Referat Generalforsamling Onsdag d.18. april 2012

Transkript

1 Referat Generalforsamling Onsdag d.18. april 2012 Dagsorden: 1. Valg af referent og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Formanden aflægger bestyrelsens mundtlige beretning. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 3. Økonomisk statusrapport for år 2011 skoleleder Mette Lisbjerg aflægger beretning 4. Pædagogisk beretning skolens udvikling. skoleleder Mette Lisbjerg aflægger beretning 5. Orientering vedtægtsændringer 6. Udvalgenes beretning. Nyt fra rengøringsordningen 7. Tilsyn med skolen og valg af tilsynsførende Nuværende tilsynsførende Mette Geldmann fortæller om tilsynet genopstiller 8. Valg til bestyrelsen. Der skal vælges 3 ordinære bestyrelsesmedlemmer, samt 2 suppleanter. Bestyrelsen består i øjeblikket af: Ordinære bestyrelsesmedlemmer: 1. Helle Stage (formand) på valg /genopstiller 2. Mogens Jallberg ( næstformand) på valg /genopstiller 3. Charlotte Sille Aabye ikke på valg 4. Per Boesgaard på valg /genopstiller 5. Anders Willads ikke på valg 9. Evt. Suppleanter: 1. Helle Hansen på valg og genopstiller 2. Karina Skovhauge på valg og genopstiller Ad 1. Per Boesgaard valgt til dirigent Karina Skovhauge valgt til referent. Dirigenten konstaterer at generalforsamlingen er indkaldt rettidigt. Ad 2. Bestyrelsesformand Helle Stage fremlægger bestyrelsens beretning. Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen. Temaer i diskussionen: Hvordan går det med oprydningsarbejdet efter skybruddet. Hvordan klarer skolen dagligdagen med en del lukkede rum? Drukner alt i vandskade eller er der også plads til et pædagogisk udviklings rum? Der blev bl.a. svaret flg.: Vi har naturligvis måttet bruge meget tid på at tilpasse vores aktiviteter de nye vilkår, men da klasselokalerne ikke har været berørt af skaden, er det gået forholdsvis smertefrit. Vi har netop for ikke at drukne i problemerne prøvet at holde fast i inspiration udefra og haft et kursus i cooperative learning. [1]

2 Ønske om mere direkte kommunikation fra bestyrelsen, eksempelvis på forældremøder eller på skrift. Ad.3.Økonomisk status Resultatet for året 2011 er et overskud på kr. Der er stor tilfredshed med at vi har været i stand til at producere et overskud, idet vi samtidigt har haft en stor udgift til vandskaden på ca kr. Indtægter lige under 12,4 mio. kr. Statstilskud 8,2 mio. kr. dvs. 66,1 % af indtægterne kommer fra staten Forældrebetaling 3,9 mio. kr. 32 % af indtægterne kommer fra forældrene Udgifter lige under 12,2 mio. kr. Langfristet gæld/ kreditforeningslån kr. Nogle generelle nøgletal er: Finansieringsgraden: vi skylder 25,2 % af det vi har væk i langsigtet gæld ( derudover er der selvfølgelig kortsigtede udgifter, der skal betales her og nu). Soliditetsgraden: viser at vores egenkapital udgør ca.61,6 (vi ejer selv 61,6 procent af skolen ). Likviditetsgraden: 210 (betyder at vi kan betale vores gæld 2 gange). Årets aktiviteter Personale Fritidsordningen har de sidste 2 år haft nogenlunde samme børnetal og samme normering. Normeringen er beregnet således at sfo kan klare sig uden vikar ved en enkelt medarbejders fravær, fordi det kan svært at få fat i vikarer med kort varsel. Undervisningsmaterialer: Der har været en god faglig aktivitet i løbet af året, hvor undervisningen har kunnet bygge videre på mange af de nye bogsystemer, der har været købt de sidste 3 år. Nyt dansk og matematik materiale til de yngste klasser, lettere at differentiere. Nye tysk bøger til 7.kl. Udstyr til informationsteknologien viser sig stadig at være den største enkelte pengesluger. I år har vi investeret i 12 nye computere og 1 videokamera. Licenser alene udgør kr. Indkøbt printere, så de står i flere klasser. Sidste år købte vi ny kopimaskine til ca kr. Besparelse på gamle leasingaftale, på kr. Rengøring og mad: Forhandlet aftaler om rabatter. Nye håndklæde automater. Bygninger: På bygningssiden er pengene gået til: Køkkenet: nye køleskabe Ca kr. 7.kl.: nye møbler(stole, reoler, højbord m. barstole) 5.kl. nye borde med hjemmelavet tyk træbordplade, som Steffen selv kan reparere. Vandskade/skimmelsvamp: Vi fik konstateret skimmelsvamp i nogle rum kort tid før skybruddet d.2.juli. Det drejede sig primært om: rum i forhusets kælder, hvor vi havde anvendt materialer der ikke var egnede til formålet, samt salen i forbindelse med tagskade. Da vi netop havde ansat en konsulent til at håndtere skimmelsagen, blev han naturligvis også ansvarlig for at udbedre vandskaden og [2]

3 havde heldigvis kontakter til håndværkere, så vi kom hurtigere i gang end de fleste. Alligevel synes vi, at det har taget lang tid at udbedre skaderne dog ikke iflg. konsulenten der havde advaret os om tørreperioder i forbindelse med fugt. I dag er musik og specialdansk rummene genopbyggede og helt færdige. Værksted, pedelrum og fyrrum er tæt på færdige. Rummene er nu behandlet med diffusionsåben maling på alle ydervægge og klinker på gulvene, så de fremover bedre vil kunne tåle vandskader og fugt i det hele taget. Og materialer står i plastkasser. Tak til en flok flittige forældre, som har malet og hjulpet med de sidste ting. Nuværende 5 kl. fik fjernet gammel isolering og er også malet med diffusionsåben maling. I køkkenet er tag og loft repareret. Der kom vand ind og skabte skimmel i isoleringen. Salen er det store hængeparti. Vægge og gulv er blevet fjernet og renset for skimmel, men da taget over salen har vist sig at have hvid tømmersvamp og være så dårligt at det ikke kan betale sig at pletreparere har vi heller ikke kunnet genopbygge salen. Der er oprettet en særskilt forsikringssag på taget, da netop denne svamp er forsikringsdækket. Forsikringsselskabet ønsker en grundig undersøgelse af udbredelsen af råd og svamp. Hvordan sagen falder ud er endnu uvist. Forsikringen ønsker ikke at afregne med os før vi går i gang. Og det er svært at få et klart svar på hvordan vi står, hvis hele taget fjernes og erstattes af et nyt i stedet for små reparationer. Hele vandskade/skimmel reparationen har kostet os ca kr. i håndværkerlønninger samt et endnu uvist antal kroner til strøm til tørring og genopførsel af salen. Udgiften er driftsført i år, hvilket jo har betydning for årsresultatet.. Heraf har forsikringen dækket kr. i håndværkerudgifter/materialer. Derudover har vi fået kr. til løsøre til dækning af bøger, teaterkostumer og andre materialer. Vi regner med at vi i 2012 også får et beløb til at dække ekstra udgifter til strøm. Dog endnu usikkert om hele beløbet erstattes, da den endelig afregning på elforbruget mangler. Fremtiden Der har i nogle år nu været en skæv udvikling mellem indtægter/statstilskud og udgifter. Udviklingen i statstilskuddet har ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt med lønudviklingen. (det pædagogiske og administrative personale er ved overenskomstforhandlingerne steget ca.3 % om året). Det statslige driftstilskuds stigningstakst gennem de foregående 3 år har været 2,27 % og er for nedadgående. Der har de sidste par år samtidigt været besparelser på skoleområdet i kommunerne i form af skolesammenlægninger og lærerafskedigelser, hvilket nedsætter den samlede pulje af penge vores tilskud beregnes af. Med genopretningspakken kom yderligere nedskæring i form af direkte nedskæring i koblingsprocenten fra at være 75 % af forbruget i folkeskolen skal det nu over en 4-årig periode nedsættes til 71 %. De forældrebetalte skolepenge stiger automatisk med 3 % pr. 1.august hvert år. Økonomien skal således være under konstant overvågning. Klassekvotienten er nu 21 børn i klasserne, når de er fyldt op og må betragtes som et gennemsnit på skoleplan, således at en klasse godt kan optage barn nr. 22, hvis det eks. er et søskendebarn eller klassen kan rumme det. Målet er ikke at øge klassekvotienten generelt. PÅ den ene side overvåger bestyrelsen økonomien nøje og tror at vi lige præcis kan få enderne til at nå sammen, bl.a. fordi forældrene selv gør rent på skolen. Derudover vurderer vi selvfølgelig også sparetiltag. PÅ den anden side ser vi på, hvordan vi kan sikre det elevtal vi har nu og om en eventuel udvidelse af skolen kan forbedre vores situation. Lilleskolernes organisation er af den overbevisning af det stabiliserer en skoles økonomi at have overbygning. Omvendt kan man sige at vi altid har haft en meget stabil økonomi på trods af meget store udfordrinegr. Vi har i personale gruppen forsøgt at danne os nogle foreløbige billeder på hvordan det kunne fungere. [3]

