Øje på arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øje på arbejdsmiljøet"

Transkript

1 Øje på arbejdsmiljøet Arbejdsmiljø og screening i social- og sundhedssektoren Øje på arbejdsmiljøet, maj 2006 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Tlf.: Fax: Web: ISBN 10: ISBN 13: LO-varenummer: 4409

2 Forord Med arbejdsmiljøreformen fra 2005 er der sket en radikal omlægning af den danske arbejdsmiljøregulering. Fokus er flyttet fra forebyggelse til kontrol. Reformen blev af beskæftigelsesministeren lanceret som en målrettet indsats over for de virksomheder, der ikke kan og vil sikre et godt arbejdsmiljø. Med reformen følger vi de dårlige virksomheder tæt; helt tæt, og vi slipper dem ikke, før de har fået styr på arbejdsmiljøet, som det så slagkraftigt blev formuleret. LO tog allerede i høringsfasen skarpt afstand fra arbejdsmiljøreformen og gjorde det klart, at arbejdsmiljøreformen helt og aldeles mangler forebyggende elementer. LO gjorde det ligeledes klart, at kontrolindsatsen gennem etableringen af en screeningsordning langt fra muliggør en effektiv tilsynsindsats, fordi der er afsat for få ressourcer til screeningsindsatsen og fordi det i gennemsnit halvanden time lange screeningsbesøg ikke muliggør en effektiv kontrol med især det psykiske arbejdsmiljø. LO pegede endvidere på, at kriterierne for at få et rådgivningspåbud er helt utilstrækkelige i forhold til at gøre en effektiv indsats over for alle de virksomheder, der reelt ikke har styr på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Overliggeren er sat for lavt så at sige, og alt for mange virksomheder vil slippe igennem screening og tilpasset tilsyn uden at blive pålagt rådgivningspåbud, selv om deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er utilstrækkeligt. Beskæftigelsesministeren lovede at følge de dårlige virksomheder tæt, helt tæt, og LO lovede at følge arbejdsmiljøreformen tæt, helt tæt. LO har derfor bedt DTU, om at gennemføre en analyse af om de nye instrumenter og virkemidler i arbejdsmiljøreformen, virker efter deres hensigt. DTU har set på Arbejdstilsynets indsats inden for Social- og sundhedssektoren, som var den sektor Arbejdstilsynet først kastede sig over. DTU s analyse stiller følgende spørgsmål: I hvor høj grad indfanger Arbejdstilsynets tilsynsindsats de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i social- og sundhedssektoren? Hvilken indvirkning har Arbejdstilsynets tilsynsindsats på arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet i social- og sundhedssektoren? Analysen er nu færdig, og som det fremgår af DTU s analyse, kan de ovenstående spørgsmål besvares meget enkelt: Tilsynsindsatsen indfanger ikke de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, og omlægningen af den danske arbejdsmiljøregulering har ikke haft tilstrækkelig effekt i forhold til at påvirke virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde i en positiv retning.

3 Social- og sundhedssektoren er karakteriseret ved et meget belastende arbejdsmiljø, hvor især psykiske belastninger og belastninger af bevægeapparatet bidrager til et overgennemsnitligt stort sygefravær og en overgennemsnitlig stor udstødning fra arbejdsmarkedet. Begge de nævnte arbejdsmiljøproblemer formår tilsynsindsatsen ikke at indfange, og der bliver givet alt for få rådgivningspåbud på de nævnte områder. Hermed bidrager myndighedernes tilsynsindsats til at skabe en falsk form for tryghed; når Arbejdstilsynet ikke påtaler de meget alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og ikke følger tilsynsindsatsen op med rådgivningspåbud, men tværtimod tildeler virksomhederne en neutral smiley, efterlades virksomhederne med et indtryk af at arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatsen er godkendt og tilstrækkelig. Intet kan være mere forkert. Politikerne står over for at skulle give arbejdsmiljøreformen et serviceeftersyn. Det kan LO bekræfte, at der er hårdt brug for. DTU s analyse peger i samme retning. Det er bare at komme i gang. God læselyst. Tina Møller Kristensen 1

4 Arbejdsmiljø og screening i social- og sundhedssektoren April 2005 Peter Hasle og Per Langaa Jensen Institut for Produktion og Ledelse, DTU

5 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Hvad ved vi om arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren Resultatet af screeningen Hvad siger social og sundhed selv Diskussion Litteratur

6 1. Sammenfatning Social- og sundhedssektoren var sammen med enkelte brancher inden for den private sektor det første store område, som i praksis blev omfattet af arbejdsmiljøreformen, og i løbet af 2005 gennemførte Arbejdstilsynet screening af alle institutioner i sektoren. Resultaterne heraf er blevet undersøgt med udgangspunkt i en analyse af tilgængelig statistik over sektorens arbejdsmiljøproblemer, de første opgørelser over resultaterne af Arbejdstilsynets screeninger og en række interview med (amts)kommuner og institutioner som er blevet screenet. Social og sundhed omfatter knap en femtedel af arbejdsmarkedet, og dette område har således stor betydning for samfundets samlede arbejdsmiljø. Sammenligninger på tværs af sektorer peger på, at denne sektor bidrager overgennemsnitligt til de helbredsmæssige problemer, som har sammenhæng med arbejdet. Det gælder specielt for de ufaglærte og de med en kortere uddannelse. Det er særligt belastning af bevægeapparatet og psykiske belastninger, som er de helt store problemer. Selvom andre problemer også kan spille en væsentlig rolle. En stor del af anmeldelserne af arbejdsbetingende lidelser inden for disse områder kommer fra denne sektor, og specielt for lidelser fremkaldt af det psykiske arbejdsmiljø er der over ganske få år sket en forøgelse med 10 gange. Der er også en overhyppighed af hospitalsindlæggelser på grund af bevægeapparatet og en række hjertekar-lidelser, som kan hænge sammen med det psykiske arbejdsmiljø. Sektoren har højere sygefravær og udstødning end resten af arbejdsmarkedet. Det er således en sektor, som tegner sig for en væsentlig del af samfundet arbejdsmiljøproblemer og de deraf fremkaldte helbredsproblemer. Resultatet af det godt screeninger viser, at omkring halvdelen af institutionerne blev udtaget til tilpasset tilsyn, og omkring 3 % fik en et problempåbud om arbejdsmiljørådgivning, som resulterede i en gul smiley, mens 1 % fik et periodepåbud og en rød smiley. Det er således langt de fleste institutioner, som har modtaget en neutral smiley og dermed ingen af de mere alvorlige rådgivningspåbud. Derudover kan der være mere begrænsede reaktioner fra de tilsynsførendes side i form af enkeltstående påbud eller vejledninger. Over halvdelen af de afgivne påbud retter sig mod andre problemer end ergonomi og psykisk arbejdsmiljø som de dominerende problemer, og specielt det sidste område er tilsyneladende helt forsvundet. Her er kun afgivet fire påbud. Interview med 10 (amts)kommuner og 19 institutioner viser, at de fleste oplevede Arbejdstilsynets besøg som positivt, selvom nogen er kritiske overfor manglende information om resultaterne af specielt screeningen. Mange peger desuden på en fokusering på formalia frem for det faktiske arbejdsmiljø. Det gælder specielt for det psykiske arbejdsmiljø som de tilsynsførende klart har interesseret sig for, men først og fremmest om det psykiske arbejdsmiljø var inkluderet i APV. I de interviewede institutioner med rådgivningspåbud eller andre reaktioner rettede de fleste af disse sig mod forskellige tekniske forhold omkring bygningsmæssige indretninger, ventilation, indeklima og rengøringsmidler, mens der var relativt få reaktioner., som rettede sig mod ergonomiske forhold og ingen direkte mod det psykiske arbejdsmiljø. Mange institutioner fortalte desuden, at informationen om, at der ville blive gennemført screening, betød en ekstra indsats for at få styr på formalia. De fleste institutioner vurderede, at screeningen ikke ville få betydning for den fremtidige indsats overfor arbejdsmiljøet. 2

7 Social- og sundhedssektoren leverer en meget stor andel af samfundet arbejdsbetingede helbredsproblemer, og det er samtidig arbejdsmiljøproblemer, som er vanskelige at løse. Det gælder specielt de alvorligste ergonomiske og psykiske problemer, som har tæt tilknytning til sektorens kerneydelser i form af behandling og pleje. Der kræves derfor langsigtede tværgående indsatser for at gøre noget ved arbejdsmiljøet, og her peger denne undersøgelse på, at screeningen vil have begrænset indflydelse herpå. Det gælder specielt for det psykiske arbejdsmiljø, hvor der i praksis stort set ikke afgives påbud. Tværtimod kan det næppe afvises, at den modsatte effekt kan blive tilfældet. Reaktionerne fra de interviewede institutioner peger på, at fokus på formalia vedrørende egenindsatsen og forskellige fysisk/kemiske problemer kan misforstås, således at institutionerne får et indtryk af, at arbejdsmiljøindsatsen skal koncentrere sig om disse områder. 3

8 2. Indledning I 2004 vedtog Folketinget den omfattende reform af arbejdsmiljøsystemet. De vigtigste elementer i reformen er: screening af alle danske virksomheder i løbet af en 7-årig periode erstatning af BST-systemet med autoriserede rådgivere mulighed for, at Arbejdstilsynet afgiver påbud om at anvende en autoriseret rådgiver enten til at løse et særligt arbejdsmiljøproblem eller til rådgivning i en periode med henblik på forbedring af virksomhedens samlede egenindsats fritagelse af tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet hvis virksomheden har et arbejdsmiljøcertifikat tildeling af smileys afhængigt af udfaldet af screening m.v.: grøn smiley i tilfælde af et arbejdsmiljøcertifikat, neutral smiley ved gennemført screening uden bemærkninger, gul smiley ved et problempåbud og rød smiley ved et periodepåbud Se i øvrigt Beskæftigelsesministeriets beskrivelse af reformen 1. Der udspandt sig en betydelig politisk diskussion op til vedtagelsen af reformen, hvor der blev udtrykt betænkelighed ved flere elementer. Der var bl.a. kritik af, at BST-systemet blev ophævet, og af, at screeningen ville blive for overfladisk. Se fx LO s kritiske beskrivelse af reformen 2. Reformen trådte i kraft 1. januar Screening blev planlagt til successivt at blive gennemført på de BST-pligtige brancher med de brancher, som kom sidst ind i systemet, som dem der først skulle screenes. Derfor blev social- og sundhedssektoren og dele af jern- og metalindustrien screenet første halvdel af Der er samtidig lanceret en omfattende kommunalreform, der vil præge kommunerne og deres arbejdsmiljø i de kommende år. Derfor har LO været interesseret i at få et første overblik over konsekvenserne af arbejdsmiljøreformen specielt vedrørende screening i den offentlige social- og sundhedssektor inden kommunalreformen. For at få dette overblik har LO anmodet Institut for Produktion og Ledelse på DTU ved Peter Hasle og Per Langaa Jensen om at gennemføre en analyse af betydningen af screening i denne sektor. Denne analyse indgår som en del af et større projekt om Fremtidens arbejdsmiljø, hvori der er publiceret en rapport om udfordringerne for arbejdsmiljøet i fremtiden 3. Eventuelle konsekvenser for arbejdsmiljø og helbred af arbejdsmiljøreformen og specielt omlægningen i tilsynspraksis kan først undersøges på længere sigt, og er i øvrigt ved at blive undersøgt i en større evaluering iværksat af Arbejdstilsynet i I det kortere tidsperspektiv er der i stedet fokuseret på følgende spørgsmål: I hvor høj grad indfanger screeningen, de tilpassede tilsyn og de efterfølgende påbud de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i social- og sundhedssektoren? 1 Beskæftigelseministeriet: 2 LO: 3 LO: A1B5-C138E47CBF1D.pdf. Andersen et al (2006). 4

9 Hvilken indvirkning kan screening, tilpasset tilsyn og påbud forventes at have på arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren? Besvarelsen af disse spørgsmål bygger på materiale fra tre forskellige sammenhænge: 1. Arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren er karakteriseret gennem danske undersøgelser og statistikker, der beskriver arbejdsmiljøet og/eller de helbredsmæssige konsekvenser sammenlignet med andre brancher i samfundet. 2. Resultatet af screeningen og de efterfølgende tilpassede tilsyn i form af afgivne rådgivningspåbud bygger på Arbejdstilsynets notater til Arbejdsmiljørådet af 22. marts og 25. april Interview med arbejdsmiljøkoordinator/sikkerhedsleder i 10 kommuner/amtskommuner samt leder/medarbejderrepræsentant i to institutioner i hver af disse (amts)kommuner. Disse interview er gennemført af stud. polyt. Signe Mehlsen og stud. polyt. Signe Trane i samarbejde med Peter Hasle i juni-oktober Tak til repræsentanterne fra de (amts)kommuner, som velvilligt har stillet sig til rådighed for undersøgelsen. 5

10 3. Hvad ved vi om arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren Social- og sundhedssektoren er dækket af følgende branchegrupper i Arbejdstilsynets inddeling 4 : 44 - Sygehuse 45 - Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 46 - Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. er udeladt, da disse ikke er en del af den offentlige sektor. Der fokuseres desuden i denne rapport specielt på de to første branchegrupper, da dag- og døgninstitutioner for børn kun har været omfattet af den første screeningsrunde, hvis der har været tale om institutioner for børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Social- og sundhedssektoren dækker en væsentlig del af arbejdsmarkedet med lige knap en halv million ansatte svarende til 18 % af alle beskæftigede. Arbejdsmiljø og sundhed i denne sektor har således overordentlig stor betydning for hele samfundet. Det er samtidig en sektor, som er kendt for et meget belastende arbejdsmiljø. Det vil vi illustrere i det følgende. De gennemgående problemfelter hænger tæt sammen med arbejdets karakter (se fx Schibye et al (2001) og Hansen et al (2004)). Det særlige for denne sektor er, at arbejde med behandlings- og/eller plejekrævende mennesker hvilket giver mulighed for særlige problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder fx. krav om et følelsesmæssigt engagement, der giver risiko for udbrændthed og stress, ligesom der er risiko for vold og trusler fra de mennesker man arbejder med. Tilsvarende er der ofte tale om løft eller anden fysisk støtte til mennesker, hvilket kan føre til belastninger af bevægeapparatet. Det gælder børn i vuggestuer og børnehaver, patienter på sygehuse og ældre i hjemmepleje og på plejehjem. Resultater fra den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) 5 viser et tilsvarende billede af de dominerende arbejdsmiljøproblemer. Dertil kommer de øvrige risikofaktorer: Smitterisiko fra andre mennesker, ulykker i form af fx. akutte forløftninger, hudbelastninger fra rengøring, kemiske påvirkninger fra medicin og rengøringsmidler, indeklimagener fra mange mennesker i samme rum, og støj fra børnehavebørn. Der er altså mange mulige arbejdsmiljøproblemer. Derved adskiller social- og sundhedssektoren sig ikke meget fra mange andre brancher på arbejdsmarkedet. Det specielle er, at social- og sundhedssektoren og/eller delbrancher inden for sektoren ligger helt i top med hensyn til risiko på nogle af ovennævnte områder. Samtidig betyder sektorens størrelse på arbejdsmarkedet, at den bliver storleverandør af sygefravær, anmeldte arbejdsbetingede lidelser og afgang fra arbejdsmarkedet. 4 Arbejdstilsynet: 5 Arbejdsmiljøinstituttet: 6

11 Sygefravær Der findes endnu ikke fraværsstatistik, som dækker hele samfundet. Dansk Arbejdsgiverforening og Staten har i en årrække publiceret data, mens den kommunale sektor som social og sundhed hører til, ikke har haft en samlet statistik. En sådan er under opbygning i Danmarks Statistik, men er endnu ikke publiceret. Et af problemerne er, at man specielt i kommunerne har anvendt forskellige opgørelsesmetoder bl.a. i forhold til weekender, anvendelse af vikarer og lignende. Den eneste samlede opgørelse er lavet af SFI og dækker 1999 (Jensen 2002). Den baserer sig på et survey og ikke på direkte registrering af fravær. Det fremgår heraf, at social og sundhed som helhed havde et højt sygefravær, der lå væsentligt over gennemsnittet for alle brancher. Det samlede gennemsnitlige antal sygedage lå på 7 dage, mens social og sundhed gennemsnitligt havde 8,5 sygedage pr. år. Samtidig stod denne sektor for mere end 1/5 af det samlede sygefravær. De seks største kommuner har lavet en fælles statistik over fraværet 6, som viser,at de kommunale medarbejdere i 2004 i gennemsnit havde 18,1 sygedage, mens SOSU medarbejdere havde 24,5 sygedage og pædagoger og pædagogmedhjælpere havde henholdsvis 20,0 og 19,6 dage. Disse tal kan suppleres med eksempler fra sygehusområder. I Hovedstadens Sygehusfællesskab lå det gennemsnitlige fravær på 12,5 dage om året med pleje- og servicepersonalet helt i top med dage om året, mens læger og administrativt personale lå væsentligt under gennemsnittet 7. Tilsvarende resultater er fundet for Århus Amtssygehus og Glostrup Amtssygehus 8. I en undersøgelse fra FOA blev der i 2004 fundet et gennemsnitligt sygefravær på 15 dage om året pr. medarbejder 9, hvilket beregnes til at koste kommuner og amter 2,8 milliarder om året. Generelt for sygeplejersker ligger deres fravær mere end 40 % over gennemsnittet for kvinder (Wethje and Borg 2003). Til sammenligning lå sygefraværet i den private sektor i 2004 kun på gennemsnitligt 5,0 dage om året 10, mens Staten i 2005 havde et lidt højere gennemsnitligt sygefravær på 8,2 dage pr. ansat pr. år 11. Et tal der er steget en del siden 2000, hvor det lå på 7,4 dage. De forskellige tal peger således alle i retning af et sygefravær specielt for de kortvarigt uddannede, som ligger væsentligt over det gennemsnitlige sygefravær på arbejdsmarkedet. For disse grupper synes der at være tale om et sygefravær, som er to til tre gange større end sygefraværet på resten af arbejdsmarkedet. Arbejdsbetingede sygdomme Mange af de sygdomme, der har sammenhæng med arbejdet, har en lang latenstid. Der vil ofte udover arbejdsmiljøet være andre væsentlige samvirkende årsager. Der må derfor tages et forbehold overfor de arbejdsbetingede lidelser, som bliver anmeldt til Arbejdstilsynet. Det sker på mistanke uden en efterfølgende udredning og uden kendskab 6 Københavns Statistiske Kontor: 7 Beskæftigelsesministeriets rapport udarbejdet i forbindelse med fremlæggelsen af handlingsplanen om sygefravær. 8 Århus Amtssygehus: og Glostrup Amtssygehus: 9 FOA: 10 Dansk Arbejdsgiverforening: 11 Personalestyrelsen: 7

12 til, hvor stor en andel af de relevante sager, som faktisk senere bliver undersøgt og eventuelt måtte føre til en erstatning. Anmeldelserne kan dog bruges til at få et indtryk af de væsentligste problemer. Idet det er problemer, som er fælles for hele arbejdsmarkedet, og anmeldelserne anvendes da også som sådan i Arbejdstilsynets overvågning 12. I anmeldelserne af arbejdsbetingede lidelser tegner der sig et klart billede af social og sundhed som en sektor præget af væsentlige problemer specielt vedrørende det psykiske arbejdsmiljø og belastninger af bevægeapparatet. Hudsygdomme udgør også et væsentligt problem. De psykisk betingede lidelser skiller sig specielt ud. Her tegner social og sundhed sig i perioden for anmeldte arbejdsbetingede psykiske lidelser 13. Det udgør 35 % af samtlige anmeldte psykiske lidelser, hvilket er en væsentligt større andel end de knap 20 % af beskæftigelsen som sektoren omfatter. Samtidig er der i denne periode sket omkring en 10-dobling af anmeldelserne af psykiske lidelser inden for denne sektor. Vold udgør et væsentligt problem. Over halvdelen af alle voldsanmeldelser stammer fra denne sektor (Wethje and Borg 2004), og den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) viser, at specielt for sygeplejersker forekommer vold eller trusler om vold tre gange så ofte som blandt alle lønmodtagere (Wethje and Borg 2004). Hospitalsindlæggelser Forskellene i indlæggelser på hospitaler på grund af specielle sygdomme, kan også give vigtig information om arbejdsmiljøet. AMI har på baggrund af forskellene i indlæggelser mellem forskellige erhverv for beregnet den ætiologiske fraktion til % (7-8 % efter korrektion for sociale forskelle) for alle sygdomme (Bach et al. 2002). Den ætiologiske fraktion er den andel af sygdommene, som kan tilskrives arbejdsmiljøet og i princippet kan forebygges. Størst er den ætiologiske fraktion for iskæmiske hjertesygdomme, hvor den er 31 % for kvinder og 24 % for mænd (22 % og 17 % efter korrektion). Der er fx. beregnet 516 (383 med social korrektion) overtallige tilfælde af hjertesygdomme for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Det er desuden interessant, at social og sundhed er domineret af kvinder, og det netop er her, at langt det største forebyggelsespotentiale foreligger. I forhold til hjertesygdommene er det psykiske arbejdsmiljø den arbejdsmiljøfaktor, som har størst betydning. For bevægeapparatlidelser, traumer og kræftsygdomme er der også en meget høj ætiologisk fraktion. Det er specielt hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne samt sygehuse, som ligger særligt højt, mens institutioner for børn og unge ligger lavere. Med hensyn til frekvensen af indlæggelser 14 ligger særligt kvinder inden for hjemmepleje og døgninstitutioner væsentligt over gennemsnittet for hjertesygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Der er fx. en standardiseret hospitalsindlæggelsesratio (SHR) for iskæmiske hjertesygdomme på 131 (svarende til en overhyppighed på 31 %) og for akut hjerteinfarkt en SHR på 137. For sygdomme i bevægeapparatet ligger SHR på 121. Det samme billede tegner sig i øvrigt for mænd med en tendens til lidt mindre forskel. For sygehuse ligger også kvinderne over gennemsnittet på de to områder om end mindre markant. For institutioner for børn og unge er der ingen markante forskelle i forhold til gennemsnittet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse gennemsnitstal 12 Arbejdstilsynet: 13 Arbejdstilsynet: 14 Arbejdsmiljøinstituttet: 8

13 dækker over både de højt uddannede, som traditionelt ligger under gennemsnittet, og det kortvarigt uddannede, som dermed formodentligt ligger endnu højere. Udstødning fra arbejdsmarkedet Arbejdsmiljøet har også betydning for udstødningen fra arbejdsmarkedet. Det kan ske som følge af de sygdomme, som forårsages af arbejdsmiljøet, eller fordi arbejdsmiljøet bliver for belastende, når den enkeltes kapacitet med alderen nedsættes. Siden sidst i 90 erne har der været en svagt stigende tendens til tilkendelse af førtidspension, men for psykiske diagnoser er der ligesom i anmeldte arbejdsbetingede lidelser nærmest sket en eksplosion med en fordobling fra 1998 til Arbejdsmiljøet må antages at spille en væsentlig rolle for denne udvikling. I en undersøgelse af risikofaktorer for førtidspension peger Brun et al (2003) på, at ansættelse i den offentlige sektor medfører en overrisiko på 1,9 gange for tilkendelse førtidspension. Brancherne er ikke specificeret, men social og sundhed spiller formodentlig en væsentlig rolle heri. Dette bekræftes af en undersøgelse fra FOA af tilkendelsen af førtidspension til sine medlemmer. Her fandt man, at der var 55 % større risiko for at blive tilkendt førtidspension sammenlignet med gennemsnittet på arbejdsmarkedet 16. Konklusion Mange forskellige kilder peger på, at der findes store arbejdsmiljøbelastninger i socialog sundhedssektoren. Det er særligt belastninger af bevægeapparatet og psykiske belastninger, som giver problemer, selvom andre arbejdsmiljøfaktorer også har betydning. Det er særligt inden for sygehuse og plejesektoren, at problemerne er store. Konsekvensen er øget forekomst af sygdomme fremkaldt af disse belastninger og i forlængelse heraf øget sygefravær, hospitalsindlæggelser og udstødning fra arbejdsmarkedet. Sektoren dækker over mange forskellige erhverv herunder både lange og mellem og kortvarige uddannelser samt ufaglærte. Der er ikke så mange statistiske detaljer om de enkelte erhverv i sektoren, men der er næppe tvivl om, at det særligt er de kortvarigt uddannede og ufaglærte, som har problemer. Det gælder hjemmehjælpere, sosu-assistenter, sygehjælpere og portører. Social og sundhedssektoren er således et område, hvor der er et stort behov for at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Det vil både give en væsentligt forbedret livskvalitet for medarbejderne i sektoren og betydelige samfundsmæssige gevinster. 15 DA: 16 FOA: 9

14 4. Resultatet af screeningen Arbejdstilsynet har udarbejdet to notater til Arbejdsmiljørådet af henholdsvis 22. marts 2006 og 25. april 2006, som indeholder materiale om screeninger og rådgivningspåbud. Materialet er fordelt på branchegrupper og indeholder oplysninger om antallet af screeninger, antallet af rådgivningspåbud fordelt på periodepåbud og problempåbud samt for de sidste en fordeling på arbejdsmiljøfaktorer. Den samme arbejdsplads kan godt have modtaget mere end et problempåbud, og antallet af problempåbud angiver således det maximale antal arbejdspladser med problempåbud. For periodepåbudene vil der ofte også være udstedt et problempåbud til den samme arbejdsplads 17. Der er også oplyst den andel, som er udtaget til tilpasset tilsyn, men de faktiske tal bag procenttallet er ikke oplyst. Desuden er der for hver branchegruppe oplyst det samlede antal reaktioner, men det er ikke specificeret om de har tilknytning til et tilpasset tilsyn, som er gennemført i forlængelse af en screening, og de er derfor ikke medtaget i denne analyse. Udover dette materiale er der ved at blive åbnet mulighed for at se resultatet af screeningerne på Arbejdstilsynets hjemmeside, men denne mulighed var på skrivetidspunktet endnu ikke tilgængelig 18. Tabel 1 viser, at omkring en femtedel af det samlede antal screeninger det første år er gennemført inden for social og sundhed. Langt den overvejende del er inden for hjemmepleje og dag- og døgninstitutioner for voksne. Det skyldes bl.a. at der er et meget stort antal decentrale institutioner i kommuner og amter som fx. plejehjem, hjemmeplejedistrikter, dagcentre, døgninstitutioner og dagpsykiatri. De enkelte enheder er typisk ret små med et tocifret antal eller højst nogle få hundrede ansatte. Sygehusene er få, men til gengæld store, i mange tilfælde væsentligt over tusinde ansatte. Der er gennemført relativt få screeninger inden for dag- og døgninstitutioner for børn, hvilket er i overensstemmelse med, at kun døgninstitutionerne har været omfattet af BST-pligten. Blandt de screenede virksomheder er det i social og sundhed en tredjedel af sygehusene og omkring halvdelen for de to andre brancher, der har været udtaget til et tilpasset tilsyn. Andelen af arbejdspladser, som er udtaget til tilpasset tilsyn på det samlede arbejdsmarked, svinger overordentlig meget mellem brancher, men for de fleste brancher ligger andelen over de 50 %. Mens social og sundhed udgør knap en femtedel (19,3 %) af de screenede arbejdspladser, er det bemærkelsesværdigt, at sektoren kun har modtaget halvt så mange (henholdsvis 9,6 % og 8,2 %) af de afgivne rådgivningspåbud. For sygehusene ligger andelen dog over denne sektors andel af screeningerne, mens den specielt for hjemmepleje m.v. ligger langt under. I forhold til andelen af screeninger er der altså givet væsentligt færre rådgiverpåbud i social og sundhed. Det betyder også, at langt de fleste institutioner har fået en neutral smiley uden rådgiverpåbud. Kun 2-3 % (132 ud af 4.217) af de screenede institutioner inden for hjemmepleje har således fået et problempåbud og under 1 % (42 ud af 4.217) et periodepåbud. Det er således den altovervejende del (omring 97 %) af institutionerne i de to branchegrupper, som ikke har fået rådgivningspåbud og dermed er blevet tildelt en neutral smiley. Man må således forvente, at der er mange også større kommuner, som ikke har modtaget et eneste rådgivningspåbud og dermed er 17 Se Arbejdstilsynets definitioner af periode- og problempåbud: 18 Arbejdstilsynet: 10

15 blevet tildelt lutter neutrale smileys. En mulig forklaring herpå kan være, at de offentlige virksomheder inden for social og sundhed er gode til at have styr på de formelle krav. Tabel 1. Oversigt over screeninger og rådgivningspåbud for 2005 Udtaget Rådgivningspåbud til tilpasset tilsyn Periodepåbud Problempåbud Screening Antal % % Antal % Antal % 44 Sygehuse 184 0, ,6 42 2,6 Hjemmepleje og dag 45 & døgninst. voksne , ,6 75 4,6 Dag- og døgninst. for 46 børn 412 1, ,5 15 0,9 Social og sundhed i alt , , ,2 Alle andre brancher ,7 * , ,8 Arbejdsmarkedet i alt * * Ikke oplyst For sygehusene ser det anderledes ud. Ca. 20 % af de screenede arbejdspladser har fået et problempåbud, hvilket ligger over andelen af rådgivningspåbud for hele arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke overraskende, da der er tale om store organisationer med mange tusinde ansatte. Men det er alligevel sådan, at også for hospitalerne har langt den overvejende del stadig fået tildelt en neutral smiley. Det er derfor mere bemærkelsesværdigt, at der i så store organisationer i langt de fleste enheder ikke har været et eneste problem, som kunne give anledning til et rådgivningspåbud. For alle tre branchegrupper gælder, at der kan være afgivet andre reaktioner (påbud uden rådgivningsforpligtigelse og vejledninger). Det er imidlertid ikke muligt ud af materialet at se, hvor mange, og hvilke reaktioner, der er afgivet i forbindelse med screening og det eventuelle efterfølgende tilpassede tilsyn. Det har vi dog en vis mulighed for at belyse gennem de interview, som præsenteres i næste kapitel. Tabel 2 viser fordelingen af problempåbud på de forskellige arbejdsmiljøfaktorer. Det fremgår heraf, at for alle tre branchegrupper vedrører over halvdelen af påbudene støj, kemi, indeklima og ulykker (øvrige), mens de helt store problemer i social og sundhed, nemlig ergonomi og psykisk arbejdsmiljø, får under halvdelen af påbudene. Særligt opsigtsvækkende er det, at der kun er udstedt fire påbud om det psykiske arbejdsmiljø. Det indikerer således, at den valgte tilsynsstrategi ikke fanger de dominerende problemer indenfor sektoren. Dette understreges i særlig grad, når der sammenholdes med Tabel 1. Heraf fremgår, at det kun er i godt 8 % af de screenede virksomheder der overhovedet er afgivet problempåbud. Heraf er det omkring en tredjedel (2,8 % af alle screeninger), som handler om de ergonomiske problemer og ca. 0,1 % om psykisk arbejdsmiljø. Det er forsvindende få, som har modtaget et rådgiverpåbud om de to væsentligste arbejdsmiljøproblemer i sektoren. 11

16 Tabel 2. Oversigt over problempåbud i social og sundhed fordelt på typer Ergonomi Psykisk AM Øvrige Alle problempåbud Antal % Antal % Antal % Antal % 44 Sygehuse 10 2,8 2 4, , Hjemmepleje og døgninst. for voksne ,7 2 2, , Dag- og døgninsti for 46 børn 5 33, , Social og sundhed i alt 47 35,6 4 3, , Det er dog ikke kun inden for social og sundhed, at rådgivningspåbud inden for psykisk arbejdsmiljø synes at mangle. Udover de fire påbud i denne sektor er der kun afgivet fem yderligere påbud på dette område. Og det ser ud til, at denne tendens fortsætter, således er der for de første fire måneder i 2006 kun afgivet et yderligere påbud om psykisk arbejdsmiljø inden for social og sundhed og to inden for resten af arbejdsmarkedet. Konklusion Der afgives relativt færre rådgivningspåbud inden for social og sundhed sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet. Undtagelsen er sygehusene, hvor frekvensen af arbejdspladser med påbud er over gennemsnittet, men her er der også typisk tale om meget store institutioner. De fleste påbud handler om fysisk/kemiske problemer, mens de to dominerende problemfelter ergonomi og psykisk arbejdsmiljø har modtaget en mindre andel af påbudene. Specielt psykisk arbejdsmiljø synes at være faldet helt ud som problemstilling. Der afgives stort set ingen påbud på dette område. Langt den overvejende del af de besøgte institutioner har således modtaget en neutral smiley som et tegn på, at lovgivningen overholdes. 12

17 5. Hvad siger social og sundhed selv Der er gennemført en mindre interviewundersøgelse i ni kommuner og et amt i perioden juni - september Kommunerne omfatter mindre og mellemstore kommuner fordelt over hele landet samt et amt. Det har af ressourcemæssige årsager været nødvendigt at se bort fra store kommuner, men ellers er de enkelte kommuner udtrukket tilfældigt. Formålet var at få et indtryk af, hvordan kommunen og dens institutioner umiddelbart reagerede på screeningen. I hver kommune er der gennemført et interview med sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkoordinator samt en leder og sikkerhedsrepræsentant fra to forskellige institutioner fra social og sundhed. I en mindre kommune var hele social og sundhedsområdet organiseret i en samlet integreret institution. I alt er der således gennemført interview af 19 institutioner. Aftalen er truffet med sikkerhedslederen, som efterfølgende har truffet aftale med de to institutioner. I den forbindelse blev de bedt om at finde en institution, som havde modtaget en neutral smiley og en med en gul eller en rød smiley. I nogle tilfælde havde kommunen kun modtaget neutrale smileys. Alle deltagere er lovet fuld anonymitet. Nedenfor ses en oversigt over de undersøgte cases. Ved interviewet blev der specielt spurgt ind til erfaringen med gennemførelsen af screeningen og det tilpasset tilsyn, de afgivning vejledninger og påbud, opfølgningen herpå, erfaringen med og planer for arbejdsmiljørådgivning (BST) og endelig planerne for den fremtidige arbejdsmiljøindsats. (Amts)kommunens sikkerhedsleder beskrev kommunens generelle overvejelser, men havde typisk ikke selv deltaget, hverken i en screening eller et tilpasset tilsyn. Det var derfor repræsentanterne for institutionerne, som kunne fortælle om de konkrete erfaringer på dette område. Tabel 3. Oversigt over de besøgte kommuner og institutioner Kommune Institution Antal Tilpasset Smiley ansatte tilsyn Kommune 1 Plejehjem 40 + Rød Hjemmepleje 35 + Rød Kommune 2 Daghjem 6 + Gul Plejehjem 72 + Neutral Kommune 3 Specialinstitution for børn 12 + Neutral Plejehjemmet Gul Kommune 4 Plejecenter 38 - Neutral Plejecenter 80 - Neutral Kommune 5 Enhedspleje Neutral Kommune 6 Plejecenter Neutral Inst. for handicappede børn 26 + Neutral Kommune 7 Integreret værested 11 - Neutral Hjemmeplejen Neutral Kommune 8 Plejehjem 30 - Neutral Plejehjem 40 + Neutral Kommune 9 Socialpsykiatri 17 + Neutral Plejecenter 80 - Neutral Amt Døgninstitution 70 - Neutral Døgninstitution 27 + Rød De fleste besøgte (amts)kommuner og institutioner gav udtryk for, at de prioriterede arbejdsmiljøet højt. Enkelte, specielt mindre institutioner, mente dog, at arbejdsmiljø er 13

18 en problemstilling, der skal bruges mindst mulig tid på. Dette synspunkt begrundes med, at man snakker om tingene til dagligt, og i den forbindelse løses de problemer, som måtte opstå. Arbejdsmiljø identificeres i disse institutioner i høj grad med reglerne om egen-indsats, primært APV og sikkerhedsorganisationen. I de øvrige institutioner blev der berettet om enten igangværende eller planer om ret omfattende indsatser. De retter sig særligt mod forskellige former for sundhedsfremme (som fx. motion, kost og rygning) og mod det psykiske arbejdsmiljø. Her omfatter indsatsen mange forskellige forhold bl.a. supervision, uddannelse og kompetenceudvikling, lederudvikling, ansvarspræcisering og strukturændringer, vold, alenearbejde og samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Omkring en tredjedel af institutionerne har dog ingen aktiviteter eller planer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Enkelte er også i gang med forskellige fysiske arbejdsmiljøproblemer. Det er specielt dem, som har fået et rådgivningspåbud. Det drejer sig ofte om bygningsmæssige forhold bl.a. indretning af arbejdspladser, adgangsveje, indeklima, punktventilation og støj. Screening og tilpasset tilsyn Syv af de interviewede institutioner oplyste, at de inden screeningen havde gennemført forskellige aktiviteter for at opfylde screeningskravene. Det drejede sig stort set udelukkende om APV samt i et par tilfælde om andre elementer knyttet til egenindsatsen fx. opdatering af brugsanvisninger for rengøringsmidler. Mange - specielt repræsentanterne fra institutionerne, men også enkelte sikkerhedsledere - var ret usikre på tilsynets procedurer. Nogen havde svært ved at adskille screening og tilpasset tilsyn, andre havde svært ved at skelne mellem vejledning, påbud uden rådgivningsforpligtigelse og rådgiverpåbud, og i forlængelse heraf, hvilken smiley de havde fået. En del institutioner troede således, at de havde fået en gul smiley, mens den viste sig at være neutral fordi et påbud ikke havde tilknyttet rådgivningsforpligtigelse. Der var også en betydelig usikkerhed overfor papirgangen, specielt om hvad der blev sendt til den enkelte institution, og hvad der blev sendt centralt til kommunen. Interviewpersonernes oplevelse af selve screeningen deler sig i to grupper. Den ene gruppe med lidt over halvdelen af de interviewede oplevede screeningen som behagelig og kvalificeret. Der fulgte dog forskellige begrundelser med: Screeningen var et grundigt eftersyn som forløb godt. Det var en positiv oplevelse. (Plejecenter, kommune 4). Mens en anden institution nærmest knytter den positive oplevelse til den korte varighed: Det var en positiv oplevelse. Det tog ikke lang tid, for da AT så, at der var styr på det formelle, brugte de ikke lang tid på det materielle arbejdsmiljø. (Plejecenter, kommune 9). Nogen beskrev det tilpassede tilsyn som meget grundigt. Her blev særligt fremhævet tilfælde, hvor der var kigget grundigt på de praktiske forhold fx. ved at have fuldt hjemmehjælpere i deres arbejde. Den anden lidt mindre gruppe var væsentlig mere kritisk. Kritikpunkterne retter sig mod to forhold: For det første oplevede man det som stødende, at en tilsynsførende aflagde et ganske kort besøg og forlod arbejdspladsen uden at give en forståelige besked - i nogle tilfælde uden det blev klart, at institutionen var udtaget til tilpasset tilsyn. Man følte det mærkeligt, at man skulle gætte på, hvad en fejl eventuelt bestod af. Det andet kritikpunkt rettede sig mod fokuseringen af specielt de tilpassede tilsyn, men i nogle tilfælde også selve screeningen. Her oplevede man, at de tilsynsførende hovedsageligt var interesseret i papirdokumentationen: AT gik kun efter dokumentationen og hørte ikke ef- 14

19 ter (Enhedsplejen, kommune 5). Også nogle af de institutioner, som beskrev selve oplevelsen som positiv, var forbeholdne overfor, om de tilsynsførende faktisk fik det rigtige indblik i arbejdsmiljøet på institutionen: Det tilpassede tilsyn var for overfladisk til, at AT kan gennemskue arbejdsmiljøproblemer for de komplekse arbejdssituationer, som kan forekomme på et plejehjem. (Plejehjem, kommune 3). Med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø fortalte de fleste institutioner, at de tilsynsførende havde stillet spørgsmål om dette tema. I de fleste tilfælde dog begrænset til et spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø var inkluderet i APV. I enkelte tilfælde blev der ved det tilpassede tilsyn spurgt mere detaljeret ind til dette emne. De fleste beskrev både screening og tilpasset tilsyn på dette område som overfladisk. I et tilfælde fortalte lederen af hjemmeplejen i kommune 7, at de tilsynsførende ved det tilpassede tilsyn ikke gik meget ind i psykisk arbejdsmiljø og fortsatte senere i interviewet: Endvidere er psykisk arbejdsmiljø blåstemplet på grund af det neutrale screeningssymbol. Dette har givet de ansatte selvtillid. I forbindelse med fusion og flytning har det været oppe i avisen, at hjemmeplejen var en dårlig arbejdsplads, men kommunaldirektøren har nu skrevet, at hjemmeplejen er en niveau-1 virksomhed 19. I fem af institutionerne var der afgivet rådgivningspåbud. At der ikke blev gennemført flere interview med institutioner med rådgivningspåbud, skyldes, at seks af kommunerne overhovedet ikke havde modtaget et rådgivningspåbud. Rådgivningspåbudene omfattede i alle tilfælde forskellige fysiske forhold samt i nogle tilfælde forbedring af APV. Udover rådgivningspåbudene blev der afgivet seks påbud om enten forbedret APV eller et enkeltstående materielt forhold. Der blev ifølge institutionerne afgivet to vejledninger. To påbud og en vejledning handlede om løftearbejde. Alle institutioner, som har modtaget rådgivningspåbud eller andre reaktioner, angav, at de arbejder aktivt med at opfylde disse. De fleste var tilfredse med, at påbudene kunne hjælpe til at få løst problemer, som ellers ville blive nedprioriteret på grund af omkostningerne. Tre institutioner fortalte, at de i forbindelse med screening eller det tilpassede tilsyn var blevet inspireret til at tage konkrete ting op fx. en mere hensigtsmæssig måde at tømme rengøringsspande på. Det var sket uden afgivelse af reaktioner fra den tilsynsførende. I et enkelt tilfælde (døgninstitution med rød smiley, amtet) overvejede den tilsynsførende at give påbud om psykisk arbejdsmiljø, men institutionen fortalte, at man havde fået lavet en BST-rapport med en række anbefalinger, som man arbejdede på, og derfor blev påbud på dette område undladt. Et påbud (uden rådgivning) og en vejledning handlede om forhold i tilknytning til natarbejde med en vis relation til psykisk arbejdsmiljø bl.a. om mulighed for et uforstyrret personalerum. Derudover havde ingen af institutionerne modtaget reaktioner fra de tilsynsførende i form af vejledninger eller påbud, som havde relation til psykisk arbejdsmiljø. I samtlige kommuner, bortset fra de tre institutioner med et periodepåbud, havde man eller var i gang med at opsige BST-medlemskabet. En enkelt kommune ville bevare en begrænset abonnementsordning, som gav adgang til telefonisk rådgivning. De øvrige planlagde at anvende arbejdsmiljørådgivning ad hoc og hos forskellige udbydere. Enkelte sikkerhedsledere mente, at der var mulighed for at bevare en central pulje, som kunne uddeles til arbejdsmiljørådgivning, men i langt de fleste tilfælde var beslut- 19 En niveau 1 virksomhed har ifølge resultatet af et tilpasset tilsyn en høj egenindsats og et højt forebyggelseniveau, mens det for niveau 2 er middel og niveau 3 er lavt. Se i øvrigt Arbejdstilsynet: 15

20 ningen, at det var institutionerne, som i givet fald selv skulle bekoste arbejdsmiljørådgivning, og at de måtte finde midlerne hertil i de eksisterende budgetter. Der vil ikke blive tilført ekstra midler til dette formål. Den altovervejende del af institutionerne angav, at screeningen og det eventuelle tilpassede tilsyn ikke ville få indflydelse på deres fremtidige arbejdsmiljøindsats. Institutioner med påbud opfattede dem som et krav om en afhjælpning af enkeltstående konkrete mangler, men ikke som en anvisning på eller inspiration til mere langsigtede indsatser. I nogle tilfælde blev der givet udtryk for, at screeningen havde sat fokus på arbejdsmiljøet, men uden man forventede en vedvarende effekt: Arbejdsmiljøreformen og udsigt til screeningen har gjort, at arbejdet med arbejdsmiljø er blevet løftet, så man kunne klare sig godt til screeningen. Det er dog ikke helt tilfældet efter screeningen fordi Arbejdstilsynet først kommer igen om nogle år. (Plejehjem, kommune 3). Konklusion På baggrund af de gennemførte interview synes screeningen med et eventuelt efterfølgende tilpasse tilsyn at have en positiv betydning for to forhold. For det første sker der en opstramning af APV-rutinerne i de institutioner inden for social og sundhed som hidtil har haft en mangelfuld APV-proces. For det andet sker der en afhjælpning af en række konkrete materielle mangler, som væsentligst knytter sig til forskellige bygningsmæssige forhold og tekniske installationer. Knap halvdelen af institutionerne havde slet ikke modtaget reaktioner fra Arbejdstilsynet. Enkelte af reaktionerne handlede om løftearbejde og stort set ingen om psykiske arbejdsmiljø, Screeningen og det tilpassede tilsyn synes heller ikke at have inspireret til mere langsigtede indsatser over for disse to tunge områder: bevægeapparatet og det psykiske arbejdsmiljø. Nogle institutioner synes i stedet at tolke screeningen som et tegn på, at man ikke behøver at gøre mere. Mange institutioner er dog tilsyneladende på eget initiativ i gang med indsatser specielt overfor det psykiske arbejdsmiljø. 16

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 8.6.2007 Notat 15146 JAKA Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 Notat gennemgår de ændringer af Arbejdsmiljøloven, der er gennemført med det såkaldte "Serviceeftersyn".

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2.

Reaktionerne fra Arbejdstilsynet er opsummeret i tabeller i afsnit 1 og der er en kort redegørelse for den enkelte reaktion i afsnit 2. Arbejdstilsynets reaktioner overfor Viborg Kommune 4. kvartal 2013 FORORD: Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold for de ansatte ved Viborg Kommune til brug for borgere, politikere,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5. Rådgivningspåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.5 Rådgivningspåbud Oktober 2007 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand

Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015 Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Februar 2015 BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen

Når Arbejdstilsynet kommer på besøg i detailhandlen Denne vejledning beskriver de forskellige former for tilsyn, som Arbejdstilsynet gennemfører, bl.a. screeningsbesøg og tilpasset tilsyn. Derudover finder du konkret information om, hvad det er Arbejdstilsynet

Læs mere

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse April 2013 - side 1 WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse Den årlige arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøloven indeholder krav om, at arbejdsmiljøorganisationen årligt drøfter og tilrettelægger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Byrådsindstilling. Udmøntning af arbejdsmiljøreformen fremtiden for Århus Kommunes BST. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Byrådsindstilling. Udmøntning af arbejdsmiljøreformen fremtiden for Århus Kommunes BST. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 3. august 2005 Udmøntning af arbejdsmiljøreformen fremtiden for Århus Kommunes BST Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere