Prissammenligning mellem Grønland og Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prissammenligning mellem Grønland og Danmark"

Transkript

1 ecember 2014 Prissammenligning mellem rønland og anmark Baggrund På foranledning af rønlands Statistik blev det i foråret 2014 aftalt, at der i samarbejde mellem rønlandsk Statistik og anmarks Statistik skulle gennemføres en sammenligning af forbrugerprisniveauet mellem rønland og anmark. En beskrivelse af de anvendte metoder samt en række mere detaljerede kommentarer til datakilder mv. fremgår af denne rapport. Resultaterne af prissammenligningen er præsenteret i Anneks 1. Formålet med projektet Formålet med projektet er at sammenligne prisniveauerne for det private forbrug i rønland og anmark. Sammenligningen af forbrugerprisniveauet foretages ved at sammenholde priser på en stikprøve af både varer og tjenester i de to lande. Varerne og tjenesterne, der sammenlignes, skal være enten identiske (gælder mærkevarer) eller i høj grad sammenlignelige, således at der kan foretages en meningsfuld prissammenligning. Ligeledes skal varerne så vidt muligt være repræsentative for forbruget i begge lande. Efterfølgende beregnes købekraftspariteter og prisniveauindeks mellem rønland og anmark. atakilder Undersøgelsen bygger på to datasæt: et prisdatasæt og et sæt af forbrugsvægte. 1. Priser 1.1 Prisoplysninger fra både det grønlandske og danske forbrugerprisindeks (FPI) og den danske undersøgelse Prissammenligningen mellem anmark og rønland er så vidt muligt foretaget på baggrund af allerede indsamlede priser på sammenlignelige produkter fra forbrugerprisindeksene (FPI) i hhv. anmark og rønland fra juli I tilfælde, hvor priserne på sammenlignelige produkter ikke kunne identificeres fra det danske FPI, er der blevet anvendt priser fra den danske købekraftsparitets-undersøgelse (). Ca.70 procent af den samlede varekurv, som forbrugerne i anmark og rønland køber, blev dækket ud fra allerede indsamlede prisobservationer fra det danske og grønlandske FPI samt danske priser. 1.2 Prisindsamling i rønland og anmark I de tilfælde, hvor priser på sammenlignelige produkter ikke kunne identificeres fra eksisterende data, og hvor det blev vurderet, at den samlede varekurv ikke var godt nok dækket, har anmarks Statistik foretaget en dedikeret prisindsamling i hhv. rønland og anmark. Prisindsamling blev først foretaget i rønland i samarbejde med rønlands Statistik. Ud fra de varer og tjenester, som det lykkedes at prissætte i rønland, blev der efterfølgende foretaget en prisindsamling i anmark. Indsamlingen i rønland blev foretaget i Nuuk. I indsamlingen har vi haft stor gavn af vores grønlandske kollegaers viden om grønlandske markedsforhold samt viden om butikker, hvor prisindsamlingen med fordel kunne finde sted. 1/10

2 2. Vægte en prisfastsatte varekurv indeholder i høj grad repræsentative og sammenlignelige produkter for både rønland og anmark. For at tage hensyn til landenes forskellige forbrugsmønstre inddrages forbrugsvægte i beregningen. isse afspejler de to landes respektive forbrugsvaner. e anvendte vægte for både rønland og anmark er vægte, der anvendes i beregningen af hhv. det grønlandske og danske forbrugerprisindeks. isse vægte er i begge lande beregnet med udgangspunkt i tal for det private forbrug fra de to landes nationalregnskab på et overordnet niveau, mens vægtene er underopdelt på et mere detaljeret niveau med udgangspunkt i de to landes forbrugsundersøgelser. en seneste grønlandske forbrugsundersøgelse er fra starten af 1990 erne, og det må derfor formodes, at det aktuelle forbrugsmønster i rønland kan afvige noget fra tallene i denne forbrugsundersøgelse. a den overordnede opdeling i de grønlandske vægte er baseret på aktuelle nationalregnskabstal, er det altså alene underopdelingen, der kan være usikker. et vurderes derfor også, at betydningen af den ikke-aktuelle forbrugsundersøgelse har begrænset betydning for de beregnede prisniveausammenligninger. Prisbegreb Priserne, der ligger til grund for prissammenligningen, er den pris, som forbrugeren betaler. et vil sige, at der er tale om den fulde forbrugerpris inkl. moms og afgifter både i anmark og i rønland (hvor der dog ikke er moms). På samme måde er tilskud til at sænke priserne (fx på tandlægeydelser i anmark) medtaget, så det kun er prisen, som forbrugeren betaler, der indgår i prisniveausammenligningen. Husleje er en undtagelse. Her er boligsikring og støtte ikke fratrukket i huslejerne. I det danske nationalregnskab regnes boligsikring og støtte ikke som et tilskud, men som en indkomstoverførsel, og denne praksis er fulgt her. Omfanget af prissammenligningen Prissammenligningen mellem rønland og anmark omfatter varer og tjenester, der dækker hele det private forbrug. et private forbrug er opdelt på 12 COICOP hovedgrupper: COICOP gruppe Beskrivelse 01 FØEVARER O IKKE-ALKOHOLISKE RIKKEVARER 02 ALKOHOLISKE RIKKEVARER, TOBAK 03 BEKLÆNIN O FOTØJ 04 BOLI, VAN, ELEKTRICITET, AS O ANET BRÆNSEL 05 BOLIUSTYR, HUSHOLNINSUSTYR O RUTINEMÆS- SI VELIEHOLELSE AF BOLI 06 SUNHESVÆSEN 07 TRANSPORT 08 KOMMUNIKATION 09 FRITI O KULTUR 10 UANNELSE 11 RESTAURANTER O HOTELLER 12 IVERSE VARER O TJENESTEYELSER Alle 12 COICOP grupper indgår i sammenligningen. Beregningen af prisniveausammenligningen mellem rønland og anmark er baseret på 1318 prispar, som er fordelt på 1078 varer og tjenester. Nogle af de 1318 prispar er beregnet som gennemsnitspriser på grundlag af endnu flere prisobservationer, hvorfor det faktiske antal unikke prisobservationer bag beregningen er større end de /10

3 Omregning fra hovedstaden til hele landet Prisindsamlinger, baseret på retningslinjerne i European Comparison Programme (ECP), finder sted i hovedstadsområdet, således at de deltagende lande kan holde omkostningerne nede. Alle lande er dog forpligtiget til at indberette geografiske justeringsfaktorer eller i ECP såkaldte spatial adjustment factors (SAF) til Eurostat, således at hovedstadspriserne kan omregnes til nationale priser. Med anvendelsen af FPI priser er prissammenligningen mellem rønland og anmark udvidet til at anvende priser indsamlet i hele landet, da priserne i både det danske og det grønlandske forbrugerprisindeks i stort omfang er indsamlet over hele landet. For en række væsentlige tjenesteydelser (husleje, el, varme, vand og børnepasning) er der direkte beregnet gennemsnitspriser for hele rønland.. isse gennemsnitspriser er blevet sammenholdt med tilsvarende danske gennemsnitspriser i prisniveau-sammenligningen. En ekstra undersøgelse for udvalgte varegrupper viste, at prisniveauet udenfor Nuuk tilsyneladende heller ikke afviger væsentlig fra prisniveauet i Nuuk 1. et betyder, at selvom dækningen af enkelte varer og tjenester skulle være indsamlet geografisk skævt, så vil det ikke, eller kun marginalt, have betydning for resultaterne. I EU-prissammenligningerne, hvor anmark deltager, har anmarks Statistik antaget, at SAF i anmark er lig med 1, da anmark er et lille land domineret af kæder, som har en harmoniseret prispolitik i hele landet. enne antagelse blev bekræftet i 2013, hvor anmarks Statistik foretog en egentlig beregning af SAF. Hvis prisniveausammenligningen i den danske del således har en overvægt af fx priser fra København, så vil dette heller ikke påvirke resultaterne væsentligt. 1 På baggrund af en dedikeret prisindsamling, (der dog kun har omfattet fødevarer og drikkevarer), på ca. 20 varer, der blev foretaget i Nuuk, Kangerlussuaq, Qasigiannguit, Aasiaat og Illulissat, har vi foretaget en analyse/beregning af prisforskelle mellem Nuuk og rønland (inkluderet Nuuk) for at fastslå, om prisrelativerne mellem hovedstaden og resten af landet (med Nuuk) befinder sig indenfor s sædvanlige fejlmargen (>1,1 og <0,9). Alle de beregnede SAF for de 20 varer befinder sig indenfor ovenfor nævnte interval. ette indikerer, at prisniveauet mellem Nuuk og resten af rønland er nogenlunde ens. Men grundet en spinkel stikprøve, og det faktum at beregningen kun blev foretaget på fødevarer og drikkevarer, skal resultatet dog fortolkes med en vis varsomhed. 3/10

4 Beregning af bilaterale købekraftspariteter e beregnede bilaterale købekraftpariteter viser det relative prisniveau i rønland i forhold til anmark. Figuren nedenfor illustrerer de gennemførte beregningers forskellige trin. Fra pris til paritet Vægte COICOP Overordnede pariteter () etaljerede Pariteter (Basic Headings) P risrelativer produktniveau ennemsnit t lige p riser - produktniveau P riser på e nkelte produkter Figuren viser de forskellige trin i opbygningen af købekraftspariteter med udgangspunkt i priser på forskellige varer, der danner en repræsentativ varekurv. Flere varer indgår i en varegruppe - basic heading (BH). Forskellige BHs sammenvejes til overordnede er. Selve beregningen af bilaterale købekraftpariteter sker i flere trin: 1. Først beregnes der et simpelt aritmetisk gennemsnit af alle indsamlede priser for et produkt både for rønland og anmark. 2. Efterfølgende beregnes der for samtlige produkter prisrelativer som forholdet mellem gennemsnitsprisen for det enkelte produkt i rønland og gennemsnitsprisen for det samme produkt i anmark. 3. Som næste trin beregnes pariteter mellem rønland og enmark for varegrupperne - BHs (basic headings). isse beregnes som et geometrisk gennemsnit af alle prisrelativer, der indgår i det samme BH. j k k i 1 P P i i hvor: j = varegrupper (Basic heading) 1.n k = antal produkter prissat i rønland og anmark P i = pris af produkt i prissat i rønland P i = pris af produkt i prissat i anmark Prisindekset for aggregerede grupper udregnes som et vægtet gennemsnit af BHs pariteter, der ifølge COICOP indgår i den respektive varegruppe. Som vægte anvendes de grønlandske og de danske FPI vægte. ette medfører, at der beregnes to forskellige prisindekstyper for hver aggregeret gruppe: 4. Laspeyres-type indeks, hvor der tages udgangspunkt i det danske nationale forbrug: 4/10

5 hvor: L n j 1 j = W n j 1 j W j j Basic heading paritet j mellem rønland og anmark W j = Vægt for BH j i anmark L = Laspeyres-type index 5. og Paasche type indeks, hvor der tages udgangspunkt i det grønlandske nationale forbrug: P n j 1 n j 1 W j 1 W j j hvor: W j = Vægt for BH j i rønland P = Paasche-type index 6. I næste trin beregnes de bilaterale pariteter, såkaldte Fisher-pariteter, som det geometriske gennemsnit af de to indeks ovenfor: F L ( P ) enne beregningsprocedure er nødvendig for at sikre, at der i resultaterne af prissammenligningen er taget højde for det private forbrugs forskellige sammensætning i rønland () og anmark (). Pariteterne baseres herved på en varekurv, som i princippet er lige repræsentativ for de to lande. 7. Til sidst beregnes prisniveauindeks (PLI) mellem to lande som ratioen mellem og den gældende valutakurs: PNI XR F / hvor XR er valutakursen mellem de to lande, der sammenlignes. a rønland og anmark har den samme valuta, er lig med prisniveauet. e anvendte beregninger, som er fastsat i EU s regi, betyder, at det har betydning for resultaterne, hvordan resultaterne hierarkisk aggregeres op til de overliggende niveauer. I de beregnede resultater, gengivet i anneks 1, har vi fx beregnet prisniveauindeks for fødevarer på et relativt aggregeret niveau. isse indeks er efterfølgende blevet aggregeret op til overliggende indeks (fx fødevarer i alt). Hvis man i stedet havde startet med en mere detaljeret opdeling af basic headings, ville resultaterne være blevet lidt anderledes. Vurderingen er imidlertid, at disse afvigelser ikke vil være større end den usikkerhed, der alligevel er i prissammenligningen, der er baseret på stikprøver af priser. 5/10

6 Figuren nedenfor illustrerer beregningens trin på en lidt anden måde end ovenfor: Beregningsprocedure for beregning af bilaterale pariteter mellem L og K rønland Bhs vægte Paasche paritet rønland priser BHs pariteter Fisher paritet anmark priser Laspeyres paritet anmark BHs vægte PLI Valuta kurs Usikkerhed Stikprøven for varer og tjenester til privat forbrug sammensættes med to formål. els skal den være repræsentativ for det nationale forbrugsmønster, dels skal den være sammenlignelig mellem de lande, der sammenlignes. Varer eller tjenester, der er typiske for et land, men som ikke kan prissættes i det ene land (fx rensdyrkød), indgår derfor ikke i undersøgelsen. ata kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med statistisk usikkerhed, som følge af det manglende match. Eksisterende prisoplysninger for beregning af hhv. det grønlandske og danske forbrugerprisindeks har været hovedkilden for prissammenligningerne. I forbrugerprisindekset defineres varer og tjenester ikke nødvendigvis tilstrækkeligt præcist, som det er tilfældet i EU prissammenligningerne, hvor varen er meget mere detaljeret specificeret. En yderligere usikkerhedskilde kan være de grønlandske forbrugerprisindeksvægte, der som beskrevet ovenfor under vægte, har en vis usikkerhed indbygget, da de bl.a. bygger på en 20 år gammel forbrugsundersøgelse. et er ikke muligt at kvantificere disse nævnte usikkerheder, men vi vurderer, at prissammenligningen har en tilstrækkelig høj kvalitet til, at resultaterne er retvisende, ikke mindst på de overordnede varegrupper. Usikkerheden er naturligvis større jo mere detaljeret varegruppe, man betragter. 6/10

7 Bemærkninger om udvalgte vare- og tjenestegrupper 1. Medicin Medicin er gratis for forbrugerne i rønland, mens medicin koster penge i anmark (dog med offentlige tilskud). I de ovenfor beskrevne beregninger er det desværre ikke muligt at medtage såkaldte nul-priser. Vi har haft kontakt til Eurostat samt andre europæiske kollegaer, men ingen har desværre kunnet pege på en beregningsmæssig løsning på nul-priserne. Følgeligt indgår prisforskellen på medicin mellem rønland og anmark ikke i beregningerne. et er dog muligt at komme med et anslået bud på, hvad den gratis medicin har af indflydelse på den samlede forskel i prisniveauet. I anmark går 0,6 pct. af det samlede forbrug til medicin. Med en antagelse om, at medicinforbruget i rønland har samme omfang som i anmark, så vil det samlede gennemsnitlige prisniveau i rønland være 0,6 pct. lavere end i anmark alene som følge af den gratis medicin. en samlede PLI vil med andre ord falde fra de 102,4 i annekset til anslået 101,8. 2. Tandlæger Tandlæger er ligesom medicin gratis i rønland. og findes der enkelte private tandlæger i rønland, hvorfra der er indsamlet priser til denne undersøgelse. Vi fik at vide i rønland, at der ofte kan være meget lange ventetider med hensyn til at kunne komme til den offentlige, gratis tandlæge (ikke mindst i bygderne). erfor kan man argumentere for, at tandlægeydelserne har en anden kvalitet i rønland end i anmark, hvor der som oftest er kort ventetid til (de private) tandlæger. erfor er beregningen for tandlæger baseret på priserne fra private tandlæger, både i rønland og anmark. 3. Charterrejser For charterrejser lykkedes det ikke at finde sammenlignelige priser mellem rønland og anmark. Charterrejser er derfor beregnet som en såkaldt reference-, der anvendes, når der ikke foreligger prisoplysninger for den pågældende varegruppe. Reference- er en beregnet som et vægtet gnsn. af BHs, som ligner de BH s, hvor der ikke er oplysninger. BHs, som er anvendt for beregningen af en for charterrejser, er følgende: Transporttjenester 11.1 Restauranter, cafeer, kantiner mv Overnatning, hoteller 4. Undervisning Vægten på undervisning er i det grønlandske FPI lig nul. For at få undervisning til at indgå i beregningen, har vi tildelt undervisning en lille vægt, som er en tiendedel af den danske vægt på undervisning. Vi kan se, at der kun er et lille antal af studerende på hhv. privat- og efterskoler, samt et lille antal af deltagende i aftenkurser. ette betyder, at vægten for undervisning ikke skal være stor, men dog større end nul. 7/10

8 Sammenligning af prisniveauet i rønland med andre lande Som udgangspunkt er det ganske nemt at sammenligne prisniveauet mellem rønland og andre lande end anmark ved at anvende den dansk-grønlandske beregning som bro. I anmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk/) kan man fx se, at prisniveauet for varegruppen kød er 128,2 i Tyskland (EU-28=100) og 132,2 i anmark. I annekset fremgår det, at kød er 21,1 pct. dyrere i rønland end i anmark (PLI = 121,1). et betyder, at prisniveauforskellen mellem rønland og Tyskland for kød kan beregnes til: (132,2 / 128,2) * 121,1 = 124,9 Kød er altså ca. 24,9 pct. dyrere i rønland end i Tyskland. er er dog nogle mindre forbehold. 1. Varekurven, som er brugt til prissammenligningen mellem rønland og anmark, er ikke den samme, som er brugt til sammenligningen mellem anmark og det øvrige EU. For de mere overordnede grupper har dette forbehold dog mindre betydning. 2. Basis for beregningen af er for sundhedsvæsen, uddannelse og social forsorg (herunder børnepasning) er i EU-regi ikke forbrugernes egenbetaling, men derimod et full cost approach, hvor også det offentliges betalinger medtages i priserne. er for disse tre grupper kan derfor ikke sammenlignes mellem rønland og EU via de nærværende resultater. Overvejelser om fremtidige prissammenligninger er anbefales, at evt. fremtidige prisindsamlinger mellem anmark og rønland også fremover gennemføres med udgangspunkt i de to landes priser fra deres respektive forbrugerprisindeks. ette er muligt, da de to landes forbrugsmarkeder i høj grad ligner hinanden (stort overlap mellem butikskæder og de enkelte varer). Ved at anvende priser fra de to forbrugerprisindeks kan man lave en prissammenligning landene imellem relativt billigt. Ved fremtidige prissammenligninger kan de opsamlede erfaringer fra nærværende projekt udnyttes. Som følge heraf vil det være muligt at forbedre kvaliteten af data, både hvad der angår priser og vægte. Priser: For at øge antal af matches mellem grønlandske og danske priser, anbefales det, at de varer og tjenester, der indgår i de to landes respektive forbrugerprisindeks, beskrives så detaljeret, som muligt. etaljerede vare/tjeneste-specifikationer vil muliggøre en præcis identifikation af de sammenlignelige produkter og derved øge kvaliteten. Vægte En opdatering af det detaljerede niveau i det grønlandske vægtgrundlag vil også kunne medvirke til at øge kvaliteten. erudover foreslår vi, at lokale prisindsamlere en evt. næste gang, foretager en mere omfattende prisindsamling med fokus på forskellige tjenesteydelser, da tjenesteydelserne har været de sværeste at matche mellem anmark og rønland: En større stikprøve her vil kunne øge kvaliteten. Formidling af resultaterne Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. I EU prissammenligninger angi- 8/10

9 ver prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28, mens denne undersøgelse angiver prisniveauet i rønland i forhold til anmark. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til det andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af lande, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. en benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ stikprøve for både for rønland og anmark. et betyder, at de udvalgte varer og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for begge lande, men samlet set er det mest repræsentative valg. ata kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Som tidligere nævnt er det projektets formål at beregne prispariteter for det private forbrug, og underliggende aggregerede grupper og BHs. Annekset viser resultaterne fordelt på såkaldte analytiske kategorier, som er det niveau, der offentliggøres i ECP. For fødevarer, drikkevarer og tobak har vi vurderet, at resultaterne er baseret på et relativt pålideligt prisdatagrundlag, (mens vægte er behæftet med en vis usikkerhed), og resultaterne er derfor vist ned på BH niveau. er fremgår af annekset, at forbrugerpriserne i rønland ligger næsten på det samme niveau som i anmark, når det gælder gennemsnittet af hele det private forbrug (PLI=102,4). og er der er i flere tilfælde betydelige prisforskelle mellem rønland og anmark, når det gælder de enkelte varegrupper indenfor det private forbrug. 9/10

10 Anneks 1. Vægt, anmark Vægt, rønland PLI 00. Samtlige varer og tjenester 100,00 100,00 1, ,4 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer 11,67 21,13 1, , Fødevarer 10,25 17,30 1, , Brød og kornprodukter 1,57 1,86 1, , Kød 2,42 5,56 1, , Fisk 0,48 4,45 0,823 82, Mælk, ost og æg 1,65 1,60 1, , Smør, spiseolie og margarine 0,33 0,24 1, , Frugt 0,84 0,48 1, , rønsager 1,06 0,76 1, , Sukkervarer, marmelade, chokolade mv. 1,38 1,62 1, , Andre fødevarer 0,52 0,73 1, , Ikke alkoholiske drikkevarer 1,42 3,83 1, , Kaffe, the og kakao 0,49 0,35 1, , Mineralvand, sodavand, frugt- og grønsagsjuice 0,93 3,47 1, ,8 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak 3,79 12,77 1, , Alkoholiske drikkevarer 1,75 6,90 2, , Tobak 2,03 5,86 1, ,2 03. Beklædning og fodtøj 4,88 3,72 0,983 98, Beklædning, andre artikler til beklædning 4,01 3,29 0,982 98, Fodtøj 0,87 0,44 0,986 98,6 04. Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel 30,63 24,27 0,841 84, Husleje 21,89 15,30 0,904 90, Vand 2,41 1,37 0,564 56, Brændsel, el, gas og varme 6,33 7,60 0,774 77,4 05. Boligudstyr og husholdningstjenester 5,17 2,66 1, , Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 1,95 0,89 1, , Boligtekstiler 0,43 0,14 1, , Husholdningsapparater og reparation heraf 1,01 0,53 1, , las, service og husholdningsredskaber 0,57 0,32 0,934 93, Værktøj og udstyr til hus og have 0,44 0,22 1, , Varer og tjenester til almindelig husførelse 0,76 0,56 1, ,3 06. Sundhed 2,85 0,22 1, , Medicinske produkter 1,19 0,07 1, , Ambulant behandling 1,66 0,15 1, ,7 07. Transport 12,94 7,90 1, , Anskaffelse af køretøjer 4,91 1,54 0,971 97, rift af personlige transportmidler 6,65 1,07 0,826 82, Transporttjenester 1,38 5,29 1, ,8 08. Kommunikation 1,85 3,10 1, , Porto 0,06 0,11 0,994 99, Teleudstyr 0,23 0,39 1, , Teletjenester 1,56 2,60 1, ,8 09. Fritid og kultur 10,49 8,97 1, , Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr 2,06 1,02 1, , Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 0,37 1,38 0,912 91, Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 2,24 0,97 1, , Tjenester ifm. fritid og sport 3,56 4,06 1, , Aviser, bøger og papirvarer 1,26 0,52 1, , Charterrejser 1,00 1,02 1, ,8 10. Undervisning 0,89 0,09 0,401 40, Undervisning 0,89 0,09 0,401 40,1 11. Restauranter og hoteller 5,34 6,45 1, , Restauranter, cafeer, kantiner mv. 5,02 4,66 1, , Overnatning, hoteller 0,32 1,80 1, ,7 12. Andre varer og tjenester 9,50 8,72 0,743 74, Personlig pleje 2,06 1,37 1, , Andre personlige effekter 0,61 0,15 0,992 99, aginstitutioner og social forsorg 1,90 1,67 0,408 40, Forsikringer 2,51 2,38 0,840 84, Andre tjenester inkl. finansielle tjenester 2,42 3,15 0,708 70,8 10/10

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

PPP - Købekraftparitet

PPP - Købekraftparitet PPP - Købekraftparitet PPP I dens simpleste form defineres en købekraftparitet som prisforholdet mellem nationale valutaer for den samme vare eller tjeneste i forskellige lande. Hvis en bestemt vare, fx

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994:2

NA TIONALREGNSKAB 1994:2 NA TIONALREGNSKAB 1994:2. U ndersøaelser fra G røn lands Statisti k Prissammenligning mellem Grønland og Danmark 1994 Metode og eksempler 1. Indledning Nærværende publikation er udformet som et supplement

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */ Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om harmoniserede forbrugerprisindeks /* KOM/94/674ENDEL - CNS 95/0009 */ EF-Tidende nr. C 084 af 06/04/1995 s. 0007 Forslag til Rådets forordning (EF) om harmoniserede

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 11. december 2007 (OR. en) 2006/0042 (COD) LEX 799 PE-CONS 3615/3/07 REV 3 STATIS 55 ECOFIN 167 CODEC 430 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Løn, forbrug og priser - A.13

Løn, forbrug og priser - A.13 Løn, forbrug og priser - A.13 178 Løn, forbrug og priser Wages, consumption and prices Nr. (No.) Side (Page) Løn, forbrug og priser (tekst) Wages, consumption and prices (text) 179 Løn Wages A 13.1 Fortjeneste

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks 27. juli 2015 TSJ Priser og Forbrug Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks Implementering af stregkoder Fra og med indeks for januar 2016 bliver priserne for

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Ændringer i forbrugerprisindeksene

Ændringer i forbrugerprisindeksene Forbrugerprisindekset: Stregkodedata og ECOICOP Ændringer i forbrugerprisindeksene Fra og med tallene for januar 2016 bliver en række ændringer implementeret i forbruger- og nettoprisindekset samt HICP:

Læs mere

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks FPI, HICP og NPI Nettoprisindekset (NPI) Lov om beregning af et nettoprisindeks EU-harmoniseret forbrugerprisindeks En række EU forordninger Forbrugerprisindekset Ingen direkte lovkrav Lov om beregning

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014 Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

16 Huslejeudviklingen

16 Huslejeudviklingen 147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.

Læs mere

Bilag 1. Ydelsesbeskrivelse

Bilag 1. Ydelsesbeskrivelse Bilag 1. Ydelsesbeskrivelse 1. Danmarks Statistik er retlig forpligtet til hver måned at beregne et nettoprisindeks. Reglerne herfor er fastlagt i Lov om beregning et nettoprisindeks (Lbk. nr. 76 3. febr.

Læs mere

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? 26. september 2016 2016:13 Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets? Af Thomas Hjorth Jacobsen. 1 På grund af den danske fastkurspolitik overfor euroen, er det forventeligt, at inflationen

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning.

Sæsonvarer. Prisen videreføres uændret, hvis det ikke er muligt at estimere en pris og det i øvrigt skønnes at være en rimelig løsning. 79 9. Særlige problemer 9.1 Manglende priser Ved manglende priser forstås, at der for en vare eller tjeneste, der indgår i indekset, ikke indkommer en pris. Det kan skyldes forskellige forhold og der kan

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010 FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i juli måned 20 været 519 konkurser. Sammenlignet med juli 20, hvor der var 457 konkurser, svarer det til en stigning

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik april 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har været 575 konkurser i april 20. Sammenlignet med april 20, hvor der var 455 konkurser, svarer det til en stigning

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i maj måned 20 været 542 konkurser. Sammenlignet med maj 20, hvor der var 5 konkurser, svarer det til en stigning på

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. 7 1. Oversigt 1.1 Forbrugerprisindekset Hvad viser indekset? Anvendelse Prisbegreb Dækning af varer og tjenester Klassifikation Sammenligningsperiode Frekvens Stikprøven Indsamlingsperiode Forbrugerprisindekset

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 Ny analyse fra Experian: Fortsat flere konkursramte virksomheder 569 virksomheder gik konkurs i juni måned. Det er både flere end måneden før og en stigning på 14 pct.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Fortsat færre konkurser men også færre nye virksomheder

Fortsat færre konkurser men også færre nye virksomheder Ny analyse fra Experian: Fortsat færre konkurser men også færre nye virksomheder Den 4. maj 2011 For femte måned i træk er antallet af konkurser faldende. 462 virksomheder gik konkurs i april 2011, og

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug

4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 45 4 Pris- og mængdeindeks for landbrug 4.1 Grundlæggende information om indekset 4.1.1 Navn Indeks for pris-, mængde- og værdiudvikling i landbruget primære produktionsled beregnes af Danmarks Statistik.

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Konkursanalyse, juli 2012

Konkursanalyse, juli 2012 Konkursanalyse, juli Der har i juli måned været konkurser. Sammenlignet med juli 2, hvor der var 8 konkurser, svarer det til en lille stigning på,2. Det er Bornholm, Midt- og Vestjylland og Nordjylland,

Læs mere

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

6 Lønindeks for den offentlige sektor

6 Lønindeks for den offentlige sektor 65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der

Læs mere

Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen

Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen Mere til legetøj hjemme - men hvad med redskaber i institutionshverdagen I en årrække er den materielle velstand øget. Figur 1 viser således udviklingen i det private forbrug i faste priser (25-priser)

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken 'Detailomsætningen af økologiske fødevarer' er at belyse omfanget og sammensætningen

Læs mere

2.3.2016 A8-0313/2 EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag ---------------------------------------------------------

2.3.2016 A8-0313/2 EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag --------------------------------------------------------- 2.3.2016 A8-0313/2 Ændringsforslag 2 Roberto Gualtieri for Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Roberto Gualtieri Harmoniserede forbrugerprisindeks COM(2014)0724 C8-0283/2014 2014/0346(COD) A8-0313/2015

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser Konkursanalyse, ober 20 Oktober 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i ober måned 20 været 516 konkurser. Sammenlignet med ober 20, hvor der var 443 konkurser, svarer det til en stigning på 16,5%.

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2014 COM(2014) 724 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om harmoniserede forbrugerprisindekser og om ophævelse af forordning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Flere konkurser i yderområderne

Flere konkurser i yderområderne PRESSEMEDDELELSE Ny analyse fra Experian: Flere konkurser i yderområderne 2. september 2010 I løbet af august er 421 virksomheder gået konkurs, hvilket er en stigning på mere end 17 pct. sammenlignet med

Læs mere

Flere konkurser i yderområderne

Flere konkurser i yderområderne PRESSEMEDDELELSE Ny analyse fra Experian: Flere konkurser i yderområderne 3. september 2010 I løbet af august er 421 virksomheder gået konkurs, hvilket er en stigning på mere end 17 pct. sammenlignet med

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere