Dansk Naturhistorisk Forening

Transkript

1 23. januar 2015 Dansk Naturhistorisk Forening Indhold Mødekalender Forår 2015 Resuméer af foredrag Indkaldelse til årets ordinære generalforsamling Indkaldelse til det Schibbye'ske Præmielegat Indkaldelse af bøger til DNF s bogauktioner Endags ekskursion til Møn Endags ekskursion til Røsnæs Mødekalender Forår Torsdagsforedrag i August Krogh Bygningen, Auditorium 1 12/ PhD studerende Rasmus Havmøller (SNM, KU): Som at jage skygger - studie af leoparder i Udzungwa Mountains, Tanzania 26/ Lektor Emeritus Jean Just & Lektor Jørgen Olesen (SNM, KU): Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 12/ Institutleder, PhD Niels Kroer (Biologisk Institut, KU): På jagt efter kviksølvkredsløbets "missing link" i Arktis. NB: Foredrag ved ny institutleder på Biologisk Institut. BEMÆRK TIDSPUNKT 26/ Emeritus Niels Bonde (SNM, KU): Trias vertebrater fra Østgrønland - blandt verdens mest diverse faunaer 09/ Lektor Morten Schiøtt (Ecology and Evolution, Biologisk Institut, KU): Svampedyrkende myrer og deres symbionter 23/ Bogauktion. Auktionarius: PhD Jette Eibye-Jacobsen BEMÆRK STED: konferencelokale på Zoologisk Museum 07/ Generalforsamling, efterfulgt af Rundvisning i samlingerne på Zoologisk Museum ved Lektor Lars Vilhelmsen Resuméer vedlagt på de følgende sider NB: Parkeringstilladelser kan rekvireres fra bestyrelsen ved hvert foredrag.

2 Torsdag d. 12/2 kl , August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13 (Auditorium 1) Som at jage skygger - studie af leoparder i Udzungwa Moutains, Tanzania PhD studerende Rasmus Havmøller (SNM, KU) De store katte har været grundlag for menneskets fascination i århundrede og netop derfor kommer det, for de fleste, som en overraskelse, hvor lidt vi faktisk ved om dem. En af disse store katte, der i særdeleshed er blevet forbigået i forskningssammenhæng, er leoparden. Som den mest tilpasningsdygtige af de store katte har leoparden langt det største nutidige udbredelsesområde i den gamle verden, som spænder fra Sibirien til Afrikas sydlige Cape. Med gammel teknologi i nye rammer har PhD studerende Rasmus Gren Havmøller de seneste to år udført feltarbejde med kamerafælder i Tanzanias Udzungwa Mountains, som indeholder alt fra regnskov, græssletter til tør baobab skov, fra 300m til 2500m over havet for at forstå leopardernes levevis. Yderligere har han indsamlet leopardernes efterlandenskaber for at få indblik i leopardernes genetiske slægtskab, og sidste men ikke mindst for at finde ud af hvad de rent faktisk lever af på tværs af de forskellige habitater. Kontakt: Rasmus Havmøller - rghavmoller@snm.ku.dk

3 Torsdag d. 26/2 kl , August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13 (Auditorium 1) Dendrogramma - en ny gren på livets træ? Lektor emer. Jean Just & Lektor, kurator Jørgen Olesen (SNM) I september 2014 beskrev tre forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM) to arter af nogle ganske usædvanlige paddehatformede, marine, hvirvelløse dyr, fundet på havbunden sydøst for Australien. Slægten, som de to arter blev placeret i, blev kaldt Dendrogramma. Da arterne ikke med den tilgængelige viden kunne placeres inden for nogle af de allerede kendte større dyregrupper (= dyrerækker ), blev deres placering beskrevet som Animalia, Metazoa incertae sedis, hvilket løst oversat betyder der er tale om flercellede dyr, men mere præcist kan de ikke placeres. Dyrene blev indsamlet i 1986 af det australske forskningsskib ORV Franklin nord for Tasmanien, som var ved at foretage en generel undersøgelse af bundfaunaen på dybere vand. Dyrene blev i første omgang erkendt og foreløbigt bearbejdet af Jean Just tilbage i 1980 erne og senere blev kolleger ved SNM inddraget i arbejdet (R.M. Kristensen og J. Olesen). Helt overordnet består organismerne hos begge arter af en skive samt en stilk, sidstnævnte dog mest udtalt hos Dendrogramma enigmatica, hvilket får denne til at minde om en paddehat i facon. Skiven hos D. enigmatica er ca. 11 mm, mens den er ca. 17 mm hos D. discoides. Hos begge arter er der i spidsen af stilken, en mundåbning, som leder til en central kanal i stilken, som igen er forbundet med et vidt forgrenet kanalsystem i skiven. Vi tænker at dette kanalsystem anvendes i forbindelse med fødeoptagelsen. Noget af det allermest spændende ved Dendrogramma er deres usikre placering på dyrerigets stamtræ. Pga. deres simple opbygning er det ret sikkert at de er fraspaltet meget tidligt i dyrenes evolution, i hvert fald før den store gruppe af spejl-symmetriske dyr som bl.a. mennesket tilhører. Det er muligt at Dendrogramma er en afvigende repræsentant for Cnidaria, men de mangler nøglekarakterer såsom nældeceller. En anden mulig placering er i Ctenophora, ribbegopler (fx dræbergoplen ), men også her mangler de essentielle karakterer. Alt hvad vi ved, er at der er tale om dyr, som formentlig sidder i den laveste ende at stamtræet, men nærmere kan vi på nuværende tidspunkt ikke komme. Hvis det viser sig at Dendrogramma vedvarende ikke kan placeres i nogen dyrerække, vil det være berettiget at oprette en ny til Dendrogramma. Inden det evt. sker bør der foretages DNA-undersøgelser, men indtil videre har det ikke at været muligt på basis af det indsamlede materiale, da det i 1986 blev fikseret i formalin, der formentligt har nedbrudt DNA et betydeligt. Kontakt: Jørgen Olesen jolesen@snm.ku.dk

4 Torsdag d. 12/3 BEMÆRK kl , August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13 (Aud. 1) På jagt efter kviksølvkredsløbets missing link i Arktis NY Institutleder ved Biologisk Institut, PhD Niels Kroer Høje koncentrationer af tungmetallet kviksølv er målt i blodet hos en lang række befolkningsgrupper i Arktis. De høje - og i mange tilfælde skadelige niveauer - skyldes at kviksølv kan opkoncentreres gennem fødekæderne og at de arktiske befolkninger i høj grad lever af havdyr fra havet. Undersøgelser har vist, at mennesker der hovedsagligt spiser havpattedyr, muslinger og fisk, kan have op til 600 mikrogram (dvs. 0,0006 g) methylkviksølv per liter blod. Til sammenligning er kviksølvkoncentrationen hos danskere, der kun spiser lidt fisk, omkring 2 mikrogram per liter. De fleste undersøgelser af kviksølvproblematikken i Arktis har fokuseret på indholdet af kviksølv i arktiske dyr som fisk, sæler, isbjørne og mennesker og på atmosfærisk transport af kviksølv til de arktiske egne. Undersøgelserne har blandt andet vist at der hvert forår - når solen står op efter den polare vinternat - sker nogle kemiske reaktioner i atmosfæren som får kviksølvet i luften til at falde ned på sneen og havisen. Hvad der herefter sker med kviksølvet, ved man imidlertid stort set intet om. Noget af det afsatte kviksølv bliver tilsyneladende frigivet tilbage til atmosfæren, mens noget ender i fødekæderne. Betydningen af bakterier for indbygningen af kviksølv i de arktiske fødekæder er stort set ubeskrevet. Men det formodes, at bakterier i sne og havis spiller en vigtig rolle og måske derfor er The Missing Link i det arktiske kviksølvkredsløb. I foredraget vil jeg diskutere bakteriernes rolle for kviksølvkredsløbet i Høj-Arktis og de mulige implikationer for den grønlandske marine fødekæde. Men jeg vil også komme ind på hvordan kviksølvresistens hos bakterier udvikles og hvordan de mikrobielle samfund i sne kan være opbygget. Kontakt: Niels Kroer - nk@envs.au.dk

5 Torsdag d. 26/3 kl , August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13 (Auditorium 1) Trias vertebrater fra Østgrønland - blandt verdens mest diverse faunaer. Emeritus Niels Bonde (SNM) Vertebrater fra Sen Trias i JAMESON Land, centrale Østgrønland, er blevet udforsket på adskillige expeditioner fra Harvard (Museum of Comparative Zoology, ledet af afdøde Farish Jenkins, Jr) fra (NB deltog i 1991 se Jenkins et al 1995), og i 2012 af en international expedition organiseret fra Geocenter Møns Klint, hvor der i dag er en fin særudstilling af fundene fra Jameson Land. I 2014 blev indsamlinger foretaget af en expedition fra Acad. Sci. i Warszawa ledet af T. Sulej (som holdt foredrag i DNF forår 2014 om nyligt opdagede sent Triassiske vertebrater fra Polen) og med fem polske palæontologer og NB som deltagere. Sen Trias (Carnian, Norian, Rhätian fra 230 ca 200 mill år siden) er en meget vigtig periode i vertebraternes udviklingshistorie, for på den tid afløstes de Palæozoisk prægede faunaer med mange stegocephaler ( urpadder ) og primitive amnioter (af både linierne Sauropsida og Theropsida) af mere moderne grupper som krokodiller, skildpadder, sphenodonter (og derfor også søstergruppen Squamata [firben-slanger] dog først kendt fra Tidl. Jura), dinosaurer (fugle-linien), pattedyr og de uddøde Mesozoiske pterosaurer (flyveøgler), samt også de havlevende plesiosaurer (svaneøgler) og de tidligste teleoster (benfisk langt den største vertebratgruppe) og neoselachier (moderne hajer). Både coelacanther (Latimerias gruppe) og lungefisk var ret diverse i Trias, men blev mindre mangfoldige fra Jura, krongruppen af lungefisks moderne linier er dog også triassisk, mens alle de andre moderne grupper er repræsenteret af stamgruppe former. I 2014 samlede vi næsten udelukkende i aflejringer fra Norian ( mill. år), nemlig Malmros Klint Member, hvis nedre dele muligvis kan være Carnian. De mest almindelige fossiler er meget flade stereospondyle stegocephaler, plagiosauren Gerrothorax, og dernæst prosauropode dinosaurer, hvoraf nogle tidligere (bla. et helt skelet) er identificeret som Plateosaurus, begge også kendt fra Europa. Rester af rovdinosaurer er lidt usikre. Der blev fundet kranier af større urpadder som Cyclotosaurus, og tidligere er fundet et næsten meterlangt Capitosaurus-lign. kranium. Der var flere små lemmeknogler af uidentificerede krybdyr, bonebeds med tandplader af lungefisk o.a. fiskerester, og af invertebrater, som kan være vigtige stratigrafisk, muslinger og skaller af esteriide bladfødder. Mere vigtige var dog masser af spor af små og noget større rovdinosaurer og nogle sporserier af prosauropoder (præsenteret ved 4th World Congr of Palaeontology i Mendoza sept. 2014), som fortæller om dyrenes adfærd. Desuden nogle få, små pattedyrlign. Spor. Og turens sensationelle fund er en underkæbe med tænder af et ikke helt lille egentligt pattedyr lavt i Malmros Klint Mb., så at det må være verdens næstældste pattedyr. Foredraget vil blive fulgt op af en tur til Geocenter Møns Jameson Land udstilling lørdagen efter. Lejren på Lias Ryg Fossil Quarry på McKnight Bjerg Kontakt: Niels Bonde - niels.bonde@mail.tele.dk

6 Torsdag d. 9/4 kl , August Krogh Bygningen, Universitetsparken 13 (Auditorium 1) Svampedyrkende myrer og deres symbionter Lektor Morten Schiøtt (Ecology & Evolution, BIO, KU) Svampedyrkende myrer (Attini) udgør en monofyletisk gruppe af myrer fra Syd- og Nordamerika, primært fra tropiske egne. Myrerne lever i symbiose med en basidiesvamp, som bliver holdt i underjordiske kamre i form af såkaldte svampehaver. Myrerne dyrker svampen ved at tilføre den forskellige former for levende og dødt organisk materiale, som svampen vokser på. Valget af substrat som myrerne bruger, varierer meget afhængigt af arten. De mest oprindelige slægter af svampedyrkende myrer bruger udelukkende dødt organisk stof så som insektfækalier, træstumper, døde insekter og vissent plantemateriale. De intermediære slægter supplerer dette substratvalg med fintløvet friskt plantemateriale så som kronblade og støvdragere. De evolutionært mest avancerede slægter Atta og Acromyrmex derimod bruger udelukkende friske blade, og kaldes derfor bladskæremyrer. I modsætning til de øvrige svampedyrkende myrers svampesymbionter er bladskæremyrernes symbionter så specialicerede at man ikke finder dem som vildtlevende svampe, men kun som symbionter hos myrerne. Bladskæremyrernes overgang til at bruge frisk bladmateriale har betydet, at de kan udvikle enorme kolonier med millioner af arbejdere, der alle er produceret af den samme dronning, som kan leve i år. På Center for Social Evolution (CSE) har vi gennem en årrække studeret svampedyrkende myrer, med henblik på at forstå de evolutionære mekanismer der ligger til grund for deres komplekse og meget fascinerende naturhistorie. I stigende grad inddrager vi genomiske, transkriptomiske og proteomiske metoder i vores forskning, hvilket muliggør langt mere detaljerede studier af de genetiske og molekylærbiologiske faktorer der ligger til grund for myrernes biologi. I foredraget vil jeg give en opsummering af de mest interessante forskningsresultater fra CSE. Jeg vil bla. komme ind på hvordan myrerne gør brug af pesticider i deres landbrugspraksis; hvordan nedbrydningsenzymer produceret af svampesymbionterne overlever en tur gennem myrernes fordøjelsessystem, for derefter at blive blandet med frisk svampehavesubstrat; og hvordan myrerne har allieret sig med flere forskellige bakteriearter, som formentlig udgør en væsentlig faktor for myrenes avancerede agerbrugspraksis, der i omfang og kompleksitet kun overgås af menneskets landbrugsmetoder. Kontakt: Morten Schiøtt - mschiøtt@bio.ku.dk

7 Torsdag d. 23/4 kl BEMÆRK STED: Konferencelokale på Zoologisk Museum. Vi mødes foran Zoologisk Museum. Bogauktion ved Dansk Naturhistorisk Forening forår 2015 Auktionarius PhD Jette Eibye-Jacobsen Konceptet vil være det samme som ved tidligere auktioner, dvs. en nummeret bogliste vil blive offentliggjort på Foreningens hjemmeside i god tid og en emneopdelt liste vil ligeledes offentliggøres sammesteds. På selve auktionsdagen vil den fort-løbent nummererede bogliste opslås fysisk i auktionslokalet (auditorium 1, August Krogh Bygningen) og alle de titler, der markeres som interessante, vil herefter bortauktioneres til højeste bud. Foreningen forbeholder sig ret til at sætte en generel mindstepris på 10 kr på alle titlerne og en særlig mindstepris på særligt værdifulde emner. Bestyrelsen opfordrer alle og især yngre medlemmer til at benytte denne enestående mulighed for at udbygge et privat bibliotek over relevant naturhistorisk litteratur. Også ældre, velanskrevne medlemmer, hvis boghylder bugner af skønne bøger, kunne måske finde noget, de mangler eller betænke den næste generation (måske især børnebørnene, der sidder bøjet over en Ipad hele dagen :o)) således at den trykte bog ikke glider helt ud af hverdagen OG så de unge mennesker måske kunne fatte interesse for vores fantastiske natur! Bare en velment reminder til alle dem, der glippede vores sidste auktion og dermed en underholdende aften. Husk også, at indtægterne går ubeskåret til Foreningens virke herunder udgivelsen af vores flotte årsskrift. Vi kan desuden meddele, at vi i vores gemmer har fundet et usædvanligt stort oplag, af Ole Heie s 2 bind om bladlus og 2 bind om havbørsteorme fra Danmarks Fauna. Disse to sæt er af nyere dato er nogle ordentlige moppedrenge på ca. 400 sider og vil være til at byde på for en god pris. P.S. Øl- og vand-kassen giver snacks og småkager :o) Kontakt: Jette Eiby-Jacobsen - jejacobsen@snm.ku.dk

8 DNF Generalforsamling Indkaldelse til årets ordinære generalforsamling Tid: 7. maj 2015 kl Mødested: August Krogh Bygningen, Auditorium 1, Universitetsparken 13, 2100 KBH Ø Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning v. Nadja Møbjerg 3. Fremlæggelse af revideret regnskab for DNF v. Lars Vilhelmsen 4. Fremlæggelse af revideret regnskab for Danmarks Fauna v. Jos Kielgast 5. Forslag fra medlemmerne (skal være bestyrelsen i hænde senest 14. april) 6. Valg af bestyrelsen 7. Valg af revisorer 8. Uddeling af den Schibbye'ske Præmie 9. Eventuelt ad punkt 6) Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg i år: Nadja Møbjerg, Jette Eibye-Jacobsen, Niels Bonde, Dennis Krog Persson og Thomas Lunde Hygum. NB: Nadja Møbjerg og Thomas Lunde Hygum genopstiller ikke Efter Generalforsamlingen: Rundvisning i Zoologisk Museums samlinger/v. Lektor Lars Vilhelmsen, SNM m. fl. Zoologisk Museums samlinger udgør den største del af samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum alene af insekter og andre landleddyr er der mindst 10 millioner eksemplarer, ud af i alt 14 millioner. Efter generalforsamlingen besøger vi udvalgte dele af samlingerne, hvor vi vil fremvise nogle særlig interessante eksemplarer og forklare, hvad der gør dem til noget specielt. Vi vil også fortælle, hvordan man arbejder med videnskabelige samlinger generelt og hvorfor det er vigtigt at bevare dem. SNM har netop fået godkendt financieringen til at bygge nye faciliteter i Botanisk Have. Det nuværende Zoologisk Museum skal i den forbindelse fraflyttes og samlingerne integreres i det nye museum. Dette er en kæmpe udfordring, men også en mulighed for at forbedre opbevaringsforholdene for en stor og vigtig del af vores natur- og kulturhistoriske arv.

9 Schibbye'ske Præmie 2015 Hermed indkaldes indstillinger til årets Schibbye'ske Præmielegat Dansk Naturhistorisk Forening uddeler på sin generalforsamling det Schibbye'ske Præmielegat til en yngre forsker for et arbejde indenfor en af de naturhistoriske discipliner: zoologi, botanik og geologi eller en kombination af disse. Kandidater melder ikke sig selv, men indstilles til bestyrelsen af en person i det relevante miljø. Udover æren følger der kr. med præmien. Udgangspunktet for tildelingen er et videnskabeligt arbejde publiceret inden for de tre foregående år ( ). Præmiemodtageren må ikke have været fastansat i en videnskabelig stilling på det tidspunkt hvor arbejdet blev udført. I denne sammenhæng betragtes PhD-studerende ikke som fastansatte. Kandidaten behøver ikke være medlem af Dansk Naturhistorisk Forening. Der må gerne være tale om en artikel skrevet af flere forfattere, men i så fald skal det være tydeligt (evt. ved indkaldelse af medforfattererklæring) at kandidaten har været primus motor i arbejdet. Det præmierede arbejde skal være publiceret eller accepteret til publikation. Indstilling og et eksemplar af det indstillede videnskabelige arbejde (som pdf) sendes senest tirsdag d. 1. april 2015 til Dansk Naturhistorisk Forening på til dnf@snm.ku.dk. Foreningens generalforsamling finder sted den 7. maj 2015 kl. 19 Kontakt: DNFs bestyrelse/ formand Nadja Møbjerg - dnf@snm.ku.dk

10 Indkaldelse af bøger til Dansk Naturhistorisk Forenings bogauktioner Dansk Naturhistorisk Forening har gennem de sidste par år afholdt tre bogauktioner med henblik på at skaffe supplerende midler til foreningens drift. Vi har ved disse lejligheder bortauktioneret bøger, der velvilligt er blevet tilstillet foreningen som donation, og vi har derfor haft et pænt netto overskud at bruge i foreningen, bl.a. til udgivelsen af det næste årsskrift. Vi har nu fået ryddet så meget op i de bøger, vi har fået forærende, at vi kan opfordre vore medlemmer til at følge det gode eksempel og donere bøger med et naturhistorisk indhold (meget løst defineret :o)) til bort-aktionering ved foreningens kommende bogauktioner. For fremtiden vil den samme bog maximalt blive udbudt til auktion to gange i foreningen og det vil sige, at der vil være nye spændende titler ved alle vore fremtidige auktioner. Vi vil tilstræbe at have et bredt udvalg af interessante bøger ved alle vore auktioner. Hvis de, ærede medlem, ligger inde med bøger, der fortjener en ny ejer, kan de med fordel kontakte Jette Eibye-Jacobsen (ei@birke-gym.dk) eller foreningens sekretær Jytte Fredsskov (jfredskov@snm.ku.dk). Kontakt: Jette Eiby-Jacobsen - jejacobsen@snm.ku.dk

11 DNF éndags ekskursion til Møn i privatbiler Lørdag d. 28. Marts 2015 Turleder Niels Bonde Geocenter Møns Klint endags tur i privatbiler for at se udstillingerne om Skrivekridtets fossiler, særudstilling om hvirveldyr fra Jameson Lands Trias, samt gå på fossiljagt langs klinten. Centret åbner for 2015 sæsonen lørdag d. 28/3 med morgenbord og gratis indgang indtil kl Vi starter i privatbiler fra bl.a. Københavnsområdet ved 9-tiden, hvor chaufførerne samler folk op på aftalte steder, og der så er et par timers kørsel til centret. Rundvisning ved biolog Eliza Estrup (erhvervsph.d. på centret), som har etableret den store særudstilling af de grønlandske fossiler, baseret både på fund gjort i 2012 på en international expedition organiseret af centret, samt på materiale fra 7 foregående expeditioner arrangeret fra Harvard (under afdøde F. Jenkins jr. NB var med i 1991). I 2014 afholdt Acad. Sci. i Warszawa en expedition de samme aflejringer med 5 polske palæontologer og NB (se foredrag i DNF d. 26/3). Geocentret har udstillet masser af fossiler fra klintens skrivekridt (alder Maastrichtien, dog uden at nå helt op til grænsen mod Tertiær), som muslinger, ammonitter, belemnitter ( vættelys ), brachiopoder, pighuder, samt hajtænder og nogle sjældne rester af andre fisk og mosasaurer ( havvaraner ), og der er meget flotte rekonstruktioner af mange af disse organismer, inkl. en 10 m model af en stor Mosasaurus mange af dem produceret af Esben Horns firma. Der er også en særudstilling om mosasaurer. Mange af disse er nemme at finde ved klinten, især molluskerne. Jameson Land faunaerne er fra kontinental Sen Trias og indeholder tidlige dinosaurer, skildpadder og pattedyr, som den tids største planteædere, prosauropoderne (fex Plateosaurus - et næsten komplet ex. på ca. 6 m), skildpadden Proterochersis og pattedyr som Kuehneotherium og haramyider m.fl. Desuden primitive archosaurer som phytosaurer og aetosaurer, og der er også en af de tidligste flyveøgler Eudimorphodon. Alle former kendt fra Europa, der jo dengang uden Atlanten lå meget tættere på. Af fisk er der ganoider, lungefisk, coelacanther og hybodonte hajer. (Se 26/3). Da turen foretages i privatbiler skal aftales, hvem der stiller bil til rådighed, og hvor folk samles op, så alle tilmeldte (allersenest til foredraget d. 26/3) skal maile til Niels (nielsb.pal@gmail.com) og angive om de stiller bil til rådighed og opgive navne, tlf-numre og passende opsamlingssteder (gerne ved S-tog el. Metro stationer). Så vil vi aftale fordelinger og opsamlinger, og alle må selvfølgelig deles om benzin-udgifterne. Efter et par eftermiddagstimer ved klinten kan vi vende hjemad senest ved 17-tiden. Man kan tage egen frokost med og spise udendørs eller benytte centrets cafeteria efter behov. Kontakt: Niels Bonde - niels.bonde@mail.tele.dk

12 Hyggetur til Røsnæs lørdag d. 30 maj 2015 Turleder: Jette Eibye-Jacobsen Årets familieudflugt med Dansk Naturhistorisk forening går til Røsnæs ved Kalundborg. Der er mange muligheder i det naturskønne område og programmet vil være relativt åbent, men her er nogle holdepunkter: Vi mødes ved den første parkeringsplads, man kommer til ude på selve næsset Kl lørdag d. 30 maj. Medbring mad og drikke til egen frokost og eftermiddagskaffe; turlederen skal nok bage kage :o) Vi går rundt i området, så hav fornuftigt fodtøj på til varierende terræn. Der er stier hele vejen, men vi har det jo med at tage nogle afstikkere! Der er klokkefrø i de små vandhuller på næsset, og på den sydvendte kystskrænt skal man kunne finde Danmarks eneste fugleedderkop! Disse og meget mere vil vi gå på jagt efter. Fra Det gamle fyrtårn er der i øvrigt rig mulighed til at se på fugle, og da det er højsæson for sangfuglene, vil vi også kunne høre mange af dem i skov og krat rundt omkring på næsset. Hvis man gerne vil vide mere om Røsnæs kan Naturstyrelsens hjemmeside naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/roesnaes/ anbefales. Der findes både kort og mange nyttige oplysninger om området. Hvis vejret er godt og der er stemning for det, kan vi tage til Bregninge Å og høre mere fuglesang senere på dagen/aftenen. Tilmelding: Ikke strengt nødvendig, men for at kunne koordinere noget samkørsel er det rart at vide, hvem der har tænkt sig at deltage; så skriv til ei@birke-gym.dk eller SMS (ring ej, da den ikke bliver besvaret; jeg underviser :o)) eller ring til fastnet