Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats"

Transkript

1 Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats 7 roller: Praktiker Kommunikator Samarbejder Organisator og leder Sundhedsfremmer Formidler og udvikler Viden Holdninger Færdigheder Professionel Marianne Mose Bentzen Høringsudkast september Version Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Ingelise Bøggild Jensen Majbritt Møller Birgitte Topp Jacobsen Marianne Sivertsen

2 Indhold Forord...3 Indledning...4 Formål med den palliative indsats...4 Formål og status for uddannelsesarbejdet...5 Baggrund for at udarbejde kompetencebeskrivelser for social- og sundhedsassistenter...7 Læsevejledning...10 Kompetenceforståelse...11 Indholdet i monofaglige kompetencer...11 Syv roller og kompetencer...12 Taksonomier...14 Syv roller for social- og sundhedsassistenter...15 Samlet oversigt over roller og mål...15 Professionel...16 Praktiker...17 Kommunikator...18 Samarbejder...19 Organisator og leder...20 Sundhedsfremmer...21 Formidler og udvikler...22 Overvejelser om implementering...23 Vision...23 Ledelsesopgaven...24 Kendte og komplekse opgaver i den palliative indsats...25 Uddannelsesopgaven...25 Uddannelse af ressourcepersoner...27 Fremtiden...28 Referenceliste...30 Bilag...34 Bilag 1. Kommissorium for DMCG-PAL s arbejde med uddannelse...34 Bilag 2. SSA-arbejdsgruppens medlemmer...36 Bilag 3. Taksonomioversigter...37 Bilag 4. Fortolkninger af roller på organisatorisk niveau...40 Bilag 5. Eksempel på skabelon til kompetencekort...41 Bilag 6. Mål for områdefaget Sygepleje på trin 1 og trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen...42 Bilag 7. Eksempel på teoretisk uddannelse, KUA /AMU...43 Bilag 8. Funktionsbeskrivelse for ressourcepersoner som granskere

3 Forord Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliation (DMCG-PAL) blev etableret i 2009 af Danske Regioner og er en tværfaglig sammensat gruppe med repræsentanter for de faglige selskaber, sammenslutninger og netværk i det palliative felt. DMCG-PAL s formål er at udvikle og indsamle viden og at omsætte såvel foreliggende som ny viden til resultater, der kan anvendes i klinisk praksis til gavn for patienter (1). Som en del af DMCG-PAL s virke udarbejder arbejdsgrupper anbefalinger til kompetencer for relevante fagprofessionelle i den palliative indsats. Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret og omfatter en basal palliativ indsats på sygehuse, i kommuner og i almen praksis i forhold til patienters mangeartede behov ved livstruende sygdom samt en specialiseret palliativ indsats fra palliative teams, palliative afdelinger og hospicer, der retter sig mod patienter med komplekse palliative behov, hvor behovene ikke kan varetages på det basale niveau. Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den palliative indsats betragtes som et nødvendigt styringsredskab for udviklingen af faggruppens kompetencer på landsplan. Det forventes, at implementeringen af anbefalingerne vil medvirke til at sikre høj og ensartet kvalitet i plejeopgaverne til livstruende syge og døende mennesker. Ledere, undervisere og fagprofessionelle har hermed fået et redskab, der kan befordre implementeringen af Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for den palliative indsats' Indsatsen omfatter mennesker med livstruende sygdomme, hvilket indebærer, at fagprofessionelle må være opmærksomme på, om patienter og pårørende har behov for lindrende behandling allerede tidligt i patientforløbet, og at mål og planer for indsatsen vil rette sig mod forskellige typer af patientforløb. Vi håber, at anbefalingerne vil indgå som partsoplæg i regionale og kommunale sundhedsaftaler, hvor aftaler om uddannelsesstrategier finder sted, at de vil indgå i vurderingen af, hvilke kompetencer faggruppen skal tilegne sig i klinisk praksis, i grund- og efteruddannelse. Samtidig er det både en forventning og et ønske, at kommuner og regioner finder ressourcer til at initiere, gennemføre og evaluere effekten af kompetenceudviklingen i klinisk praksis. Anbefalingerne er udarbejdet i et samarbejde mellem social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i perioden fra december 2011 til juli DMCG-PAL retter en stor tak til alle de aktører, der har bidraget til udarbejdelsen. Henrik Larsen, overlæge Formand for DMCG-PAL henrik.larsen@rh.regionh.dk Marianne Mose Bentzen, udviklingssygeplejerske Formand for koordinationsudvalget for uddannelse mabe@sanktlukas.dk August

4 Indledning Dette høringsudkast indeholder anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter, der ofte eller nogle gange arbejder med lindrende pleje og omsorg i den basale palliative indsats på sygehuse, i hjemmet, i plejeboliger og plejecentre. Indsatsen er helhedsorienteret og tværfaglig og fokuserer på at lindre patienters 1 fysiske symptomer, psykiske og sociale problemer samt åndelig/eksistentiel lidelse for at fremme livskvaliteten hos patienter og de nærmeste pårørende/efterladte. Det nye er, at anbefalingerne sætter fælles mål og retning for udviklingen af social- og sundhedsassistenters kompetencer i den palliative indsats, hvilket giver mulighed for at optimere, akkreditere og evaluere kvaliteten af indsatsen mellem sektorerne og på tværs af landets kommuner og regioner på et mere ensartet grundlag end tidligere. Først præsenteres udgangspunktet og baggrunden for at beskrive social- og sundhedsassistenters kompetencer i den palliative indsats. Herefter præciseres formål og status på uddannelsesarbejdet i Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats og de interessenter, der er omfattet af anbefalingerne. Endvidere følger en læsevejledning til brugerne af anbefalingerne, som omfatter definitioner og korte beskrivelser af de kompetencebegreber og elementer, der indgår i opbygningen af syv roller og kompetencer. Hensigten er at gøre det lettere at bruge de konkrete Anbefalinger til kompetence for social - og sundhedsassistenter. Arbejdsgruppen fremsætter til sidst sine overvejelser om implementering af anbefalingerne som inspiration til at udforme konkrete planer for udviklingen for social-og sundhedsassistenters kompetencer i grund- og efteruddannelse samt i klinisk praksis. Der findes ikke én færdig løsning på, hvordan social- og sundhedsassistenter kan opnå de anbefalede kompetencer, hvorfor det er vigtigt at finde løsninger, der kan tilpasses opgaverne i palliative patientforløb. Høringsudkastet kan downloades på DMCG-PAL s ( og Palliativt Videncenters (PAVIs) ( hjemmeside og den første version fra midt oktober Formål med den palliative indsats DMCG-PAL s beskrivelse af kompetencer til social- og sundhedsassistenter tager afsæt i WHO s definition af palliativ indsats (2). I Sundhedsstyrelsens oversættelse fremgår det at: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (2). 1 Personer med livstruende sygdom og døende bliver betegnet patienter, velvidende at personerne også er borgere eller klienter. 4

5 Den palliative indsats: Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden Integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier inklusive støtte i sorgen om nødvendigt Har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer (2). Dame Cicely Saunders er kendt for at have udviklet og udbredt de basale principper for den moderne hospicebehandling. 2 I 1964 udviklede hun således begrebet Total Pain, total smerte, der omfatter patientens samlede fysiske, psykiske, sociale og åndelige og eksistentielle lidelse. De fire dimensioner udgør tilsammen helheden i palliativ sygepleje, hvorfor det er betydningsfuldt, at social- og sundhedsassistenter tilegner sig kompetencer, der favner de fire dimensioner. Kompetencebeskrivelserne er samtidig en unik bestræbelse på at definere indholdet i den fremtidige palliative sygepleje i en dansk kontekst (3;4). Formål og status for uddannelsesarbejdet Formålet med uddannelsesarbejdet i DMCG-PAL er at: Beskrive behovet for monofaglige kompetencer i den palliative indsats i grunduddannelser og på det basale og specialiserede niveau Definere og beskrive forskellige former for tværfagligt samarbejde Beskrive behovet for teambaserede/tværfaglige kompetencer i den palliative indsats i grunduddannelser og på det basale og specialiserede niveau Udarbejde forslag til indhold i grund-, efter- og videreuddannelse for fagprofessionelle 3 i den palliative indsats (1). DMGC- PAL s kommissorium for uddannelsesarbejdet findes i bilag 1. 2 "You matter because you are you, and you matter until the last moment of your life. We will do all we can, not only to help you die peacefully but to help you live until you die." Citat: Dame Cicely Saunders. 3 Fagprofessionelle betegner relevante professionelle, der er involveret i palliativ indsats såvel sundhedsprofessionelle, som socialrådgivere, fysioterapeuter, præster m.fl.. 5

6 Aktuelt er status juni 2012 for følgende fagprofessionelle arbejdsgrupper: SSA-arbejdsgruppen har udarbejdet anbefalinger for social- og sundhedsassistenter til den basale palliative indsats Sygeplejerskegruppen har udarbejdet anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker på det grundlæggende, basale og specialiserede kompetenceniveau Læger, socialrådgivere, fysioterapeuter og præster er påbegyndt arbejdet med at beskrive monofaglige kompetencer. De monofaglige kompetencebeskrivelser vil indgå i den videre opgaveløsning i henhold til de beskrevne formål på side 5. Inden høringsprocessen har nærværende anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter været præsenteret for og drøftet med: Et brugerpanel/gæster afholdt af DMCG-PAL i Kræftens Bekæmpelse, Afdelingen for Patientstøtte og Lokal Indsats, den 8. marts 2011 (11 deltagere) En workshop på DMCG-PAL s årsmøde den 1. marts 2012 i Vejle (9 deltagere) Social-ogsundhedsassistenter på KUA BASIS-forløb april 2012 (20 deltagere). Deltagernes kommentarer og forslag er efterfølgende blevet indarbejdet i anbefalingerne. Endvidere har SSA- arbejdsgruppen holdt 10 møder i perioden fra april 2011 til juni Gruppen har deltaget i et uddannelsesseminar i november/december 2011 arrangeret af DMCG-PAL sammen med arbejdsgruppen for sygeplejerskeuddannelsen og arbejdsgruppen for sygeplejersker i den basale palliative indsats. Hensigten var at få inspiration til det videre arbejde på et ensartet og systematiseret grundlag. Hertil kommer en del arbejde til læsning, vurdering af kildemateriale og skrivearbejde. Arbejdsgruppens medlemmer ses i bilag 2. Interessenter for anbefalingerne Fagprofessionelle FOA og Dansk Sygeplejeråd Uddannelsesinstitutioner Kommunernes Landsforening Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Kommunale ledere Ledere af sygehuse og sygehusafdelinger Ledere af de specialiserede palliative institutioner 6

7 Baggrund for at udarbejde kompetencebeskrivelser for social- og sundhedsassistenter Kravene til social- og sundhedsassistenters viden og færdigheder inden for palliation er stigende, idet fagfeltet 4 udvikler sig således, at den nyeste viden skal integreres i den kliniske praksis (5). To betydningsfulde eksempler er DMCG-PAL s arbejde med nationale evidensbaserede kliniske retningslinjer og dataindsamlingen til kvalitets- og forskningsdatabasen: Dansk Palliativ Database (1). Endvidere er fagfeltet vokset i forhold til omfanget af indsatsen, idet det omfatter alle patienter med en erkendt livstruende diagnose og ikke kun kræftpatienter. Opmærksomheden omkring plejen til patienter med livstruende sygdom er derfor både rettet mod flere typer af patientforløb og flere typer af palliative behov, hvilket udfordrer fagprofessionelles aktuelle viden og færdigheder i det palliative område (2;5;6). Hertil kommer, at palliative patientforløb både kan være kortvarige eller af længere varighed. I forhold til kræftpatienter 5 kan forløbet ses som en proces, der kan inddeles i tre dele: Den tidlige palliative del, der kan vare år, hvor patienten typisk fortsat vil være i målrettet livsforlængende (eventuelt helbredende) behandling. Den sene palliative del, der typisk kan vare måneder, og hvor aktiv målrettet behandling er ophørt. Og den terminale del (dage til uger), hvor patienten er døende, samt efterfølgende støtte til efterladte (2). Den første tidlige fase starter, når det er konstateret, at patienten har en livstruende sygdom. De to første faser er rettet mod patientens livskvalitet i livet, og den tredje har fokus på døden. Patientforløbet kan variere fra år og måneder til uger og dage (7). Social- og sundhedsassistenter vil oftest møde ældre kronisk syge patienter sårbare mennesker med flere samtidige sygdomme og dermed forskellige lindringsbehov, funktionsnedsættelser og tab. Nogle patienter er særligt udsatte og har svært ved at udtrykke egne behov, hvilket er tilfældet for patienter med demens, depression eller psykisk sygdom. Andre patienter vil have behov for rehabiliterende interventioner især i det tidlige patientforløb, for at den enkelte kan opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne (2;5). Opgaven med at vurdere patientens totale lidelse er kompleks, da den både omfatter den enkelte patients oplevelse af lindringsbehovet og en faglig vurdering af de behov, indsatsen skal rette sig imod. Patienten og de fagprofessionnelle kan have divergerende opfattelse af lindringsbehovet og forskellige holdninger til de handlinger, der er blevet udført eller påtænkes iværksat. Det er derfor væsentligt, at social- og sundhedsassistenter har viden og færdigheder i at vurdere behovet for lindring og samtidig søger at forstå det enkelte menneskes oplevelse af lidelse, herunder de 4 Palliation er ikke et lægeligt speciale, men et fagområde inden for flere lægelige specialer, som f.eks. onkologi og anæstesiologi. Den specialiserede palliative indsats foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning på hovedfunktionsniveau og der er således ikke tale om en specialiseret funktion, som dette defineres i specialeplanlægningen (2, side 7) 5 Det vil være meningsfuldt, at arbejde med faseinddelingen i forhold til patienter med andre livstruende diagnoser end kræft. 7

