Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007

Transkript

1 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 AGLAJA 2007

2

3 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007

4 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen Rapport udarbejdet af AGLAJA 2007 for Lejre Kommune. Feltarbejde, tekst og fotos: Eigil Plöger. AGLAJA v. Eigil Plöger Lundevej 48, Vråby 4652 Hårlev Forsidefotos: Kirkemosen med blomstrende Kæruld i slutningen af maj Moseperlemorsommerfugl på Kragefod. Blomstrende Tranebær.

5 Indholdsfortegnelse Indledning...6 Sommerfuglenes biologi og udbredelse...7 Lokalitetens tilstand og foretaget naturpleje...9 Registreringsmetode, -resultater og diskussion...11 Sammenfatning og anbefalinger...13 Referencer...14

6 Indledning Indledning Kirkemosen, der er beliggende i Ryegård Dyrehave under Ryegård Gods, er en hængesæk domineret af tørvemosser (=Sphagnum). Mosen har et areal på 2,3 ha og er udviklet ved tilgroning af en sø og senere ophobning af tørv fra primært de delvist uomsatte tørvemosser. På gamle kort (målebordsblade ) ses signatur for tørvegravning i mosen. Ryegård Dyrehave udgør den østlige del af habitatområde 246, der tillige rummer dele af Bramnæs-halvøen og Garveri-skoven. Kirkemosen er levested for en række plantearter, der er sjældne eller ualmindelige på Sjælland, fordi sphagnumdominerede hængesække og tørvemoser er sjældne. Mosen rummer endvidere 3 arter af dagsommerfugle - Moseperlemorsommerfugl, Bølleblåfugl og Grøn busksommerfugl der er samme årsag ligeledes er meget sjældne på Sjælland og på landsplan ualmindelige. Moserandøje er yderligere en art, der er knyttet til samme biotop og tidligere har haft Kirkemosen som ynglebiotop. Arten findes på Sjælland i dag kun i Holmegårds Mose og omtales ikke yderligere her. Forekomsten af de 3 førstnævnte arter er blevet fulgt usystematisk i en årrække af Roskilde Amt og af amatørentomologer. Lejre kommune har som ny myndighed iværksat en overvågning af dagsommerfuglene i mosen. Formålet er at registrere de forekommende dagsommerfugle og ligeledes registrere og kommentere forhold ved lokaliteten, der har betydning for arternes fortsatte tilstedeværelse i mosen. Figur 2: Den mindste og vestligste moseflade i Kirkemosen en højsommerdag i Figur 1: Moseperlemorsommerfugl på Kragefod i Kirkemosen d. 25. juni Den dag var sommerfuglen meget talrig i mosen, og der blev set dyr. 6

7 Sommerfuglenes biologi og udbredelse Sommerfuglenes biologi og udbredelse Moseperlemorsommerfugl. Arten kendes i dag udelukkende fra 3 lokaliteter på Sjælland (Figur 3): Holmegårds Mose, Kirkemosen og området omkring Skidendam og Fandens Hul i Teglstrup Hegn. På Fyn findes arten på 1-2 lokaliteter, mens den endnu træffes mere udbredt på egnede lokaliteter i Jylland, bl.a. også i hedemoser. Sommerfuglen flyver normalt i juni måned. Æggene lægges oftest på Tranebær og klækkes efter en måned. Larven overvintrer i tørvemosserne eller skjult på Tranebær. I forsommeren har larven en kort forpupning og klækkes sædvanligvis primo juni. De voksne sommerfugle har brug for nektar i deres forholdsvis korte liv. Kragefod og Kær-Tidsel er de almindeligste nektarplanter. Ikke sjældent må sommerfuglene dog flyve langt bort fra ynglelokaliteten efter nektar, idet en højmose eller hængesæk ofte er fattig på nektarholdige urter. Figur 3: Udbredelse af Moseperlemorsommerfugl ud fra indberetninger på FugleogNatur.dk. For Sjælland viser prikkortet den aktuelle udbredelse, men er ikke retvisende bagud, idet ikke alle gamle fund er medtaget. Sommerfuglens foderplante er Tranebær, der er en lille dværgbusk, som kryber hen over tæppet af tørvemosser. Især på de lidt tørre partier i en tørvemose kan Tranebær være meget talrig (Figur 4). Figur 5: Moseperlemorsommerfugl fouragerende på Kær-Tidsel i Kirkemosen en sjælden solskinsdag d. 24. juni Moseperlemorsommerfugl er ikke nogen god flyver, men bevæger sig lavt over mosen i søgen efter mager, foderplanter eller et egnet sted af lægge æg. Hvis solen forsvinder, sætter sommerfuglen sig hurtigt til hvile med forvingerne karakteristisk holdt lavere end bagvingerne (Figur 6). Figur 4: Tranebær kravler på tørvemos - her på Sphagnum teres (der ikke findes i mosen) og Sphagnum rubellum, der er hyppig i Kirkemosen. Figur 6: Hvilende Moseperlemorsommerfugl. 7

8 Sommerfuglenes biologi og udbredelse Grøn busksommerfugl Sommerfuglen adskiller sig fra andre dagsommerfugle på sin grønligt changerende vingeunderside og brungrå overside samt fra andre busksommerfugle ved at flyve, fouragere og hvile sig i 1-2 meters højde (og ikke primært i trækronerne). Arten findes på let eller tørveholdig jord og er endnu udbredt i Jylland. Få Fyn findes den fåtalligt, mens der endnu i NØ-Sjælland findes en del egnede lokaliteter. Fra Kirkemosen har sommerfuglen været kendt i mange år. Grøn busksommerfugl er knyttet til heder, plantager, tørvemoser og højmoser. Flyvetiden er normalt fra første halvdel af maj og hele juni, hvor arten på gode lokaliteter kan optræde endda meget talrigt. Foderplanten er især dværgbuske, men også Gyvel, andre ærteblomster, Hindbær og Brombær. Grøn busksommerfugl overvintrer som puppe placeret nær jordoverfladen. Bølleblåfugl Blåfuglene er en stor gruppe af enslignende arter, hvoraf enkelte arter endnu optræder talrigt i Danmark. En af de sjældne og på landsplan truede arter er Bølleblåfugl. Den ligner flere andre blåfugle og har i dag på Sjælland udover Kirkemosen og Holmegårds Mose måske blot 2 ynglelokaliteter nord for København. På Fyn findes arten meget fåtalligt, mens der endnu i Jylland findes en del lokaliteter for arten, se Figur 8. Sommerfuglen er knyttet til hedemoser, tørvemoser og højmoser, hvor nævnte planter findes. Flyvetiden er kort og er normalt fra medio juni medio juli. Foderplanten for Bølleblåfugl er bl.a. dværgbuske i Bølle-slægten (Vaccinium) og Tranebær. Larven overvintrer som halvvoksen under et blad af Tranebær eller i anden lav vegetation. Figur 7: Udbredelse af Grøn busksommerfugl ud fra indberetninger på FugleogNatur.dk (se kommentar til udbredelseskortet i Figur 3). Figur 8: Udbredelse af Bølleblåfugl ud fra indberetninger på FugleogNatur.dk (se kommentar til udbredelseskortet i Figur 3). 8

9 Lokalitetens tilstand og foretaget pleje Lokalitetens tilstand og foretaget naturpleje Kirkemosen kan karakteriseres som en hængesæk, men har stedvis præg af højmose dvs. en mose, der kun får vand gennem regnvand. Mose er som nævnt udviklet ved, at et vegetationsdække (hængesæk) er vokset ud over vandfladen på en sø. Det frie vandspejl er gennem tiden forsvundet, og hængesækken er stedse blevet fastere og tykkere ved tørveophobning. Med dette fulgte også tilgroning med vedplanter, især Birk og i mindre grad med Rød-Gran (se Figur 9). Figur 10: Effekt af næringsfrigivelse ved nedbrydning af rødder fra fældede Birk mørkegrøn og kraftigt voksende vegetation. Vandstanden i mosen kan reguleres for så vidt, at der ikke er tilløb til mosen og udelukkende ét afløb. Dette har dog i perioder været tilstoppet med grenkvas. Kirkemosen ligger i en terrænsænkning og modtager udover sit eget regnvand tillige en del vand, der ved afstrømning fra omgivende skrånende terræn løber til randen af mosen. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved sneafsmeltning eller skybrud. Figur 9: I den vestlige del af mosen ses fortsat opvækst af Birk. Bemærk vantrevne Rød-Gran, der drukner ved den høje vandstand i mosen. Roskilde amt har siden 1992 ladet foretage rydning af vedplanteopvækst på hele eller dele af mosefladen. Og i vinteren 2004/05 blev samtlige store Birk, der fungerede som frøkilder, fældet. I forbindelse med den nævnte omfattende rydning af Birk blev en grøft, der afvander den vestlige moseflade, lukket. Dette har haft en tydelig effekt på denne flade og uden at der foreligger dokumentation derfor, er hovedindtrykket, at vandstanden i mosen er blevet højere siden I næsten alle tilfælde er det ryddede materiale fjernet fra mosen, hvilket er væsentligt for at undgå næringsfrigivelse. Betydningen af næringsfrigivelse ses eksempelvis ved, at der på den store moseflade i 2007 var tydelige mørkegrønne striber af kraftigt voksende Tue-Kæruld (se Figur 10). Dette er fremkommet ved frigivelse af næring ved nedbrydning af kraftige rødder fra de store birk, der blev fældet i 2004/05. Figur 11: Veludviklet Sphagnum-dække på Kirkemosen

10 Lokalitetens tilstand og foretaget pleje Rydningen af vedplanter bidrager givetvis positivt til vandbalancen, idet der ikke længere foregår fordampning fra træerne. Dertil kommer, at nedbørsmængden de seneste år har været over normal. En permanent høj vandstand er meget gavnligt mosen, idet det er med til at hæmme etablering af og tilgroning med vedplaner. Endvidere begunstiger en høj vandstand væksten af Sphagnum-arterne (se Figur 11); især udpræget for hølje-arterne eksempelvis Sphagnum cuspidatum (se Figur 12, Figur 13). Figur 13: Frit vand på mosefladen er normalt sjældent i Kirkemosen, men ikke i 2007, hvor der ses små ""høljer" med bl.a. Sphagnum cuspidatum. Figur 12: Sphagnum cuspidatum - med sit pjuskede udseende er ofte lys tidligt på sæsonen, men kan få sortbrune eller rødlige nuancer sidst på året. 10

11 Registreringsmetode, -resultater og diskussion Registreringsmetode, -resultater og diskussion Metode Dagsommerfuglene er overvåget systematisk på 3 dage i juni og juli Alle besøg er gjort om formiddagen ca. i tidsrummet 10 12, hvor dagsommerfuglene af erfaring er mest aktive (sultne eller magesøgende). Ved besøgene var vejret tørt og relativt varmt, men ikke fuld sol. Endvidere er mosen besøgt af Klaus Hermansen, hvis observationer ligeledes indgår i nedenstående tabel, Tabel 1. Ved hvert af de 3 besøg er randen af mosefladerne afsøgt for fouragerende dagsommerfugle på fourageringsplanter, eksempelvis Kragefod og Kær-Tidsel. De egentlige moseflader er ligeledes afsøgt for at registrere dyr, der søger æglægningsmuligheder eller æglæggende dyr. Resultater Moseperlemorsommerfugl er registreret med maksimalt 10 dyr i perioden 7. juni 14. juli. Bølleblåfugl er udelukkende registreret d 7. juni med ca. 5 dyr. Med et tilsvarende antal er Grøn busksommerfugl set d. 3. juni. Derudover er udelukkende registreret almindelige arter og i ringe antal. Diskussion Vinteren 2006/2007 var meget regnfuld, og Kirkemosen har siden været meget våd. Normalt kan man færdes i almindelige sko på Kirkemosen, men i 2007 krævede det gummistøvler at færdes ikke blot i laggzonen, men også på selve mosefladen. Foråret og forsommeren i 2007 var varmere end gennemsnitligt indtil ca. medio. juni. Dette betød, at mange arter af dagsommerfugle klækkede tidligere end normalt. Fra midten af juni og resten af højsommeren var det meget regnfuldt, hvilket gav dårlige betingelser for såvel dagsommerfuglenes klækning som fourageringsmuligheder. Moseperlemorsommerfugl er registreret i et betydeligt lavere antal end i 2006, hvor der d. 25. juni af forfatteren blev set dyr. Årets lave registreringer kan skyldes det dårlige vejr i sidste halvdel af juni. Men en del af bestanden kan være gået tabt, som følge af den høje vandstand, der kan have druknet de overvintrende laver. Art 3. juni 7. juni* 24. juni 29. juni* 14. juli Aurora 1 Bølleblåfugl 5 Grønåret kålsommerfugl 1 Grøn busksommerfugl 5 Moseperlemorsommerfugl Skovrandøje 2 Stor bredpande 1 Stregbredpande 1 Tabel 1. Registrerede dagsommerfugle i Kirkemosen *: cirka-antal for observationer stillet til rådighed af Klaus Hermansen 11

12 Registreringsmetode, -resultater og diskussion Moseperlemorsommerfugl er i 2007 klækket tidligt, hvilket også flere andre arter af perlemorsommerfugle gjorde grundet det varme vejr. Klækningen og flyvetiden formodes for Moseperlemorsommerfugl at være forlænget, da det regnfulde vejr satte ind. Arten er dog også flere gange siden 1997 blevet registreret omkring d. 10. juli på lokaliteten. omgivende skov eller det nærliggende overdrev i Ryegård Dyrehave. Fourageringsmulighederne udgøres af bestandene af nektarholdige Kragefod og Kær-Tidsel. Disse planter findes ikke på den egentlige moseflade, men i randen af mosen især mod syd og vest. Brunlig perlemorsommerfugl er eftersøgt specifikt, idet arten blev set ultimo juni 2006 fouragerende side om side med Moseperlemorsommerfugl. Arten var ikke set siden Det formodes, at der findes en lille bestand i Ryegård Dyrehave og nærliggende skove. Samlet har 2007 været et år under middel for dagsommerfuglene i Kirkemosen. Forklaringen vurderes primært at ligge i ugunstigt vejr under klækningen og i flyvetiden. Figur 14: Moseperlemorsommerfugle på en af de to væsentlige foderplanter i Kirkemosen - Kær-Tidsel Grøn busksommerfugl kan på grund af det tidlige og varme forår forventes at have haft en meget tidlig og tillige måske kortere flyvetid. Den er givetvis sluttet inden midten af juni. Derfor kan bestandens størrelse ikke vurderes ud fra det registrerede antal dyr. Regnfuldt vejr ultimo juni og i juli kan forklare den lave registrering af Bølleblåfugl, der normalt registreres i større antal. Udover de 3 nævnte fokus-arter er udelukkende registreret almindelige arter af dagsommerfugle og i ringe antal. Mængden at fourageringsplanter er begrænset, og mosen er derfor ikke nogen væsentlig eller yndet fourageringslokalitet for dagsommerfugle fra eksempelvis den En anden forklaring, der ikke kan udelukkes, er, at overvintrende larver eller pupper af de 3 arter er gået til grundet høj vandstand i vinterhalvåret. Ved flere besøg har mosen virket oversvømmet. For alle 3 arter gælder det endvidere, at der er meget langt til andre bestande. Dette betyder, at mængden af genetisk variation er begrænset, når bestandene samtidigt er små. Det vurderes, at der ikke sker udveksling af dyr (og dermed gener) mellem bestandene på Sjælland, da der er tale om små arter, der ikke er kendt som gode flyvere eller for at have langdistance spredning. Isoleringen af bestandene indebærer tillige, at hvis en art et år er udsat for en katastrofe eksempelvis kraftigt snylteangreb i larver eller pupper, meget ugunstigt vejr i klækning eller flyvetid eller totalindsamling så kan arten blive udryddet fra lokaliteten. 12

13 Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger Kirkemosen rummer et unikt plante- og dyreliv, bl.a. i kraft af forekomsten af de 3 dagsommerfugle Moseperlemorsommerfugl, Bølleblåfugl og Grøn busksommerfugl. Bestandene er små og såvel genetisk som fysisk isolerede fra andre bestande. En lokal katastrofe med ingen eller meget ringe ynglesucces kan indebære, at arten bliver udryddet fra lokaliteten. Det anbefales derfor at naturforvaltningen som overordnet mål har at bevare både flora og fauna mosefladen fortsat ved gentagen manuel rydning holdes fri for vedplanter randen (lagg-zonen) holdes lysåben, så rige bestande af fourageringsplanterne Kær-Tidsel og Kragefod kan etableres og opretholdes fældet og ryddet materiale forsat fjernes fra mosen der nedsættes 2-4 vandstandsrør eller loggere, således at vandstanden kan følges der fra hver moseflade etableres en grøft, der ved meget høj vandstand i mosen kan aflede vand til eksisterende grøftsystem dagsommerfuglene overvåges årligt Figur 15: Dusk-Fredløs blomstrer talrigt i randen af Kirkemosen i flyvetiden for Moseperlemorsommerfugl, der dog ikke benytter planten. 13

14 Referencer Referencer Fugle og Natur Plöger, E. 2006: Upublicerede sommerfuglenotater fra Kirkemosen Roskilde Amt 2006: H246 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov. Natura 2000 basisanalyse Roskilde Amts 3-database Stoltze, M. 1996: Danske dagsommerfugle. Gyldendal. 14