4 Fremtiden: reparation, ombygning eller flytning Reparationsscenariet 8,5 mio kr. Skolens klimaskærm (Den ydre skal) skal istandsættes : Udvendige reparationer på murværk og tagrender. Taget skal udskiftes. Af andre bygningsmæssige tiltag vil vi gå videre med ombygning af den store kælder. Den skal bruges til garderobe for alle, voksen- møderum og depot. Brandforhold. Nye borde i spisekrogen. Ombygning: 21 mio.kr. Nedrivning af den store bygning, opførelse af en ny toetagers bygning. Der er udarbejdet tegninger og forhandles nu med kommunen om detaljerne. Flytning: Bestyrelsen holder øje med ledige bygninger i området. Ad 4. Pædagogisk beretning til GF 2012 Skoleleder Mette Lisbjerg og viceleder Mads Borgwardt beskriver tankerne vedr. skolens udvikling. Hvis vi ønsker den store model med nye bygninger finansieret af udvidelse af elevtallet, hvordan kan det så gøres. Vi har både mulighed for at udvide med flere børn i samme alder eller at lave overbygning. Hvis vi tager den første ide, forestiller vi os ca jævnaldrende børn i en klasse og med flere lærer ressourcer. Gruppen vil så i nogle opgaver arbejde sammen med en lærer (eksempelvis når der laves diktat) og ved andre typer arbejde deles gruppen op i mindre enheder med flere lærere. Denne model tror vi at der er mange pædagogiske interessante fordele ved, idet vi i højere grad ville kunne lade børnene arbejde ud fra deres faglige niveau end udfra deres biologiske alder. Af bekymringer ser vi en udfordring i at have en samlet gruppe der konstant arbejdes med socialt, og vi er bange for at forældrene vil have sværere ved at acceptere denne model, da en lav klassekvotient er noget af det, der betyder meget for vores forældre. Overbygningsskole Overvejelser omkring udvidelse af skolen med kl. Som udgangspunkt ønsker vi at de fleste strukturer og værdier bevares i den form de har allerede nu, og at overbygningen bliver en naturlig forlængelse og udvikling af det pædagogiske og faglige ståsted. Vi ønsker at ordningen med 7.kl. som ældste på madholdene skal fortsætte. Madholdene fungerer godt med den størrelse og struktur der allerede er nu. Vi forestiller os at de nye kl. skal have deres eget ungdoms/arbejds-miljø i forhuset, hvor de også kan trække sig lidt tilbage fra resten af skolen. Pædagogiske argumenter Det er naturligvis spændende at følge børnene, og se hvad vi kan få ud af de unge mennesker, med det fundament vi har opbygget i de første 8 år de har gået på skolen. Det vil være interessant at realitetsteste det skolesyn, vi arbejder ud fra hver dag. Følge det til dørs og- forhåbentlig- kunne høste frugterne af et langtidsholdbart arbejde. Fagligt vil det være en spændende udfordring at arbejde med de store børn. At påtage sig eksamensansvaret samtidig med at vi ønsker at de ældste elever skal være en aktiv del af husets kultur. Pædagogisk profil For at lave et attraktivt skoletilbud til de unge mennesker, er det vigtigt at have en tydelig attraktiv profil! Det er oplagt at fortsætte linjen med musik og teater. Vi overvejer også om f.eks. mennesker og medier kunne blive noget særligt hos os. Det kunne være med specielle praktikker inden for medieverdenen (radio, tv, avis, reklamebureau osv.) I vores grundskole har energien og fokus været rettet indadtil. Vi har fokus på nærdemokratiet og aldersintegration med skolemøder, morgensamlinger, madhold og skabt nogle fælles værdier som er grundlaget for vores skoleform. [4]

5 Vi ønsker, at udskolingen bliver et aktivt center, der orienterer sig udadtil, med det gode fundament, de har med fra grundskolen. De ældre elever skal være med til at opretholde og videreudvikle vores skoledemokrati. De skal fortsat udvikle sig gennem samarbejde på tværs af alder omkring faglige, praktiske, sociale og musiske opgaver. Vi vil gerne være opsøgende og inddrage relevante samfundsmæssige problematikker i undervisningen. Vi overvejer at lave modulbaserede undervisning, hvor fx to fag opprioriteres i en periode og i fælleskab belyser et paraplyemne fx pirateri. Produktet kunne evt. være et teaterstykke eller dokumentarfilm. Teater skal stadig være en væsentlig undervisningsform på skolen. Vores børn har brugt meget tid og energi på at træne denne disciplin, og vi mener at det kunne være spændende at videreudvikle denne udtryksform meget gerne koblet sammen med andre fag og klasser i et fagligt forløb. Vi ønsker at lærerkollegiet ikke deles for meget op. Derfor vil vi gerne have at nogle lærere arbejder henover mellemtrin og overbygning. Det er vigtigt at skolens værdier og undervisningsformer ikke bliver nedprioriteret pga. eksamensræs. Lejrskole og rejser I starten af skoleåret skal 8. og 9. klasse på en drama-rystesammen-tur på ca. 3 dage. De er ikke med på restren af skolens lejrskole. De er hjemme på skolen sammen med den nye minikrog, som de så lærer lidt at kende. I stedet tager de af sted på et andet tidspunkt i starten af skoleåret. I 8. klasse har man en venskabsklasse i et andet europæisk land (man starter evt. venskabsklassen op i 7. kl.). Denne venskabsklasse skal man besøge på et tidspunkt, hvor 9. klasse læser til eksamen. På den måde skaber man mere plads og ro i forhuset til eksamenslæsning. Man er af sted ca. 4 uger. Man bor hos en værtsfamilie og følger børnenes undervisning. Denne del af besøget varer ca. en uge. Resten af tiden turneres der rundt med et teaterstykke, som både tilgodeser: - sprogfag - historie - samfundsfag - geografi Et teaterstykke behøvede ikke at blive tænkt ind i en projektfase men kunne udvikles over et helt skoleår. Ad. 5. Orientering vedtægtsændringer Skolen har gennem de sidste 3 år rettet vedtægterne til g haft dem det til godkendelse i Undervisningsministeriets. De er nu up to date og godkendte. Proceduren for skolers vedtægter bliver i øvrigt anderledes fremover, hvor bestyrelserne alene skal sikre at vedtægterne følger lovgivningen. Vedtægterne ligger altid på skolens hjemmeside som en del af loven om gennemsigtighed. Ad.6.Udvalgenes beretning. Nyt fra rengøringsordningen: alt vel. Ad.7.Tilsyn med skolen og valg af tilsynsførende Mette Geldmann havde desværre ikke mulighed for at komme til generalforsamlingen, men hendes vurdering af skolen bliver sendt til hele forældregruppen på mail, når tilsynsrapporten er færdig i maj måned. Besyrelsen har været meget tilfreds med Mette Geldmanns engagement i tilsynet. Hun har præsteret et meget stort fremmøde, således besøgte hun eksempelvis skolen 12 gange sidste år, hvor der kun er lovkrav om et besøg. Derudover har Mette Geldmann også deltaget i møder med bestyrelsen. Mette Geldmann genvælges til tilsynsførende ad.8. Valg til bestyrelsen. Bestyrelsen består af 5 ordinære medlemmer og 2 suppleanter. Medlemmerne er på valgt på alternerende år for en to-årige periode. Tre ordinære bestyrelsesmedlemmer er på valg, samt 2 suppleanter. Bestyrelsen består i øjeblikket af: [5]

6 Ordinære bestyrelsesmedlemmer: 6. Helle Stage (formand) på valg /genopstiller 7. Mogens Jallberg ( næstformand) på valg /genopstiller 8. Charlotte Sille Aabye ikke på valg 9. Per Boesgaard på valg /genopstiller 10. Anders Willads ikke på valg Suppleanter: 1. Helle Hansen på valg og genopstiller 2. Karina Skovhauge på valg og genopstiller En yderligere kandidat Lars Anker (Bella, Bertram og Cornelius far)melder sig på banen, men vælger dog at trække sig, da han ikke ønsker at tage pladsen fra et bestyrelsesmedlem, der allerede er inde i samarbejdet med skolens udviklingsplaner. Helle Stage, Mogens Jallberg, Per Boesgaard genvælges alle som ordinære bestyrelsesmedlemmer. Ligeledes Helle Hansen og Karina Skovhauge genvælges som suppleanter for en et-årig periode. Dato Dirigent Per Boesgaard Dato Referent Karina Mosegaard Skovhauge [6]