8 pårørendes opfattelse af situationen. Forudsætninger er, at faggruppen er kvalificeret til at opspore, vurdere, intervenere og dokumentere den enkelte patients symptomer og samlede lindringsbehov med øje for patientens egen opfattelse af livskvalitet (6;8). Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft fokuserer på behovet for at indføre systematiske behovsvurderinger som grundlag for at udarbejde en plan for de patienter og pårørende, der har behov for en faglig indsats. Det indebærer, at social- og sundhedsassistenter bliver uddannet i at bruge udvalgte screeningsredskaber og behovsafdækninger (2;5). Yderligere er det en kompleks opgave at palliere patientens behov på den rigtige måde, på det rette tidspunkt med de rette fagprofessionelle kompetencer, idet behovene for indsatsen oftest går på tværs af specialer og sektorer i patientens behandlingsforløb. Mange patienter har kontakt til både sygehus, almen praksis og kommune. Det har derfor stor betydning, at de fagprofessionelle samarbejder om vurderingen at patientens totale lindringsbehov og om opgaverne, så patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats (6;8). Støtte til pårørende anses som en vigtig opgave i den palliative indsats. Hvordan de nærmeste pårørende oplever den følelsesmæssige belastning og klarer at være pårørende til patienter med livstruende sygdom i det palliative forløb er blandt andet bestemt af den pårørendes og patientens syn på liv og død, det sociale netværk og øvrige ressourcer (2;6). Det er væsentligt, at patienten og pårørende er informeret om formålet med den palliative indsats, så de får mulighed for at tage reel stilling til liv og død på et informeret grundlag (9). Endvidere er det vigtigt, at pårørende præsenteres for, hvilke muligheder der er for støtte undervejs i patientforløbet, både som pårørende og som efterladt (6). Det forudsætter, at socialog sundhedsassistenter har indsigt i, at palliative behov ændrer sig over tid og påvirker patientens og pårørendes behov for information, vejledning og råd for at klare den forandrede situation. Social- og sundhedsassistenter må støttes i at handle rettidigt i forhold til pårørendes individuelle problemstillinger. Støtte til børn og unge som pårørende kræver særlig opmærksomhed for at vurdere og støtte den primære omsorgsgiver i at håndtere de forandringer, som uundgåeligt opstår undervejs i patientforløbet og ved dødsfald (6). Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at selv om patienter og pårørende har erkendte lindringsbehov, så har alle ikke brug for den palliative indsats, og nogle vælger den fra. Patienten og de pårørende bestemmer i høj grad selv hvilke behandlingstilbud, der skal sættes i værk. Selvbestemmelsen understreger nødvendigheden af at tilpasse indsatsen i forhold til, hvad patienten og de pårørende selv ønsker og kan klare (2). Selv om social- og sundhedsassistenter ikke er alene om opgaverne i den palliative indsats, kan opgaverne være fysisk belastende og psykisk anstrengende, for uanset om plejeopgaven er basalt funderet eller yderst specialiseret, stiller den høje krav til faglig kvalitet og medmenneskelig indleven (10). 8

9 Forudsætningen for at kunne yde høj kvalitet er, at social- og sundhedsassistenter er rustet til opgaven. Forståelsen for formålet og opgaverne i den palliative indsats må være tydelig for socialog sundhedsassistenten og for de tværfaglige samarbejdspartnere. En undersøgelse om det palliative arbejde foretaget af FOA i 2009 blandt medlemmer 6 viser, at næsten 8 ud af 10 medlemmer arbejder ofte eller nogle gange med lindrende pleje og omsorg. 32 % af medlemmerne, som arbejder i hjemmeplejen, mener, at de ikke har tilstrækkelig viden om symptomer og behandling. Det gælder for 23 % af medlemmerne på plejehjem og plejecentre, 22 % af medlemmerne inden for psykiatrien og for 17 % af de medlemmer, som arbejder på sygehuse. 20 % af social- og sundhedsassistenterne mener, de mangler viden om palliation (10). Palliativt Videncenter (PAVI) har kortlagt den palliative indsats i den kommunale pleje. Kun 11 % af den samlede personalegruppe i den kommunale ældrepleje er sygeplejersker, 86 % er kortuddannet plejepersonale, 3 % er terapeuter, og desuden indgår der i mindre omfang ufaglært arbejdskraft i plejen. Kortlægningen bekræfter, at der er behov for at iværksætte kompetenceforbedringer grundet stor variation i indsatsen vedrørende faglighed og kompetencer i plejen, kontinuitet, koordinering, tværfagligt samarbejde og tilbud til pårørende 7 (11;12). På denne baggrund er der sammenfattende set et begrundet behov for at opkvalificere social- og sundhedsassistenters kompetencer i den palliative indsats. Opkvalificeringen skal imødekomme de stigende krav til optimal symptomlindring, kommunikation og psykosocial støtte til patienter og pårørende/efterladte, uanset om patienten har kræft eller anden livstruende diagnose (5;6). 6 Det er overvejende social- og sundhedshjælpere og assistenter, hjemmehjælpere eller sygehjælpere, hvoraf hovedparten er ansat på plejehjem/plejecentre, i hjemmeplejen og på sygehuse. En mindre del er ansat i psykiatrien (10). 7 Desuden er PAVI s kortlægning af den palliative indsats på sygehuse på vej til at blive offentliggjort. 7 Det nationale Videncenter for palliation PAVI, blev etableret i 2009 og indsamler viden om forsknings- og udviklingsprojekter i Danmark. 9

10 Læsevejledning Hver eneste faggruppe udfylder flere roller i den palliative indsats og besidder specifikke kompetencer, som både må være tydelige for faggruppen selv og synlige for andre faggrupper, således at patienten og de pårørende kan opnå det bedst mulige palliationstilbud, uanset hvor i landet indsatsen foregår. Anbefalinger til kompetence for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats tydeliggør de krav, der kan stilles til udførelsen af de palliative opgaver og gør det muligt at udvikle og styrke den basale palliativ indsats i den retning, som anbefales af Sundhedsstyrelsen (2). Læsevejledningen skal tilvejebringe et fælles grundlag for at kunne forstå de anvendte elementer og begreber, der strukturerer rammen om kompetencebeskrivelserne og som indgår i beskrivelsen af faggruppens kompetencer. I princippet kan der argumenteres for at udvælge andre lige så betydningsfulde elementer, begreber og forståelser end de nedenstående. Argumentet for udvælgelsen er høj grad af genkendelighed for det formelle uddannelsessystem og høj grad af anvendelighed i den kliniske praksis for at lette implementeringen af syv roller og kompetencer Følgende elementer og begreber udgør rammen om struktureringen af kompetencebeskrivelserne. De bliver præsenteret og defineret i følgende rækkefølge og den samlede ramme bygger på følgende kilder: (13-26). Ét A, ét B og ét C kompetenceniveau Kompetenceforståelse Indholdet i monofaglige kompetencer Syv roller og kompetencer Taksonomier A, B og C kompetenceniveauer Inspireret af et norsk nationalt handlingsprogram med retningslinjer for palliation bliver kompetencer for fagprofessionelle beskrevet til følgende tre niveauer: A-niveau: Anbefalinger til kompetencer på grundlæggende niveau B-niveau: Anbefalinger til kompetencer på basalt niveau C-niveau: Anbefalinger til kompetencer på specialiseret niveau (15). 8 A-niveauet er en grundlæggende og obligatorisk kompetence, der tilegnes i grunduddannelsen. B niveauet er en basal kompetence, som er nødvendig for fagprofessionelle, der arbejder med palliative patienter som en del af deres arbejdsområde. C-niveauet er den specialiserede og nødvendige kompetence for fagprofessionelle, der udelukkende beskæftiger sig med palliative patienter (15). 8 I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2011, refereres til den norske inddeling på de tre omtalte niveauer, men med andre termer: A niveauet omtales som basalt, B niveauet som udvidet basalt og C niveauet som specialiseret. DMCG-PAL s arbejde startede før udgivelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2). 10

11 Kompetenceforståelse Kompetence er som begreb relativt og får først betydning, når det bliver knyttet til noget bestemt og sat ind i en konkret sammenhæng. Social- og sundhedsassistenters kompetencer indgår i en helhedsorienteret palliativ indsats, hvor der er fokus på at lindre patienters fysiske symptomer, psykiske og sociale problemer og åndelige/eksistentielle lidelse med det formål at fremme livskvaliteten hos patienter og de nærmeste pårørende. Kompetencerne kan anvendes i stabile ukomplicerede sygdomsforløb og i mere komplekse og forskelligartede problemstillinger. Situationens kompleksitet vil oftest afgøre, om patienten bliver i hjemmet med støtte fra øvrige faggrupper og/eller fra palliative teams/udgående hospice teams/ressourcepersoner, eller om patienten bliver indlagt på et sygehus/andet sted. Kompetencerne skal tilpasses lokalt, så der er klar overensstemmelse mellem de ønskede kompetencer og de faktiske krav til opgavens/funktionens udførelse på det pågældende arbejdssted, på sygehuse og i kommuner. Livslang læring er en dynamisk og livslang læreproces, der sker i en vekselvirkning mellem arbejdet og uddannelse livet igennem. Livslang læring er vigtig forudsætning for at sikre, at både patienten og de pårørende tilbydes tidssvarende faglige ydelser på et fagligt ansvarligt og etisk forsvarligt grundlag. Det har den konsekvens, at kompetencerne løbende må vurderes, justeres og akkrediteres, hvilket er en præmis, der er indbygget i anbefalingerne. Livslang læring illustrerer, at kompetenceudvikling er en fortløbende proces med en professionel forpligtigelse til at opdatere og udvikle professionens kompetencer. Kompetence er sammensat af viden, færdigheder og holdninger. Kompetence er specifikt for det enkelte individ, en personlig kvalitet, der omhandler fagpersonens personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Slutkompetence er grundstammen i indholdet i kompetence (viden, færdigheder og holdninger) og lig med det forventelige læringsudbytte, som kan opnås på variable/graduerede videns- og færdighedsniveauer. Slutkompetencerne forandrer sig og må løbende opdateres/akkrediteres i takt med fagets og fagfeltes udvikling. Taksonomier anvendes til at graduere viden (Blooms taksonomi), færdigheder (Simpsons taksonomi) og holdninger (Krathwohls taksonomi). Niveaustigningen bygger oven på hinanden fra grunduddannelse til efter- og videreuddannelse for at sikre progression i faggruppens uddannelsesforløb. Indholdet i monofaglige kompetencer 9 De monofaglige kompetencer er kategoriseret i form af viden, færdigheder og holdninger og indholdet er fremkommet ved at sammenholde og vurdere fire forskellige dokumentationskilder: 9 I oktober 2010 fastlagde DMCG-PAL den overordnede ramme for kompetencebeskrivelser for relevante fagprofessionelle og besluttede at arbejde med monofaglige kompetencebeskrivelser. 11

12 Dansk Selskab for Almen Medicin. Palliation i Primærsektoren. Dansk Selskab for Almen Medicin; 2004 (27). Anbefalinger for sygeplejersker i den basale og specialiserede palliative indsats Uddannelsesgruppen DMCG-PAL; 2012 (28) 10 National strategi for koordinering og styrkelse af uddannelsesområdet indenfor palliation på ekspert niveau. Uddannelsesgruppen; 2009 (4). The Nordic Core Curriculum in Palliative Care. Nordic Cancer Union; 2004 (29). Syv roller og kompetencer Inspirationen til rammen om kompetencebeskrivelserne for fagprofessionelle i den palliative indsats kommer oprindeligt fra det såkaldte CanMEDSRole Framework. Forkortelsen dækker over "Canadian Medical Education Directives for Specialists", og rammen inkluderer syv forskellige roller. Rammen blev adopteret i uddannelsen af speciallæger i Danmark i 2000, hvor den fortsat udgør grundlaget for evaluering, eksamination og videreudvikling af lægelige kompetencer (26;30). 11 Rollerne er omdefineret og tilpasset de roller, som social- og sundhedsassistenter udfører i den palliative kliniske praksis, og de er billedliggjort gennem en lagkage på et lagkagefad i figur 1, side Fadet illustrerer, at den professionelle rolle udgør fundamentet for de øvrige 6 roller, der betragtes som ligeværdige. Hver rolle er defineret og indeholder kompetencer i form af viden, færdigheder og holdninger og har sin egen farvekode, som vist i figur Kompetenceindholdet i de 7 roller for sygeplejersker i den basale og specialiserede palliative indsats er systematisk udledt af nationale og internationale anbefalinger og uddannelsesplaner samt erfaringer med at udføre og udvikle den palliative indsats. Den første version (Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den basale og specialiserede palliative indsats) vil være frit tilgængelig på DMCG-PAL s og PAVI s hjemmeside i efteråret 2012 (1). 11 Speciallægeuddannelsen - Status og perspektivering fra 2012: Speciallæger under uddannelse har erfaring med at integrere lægeroller og kompetencer til den kliniske praksis og har for nylig evalueret og vurderet at modellen er anvendelig, men at rollerne skal opdateres, så de svarer til nutidige kvalitets-og akkrediteringskrav til praksis (30). 12 To ud af de syv roller har fået navneforandring. Den oprindelige rolle er markeret med fed skrift i parentes. Praktiker(Medicinsk ekspert). Udvikler/formidler (Akademiker) 12

13 Figur 1: Den professionelle rolle er illustreret som et lagkagefad og betragtes som fundamentet for de øvrige 6 roller. Hvert lagkagestykke svarer til én rolle og indeholder graduerede kompetencekrav i form af viden, færdigheder og holdninger. Den professionelle rolle handler om professionens etik, normer, værdier og respekt m.v., og den kan derfor ikke stå alene, men udøves gennem de andre roller. I praksis er de 7 roller flettet ind i hinanden, men det er muligt at udvikle sine kompetencer inden for én rolle ad gangen. Den enkelte social- og sundhedsassistent får herved mulighed for at være fagligt opdateret og får godt greb om sin egen rolle og egne personlige kvaliteter ved at integrere den i konkrete situationer i praksis. Hver rolle er tildelt en definition og et mål. Se oversigten side 15. Hver rolle rummer de slutkompetencer, som er nødvendige for, at social- og sundhedsassistenter kan udføre plejeopgaver af høj kvalitet. Slutkompetencen er inddelt i viden, færdigheder og holdninger og udgør det forventelige mål for læringsudbyttet. Slutkompetencen giver svar på disse spørgsmål: Viden: Hvad skal SSA eren vide om opgaven for at formidle den Færdigheder: Hvad skal SSA eren kunne for at udføre opgaven Holdninger: Hvordan bør SSA erens holdninger vise sig i handlinger (adfærd og reaktioner) over for patienten og pårørende, så de oplever sig set, hørt og forstået 13

14 Taksonomier For at graduere kompetenceniveauet anvendes forskellige typer af taksonomier. Bilag 3. I beskrivelserne af kompetencerne - i form af viden, færdigheder og holdninger - indgår Blooms kognitive taksonomi (Viden), Simpsons psykomotoriske taksonomi (Færdigheder) og Kratwohls affektive taksonomi (Holdninger). Taksonomierne er trinvist opbygget, og hvert trin beskriver dermed det niveau, der kræves af viden, færdigheder og holdninger for den enkelte rolle. Taksonomierne kan anvendes til at evaluere, om den fagprofessionelle kan varetage eller ikke kan varetage en rolle på et givent taksonominiveau. Man kan sige, at læringsudbyttet bliver formuleret i henhold til taksonomier (21-25). Blooms taksonomi: Viden Trin 1: Viden Trin 2: Forståelse Trin 3: Anvendelse Trin 4: Analyse Trin 5: Syntese Trin 6: Vurdering Simpsons psykomotoriske taksonomi: Færdigheder Trin 1: Iagttagelse Trin 2: Parathed Trin 3: Styret udførelse Trin 4: Udførelse med vanepræg Trin 5: Komplicerede færdigheder Kratwohls affektive taksonomi: Holdninger Trin 1: Er opmærksom på Trin 2: Reagerer på Trin 3: Værdsætter Trin 4: Har et organiseret værdisystem Trin 5: Personlighedsændring Tabel 4: Blooms, Simpsons og Kratwohls taksonomier for henholdsvis viden, færdigheder og holdninger (21-25). De tre præsenterede taksonomier i kompetencerne er udarbejdet ud fra en forståelse af, at socialog sundhedsassistenten skal nå lavere vidensniveau og til dels færdighedsniveau end sygeplejersker på niveau A, som skal nå lavere niveauer end sygeplejersker på niveau B osv. 14

15 Syv roller for social- og sundhedsassistenter Samlet oversigt over roller og mål Kompetencerolle Den professionelle får hverdagslivet for patienter/pårørende til at fungere inden for autorisationens lovgrundlag, kommunens/regionens regelsæt og eget ansvars- og funktionsområde. Praktikeren udfører lindrende og forebyggende pleje og omsorg afhængig af patientens symptomer og livsfase og/eller de pårørendes situation Kommunikatoren mestrer forskellige tilgange til at tale med patienten og pårørende i et tidligt og sent patientforløb samt ved afslutningen af livet Samarbejderen indgår i et aktivt samarbejde og giver observationer videre til de samarbejdspartnere, der løbende involveres i behandling, terapi og pleje Mål Den professionelle SSA kender sine roller, opgaver, forpligtelser og ansvar i lindrende pleje og omsorg. Plejen bliver udført i værdimæssig overensstemmelse med patientens og pårørendes oplevelser, ønsker og behov. Plejen har livskvalitet som mål i varierende forløb over år/måneder/dage/timer. SSA eren udfører de tildelte opgaver for at vedligeholde og/eller øge patientens fysiske og psykiske velvære og de pårørendes velbefindende SSA eren kan skabe kontakt og tillid. Kan tale med patienter og pårørende om liv og død. Kan søge at imødekomme døendes psykiske, eksistentielle og/ eller religiøse behov ved at dele patientens glæder og byrder. Kan støtte de pårørende /eftereladte i sorgen over tab SSA eren samarbejder med patienter og pårørende, kollegaer og øvrige relevante samarbejdspartnere. Med henblik på læring kan SSA eren før, under og efter patientens død tale forløbet igennem med kollegaer og involverede samarbejdspartnere for at afrunde pleje og omsorg Organisatoren og lederen varetager de tildelte opgaver og ressourcer i forhold til patienten, pårørende, egne kollegaer og øvrige samarbejdspartnere SSA eren arbejder helhedsorienteret og selvstændigt med patienter og pårørende og inddrager relevante faglige og ledende samarbejdspartnere undervejs i patientforløbet Sundhedsfremmeren støtter patienten og pårørende i at mestre funktions- og rolletab og i at opleve livskvalitet i hverdagen Udvikleren og formidleren indgår i faglig og personlig udvikling for at opnå målrettet kompetenceudvikling og forbedring i lindrende pleje og omsorg SSA eren kan fremme livskvalitet hos patienter og pårørende ved at forebygge og lindre lidelse under hensyntagen til patientens mentale, fysiske og sociale funktionsevner SSA eren kan formidle, rådgive og vejlede patienter, pårørende og kollegaer Skemaet med beskrivelsen af de 7 roller og kompetencer på de følgende sider skal læses vandret (dvs. først feltet med viden, dernæst feltet med færdigheder og slutteligt feltet med holdninger for at opnå den fulde forståelse). 15

16 Professionel Mål: Den professionelle SSA er kender sine roller, opgaver, forpligtelser og ansvar i lindrende pleje og omsorg. Plejen bliver udført i værdimæssig overensstemmelse ed patientens og pårørendes oplevelser, ønsker og behov. Plejen har livskvalitet som mål i varierende forløb over år/måneder/uger/dage/timer. Professionel Den professionelle får hverdagslivet for patienter/pårørende til at fungere inden for autorisationens lovgrundlag, kommunens/regionens regelsæt og eget ansvars- og funktionsområde Viden: Taksonomitrin: 1og 2 Har viden om palliativ indsats og den brede forståelse af lindrende pleje og omsorg Har viden om, hvad det betyder, at være kronisk syg/døende patient. Har viden om mulig- hederne for at dø i eget hjem eller på institution Har viden om at livskvalitet forandrer sig over tid, sted og situation Har viden om at livskvalitet er forbundet med kulturelle og religiøse forskelle og ligheder Færdigheder Taksonomitrin: 3 og 4 Kan arbejde med kronisk syge og/eller døendes patienters behov og spørgsmål under vejledning Kan planlægge, handle og evaluere lindrende pleje i stabile og definerede plejeforløb med en vis sikkerhed Kan udføre lindrende pleje og omsorg under hensyntagen til individuelle behov og spørgsmål med en vis sikkerhed Holdninger Taksonomitrin: 3 og 4 Tager ansvar for og fremstår troværdigt og hensynsfuldt overfor patienter, pårørende og kollegaer Udviser situationsforståelse, opmærksomhed og nærvær Er bevidst om egne faglige ressourcer, faggrænser og begrænsninger Værdsætter egen og andres opfattelse af livskvalitet. Respekterer og fremmer den enkelte patients selvbestemmelse og beskytter patienter, der ikke er i stand til at varetage selvbestemmelse Har viden om, at målet med plejeopgaverne afhænger af om patienten er i en tidlig, sen palliativ fase eller terminal fase Har viden om typiske værdimæssige (etiske) dilemmaer relateret til lindrende pleje og omsorg Har viden om gældende love, regler og vejledninger inden for området Har forståelse for hvordan egne handlinger/adfærd/ reaktioner påvirker en situation Har for vilje og evne til at lære på forskellige vidensniveauer for at udvikle sig fagligt og personligt Kan udføre lindrende pleje og omsorg tilpasset patientens plejebehov, funktionstab og evner samt inddrage pårørendes ressourcer med en vis sikkerhed Er indstillet på at arbejde med etiske dilemmaer. Kan genkende og drøfte dem med nærmeste overordnede og kollegaer under vejledning Kan henvise til relevante love, regler og vejledninger på området Kan udføre opgaverne med tillid til og respekt for patientens og pårørendes autonomi og værdighed med en vis sikkerhed Tilkalder og inddrager andre samarbejdspartnere Udviser parathed i at afprøve og udvikle tilegnede personlige kundskaber. Antager en positiv og rummende tilgang til patient og pårørende. Er bevidst om egne ressourcer, faggrænser og begrænsninger Accepterer egne og andres værdier. Værner om patientens integritet, anerkender den enkelte patients værdi og betragter den enkelte patient som uerstattelig Er bevidst om SSA erens juridiske ansvar og forpligtigelser Er bevidst om at indleve sig i den andens situation og udviser empati. Tager ansvar for at sikre den enkelte patient beskyttelse og omsorg Udviser vilje og engagement til faglig udvikling. Har indsigt i egne ressourcer og begrænsninger 16

17 Praktiker MÅL: SSA eren udfører de tildelte opgaver for at vedligeholde og/eller øge patientens fysiske og psykiske tilstand og velvære samt de pårørendes muligheder for at blive aflastet og deltage Praktiker Viden Taksonomitrin: 1, 2 og 3 Færdigheder Taksonomitrin: 1, 2 og 3 Holdninger Taksonomitrin: 2, 3 og 4 Praktikeren udfører lindrende og forebyggende pleje og omsorg afhængig af patientens symptomer og livsfase og/eller de pårørendes situation Har viden og forståelse for de hyppigste symptomer og symptomlindring ved livstruende sygdom og død Udfører rutinemæssigt observationer og videregiver de hyppigst forekommende ymptomer Værdsætter patientens og pårørendes oplevelse af symptomer, behov og ønsker. og samarbejdet med patienter og pårørende om at lindre symptomer Kan anvende viden om lindrende pleje ved personlig hygiejne, lejring og berøring samt brug af hjælpemidler til den forandrede krop Har viden om og forståelse for betydningen af at forudse og inddrage patientens og de pårørendes oplevelse af symptomer, behov og ønsker Kan planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne, berøring/massage eller anden lindring og bruger relevante hjælpemidler Inddrager patientens og pårørendes oplevelse. Bruger redskaber til tidlig opsporing af behov Er bevidst om egne faglige vurderinger, beslutninger ressourcer, grænser og begrænsninger Er bevidst om at forudse og forebygge symptomer Har viden om og forståelse for at rummets indretning og brugen af hjælpemidler har forskellig betydning for personligt velvære Har viden og forståelse for om at behovet for oplevelser varierer og hænger sammen med patientens opfattelse af livskvalitet Kan anvende udvalgte forskningsbaserede kliniske retningslinjer og/eller screeningsredskaber Samarbejder med patienter og pårørende om at skabe et miljø, der fremmer velvære Kan handle relevant og kreativt i forhold til patientens behov for at nyde stilhed, natur, udflugter, musik, bøger, samvær og lignende Kan bruge kliniske retningslinjer og observere effekten af de udvalgte plejeopgaver og handlinger under vejledning Værdsætter patienten og de pårørendes oplevelser, behov og ønsker Har evne til at gribe øjeblikkets betydning Er bevidst om at valg af plejehandlinger afhænger af patientens symptomer og livsfase Har viden om og forståelse for virkning og bivirkning af den hyppigst givne medicin, kemoog stråleterapi. Har viden om medicin i den terminale fase Har viden om komplementær og alternativ behandling som supplement til anden behandling (KAB) Anvender under vejledning farmakologisk viden med henblik på håndtering, administrering og evaluering af udvalgte lægemidler i palliativ symptomlindring (lokalt bestemt) Er indstillet på at følge institutionens, stedets retningslinjer/instruks angående KAB Er bevidst om hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden Værdsætter patientens ønske og brug af KAB 17

18 Kommunikator MÅL: SSA eren kan skabe kontakt og tillid. Kan tale med patienter og pårørende om liv og død. Kan søge at imødekomme døendes psykiske, eksistentielle og/ eller religiøse behov ved at dele patientens glæder og byrder. Kan støtte de pårørendes /efterladte i sorgen over tab Kommunikator Kommunikatoren mestrer forskellige tilgange til at tale med patienten og pårørende i et tidligt og sent patientforløb samt ved afslutningen af livet Viden Taksonomitrin: 1og 2 Har viden om og forståelse for at livsfortællinger veksler og forandrer sig over tid, sted og situation Færdigheder Taksonomitrin: 2 og 3 Udviser både nærhed og afstand i indsamlingen af livsfortællinger Holdninger Taksonomitrin: 3 og 4 Værdsætter patientens og pårørendes opfattelse af, hvad der giver mening/har betydning i forbindelse med livet og døden Har forståelse for forskellige kommunikationsmåder Har viden om sprogets og sansernes betydning i lindrende omsorg Kan afprøve og vejledes i at anvende forskellige typer af spørgsmål. Kan aktivt lytte til patient og pårørende Anerkender værdien af egne ressourcer, grænser og begrænsninger Har viden om og forståelse for normale psykiske reaktioner på krise, tab og sorg Kan tilbyde at lytte aktivt til patientens glæder og sorger, bekymringer og håb med henblik på, at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Er bevidst om betydningen af være med patient og pårørende/efterladte, hvor de er i forløbet. Er modtagelig for faglig vejledning og supervison Har viden om og forståelse for hyppigt stillede spørgsmål i forbindelse med åndelig/eksistentiel lindring Kan tilbyde kontakt med trosamfund o.lign Kan medvirke til at skabe et fagligt forum i f.t. etiske dilemmaer Er bevidst om egen grænser og begrænsninger. Er modtagelig for faglig vejledning og supervison 18

19 Samarbejder MÅL: SSA eren samarbejder med patienter og pårørende, kollegaer og øvrige relevante samarbejdspartnere. Med henblik på læring kan SSA eren før, under og efter patientens død, tale forløbet igennem med kollegaer og involverede samarbejdspartnere for at afrunde pleje og omsorg Samarbejder Samarbejderen indgår i et aktivt samarbejde og giver observationer videre til de samarbejdspartnere, der løbende involveres i behandling, terapi og pleje Viden Taksonomitrin: 2 og 3 Kan observere behovet for tværfaglig indsats samt udnytte tværfaglig ekspertise, hvor det er relevant for patient og pårørende. Har viden om henvisningsprocedurer til tværfaglige samarbejdspartnere Færdigheder Taksonomitrin: 3 og 4 Kan før, under og efter forløbet inddrage relevante fagpersoner på det basale og specialiserede niveau i palliation Holdninger Taksonomitrin: 4 Er bevidst om betydningen af at kunne samarbejde tværfagligt og på tværs af sektorer og åben i forhold til andres kompetencer Har forståelse for mulighederne for at samarbejde med hjælpere, assistenter, sygeplejersker, læger, fysio-og ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, præster og andre relevante faggrupper. Kan med en vis sikkerhed samarbejde med de faggrupper, der er tilknyttet til patientens forløb. Kan anvende kollegers ressourcer i individuelle patientforløb Er bevidst om egen og andre faggruppers opgaver og ressourcer Er åben i forhold til andres kompetencer Kan anvende patientens og pårørendes ressourcer. Har viden om hvordan og hvornår de kan inddrages i forløbet. Kan anvende patientens og pårørendes ressourcer i plejen Er åben, lyttende og anerkendende i samarbejdet med patienten og pårørende. Er bevidst om egne ressourcer, grænser og begrænsninger. Udviser forståelse for at pårørende og patienten både deltager og ikke -deltager i plejen. Kan modtage faglig vejledning og supervision Har viden om konflikter, sorg og krise. Viden om betydningen af forandrede sociale roller og netværk Kan trøste og lindre. Kan opsøge relevante samarbejdspartnere med henblik på yderligere støtte til patient og pårørende Er bevidst om, at egen og andres indsats bygger på forskellige syn på sorg, reaktioner og adfærd. Er bevidst om egne ressourcer, grænser og begrænsninger. Er modtagelig for faglig vejledning og supervison 19

20 Organisator og leder MÅL: SSA eren arbejder helhedsorienteret og selvstændigt med patienter og pårørende og inddrager relevante faglige og ledende samarbejdspartnere undervejs i patientforløbet Organisator og leder Viden Organisatoren og lederen varetager de tildelte opgaver og ressourcer i forhold til patienten, pårørende, egne kollegaer og øvrige samarbejdspartnere Taksonomitrin:1 og 2 Har forståelse for at udføre og prioritere egne plejeopgaver i den stilling og funktion SSA eren er ansat i Har viden om at udarbejde mål for plejen sammen med patient og pårørende Har viden om at planlægge pleje og omsorg, således at patienten kan opnå/vedligeholde den bedst mulige funktionsevne Færdigheder Taksonomitrin: 2 og 3 Kan formidle hvornår egen viden ikke er tilstrækkelig til at udføre opgaven og have mulighed for at sige fra overfor opgaven. Inddrager øvrige samarbejdspartnere. Samarbejder med patient, pårørende, kollegaer/ nærmeste leder om at opstille mål for plejen under vejledning. Holdninger Taksonomitrin: 4 Udviser selvtillid til egen faglighed. Er bevidst om at inddrage andres viden og kunnen Er bevidst om at arbejde problemløsende og anerkendende i forhold til tilgængelige ressourcer. Kan udnytte dem optimalt under hensynstagen til patientens fysiske, sansemæssige, psykiske og mentale funktionsevne. Har viden om egen og andres praksis i forbindelse med dødsfald og ritualer i den afsluttende fase Har forståelse for patientens og pårørendes behov og døgnrytme Har viden om kollegers ressourcer og anvender dem individuelt i det enkelte patientforløb. Har viden om mesterlære og undervisningsmetoder i klinisk praksis Kan anvende lokale foreskrifter og formelle regler i forbindelse med dødsfald. Kender til udsyngning og kan deltage i denne Kan udføre, prioritere og evaluere egne tildelte opgaver Kan rådgive og vejlede kolleger i deres individuelle kompetencer inden for den palliative pleje i relation til den daglige praksis. Er bevidst om egne ressourcer, grænser og begrænsninger. Er modtagelig for faglig vejledning og supervison Er bevidst om at udnytte de tildelte ressourcer og kompetencer bedst muligt Er bevidst om egne ressourcer, grænser og begrænsninger. Er modtagelig for faglig vejledning og supervison 20

21 Sundhedsfremmer MÅL: SSA eren kan fremme livskvalitet hos patienter og pårørende ved at forebygge og lindre lidelse under hensynstagen til patientens mentale, fysiske og sociale funktionsevner Sundhedsfremmer Sundhedsfremmeren støtter patienten og pårørende i at mestre funktions-og rolletab og i at opleve livskvalitet i hverdagen Viden Taksonomitrin:1 og 2 Har forståelse for at vedligeholde patientens fysiske, psykiske, mentale og sansemæssige funktionsevne i rehabiliterende/palliativ e patientforløb Færdigheder Taksonomitrin:2 og 3 Udfører pleje/støtte til patienter ud fra en helhedsorienteret tilgang med forståelse for patientens autonomi og værdighed Holdninger Taksonomitrin:3 og 4 Er bevidst om at palliativ rehabilitering i meget høj grad omfatter en rehabiliterende væren og ikke nødvendigvis en fysisk genoptræning ( gøren ). Har viden om rehabilitering og de opgaver der er forbundet hermed Anvender de muligheder der forefindes i patientens omgivende miljø med henblik på at fremme livskvalitet Har forståelse for at anvende patientens og pårørendes ressourcer i et sundhedsfremmende/re habiliterende perspektiv Tilbyder helhedsorienterede støttefunktioner og løsninger for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Samarbejder med kollegaer om at forudse kommende funktionstab og støttefunktioner I samarbejde med patient og pårørende at identificere behov for forebyggelsestiltag. Formidle hvorfor og hvordan patienten og pårørende kan gøre brug af disse. Værdsætter at forebygge patientens funktionstab og se nytteværdien i at vedligeholde patientens funktionsevner længst muligt Er bevidst om betydningen af sociale netværk og tilknytning til ting, steder og mennesker 21

22 Formidler og udvikler MÅL: SSA eren kan formidle viden og, rådgive og vejlede patienter, pårørende og kollegaer Formidler og udvikler Udvikleren og formidleren indgår i faglig og personlig udvikling for at opnå målrettet kompetenceudvikling og forbedring i lindrende pleje og omsorg Viden Taksonomitrin:1 og 2 Har viden om hvordan egne opgaver kan organiseres og udføres Har viden om og forståelse for at rådgive og vejlede kollegaer, patienter og pårørende i lindrende pleje og omsorg Har viden om hvordan empati og tilsvarende egenskaber kan anvendes i opgaveløsningen Færdigheder Taksonomitrin: 2 og 3 Kan vurdere behovet for undervisning og vejledning i forhold til patienter, pårørende og kollegaer Indgår i læringsforløb relateret til tildelte opgaver i klinisk praksis Holdninger Taksonomitrin:2 og 4 Er opmærksom på egne udviklingsbehov, personlige og faglige udvikling. Udviser vilje og engagement til forsat udvikling. Er opmærksom på og nysgerrig omkring patienters, pårørendes og kollegaers situation Accepterer at et hvert menneske er unikt med forskellige behov for undervisning og vejledning Har kendskab til kvalitetsudvikling og - forbedring af den palliative pleje Deltager aktivt i forbedringer af lindrende pleje og omsorg Udviser engagement for udvikling af det palliative felt. Har forståelse for at faglig vejledning og refleksion kan bibringe organisationen og den enkelte SSA er nye handlemuligheder i forhold til den enkelte palliative patient og pårørende. Kan indgå i faglig vejledning og refleksion som redskab i det daglige arbejde. Medansvarlig for at sikre de rette betingelser er til stede for faglig og personlig udvikling Er bevidst om at faglig vejledning og refleksion kan fremme trivsel og forebygge udbrændthed. 22

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats Marianne Mose Bentzen December 2012. Version 1.0. - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Læs mere

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats Marianne Mose Bentzen December 2012. Version 1.0. - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl

Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl.11.45 12.45 Workshop for arbejdsgruppen De syv roller og kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialiseret niveau (C) 11.45 11.55 Status siden sidst v. Jorit

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen

VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen VÆRDIGHEDSPOLITIK for ældreplejen 2019-2022 Pårørende En værdig død Livskvalitet VÆRDIGHED Mad og ernæring Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Selvbestemmelse Sagsnr. 00.15.00-A00.74-18 September

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018 Politik for en værdig ældrepleje i 2018 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere