kost. En anden form for polysakkarid er glykogen som i opbygning ligner stivelse. Det findes i leveren og i musklerne, hvor det bruges som energidepot. Hvis blodsukkeret falder, frigives noget af glukogen som glukose til blodet, således at et nogenlunde tilgængeligt Disakkarid 10 energiniveau i blodet opretholdes. Det modsatte sker, hvis blodsukkeret derimod stiger. Kulhydrat har stor betydning for kroppen, da de er nødvendige for, at kroppens energiskifte kan fungere optimalt og udnytte kostens fedtstoffer og proteiner. kulhydrater fungere forskelligt i autofeorganismer, f.eks. planter, hvor det oplagres og omdannes til stivelse, til forskel fra de heterotrofe organismer, som dyr, hvor det anvendes til metabolsk brændsel. Altså fungere det som en energigivende bestandel af kosten. Monosakkarid Anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen byder at omkring 55 procent af den daglige energi bør stamme fra kulhydrat.

11 Kostfibre: Kostfibre er kulhydrater fra korn, frugt og grønt, der ikke bliver nedbrudt af enzymer i mavesækken og tyndtarmen, men som helt eller delvist fordøjes i tyktarmen. De nedsætter tiden fra fødeindtagelse til afføring, øger udskillelsen af kolestorol og påvirker mængden og arten af bakterierne i tyktarmen. Noge af nedbrdningsprodukterne, de kortkædede fedtsyre, kan optages i tyktarmen. Mad med et højt indhold af kostfibre fremmer fordøjelsen, da de er med til at holde maven i gang, sørge for at tarmsystemet er sundt og raskt, så forstoppelse undgåsrisikoen for tarmsygdomme reduceres også når man spiser mange kostfibre, kostfibrene binder vand, der får tarmene til at arbejde hurtigere og bedre. Begynder man at spise mad med et højere indhold af kostfibre, end man er vant til, er det vigtigt, at man får rigeligt at drikke, da meget af væskeindtaget bliver bundet med kostfibrene. Det anbefales at drikke liter væske om dagen. Kostfibre forebygger forstoppelse, men kan have den modsatte effekt, hvis der ikke indtages væske nok i løbet af dagen. Øger man mængden af kostfibre i maden gradvist, mindskes eventuelle bivirkninger som luft i maven og mavekneb. Måltider med mange kostfibre mætter godt og længe og kan medvirke til, at man spiser mindre. I forbindelse med sund kost lyder kostfibre ideelle og der har været mange steder, hvor man har kunnet læse at man nærmest bare skulle hælde kostfibre indenbors. Det er i de sidste årtier, man har haft så meget fokus på indtagelsen af rigelige mængder med kostfibre, både for sundhedens skyld men også for tarmfunktionen. Der har også været talt om at alle vore mange velfærdssygdomme måske kunne skyldes mangel på kostfibre, som f.eks. diabetes, cancer, hjertesygdomme m.m. Efter mange års undersøgelser står der i dag kun tilbage, at kostfibre kun har en væsentlig betydning som føde for tyktarmens bakterier, samt for at øge afføringsmængden og dermed modvirke forstoppelse. Man har fundet ud af at kostfibre ikke er kaloriefrie, som det ofte misforstås som, men at de giver halvdelen af de kalorier, som alm. sukker og stivelse giver, nemlig vis dannelse af de kortkædende fede syrer. Mad med et højt indhold af kostfibre regulerer vores appetit ved at mætte godt. Kostfibre er også med til at regulere vores blodsukker, de fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse. Fuldkornsprodukter, der har et højt indhold af kostfibre, kan virke beskyttende i forhold til udviklingen af kræft, især kræft i tyktarmen og endetarmen. Undersøgelser har vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får g kostfibre dagligt gennem maden. 11

12 Protein: Proteiner er store, uforgrenede kæder af aminosyrer. Deres sammensætning bestemmer proteinets egenskab og proteiner findes i alle cellens afdelinger, da de er nødvendige for at cellen kan opretholde livet. Der findes 20 forskellige aminosyre. Vi har valgt at beskæftige os med to, da de er en del af sødestoffet aspartam, som indgår i Pepsi Max. (Se side 15) Inden for aminosyrerne findes sidegrupper, men man kan sige at en aminosyre overordnet er opbygget af en carboxylsyregruppe og en aminogruppe som begge er bundet til et carbonatom. Hertil er bundet en sidegruppe samt et hydrogenatom. Der er 20 forskellige sidegrupper, der giver forskellen mellem aminosyrerne. Det er altså disse 20 aminosyrer, der udgør alle proteiner i alle levende organismer. Da der ikke er protein i Pepsi Max har vi valgt at koncentrerer os om de to aminosyre vi med sikkerhed ved befinder sig i sodavanden. Sødestoffet aspartam er opbygget af de to aminosyrer asparagin og fenylalanin, som er bundet sammen med methanol i en esterbinding. Fenylalanin befinder sig i en kategori med aromatiske sidegrupper. Den er svagt sur og de er alle hydrofobe, vandafvisende. fenylalanin er desuden en af de essentielle aminosyrer. Asparagin er en amid af de sure aminosyrer, asparaginsyre og glutaminsyre. De har carboxylsyregrupper i deres sidegrupper og er hydrofile, opløselige i f.eks. vand. Amiderne er uladede mens asparaginsyre og glutamin syre, som navnet hentyder til, er sure. Asparagin Fenylalanin 12

13 Fedtstoffer: Fedtstoffer er estere af henholdsvis glycerin og højere fedtsyrer. De er dårligt eller slet ikke opløselige i vand. De almindeligste lipider* består af glycerol (et alkohol) hvorpå der sidder tre fedtsyrekæder sammenkoblet med en esterbinding. I den ene ende har de frie fedtsyre en syregruppe, mens resten af molekylet er en lang kulbrintekæde. Ca. halvdelen af det fedt vi spiser, kommer fra fedtstoffer i form af kærgården, smør, margarine, olie, svinefedt og lignende. Resten spiser vi skjult fx i kød, mælk, ost og kager. I gennemsnit spiser mænd ca. 95 g mænds behov er ca. 84 g fedt om dagen. Kvinder spiser ca 70 g fedt om dagen kvinders behov er ca. 65 g fedt om dagen. For meget fedt er medvirkende til, at alt for mange er for tykke og dør før tiden af hjertekarsygdomme, kræft og sukkersyge. Et af kostrådene hedder som tidligere nævn også: Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød. Fedtet i maden består af tre forskellige slags fedtsyrer: mættede enkeltumættede flerumættede En undergruppe af enkeltumættede fedtsyrer er transfedtsyrer, som dannes ved hærdning af planteolier og desuden findes naturligt i smør, Kærgården og Bakkedal. Betegnelserne mættede, umættede og transfedtsyrer er udtryk for fedtsyrernes kemiske opbygning. Fedtsyrerne findes i forskellige mængder i forskellige fødevarer. I nogle dominerer de mættede, i andre dominerer enten de enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer. En kost med et højt indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer påvirker blodets kolesteroltal i en uheldig retning, mens enkelt- og flerumættede fedtsyrer ikke har samme dårlige virkning på kolesteroltallet. Mættede fedtsyrer: Mættede fedtsyrer er lipider, hvor der ikke indgår dobbeltbindinger i kulbrintekæderne. De findes især i smør, Kærgården, Bakkedal, hårde margariner, friturefedt og visse plante fedtstoffer, fx kokosfedt og palmefedt (palmin). Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning. Det allervigtigste i kosten, når man har forhøjet kolesteroltal, er at nedsætte kostens indhold af mættet fedt, der først og fremmest findes i fedt fra kød og fede mejeriprodukter, herunder smør og hårde margariner. Kostens indhold af kolesterol øger blodets kolesteroltal, men gør det i mindre grad end øget indtag af mættet fedt. Enkeltumættede fedtsyrer: Enkeltumættede eller monoumættede fedtsyrer indeholder en enkelt dobbeltbind- 13 Lipid*: er en samlebetegnelse for fedtstof og fedtlignende stoffer, der for det meste er hydrofobe.

14 ing i kulbrintekæden og de findes i ret store mængder i alle fedtstoffer og olivenolie og rapsolie har et særligt højt indhold. Flerumættede fedtsyrer: Flerumættede fedtsyrer kaldes også polyumættede fedt syrer og her er der to eller flere dobbeltbindinger i kulbrintekæden. De findes især i bløde margariner og i olie som sojaolie og vindruekerneolie. En speciel gruppe polyumættede fedtsyrer, de såkaldte n-3 fedtsyrer (omega-3 fedtsyrer), har en gunstig virkning på folk, der har haft et hjertetilfælde og sættes også i forbindelse med udvikling af hjernen hos spædbørn. N- 3 fedtsyrer findes specielt i fisk/fiskeolie. men også i raps- og sojaolie som de eneste planteolier Hvordan passer Pepsi Max ind der? Når man ser på kostråd, så er normale sodavand normalt noget man skal holde igen med på grund af det høje sukkerindhold. Men Pepsi Max er netop lavet for at møde disse krav om reduceret eller slet intet sukker og ved at bruge sødestoffet aspartam, som der kun skal bruges meget lidt af, er alle ovennævnte dele af kosten ikke at finde i læskedrikken. Derfor er den ideel til sund kost og til slankekure, hvis man kun ser på energiindtagelse og mængden af de forskellige stoffer i forhold til det andbefalede. På varedeklarationen står, at der i Pepsi er 1,3 kj eller 0,3 kcal pr. 100 ml. Det er to måleenheder for den energi, der befinder sig i kosten. joule er et mål for den energi, der skal til for at løfte 1 kg 10 cm. Det er altså den varme, der udvikles ved dette arbejde. når der står k foran betyder det bare at der er tale om kilojoule somm er 1000 joule. En kalorie er en ældre måleenhed og dets navn er en udledning af det latinske ord for varme. En kalorie er den energi, der skal bruges for at opvarme 1 g vand 1 C. Også her bruges kilokalorier, da tallene ellers ville blive for store. Så tilsyneladende er Pepsi Max en rigtig god ting, når man ser på de ovennævnte faktorer. Men hvad med de kunstige stoffer der er i sodavanden i stedet? 14

15 Sundhedsmæssige risici ved Pepsi Max? Den megen sodavand er et forholdsvist nyt fænomen og derfor forskes der meget i det. De to stoffer der i Pepsi Max er debat om er aspartam og koffein. Aspartam: Sødestoffet aspartam kendes også som NutraSweet i handelsverdenen. Stoffet består af to aminosyrer, asparaginsyre, eller bare asparagin, og fenylalanin, der er bundet sammen med metanol med en esterbinding. En esterbinding dannes ved reaktion mellem en alkohol og en syre. Man kan sige at en ester er produktet af en kondensationsrektion, som vil sige reaktionen mellem to kemiske forbindelser, som hver især indeholder en OH-gruppe, der bliver forbundet under fraspaltning af et vandmolekyle. Asparagin Sødestoffet aspartam forekommer ikke naturligt, selvom de to aminosyrer gør som naturlige stoffer i proteiner i vores kost, og nogle gange også i f.eks. ost, frugt, grønsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. Her optræder de to føromtalte aminosyrer altid sammen med andre aminosyrer, men når man isolerer asparagin og fenylalanin fra de andre aminosyrer og kombinerer de to, giver det en sød smag. Det er denne der Fenylalanin bruges som erstatning for sukker i forskellige fødevare og læskedrikke. Når aspartam indgår i en opløsning, er den ikke fuldstændig stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (ph), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Sødestoffet er mest stabil ved en surhedsgrad på 3,5, hvilket svarer godt til mange sodavand inklusiv Pepsi Max, der er på 4. Da aspartam er bygget op af de to proteinbestanddele, nedbrydes stoffet på samme måde som almindelige aminosyrer, og har ingen effekt på blodsukkeret. Det gør stoffet anvendeligt for diabetikere. Når man snakker om energiindhold har aspartam pr. gram samme antal kalorier som proteiner og sukker. Men aspartam søder ca. 200 gange mere end almindeligt sukker, så derfor behøver man kun meget små mængder for at opnå samme søde smag. I fødevarer ses det derfor ofte især i drikkevarer at sukkeret er erstattet af aspartam, så der er færre kalorier i, selvom sukkersmagen bevares. En diæt-sodavand har derfor oftest mindre end 1 % af de kalorier, der er i en almindelig sodavand. 15

16 I mavetarmskanalen aspartam til de separate bestanddele: asparagin, fenylalanin og metanol. De to aminosyrer er livsnødvendige, men meget store mængder virker som gift i kroppen. Begge aminosyrer er kendt for i rigtig store doser at have en giftvirkning på nervesystemet. Der er mange forklaringer på og holdninger til hvorfor aspartam skulle være sundhedsskadeligt eller ej. Cand.med.vet., Ph.d., Alicja Mortensen fra Danmarks Fødevareinstitut og akad. Ing. Inge Munch fra Fødevarestyrelsen skriver på at asparagin er blevet testet på dyr for at undersøge hvorvidt, det ville medføre uønsket virkning på mennesker. Det viste sig at spæde gnaverunger efter indtagelse af store doser af asparagin kunne skade visse hjerneafsnit. Derfor lavede man også undersøgelser på mennesker for at se om det ville give samme resultat. Undersøgelsen viste dog at stoffet selv i udbredt mængde ikke har nogen beskadigende effekt på den menneskelige hjerne, hverken for børn eller voksne. Det viste sig f.eks. at der ikke ændres mærkbart på den normale, fysiologiske koncentration af asparaginsyre i blodet, når der indtages en liter læskedrik sødet med større mængde aspartam end almindeligt, fordelt i tre portioner med et interval på to timer imellem. Forsøgsresultaterne peger på at selv spædbørn er hurtige til at omdanne asparaginsyre fra aspartam som voksne. Fenylalanin kan til gengæld ved store koncentrationer i blodet fremkalde hjerneskader, som til individer i voksealderen kan give anledning til retardering. Ifølge ovennævnte skribenter på artiklen, blev en anden problematik i forbindelse med debatten om aspartam og fenylalanin belyst inden godkendelsen af brugen af sødestoffet. Der var en teori oppe, hvor man undersøgte om den lille stigning af fenylalaninkoncentrationen, der kommer i blodet efter indtagelse af aspartam, kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer, som dermed kunne føre til ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller måske krampeanfald. Efter dyreforsøg og undersøgelse på mennesker har det vist sig, at indtagelse af aspartam ikke medfører ændringer i hjernens funktioner, som man ellers troede. Det er således kun i enorme mængder eller hvis man lider af fenylketonuri (PKU), tidligere kendt som Føllingesyge, der er risiko for stoffets skadelighed. Det var den norske læge Ivar Asbjørn Følling, der i 1934 opdagede den. Det er en arvelig sygdom, der skyldes et defekt enzym som gør nogle mennesker ude af stand til nedbryde fenylalanin helt. Derfor ophobes fenylalanin i organismen og hvis mennesker, der har fået konstateret fenylketonuri, ikke undgår indtagelsen af fenylalanin fra fødslen medfører det irreversibel hjerneskade. Omkring 2 % af den danske befolkning har anlæg for sygdommen og skal altså undgå fødevare med aspartam. Det vil sige at der hvert år i Danmark fødes 5-10 børn med syndromet her i Danmark. Man kan ved hjælp af en blodprøve fra hælen undersøge dette 5-10 dage efter fødslen. De fleste ved at metanol (træsprit) i større mængder forårsager en alvorlig forgiftning og til tider også blindhed. En aspartamsødet sodavand må højst indeholde 600 g. af 16

17 sødestoffet. Heraf vil ca. 60 g være metanol. Det er betydeligt mindre end normalen for frugtjuice som er på 140 g pr. liter. Selvom der indtages store mængder af aspartam øges metanolkoncentrationen i kroppen ikke mærkbart og sundhedsmæssigt er stigningen ubetydelig for børn såvel som voksne. Konklusionen på dette er ifølge cand.med.vet., Ph.d., Alicja Mortensen fra Danmarks Fødevareinstitut og akad. Ing. Inge Munch fra Fødevarestyrelsen, at aspartam ikke er sundhedsskadeligt. De danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) har efter længerevarende undersøgelser på dyr, fastsat den højeste dosis der ikke havde effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis og undersøgelserne blev der for stoffet sat en acceptabel daglig indtagelse for mennesker. Dette forkortes med ADI og er den mængde tilsætningsstoffer, der gennem et helt liv kan indtages gennem maden uden sundhedsmæssige risici. I ADIs fastsatte mængder er der taget hensyn til forskelle i følsomhed mellem mennesker og dyr og mellem mennesker indbyrdes. Danmarks fødevareforskning opdaterer løbende deres vurdering af aspartam såvel som vurderingen af andre tilsætningsstoffer, når der f.eks. kommer resultater fra nye undersøgelser og lignende. Men meningerne om hvorvidt aspartam er skadeligt eller ej er og forbliver forskellige; på andre Internetsider er meningen stik modsat den føromtalte. I følge er aspartam kilden til mange dårligdomme, da fenylalaninen ikke kun isoleret går i hjernevævet og er skadeligt for nervesystemet, men fordi det også dræner kroppen for serotonin, som kan medføre manio-depressivitet, angstanfald, hallucinationer, panikangst, søvnløshed, paranoia, humørsvingninger og endog selvmordstendens. Her er altså et helt andet bud på bivirkninger af aspartam, og forfatteren H. J. Roberts, der har udgivet det medicinske skrift Aspartame Disease: An Ignored Epidemic, skriver blandt andet i dette om psykiatriske og adfærdsrelaterede problemer udløst af aspartam, samspillet med medicinske præparater og selve stoffet. Noget af det, som Roberts gør opmærksom på er, at der findes mange påviselige neuropsykologiske ændringer som følge af dopamin-serotonin-ubalance. Her er det altså fenylalaninen i aspartam, der bevirker en ubalance i kroppens serotoninbalance. Her nævnes Dr. Walton (Chairman, Derpartment of Psychiarty, Northeastern Ohio Universities College of Medicine), der efter undersøgelser mener at sænket serotoninniveau i hjernen kan være årsag til førnævnte lidelser. Andre mener også at aspartam kan have en negativ virkning på børns koncentrationsevne og give anledning til autisme, fjendtlige tilstande og psykotiske tilstande. En af dem, der har denne holdning, er neurokirurgen Russell Blaylock, der har skrevet bogen Excitotoxins: The Taste That Kills. Der beskriver de førnævnte synspunkter. Her ses altså et eksempel på en helt modsat holdning end den man finder på den Danske Fødevarestyrelses hjemmeside. En ting der er lidt tankevækkende er at, det er på alle de sider, hvor dem der står bag, vil have fordel af, at folk bruger sødemidler, pointerer de kraftigt at det ikke er sundhedsskadeligt, hvorimod man på mange andre sider finder stærke afstandstagende holdninger til aspartam, og her mener 17

18 man at der er skadelige virkninger. Fødevarestyrelsen, som har et langt indlæg om aspartam og hvad det gør, eller rettere hvad det i følge dem ikke gør, mente ikke aspartam havde nogle hverken kort- eller langsigtede bivirkninger, og det samme var at finde på Disse to sider har stor fordel af at aspartam kan betragtes som helt igennem lovligt og uden skadelige effekter. Men mange andre sider henviser til undersøgelser, der kæder aspartam sammen med både kræft, leukæmi, sindssyge og andre mentale sindslidelser. Men National Cancer Institute mener også at aspartam er harmløst og at de undersøgelser, der er foretaget er for små, usammenhængende og primært på dyr, således kan de altså ikke tælle med. Stigninger indenfor hjernesvulster og kræft er begyndt allerede før aspartam kom frem i Så de mest pålidelige sider modbeviser altså aspartams eventuelle bivirkninger, selvom det samtidig er dem der ville få noget ud af at gøre det. Men overordnet set er aspartam alligevel ikke et relativt nyt stof, så er det egentlig muligt at rapportere om langsigtede bivirkninger? Der er ingen der ved hvad der sker med den menneskelige organisme efter 50 eller 100 år med aspartam som en del af meget af kosten. Koffein: Koffein er et organisk molekyle, der findes i kaffebønner, kolanødder, te og i mindre grad også kakao. Kemisk set er det et alkaloid* og et ourinalkohol. Formlen for det er C 8 H 10 N 4 O 2. De væsentligste virkninger er, at stoffet øger blodtryk og puls, udvider bronkierne, virker urindrivende og så opkvikkende for centralnervesystemet, blodkar i den glatte muskulatur udvides, hjertets arbejde og frekvens påvirkes såvel som dannelsen af adrenalin og mavesaft samt det øger tarmens peristaltik. Det er altså opkvikkende, men regnes for et nydelsesmiddel. Der er meget debat om dette stof, men WHO ser det ikke som vanedannende, og man mener ikke, at selv mangeårigt forbrug har nogle sundhedsskader. Der ses dog visse former for psykisk tilvænning hos regelmæssige brugere, særligt kaffedrikkere, men her kan både smag og duft godt spille en væsentlig rolle sammen med de sociale omgangsformer i forbindelse med indtagelse af kaffe. Koffein står på IOCs dopingliste, men grænseværdierne er så høje, at sportsudøvere roligt kan drikke kaffe til deres morgenmad. Koffeinets opkvikkende virkning stammer i første række fra, at det binder sig til adenosinreceptorerne i hjernen. Der er lavet forsøg på dyr, der har indikeret at koffein dæmper impulsgennemgangen og ændrer den lidt, således at man føler friskhed. Desuden bindes koffein til de såkaldte ryanodinreceptorer i det endoplasmatiske retikulum, hvad der fremkalder en frigivelse af calcium til blodbanen fra depoter i cellemellemrummene. Koffein 18 alkaloid*: er kvælstofholdige, organiske stoffer, der har kemisk indvirkning på mennesker og dyr

19 Omkring graviditet og stort indtag af koffein er forskerne uenige om det vil have en skadelig effekt på fosteret. En ting er sikkert: koffein passerer som så meget andet gennem moderkagen til barnet. Så indtil et endeligt resultat er offentliggjort frarådes gravide kvinder for en sikkerheds skyld for stort indtag af koffein. En overdosis af koffein kan give hovedpine, rystelser, nervøsitet og søvnbesvær. Der har været mange teorier oppe og vænne om hvorvidt øger risikoen for hjertekatsygdomme og kræft, men endnu er der ikke offentlig gjort undersøgesesresultater, der underbygger dette. Nogle mener dog alligevel at koffein i cola har en afhængighedseffekt. i følge en engelsk rapport tilsætter colaproducenterne ikke koffein for smagens skyld men fordi de i følge den engelske dr. Roland Griffiths ved, at både børn og voksne kan blive fysisk og phykisk afhængige af at drikke koffein, og at de kan få abstinenser, hvis de stopper med at drikke læskedrikken. han drager paralleller mellem nikotin og koffein. da han og nogle andre forskere mener at selvom både Coca-Cola og PepsiCo påstår det er for smagens skyld, tilsættes koffein kun af den årsag, at de vil gøre folk afhængige af deres produkt. Det kommer især til at have effekt på børn, da voksne er langt bedre informeret og derfor har et bedre grundlag for at gennemtænke konsekvenserne ved forbruget. Igen er der meget modsatrettede holdninger om hvorvidt koffein er et stof man skal passe på eller ej. En ting er sikkert: Vestens sodavandsforbrug er vokset enormt og hvis der er langsigtede bivirkninger, skal de nok komme frem i lyset på et tidspunkt. 19

20 Surhedsgraden i Pepsi Max Da vi med et almindeligt indikatorpapir målte ph-værdien af sodavanden, var den omkring fire. Ved titrering kan vi bestemme surhedsgraden i Pepsi Max mere præcist. Først lavedes 1 liter 0,1 M natriumhydroxid, NaOH, da denne skulle indstilles, så den kunne bruges til sodavand. Her blev brugt 4,0 g. NaOH i fast form som opløstes i vand. Herefter skulle styrken af NaOH bestemmes, hvilket der brugtes kaliumphalat til. En blanding med kaliumphalat tilsættes tre dråber phenophtalin. Herefter dryppedes NaOH ned i opløsningen fra en burette til omslagningspunktet blev fundet, og man kan aflæse hvor meget NaOH, der er brugt. Så skulle styrken bare udregnes ud fra en given formel: c NaOH =(m kp * 1000)/(204,29* V NaOH ) M kp er vægten af kaliumphalat i gram med tre decimaler. V NaOH er volumenet i ml af NaOH-opløsningen c NaOH =(0,200*1000)/(204,29*10,1) Natriumhydroxidens styrke bliver således 0, mol/l. Næste trin er at koge 150 ml af sodavanden, så boblerne kommer ud. Den kogte sodavand stilles med en magnet på en magnetomrører og en ph-måler sættes til. Fra en burette dryppes natriumhydroxiden fra før i 0,5 ml. af gangen. Herefter aflæses ændringerne af ph-værdien på den elektroniske ph-måler (se bilag). Vi havde kun et ganske svagt omslagningspunkt efter tilførsel af 12 ml NaOH. Ud fra en anden formel kan vi så aflæse koncetrationen af syren i Pepsi Max: c syre =(c NaOH *V NaOH )/150ml c NaOH er styrken af NaOH V NaOH er volumet i ml af NaOH-opløsningen c syre =(0,096931*12)/150ml Syrens styrke bliver således 0, mol/l. 20

21 Syreskader på tænderne I starten var det kun i forbindelse med mavelidelser og sure opstød man så syreskader på tænderne og hos unge mennesker med anoreksi eller bulimi. Men i dag er der mange, som klager over smerter i tænderne, når de spiser noget varmt eller koldt. Det er især en del unge, der har disse problemer med deres tænder. Når man drikker eller spiser noget med et højt syreindhold i eller kaster meget op, skader det tænderne, og den yderste del af emaljen opløses. Et meget tynd lag af tanden der ikke kommer igen. Tænderne kan blive så tyndslidte, at der knækker små tand stykker af. Der er ingen synlig sygdom som årsag, men tænderne er blevet gule og alt emaljen er næsten syret væk, så tænderne bliver følsomme over for luftpåblæsning. En af forklaringerne på flere og flere syre skader er, at der uden tvivl er kommet mange nye drikke, som man ikke kunne få fat i for nogle år siden, så det er jo klart at der kommer bivirkninger ved en så drastisk ændring i kosten. Flere og flere unge har tit en flaske med sodavand f.eks. en Pepsi Max stående ved siden af sig, når de sidder ved computeren, men også mange har en med når de bare skal gå en lille tur. Der drikkes sodavand i skolen og i fritiden. Mange, der motionerer, enten på cykel eller ved at løbe, har en læskende drik med, for at opretholde væskebalancen. Det er ætsningen på tænderne fra syren i sodavanden samt den ætsning, der kommer, når sukkeret omdannes. Ætsningen af tænderne er en kemisk ætsning, som ikke har med bakterier at gøre. Kalken i emaljen, og faktisk også den i knoglerne, bliver ætset væk, da alle syre har denne funktion på kalk. Således blottes tandbenet og tænderne bliver skrøbelige og følsomme. Den kemiske ætsning skyldes, at der er tilsat fosforsyre og citronsyre i sodavand. PHværdien ligger lavt for sodavand og de er helt ned under 2,5. Når en ph-værdi falder med 1 enhed, stiger tændernes opløselighed 1000 gange. Dette gør, at hvis PH falder fra 5 til 3, stiger opløseligheden med 1 million. Det er interessant at se på indtagelse af læskende drikkende. For de fleste lander væsken i en meget tør mund, hvor spyttets buffermekanisme er stærkt nedsat. Den kritiske ph-værdi på 5,5, hvor emaljens opløsning starter, bliver passeret mange gange under træningen og i dagens løb. PH-værdien for cola, ligger på 2,4 og for danskvand fra 4-5,4, lavest for citrusholdige produkter. Det er altså langt under den kritiske grænse. I de tilfælde, hvor patienten er bruksist, dvs. Skærer tænder eller har et kraftigt slid på tændernes, kan det gå helt galt, da der således er ekstra stor belastning på em- 21

22 aljen med to nedbrydende faktorer. Syreskader er faktisk ret svære at opdage selv i starten, så det vil være nødvendigt at opsøge sin tandlæge for at finde ud af, om man har syreskader. Det er således sjældent reelle sygdomme, der er skyld i syreskader på tænderne. Det vi har med at gøre her er livsstilslidelser, som vi påfører os selv på grund af reklamer og manglende omtanke. Det bedste vil selvfølgelig være at drikke en sodavand i en tår, hvorefter man skyller munden med rent vand. Således undgår man at syren er i munden i længere tid således at ætsningen er længerevarende. Desværre er det sjældent det folk gør; mange har en flaske sodavand med sig, som de går og tager en lille tår af med jævne mellemrum. På den måde ligger tænderne i et konstant syrebad. Afsyrede tænder får tyndere emalje og bliver mere gule, da tandbenet ses igennem. Dette kan føre til krav om blegning af tænderne, for at få dem mere hvide. En procedure, som i den vil være en direkte fejlbehandling og gøre ondt værre, da dette også slider på de i forvejen tyndslidte tænder. I sidste ende kan det betyde, at man må kronebehandle alle tændernes for at komme problemerne til livs. Men det kan ganske simpelt løses ved at indtage almindeligt kildevand eller postevand med neutralt ph. Evaluering Eftetr en så grundig gennemgang af pepsi Max er der selvfølgelig nogle ting man kommer til at tænke over. Man har fået et meget bedre billede af, hvad der fysiologisk sker, når man tager en tår, samt fundet ud af hvad det i bund og grund er man fylder maven med. Omkring påstandende om bivirkninger ved indtagelse af Pepsi Max, er det svært at skille alle de forskellige meninger fra hinanden, men vi tror på at selvom alle beviser på eventuelle bivirkninger tilbagekastes, vil der være et eller andet resultat af så drastisk en ændring i læskedrikforbruget inden for en meget kort årrække. Vi kan kun tænke over hvad det kan blive til, men især de kunstige midler, tror vi vil have en konsekvens engang. Det har været meget interessant at gå i dybden, og især det, at man nu ser på levnedsmidler på en anden måde end før, er fascinerende. 22

23 Bilag 1

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden. Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere