Prissammenligning mellem Grønland og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prissammenligning mellem Grønland og Danmark"

Transkript

1 ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik skulle gennemføres en sammenligning af forbrugerprisniveauet mellem rønland og anmark. En beskrivelse af de anvendte metoder samt en række mere detaljerede kommentarer til datakilder mv. fremgår af denne rapport. Resultaterne af prissammenligningen er præsenteret i Anneks 1. Formålet med projektet Formålet med projektet er at sammenligne prisniveauerne for det private forbrug i rønland og anmark. Sammenligningen af forbrugerprisniveauet foretages ved at sammenholde priser på en stikprøve af både varer og tjenester i de to lande. Varerne og tjenesterne, der sammenlignes, skal være enten identiske (gælder mærkevarer) eller i høj grad sammenlignelige, således at der kan foretages en meningsfuld prissammenligning. Ligeledes skal varerne så vidt muligt være repræsentative for forbruget i begge lande. Efterfølgende beregnes købekraftspariteter og prisniveauindeks mellem rønland og anmark. atakilder Undersøgelsen bygger på to datasæt: et prisdatasæt og et sæt af forbrugsvægte. 1. Priser 1.1 Prisoplysninger fra både det grønlandske og danske forbrugerprisindeks (FPI) og den danske undersøgelse Prissammenligningen mellem anmark og rønland er så vidt muligt foretaget på baggrund af allerede indsamlede priser på sammenlignelige produkter fra forbrugerprisindeksene (FPI) i hhv. anmark og rønland fra juli I tilfælde, hvor priserne på sammenlignelige produkter ikke kunne identificeres fra det danske FPI, er der blevet anvendt priser fra den danske købekraftsparitets-undersøgelse (). Ca.70 procent af den samlede varekurv, som forbrugerne i anmark og rønland køber, blev dækket ud fra allerede indsamlede prisobservationer fra det danske og grønlandske FPI samt danske priser. 1.2 Prisindsamling i rønland og anmark I de tilfælde, hvor priser på sammenlignelige produkter ikke kunne identificeres fra eksisterende data, og hvor det blev vurderet, at den samlede varekurv ikke var godt nok dækket, har anmarks Statistik foretaget en dedikeret prisindsamling i hhv. rønland og anmark. Prisindsamling blev først foretaget i rønland i samarbejde med rønlands Statistik. Ud fra de varer og tjenester, som det lykkedes at prissætte i rønland, blev der efterfølgende foretaget en prisindsamling i anmark. Indsamlingen i rønland blev foretaget i Nuuk. I indsamlingen har vi haft stor gavn af vores grønlandske kollegaers viden om grønlandske markedsforhold samt viden om butikker, hvor prisindsamlingen med fordel kunne finde sted. 1/10

2 2. Vægte en prisfastsatte varekurv indeholder i høj grad repræsentative og sammenlignelige produkter for både rønland og anmark. For at tage hensyn til landenes forskellige forbrugsmønstre inddrages forbrugsvægte i beregningen. isse afspejler de to landes respektive forbrugsvaner. e anvendte vægte for både rønland og anmark er vægte, der anvendes i beregningen af hhv. det grønlandske og danske forbrugerprisindeks. isse vægte er i begge lande beregnet med udgangspunkt i tal for det private forbrug fra de to landes nationalregnskab på et overordnet niveau, mens vægtene er underopdelt på et mere detaljeret niveau med udgangspunkt i de to landes forbrugsundersøgelser. en seneste grønlandske forbrugsundersøgelse er fra starten af 1990 erne, og det må derfor formodes, at det aktuelle forbrugsmønster i rønland kan afvige noget fra tallene i denne forbrugsundersøgelse. a den overordnede opdeling i de grønlandske vægte er baseret på aktuelle nationalregnskabstal, er det altså alene underopdelingen, der kan være usikker. et vurderes derfor også, at betydningen af den ikke-aktuelle forbrugsundersøgelse har begrænset betydning for de beregnede prisniveausammenligninger. Prisbegreb Priserne, der ligger til grund for prissammenligningen, er den pris, som forbrugeren betaler. et vil sige, at der er tale om den fulde forbrugerpris inkl. moms og afgifter både i anmark og i rønland (hvor der dog ikke er moms). På samme måde er tilskud til at sænke priserne (fx på tandlægeydelser i anmark) medtaget, så det kun er prisen, som forbrugeren betaler, der indgår i prisniveausammenligningen. Husleje er en undtagelse. Her er boligsikring og støtte ikke fratrukket i huslejerne. I det danske nationalregnskab regnes boligsikring og støtte ikke som et tilskud, men som en indkomstoverførsel, og denne praksis er fulgt her. Omfanget af prissammenligningen Prissammenligningen mellem rønland og anmark omfatter varer og tjenester, der dækker hele det private forbrug. et private forbrug er opdelt på 12 COICOP hovedgrupper: COICOP gruppe Beskrivelse 01 FØEVARER O IKKE-ALKOHOLISKE RIKKEVARER 02 ALKOHOLISKE RIKKEVARER, TOBAK 03 BEKLÆNIN O FOTØJ 04 BOLI, VAN, ELEKTRICITET, AS O ANET BRÆNSEL 05 BOLIUSTYR, HUSHOLNINSUSTYR O RUTINEMÆS- SI VELIEHOLELSE AF BOLI 06 SUNHESVÆSEN 07 TRANSPORT 08 KOMMUNIKATION 09 FRITI O KULTUR 10 UANNELSE 11 RESTAURANTER O HOTELLER 12 IVERSE VARER O TJENESTEYELSER Alle 12 COICOP grupper indgår i sammenligningen. Beregningen af prisniveausammenligningen mellem rønland og anmark er baseret på 1318 prispar, som er fordelt på 1078 varer og tjenester. Nogle af de 1318 prispar er beregnet som gennemsnitspriser på grundlag af endnu flere prisobservationer, hvorfor det faktiske antal unikke prisobservationer bag beregningen er større end de /10

3 Omregning fra hovedstaden til hele landet Prisindsamlinger, baseret på retningslinjerne i European Comparison Programme (ECP), finder sted i hovedstadsområdet, således at de deltagende lande kan holde omkostningerne nede. Alle lande er dog forpligtiget til at indberette geografiske justeringsfaktorer eller i ECP såkaldte spatial adjustment factors (SAF) til Eurostat, således at hovedstadspriserne kan omregnes til nationale priser. Med anvendelsen af FPI priser er prissammenligningen mellem rønland og anmark udvidet til at anvende priser indsamlet i hele landet, da priserne i både det danske og det grønlandske forbrugerprisindeks i stort omfang er indsamlet over hele landet. For en række væsentlige tjenesteydelser (husleje, el, varme, vand og børnepasning) er der direkte beregnet gennemsnitspriser for hele rønland.. isse gennemsnitspriser er blevet sammenholdt med tilsvarende danske gennemsnitspriser i prisniveau-sammenligningen. En ekstra undersøgelse for udvalgte varegrupper viste, at prisniveauet udenfor Nuuk tilsyneladende heller ikke afviger væsentlig fra prisniveauet i Nuuk 1. et betyder, at selvom dækningen af enkelte varer og tjenester skulle være indsamlet geografisk skævt, så vil det ikke, eller kun marginalt, have betydning for resultaterne. I EU-prissammenligningerne, hvor anmark deltager, har anmarks Statistik antaget, at SAF i anmark er lig med 1, da anmark er et lille land domineret af kæder, som har en harmoniseret prispolitik i hele landet. enne antagelse blev bekræftet i 2013, hvor anmarks Statistik foretog en egentlig beregning af SAF. Hvis prisniveausammenligningen i den danske del således har en overvægt af fx priser fra København, så vil dette heller ikke påvirke resultaterne væsentligt. 1 På baggrund af en dedikeret prisindsamling, (der dog kun har omfattet fødevarer og drikkevarer), på ca. 20 varer, der blev foretaget i Nuuk, Kangerlussuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Illulissat, har vi foretaget en analyse/beregning af prisforskelle mellem Nuuk og rønland (inkluderet Nuuk) for at fastslå, om prisrelativerne mellem hovedstaden og resten af landet (med Nuuk) befinder sig indenfor s sædvanlige fejlmargen (>1,1 og <0,9). Alle de beregnede SAF for de 20 varer befinder sig indenfor ovenfor nævnte interval. ette indikerer, at prisniveauet mellem Nuuk og resten af rønland er nogenlunde ens. Men grundet en spinkel stikprøve, og det faktum at beregningen kun blev foretaget på fødevarer og drikkevarer, skal resultatet dog fortolkes med en vis varsomhed. 3/10

4 Beregning af bilaterale købekraftspariteter e beregnede bilaterale købekraftpariteter viser det relative prisniveau i rønland i forhold til anmark. Figuren nedenfor illustrerer de gennemførte beregningers forskellige trin. Fra pris til paritet Vægte COICOP Overordnede pariteter () etaljerede Pariteter (Basic Headings) P risrelativer produktniveau ennemsnit t lige p riser - produktniveau P riser på e nkelte produkter Figuren viser de forskellige trin i opbygningen af købekraftspariteter med udgangspunkt i priser på forskellige varer, der danner en repræsentativ varekurv. Flere varer indgår i en varegruppe - basic heading (BH). Forskellige BHs sammenvejes til overordnede er. Selve beregningen af bilaterale købekraftpariteter sker i flere trin: 1. Først beregnes der et simpelt aritmetisk gennemsnit af alle indsamlede priser for et produkt både for rønland og anmark. 2. Efterfølgende beregnes der for samtlige produkter prisrelativer som forholdet mellem gennemsnitsprisen for det enkelte produkt i rønland og gennemsnitsprisen for det samme produkt i anmark. 3. Som næste trin beregnes pariteter mellem rønland og enmark for varegrupperne - BHs (basic headings). isse beregnes som et geometrisk gennemsnit af alle prisrelativer, der indgår i det samme BH. j k k i 1 P P i i hvor: j = varegrupper (Basic heading) 1.n k = antal produkter prissat i rønland og anmark P i = pris af produkt i prissat i rønland P i = pris af produkt i prissat i anmark Prisindekset for aggregerede grupper udregnes som et vægtet gennemsnit af BHs pariteter, der ifølge COICOP indgår i den respektive varegruppe. Som vægte anvendes de grønlandske og de danske FPI vægte. ette medfører, at der beregnes to forskellige prisindekstyper for hver aggregeret gruppe: 4. Laspeyres-type indeks, hvor der tages udgangspunkt i det danske nationale forbrug: 4/10

5 hvor: L n j 1 j = W n j 1 j W j j Basic heading paritet j mellem rønland og anmark W j = Vægt for BH j i anmark L = Laspeyres-type index 5. og Paasche type indeks, hvor der tages udgangspunkt i det grønlandske nationale forbrug: P n j 1 n j 1 W j 1 W j j hvor: W j = Vægt for BH j i rønland P = Paasche-type index 6. I næste trin beregnes de bilaterale pariteter, såkaldte Fisher-pariteter, som det geometriske gennemsnit af de to indeks ovenfor: F L ( P ) enne beregningsprocedure er nødvendig for at sikre, at der i resultaterne af prissammenligningen er taget højde for det private forbrugs forskellige sammensætning i rønland () og anmark (). Pariteterne baseres herved på en varekurv, som i princippet er lige repræsentativ for de to lande. 7. Til sidst beregnes prisniveauindeks (PLI) mellem to lande som ratioen mellem og den gældende valutakurs: PNI XR F / hvor XR er valutakursen mellem de to lande, der sammenlignes. a rønland og anmark har den samme valuta, er lig med prisniveauet. e anvendte beregninger, som er fastsat i EU s regi, betyder, at det har betydning for resultaterne, hvordan resultaterne hierarkisk aggregeres op til de overliggende niveauer. I de beregnede resultater, gengivet i anneks 1, har vi fx beregnet prisniveauindeks for fødevarer på et relativt aggregeret niveau. isse indeks er efterfølgende blevet aggregeret op til overliggende indeks (fx fødevarer i alt). Hvis man i stedet havde startet med en mere detaljeret opdeling af basic headings, ville resultaterne være blevet lidt anderledes. Vurderingen er imidlertid, at disse afvigelser ikke vil være større end den usikkerhed, der alligevel er i prissammenligningen, der er baseret på stikprøver af priser. 5/10

6 Figuren nedenfor illustrerer beregningens trin på en lidt anden måde end ovenfor: Beregningsprocedure for beregning af bilaterale pariteter mellem L og K rønland Bhs vægte Paasche paritet rønland priser BHs pariteter Fisher paritet anmark priser Laspeyres paritet anmark BHs vægte PLI Valuta kurs Usikkerhed Stikprøven for varer og tjenester til privat forbrug sammensættes med to formål. els skal den være repræsentativ for det nationale forbrugsmønster, dels skal den være sammenlignelig mellem de lande, der sammenlignes. Varer eller tjenester, der er typiske for et land, men som ikke kan prissættes i det ene land (fx rensdyrkød), indgår derfor ikke i undersøgelsen. ata kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med statistisk usikkerhed, som følge af det manglende match. Eksisterende prisoplysninger for beregning af hhv. det grønlandske og danske forbrugerprisindeks har været hovedkilden for prissammenligningerne. I forbrugerprisindekset defineres varer og tjenester ikke nødvendigvis tilstrækkeligt præcist, som det er tilfældet i EU prissammenligningerne, hvor varen er meget mere detaljeret specificeret. En yderligere usikkerhedskilde kan være de grønlandske forbrugerprisindeksvægte, der som beskrevet ovenfor under vægte, har en vis usikkerhed indbygget, da de bl.a. bygger på en 20 år gammel forbrugsundersøgelse. et er ikke muligt at kvantificere disse nævnte usikkerheder, men vi vurderer, at prissammenligningen har en tilstrækkelig høj kvalitet til, at resultaterne er retvisende, ikke mindst på de overordnede varegrupper. Usikkerheden er naturligvis større jo mere detaljeret varegruppe, man betragter. 6/10

7 Bemærkninger om udvalgte vare- og tjenestegrupper 1. Medicin Medicin er gratis for forbrugerne i rønland, mens medicin koster penge i anmark (dog med offentlige tilskud). I de ovenfor beskrevne beregninger er det desværre ikke muligt at medtage såkaldte nul-priser. Vi har haft kontakt til Eurostat samt andre europæiske kollegaer, men ingen har desværre kunnet pege på en beregningsmæssig løsning på nul-priserne. Følgeligt indgår prisforskellen på medicin mellem rønland og anmark ikke i beregningerne. et er dog muligt at komme med et anslået bud på, hvad den gratis medicin har af indflydelse på den samlede forskel i prisniveauet. I anmark går 0,6 pct. af det samlede forbrug til medicin. Med en antagelse om, at medicinforbruget i rønland har samme omfang som i anmark, så vil det samlede gennemsnitlige prisniveau i rønland være 0,6 pct. lavere end i anmark alene som følge af den gratis medicin. en samlede PLI vil med andre ord falde fra de 102,4 i annekset til anslået 101,8. 2. Tandlæger Tandlæger er ligesom medicin gratis i rønland. og findes der enkelte private tandlæger i rønland, hvorfra der er indsamlet priser til denne undersøgelse. Vi fik at vide i rønland, at der ofte kan være meget lange ventetider med hensyn til at kunne komme til den offentlige, gratis tandlæge (ikke mindst i bygderne). erfor kan man argumentere for, at tandlægeydelserne har en anden kvalitet i rønland end i anmark, hvor der som oftest er kort ventetid til (de private) tandlæger. erfor er beregningen for tandlæger baseret på priserne fra private tandlæger, både i rønland og anmark. 3. Charterrejser For charterrejser lykkedes det ikke at finde sammenlignelige priser mellem rønland og anmark. Charterrejser er derfor beregnet som en såkaldt reference-, der anvendes, når der ikke foreligger prisoplysninger for den pågældende varegruppe. Reference- er en beregnet som et vægtet gnsn. af BHs, som ligner de BH s, hvor der ikke er oplysninger. BHs, som er anvendt for beregningen af en for charterrejser, er følgende: Transporttjenester 11.1 Restauranter, cafeer, kantiner mv Overnatning, hoteller 4. Undervisning Vægten på undervisning er i det grønlandske FPI lig nul. For at få undervisning til at indgå i beregningen, har vi tildelt undervisning en lille vægt, som er en tiendedel af den danske vægt på undervisning. Vi kan se, at der kun er et lille antal af studerende på hhv. privat- og efterskoler, samt et lille antal af deltagende i aftenkurser. ette betyder, at vægten for undervisning ikke skal være stor, men dog større end nul. 7/10

8 Sammenligning af prisniveauet i rønland med andre lande Som udgangspunkt er det ganske nemt at sammenligne prisniveauet mellem rønland og andre lande end anmark ved at anvende den dansk-grønlandske beregning som bro. I anmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk/) kan man fx se, at prisniveauet for varegruppen kød er 128,2 i Tyskland (EU-28=100) og 132,2 i anmark. I annekset fremgår det, at kød er 21,1 pct. dyrere i rønland end i anmark (PLI = 121,1). et betyder, at prisniveauforskellen mellem rønland og Tyskland for kød kan beregnes til: (132,2 / 128,2) * 121,1 = 124,9 Kød er altså ca. 24,9 pct. dyrere i rønland end i Tyskland. er er dog nogle mindre forbehold. 1. Varekurven, som er brugt til prissammenligningen mellem rønland og anmark, er ikke den samme, som er brugt til sammenligningen mellem anmark og det øvrige EU. For de mere overordnede grupper har dette forbehold dog mindre betydning. 2. Basis for beregningen af er for sundhedsvæsen, uddannelse og social forsorg (herunder børnepasning) er i EU-regi ikke forbrugernes egenbetaling, men derimod et full cost approach, hvor også det offentliges betalinger medtages i priserne. er for disse tre grupper kan derfor ikke sammenlignes mellem rønland og EU via de nærværende resultater. Overvejelser om fremtidige prissammenligninger er anbefales, at evt. fremtidige prisindsamlinger mellem anmark og rønland også fremover gennemføres med udgangspunkt i de to landes priser fra deres respektive forbrugerprisindeks. ette er muligt, da de to landes forbrugsmarkeder i høj grad ligner hinanden (stort overlap mellem butikskæder og de enkelte varer). Ved at anvende priser fra de to forbrugerprisindeks kan man lave en prissammenligning landene imellem relativt billigt. Ved fremtidige prissammenligninger kan de opsamlede erfaringer fra nærværende projekt udnyttes. Som følge heraf vil det være muligt at forbedre kvaliteten af data, både hvad der angår priser og vægte. Priser: For at øge antal af matches mellem grønlandske og danske priser, anbefales det, at de varer og tjenester, der indgår i de to landes respektive forbrugerprisindeks, beskrives så detaljeret, som muligt. etaljerede vare/tjeneste-specifikationer vil muliggøre en præcis identifikation af de sammenlignelige produkter og derved øge kvaliteten. Vægte En opdatering af det detaljerede niveau i det grønlandske vægtgrundlag vil også kunne medvirke til at øge kvaliteten. erudover foreslår vi, at lokale prisindsamlere en evt. næste gang, foretager en mere omfattende prisindsamling med fokus på forskellige tjenesteydelser, da tjenesteydelserne har været de sværeste at matche mellem anmark og rønland: En større stikprøve her vil kunne øge kvaliteten. Formidling af resultaterne Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. I EU prissammenligninger angi- 8/10

9 ver prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28, mens denne undersøgelse angiver prisniveauet i rønland i forhold til anmark. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til det andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af lande, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. en benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ stikprøve for både for rønland og anmark. et betyder, at de udvalgte varer og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for begge lande, men samlet set er det mest repræsentative valg. ata kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Som tidligere nævnt er det projektets formål at beregne prispariteter for det private forbrug, og underliggende aggregerede grupper og BHs. Annekset viser resultaterne fordelt på såkaldte analytiske kategorier, som er det niveau, der offentliggøres i ECP. For fødevarer, drikkevarer og tobak har vi vurderet, at resultaterne er baseret på et relativt pålideligt prisdatagrundlag, (mens vægte er behæftet med en vis usikkerhed), og resultaterne er derfor vist ned på BH niveau. er fremgår af annekset, at forbrugerpriserne i rønland ligger næsten på det samme niveau som i anmark, når det gælder gennemsnittet af hele det private forbrug (PLI=102,4). og er der er i flere tilfælde betydelige prisforskelle mellem rønland og anmark, når det gælder de enkelte varegrupper indenfor det private forbrug. 9/10

10 Anneks 1. Vægt, anmark Vægt, rønland PLI 00. Samtlige varer og tjenester 100,00 100,00 1, ,4 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer 11,67 21,13 1, , Fødevarer 10,25 17,30 1, , Brød og kornprodukter 1,57 1,86 1, , Kød 2,42 5,56 1, , Fisk 0,48 4,45 0,823 82, Mælk, ost og æg 1,65 1,60 1, , Smør, spiseolie og margarine 0,33 0,24 1, , Frugt 0,84 0,48 1, , rønsager 1,06 0,76 1, , Sukkervarer, marmelade, chokolade mv. 1,38 1,62 1, , Andre fødevarer 0,52 0,73 1, , Ikke alkoholiske drikkevarer 1,42 3,83 1, , Kaffe, the og kakao 0,49 0,35 1, , Mineralvand, sodavand, frugt- og grønsagsjuice 0,93 3,47 1, ,8 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak 3,79 12,77 1, , Alkoholiske drikkevarer 1,75 6,90 2, , Tobak 2,03 5,86 1, ,2 03. Beklædning og fodtøj 4,88 3,72 0,983 98, Beklædning, andre artikler til beklædning 4,01 3,29 0,982 98, Fodtøj 0,87 0,44 0,986 98,6 04. Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel 30,63 24,27 0,841 84, Husleje 21,89 15,30 0,904 90, Vand 2,41 1,37 0,564 56, Brændsel, el, gas og varme 6,33 7,60 0,774 77,4 05. Boligudstyr og husholdningstjenester 5,17 2,66 1, , Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 1,95 0,89 1, , Boligtekstiler 0,43 0,14 1, , Husholdningsapparater og reparation heraf 1,01 0,53 1, , las, service og husholdningsredskaber 0,57 0,32 0,934 93, Værktøj og udstyr til hus og have 0,44 0,22 1, , Varer og tjenester til almindelig husførelse 0,76 0,56 1, ,3 06. Sundhed 2,85 0,22 1, , Medicinske produkter 1,19 0,07 1, , Ambulant behandling 1,66 0,15 1, ,7 07. Transport 12,94 7,90 1, , Anskaffelse af køretøjer 4,91 1,54 0,971 97, rift af personlige transportmidler 6,65 1,07 0,826 82, Transporttjenester 1,38 5,29 1, ,8 08. Kommunikation 1,85 3,10 1, , Porto 0,06 0,11 0,994 99, Teleudstyr 0,23 0,39 1, , Teletjenester 1,56 2,60 1, ,8 09. Fritid og kultur 10,49 8,97 1, , Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr 2,06 1,02 1, , Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 0,37 1,38 0,912 91, Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 2,24 0,97 1, , Tjenester ifm. fritid og sport 3,56 4,06 1, , Aviser, bøger og papirvarer 1,26 0,52 1, , Charterrejser 1,00 1,02 1, ,8 10. Undervisning 0,89 0,09 0,401 40, Undervisning 0,89 0,09 0,401 40,1 11. Restauranter og hoteller 5,34 6,45 1, , Restauranter, cafeer, kantiner mv. 5,02 4,66 1, , Overnatning, hoteller 0,32 1,80 1, ,7 12. Andre varer og tjenester 9,50 8,72 0,743 74, Personlig pleje 2,06 1,37 1, , Andre personlige effekter 0,61 0,15 0,992 99, aginstitutioner og social forsorg 1,90 1,67 0,408 40, Forsikringer 2,51 2,38 0,840 84, Andre tjenester inkl. finansielle tjenester 2,42 3,15 0,708 70,8 10/10

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */ Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */ EF-Tidende nr. C 084 af 06/04/1995 s. 0007 Forslag til Rådets forordning (EF) om harmoniserede

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks FPI, HICP og NPI Nettoprisindekset (NPI) Lov om beregning af et nettoprisindeks EU-harmoniseret forbrugerprisindeks En række EU forordninger Forbrugerprisindekset Ingen direkte lovkrav Lov om beregning

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune 7. marts 2011 Sammenfatning Potentiale Praksis Opmærksomhedspunkter Konsulentteamet har beregnet effektiviseringspotentialet samlet til 16,7 procent

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

1. Datagrundlag. Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007

1. Datagrundlag. Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 / Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 I dette notat beskrives, hvorledes risindeksene, der i Konkurrenceredegørelse 2007 anvendes til at sammenligne de danske riser med riserne i EU9-landene, er udregnet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Storyline Rejsen. Er er et forslag til en ramme at tænke en storyline ind i. Der findes andre måder at strukturere en storyline på.

Storyline Rejsen. Er er et forslag til en ramme at tænke en storyline ind i. Der findes andre måder at strukturere en storyline på. Storyline Rejsen Er er et forslag til en ramme at tænke en storyline ind i. Der findes andre måder at strukturere en storyline på. Lad være med at lade jer begrænse af denne form!! Denne storyline er udviklet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Konkurser tager pusten fra iværksætterne

Konkurser tager pusten fra iværksætterne PRESSEMEDDELELSE 2.marts 2009 Konkurser tager pusten fra iværksætterne Antallet af konkurser stiger fortsat, og det tager pusten fra iværksætterne, der overvejer at starte ny virksomhed. Danskernes iværksætterlyst

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk September 20 Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for. måned i træk Danske virksomheder ser ud til at holde pusten under det historisk lave indenlandske forbrug, viser nye tal fra analysevirksomheden

Læs mere

Bilag 1 Resultat af prisundersøgelse til Herlev Kommune

Bilag 1 Resultat af prisundersøgelse til Herlev Kommune Bilag 1 Resultat af prisundersøgelse til Herlev Kommune Indledning: Der er gennemført en prisanalyse for at sammenligne priserne hos Multi Indkøb med to supermarkedskæder. Der ønskes både en sammenligning

Læs mere

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni PRESSEMEDDELELSE 2. juli 20 Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni I juni måned er 499 virksomheder gået konkurs hvilket er en stigning på godt 91 pct. og dermed næsten en fordobling i forhold

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Salg af varer uden for fast forretningssted

Salg af varer uden for fast forretningssted Salg af varer uden for fast forretningssted (Salg af varer fra mobile udsalgssteder, lagersalg, home-parties, markeder, udstillinger, messer og torvehandel) Baggrund Reglerne om, hvor og hvordan der må

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling Rammeaftale 12.01 Nærværende bilag er gældende fra 14. september 2010. Bilaget erstatter tidligere Kontraktbilag 08 således at tildelinger foretaget

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere